Fonden Realdanias ledelse. Direktion. Bestyrelse. Flemming Borreskov Adm. direktør. Finn Bartholdy Direktør. Niels Busk.

Transkript

1 Årsrapport 2002

2 Fonden Realdanias ledelse Direktion Flemming Borreskov Adm. direktør Finn Bartholdy Direktør Bestyrelse Jørgen Nue Møller Formand Poul Christiansen Næstformand Niels Busk Bent Flyvholm André Lublin Jørgen Lund Bent Maribo Jørgen Mejlgård Peder J. Pedersen Majken Schultz

3 Hovedtal Sammendrag i mio. kr Investeringsafkast Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Uddelinger Resultat før skat Skat Årets resultat Aktiver i alt Egenkapital Pengestrømme Kontant investeringsafkast Udbetalinger til personale og administration Betalt skat Udbetalte uddelinger Køb og salg af værdipapirer og aktiver Pengestrøm i alt Sektorregnskab 2002 Investering 753,5 Fond -341,1 Forening -23,5 Resultat før skat, værdireguleringer mm. 388,9 Værdireguleringer mm ,2 Resultat før skat ,3 Skat -189,7 Resultat ,0

4 Indhold Forord 2002 i korte træk 1 Beretning 2002 Baggrund og formål 5 Investeringsvirksomheden 9 Fondsvirksomheden 17 Virksomhedsstyringen 59 Regnskab 2002 Regnskabspraksis og forventninger 63 Anvendt regnskabspraksis 64 Resultatopgørelse 67 Balance 68 Pengestrømsopgørelse 69 Noter 70 Ledelsens regnskabspåtegning 77 Revisionspåtegning 78 Ledelseshverv Bestyrelse 79 Direktion 80 Repræsentantskab 81 Forsidebillede Ledreborgs haveanlæg. Realdania har støttet projektet økonomisk.

5 2002 i korte træk 2002 var Fonden Realdanias andet hele arbejdsår. Et år, hvor vi på en række områder endnu befandt os i etableringsfasen, men hvor organisationen på alle væsentlige områder blev fuldt funktionsdygtig. Arbejdet i Realdania er primært koncentreret om to områder: Fondsvirksomhed og investeringsvirksomhed, eller som vi siger i daglig tale: Penge ud og penge ind. Men da vi også er en forening endog en forening med mange medlemmer bruger vi en del ressourcer på at varetage forbindelsen til medlemmerne og offentligheden. Interessen for Realdania har været betydelig. Vi har modtaget 585 ansøgninger om støtte, hvilket er 100 flere end året før. Vi har engageret os aktivt i adskillige store projekter, som i de kommende år vil sætte deres præg på udviklingen lokalt, regionalt og nationalt. Det gælder initiativer som f.eks. etableringen af Bygningskulturelt Råd med Rådvad Centret, bybevaringsprojektet i Christiansfeld, udviklingen af Kolding Bymidte, Fuglsang Kulturcenter på Lolland, Bedre Byrum og Copenhagen X. Alle disse projekter er nærmere omtalt i årsrapporten, hvor vi også beskriver en lang række mindre, men ikke dermed mindre betydningsfulde uddelinger. Alt i alt har Fonden Realdania i 2002 støttet 125 projekter inden for det byggede miljø med samlet 306 mio. kr. Hertil skal lægges erhvervelse af særlige ejerskaber for yderligere 12,5 mio. kr. Særlige ejerskaber drejer sig om ejerskaber, som rummer et element af støtte. Ved siden af disse aktiviteter er der i løbet af 2002 fulgt op på de bevillinger, som blev ydet i Det gælder eksempelvis Københavns ZOO s nye elefanthus, Musikkens Hus i Aalborg og ejendommen Bispebjerg Bakke. Ny identitet Fra midten af august begyndte vi at bruge vores registrerede binavn Fonden Realdania i alle vores udadvendte aktiviteter i stedet for vores hovednavn Foreningen Realdanmark. Formålet var at understrege den realitet, at vi i størstedelen af vores udadvendte aktivitet optræder som en fond. Og at synliggøre, at vi i dag driver en virksomhed, der er adskilt og væsentlig forskellig fra den realkreditvirksomhed, som indtil 2000 var det centrale i vores virke. Med brugen af navnet Fonden Realdania ønsker vi at signalere, at vi har skabt en virksomhed, der tager sig af nye opgaver. Selvom vi på denne måde har fået en ny identitet, har vi stor respekt for de historiske rødder, som går tilbage til Gennem disse mange år blev grundlaget for den formue skabt, som i dag gør det muligt for Realdania at udføre sin virksomhed. Realdania er Fonden for det byggede miljø. Det vil sige Fonden, der er med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø over alt i Danmark. 1

6 Nye vedtægter De nye vedtægter blev vedtaget på generalforsamlingen den 23. april Og den 11. juni 2002 godkendte Økonomi- og Erhvervsministeriet de nye vedtægter. Hermed var grundlaget for Realdanias virksomhed på plads, og vi kan fremover virke efter det nye formål: At støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark inden for det byggede miljø. Medlemskab De nye vedtægter fastlagde også ændrede regler for medlemskab. Det automatiske medlemskab, i forbindelse med, at man optog et lån i Realkredit Danmark, ophørte den 23. april Samtidig fik alle fysiske og juridiske personer, der ejer fast ejendom i Danmark, mulighed for at melde sig ind. Inden den 31.december 2002 skulle alle medlemmer bekræfte deres medlemskab. I alt skrev medlemmer tilbage til os og bekræftede medlemskabet. Repræsentantskab De nye vedtægter fastslår, at repræsentantskabet er den øverste myndighed. Dermed er der indført et repræsentativt demokrati, hvor hovedparten af medlemmerne af repræsentantskabet vælges af otte geografiske valggrupper og seks faglige valggrupper. Det er klart defineret, hvem der er stemmeberettigede, og hvem der er valgbare. Det vil kunne give en større kontinuitet i arbejdet, at beslutningerne på det overordnede plan nu træffes af et repræsentantskab, valgt for fire år ad gangen. Virksomhedsstyring Bestyrelsen har drøftet anbefalingerne i Nørby-udvalgets rapport om god virksomhedsstyring og konkluderet, at Realdania i det væsentligste lever op til disse anbefalinger. Bestyrelsen vil i 2003 arbejde videre med virksomhedsstyringen. Fondsstrategi og grundprincipper Fondsstrategi og principperne for de uddelinger, Realdania foretager, har gennem 2002 gennemgået en kvalificering og præcisering. Først og fremmest er det bærende princip at Real dania arbejder proaktivt med initiativer, udvikling og samarbejde inden for det byggede miljø - blevet stadfæstet. Samtidig med dette er fire af de fem fokusområder blevet uddybet og præciseret, så der er konkrete retningslinier for, hvilke projekter og ansøgninger, vi kan støtte. På mange måder fungerer Realdania som en almindelig fond, der foretager uddelinger på grundlag af de ansøgninger, der kommer ind. Men vi er også en anderledes fond, som indgår i et aktivt samspil med bevillingsmodtagerne, og som af egen kraft kan tage projekter op være proaktive. 2

