Et sundhedsvæsen i verdensklasse? - Ikke uden kommunerne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et sundhedsvæsen i verdensklasse? - Ikke uden kommunerne"

Transkript

1 Et sundhedsvæsen i verdensklasse? - Ikke uden kommunerne

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning Behovet for effektiv kommunal indsats på sundhedsområdet Forebyggelse er bedre end behandling, men også nødvendig! Behov for en effektiv borgerrettet forebyggelse! Flere kronikere Flere opgaver på genoptræningsområdet Udviklingen i de kommunale plejeopgaver Flere opgaver i kommunerne på psykiatriområdet Model for bedre finansiering af det nære sundhedsvæsen... 14

3 2

4 Forord Regeringen har et mål om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Desværre er der betydelige mangler i regeringens plan, der ensidigt fokuserer på sygehusene. Konsekvensen er, at der sker en skævvridning af det danske sundhedsvæsen, der betyder, at målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse sandsynligvis aldrig indfries. For det er nemlig kun den meget specialiserede behandling, der i dag prioriteres af regeringen. Regeringens plan indeholder ikke et fokus på alle de opgaver, der ligger uden for sygehusene i det nære, kommunale sundhedsvæsen. Det er opgaver, der kun bliver flere af. Det er opgaver knyttet til mange af de ældre medicinske patienter, der ikke længere skal behandles på de specialiserede supersygehuse, men som i stigende grad skal behandles i kommunerne. Det er også alle de kronisk syge, der ikke længere går til kontrol i ambulatorierne, men som i stedet går hos egen læge og modtager tilbud i kommunerne. Hvis målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse skal tages alvorligt, er der behov for en balanceret udvikling af hele sundhedsvæsenet. Det nytter ikke noget kun at fokusere på sygehusene. Det er kommunerne, der skal løfte flere og flere opgaver på sundhedsområdet opgaver, der grundlæggende aflaster sygehusene og muliggør deres specialisering, kortere liggetider og færre genindlæggelser. Dette udspil giver en række bud på, hvordan en sådan balance kan opnås, og hvordan det nære kommunale sundhedsvæsen kan styrkes gennem en bedre finansieringsordning. Jan Trøjborg Peter Gorm Hansen 3

5 4

6 1. Indledning Regeringen har lanceret en storstilet investeringsplan, hvor 42 mia.kr. går til sygehusene over de kommende år. Planen betyder, at Danmark får nye supersygehuse, med stærke faglige miljøer og den nyeste teknologi. Sygehusene specialiserer sig i det, som de er gode til, nemlig behandling. Alt i alt en faglig fornuftig udvikling for samfundet. Men der er noget, der halter i regeringens plan! For hvor er kommunerne og det nære sundhedsvæsen henne i planen? Den del af sundhedsvæsenet, der skal tage sig af alle de opgaver, der ikke længere er plads til på sygehusene. Det er vigtige opgaver som forebyggelse, genoptræning og pleje og efterbehandling. Denne del er fraværende i regeringens vision. Der bruges i dag en forsvindende lille del af det samlede budget på forebyggelse. Det er ufornuftigt, fordi kommunerne har en vigtig rolle i at holde borgerne udenfor sygehusene og forebygge sygdom og indlæggelser. Der sker en massiv opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne, fordi patienterne udskrives hurtigere og hurtigere. Samtidig gennemfører kommunerne flere og flere genoptræningsforløb for de samme penge. Allerede i dag aflaster kommunerne sygehusene i stor stil. Denne udvikling vil kun tage yderligere fart, når supersygehusene står klar. Der skal derfor være en bedre balance mellem det kommunale sundhedsvæsen og sygehusene. Kommunerne skal have bedre økonomiske rammer for at løfte en større opgave på sundhedsområdet. Ellers vil sundhedsopgaverne ikke blive løst tilfredsstillende, og andre velfærdsopgaver i kommunerne vil blive fortrængt. Desuden vil patienter blive tabt mellem et specialiseret sundhedsvæsen og det nære sundhedsvæsen, der ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt. Dertil kommer, at det er langt billigere, at kommunerne løser flere opgaver frem for sygehusene. Et sundhedsvæsen i verdensklasse forudsætter investeringer i det kommunale sundhedsområde ellers forbliver det en illusion. Men hvad skal der så til? Dette udspil foreslår en finansieringsmodel, der kan føre til en bedre balance. Danskerne kan få mere sundhed for deres skattekroner med en bedre balance mellem det nære sundhedsvæsen og sygehusene. 5

