Evaluering. Jobbet var i Ribe. Hjertet er med. Viden om borderline

Transkript

1 8. juli årgang Dansk Psykolog Forening 12 Evaluering Psykologbehandling af let til moderat depressive virker. Evaluering af tilskudsordningen fra 2008 falder yderst positivt ud. Side 4 Jobbet var i Ribe Mobilitet øger jobmulighederne. For Anne Line løb ruten fra Aalborg via Esbjerg til Ribe. SIDE 6 Viden om borderline Der er mange myter om lidelsen. Hvad siger den aktuelle forskning om borderline? SIDE 8 Hjertet er med Faglige vurderinger hviler på viden og metoder. Og så på personlige værdier. SIDE 14

2 8. juli årgang Dansk Psykolog Forening Mobilitet øger jobmulighederne. For Anne Line løb ruten fra Aalborg via Esbjerg til Ribe. SIDE 6 Der er mange myter om lidelsen. Hvad siger den aktuelle forskning om borderline? SIDE 8 12 Psykologbehandling af let til moderat depressive virker. Evaluering af tilskudsordningen fra 2008 falder yderst positivt ud. SIDE 4 Faglige vurderinger hviler på viden og metoder. Og så på personlige værdier. SIDE 14 LEDER Dansk Psykolog Forening agter at fastholde, at vi både var som psykologer og akademikere udgør en efterspørger.jobbet kernearbejdskraft, som et velfungerende, moderne samfund i Ribe Evaluering Viden om borderline Hjertet er med Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Hvad lærken sang N yd sommeren, hør lærken over engen, snup bogen med i hængekøjen! Poesien skal have sit, men må i år suppleres med ganske prosaiske overvejelser over de hovedområder, vi skal interessere os for ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. Allerede nu?! Ja, for tiden er knap med en kun toårig overenskomst, og de konkrete krav skal være parat tidligt i det ny år. Vi forventer, at vores modparts ulyst til reel forhandling vil gentage sig, men inviterer arbejdsgiverne til en genopdagelse af, hvad rigtige forhandlinger er nemlig krav og indrømmelser fra begge sider. På den måde bliver en overenskomst, hvad ordet udsiger: det, som parterne kommer overens om. Dansk Psykolog Forening agter, når vi kommer dertil, at fastholde, at vi både som psykologer og akademikere udgør en kernearbejdskraft, som et velfungerende, moderne samfund efterspørger. Den christiansborgske retorik bruger formuleringer som videnssamfundet og universiteter i verdensklasse. Heraf må følge, at vi fortsat kan bevare og udvikle en attraktiv placering i det offentlige lønhierarki. Trivsel i arbejdslivet, hvor grænsen mellem arbejdsliv og privatliv udviskes gradvist, er i stigende grad aktuel. Parterne aftalte ved de seneste OK-forhandlinger at analysere og komme med forslag til en revision af det offentlige forhandlingssystem. Resultatet af dette arbejde skal indgå som en direkte forudsætning for de kommende forhandlinger. Nødvendigheden ses ikke mindst af de talløse angreb, vi i de senere år har set på den danske model. Ja, nu forstyrrede jeg lærkesangen, om end modvilligt. Glædelig sommer til alle! Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 14 15/8 2/ /8 16/ /9 30/9 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Misbrugt som barn Personer, som i barndommen har været udsat for overgreb, står i højere grad end den samlede befolkning uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Det viser en ny statistik fra Servicestyrelsen. Kun 48 procent af de mænd og kvinder, der i 2010 har fået behandling på et af de frivillige centre, oplyser, at de er i arbejde, mod 67 procent i den samlede befolkning. Problemer i forhold til at opbygge nære relationer til sin familie, og psykiske proble- mer er andre problemstillinger som denne gruppe rapporterer om. Over halvdelen af brugerne i behandling oplevede ved behandlingens start problemer med at sætte grænser, med angst og i forholdet til partneren Statistikken omfatter voksne, som benytter behandlingstilbuddene på landets frivillige centre. Man kan se statistikken på bis/jc Personalia På grund af barsel er Rebecca Savery Trojaborg udtrådt af Dansk Psykolog Forenings bestyrelse med virkning fra 1. juli Det betyder, at Henriette Stick nu er ordinært medlem af bestyrelsen, og at Zenia Børsen er blevet 1. suppleant. For Psykolog Nyt indebærer ændringerne, at bladet har fået ny ansvarshavende redaktør. Arne Grønborg Johansen, er indtrådt i denne funktion. jc SPAR på administrationen Der har i årevis lydt kritik af universiteternes voksende administration holdt op mod nedskæringer i forskning og undervisning. Politisk reagerer Videnskabsministeriet nu med et krav om, at besparelsen som følge af regeringens genopretningspakke skal udmøntes på ledelse og administration, mens forskning og uddannelse skal lades urørt. Sparekravet lyder på 375 mio. kr. I en kommentar til dagbladet Information finder Christian Nissen, formand for RUC s bestyrelse, at ministeriet med dette krav udviser mangel på tillid til universiteternes bestyrelser: Hvis bestyrelserne er deres opgave voksen, så vil de selvfølgelig gennemføre besparelser, der går mindst muligt ud over forskning og undervisning, uanset om det er et krav fra ministeriet eller ej, siger han. jc Tilbud til voldtægtsramte Center for Voldtægtsofre i Aarhus etablerer til efteråret et projekt med psykologbehandling til unge, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg for mere end to måneder siden. Det henvender sig til unge mellem 13 og 24 år fra hele Jylland og Fyn. Der er tale om et gratis, som man ikke behøver henvisning til. Desuden indebærer tilbuddet hjælp og støtte til forældre til projektdeltagere under 18 år. De unge bliver mødt af et målrettet og struktureret psykologforløb, der strækker sig over otte uger. Behandlingen vil oftest foregå som gruppeterapi, men der vil også være mulighed for individuelle forløb. De unges forældre får tilbudt et parallelt forløb, hvor der både fokuseres på forældrenes egne reaktioner og på, hvordan de bedst støtter deres børn. Mere information: Psykolog Rikke Bak, tlf , rikkebak@rm.dk jc modelfoto: Colourbox PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 EVALUERING foto: scanpix Jo, Psykologbehandling af depressive virker. En dugfrisk rapport fra Danske Regioner viser overbevisende resultater af ordningen med tilskud til psykologbehandling, som blev indført i psykologbehandling virker! D et er nu tre år siden Danske Regioner indførte en ordning, som gav mulighed for at henvise til psykologbehandling med 60 procent tilskud for patienter med let til moderat depression. Både ved etableringen og siden har det været et meget omtalt tilbud på den positive side ved, at det betegnede et historisk brud med de sygesikringskategorier, der bygger tilskud på en hændelse, på den negative, at den var underlagt en afgrænsning til aldersgruppen år. At det for brugerne har været en populær ordning, kan man læse i den omfattende evaluering, Dansk Regioner har præsenteret i juni Målt på blot ét år, fra 1. februar 2009 til 31. januar 2010, er hele personer blevet henvist. Populariteten skal naturligvis først og fremmest måles på resultatet af tilbuddet. Det hjælper at tale med en psykolog, og undersøgelsen slår fast, at langt de fleste depressive, som bliver henvist til en psykolog, får et positivt udbytte af behandlingen. I gen- nemsnit fik patienterne 8-9 behandlinger, og færre end én ud af ti blev henvist igen. Hele 94 procent af klienterne er tilfredse med forløbet, og 96 procent oplever god kontakt med psykologen, der vurderes som fagligt dygtig. Depressionen letter, og flere kommer i arbejde på fuld tid efter behandling. Forebyggelse og samfundsøkonomi? Rapporten tør ikke love sikker evidens for, at udgiften til psykologbehandling modsvares af fald i øvrige sundhedsudgifter og udgifter til fx sociale udgifter på kort sigt. Imidlertid hedder det i rapportens resumé: Der er ( ) fundet indikationer på, at dette kunne være tilfældet over et længere tidsperspektiv. Kassesystemet er utidssvarende - Evalueringen viser helt klart, at psykologbehandling virker. Rigtig mange bliver fri for symptomer og kan vende tilbage til deres ar- SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 BAGGRUND Rapporten Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression er udarbejdet af cand.psych. Rita Fjeldsted og læge, ph.d. Kaj Sparle Christensen for Danske Regioner. Evalueringen er udgivet juni 2011 og kan downloades fra > Aktuelt & Publikationer. Hvad mener psykologerne? 765 psykologer, som modtager klienter inden for ordningen, er blevet spurgt til denne. I alt 592 (77 %) har svaret. Tilfredshed med henvisningsgrundlaget Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Total Total 221 (37.8 %) 260 (44.5 %) 71 (12.2 %) 32 (5.5 %) 584 (100 %) DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. Bør henvisningsgrundlaget efter din mening Forblive uændret Udvides til alle voksne Begrænses til moderat depression Helt slettes Total Total 9 (1.5 %) 512 (87.8 %) 52 (8.9 %) 10 (1.7 %) 583 (100 %) bejde og undgå lange sygemeldinger efter relativt få timer med en psykolog. Men evalueringen viser også, at det kassesystem, vi i dag putter patienterne ind i, er håbløst gammeldags, siger Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening. Roal Ulrichsen henviser til undersøgelsens påpegning af, at to ud af tre henviste inden for ordningen falder uden for de kriterier, der udløser henvisningen. 33 procent lider af let til moderat depression, som ordningen er rettet imod, mens 28 procent lider af svær depression og 39 procent ikke viser tegn på depression. - I stedet for at fastholde patienterne i kasser, der ikke giver mening, skal systemet tilpasses virkeligheden. Depressioner og psykiske lidelser er lige så hyppige og lige så belastende som andre folkesygdomme. Derfor bør psykologhjælp være et tilbud til de mennesker, som har behov for det. Ligesom du kan få en henvisning til en ørelæge, hvis du har brug for det, mener Roal Ulrichsen. Flere end tre ud af fire har oplevet alvorlige hændelser som dødsfald, mobning, psykisk sygdom eller arbejdsløshed inden for det sidste år. - Vi taler her om mennesker, som tydeligvis ikke trives. Det indlysende ville være, at lægen henviser sin patient til en psykolog, når patienten har behov for det. Fordi patienten har alvorlige, måske invaliderende psykiske problemer eller er i livskrise uanset om årsagen så kaldes depression, angst, krise eller noget helt fjerde, siger Roal Ulrichsen. Tilfredshed med henvisningen fra klientens praktiserende læge Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Total Din egen evne til at opnå behandlingsalliance med deprimerede klienter Udmærket Meget god God Mindre god Total Hvad er din dominerende terapiform ved behandling af deprimerede klienter Eklektisk terapi Kognitiv adfærdsterapi Psykodynamisk terapi Interpersonel terapi Andet Total Total 139 (23.8 %) 55 (60.7 %) 80 (13.7 %) 11 (1.9 %) 585 (100 %) Total 262 (44.9 %) 262 (45.0 %) 59 (10.1 %) 0 (0 %) 583 (100 %) Total 234 (39.9 %) 154 (26.3 %) 108 (18.4 %) 31 (5.3 %) 59 (10.1 %) 586 (100 %) Jørgen Carl, redaktør & Bille Sterll, journalist (Skemaet er en forenklet gengivelse af Tabel 29 i evalueringsrapporten) PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 MOBILITET foto: Thomas Kjær Hansen En by i provinsen I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Esbjerg vægter man mentorordning for nyansatte, faglig bredde i jobbet og efteruddannelse højt. Og det lokker psykologer til. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Vejen til fast arbejde Ifølge chefkonsulent Niels Kjeldsen, Dansk Psykolog Forening, går vejen til fast arbejde netop over Danmarks udkantsområder. - Der er i grove træk ingen psykologledighed i store områder på Vestsjælland, herunder Korsør, Slagelse, Holbæk og Kalundborg, og det samme gælder for hele Lolland, Falster, Møn og sydsjællandske byer som Vordingborg og Næstved. Tager man Region Syddanmark gør det samme sig gældende i Esbjerg, Aabenraa, Haderslev og Svendborg. - Vil man derimod have job i byer som Aarhus, København eller Odense, skal man vide, at ansøgningsbunkerne er meget højere og konkurrencen skarp. Der kræves der erfaring og efteruddannelse på cv erne, hvis jobbet skal blive ens. - Ikke alene er risikoen for ledighed uden for de største byer væsentlig mindre, men de, der er ledige, kommer også meget nemmere i supplerende beskæftigelse. Og det er vigtigt, for bare få timers arbejde er som regel den bedste vej til fast arbejde, anfører Niels Kjeldsen. Som oplyst i artiklen Den mobile psykolog, Psykolog Nyt 11/2011, udgør ledigheden i Aarhus og København/Frederiksberg henholdsvis 4,7 % og 6,7 %, medens ledigheden i Region Sjælland og Region Syddanmark er beskedne 1,5 % og 1,7 %. I Esbjerg er der job at få, ligeledes i Haderslev og Sønderborg, mens Region Syddanmarks større byer som Odense og Kolding melder om arbejdsløshed for psykologer. Hvad er der at vente på? Ifølge cand.psych. Anne Line Dam Hansen skal man i hvert fald ikke være bange for at søge job i provinsen. Tværtimod. Selv kom hun lidt tilfældigt i gang. Hun havde netop, efter færdiggjort studium i universitetsbyen Aalborg i 2004, solgt boligen og var klar til at søge job i PPR rundt om i landet. Men så kom der et sygevikariat 1. marts 2005 på Esbjerg Kommunes PPR kontor, og 1. maj var hun fastansat. Senere i forbindelse med kommunesammenlægningerne flyttede kontoret til Ribe. - Vi er rigtig mange psykologer ansat, 23 i alt inklusive de to ledere. Det betyder, at her sker rigtig meget fagligt, og det er vigtigt, for det er rart at vide, at man er på en arbejdsplads, hvor man ikke skal tigge om personlig udvikling, men hvor det forventes af én, at man udvikler sig. Vi har stor fokus på at blive klogere, og især fælles efteruddannelses- og refleksionsforløb vægtes højt. Vi er også værdsat fra politisk niveau og fra skolechefens side, og det betyder meget, siger Anne Line Dam Hansen. Kontoret skal dække bredt, og hun er også selv inddraget i mange forskellige arbejdsområder lige fra et kriseteam, som forholder sig til dramatiske begivenheder på skolerne, LP-vejledning af lærerne og et AKT-team, der kan modtage indstillinger fra alle skoler i kommunen, hvis der er elever eller klasser, der har det så svært, at skolen har brug for intensiv støtte til at få gennemført et specialpædagogisk forløb. - Det er et meget dynamisk sted, der tiltrækker mange, og de fleste bliver faktisk hængende og flytter hertil, når de først er ansat. Der er selvfølgelig eksempler på folk, der er rejst, men det var mest i den svære proces omkring kommunesammenlægningen. Faglige udfordringer og socialt liv Arbejdspladsen kan gøre rigtig meget for at tiltrække og fastholde medarbejderne, og i Esbjerg Kommunes PPR har især kontorets mentorordning stor betydning, mener Anne Line Dam Hansen. - Vores mentorordning indebærer, at man som nyansat tilknyttes en meget erfaren psykolog, der i forvejen har nogle specialpædagogiske vejlederfunktioner. Den nyansatte og mentor aftaler så i løbet af de første to måneder flere møder og supervisioner, hvor psykologen kan få vejledning om opstart af sager, procedurer på PPR, konkrete specialpædagogiske tilgange, samarbejde med eksterne parter osv. Alt det, der kan være svært, når man er ny. Ordningen omfatter også, at man kommer på besøg hos andre faggrupper på PPR, souschefen giver en introduktion til lovgivningen på området, og efter to måneder har den nyansatte en samtale med lederen om, hvordan har din start været? - Det betyder, at man hurtigt bliver præsenteret for de fleste kolleger; at man kan spørge om de små ting, og at man ved, at man har en aftale i kalenderen med mentor. På den måde føler man sig ikke så hovedkulds kastet ud i tingene, siger Anne Line Dam Hansen. Ud over fagligheden er det de små sociale begivenheder, der betyder noget: rundstykker til morgenmad, festudvalg med støtte fra arbejdspladsen, nytårskur som foregår i august og har præg af en ekskursion med fx ølsmagning, traktortur og faglige arrangementer! - Vores leder er selv tilflytter og kender til det at skulle tilvælge et arbejdssted. Så hun ved, hvor væsentligt det er, at både det sociale og faglige fungerer. Måske er det også derfor, vi fokuserer så meget på at skabe et fællesskab. Selv om ikke alle ansatte er med til alt hver gang, så sker her meget, og det er også arbejdspladsens opgave, mener Anne Line Dam Hansen. Nana Lykke, cand.mag., webredaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 DIAGNOSE Viden om og behandling af borderline Hvordan kan psykologer blive bedre til at hjælpe personer med borderline? Blandt andet ved at aflive myterne om lidelsen og ved at ajourføre klinisk praksis med den aktuelle forskning. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Klinisk billede af borderline BPF er kendetegnet ved et gennemgående mønster af ustabile og intense interpersonelle relationer, et ustabilt selvbillede, vanskeligheder med affektregulering og en udtalt impulsivitet begyndende i den tidlige voksenalder. Disse mønstre gør sig gældende på tværs af kontekster, og diagnosen stilles, når en person opfylder fem eller flere af de ni kriterier i DSM-IV-TR (1), forudsat dog at disse problemer ikke er udtryk for eller følger af anden psykisk lidelse, og at organisk ætiologi kan udelukkes. Et vigtigt diagnostisk kriterium, som DSM-diagnose syste met medtager, men som ikke indgår i ICD-diagnose systemet, er de stressudløste paranoide forestillinger eller dissociative symptomer, der præger mange med BPF. I klinisk praksis benævnes disse symptomer også mikropsykotiske oplevelser, hvor blandt andet paranoide forestillinger og perceptionsforstyrrelser kan optræde. Længerevarende psykotiske episoder ses dog sjældent hos personer med BPF. De mikropsykotiske oplevelser vil oftest være udløst af en kontekst, hvor personen er følelsesmæssigt presset og oversvømmet af sine følelser og tanker. Selv om de diagnostiske kriterier i DSM eller ICD ikke inkludefotos: Colourbox B orderline personlighedsforstyrrelse (BPF), der under WHO s diagnosesystem ICD-10 benævnes emotionelt, ustabil personlighedsstruktur, er en alvorlig lidelse at leve med, ligesom den er svær og udfordrende at behandle. Lidelsen har gennem mange år været anset for at være kronisk, og samfunds- og behandlingsmæssigt er der tale om en ressourcekrævende pa tientgruppe. Men der er et behandlingspotentiale. Det vurderes, at prævalensen i befolkningen er omkring 1-1,5 %. De fleste, der diagnosticeres, er kvinder, og op mod tre fjerdedele af dem, der kommer i behandling, er kvinder. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en kønsspecifik lidelse, for det kliniske udtryk kan være forskelligt som følge af måden, lidelsen manifesterer sig på hos mænd og kvinder, hvad der kan medvirke til, at det i højere grad er kvinder end mænd, der diagnosticeres med BPF. Det forekommer, at mænd med lignende problemer med relationer, affektregulering og impulsivitet diagnosticeres som dyssociale eller som narcissistiske. At kvinder hyppigere søger hjælp til behandling end mænd, kan også være en forklaring på den skæve kønsmæssige fordeling. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Baggrund Artiklens forfattere er tilknyttet Klinik for Personligheds forstyrrelser, Aarhus Universitet, Risskov. Se mere på rer vigtige aspekter af den kognitive funktion hos personer med BPF, indikerer undersøgelser, at personer med en personlighedsforstyrrelse, har problemer med metakognitive funktioner i forhold til at kunne reflektere på mentale tilstande hos sig selv og andre, herunder skelne mellem indre og ydre oplevet virkelighed. Disse vanskeligheder med metakognition bliver fremtrædende i emotionelt stressende kontekster. Nyere undersøgelser har fundet, at den kognitive kapacitet hos personer med BPF kompromitteres alvorligt ved selv diskrete perciperede stimuli. Det er interessant nærmere at undersøge den kognitive funktion hos personer med BPF, da der formentlig er vigtig viden om, hvordan de bearbejder information, og hvilke implikationer det har for dem. Personer med BPF er yderst svingende i humør og kan have hyppige og ukontrollerbare vredesudbrud, der kan resultere i aggressiv eller voldelig adfærd. Sammen med problemer med metakognitiv funktion kan det bidrage til, at de relationer, som personer med BPF indgår i, bliver ustabile og konfliktfyldte, hvad der også kan forstærkes af en ustabil identitetsfølelse. Trods den emotionelle lidelse, de ustabile relationer påfører dem, forbliver personer med BPF knyttet til disse relationer, fordi de er angst for at blive ladt alene, afvist og svigtet. Alternativt danner de hurtigt lignende relationer for at undgå at mærke følelsen eller oplevelsen af svigt. Dette mønster er formentlig udtryk for en disorganiseret tilknytningsstil, som man ofte ser hos personer med BPF. Den disorganiserede tilknytningsstil giver relationsproblemer, idet den anden person i en tæt relation ikke kun vil blive set som kilden til omsorg og tryghed, men også som kilden til utryghed og vagtsomhed. Således kommer personer med BPF til at befinde sig i et uløseligt paradoks omkring, hvordan de skal forholde sig til den anden. Det kan give anledning til en vekslen mellem idealisering og devaluering af den anden. Den slags svingninger udgør en stressfaktor, der i svær grad belaster relationen og den enkelte person, og de emotionelle stressorer knyttet hertil kan føre til impulsiv adfærd, der er potentielt selvskadende, idet der handles uden omtanke for konsekvenserne gennem blandt andet hasarderet kørsel, misbrug, seksuel adfærd og overforbrug. Den største bekymring gælder den høje forekomst af suicidal Artiklen findes også i en udgave med mere udførlige referencer. Denne udgave kan rekvireres ved at skrive til psykolog Diane Andersen, diane.andersen@ps.rm.dk. adfærd. Det anslås, at omkring 70 % af personer med BPF forsøger selvmord mindst én gang i deres liv (2), og 6-9 % begår selvmord. Ligeledes finder man en høj forekomst af selvskadende adfærd. Dog skelner flere undersøgelser ikke mellem selvskadende adfærd og selvmordsforsøg, hvad der gør det svært at vurdere omfanget. En undersøgelse viser, at mere end tre fjerdedele af patienter med BPF, som tages ind til behandling, havde været selvskadende inden for de seneste tre måneder. Selvskadende adfærd og selvmordsforsøg er et diagnostisk kriterium for BPF. I DSM-IV-TR indgår selvskadende adfærd og selvmordsforsøg som ét diagnostisk kriterium i BPF, hvor det i ICD-10 er samlet under kriteriet selvdestruktivitet. BPF er én af to diagnoser i DSM- og ICD-diagnosesystemerne, hvor suicidal adfærd er et kriterium den anden er depression. Men den destruktive adfærd er også associeret med andre psykiske lidelser som misbrugsafhængighed og psykotiske lidelser. Derfor er det vigtigt at vurdere baggrunden for den enkelte patients selvskadende eller suicidale adfærd, når man diagnosticerer. En kompleks klinisk fremtræden Hvad der gør det svært at identificere og behandle BPF, er, at lidelsen langt fra fremtræder entydigt: de diagnostiske kriterier kan kombineres på 256 måder, som følge af at de enkelte kriterier er sidestillet. Der er ikke nogen kriterier, der er mere centrale end andre. Spørgsmålet er, om dette er realistisk. En række studier har fundet, at de diagnostiske kriterier samler sig om tre-fire forhold, herunder identitetsforstyrrelse, forstyrrede relationer, adfærdsmæssig ustabilitet og følelsesmæssig ustabilitet. Identificering og behandling kan også kompliceres af, at personer med BPF ofte har andre personlighedsforstyrrelser og symptomlidelser særligt depression, angst, spiseforstyrrelser og misbrug SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 (3). Disse lidelser kan hænge sammen med og blive forværret af forstyrrelser i personligheden og kan gøre den kliniske præsentation endnu mere kompleks. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der ligger en personlighedsforstyrrelse til grund for de symptomlidelser, som disse personer søger behandling for. Det kunne forklare, at patienter med BPF bruger flere ressourcer i sundhedssystemet end patienter med fx svær depression eller andre typer personlighedsforstyrrelser. Omvendt kan en symptomlidelse som depression også farve billedet af personens personlighed, så at man kan fremtræde som personlighedsforstyrret, men hvor dette vil aftage med depressionen. Man finder patienter med BPF i mange dele af sundheds- og behandlersystemet: psykiatriske afdelinger, privat psykoterapeutisk praksis, misbrugsbehandling, praktiserende læge, hospitaler og dagshospitaler. Prævalensen af patienter med BPF blandt den psykiatriske population er høj. I ambulant behandling udgør de omkring 8-15 %, og de udgør % af de indlagte psykiatriske patienter. Funktionsniveau & livskvalitet Det overrasker ikke, at personer med BPF lider under betydelig forringet livskvalitet og psykosocialt funktionsniveau. Undersøgelser har gennemgående fundet, at ca. tre fjerdedele af patienter med BPF i behandling er fx arbejdsløse eller ude af stand til at gennemføre en uddannelse og modtager en eller anden form for social understøttelse, ligesom de har et lavt socialt funktionsniveau (4, 5). Også livskvaliteten hos personer med BPF er væsentlig forringet. Flere undersøgelser har vist, at det er patienternes subjektive velbefindende, der spiller ind i forhold til deres behandlingssøgende adfærd frem for den objektive medicinske tilstand, ligesom det også influerer på deres komplians og evaluering af behandling. Livskvalitet kan dog være en vanskelig parameter at måle, da der er tale om et abstrakt begreb. EuroQol-5D (EQ-5D) er dog et velkendt og reliabelt instrument, der i vid udstrækning bruges til at måle helbredsrelateret livskvalitet, også i psykiatriske populationer. Undersøgelser viser, at det at have BPF er forbundet med en betydelig forringet livskvalitet, og der er indikationer af, at den oplevede livskvalitet hos patienter med BPF kan sammenlignes med den oplevede livskvalitet hos patienter med reumatisk sygdom, lungecancer eller Parkinsons sygdom (6). Dertil oplever patienter med BPF en højere subjektiv byrde ved deres psykiske lidelse end patienter med alvorlig somatisk sygdom, såsom type II-diabetes, ambulante patienter med skizofreni i behandling med neuroleptika og patienter med hiv. Psykoterapi & forandring Som det fremgår, er det en både stor og vigtig opgave at hjælpe disse mennesker. Behandlingen er forbundet med en række udfordringer, idet psykopatologien hos personer med BPF udløses og viser sig i samspillet med andre. Terapeuten står derfor over for at skulle finde en balance i interaktionen med patienten mellem at validere denne samt udforske og arbejde med deres måde at tænke på, og hvad dette har af implikationer for, hvordan de forstår og lever deres liv. Tidligere mente man, at BPF ikke kunne behandles og var mere eller mindre kronisk. Umiddelbart kan patienterne fremtræde med en dårlig prognose, men nyere undersøgelser viser, at der er grund til optimisme. Flere undersøgelser viser, at patienter med BPF kan have gavn af langvarige og specialiserede psykoterapeutiske behandlinger såvel psykodynamiske som kognitivt adfærdsmæssige behandlingsforløb (2, 3, 7). Gennem de senere år er der udviklet specialiserede behandlingsforløb, hvor især mentaliseringsbaseret terapi og dialektisk adfærdsterapi, DAT, har vundet indpas som behandlingsmetode og er blandt de bedst empirisk understøttede behandlingsmetoder på området. Også overføringsfokuseret terapi og skemafokuseret terapi har vakt opmærksomhed. DAT blev udviklet til behandling af patienter med BPF med svært selvskadende adfærd og suicidal adfærd (3). Undersøgelser har vist, at patienter i et års behandling med DAT sammenlignet med et års behandling med Treatment As Usual (TAU) eller Community Treatment By Experts har signifikant reduktion i selvmordsforsøg, selvskadende adfærd og behandlingsfrafald (2, 3). Det ser dog ud til, at effekten af DAT efter behandlingsafslutning ikke fastholdes over tid (8), men der mangler undersøgelser på dette område. Ligeledes savnes der undersøgelser af, om DAT er effektiv til at behandle andre kerneproblematikker for patienter med BPF, bl.a. interpersonel ustabilitet, identitetsdiffusion og kroniske følelser af tomhed. DAT består af fire faser, og man har kun undersøgt effekten af fase et, hvor fokus er på reduktion og stabilisering af højrisikoadfærd. Det er muligt, at de øvrige behandlingsfaser medvirker til, behandlingens resultater fastholdes over tid og medvirker til forandring inden for andre områder. En undersøgelse har fundet, at mentaliseringsbaseret terapi har betydelig større effekt end TAU over en toårig behandlingsperiode. konference Seksuel afhængighed Gert Hald, cand. psyk, ph.d. en førende ekspert på området Hvad siger forskningen på området og hvilke behandlingsmuligheder er der? Desuden oplæg ved: Robert Bladt, Peter Damgaard Hansen, Søren Lynge, Ejler Nørager og Gunhild Madsen Diakonhøjskolen, Århus Lørdag 1. oktober 2011 Læs mere og tilmelding på agape.dk Arrangør: PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Styrken ved denne undersøgelse er, at der er en fem år lang opfølgningsperiode på resultaterne efter behandlingsafslutning (7). Resultaterne viser, at patienter i mentaliseringsbaseret terapi fortsatte med at udvise klinisk og statistisk overlegenhed fem år efter behandlingsafslutning sammenlignet med patienter i TAU, målt på reduceret suicidal adfærd, medikamentel behandling, brug af behandlingsydelser og øget funktionsniveau. Blot 13 % af patienterne i mentaliseringsbaseret terapi opfyldte kriterierne for BPF fem år efter behandlingsafslutning mod 87 % af patienterne i TAU, og de udviser således en væsentlig klinisk forandring. Disse resultater er med til at understøtte formodningen om, at længerevarende behandling af patienter med BPF er nødvendig, hvis man ikke blot ønsker at stabilisere, men ønsker mere vedvarende forandringer. Symptomreduktion er ofte centralt i behandlingen, hvad der er vigtigt og kan forbedre ens liv og bidrage til personlig forandring, men det er vigtigt, at behandlingen sigter ud over blot symptomreduktion og stræber mod at hjælpe patienterne med at bedre deres livskvalitet. Sker det, vil det øge chancerne for, at behandlingsudbyttet opretholdes. Der savnes sammenlignende undersøgelser af de forskellige specialiserede metoder til behandling af BPF. Sammenligning af disse med TAU kan ikke belyse virkningen af de specialiserede behandlingsmetoder i forhold til hinanden, hvilket ellers kunne give mulighed for videreudvikling af målrettet behandling til patienter med BPF. Da lidelsen er heterogen, er det nødvendigt at holde mulighederne åbne for forskellige tilgange til behandling af patienter med BPF, hvor særlige interventioner frem for andre kan være relevante afhængig af patientens individuelle behov og karakteristika. Der mangler fortsat viden om forandringsmekanismerne i de forskellige behandlingstilgange af BPF, men tid, vedholdenhed og behandling funderet i en konsistent og sammenhængende teori er vigtige betingelser for forandring via psykoterapeutisk behandling. Referencer (1). APA (2000). DSM-IV-TR. Washington, D.C., US: American Psychiatric Association. (2). Verheul, R., Vand den Bosch, L.M.C., Koeter, M.W.J., De Ridder, M.A.J., Stijnen, T. & Van Den Brink, W. (2003). Dialectical Behaviour Therapy for Women with Borderline Personality Disorder. 12-Month, Randomised Clinical Trial in Netherlands. British Journal for Psychiatry, Vol. 182, (3). Linehan, M., Comtois, K.A., Murray, A.M., Brown, M.Z., Gallop, R.J., Heard, H.L., Korslund, K.E., Tuetk, D.A., Reynolds, S.K. & Lindenboim, N. (2006). Two-Year Randomized Controlled Trial and follow-up of Dialectical Behavior Therapy vs Therapy by Experts for Suicidal Behaviors and Borderline Personality Disorder. Archives of General Psychiatry, 63, pp (4). Skodol, A.E., Gunderson, J.G., McGlashan, T.H., Dyck, I.R., Stout, R.L., Bender, D.S. et al. (2002). Functional impairment in patients with schizotypal, borderline, avoidant, or obsessive-compulsive personality disorder. American Journal of Psychiatry, 159, pp (5). Zanarini, M.C., Frankenburg, F.R., Hennen, J., Reich, B. & Silk, K.R. (2005). Psychosocial functioning of borderline patients and axis II comparison subjects followed prospectively for six years. Journal of Personality Disorders, 19(1), pp (6). Soeteman, D.I., Verheul, R. & Busschbach, J.J.V. (2008). The burden of disease in personality disorders: diagnosis-speci fic quality of life. Journal of Personality Disorders, 22(3), pp (7). Bateman, A. & Fonagy, P. (2008). 8-Year Follow-up of patients treated for borderline personality disorder: mentalization-based treatment versus treatment-as-usual. The American Journal of Psychiatry, Vol. 165, p (8). van den Bosch, L.M.C., Koeter, M.W.J., Stijnen, T., Verheul, R. & van den Brink, W. (2005). Sustained efficacy of dialectial behaviour therapy for borderline personality disorder. Behaviour Research and Therapy, Vol. 43(9), pp Diane Andersen, psykolog; Carsten René Jørgensen, professor MSO; Henning Jordet, psykolog; Rikke Bøye, psykolog; Helene Døssing Blaabjerg, psykolog; Charlotte Freund, overlæge; Morten Kjølbye, overlæge SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Vil du købe en ven? S avner du en søster, vil du finde en at få børn med, eller har du ganske enkelt brug for en ven? Det hele findes på internettet! Relationer bliver mere og mere flydende i det senmoderne samfund, og derfor er det vel naturligt med en markedsplads for nye. Er du blevet skilt flere gange, har skiftet job ofte eller er flyttet fra sted til sted, kan du jo være røget af karrusellen og pludselig stå og mangle en ven. Familiebånd er ikke så stærke, som de var engang, og derfor kunne man jo komme i bekneb for en søster eller en bedstemor at dele julegåsen med. I så fald kan du søge nye familiemedlemmer på Xtrafamily.dk, der bedyrer, at det aldrig er for sent at få ekstra søskende. Er ønsket børn, men har du endnu ikke mødt den ultimative partner, kan du danne din egen regnbuefamilie. En familie, der består af to parallelle familier eller matrikler, der får et barn sammen uden nødvendigvis yderligere relation, og så er der en uge til hver. Det findes på Regnbuefamilie.dk. Er det vennemangel, vi er ude i, så tast Rentafriend.com, og find en ven i din by, som gerne går med på café eller i biografen mod betaling. Relationer er blevet mere flygtige, fordi vi er mere mobile i vores livsførelse og ikke som tidligere så afhængige af hinanden. Sociologen Anthony Giddens