7 I forbindelse med afklaring og udvikling af større potentielt støtteværdige projekter og flagskibe stiller vi krav om nødvendige faglige analyser for at få kvalificeret og afdækket projekternes kvalitet, særpræg og potentiale. Realdania kan også finansiere udarbejdelsen af disse. Flagskibe og større projekter gennemføres om muligt i egentlige partnerskaber, hvor parterne gensidigt forpligter hinanden på aftalte vilkår. Beslutter vi at gå ind i et af disse store projekter, går vi selv aktivt ind i de relevante besluttende organer, eller vi udpeger andre til at repræsentere os ud fra et ønske om at tilføre projektet værdi. Vi tager et medansvar både for processen og for det færdige resultat. Når vi går ind i partnerskaber, understreger det vores ønske om at være med til at fastholde idé, målsætning og resultater frem til driftsfasen. Vi har et meget stærkt ønske om, at de projekter, som Realdania støtter eller investerer penge i, er nyttige, at de kommer en bred kreds af mennesker til gode, og at det i alle betydninger af ordet er sunde projekter, der kan siges at gøre en forskel inden for det byggede miljø. At indgå i samarbejdsrelationer, hvor folk med meninger og holdninger går sammen om at løse store og mange gange komplicerede opgaver, stiller særlige krav til os. Men vi har samtidig erfaret, at det ofte fører til bedre og mere gennemtænkte løsninger, når de skabes i gode, professionelle partnerskaber, der er håndteret rigtigt. Vi ønsker at gennemføre projekterne på den bedst tænkelige måde, og vi har en ambition om at satse på en bred vifte af forskellige typer projekter. Naturligvis under forudsætning af at de lever op til vores målsætninger. Realdania har fået ansvaret for at bestyre en stor formue, at det har taget omkring 150 år at bygge op. Derfor føler vi en dyb forpligtelse til at sørge for, at de midler, vi uddeler til forskellige formål, bliver brugt med omtanke og naturligvis til de formål, hvortil de er søgt og bevilget. Vi føler desuden en forpligtelse til, blandt andet gennem en fornuftig investeringsvirksomhed, at sikre Realdania et langt liv og dermed mulighed for, mange år frem, at yde en betydende indsats for det byggede miljø over hele landet. Det skylder vi både historien, nutiden og fremtiden. 3

8 4

9 1. Baggrund og formål Foreningen Realdanmark og dermed Fonden Realdania - udspringer af Kreditforeningen Danmark, der var en fusion af en række kredit- og hypotekforeninger med rødder tilbage til Indtil 2000 ejede Foreningen realkreditvirksomheden. Helt frem til 1998 som eneejer, men med sammenlægningen af BG Bank og Realkredit Danmark blev Foreningens ejerandel bragt ned til 61% af moderselskabet - Realdanmark A/S. Da dette selskab i oktober 2000 blev fusioneret med Danske Bank, blev forening og realkreditforretning adskilt, og Foreningen fik et helt nyt og anderledes virkefelt. På generalforsamlingen den 30. oktober 2000 blev det besluttet at ændre formålsparagraffen i Foreningens vedtægter. Foreningen havde tidligere h aft til formål at drive virksomhed gennem ejerskab af aktier i Realdanmark A/S og anden finansiel investeringsvirksomhed samt at støtte almennyttige formål. Fremover er hovedopgaven at støtte almennyttige og almenvelgørende formål over hele Danmark især inden for det byggede miljø samt at drive investeringsvirksomhed. Udadtil sker det under navnet Fonden Realdania. Når vi i vores udadvendte virksomhed foretrækker at anvende dette frem for navnet Foreningen Realdanmark, hænger det sammen med, at vi har erfaret, at det er lettere at forklare offentligheden om vores formål, når vi kalder os Fonden Realdania. Der er således ikke tale om, at Foreningen Realdanmark juridisk har skiftet status, men alene om, at vi nu anvender det registrerede binavn, Fonden Realdania. 5

10

11 Vi er en almindelig fond og en anderledes fond Når det gælder de almindelige uddelinger, fungerer Fonden Realdania som de fleste fonde: Alle ansøgninger til Realdania får en faglig og økonomisk vurdering uanset det ansøgte beløbs størrelse. Kendetegnende for Realdania er imidlertid, at vi ved siden af den almindelige fondspraksis også går i aktivt samspil med bevillingsmodtagerne. At vi lægger så stor vægt på det aktive samspil hænger sammen med de fire grundprincipper, som er formuleret i fondsstrategien: 1. Vi vil skabe udvikling og forandring blandt andet gennem flagskibsprojekter 2. Vi vil skabe og formidle ny viden bl.a. ved at støtte forskning, udviklingsprojekter og tværfaglige projekter 3. Vi vil være opsøgende 4. Vi vil skabe partnerskaber, der er forpligtende, formaliserede samarbejder med lokale, regionale og/eller faglige kræfter. Grundprincipperne understreger vores intention om at støtte almennyttige og almenvelgørende formål og derigennem bidrage til livskvaliteten i det byggede miljø. Vi ønsker at sikre bedre kvalitet og større levedygtighed i de projekter, vi støtter. Når der er grundlag for det, organiseres de mere markante projekter, som også går under betegnelsen Flagskibe, i partnerskaber eller særlige ejerskaber.

12 8

13 2. Investeringsvirksomheden Investeringsvirksomheden omfatter: 1. Almindelige investeringer i børsnoterede aktier og obligationer. 2. Strategiske investeringer i virksomheder med tilknytning til det byggede miljø. Fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S gav Realdania rådighed over den formue på omkring 20 milliarder kr., som investeringsområdet forvalter. Hovedmålet er over tid at sikre det størst mulige afkast af formuen, nemlig et afkast, der er mindst så stort, at det: Sikrer grundkapitalens realværdi. Sikrer fondsvirksomheden en udlodning på mindst 200 millioner kroner hvert år. Dækker udgifterne til skattebetaling. Dækker de omkostninger, der er forbundet med at drive fondsvirksomheden, foreningsvirk somheden og investeringsvirksomheden. Investering 2002 Almindelige investeringer 281,3 Strategiske investeringer 502,9 Porteføljeomkostninger -9,3 Resultat før kapacitetsomkostninger 774,9 Kapacitetsomkostninger -21,4 Resultat 753,5 Udviklingen på aktie- og obligationsmarkedet Verdens markeder har gennem de seneste år oplevet meget store og overvejende negative udsving, hvilket også kan aflæses i tabel 2.1 og 2.2. Udviklingen understreger behovet for en løbende afvejning af risikoprofilen, og derfor har vi lagt investeringsstrategien til rette, så der er plads til at modstå de svingninger, der måtte komme på markedet. Der er udviklet risikomodeller, hvilket gør det muligt til enhver tid at veje risiko i forhold til afkast. Risikomodellerne anvendes som værktøj af Realdanias ledelse i den løbende styring af investeringsvirksomheden. Tabel 2.1: Indeks over udviklingen på visse aktiemarkeder - afkast målt over henholdsvis 5, 3 og 1 år USA: 5 år 3 år 1 år S & P 500-9,3% -40,1% -23,4% Nasdaq - 15,0% - 67,2% -31,5% Japan: 5 år 3 år 1 år Nikkei - 43,8% - 54,7% -18,6% Danmark: 5 år 3 år 1 år KFX - 5,3% - 22,0% - 26,3% KBX -12,4% -24,5% - 26,0% Kilde: Reuters. Ovenstående indeks er opgjort i lokal valuta. 9