7 2. Behovet for effektiv kommunal indsats på sundhedsområdet Kommunerne oplever flere opgaver på sundhedsområdet som konsekvens af specialiseringen og øget produktivitet på sygehusene. Der er også øgede forventninger til kommunerne om at aflaste sygehusene gennem en effektiv forebyggelsesindsats. Det skyldes især væksten i borgere med kroniske sygdomme, men også en stigning i antallet af borgere, der er i risiko for at blive syge. 2.1 Forebyggelse er bedre end behandling, men også nødvendig! Den demografiske udvikling, hvor danskerne bliver ældre, betyder, at flere får brug for behandling og i længere tid. Det bliver dyrt for samfundet, særligt når der generelt på arbejdsmarkedet bliver færre til at løse opgaverne og finansiere udgifterne. Vismændene har slået fast, at den nuværende vækst i sundhedsvæsenet ikke kan fortsætte. Væksten er højere end udviklingen i Danmarks BNP. Væksten skyldes i høj grad en ændring i befolkningens alderssammensætning med flere ældre. Øgede udgifter på sundhedsområdet gør det nødvendigt enten at begrænse forbruget af andre offentlige udgifter, øge skatterne eller finde alternative kilder til finansiering for de øgede sundhedsudgifter. Figur 1: Udvikling i sundhedsudgifter som andel af BNP fra 1995 til Udgiftspresset på sundhedsområdet og fortsat stigende offentlige sundhedsudgifter kan skabe et finansieringsproblem for velfærdsstaten. Det er derfor vigtigt at huske på, at hvis forebyggelsesindsatsen i kommunerne kan medvirke til at mindske risikoadfærden og generelt forbedre sundhedstilstanden i befolkningen, kan det være med til at mindske behovet for behandling. Vismændene peger på sund aldring som strategi for at nedbringe presset på udgifterne i sundhedsvæsenet. Dette understreger behovet for effektiv forebyggel- 6

8 se i kommunerne, der medvirker til, at der føjes flere gode leveår til livet, så sygdom udskydes og perioden med sygdom forkortes mest muligt. Dette er en kommunal hovedopgave, men det kræver bedre finansiering for at lykkes. 2.2 Behov for en effektiv borgerrettet forebyggelse! Der er ikke tvivl om, at udfordringerne på folkesundhedsområdet fortsat er massive, selvom der også sker en positiv udvikling på nogle områder. De nye regionale sundhedsprofiler viser tendenser, som sandsynligvis vil genfindes på landsplan: Flere overvægtige. Andelen af såvel moderat som svært overvægtige har de sidste mange år været stigende, og denne tendens synes at fortsætte. Færre dagligrygere. Den faldende tendens i antallet af dagligrygere fortsætter. Danskerne drikker fortsat meget. Der ses dog positive tendenser i retning af, at der er færre, der rusdrikker. Andelen af fysisk inaktive er faldende. Tallet dækker over, at flere har fået stillesiddende arbejde, men samtidig er flere blevet fysisk aktive i fritiden. Der er fortsat en betydelig social ulighed i sundhed. Både for overvægt, rygning og fysisk inaktivitet er der en betydelig social slagside. Sundhedsprofilerne viser, at flere og flere bliver overvægtige, og at alkoholforbruget er for højt. Desuden ryger stadig mang, og danskerne er generelt for inaktive. Det vil alt sammen føre til fremtidige helbredsproblemer, der kan forebygges. Kommunerne har en hovedopgave her, men regeringen har ikke sikret fornuftige rammer set i forhold til problemernes omfang. Kommunerne vil her kunne aflaste det behandlende sundhedsvæsen langt bedre, men det kræver finansiering. Figur 2: Udviklingen i hyppigheden af svært overvægtige og fremskrevet til Aldersstandardiseret. I procent ,2 Mænd Kvinder Beregnede tal 5,9 8,9 7,3 9,8 9,2 11,5 10,8 12,8 12,1 14,3 13,5 15,7 14, I 2011 budgetterede kommunerne med ca. 500 mio. kr. til forebyggelse og sundhedsfremme. Det svarer til, at for hver 100 kr., der bruges på sundhed, går ca. 40 øre til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. Når de faktiske tal kommer på bordet, er det tydeligt, at forebyggelse ikke prioriteres. 7