bruger begrebet rene forhold: Ingen forhold er længere bygget på nødvendighed, kun på den mening, vi selv lægger i det. Derfor er alle relationer i princippet indtil videre eller til noget bedre dukker op. Og selv om vi ikke ønsker denne løsagtighed eller flygtighed, er vi tvungne medspillere, for du kan selv blive forladt eller fyret i morgen. Der er rotation i gryden Begrebet rene forhold knytter sig især til familien, der ikke længere er baseret på et arbejds- eller økonomisk fællesskab. Stort set alle funktioner er sat fri eller outsourcet til andre. Kvinderne har fået selvstændig økonomi, børnene sendes i institution, de ældre på lokalcenter, og alskens produkter kan købes i supermarkedet ingen grund til at bage sine egne boller eller skære salaten selv. Det eneste, der reelt er tilbage i ægteskabet, er følelser, som jo kan være en flygtig størrelse og måske ikke nok til at kaste et evigt glamourøst skær over hverdagens hundeluftning, lektielæsning eller tømning af opvaskemaskinen. Børn er naturligvis også en form for ægteskabelig lim, men åbenbart ikke nok. Mange børn vokser op i delte familier, og det går jo nok endda. Nogle sociologer hævder ligefrem, at venner vil få større betydning for de valg, vi træffer for vores liv, i erkendelse af at ægtefæller forgår, venner består. Det med venner er dog heller ikke for sikkert. Der er rotation i gryden på arbejdsmarkedet, vi flytter oftere fra sted til sted og har slet ikke tid til at passe vores venner, når det fede arbejde eller nye inter essante netværk kalder. Midt i det hele er der dog nogen, der vælger at vælger at hænge i med neglene og faktisk bliver i deres ægteskab. Men derfor er der ingen grund til at undvære noget. Gør livet levende ha en affære, lyder der på datingsitet Victoriamilan.dk, hvor du som gift kan søge dig en uforpligtigende affære og således internalisere det flydende samfund i et mere stationært liv. Vil det flydende og løsagtige fortsætte ind i fremtiden? Umiddelbart er der ikke tegn på, at vores ægteskaber, ansættelsesforhold og relationer skulle blive mere stabile eller vi i øvrigt vil lade os nøje i vores jagt på den næste lykke. Måske i perioder en lidt ensom og sårbar rejse, men så kan vi jo altid købe en skulder hos en ven. Og håbe på, at der ikke på et tidspunkt er en større og mere eksistentiel regning, der skal betales. Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, Futuria KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 PROFESSIONEL FAGLIGHED ER OGSÅ VÆRDIER Faglige vurderinger påvirkes ikke kun af viden og metoder, men tillige af personlige værdier. En undersøgelse fra Aalborg Universitet tager temaet op. M orten Ejrnæs, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, har undersøgt faglige vurderinger fra forskellige faggrupper på daginstitutionsområdet. Deltagerne i undersøgelsen fik en række cases med efterfølgende spørgsmål og interview. Resultatet viser, at selv fagligt funderede vurderinger påvirkes af fagpersonens egne holdninger og værdier. - Når vi møder de stærke standpunkter, der ser ud til at bygge på faglig viden, så er det i virkeligheden falsk varebetegnelse. Det er faglige vurderinger, der både er baseret på viden om teorier og metoder og på værdier, siger Morten Ejrnæs. Undersøgelsen viser, at der er store interne uenigheder i faggrupperne på centrale punkter. Den faglige vurdering afhænger derfor af andet end det faglige ståsted. Ifølge Morten Ejrnæs kan intern uenighed i faggruppen være svær, da nogle forstår faglighed som det at være enige. Det kan give en usikkerhed, hvis en kollega med samme uddannelse kan nå til et andet resultat. Enighed er dog ikke et mål i sig selv. I stedet skal man skynde sig at finde uenigheden, for det er der, de væsentlige diskussioner er. I mødet med et andet standpunkt bliver man nødt til at evaluere sin egen holdning. Gevinsten er, at man bliver klogere på sin egen faglighed, og derfor bliver uenighed en styrke. - En af de store farer i det tværfaglige samarbejde er, at man opfatter forskelle som et udtryk for, at man har en forskellig profes sion, uddannelse og teoretisk baggrund. Hvis man blot lukker en diskussion ved at referere til forskelligt fagligt ståsted, går man glip af de holdningsmæssige forskelligheder, der kan være lærerige. - Vi skal sætte uenighederne på dagsordenen. Det skal være en prisværdig ting at få diskuteret uenighederne. Derfor er det et dårligt tegn, når man i det tværfaglige miljø siger, at det går så fint her, for vi er faktisk enige om alting. Svært at skille ad Undersøgelsen fra Aalborg Universitet viser, at faglige holdninger ikke kun formes af fagets teori og metode, men også af personlige SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 Baggrund Der henvises til undersøgelsen Enighed, Uenighed og Udvikling, som er lavet af lektor i sociologi Morten Ejrnæs og ph.d.- stipendiat Merete Monrad, Aalborg Universitet. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med BUPL og kan findes som pdf-fil på vurderinger. Derfor er det misvisende at opfatte faglighed som noget værdineutralt. Men hvis faglighed ikke er at se udelukkende fagligt på tingene, hvad er faglighed så? Faglighed er at håndtere uenighed, fastslår Morten Ejrnæs. Ifølge Morten Ejrnæs skal faglighed indeholde et nyt kende- tegn. Kendetegnet er evnen til at håndtere uenighed konstruktivt. Det vil sige, at man lytter til andre professionelles synspunkter. Dels de vurderinger, der bygger på faggruppens teori, dels dem, der bygger på forskellige menneskelige værdier. Forelagt undersøgelsen erkender psykologfaglig leder på PPR Herning, Jesper Birck, at det kan være svært at adskille faglighed og personlige præferencer. Han mener dog, at det også er et spørgsmål om at være professionel: Man skal være opmærksom på sine kæpheste og være fokuseret på sagen. - For at få noget frugtbart ud af et tværfagligt samarbejde er det vigtigt, at man er opmærksom på sin egen faglighed. Før man kan sige, hvordan vi ligner hinanden, skal man kunne sige, hvad vi kan tilføre hinanden. - Der er selvfølgelig den fare, at forskellige faggrupper begynder at udtale sig om mangt og meget, og til sidst udtaler man sig om alt. Uklare faggrænser kan også medføre, at man glemmer sit eget faglige perspektiv. Hvis alle udtaler sig på lige fod, kan der være en risiko for, at viden og ekspertise går tabt. Jesper Birck understreger, at trivsel også kan spille en rolle. Det er vigtigt, at medarbejderen er klar over, hvilke forventninger der er til det faglige arbejde. Jonatan Kolding Karnøe, stud.psych. DPSP S INTERNATIONALE SEMINAR Tema: Mentalisering, selvsammenhæng 7. oktober Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Intensiv workshop: Assessment og video-supervison 8. oktober Dansk Psykolog Forening, København Tilmelding: PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 PSYKIATRI modelfoto: Colourbox Fra genetik til familieforskning SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 En artikel i et internationalt fagtidsskrift satte i 2009 en bevægelse i gang psykiatrisk debat og forskning vendte sig nu i højere grad mod familiemæssige og sociale forhold. Når denne tendens snart Danmark? M eget i den internationale forskning peger netop nu i retning af, at psykiatrien er ved at bevæge sig væk fra den genetisk orienterede forståelse af psykiatriske lidelsers ætiologi, som har været dominerende det sidste årti. I stedet ser man en stigende strøm af forskning, der betoner betydningen af at inddrage sociale og familiemæssige forhold, når man skal beskrive de tilsyneladende meget komplicerede årsagsforhold, som fører til psykiatriske forstyrrelser. Skiftet beror givetvis på, at den del af psykiatrien, som beskæftiger sig med at lokalisere sygdomsbærende gener, de senere år har haft svært ved at bekræfte formodningen om eksistensen af konkrete gener, som med sikkerhed kan siges at ligge til grund for psykiske lidelser. Det virker på den baggrund ejendommeligt, at vi i Danmark kun i et meget begrænset omfang har fået gang i en debat, som for alvor stiller spørgsmål ved forståelsen af psykiatriske tilstande som et udtryk for genetisk arv. Grunden er formentlig, at vi daglig bliver bombarderet med forskningsresultater, som konkluderer, at der er evidens for en formodning om genetiske årsagsforhold inden for området. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at psykiatri ikke er nogen særlig eksakt videnskab, og at der stort set udelukkende er tale om forskningsresultater, som har begrænset validitet, og som ikke lever op til det fundamentale krav om replicerbarhed, der er grundlaget for valid medicinsk forskning. Især med hensyn til ADHD får man i stigende omfang indtryk af en diagnose, der synes at være løbet løbsk, og som er alt for upræcis og inkluderende ikke mindst som instrument til at fastlægge præcise årsagsforhold og sammenhænge på det genetiske område. Specielt inden for socialforvaltningsområdet, hvor jeg selv har arbejdet med børnefamiliesager i 25 år, har dette haft betydelige negative følger i form af forvirring om beskrivelse af årsagsforhold og tilrettelæggelse af behandling, ligesom det efter min oplevelse har været medvirkende til, at psykiatrien i øjeblikket mister status som troværdig samarbejdspartner. Den genetiske psykiatris krise Det undrer mig, at man i den danske debat tilsyneladende ikke har forholdt sig til den internationalt meget omtalte og citerede artikel, som en af den genetiske forsknings mest fremtrædende skikkelser Neil Risch offentliggjorde tilbage i juni 2009 i Journal of the American Medical Association. Artiklen Interaction Between the Serotonin Transporter Gene (5-HTTLPR), Stressful Life Events, and Risk of Depression beskriver en undersøgelse af interaktionen mellem stressende begivenheder og genet 5-HTTLPR, som koder for overførsel af Serotonin, i forbindelse med udviklingen af depression. Analysen omfattede i alt personer, hvis DNA var kortlagt i 14 separate undersøgelser, og viste ingen evidens for, at genotypen for overførsel af serotonin, hverken alene eller i forbindelse med stressende begivenheder, er forbundet med en forøget risiko for depression. For den genetiske psykiatri udgjorde resultatet en kulmina tion på den frustration, der havde præget området det seneste årti, hvor det havde været svært at påvise robuste sammenhænge mellem psykiatriske lidelser og specifikke gener. Neil Risch bemærker således, at selv om det længe har været en udbredt formodning, at disse lidelser er resultat af en kombination af genetisk betinget sårbarhed samt udløsende faktorer i miljøet, har man ikke set klar evidens for dette på baggrund af konkret forskning. Der findes få undersøgelser om nogen overhovedet inden for den del af psykiatrien som søger at identificere sygdomsbærende gener, der er blevet bekræftet ved opfølgende undersøgelse. Validitet i psykiatrisk forskning Endvidere viste Risch analyser af eksisterende undersøgelser, at forskningen på området gennemgående er af præget af en alvorlig grad af mangel på ensartet systematik og metode, der gør det vanskeligt at sammenligne resultater fra forskellige undersøgelser. Specielt henviser han her til et klassifikationssystem, som er under stadig forandring samt fraværet af valide diagnostiske kriterier for patogene egenskaber og mangel på veldefinerede ætiologiske begreber. Og Risch lægger ikke fingre imellem, når han kritiserer sine kolleger for at være forhastede i deres iver efter at finde genetisk bekræftelse på forskellige psykiatriske