14 Tabel 2.2: Morgan Stanleys verdensindeks Afkast målt over henholdsvis 5, 3 og 1 år MSCI: 5 år 3 år 1 år Verden -9,3% - 44,6% -32,5% Fjernøsten ekskl. Japan 2,4% - 31,8% -21,2% Europa -11,1% - 42,7% -31,3% Kilde: Morgan Stanley. Ovenstående er opgjort inklusiv nettoudbytter. Udviklingen er beregnet i danske kroner. Igen i 2002 oplevede verdens aktiemarkeder kraftige kursfald. Faldene begyndte midt i april og var foranlediget af regnskabsskandaler først og fremmest i USA kombineret med usikkerhed om udviklingen i verden. Investorerne overførte i stedet interessen til obligationsmarkederne, der i 2002 var præget af pæne kursstigninger. De fortsatte kursfald på aktiemarkedet medførte midt i året, at de økonomiske nøgletal i USA begyndte af tegne et mere negativt billede af vækstudsigterne, uanset at forventningerne var positive. Dette førte til stigende frygt for, at det begyndende økonomiske opsving igen ville blive afløst af recession. Hertil kom, at frygten for krig mod Irak førte til stigende oliepriser. De markante kursfald på aktier og rentefaldet på obligationer gav en del institutioner problemer med at overholde deres forpligtelser. Dette var ikke alene et dansk, men et globalt fænomen, som betød at betydelige aktieposter måtte afhændes på ufordelagtige tidspunkter. Kurserne blev yderligere pressede som følge af, at aktiemarkederne ikke kunne absorbere de store frasalg. På obligationsområdet var 2002 et år med store kursstigninger. 1. kvartal 2002 var præget af rentestigninger, mens markedet i 2. kvartal blev præget af markante rentefald. Udviklingen fortsatte sådan igennem 3. og 4. kvartal, kun afbrudt af en kort stigning i oktober. Forløbet var præget af den generelle økonomiske afmatning, herunder også udviklingen på aktiemarkedet. Det hænger sammen med, at investorer sædvanligvis vælger at anbringe deres overskydende likviditet i obligationer, når aktiemarkedet er usikkert. Den 6. november 2002 nedsatte USA den korte rente fra 1,75% til 1,25%. Europa og Danmark fulgte efter den 6. december 2002 med en rentenedsættelse på 0,5%. Diskontoen i Danmark blev herefter 2,75%. Det fik afsmittende effekt på renten på den 5-årige dansk statsobligation, som faldt fra 4,85% pr. 28. december 2001 til 3,86% pr. 30. december Den 1. årige rente faldt tilsvarende fra 3,83% pr. 28. december 2001 til 2,96% pr. 30. december

15 Realdanias almindelige investeringer Målet med de almindelige investeringer er at sikre det størst mulige afkast af den investerede kapital. De almindelige investeringer forvaltes i seks porteføljer, hvoraf fire forvaltes eksternt og to internt. Den eksterne forvaltning af de almindelige investeringer Til at pleje de eksterne porteføljer har vi valgt fire Asset Managers, som forvalter en obligationsportefølje og tre aktieporteføljer. 1 milliard kr. blev investeret i en global obligationsportefølje. Målet for forvalteren af den globale obligationsportefølje er at skabe et afkast, som matcher eller er bedre end det valgte benchmark for globale investeringer. 1 milliard kr. blev investeret i en global aktieportefølje. Aktieporteføljen består af ca. 250 aktier. Målet for forvalteren er at matche afkastet på benchmark MSCI World. 2 milliarder kr. blev delt ligeligt på to globale stockpick aktieporteføljer. De to globale stockpick aktieporteføljer investeres til forskel fra indeksporteføljen i et langt færre antal aktier typisk forskellige. Målet for de Asset Managers, der forvalter de to stockpick-porteføljer, er at de skal matche eller give et højere afkast end benchmark MSCI World. Egen forvaltning af de almindelige investeringer Realdania forvalter selv to porteføljer, en dansk obligationsportefølje og en dansk aktieportefølje. Obligationsporteføljen investerer i børsnoterede danske stats- og realkreditobligationer, hvoraf en del er investeret i obligationer med kort restløbetid, som bedst matcher det tidspunkt, hvor midlerne skal anvendes. Målet for obligationsporteføljen er at matche eller give et højere afkast end det valgte benchmark for danske obligationer. Obligationsporteføljen udgør 3,1 mia. kr. den 31. december Aktieporteføljen er en stockpick portefølje bestående af børsnoterede danske aktier. På grund af Realdanias store investering i Danske Bank bliver der ikke investeret i bankaktier. Målet for aktieporteføljen, der blev etableret i løbet af andet halvår 2002, er at matche eller give et bedre afkast end KBX Indekset minus banker. I alt blev der fra sidste halvdel af juni investeret 1 mia. kr. 11