9 KL har givet flere bud på, hvad kommunerne med fordel kan gøre mere af, hvis finansieringen er til stede. Flere ensartede tilbud i alle kommuner, hvor der er dokumentation for, at det er relevant, kan løfte indsatsen til det nødvendige niveau. 2.3 Flere kronikere Mere en 1,5 millioner mennesker har en kronisk lidelse. Antallet, der får konstateret diabetes, KOL eller Hjerte-kar-sygdomme, eller som overlever en kræftsygdom, er i vækst. Et øget antal af disse kronisk syge patienter skal modtage forskellige tilbud i kommunerne. Kommunerne får og har allerede flere opgaver i form af patientuddannelse, træning, kostvejledning, psykosocial støtte samt hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtige tiltag for, at borgeren kan komme tilbage til et så normalt liv som muligt. Kræftrehabilitering i kommunen Karen er 36 år, gift og mor til tre mindre børn. Karen får tyktarmskræft og behandles med operation, kemoterapi og stråling. Rehabiliteringen starter under indlæggelse med tilbud om kræftskole over fire eftermiddage, hvor et tværfagligt team fortæller om bl.a. kost, psykologiske reaktioner og bivirkninger mv. Karen får endvidere tilbud om fysioterapeutisk træning. Ved udskrivelse sammensættes et rehabiliteringsprogram i et samarbejde mellem Karen, en kontaktsygeplejerske fra sygehuset, sagsbehandler fra kommunen og Karens mand. Karen har i det efterfølgende forløb behov for en række indsatser for at blive rehabiliteret, som også omfatter Karens familie, der har været tæt involveret i hele forløbet. Sammen planlægges der familierådgivning, vejledning ved en diætist for at afhjælpe diarre samt fysisk træning for at styrke kroppen generelt. Alle tilbuddene foregår i kommunens sundhedscenter. Ca. 2 måneder efter behandlingerne slutter, starter Karen på arbejde, på deltid. Hun kommer fortsat i sundhedscentret, men er begyndt at vende sig mere mod de tilbud, der findes i det lokale fitness center. Hun følges tæt af egen læge både i forhold til at vende tilbage til arbejdet og i forhold til kosten og vægten. Desværre er der ikke overført mange midler til kommunernes forebyggelsesarbejde overfor kronisk syge. Ca. 180 millioner er blevet overført for perioden Der er tale om puljemidler, der løber ud i Herefter er det usikkert, hvilke midler kommunerne har til rådighed generelt, udover relativt få midler om året til gennemførelse af regeringens Kræftplan III. Kommunerne forebygger indlæggelse af kronisk syge Fru Larsen har KOL i svær grad og har over en længere periode haft mange hyppige korte indlæggelser. En opfølgende samtale efter den seneste indlæggelse kortlægger, at fru Larsen pludselig oplever slet ikke at kunne få luft, bliver bange og ringer 112. Sommetider får fru Larsen det allerede bedre i ambulancen, og andre gange får hun lidt ilt ved indlæggelsen og oplever herefter hurtig bedring. Hjemmesygeplejen beslutter at sørge for, at fru Larsen får et mobilt iltapparat installeret i hjemmet og samtidig får fru Larsen udleveret et akutnummer til hjemmesygeplejersken. De to tiltag betyder, at fru Larsen undgår de mange og hyppige genindlæggelser, ikke mindst fordi hun oplever stor tryghed ved at kunne kontakte hjemmesygeplejersken døgnet rundt. For kommunen betyder det, at fru Larsen nu kontakter kommunen i stedet for at ringe 112, og derfor løser kommunen nu en række af de opgaver, som tidligere blev varetaget i sygehusregi. 8