tilstande, og for at de tilsyneladende helt ukritisk har accepteret ideen om, at der findes konkrete gener, som i samspil med omgivelserne ligger til grund for psykiske lidelse. Specielt henleder han opmærksomheden på de alvorlige problemstillinger forbundet med, at resultaterne fra ikke-validerede undersøgelser i vidt omfang er blevet accepteret og nu danner PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 PSYKIATRI grundlag for forskning og vurdering på en række områder i samfundet. Han nævner især det kliniske og det juridiske område og gør opmærksom på de negative konsekvenser, den ukritiske accept af disse resultater har haft for diagnostik og behandling samt i forbindelse med administrative afgørelser og ikke mindst den almindelige opinion. Skiftet i psykiatriens fokus Neil Risch arbejde har allerede haft stor indflydelse på den internationale forskning i genetisk psykiatri. Tilsyneladende har især skeptikerne fået vind i sejlene, og mange ser den nuværende situation som et udtryk for den genetiske psykiatris endelige fallit. Det er således her holdningen, at årsagen til, at man efter mere end 30 års meget omfattende anstrengelser ikke tilstrækkeligt overbevisende har formået at identificere gener, som kan ligge til grund for psykiske lidelser, er, at de ganske enkelt ikke eksisterer, og at der alene er tale om socialt og psykologisk betinget ætiologi. Det er nok for tidligt og for unuanceret at tale om fallit. Men det forekommer oplagt, at det et udtryk for et væsentligt skifte for psykiatrien, når en så fremtrædende figur i ADHD-forskningen som redaktøren af Journal of Child Psychology an Psychiatry, Edmund Sonuga-Barke, i februarnummeret fra 2010 skriver en lederartikel med titlen: Editorial: It s the environment stupid! On epigenetics, programming and plasticity in child mental health. Meget i den internationale forskning peger netop nu i retning af, at psykiatrien er ved at bevæge sig væk fra den genetisk orienterede forståelse af psykiatriske lidelsers ætiologi, som har været dominerende det sidste årti. Sonuga-Barkes pointe er, at de senere års omfattende undersøgelser af sammenhængen mellem gener og udvikling af psykiske forstyrrelser ikke har vist evidens for, at disse forstyrrelser i så høj grad, som mange har antaget, er determineret ud fra individets genetiske arv. Snarere synes forskningen nu at understrege, hvor komplekse årsagerne til disse forstyrrelser er, og hvordan de primært synes at være et resultat af miljøets påvirkning. I modsætning til manges forventning har det været tendensen inden for den forskning, som sigter på at afdække sammenhænge mellem gener og adfærd, at man ikke har kunnet påvise, hvordan gener alene kan være bestemmende for patologisk adfærd. Snarere har vi fået et billede af, hvor komplekse og heterogene de årsagsforhold er, som ligger til grund for almindelige psy- kiske lidelser, og den måde, gener og miljømæssige faktorer i samspil skaber udviklingen i, siger Sonuga-Barkes således. Ligesom Risch lægger han ikke fingre imellem, når han udtrykker sin holdning til den genetisk/deterministiske forskning: Bortset fra de mest stivnakkede genetiske determinister har alle nu revideret deres opfattelse af genernes betydning til fordel for en forståelse af, at omgivelserne spiller den centrale rolle i forbindelse med udviklingen af mental dysfunktion. Familien som centrum Det mest interessante ved Sonuga-Barkes artikel er måske i virkeligheden ikke, at han lægger afstand til tidligere forskning, men snarere hans syn på de veje, der synes at åbne sig i forhold til den fremtidige forskning. Fokus ser nu ud til at bevæge sig i retning af en øget interesse for at undersøge sammenhængen mellem miljøpåvirkning og de neurobiologiske processer, der formodes at være forbundet med patologisk adfærd. Han gør opmærksom på, hvordan forskningen i øjeblikket viser fascinerende eksempler på, hvor kraftigt omgivelserne indvirker på udviklingen af adfærdsforstyrrelser og de neurobiologiske processer, som de formodes at være forbundet med. Der udvikles i øjeblikket nye begreber og metoder, som effektivt kan medvirke til at forklare, hvordan omgivelserne påvirker genetiske udtryk, styrer biologiske systemer og fremmer både funktionel og strukturel plasticitet i forbindelse med hjernens udvikling. Sonuga-Barke nævner familien som den afgørende fremtidige forskningsenhed, der medierer den måde, miljøet påvirker barnets udvikling ikke blot psykologisk og socialt, men tillige på det neurobiologiske niveau. Det må formodes, at familien er den organiserende vektor med hensyn til at mediere omgivelsernes indflydelse på børns udvikling, og familien som socialt system udgør den primære nøgle til forståelsen af disse neurobiologiske forandringer. Undersøgelser af den måde, som familier kan påvirke hjernens udvikling ved at forme barnets sociale og fysiske omgivelser, bør derfor være den fremtidige hjørnesten for et samarbejde mellem børnepsykologi og psykiatri på den ene side og udviklingsorienteret neurologi på den andens side, siger han således. Samlet tyder meget derfor på, at forskningsfeltet inden for psykiatrien (og psykologien) i øjeblikket åbner sig og i højere grad end tidligere inddrager elementer fra familieforskning og socialpsykologi for en mere omfattende forståelse af de tydeligvis meget komplicerede ætiologiske forhold, der spiller en rolle for udviklingen af psykiske lidelser. En spændende udvikling, som synes at anvise nye og mere frugtbare veje for den fremtidige forskning. Og en udvikling, der måske kan give anledning til en forhåbning om, at de stærke ideologiske fronter, som ikke mindst på ADHDområdet præger debatten, med tiden kan opblødes. Helge Kolodziej, cand.psych. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 NYE BØGER Dorte Kousholt: Børnefællesskaber og familieliv. Om børns fælles liv i daginstitution og om forældres og børns hverdag sammen. Børn i dag lever deres liv på tværs af institution og hjem og det har betydning både for børns udvikling og børnefamiliers hverdag. Bogen tager afsæt i spørgsmål om: Hvordan børnenes sammensatte hverdagsliv har betydning for familiens liv. Hvordan familiens liv har betydning for børnenes hverdag i børnehaven. Gennem eksempler fra seks børns liv gives indblik i aktuelle problemstillinger og dilemmaer i børns og familiers hverdag på tværs af børnehave og hjem. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 248 sider, 298 kr. Peter Wick: Sådan håndterer du konflikter. Forfatteren, der er psykolog, giver pædagoger og lærere konkrete redskaber til at håndtere konflikter, der opstår i arbejdet med børn og unge. Udgangspunktet er situationer fra hverdagslivet i daginstitutioner og skoler, som kobles til teoretisk viden om konflikthåndtering og omsættes til handlingsorienterede retningslinjer og processer. Akademisk Forlag, 2011, 134 sider, 249 kr. Dorthe Louise Hjortskov: og så møder du ikke så mange idioter mere! Bogen giver indsigt i og værktøjer til, hvordan du kan ændre dig, så dine omgivelser ikke fremstår som lutter idioter, men som mennesker, du glæder dig til at være sammen med. Måske har også du lyst til at være i bedre kontakt med dine følelser, stole mere på din intuition og realisere dine drømme? FADL s Forlag, 2011, 142 sider, 200 kr. Ingemari Cantzler: Teamudvikling. Hvordan sikrer man, at alle arbejder mod et fælles mål? Hvordan kommer vi i gang med eller bakker op om en mere teamorienteret arbejdsform? Bogen overbeviser sin læser om, at vi alle kan skabe et velfungerende team, og at der er rigtig mange fordele ved udvikling gennem samarbejde. Frydenlund, 2011, 168 sider, 249 kr. Lykke Strunk: Kvinder i omsorgsrollen. Sætter fokus på de psykologiske mekanismer, der gør sig gældende, når man skal være stærk på et andet menneskes vegne i en livssituation, hvor der ikke er plads til, at man selv kan vise svaghed. Bogen beskriver livet med den private omsorgsrolle gennem kvinders oplevelser og erfaringer og er en brugsbog med konkrete råd til at kommunikere klarere i samarbejdet med de professionelle omsorgsgivere og til at gøre plads til omsorgen for én selv i en travl dagligdag. Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 272 sider, Henriette Palner Stick: Virtuelle team. Brugsbog om det sociale liv i det virtuelle team, og hvordan man håndterer disse team. Teamledere og -medlemmer blive klogere på, hvordan de kan skabe større tillid og dermed større videndeling og effektivitet i teamet. Virtuelle team tager fat på, hvordan man via gode metoder og ved at forstå de mulige processer og deres udkomme kommer i mål med de produkter, teamet skal levere. Endelig hvordan man bedst udnytter de muligheder, der er specielle for virtuelle team? Gyldendal Business, 2011, 196 sider, 200 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 ANMELDELSE Døden nær Levende og dødgodt skrevet bog om et gravalvorligt emne: nærvær omkring døende hvordan, hvor og hvornår L iselotte Horneman Kragh, cand.theol., har skrevet en bog om at være døende, om nærvær med døende samt at være pårørende til døende. Bogen kan med fordel også læses af psykologer, som direkte eller indirekte arbejder med døende og disses pårørende, da den henvender sig til enhver, der frivilligt eller ufrivilligt vil sætte sig ind i dødens virkelighed. I ekstraheret form er det forfatterens ærinde at bevidstgøre læseren om, at det er en klog og menneskevenlig gerning at gøre sig den ulejlighed at sætte sig bare lidt ind i dét ene urokkelige, vi alle som levende væsner står over for: hvordan mennesker dør, og hvad vi har brug for, når vi gør det. (p. 13). Det er vist på ingen måde en tilsnigelse, at tage Kraghs ærinde til indtægt for et ønske om at få sat døden samt nærværet med og omkring den døende på en mellemmenneskelig dagsorden, på samme måde som der kan tales omfattende og utabuiseret om fødsler og graviditeter. Både fødsel og død er lige uundgåelige, kropslige og psykologiske hændelser, uanset hvad vi måtte mene om dem. (p. 192). Praktisk velfungerende Læsere kan tilegne sig bogen fra første til sidste side eller bruge den som et opslagsværk, hvor det er muligt at finde svar på spørgsmål relateret til forberedelse til nærværet med og omkring døende eller til håndtering af en aktuel situation, hvor man har nærværet tæt inde på livet. At bogen har overskuelige huskelister, konkrete anvisninger, tilgængelige appendikser fem stykker og et fodnoteapparat, hvor der refereres til litteratur og diverse sites på internettet, gør den blot mere interessant, da den derved kan ses som indførende i de mange tematiske områder af og aspekter ved nærvær med og omkring døende mennesker. Det er således muligt at søge yderligere specifik litteratur, overvejende af nyere dato. Særlig godt fungerer tre sider med punkter for tegn, der tyder på, at døden indtræder inden for nogle timer eller få dage (p ), samt appendikset Kunsten at lytte. Fraværet af et register bagest i bogen, som almindeligvis er at finde i bøger, der har et opslagsværks funktionalitet over sig, kompenseres af en righoldig indholdsfortegnelse. En rørende beretning Der er meget godt at sige om bogen og måden, emnet i den behandles på, hvortil der blot er ganske lidt ris at fremføre, og det nærmest i petitesseafdelingen. Herom senere. Først rosen. Kraghs bestræbelser på at skrive om og formidle nærværet med og omkring døende som det nok er de færreste mennesker der synes er et rart sted at opholde sig lykkes godt bogen igennem. Dette rum er ifølge forfatteren et magtesløshedens, paradoksernes og ambivalensernes sted. Rum, steder, stemninger og situationer, som kan karakteriseres ved disse begreber, mener jeg psykologer er bekendte og måske endda dus med at opholde sig i og på. Beretningerne i et af bogens kapitler fra mennesker, der på tæt hold har fulgt et andet menneske til dødens indtræden, illustrerer på forbilledlig vis, netop hvilke vekslende grader af magtesløshed, paradokser og ambivalens, pårørende til døende kan opleve. Dette er for psykologer blot ét relevant kapitel blandt bogens syv kapitler. Jeg tillader mig her at dvæle ved en af de fire beretninger. Rørende beretter en mor om, hvordan det er gennem godt ti år at have levet sammen med og nær ved en datter, der seks måneder gammel får konstateret en livstruende sygdom. Forældrene får at vide, at deres datter formentlig vil være døende inden for et års tid. Op- og nedture i forbindelse med sygdommen, håb, valg, beslutninger, overvejelser samt håndtering af egne følelser og velmenende medmenneskers spørgsmål afledt af og relateret til datterens sygdom beskrives rammende. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 Ligeledes skriver moderen, at Nogle gange vil en ordentlig samtale om familiens følelser, etiske overvejelser og moralske dilemmaer være meget mere velplaceret, frem for tilbud om operation og medicin. Da forældrene på grund af deres datters fremskredne sygdom skriftligt fravælger muligheden for, at hun skal genoplives i tilfælde af et hjertestop, går dødens irreversible realitet for alvor op for moderen, den dag datteren ligger med blå læber og ikke længere trækker vejret. Den dag datteren dør, reagerer moderen med affekt, og lægen der er til stede, har held til at få mindet moderen om forældrenes beslutning i tilfælde af hjertestop. I dette øjeblik fortættes magtesløsheden, paradokserne og ambivalenserne af det emotionelle pres, forældrene i mange år har levet under. I dagene efter datterens død forløses presset af en tragikomisk episode, som fremtidige læsere af beretningen skal have til gode. Ris om end i petitesseafdelingen skal lyde i forhold til et i bogen flere gange nævnt faktum, der relevant inddrages, nemlig at det til det sidste er meningsfuldt at tale til et døende menneske. Faktummet tages den nyeste hjerneforskning til indtægt for at have bekræftet: Høresansen er den sidste sans, der forsvinder. (p. 111). Her savner jeg en reference til at underbygge påstanden, og når den nyeste hjerneforskning har bekræftet det, ville det have været rart at referencen til kilden var nævnt i en fodnote. Bogen kan med fordel læses fra ende til anden af psykologer, der står over for eller midt i at skulle indgå direkte i samvær omkring døende eller skal indgå indirekte i samvær med pårørende, børn som voksne, omkring døende. Henrik Eriksen BOGDATA Liselotte Horneman Kragh: Døden nær en brugsbog i nærvær omkring døende. Forlaget Alfa og forfatteren, sider. 298 kr. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

22 DEBAT Myten om de selvrealiserende D ette indlæg er ikke kun en respons på Svend Brinkmanns klumme Anti-selvhjælp (Psykolog Nyt 8/2011). Det er en respons på de debatindlæg, kronikker samt radioprogrammer, jeg har bemærket i årenes løb, som foretager en kobling mellem det individorienterede samfund, vi lever i, og selvudviklingstendensen. Men er man ikke er ved at konstruere en myte om, at de, der går den selvrealiserendes og selvudviklende vej, samtidig bliver egocentrerede, selvoptaget, samvittighedsløse og fx fravælger familie og familielivet af selv samme årsag? Ydermere fremstilles det, at en del af filosofien i denne selvudviklings-trend er at søge væk fra ubehageligheder frem for at rumme det. Som jeg hører og læser det, forbinder man netop denne trend med årsagen til det tenderende individfokuserede samfund. Denne kobling kan jeg ikke genkende fra dem, jeg møder på min vej. Mine observationer er tværtimod, at disse personer, der arbejder på at fremme deres autentiske selv, netop bliver mere rummelige, kærlige og samvittighedsfulde individer over for både sig selv og andre. Der er således heller intet ønske om at flygte fra det kollektive og medmenneskelige ansvar, fordi man stræber efter at implementere selvansvarlighed i ens livsfilosofi. Kunne man ikke stille spørgsmålet, om de, der ikke hægter sig på selvudviklingstrendtoget, bidrager til udviklingen af et individfokuseret samfund? Hvorfor? For hvis man kører på autopilot (for at sætte det på spidsen), stopper man så op og stiller spørgsmål? Spørgsmål og overvejelser, der kan være med til at sætte en kæp i hjulet på vores produkt- og udviklingsfokuserede samfund som efter min smag er løbet løbsk. Er det virkelig nødvendigt at købe en ny mobil, hver gang der kommer en ny udgave på markedet? Overvejer de, om det fx nu også er samvittighedsfuldt at sætte børn i verden, når overbefolkning er en af klodens største udfordringer? I et systemteoretisk perspektiv, globalt set, kan det være, at systemet er ved at justere sig selv, hvorfor man måske kan finde nogle positive sider ved og hos dem, der faktisk søger at se indad frem for kun udad. Dalia Jarom En forkert dia gnose F oranlediget af psykolog Line Bach Møllers artikel i Psykolog Nyt 8/2011 om Patienter med en funktionel lidelse er det nødvendigt at se i øjnene, at det ikke kun er læger, der fejldiagnosticerer mennesker med nye miljøreaktioner. Også psykologer bruger betegnelsen funktionel lidelse blandt scleroseramte, selv om denne liaison-psykiatriske nye kasse er baseret på ikke-valid forskning. Det er psykiateren Per Fink, der er bannerfører for denne stigmatisering i Danmark. Tidligere var det neuropsykologer, der fejlvurderede mennesker med et malersyndrom, men nu er det åbenbart sundhedspsykologer, der bruger betegnelsen funktionel lidelse hos fx scleroseramte, og de holder også kurser om funktionelle lidelser. Jeg græmmes. Læger og psykologer ved for lidt om nye alvorlige stress-dynamikker, der kan give svingende funktionsnedsættelser. Kemiske stoffer, tungmetaller samt elektromagnetiske felter og stråler kan medføre alvorlig stress på et cellulært niveau og neurologiske funk tionsnedsættelser. Det kender mennesker med multiple chemical sensibility (MCS) og electro hyper sensibility (EHS) alt for godt til, og afhængig af aktuelle miljøbelastningerne svinger deres daglige formåen. De har krav på optimal behandling og skal ikke spises af med kortvarig kognitiv behandling. Scleroseramte kan fx få det bedre, når de kommer i en lægelig udrensningsbehandling for tungmetaller, og de får det værre, når de stigmatiseres med betegnelsen funktionel lidelser. Funktionelle lidelser er en billig samfundsløsning på et stigende samfundsskabt forureningsproblem. Det er uetisk af lægge ansvaret på den enkeltes skuldre for følgevirkninger af politiske beslutninger om fx udbygning af de trådløse samfund, som har en alvorlig bagside. I Sverige har en EHS-ramt netop fået en erstatning på sv. kroner for diskrimination, fordi en læge uden nogen form for undersøgelse havde fejlvurderet hendes gener som psykiske ved en ganske kort konsultation. Selvfølgelig har også miljøskadede krav på udredning af deres fysiske funktionsnedsættelser. En årsagsudredning er en forudsætning for optimal behandling. Det bliver ikke den sidste sag af den slags, og den næste kan angå en psykologs fejlvurdering. Bente-Ingrid Bruun SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

23 INDMELDTE OG NYT JOB Indmeldte Liv Michelsen Julie Drotner Mouritsen Martin Møller Gunta Møller-Jørgensen Katrine Neisig Lærke Nørgaard Nielsen Morten Skyum Nielsen Sara Nina Nielsen Jonas Schmidt Nielsen Marie Holm Okholm Maiken Rønde Olesen Maiken Olsen Cecilie Demkjær Schultz Pedersen Marie Pedersen Sigrid Pedersen Linda Petersen Eva Schimmel Raakjær Johanne Refseth Mark Bauer Ruby Marlene Schmidt Malene Vibe Schouw Johanne Schwensen Majken Skjølstrup Henrik Skovlund Li Skovmose Jette Stjernqvist Anja Strunz Rikke Stürup Mikkelsen Heidi Hejli Sørensen Nana Therkildsen Anna-Loa Tornbjerg Christian Valla Radha Vijayarankan Margit Whitta Jens Christian Weissenborn Michel Willeberg Cathrine de Thurah Wulff Thorunn Ævarsdottir Rosa Marie Øllgaard Lis Østergaard Thit Østergaard Nyt job Offentlig ansættelse Birgitte Baastrup Familiehuset Kerteminde Kommune Pr Tina Bendixen Produktionsskoleprojektet Taleinstituttet Region Nordjylland Pr Ulrik Bohnsen Psykiatrisk Center Frederiksberg Region Hovedstaden Pr Gitte Klaris Bork OPUS, Regionspsykiatrien Horsens Region Midtjylland Pr Cand.pæd.psych. Mette Hildebrandt Bruun Familieafdelingen Stevns Kommune Pr Eva Maria Fischer Afdeling for Erhvervet Hjerneskade Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommune Pr Gitte Sommer Harboe Lions Kollegiet Københavns Kommune Pr Anne Holm Traumatiserende flygtninge, Korsør Region Sjælland Pr Marie Melchior Psykologisk Pædagogisk Center Guldborgsund Kommune Pr Anine Juhl Nielsen Center for Selvmordsforebyggelse Århus Universitetshospital, Risskov Region Midtjylland Pr Jytte T.Haugaard Pedersen PPR, Vesthimmerlands Kommune Pr Mahtab Rahimi Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved Sygehus Region Sjælland Pr Jesper Rosenqvist Retspsykiatrisk Afsnit Middelfart Sygehus Region Syddanmark Pr Cand.pæd.psych. Lisa Sørensen Familieafdelingen Allerød Kommune Pr Lill Wulff Børn & Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Hospital Region Hovedstaden Pr Susanne Birgitte Zajac Klinisk Socialmedicin Region Midtjylland Pr Selvstændig virksomhed Kenneth Bentsen Psykologisk Klinik Struer Danmarksgade 44, 2. sal 7600 Struer Pr Malene Degn Mulighedernes Hus Benediktsgade Odense Pr Tanja Høj Jensen Psykologerne ved Kongens Nytorv Store Kongensgade 36-38, 2.tv København K Pr Inger Kjeldgaard ALIUSVITA praksis fællesskab Pr Lisbet Molt Krogsøe Aalborg Psykologerne Skyum & Rose Ved Stranden 11 D 9000 Aalborg Pr Henriette Clausager Marquardsen Privat Praksis Lyøvej 10, 2. tv Frederiksberg Pr Lena Fredensborg Meyer Psykologisk Klinik Kalundborg Nyrupvej 119 B 4400 Kalundborg Pr Thea Sikker Remin Psykologisk Klinik Psykolog Per Bech ApS. Vimmelskaftet 42 B, København K Pr Britta Tønnies Psykologpraksis Dorthe Löyche Kurlandsgade København S Pr PSYKOLOG NYT NR SIDE 23

24 MØDER & MEDDELELSER Selskaber Selskabet Danske Neuropsykologer Generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Selskabet Danske Neuropsykologer. Generalforsamlingen afholdes som sædvanligt i forbindelse med selskabets årskursus på Hotel Nyborg Strand. Tid og sted: Torsdag 15. september 2011 kl , på Hotel Nyborg Strand. Dagsorden ifølge vedtægterne. Punkter til dagsorden, forslag til vedtægtsændringer og indstilling af kandidater til styrelsen fremsendes til formanden på j.egede.andersen@mail.dk og skal være styrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest torsdag 18. august 2011 kl. 16. Jesper Andersen, formand Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP Debataften Selskabet inviterer til debataften onsdag 14. september 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, lokale 2 A+B. Psykolog Anne-Marie Thuesen holder foredrag om It-terapi eller rådgivning/online-rådgivning eller terapi? Den løbende teknologiske virkelighed har banket på døren for psykologer. Flere er allerede godt i gang. Skubber vi det væk? Bliver vi begejstrede for den nye mulighed for psykologisk kommunikation? Skal vi skype vore patienter, og kan det overhovedet være et alternativ til vore normale psykoterapier? Skal der være forskellige procedurer ved start og slut af en konsultation? Kan man ikke bare gå i gang og se, hvad det udvikler sig til? Efter foredraget er der en pause med kaffe/te og kage, derefter debat. Deltagelse er gratis. Tilmelding via inden 8. september Werner Regli Seniortræf Seniortræf Efteråret 2011 Datoerne for efterårets møder i Seniortræf er nu fastlagt. De afholdes på følgende dage: 17. september, 29. oktober og 26. november 2011 kl til Emnerne for møderne samt oplysning om tilmelding vil fremgå af annoncering i Psykolog Nyt forud for hvert møde. Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen DANSK PSYKOLOG FORENING Dansk Psykolog Forening og Psykolog Nyt ønsker medlemmer og øvrige læsere en glædelig sommer. Foreningens sekretariat holder åbent hele sommeren, dog som altid med reduceret bemanding og lidt kortere telefon- og ekspeditionstid. I skolesommerferien frem til 5. august 2011 inkl. vil telefontiden være mandag-torsdag kl , fredag kl SOMMER & ÅBNINGSTIDER Psykolog Nyt holder pause hen over sommeren. Næste udgave Den næstfølgende udgave bliver Psykolog Nyt 13/2011, som udkommer 19. august hertil er deadline 1. august. Red. SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR

25 RUBRIKANNONCER Dansk Psykolog Forenings Kurser Samspillet mellem spektret af konsulentroller Tid og varighed Mandag 29. august tirsdag 30. august og torsdag 22. september fredag 23. september og 3. dag kl og 4. dag kl Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, Aarhus. Eksternat. Pris 6.500,- ekskl. moms. Tilmelding 18. juli Underviser Eva Hultengren, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning: Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 7.3., 24 timer. Kursusnr.: Supervisoruddannelse Træd i karakter som supervisor Tid og varighed Mandagene 5. september, 10. oktober, 21. november og 12. december 2011 og 6. februar, 12. marts, 16. april og 21. maj Alle dagene kl Varighed: 50 timer. Sted Hos underviser, Klinikken, Jernbanegade 14, st. tv., 4700 Næstved. Pris ,- ekskl. moms. Tilmelding 2. august Underviser Grethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i klinisk børnepsykologi. Privatpraktiserende psykolog. Ny ordning Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: , 20 timer, og , 30 timer. Kursusnr.: Konsultativ tilgang til Konflikthåndtering Tid og varighed Mandag august og 10. oktober tirsdag 11. oktober og 3. dag kl og 2. og 4. dag kl Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 6.500,- ekskl. moms. Tilmelding 24. august Underviser Annie Høgh, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Eva Gemzøe Mikkelsen, cand.psych. aut., erhvervspsykolog, ph.d. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.18., 24 timer. Kursusnr.: Ny brug af TAT Kursustype II Tid og varighed Fredagene den 9. september, 14. oktober og 4. november Alle dagene kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.600,- ekskl. moms. Tilmelding 25. juli Underviser Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykoterapi. Ny ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: , 18 timer. Kursusnr.: OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2011 udsendt med Psykolog Nyt 21/2010. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. PSYKOLOG NYT NR SIDE 25

26 RUBRIKANNONCER UDDANNELSE I RELATIONEL PSYKOTERAPI (Psykoanalytisk psykoterapi ) Godkendt af Psykoterapeutisk Fagnævn (kursus: 81246) til at dække med 90 timer og med 10 timer af kravene i specialemodulet til specialistuddannelsen i psykoterapi, samt 60 timers supervision under Relationel psykoterapi udspringer teoretisk af den Relationelle Psykoanalyse. Terapien er bygget op omkring at opfatte udviklingen og forståelse af relationen mellem klient og terapeut som en kurativ proces. For en nærmere beskrivelse henvises til Formål: At deltagerne får indsigt i og erfaring med relationel psykoterapi, således at de bliver i stand til at iværksætte og gennemføre terapeutiske forløb. Deltagerkriterier: Uddannelsen henvender sig primært til psykologer, som søger specialistgodkendelse i psykoterapi og som ønsker at arbejde ud fra en relationel tilgang til psykoanalytisk psykoterapi. Teori- og metodeundervisning: Specialistmodulet er delt op i en teoretisk del på 100 timers undervisning og en supervisionsdel på minimum 60 timer. Undervisningsform: Undervisningsformen er teoretiske oplæg, gennemgang af litteratur med fokus på praksis, gennemgang af konkrete terapeutiske situationer og forløb. Det teoretiske stof relateres til terapeutisk praksis gennem inddragelse af underviserens og deltagernes egne terapier og udvalgte videooptagelser. Supervision: Supervisionsdelen består af gruppesupervision i to grupper a 5 psykologer i et omfang af mindst 60 timer. Supervisionen omhandler deltagernes egne terapier med udgangspunkt i relationel psykoterapi. Individuelle supervisionsforløb aftales særskilt Deltagerantal: Af hensyn til deltagernes mulighed for personlig involvering i undervisningen er deltagerantallet begrænset til 10 deltagere. Tid: Hver anden onsdag fra (andre tider kan aftales på holdet). Start: Oktober Pris: Den teoretiske del (100 timers undervisning): kr. (eksklusiv moms). Kan betales i rater. Supervisionen betales særskilt. Prisen afhænger af gruppestørrelsen. Underviser og supervisor: Klinisk psykolog Ken Vagn Hansen, autoriseret, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi. Sted: Henrik Ibsens Vej 2, 1813 Frederiksberg C. Tlf Yderligere oplysninger: kenvagnhansen@gmail.dk eller tlf Dansk Sundhedspsykologisk Selskab ACT og smerter 2-dages workshop med Joanne Dahl Joanne Dahl, ph.d., lektor ved Institut for Psykologi, Uppsala Universitet afholder en 2-dages workshop om kroniske smerter og den psykologiske behandling med ACT (Acceptance and Commitment Therapy). ACT er en del af den såkaldt 3. bølge inden for kognitiv terapi. Joanne Dahl har en stor produktion af videnskabeligt arbejde og har endvidere skrevet flere bøger, bl.a. Living Beyond Your Pain, der er udkommet på dansk med titlen Slip smerterne. Joanne Dahls undervisning er meget praksisorienteret og består af oplæg med pointer underbygget af forskningsmæssig evidens afvekslende med øvelser, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve pointerne i praksis. Sprog: Workshoppen vil foregå på engelsk. Tid: Torsdag 29. september 2011, kl og fredag 30. september 2011, kl Sted: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 Kbh. Ø. Pris: Medlemmer af Dansk Sundhedspsykologisk Selskab kr., andre kr. Beløbet er inkl. moms, og omfatter 2-dages workshop med frokost og forfriskninger i løbet af dagen. Deltagerne har endvidere mulighed for at købe bogen Slip smerterne til 228 kr. (normalpris 328 kr.) på workshoppen. Deltagerantal: Max. 25, primært psykologer (andre akademikere kan deltage efter en konkret vurdering, såfremt der er ledige pladser). Der udstedes kursusbevis ved 100 % deltagelse. Workshoppen søges godkendt til den sundhedspsykologiske specialistuddannelse med 6 timer under Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område og med 6 timer under Intervention i det kliniske arbejde. Deltagerne har mulighed for selv at søge godkendelse under andre specialer. Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter først til mølle princippet. Tilmeld dig hos Eva Gall på eg@sundhedspsykologi.org senest 1. september Husk at opgive medlemsnr. i Dansk Psykolog Forening. Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto i Lån & Spar Bank, Vær opmærksom på, at din tilmelding først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet. København Centrum Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. Ring , eller se: SIDE 26 PSYKOLOG NYT NR

27 RUBRIKANNONCER Kreds København-Frederiksberg Assessment kursus 10.2 ved psykologerne Per Bjerregaard Knudsen og Claus Holger Werchmeister Formålet er, at deltagerne skal få omfattende kendskab til undersøgelsesprocedurer og test for på den baggrund at kunne planlægge undersøgelsesforløbet og vælge de relevante undersøgelsesredskaber. De opnåede færdigheder skal gøre psykologen i stand til at foretage skøn vedrørende videre visitering og/eller senere behandling. De første dages kursus vil sættes fokus på assessment begrebet, gennemførelse af assessment samt behandlingsplanlægning. Forskellige test vil blive gennemgået. Ligeledes vil vi se på neuropsykologisk assessment og testning, bl.a. mhp. vurdering af misbrug, depression mv. Den anden del af kurset vil koncentrere sig om den personlighedspsyko log iske undersøgelse samt den psykologiske rapport bestanddele, skrivestil, principper for feedback til rekvirent og patient. Har du nogle spørgsmål, du særligt ønsker taget op så send dem gerne forlods, eventuelt sammen med din tilmelding. Underviseren: Claus Holger Werchmeister, cand.psych.aut. Retspsykiatrisk afd, R1, Århus Universitetshospital Risskov. Godkendt til at undervise og supervisere i test og udredning på specialistordningen. Koordinerende psykolog Per Bjerregaard Knudsen, cand.psych. fra 1983; specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi og ekstern lektor ved Institut for Psykologi. Per Bjerregaard Knudsen har arbejdet i psykiatrien siden 1983 på Psykiatrisk Center Gentofte, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Psykiatrien i Roskilde Amt og siden 2001 på Psykiatrisk Center Amagers Psykoterapeutiske Afsnit for dynamisk og kognitiv ambulant og dagafsnitsbehandling af personlighedsforstyrrelser, og har mange års kursusvirksomhed inden for områderne psykopatologi, psykologisk testning og psykoterapi. Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening. Se annoncen her: > Netvaerk > Kredse > Koebenhavn og Frederiksberg Kommune > Kalender Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Lokale 2A+B. Tid: samt januar 2012; den 5. januar kl , den 6. januar kl og den 12. januar samt 13. januar kl Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra 15 minutter før kursusstart hver dag. Pris: Kr inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Tilmelding: Senest onsdag 16. november 2011 kl til Louise Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, og telefonnummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør assessment i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Kreds Københavns Amt SCHEMA TERAPI TIL FORSTÅELSE AF OG INTEGRERENDE TERAPI AF DYBTGÅENDE DYSFUNKTIONELLE LIVSMØNSTRE Kursusdag med Susanne Vind 23. september 2011 kl I Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Susanne Vind er privatpraktiserende speciallæge i psykiatri med fokus på psykoterapi. Hun er internationalt certificeret schema terapeut, supervisor- og uddannelsesudbyder af International Society of Schema Therapy. Hun er uddannet direkte af professor Jeffrey Young, der udviklede schema terapien. Desuden uddannet i gruppeanalytisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og kognitiv supervision. Schema Terapi giver klienten en dybtgående forståelse for egne problemer og kan bibringe klienten en udvikling, som bliver integreret i personligheden og medfører varig bedring. Temaerne vil være: Metode til forståelse af nutidens problemer, gentagne dysfunktionelle reaktioner og livsproblematikker i sammenhæng med utilstrækkelig opfyldelse af basale behov i barndommen. Form: Belysning af behandlingsmetoder inkl. den terapeutiske relation. Undervisningen foregår med mange beskrivende eksempler. Tilmelding: Bettina Terp, Better01@psv1.regionh.dk senest 20. august Pris: 500 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Kun individuelle tilmeldinger kan godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer. Kreds Københavns Amt dækker det gamle Københavns Amt, Birkerød (Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsen. Kredsen byder på morgenkaffe fra kl samt en let frokost som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær. Aarhus Lokaler til leje - 90 kr./timen. Tlf SOMMERPAUSE Psykolog Nyt 13/2011: Udkommer: fredag 19. august. Deadline: mandag 1. august. Red. PSYKOLOG NYT NR SIDE 27