16 Afkastet af de almindelige investeringer Den globale obligationsportefølje opnåede i 2002 et afkast på 9,4%, hvilket var mere end 1% point dårligere end benchmark, der havde et afkast på 10,7%. Varigheden var ved årets udgang opgjort til 5,0, hvilket giver en renterisiko på 55,1 millioner kr. Realdanias egen forvaltede obligationsportefølje opnåede et afkast på 8,3%, hvilket svarer til afkastet på benchmark for danske obligationer. Varigheden var ved årets udgang opgjort til 2,4, hvilket giver en renterisiko på 76,1 millioner kr. De to globale stockpick aktieporteføljer opnåede negative afkast på henholdsvis 26,9% og 33,9%. Den første aktieportefølje klarede sig en del bedre end sit benchmark, Morgan Stanleys verdensindeks, mens den sidste aktieportefølje klarede sig lidt ringere end benchmark. Tabel 2.3: Beholdning, afkast og performance for de enkelte porteføljer I mio. kr. Aktivklasser Værdi pr. Afkast Afkast Afkast på i mio. kr. i procent benchmark Alfred Berg Globale Obligationer 1.093,8 93,8 9,4% 10,7% Realdania Dansk Obligationer 3.119,2 258,1 8,3% 8,3% Carnegie Globale aktier stockpicking 732,1-266,6-26,9% -32,5% Credit Suisse Globale aktier stockpicking 662,1-336,1-33,9% -32,5% Danske Capital Globale aktier indekstracking 669,2-329,0-33,2% -32,5% Realdania Danske aktier stockpicking 900,9-98,6-13,4% -20,2% DADES Fast ejendom 219,5 23,1 11,1% Andre Private Equity 164,0 3,9 3,3% Danske Bank Finans , ,2-9,5% -28,9% I alt , ,6-9,1% Afkast i procent og afkast på benchmark for Realdanias danske aktier er beregnet fra starttidspunktet den 19. juni Andre består af Dania Capital og Kuben. Generelt for stockpick aktieporteføljer gælder, at performance målingen bedst giver mening, når den foretages over en længere periode typisk over tre til fem år. Det hænger også sammen med, at aktierne er valgt ud fra, at de indeholder et merpotentiale i forhold til den aktuelle markedskurs. Turbulensen på de globale aktiemarkeder har imidlertid betydet, at aktier, som i forvejen var kursfastsat for lavt, er faldet mindst lige så meget som alle andre aktier. Så længe der forekommer tvangssalg og voldsomme udsving på aktiemarkederne, må vi regne med, at også stockpick aktieporteføljerne vil være hårdt ramt. Den globale indeks aktieportefølje opnåede i 2002 et negativt afkast på 33,2%, hvilket var en smule ringere end benchmark, Morgan Stanleys verdensindeks, der havde et negativt afkast på 32,5%. 12

17 Den danske stockpick aktieportefølje, som Realdania selv forvalter, havde ved årets udgang et tab på 98,6 millioner kr., hvilket svarer til et tidsvægtet afkast på -13,4% mod benchmarks afkast på -20,2% (KBX minus banker for perioden 19.6 til ). Også på denne stockpick portefølje skal performance vurderes over en periode på tre til fem år. Benchmark Afkast på benchmark er opgjort før fradrag af handelsog depotomkostninger, mens afkast på porteføljerne er opgjort efter fradrag af alle direkte omkostninger, som kan henføres til de enkelte porteføljer. Afkast i procent er opgjort efter eventuel áconto udbytteskat. Aktier Morgen Stanleys verdensindeks for aktier - MSCI World Free Float - er sammensat af forskellige aktier fra 23 lande. Aktierne vægtes med deres markedsværdi af de aktier, der er frit omsættelige. Udbytte efter skat geninvesteres. Benchmark for de 3 globale aktieporteføljer er Morgan Stanleys verdensindeks MSCI World Free Float. På aktiemarkedet var afkastet på Morgan Stanleys verdensindeks -32,5%, mens afkastet på Morgan Stanleys indeks for europæiske banker var -28,9% i KBX-benchmarkindekset er Københavns Fondsbørs eneste Free Float justerede indeks. Indekset består typisk af mellem selskaber og reguleres to gange årligt. Indekset er inklusiv udbytter. KBX (minus banker) har givet et afkast på -28,2 % i Benchmark for Danske Bank aktien er MSCI Europe Banks. Benchmark for den danske aktieportefølje er KBX minus vægten af de bankaktier, som indgår i KBX indekset. Obligationer Nordea CM5 benchmark: Afkast var 11,8 %. Benchmark, der består af danske realkreditobligationer, justeres hver dag, således at varigheden konstant er 5. J.P. Morgan Bond excl. Japan havde et afkast på 11,2% på benchmark. Det består af statsobligationer fra 12 lande. Varigheden ligger omkring 6. EFFAS > 1: Afkast i 2002 på benchmark var 9,5 %. Indekset består af danske statsobligationer med en restløbetid, som er højere end 1 år. Benchmark for globale obligationer er konstrueret som 40% danske statsobligationer (EFFAS > 1), 30% danske realkreditobligationer (Nordeas CM 5) samt 30% globale obligationer (J.P. Morgans Bond indeks) minus Japan. 13

18 EFFAS 1 til 10: Afkast i 2002 på benchmark var 9,1%. EFFAS 1 til 10 består af danske statsobligationer med en restløbetid på 1 til 10 år. Danske Banks obligationsindeks: Afkast i 2002 på benchmark var 10,8 %.Indekset består af danske realkreditobligationer med en varighed på ca. 4,5. Cibor 1 mdr: Afkast i 2002 på benchmark var 3,6 %. Cibor 1 mdr. er et afkastindeks beregnet på baggrund af den udlånsrente for et lån med en løbetid på 1 måned. Benchmark for danske obligationer er et indeks, som består af 25% af afkastet på Cibor 1 mdr., 37,5% danske realkreditobligationer med en varighed på 4,5 og 37,5% danske statsobligationer med en løbetid på 1 til 10 år. Realdanias strategiske investeringer Målet med de strategiske ejerskaber er at sikre det størst mulige afkast af den investerede kapital et afkast, som svarer til den risiko, der eksisterer på det pågældende investeringsområde. Men samtidig kan vi se en strategisk fordel for Fonden Realdania ved at foretage den pågældende investering. Realdania udøver et aktivt ejerskab. Det kan for eksempel betyde, at vi træder ind i bestyrelsen for den pågældende virksomhed. Almindeligvis vil der være tale om investeringer i virksomheder, der ejer, opfører, køber, sælger, finansierer, driver eller vedligeholder fast ejendom samt virksomheder, som udvikler, producerer, handler eller leverer produkter eller tjenesteydelser til det byggede miljø, eller som i øvrigt udøver aktiviteter inden for det byggede miljø. Men Realdanias aktieportefølje i Danske Bank er også et strategisk ejerskab, der dog har sin egen historiske baggrund.