10 Der er selvsagt behov for en vedvarende finansiering, der kan bringe kommunernes forebyggelsesarbejde op i gear set i forhold til væksten i antallet af kronikere. 2.4 Flere opgaver på genoptræningsområdet Den øgede aktivitet i det regionale sundhedsvæsen betyder, at flere patienter har behov for genoptræning. Siden kommunerne i 2007 overtog ansvaret for genoptræning efter sundhedsloven, har antallet af genoptræningsplaner været kraftigt stigende. Figur 3: Antal individuelle genoptræningsplaner, Note: 2010 er en foreløbig opgørelse. Sundhedsstyrelsens årsopgørelse fra 2010 viser, at antal genoptræningsplaner i alt er steget med ca. 10 pct. fra 2009 til For hele perioden er stigningen i antal genoptræningsplaner i alt på 36 pct. Tallene taler sit eget klare sprog om et kæmpe behov for genoptræning efter indlæggelse på sygehusene. Den øgede aktivitet på genoptræningsområdet kan aflæses i de kommunale regnskaber, hvor kommunernes udgifter til træning er steget med ca. 360 mio. kr. fra 2007 til Kommunerne har ikke fået kompensation for den øgede aktivitet. I dag er det bl.a. den vedligeholdende træning for ældre, der må holde for, for at kommunerne kan få enderne til at mødes. Der er i dag ventetider til den kommunale genoptræning. Ventetiderne er et udtryk for, at økonomien ikke strækker i forhold til behovet. Og behovet er stigende, ikke mindst fordi sygehusene behandler stadig flere. Med en bedre finansiering, vil kommunerne kunne give borgerne tilbuddene hurtigere end i dag. Det vil betyde, at flere hurtigere vil komme tilbage til et normalt liv, herunder tilbage på deres arbejdsplads. 9

11 2.5 Udviklingen i de kommunale plejeopgaver De kortere liggetider på sygehusene, den teknologiske udvikling samt væksten i antallet af kronikere betyder, at der er kommet mange nye opgaver og en langt større opgavemængde i det kommunale plejeområde (hjemmesygepleje, hjemmepleje, plejeboliger mv.). Det er en fornuftig udvikling, fordi opgaverne løses langt billigere i kommunerne end på sygehusene. Samtidig har kommunerne bedre mulighed for at koordinere plejen og efterbehandlingen med øvrige ydelser og andre aktører, herunder de praktiserende læger. Figur 4: Gennemsnitlig liggetid for somatiske patienter, Udgifterne til pleje og omsorg har været stigende i en årrække, og kun en del af stigningen kan forklares ved, at der er kommet flere ældre. De kommunale udgifter til pleje og omsorg er steget med 21 pct. fra 2001 til Hvis der korrigeres for udviklingen i antal 67+ årige, har udgiftsvæksten været på 13 pct. Det stigende plejebehov for de udskrevne patienter afspejles også i, at en større del af hjemmehjælpsmodtagerne har behov for mange timers hjemmehjælp om ugen. Andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der har behov for mere end 20 timers hjælp om ugen, er steget fra 7 pct. i 2001 til 12 pct. i 2008, en stigning på 78 pct. Det gennemsnitlige antal timers hjemmehjælp pr. modtager er steget fra 5,4 timer pr. uge i 2001 til 6,5 timer pr. uge i 2008, en stigning på 20 pct. DSI har i en undersøgelse for KL i foråret 2009 gennemført en undersøgelse med erfarne hjemmesygeplejersker. Undersøgelsen viser, at hjemmesygeplejen på en lang række forskellige områder løser helt nye og flere opgaver set i forhold til for 10 år siden. Opgaverne falder i tre typer: Flere kliniske opgaver: Hjemmesygeplejen har fået mange nye kliniske opgaver i relation til fx medicinhåndtering, sårpleje, dræn, sonder, katetre, IVadgang, klargøring til indlæggelse, mobilisering efter operation, observerede og dataindsamlede opgaver i relation til udredning. Stigningen i kliniske opgaver 10