19 DADES A/S er et af landets ledende ejendomsselskaber med en balance på ca. 6 milliarder kr. Selskabets aktiviteter omfatter ejendomsinvesteringer og ejendomsadministration. Realdania ejer knap 10% af aktiekapitalen, og denne investering er foretaget for at få del i en ejendomsportefølje og desuden opnå et afkast af den investerede kapital, der svarer til markedsafkastet. Realdania påbegyndte i 2002 overvejelser om at investere i små og mellemstore unoterede virksomheder med det formål at optimere afkastet. Dania Capital blev etableret til dette formål som 100% ejet datterselskab med en kapital på 100 mio. kr. Danske Bank cirka 60% af Realdanias formue er placeret i aktier i Danske Bank. Nedenstående graf viser, at Danske Bank aktien har klaret sig en del bedre end MSCI Europe Banks indekset i Kuben A/S-koncernen er landsdækkende i sin virksomhed og har gennem en lang årrække opbygget en ekspertise inden for boligbyggeri med salg for øje, bygherrerådgivning og ejendomsforvaltning, som Realdania efter behov og på normale forretningsmæssige vilkår kan trække på. Ejerandelen af Kuben udgør 50%. 15

20 16

21 3. Fondsvirksomheden Fondsvirksomheden omfatter: 1. Almindelige projekter almennyttige og almenvelgørende projekter inden for det byggede miljø bredt fordelt i Danmark. De almindelige projekter forvaltes hovedsageligt inden for ét af de fem fokusområder. 2. Flagskibsprojekter markante og ofte økonomisk tunge projekter, der gør en synlig forskel i det byggede miljø. De går ofte på tværs af de fem fokusområder og kan være organiserede som partnerskaber eller som særlige ejerskaber. Fond 2002 Almindelige uddelinger -118,1 Flagskibe: Partnerskaber -188,0 Særlige ejerskaber -12,5 Uddelinger i alt -318,6 Kapacitetsomkostninger -22,5 Resultat -341,1 Grundprincipper Fondsstrategien og principperne bag uddelingerne er i 2002 blevet tydeliggjort, og det bærende princip om, at Realdania arbejder proaktivt med initiativer, udvikling og samarbejde inden for det byggede miljø er blevet stadfæstet. Samtidig er fire af de fem fokusområder blevet uddybet og præciseret, så der ligger konkrete retningslinier for, hvilke projekter og ansøgninger, Realdania kan støtte. For ledelse og administration er der tilvejebragt et arbejds- og administrationsgrundlag, der både på de indre linier og i forhold til vores omgivelser har skabt afklaring og forståelse for det rum, Realdanias midler skal arbejde i. På vores hjemmeside oplyser vi om grundprincipper og retningslinier for fondsstøtte. For hvert fokusområde er det beskrevet, hvilke faglige temaer, der kan søges inden for samt hvilke projekter og områder, der ikke kan forvente støtte. I det løbende samarbejde og i kommunikationen med ansøgerne formidler vi disse principper, og gennem 2002 er vi begyndt at afstemme de mange forventninger til Realdania, med de muligheder vi har. Beslutter vi at engagere os i et projekt, sker det også, at vi vælger at gå aktivt ind i de relevante besluttende organer. Vi tager et medansvar både for processen og for det færdige resultat, men kun i ganske særlige tilfælde engagerer vi os i den efterfølgende drift. Den proaktive indsats Realdanias proaktive aktiviteter har udviklet sig, og der er taget mange initiativer bl.a. i form af konkrete projektsamarbejder, partnerskaber, udviklingsfora og netværksdannelser, hvor vi er med til at præge ud viklingen inden for det byggede miljø. Gennem 2002 er vi blevet en aktiv og kendt spiller, som det byggede miljø i stigende grad regner med og bruger aktivt.udviklingsfora og netværksdannelser har været anvendt i projekter, hvor f.eks. afdækning af et tema eller udvikling af et fagligt felt er på dagsordenen. Her har Realdania taget initiativ til at sammensætte parter, der kan kvalificere og afklare behovet for og relevansen af projektidéer. Afhængig af resultaterne kan den skabte viden føre til igangsættelse af konkrete projekter og etablering af netværk og faglige fora. 17

22 Eksempler er boligdebatforum i samarbejde med Mandag Morgen - rundbordssamtale om bæredygtighed inden for byggeriet og det digitale byggeri. En særlige type proaktive projekter er de projekter, hvor vi med afsæt i fondsstrategien på eget initiativ frembringer et projekt og tilknytter relevante rådgivere. Projektudvikling og gennemførelse foregår i et tæt samarbejde med de faglige rådgivere og Realdania er direkte engageret i ledelsen af projektet. Resultaterne kan bestå i videnskabelse, ændring af praksis, konkrete fysiske projekter m.v. De proaktive projekter vil ofte udvikle sig til såkaldte Flagskibsprojekter. Et eksempel fra 2002 er projektet med de kulturhistoriske gårdbygninger, hvor formålet er at redde værdifulde kulturværdier inden for bondegårdsområdet ved at finde nye anvendelsesmuligheder for ejendomme, der har udtjent deres oprindelige formål. Et andet eksempel er programmet Bedre Byrum fra 2001, som skal bidrage til at udvikle levende og inspirerende byrum i forskellige danske kommuner. Konkrete projektsamarbejder Når vi skal afklare og videreudvikle mulige større støtteværdige projekter og flagskibe, stiller vi krav om nødvendige faglige analyser og finansierer eventuelt udarbejdelse af disse. Vores erfaring er, at vi med den metode bedst sikrer og afdækker det enkelte projekts kvaliteter og potentialer. I samarbejde med ansøgere opnår vi en afklaring af projektets styrker, mulige udvikling, værdiskabelse og eventuelle svage punkter. Og på den baggrund får vi tilvejebragt et kvalificeret beslutningsgrundlag for vores stillingtagen, herunder de vilkår, der knyttes til en eventuel bevilling. Typiske eksempler er grundige markedsanalyser, hvor den økonomiske og kulturelle bonitet afdækkes, ligesom faglige vurderinger af miljømæssig bæredygtighed og vejledende udtalelser om f.eks. bygningshistoriske og bygningskulturelle værdier hentes ind. Konkrete eksempler fra dette års aktiviteter er Bybevaringsprojektet Sct. Nicolai i Kolding, Herregården Nørre Wosborg i Vestjylland og Fuglsang Kulturcenter på Lolland. Fokusområder Realdania har udpeget fem områder, hvor vi ønsker at gøre en særlig indsats. Det er: 1. Nye kvaliteter til byerne. 2. Sikring af den historiske arv. 3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet. 4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer. 5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. 18

23 Almindelige projekter De almindelige projekter er fordelt på de fem fokusområder, og inden for hvert område har vi identificeret, hvad vi prioriterer at støtte og, hvad vi især vil have fokus på. 1. Nye kvaliteter til byerne Strategi og overordnede retningslinier Gode byer skaber gode liv, og gode byer og bymæssige kvaliteter spænder vidt. Fra den enkelte bolig eller erhvervsenhed over ejendommen, karreen, kvarteret og bydelen til den samlede by. To tredjedele af den danske befolkning bor i de større byer. Derfor har byernes kvaliteter afgørende betydning for vores livsvilkår. Men byernes kvaliteter nedslides på flere områder, og dermed forringes livsbetingelserne for byernes borgere. Udfordringerne er mange, og Realdanias opfattelse af byen som begreb er bred. Byen er bybåndet (det, der binder byen eller byerne sammen), landsdelen, bydelen og kvarteret. Og den er samspillet mellem by og opland. Byen er også kvalitetsbyggerier fra den tidlige modernisme, industribygninger, havnearealer og andre ejendomme, som forfalder, fordi de ikke længere anvendes til deres oprindelige formål. Desuden skaber konkurrencen fra den teknologiske udvikling og moderne produktionsformer nye udfordringer og konkurrence mellem kvarterer og bydele. Vi ønsker at være med til at: Skabe bæredygtige byer: Byer, der socialt og kulturelt er mangfoldige, så vi undgår store etniske og sociale ghettoer. Byer, der giver de bedste muligheder for beskæftigelse til alle. Byer, der miljømæssigt er bæredygtige med et fornuftigt energiforbrug, en hensigtsmæssig trafik etc. Standse negative spiraler ved at støtte: Udvikling af ny viden om metoder og mekanismer i bypolitikken og byfornyelsen, og formidling af denne viden til beslutningstagere, brugere og konkrete projekter. Give gamle værdier nyt liv ved at bidrage til: Ombygning af tidligere industriejendomme og ejendomme på havnearealer til tidssvarende formål. Bevarelse af historiske bygninger og miljøer. At godt håndværk bliver bevaret. Fremme kvaliteterne i de offentlige rum gennem Støtte til projekter, der forbedrer de offentlige rum Støtte forskning i og formidling af disse. 19

24 Realdania prioriterer at støtte: Eksperimenter, demonstrationsprojekter og kon krete initiativer med udgangspunkt i byen. Vi lægger vægt på projekter, som er nyskabende, som vinkler tingene anderledes eller på anden måde positivt bidrager til for eksempel byens liv og udvik ling. Det kan være projekter med fokus på både den fysiske og den bløde dimension (socialt, kulturelt m.m.). Projekterne kan f.eks. have karakter af debat oplæg, konferencer, forsknings-, evaluerings- og udviklingsprojekter, planlægning, byrumsprojekter, sociale projekter. Der vil være fokus på projekter, der anskuer byens liv og udvikling i et bre dere perspektiv, f.eks. projekter, der bygger på sam arbejde og nye partnerskaber: mellem by og land mellem byer mellem bydele og kvarterer og på tværs af traditionelle faggrænser, netværk, organisationer og sekto rer. Realdania vil samtidig støtte projekter, der integrerer erhverv og andre funktioner i byen. Funktioner, som kan støtte byens liv og udvikling, herunder projekter, der udnytter gamle industriområder til nye og nutidige formål. Byens mursten Realdania støtter byens mursten, hvis projektet: har en særlig betydning og gør en forskel for byens sociale og kultu relle liv socialt kan styrke en udvikling i et svagt område er eksperimenterende og nytænkende kan inspirere og give erfaring videre til andre har arkitekturen i højsædet. Realdania støtter kun offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis projektet har en særlig betydning for byen, er i arkitekto nisk særklasse eller har demonstrationsværdi. Realdania vil bl.a. have fokus på projekter, der: Anviser udviklingsperspektiver og løsninger på typiske problemstillinger i storbyen, forstæderne, købstaden, landsbyen, havnekvarteret, sociale boligområder og multietniske bydele. Favner helheden og ser byens huse, liv og omgivelser (landskaber/bylandskabet) under ét og demonstrerer løsninger, hvor byens uderum/bylandskab er en integreret del af projektet og byens udvikling. Anviser løsninger på byens infrastruktur, hvor også arkitektoniske og æsteti ske værdier er tænkt ind. Har til formål at kvalificere byens mur sten. Vi støtter afholdelse af arkitekt- eller idekonkurrencer, metode- og strategiudvikling eller lignende, som har til formål at opkvalificere et givent projekt. Det kan både være offentlige og private projekter. Bevarer byens historiske spor. Vi støtter bevaringsprojekter for bydele, bygninger, bygningsdele, tårne, spir, baggårde m.m., der har en særlig historie og betydning for byen. Understøtter hovedstadens udvikling som international metropol 20

25 Bevilgede projekter i 2002 KapHandi tilgængelighed for handicappede Realdania støtter projektet KapHandi, som er et projekt, der ønsker at gøre byen mere tilgængelig for handicappede. Med udgangspunkt i den enkeltes handicapprofil vil det være muligt via en service på internettet at skaffe informationer om udvalgte byers tilgængelighed og dermed at planlægge sin færden på turen efter destinationens tilgængelighed og egnethed. Det er ambitionen, at projektet på sigt også skal bidrage til at sætte gang i forbedringer af byernes fysiske tilgængelighed både i og imellem bygninger og byer. Projektet udvikles i samarbejde med Dansk Center for tilgængelighed, De samvirkende Invalideorganisationer og slutbrugere. Det er aftalt, at Ørestad/Metro eller Vestsjællands amt bliver testområde i udviklingsfasen. KapHandi ventes lanceret i sommeren 2003, og over en periode på 2 år er det målet at dække 80 % af byerne i Danmark. Lisbjerg idekonkurrence om byplan for et nyt boligområde Realdania støtter gennemførelsen af en byplankonkurrence i Århus Kommune, hvor man vil bygge en ny by med skole, institutioner, boliger, butikker og erhverv. Via en idékonkurrence vil man frembringe et optimalt plangrundlag for en ny bystruktur i Århus Nord. Udgangspunktet er den sydvendte skråning, Lisbjerg bakke. Et attraktivt landskab i direkte forbindelse med kommunens grønne hovedstruktur og den overordnede trafikstruktur. Det nye byområde skal blandt andet planlægges ud fra en helhedstankegang - spændende fra valg af økologiske byggematerialer og driftsprocesser til håndtering af sociale og kulturelle problemstillinger. Opzoomernes filosofi og værdigrundlag Opzoomerne på dansk har modtaget støtte fra Realdania i Opzoomer-ideen bygger på ideen om, at for at få noget skal man gøre noget. Formålet er at få den enkelte til at være mere aktiv i sin egen gade, uden at det nødvendigvis kræver medlemskab af en bestyrelse. Opzoomerne hjælper borgerne med at stille skarpt på egne ønsker om at forbedre og forskønne gademiljøet. F.eks. ved at skabe stillegader med blomster eller buske, at arrangere Ren Gade-aktion eller at pynte gaden til jul. Initiativerne skal foruden at forskønne gademiljøet være med til at opbygge sociale relationer borgerne imellem. Opzoomerne på dansk har til huse i København, men der holdes forskellige arrangementer og møder rundt om i landet i et forsøg på at skabe lokale gadeteams. Læs mere på: 21