12 skyldes bl.a., at disse opgaver tidligere i højere grad blev udført under indlæggelse, men i takt med at indlæggelserne er blevet kortere og indførelse af telemedicinske løsninger, er opgaverne flyttet til hjemmesygeplejen. Sårpleje i kommunen anno 2011 Sofus Jensen har alvorlige problemer med et stort operationssår på benet, som der er gået betændelse i. Sofus Jensen bliver tilbudt behandling og indlæggelse i eget hjem for at begrænse yderligere infektionsrisiko mest muligt. Det kan lade sig gøre, fordi kommunens hjemmesygepleje og lægerne på sygehuset kan anvende telemedicin i form af billedoverførsel og videokonference. Patienten er glad for muligheden for at blive behandlet i eget hjem, og både hjemmesygeplejerske og sygehuslæge er fagligt meget tilfredse med denne løsning. I praksis betyder det, at kommunen nu får en række nye opgaver, som tidligere var i sygehuset; den daglige personlige pleje, omfattende sårpleje, stuegang i borgerens hjem, journalskrivning, hjælp til ernæring, plan for mobilisering, koordinering af behandlingsforløbet både i forhold til egen læge og sygehusene. Flere koordineringsopgaver: Hjemmesygeplejerskerne bliver i højere grad tovholder og koordinator for patienterne, fordi de opholder sig så kort tid på sygehuset. Ikke mindst oplever hjemmesygeplejerskerne konsekvenserne af et specialiseret sygehusvæsen, hvor den enkelte patient ofte har kontakt med flere forskellige sygehusafdelinger og behandlingen og medicineringen mellem afdelinger ofte ikke er koordineret. Flere opgaver ift. psykisk støtte: De hurtigere udskrivninger betyder, at meget af den psykiske pleje er flyttet fra sygehusregi til hjemmet. Mange sygdomme, fx kræft- og hjertesygdomme betyder meget angst hos mange patienter, og derfor har de behov for psykisk støtte. Den betydelige opgaveglidning fra sygehusene presser kommunerne, når det foregår ufinansieret som i dag. De hurtigere udskrivninger og etableringen af Fælles Akutmodtagelser i regionerne betyder, at kommunerne i stigende omfang skal opbygge et akutberedskab, så borgeren kan modtages efter indlæggelse samme dag. Det kræver et helt andet beredskab end tidligere, hvor en ældre medicinsk patient var indlagt i mange dage. På med gipsen og ud af vagten! Hr. Olsen udskrives fredag eftermiddag kl efter knapt et døgns indlæggelse. Hr. Olsen er 81 år har brækket benet, bor alene og har indtil nu klaret sig uden hjemmehjælp. Kommunen får melding kl om, at Hr. Olsen udskrives over middag med gips på højre ben, han må ikke støtte på benet og han virker meget konfus ligesom han ikke har villet spise og drikke på sygehuset. Hjemmesygeplejersken og social- og sundhedshjælperen tager imod Hr. Olsen kl og skal nu i gang med at afdække hr. Olsens mange nye behov for pleje og omsorg og herefter iværksætte alle nødvendige indsatser i medicindosering, kontakt til lægen for ordination af smertestillende medicin, plan for ernæring, sikring af madlevering, hjælpemidler, m.v. Mange kommunerne opretter akutpladser for at være i stand til at hjemtage de patienter, der er for dårlige til at komme tilbage til eget hjem. Pladserne anvendes også i forhold til at forebygge egentlige indlæggelser, når ældre medicinske patienter kommer på en kommunal akutplads i stedet for på sygehuset. Det er alt sammen fagligt fornuftigt og god samfundsøkonomi, og derfor kan det un- 11

13 dre, at regeringen ikke ønsker en systematisk udbygning af kommunernes akutfunktion. Kravene vokser også i forhold til det rent sundhedsfaglige i selve opgaveløsningen, når sygehusene udskriver patienterne hurtigere og ofte samme dag. Mere komplicerede opgaver (fx hjemmedialyse, gennemskylning af venekatedre, smertebehandling etc.) kræver mere sundhedsfaglighed af den kommunale medarbejder. Der er brug for flere sygeplejersker, sosu er, terapeuter mv. i kommunerne og mere systematisk efteruddannelse for at kunne imødekomme den nuværende udvikling. Det er udviklingsbehov, der ikke bliver understøttet af finansiering i dag, men som er helt centrale for at få de nære sundhedsydelser til at fungere. 2.6 Flere opgaver i kommunerne på psykiatriområdet Udviklingen i behandlingspsykiatrien er præget af målsætningen om at omlægge aktiviteten fra stationær behandling til ambulant behandling. Fra 1998 til 2007 er antallet af sengepladser i behandlingspsykiatrien faldet med ca. 900 pladser svarende til 20 pct. Antallet af ambulante besøg er i samme periode steget med ca. 20 pct. Omlægningen af aktiviteten har en række konsekvenser for kommunerne. Det færre antal sengepladser betyder dels, at der skal mere alvorlige lidelser til, før man bliver indlagt, og dels at patienterne udskrives tidligere. Udviklingen går meget stærkt. Alene fra 2006 til 2010 er den gennemsnitlige liggetid for psykiatriske indlæggelser faldet fra 28,1 dag til 21 dage, svarende til et fald på 26 pct. på kun fem år. Figur 5: Gennemsnitlig liggetid for psykiatriske patienter pr. indlæggelse, Det betyder, at der er et pres på den kommunale socialpsykiatriske indsats - både støtte i eget hjem og døgnkapaciteten i de kommunale tilbud. For en række sindslidende kan en indlæggelse ikke erstattes af ambulante besøg, og det 12