26 Nyt forsamlingshus i Nørholm Da problemerne begyndte at presse sig på, da skolen og købmanden led under et vigende befolkningsunderlag, og borgerforeningen var ved at blive nedlagt, etablerede borgerne i landsbyen Nørholm et fremtidsværksted. Resultatet blev i samarbejde med Aalborg Kommune et program for»nørholm - økologisk landsby«. Det indeholder bl.a. forslag om renovering af det gamle eller nybygning af et forsamlingshus, etablering af en byfælled, forbedring af trafiksikkerheden, sikring af de små veje, en bevarende lokalplan og forslag om at udlægge nye byggegrunde. En teknisk undersøgelse viste efterfølgende, at forsamlingshuset var så nedslidt, at det ikke kunne sættes i stand, og forsamlingshusgruppen er nu i gang med at skabe et arkitektonisk godt multifunktionelt forsamlingshus, som et levende eksempel på, hvordan et nyt forsamlingshus kan passes ind i den eksisterende landsby. Beboerne vil selv deltage aktivt i forbindelse med opførelsen af forsamlingshuset, som vi støtter økonomisk. 2. Sikring af den historiske arv Strategi og overordnede retningslinier I by og på land vil vi være med til at bevare historisk værdifulde kulturmiljøer, herunder enkeltstående bygninger og anlæg samt by- og landskabsmæssige helheder. Målet er, at det skal ske med en nutidig anvendelse for øje og på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Der skal skabes noget, som bliver til gavn og glæde for en større kreds - for folk i nabolaget, i regionen, for besøgende og for kommende generationer. 22

27 Vi ønsker at være med til at: Støtte formidling af viden om og holdninger til bevarelse af den bygningsmæssige arv. Støtte projekter, der viser nutidig anvendelse af gamle bygninger. Fremme det gode håndværk. Medvirke til at fastholde og udvikle attraktive landsbymiljøer og miljøet i småbyer. Opbygge en portefølje af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Vi prioriterer at støtte: Projekter, der ellers ikke bliver løst. Udvalgte projekter og bygninger med hovedvægten lagt på fredede ejendomme. I særlige tilfælde kan også bevaringsværdige bygninger støttes. Vores intentioner er: At virkeliggøre nogle demonstrationsprojekter, der kan inspirere og vise vejen frem, f.eks. ved at støtte herregårdsprojekter, hvor samlede kulturmiljøer bliver bevaret og anvendt, at gå ind i bybevaringsprojekter, hvor den historiske struktur bliver udviklet og gjort synlig gennem en bevidst indsats, at udvikle bondegårdsprojekter, hvor typiske gårde bliver bevaret og anvendt til forskellige nutidige formål, og at afsætte en pulje til enkeltstående, primært fredede bygningsværker. at sætte gang i forskningsprojekter, der kan udvikle og belyse området Den historiske arv. at støtte formidling af viden om emnet i form af litteratur, udstillinger, film og anden oplysning. 23

28 Vi lægger vægt på indhold Inden for dette fokusområde lægger vi vægt på projekter, der hæver sig over almindelig vedligeholdelse. Vi interesserer os for en nutidig anvendelse af gamle bygninger, der har udtjent deres oprindelige formål, og projekterne skal kunne gennemføres på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Normalt giver vi derfor ikke støtte til et projekt, hvis den efterfølgende drift og vedligeholdelse ikke hænger sammen. Projekter, der opnår støtte, skal vise vejen frem og være et forbillede for tilsvarende projekter. Det kan f.eks. være via en ny og anderledes restaureringsteknik, blanding af nyt og gammelt byggeri eller en interessant alternativ anvendelse af en gammel fabrik. Realdania har afsat en pulje til enkeltstående (fortrinsvist fredede) bygningsværker samt sat gang i en række demonstrationsprojekter inden for områderne bybevaring, gårdprojekter og herregårdsanlæg, hvor vi har særligt øje for bevaringsindsatsen og de fremtidige anvendelsesmuligheder. Uanset, om der er tale om en konkret ansøgning eller et demonstrationsprojekt, er grundbetingelserne for støtte, at: Bygningsværket har en særlig historisk værdi. Projektet har et indhold, der vil skabe forandring, har en holdningsændrende afsmittende effekt eller på anden måde viser nye veje. Projektet indeholder nyskabende elementer af særlig interesse, f.eks. en særlig vinkel på arkitektonisk kvalitet, bevaring af helheder, særlige tekniske eller håndværksmæssige løsninger eller andre fremsynede forhold. Projektet viser en nutidig anvendelse af gamle bygninger. Bevilgede projekter i 2002 Demonstrationsprojekter Fælles for demonstrationsprojekterne er, at de skal synliggøre og formidle, hvordan vi bevarer og udvikler historisk værdifulde kulturmiljøer, bygninger, anlæg samt by- og landskabsmæssige helheder med henblik på en nutidige anvendelse. Formålet med et demonstrationsprojekt er - udover at bidrage til bevarelse og sikring af den historiske arv - gennem dynamiske og forbilledlige initiativer at medvirke til en positiv udvikling på et område, hvor der er brug for nytænkning for at forhindre tab af kulturværdier. Herudover vil Realdania medvirke til, at der opbygges og formidles viden inden for både historiske, bygningsmæssige, landskabelige og håndværksmæssige områder. 24

29 Udgangspunktet er, at alene projekter med et perspektiv, der rækker ud over den konkrete sag, kan bidrage til en forandring af den bevarings- og vedligeholdsmæssige status i landet. Kun ved at være med til at påvirke holdningerne hos ejere, politikere, rådgivere m.fl. kan vi bidrage til at sætte gang i en positiv udvikling. I 2002 satte vi følgende demonstrationsprojekter i gang: Ledreborg Realdania har bevilliget et beløb til et projekt, der skal vise, hvordan man kan om- og genskabe et haveanlæg på Ledreborg med stor grad af offentlig adgang. Det er en forudsætning, at den fremtidige drift af herregården, herunder haveanlægget, er sikret via ejerens egne midler. Ledreborg er et af landets mest helstøbte kulturmiljøer, der som helhed er totalfredet og stadig drives som et aktivt landbrug. Hertil kommer, at Ledreborgs indbo som det eneste på en dansk herregård er sikret for eftertiden gennem Ledreborgfonden. Kun det storslåede haveanlæg, der rejser sig på begge sider af Hulemølle Å, er ikke fredet. Der er brug for en restaurering af den terrasserede have, hvis mange stentrapper og græsklædte skråninger er nedslidt af vejr og vind samt af de store slotskoncerter, som haven hvert år danner rammen om. Projektet skal tydeliggøre, hvordan man for så få midler som muligt bevarer og vedligeholder et historisk haveanlæg. Men ud over restaurering og genopretning kan det også belyse mulighederne for at indpasse nye og alternative anvendelsesmuligheder som f.eks. årlige parkkoncerter i en havekunstnerisk sammenhæng. Hestebjerggård Realdania har ydet en bevilling til restaureringen og moderniseringen af det gamle gårdanlæg Hestebjerggård i Gl. Lejre. Projektet skal demonstrere nye anvendelsesformer gennem indretning af et formidlingscenter. Selvom ejendommen ikke er fredet, er Hestebjerggård bygningsmæssigt interessant. Gårdens nuværende længer er fra henholdsvis slutningen af 1700-tallet og midten af 1800-tallet, og gården kan gennem forskellige regnskaber føres tilbage til Den traditionelle firelængede Hestebjerggård blev i 1969 erhvervet af staten, som ønskede at sikre bevaring og formidling af områdets kulturhistorie. I samarbejde med amt, kommune, beboerforening, Forsøgscentret i Lejre og Roskilde Museum vil staten nu oprette Den selvejende institution Hestebjerggård, hvortil gården overdrages. 25