14 faldende sengeantal i behandlingspsykiatrien sætter derfor pres på kapaciteten i de kommunale støtte- og døgntilbud. Det forhold, at aktiviteten omlægges til ambulant behandling betyder samtidig, at den kommunale hjemmepleje i stigende grad skal varetage opgaver i forhold til de sindslidende, der tidligere ville have været indlagt. Og ofte er der tale om tungere sygdomstilfælde, som på grund af den faldende sengekapacitet ikke kan blive indlagt i behandlingspsykiatrien. For socialpsykiatrien betyder det konkret, at den løser flere og mere omfangsrige opgaver med fx støtte, medicinhåndtering og koordination. Mange kommuner har også etableret akuttilbud som følge af udviklingen. For den kommunale hjemmesygepleje betyder det, at den skal løfte plejeopgaven i forhold til både flere og mere alvorligt syge sindslidende. For eksempel udgør borgere med både misbrug og sindslidelse ifølge flere kommuner en stadig større opgave for hjemmesygeplejen. Behandlingspsykiatrien oplever i øjeblikket betydelige rekrutteringsproblemer, og problemerne forventes at blive endnu større i de kommende år. Således forventes et fald i udbuddet af antallet voksenpsykiatriske læger på ca. 40 pct. frem til Manglen på psykiatere i behandlingspsykiatrien medfører et øget fokus på, hvilke opgaver lægerne skal løfte, og ikke mindst hvilke opgaver, de ikke skal løfte. Det fører til en opgaveglidning til andre personalegrupper inden for behandlingspsykiatrien, og i sidste ende fra disse personalegrupper ud til de kommunale tilbud, herunder hjemmeplejen. Rekrutteringsproblemerne i behandlingspsykiatrien giver således også pres på den kommunale indsats overfor sindslidende. Både i voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien er der betydelige ventelister. Ventelisterne betyder, at kommunerne skal varetage indsatsen overfor borgere, som venter på at blive behandlet i behandlingspsykiatrien. Ventelistesituationen i behandlingspsykiatrien har således store konsekvenser for den kommunale indsats. 13

15 3. Model for bedre finansiering af det nære sundhedsvæsen For at skabe balance i sundhedsvæsenet og imødekomme de fremtidige udfordringer er det vigtigt, at kommunerne har finansiering til at løse både de mange nye opgaver samt fastholde og udbygge den forebyggende indsats i kommunerne. Der er behov for, at der i takt med kommunernes aflastning af sygehusene flyttes penge fra den behandlende indsats til den forebyggende indsats for at skabe denne balance. Herunder beskrives en finansieringsmodel til at opnå en mere balanceret udvikling af det danske sundhedsvæsen en helt klar nødvendighed i forhold til at realisere målene om et sundhedsvæsen, der er blandt de bedste i verden, og hvor opgaverne udføres billigst muligt. Modellen, som skal sikre kommunerne både kort- og langsigtet finansiering, bygges op omkring en direkte finansieringsmodel. Modellen kræver, at staten øger den direkte finansiering til kommunerne. Den direkte finansiering kan øges ved enten at hæve bloktilskuddet eller give kommunerne et tilskud, der mere eller mindre er øremærket, til de kommunale sundhedsopgaver, og som finansieres gennem aflastning af sygehusene. Det er således en forudsætning, at modellen respekterer de overordnede udgiftsrammer, og at finansieringen tilvejebringes gennem omprioritering i den samlede sundhedssektor. Midlerne fra den direkte finansiering skal anvendes til at etablere og konsolidere det nære sundhedsvæsen (forebyggelse, genoptræning og pleje/efterbehandling af især ældre medicinske patienter). Tiltagene skal aflaste sygehusene og dermed reducere udgifterne i det regionale sundhedsvæsen. I takt med, at kommunerne aflaster sygehusene er det vigtigt at ændre den nationale prioritering mellem behandling og forebyggelse, så en større del af den samlede ramme prioriteres til det kommunale sundhedsområde Det betyder, at det nære sundhedsvæsen kommer til at udgøre en større del af de samlede sundhedsudgifter, og at væksten i udgifterne til den specialiserede behandling vil blive lavere. Målet skal være, at ressourcerne til den kommunale forebyggelse og behandling kommer til at udgøre en fast procentdel af de samlede sundhedsudgifter. Kommuner skal over en årrække have tilført nye midler, således at de kommunale udgifter udgør en fast procentdel af de samlede sundhedsudgifter inden for nogle år. Det vil sende et vigtigt signal om, at forebyggelsen og de kommunale efterbehandlingsopgaver reelt prioriteres, og at der er vilje til at sætte handling bag ordene. En direkte finansiering af forebyggelsesudgifterne skal sikre finansiering til de kommunale forebyggelsesopgaver, uanset om kommunernes forebyggelsesind- 14

16 satser fører til lavere medfinansieringsudgifter og dermed lavere bloktilskud eller til, at flere patienter kan behandles i det regionale sundhedsvæsen. Der bør samtidig formuleres målsætninger for en effektiv forebyggelse og efterbehandling. Det er målsætninger, hvor der kan laves opfølgninger fx via de regelmæssige sundhedsprofiler, der udarbejdes hver fjerde år for hver region. For at sikre kommunerne vedvarende incitamenter og finansiering til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan den direkte finansiering bygges op omkring en tilbageløbsmodel. Princippet i en tilbageløbsmodel er, at kommunerne belønnes for resultaterne af deres forebyggende og sundhedsfremmende indsats. De penge, der spares i det regionale sundhedsvæsen, som følge af de kommunale forebyggelsesindsatser, føres tilbage til kommunerne og kan derfor anvendes til at finansiere de kommunale forebyggelsesindsatser. Tilbageløbsmodeller vil derfor kunne sikre, at det er de totale samfundsøkonomiske gevinster ved en forbedret sundhedstilstand, som vurderes i forhold til de samlede udgifter ved forebyggelsesindsatsen. Der kan tænkes forskellige modeller for, hvilke parametre, effekterne af kommunernes indsatser skal opgøres efter i en tilbageløbsmodel. Da kommunernes sundhedsopgaver kan defineres bredt og kan have effekter på sundhedstilstanden for mange befolkningsgrupper på både kort og langt sigt, er det derfor vigtigt, at der er klare nationale mål, og at målene fastsættes i fællesskab. Et mål kunne være effektiv forebyggelse af indlæggelser af ældre medicinske patienter. Hvis det lykkes at reducere antallet af ældre medicinske patienters indlæggelser med fx tre pct. ift. et nationalt mål, vil man kunne beregne de økonomiske gevinster ved de sparede indlæggelser. De sparede midler regionerne har til behandling af ældre medicinske patienter, skal bruges til at finansiere de kommunale sundheds- og forebyggelsesindsatser. 15

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Oversigt Budgetforslag B

Oversigt Budgetforslag B Tabel 1. Oversigt over byrådsindstillinger fra Sundhed og Omsorg Budgetforslag B2015 B2016 B2017 B2018 1. Madtilbuddet i plejeboligerne 18,0* 9,0 9,0 9,0 2. Stigende udgifter til botilbud og bostøtte 17,7

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan

Læs mere

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 30. april 2014 Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 1. Resume Udgifterne til genoptræning er steget, og der mangler penge til

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4) Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan. 2016 (session 4) Fra Præ- og Posthospital til Person-orienteret Akutfunktion i Aabenraa Kommune.. Input til den Nationale Plan for Det nære og sammenhængende

Læs mere

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Status i dag: Hedensted Kommunes akutfunktion er i dag udmøntet i et akutteam, som ikke er døgndækket. Det har åbent i tidsrummet 07.00 23.30, 365 dage om året. På udvalgsmødet

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014 Orientering om økonomi og aktivitet HMU 23. juni 2014 AKTUEL ORIENTERING OM ØKONOMI OG AKTIVITET Forventede resultat 2014 i forhold til budgettet social Samlet forventes der aktuelt mindreforbrug i regnskabet

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Samlet for alle udvalg

Samlet for alle udvalg Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Pol/ Adm 2013 2014 2015 2016 Social- og Sundhedsudvalget 503.03.01.13 Løft af sundhedsindsatsen A -2.558-2.558-2.558-2.558 Samlet for SSU -2.558-2.558-2.558-2.558

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Akuttilbud og Rehabiliteringscenter. Mette Nielsen Udvalgsformand Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune

Akuttilbud og Rehabiliteringscenter. Mette Nielsen Udvalgsformand Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 414 Offentligt Akuttilbud og Rehabiliteringscenter Mette Nielsen Udvalgsformand Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune Film om Viborg Kommunes Akutteam

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)

Læs mere