30 Sophienborg Realdania har ydet støtte til gennemførelsen af et demonstrationsprojekt, der skal vise nye anvendelsesformer for et historisk bygningsanlæg, som i kraft af udbygningen af Hillerød vil komme til at ligge placeret midt i et boligområde. Bygningsanlægget Sophienborg planlægges indrettet til et integreret kvartercenter for Hillerød Vestby - en af Hillerøds nye store bydele, der er præget af manglende lokalidentitet. Det gamle gods skal indeholde bl.a. skole, fritids- og værested for børn, unge og voksne. Projektet gennemføres med afprøvning af nye måder at føje nyt til gammelt og støtten går til højnelse af den funktionelle og arkitektoniske kvalitet. Sophienborg ejes af Hillerød Kommune og består af flere bygninger, opført fra omkring 1790 til midten af 1930 erne. Mange af bygningerne står i dag tomme og er præget af manglende vedligeholdelse. Målet er, at Sophienborg Gods skal blive den ideelle ramme om et samspil mellem professionelle institutioner og frivillige beboerstyrede aktiviteter. Vestrup Vestrup Realdania har bevilliget et beløb til et projekt, der skal demonstrere restaurering og modernisering af en bondegård i et landsbymiljø på Djursland. Gården indrettes til 12 almene boliger. Nørhald Kommune og Randersegnens Boligforening har taget initiativ til projektet, der gennemføres med lokal opbakning og forventet indflytning i Den firelængede gård ligger i den lille landsby Vestrup. Den består af et muret stuehus og bindingsværk i de øvrige længer. Stuehuset er kendetegnet ved flere fine bygningsdetaljer, men gården er generelt præget af dårlig vedligeholdelse. Projektet skal vise nye og relativt uprøvede anvendelsesformer for en bondegård, der har udtjent sin oprindelige funktion. Herudover vil projektet i kraft af gårdens placering i et lille landsbymiljø også bidrage til 26

31 en positiv udvikling i en by, der er inde i en negativ spiral. Andre projekter Slotte og herregårde Allerede i 2001 udpegede Fonden Realdania slotte og herregårde som særligt indsatsområde. I løbet af 2002 er der bl.a. bevilliget støtte til konkrete projekter med demonstrationsværdi. Her skal nævnes to områder. Tagudskiftning på Løgismose Tagistandsættelse Herregården Løgismose på Sydfyn, hvis tidligste del dateres til ca. 1495, fik støtte til en såkaldt nænsom bygningsbevaring. Tagomlægningen, hvoraf den første fase er gennemført, sker udelukkende med anvendelse af genbrugstagsten. De gamle håndstrøgne sten fra taget sorteres og renses før genoplægningen og suppleres i fornødent omfang med sten, som kan reddes fra andre tage under nedrivning. Dermed bevares de gamle tagsten, nogle af dem helt tilbage fra 1700-tallet. Efter orkanen i 1999 viste det sig, at den gamle metode med understrygning af tag var ualmindelig stærk sammenlignet med tage, som er forsynet med undertag. Derfor gennemføres Løgismoses tag som et understrøget tag, hvilket er ret usædvanligt. Ved bevarelsen af det understrøgne tag opnås samtidig en autentisk harmoni mellem den istandsatte tagflade og det gamle tagværk, der visse steder stammer fra middelalderen. Projektet rummer tilmed en vigtig formidlingsdimension. I samme genre ligger en bevilling til bygningspleje på herregården Odden. Arbejderne, der omfatter varsomme restaureringstiltag, herunder understrygning af tegltag, er gennemført ud fra et nænsomt bygningsbevaringskodeks. Vinduesrestaurering Mange slotte og herregårde står over for at skulle tage stilling til, hvordan de vil bevare deres gamle vinduer. Realdania ønsker at sætte fokus på forskellige forbilledlige restaureringsprincipper, der samtidig sikrer bygningernes arkitektoniske kvaliteter. I den forbindelse er der ydet beløb til projekter på Gjessinggaard Gods, Holckenhavn Slot og Hverringe Gods. Bevillingerne til tagistandsættelsen og vinduesrestaureringen forudsætter en samlet formidling af opgavernes forskellige løsninger. Der tilknyttes en fagekspert, der skal samle projektets resultater og formidle disse bl.a. i form af artikler. 27

32 Restaurering af møller Realdania har i 2002 støttet restaureringen af to fredede vindmøller. Rudkøbing Bymølle fra 1820 er en typisk, hollandsk mølletype. Den er placeret markant på Rudkøbings fæstningsvold, hvor der har stået en mølle siden 1600-tallet. Møllen, der er Langelands ældste, indgår som vartegn for byen og er den eneste eksisterende voldmølle uden for København. Realdania har bevilliget et beløb, så arbejdet, der bl.a. omfatter ny spånbeklædning og montering af møllehat, kan gøres færdigt. Kappel Stubmølle fra 1730 er et meget velbevaret eksemplar af de i alt 18 tilbageværende stubmøller i landet. Vi har ydet støtte, så møllen igen kan sættes i drift og være et fungerende eksemplar af stubmølletypen i Danmark. Vi henviser også til Møllelavets hjemmeside Ombygning af Anglibygningen Den fredede Anglibygning i Birk ved Herning har modtaget støtte. Den særegne bygning er opført som fabrik i 1966 og er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Den ringformende bygningsplan er formet over to cirkler med forskudt centrum, der danner en indre gård. Gårdrummet er udsmykket af kobrakunstneren Carl- Henning Pedersen. Bygningen har siden 1973 rummet Herning Kunstmuseum samt TEKO Center Danmark, som er et videnog uddannelsescenter for den danske tekstil- og tøjbranche - den største skole af sin art i Skandinavien med ca. 800 studerende. Med ombygningen får billedkunstneren og koloristen Paul Gadegaards udsmykning i bygningen fra 1977 til 1982 sin egen udstilling, og der tilføres en del af kunstnerens værker andre steder fra. Ved ombygningen fjernes alle indvendige vægge, og der skabes et åbent arbejdsmiljø, hvor Paul Gadegaards udsmykning er rammen. Udstillingen bliver en integreret del af TEKO skolen og vil være åben for offentligheden både i skolens og kunstmuseets åbningstid. Dette er et eksempel på støtte til en særlig bygning, der i nyere tid har præget dansk bygningshistorie. Samtidig vises en ny anvendelse af en gammel industribygning ført tilbage til sin oprindelige form. Ny tilbygning til Svanekegården Fonden Svanekegården blev stiftet i 1988, og den 28