28 RUBRIKANNONCER Selskab vedr. Autisme og Andre Udviklingsforstyrrelser v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen,og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / Stressreduktion på Kreta Mindfulness-træneruddannelse trin 1 og 2 eller har du bare lyst til for din egen skyld at lære Mindfulness? (Trinene kan tages uafhængigt af hinanden) Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt grundlag og inddrager forskellige former for meditation. En form for opmærksomhedstræning, hvor man opøver evnen til at være til stede i nuet. Metoden har vist sig effektiv til bl.a. reduktion af stress, tilbagevendende depressioner, angst og smerter. Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (25 %). Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford University, Bodil Andersen. Alle underviserne er fra Kognitiv Center Fyn og har stor erfaring vedr. undervisning og træning i Mindfulness. Det er 13. gang, vi udbyder kursus på Kreta. Sted: Kreta, (3 stjernet hotel 200 m. fra vandet, eneværelser med havudsigt). Tidspunkt: Trin 1: 29/9-6/ /4-26/4 2012: Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv. Trin 2: 6/10-13/ /10-11/ : Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1. BEMÆRK: Der tages forbehold for små ændringer af datoer for kurserne i Pris: Kr ,- pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar, forsikringer og forplejning). Tilmeldingsfrist: Trin 1 og trin 2, 2011: Trin 1, 2012: Trin 2, 2012: Kurserne forventes godkendt af De Praktiserende Lægers Efteruddannelsesfond og Psykoterapeutisk Fagnævn som en del af specialistuddannelsen. For yderligere oplysninger om kursusindhold og tilmeldingsprocedure: se eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, onsdag og fredag kl eller yw@kognitivcenterfyn.dk. Kursus om autismespektrumsforstyrrelser og psykologiske mekanismer bag autisme v/overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Tine Houmann, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og psykolog Karen Bøtkjær, Center for Autisme Tid: Fredag 26. august 2011 kl Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2700 Vanløse. Der går Metro og S-tog til døren og ellers er der mulighed for parkering på sidevejene. Program: Kl Gennemgang af diagnoserne inden for autismespektrumsforstyrrelser, ud fra en børne- og ungdomspsykiatrisk synsvinkel v/ overlæge Tine Houmann Oplægget vil bl.a. omhandle: - Hvordan præsenterer symptomerne sig over aldersspektret? - Hvordan stilles diagnosen? herunder de kommende DSM-V diagnosekriterier - Epidemiologi og psykopatologi - Komorbiditet - Sammenhæng mellem diagnose og behandling Kl De bagvedliggende psykologiske forstyrrelser som forståelsesramme for vanskelighederne ved autismespektrumsforstyrrelser v/psykolog Karen Bøtkjær Under oplægget gennemgås de tre hovedteorier om de bagvedliggende psykologiske forstyrrelser ved en autismespektrumsforstyrrelse: - Mentaliseringsvanskeligheder ( Mind blindness ) - Svag central sammenhæng ( Week Central Coherence ) - Vanskeligheder i forhold til de eksekutive funktioner ( Executive dysfynction ) Der tages udgangspunkt i en teoretisk gennemgang af disse begreber og de specifikke vanskeligheder, der ses hos personer med en autismespektrumsforstyrrelse. Det vil sige: Hvor ser vi forstyrrelserne i dagligdagen? Kan vi dokumentere disse i en testning? Er der en eller flere kerneforstyrrelser forbundet med autisme? Og er der særlige neurokognitive subtyper af autisme? Deltagere: Psykologer, max 60. Kursusgebyr: For medlemmer af selskabet er 350 kr. Medlemmer har fortrinsret. Ikke-medlemmer af selskabet betaler 550 kr. Beløbet inkluderer en let frokost. Tilmelding: Sker ved at indbetale kursusgebyr til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr med tydelig angivelse af navn og adresse. Frist for indbetaling af kursusgebyr: Den 1. august Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr. Tilmelding er bindende. SIDE 28 PSYKOLOG NYT NR

29 RUBRIKANNONCER Nyuddannet cand.psych. og hvad så? 2 temadage om din fremtid og hvordan du får overblik over arbejdsmarkedet og jobmulighederne. Temadagenes indhold Hvordan ser jobmarkedet ud for psykologer? Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for at sikre gode lønog ansættelsesvilkår og flere job til psykologer? Hvad kan du bruge foreningen til? Hvad er reglerne for autorisation? Hvad er kravene til en nyuddannet på arbejdsmarkedet? Hvad hvis det første job lader vente på sig? Hvor og hvornår Kurset afholdes to gange, henholdsvis i Aarhus og København. Aarhus: 1. og 2. september 2011, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Arosgården, Fiskergade 41, 4. sal Aarhus C. København: 7. og 8. september 2011, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Mødelokale 2A, 2100 København Ø. Tilmelding & praktisk Temadagene er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te. Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at sende mail senest d. 19. august 2011 med følgende oplysninger: Navn Adresse Telefon Medlemsnr. Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium) Ønske om deltagelse i København eller i Aarhus Tilmelding til kandidat temadagene mailes til: Mie von Holstein- Rathlou, mhr@dp.dk Kurset ledes af foreningens konsulenter Jytte Andersen og Tine Andresen. Vi glæder os til at se dig! NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus. Læs mere om Dansk Psykolog Forening på Forsknings- og formidlingskursus Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU Tid og sted: Odense, kl. 9-16, 7 dage: 8-9/9; 12-13/10; 14-15/11 og 5/ Formål: At give deltagerne en sådan viden i forskningsmetodologi, at de er i stand til at vurdere empiriske undersøgelser, at foretage systematisk litteratursøgning og at undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. Form: Foredrag, opgaver, læsning, diskussion, fremlæggelse, udarbejdelse af eget projekt, vejledning, gruppearbejde. Mål: Udarbejdelse af en skriftlig opgave eller lignende inden for et specialespecifikt område på postgraduat, videnskabeligt niveau. Undervisere: Ask Elklit og medarbejdere ved Videnscenter for Psykotraumatologi. Godkendelse: Kurset opfylder kravene til Specialistuddannelsen. Tilmeldingsfrist: Den 2. september Pris: Kr ,-. Østerbrogade 146, 1 sal, 2100 København Ø Ledige lokaler Vi er et 10 år gammelt velfungerende psykologhus med 10 psykologer og 2 diætister. Vi har kapacitet til at tage en eller to nye psykologer ind. Store lyse møblerede lokaler til leje en eller flere dage. Kontakt Ingeguldal@hotmail.com Tlf Aalborg centrum Dejligt og lyst lokale hos Psykologerne i Østeraagade udlejes Fra 1. september 2011 har vi et lokale med altan og den skønneste udsigt over havnen og fjorden ledigt. Vi er 3 psykologer i et godt og stabilt lokalefællesskab, hvor vi gerne vil byde en ny kollega velkommen. Vi lægger vægt på at have et godt fagligt samarbejde og socialt fællesskab. Lokalet er ca. 20 m 2 og kan evt. lejes møbleret. Det udlejes kun fuldtid. Henvendelse til Charlotte Mosbæk, tlf Tilmelding og nærmere oplysning: aelklit@health.sdu.dk Tlf PSYKOLOG NYT NR SIDE 29

30 RUBRIKANNONCER Jobsøgningskurser for nye kandidater og for dem, der snart er færdige Når du skal søge dit første job som psykolog, er det vigtigt, at du kommer godt i gang med jobsøgningen og undgår de mest almindelige fejl i udformning af ansøgning og cv. Dansk Psykolog Forening tilbyder derfor et endagskursus i jobsøgning, hvor du får et grundlæggende kendskab til de måder, man kan gribe jobsøgning an på. Kurset vil i høj grad tage udgangspunkt i deltagernes erfaringer og behov. Kurset afholdes to gange, henholdsvis i København og Aarhus: København, mandag d. 12. september eller tirsdag d. 13. september 2011, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Aarhus, mandag d. 26. september eller tirsdag d. 27. september 2011, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Arosgården, Fiskergade 41, 4., 8000 Aarhus C. Tilmelding & praktisk Temadagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te. Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at sende mail senest d. 25. august 2011 med følgende oplysninger: 2-årig uddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi for læger og psykologer voksenområdet start d. 13. september 2011 Yderligere information og tilmelding: Kognitiv Terapi Center Århus Rolighedsvej 45B 8240 Risskov Tlf Navn Adresse Telefon Medlemsnr. Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium). Ønske om deltagelse i København eller Aarhus med angivelse af kursusdato. Tilmelding til jobsøgningskursus i København mailes til Mette Binding, mbi@dp.dk og jobsøgningskursus i Aarhus til: Mie von Holstein- Rathlou, mhr@dp.dk Kurset ledes af foreningens konsulenter Jytte Andersen og Tine Andresen. Max. 20 deltagere pr. kursus optagelse sker i forhold til kandidatstatus. Deltagelse på kurset kan kun ske én gang i forbindelse med afslutning af studiet. Da vi gerne vil arbejde med den enkeltes jobsøgning, er det en forudsætning for deltagelse i kurset at du senest 8 dage før kurset, har mailet/indsendt et udkast til en ansøgning og cv til en stilling. Vi glæder os til at se dig! NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus. Læs mere om Dansk Psykolog Forening på 1-dags kursus om depression og sex Gentagelse af forårets kursus om seksuelle dysfunktioner og depression Kurset inkluderer nu et eksemplar af min kommende bog "Recepten på lykke". Tid: Fredag kl Sted: Ordrupvej 74A, 2920 Charlottenlund. Pris: kr. inkl. frokost, kaffe/te og bog. Kursus i lykke og trivsel - hvordan kan lykkeaktiviteter bruges personligt og i samtaleterapien? Kursus baseret på aktiviteterne i bogen "Recepten på lykke". Tid: Mandag søndag Sted: Alicante, Spanien. Pris: Kursusafgift, rejse, ophold og fire fællesmiddage: Ca kr. Yderligere information: Tilmelding til ovenstående: jesper-bay-hansen@dadlnet.dk Ledige lokaler i Psykologhus på Østerbro i velbeliggende, lyse og rare omgivelser med nem parkering for klienter. 5000,- for lokalerne på fuld tid, 1200 for en dag pr. uge. Kontakt Elsa Bencke, eller elsabencke@elsabencke.dk! SIDE 30 PSYKOLOG NYT NR

31 STILLINGSANNONCER Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på dp@dp.dk Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til forhandling@dp.dk: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. Hogrefe Psykologisk Forlag søger redaktør/udvikler Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udgiver psykologiske test og pædagogiske prøver. Vi søger en redaktør/udvikler primært til det pædagogiske og børnepsykologiske udgivelsesområde. Stillingen indebærer først og fremmest udvikling og vedligeholdelse af vores udgivelsesprogram i samarbejde med eksterne forfattere/konsulenter. Som redaktør vil du få ansvaret for udgivelserne helt fra idé-fase, over udfærdigelse/afprøvning til endelig udgivelse og markedsføring. Derudover omfatter stillingen også administrative opgaver, kundekontakt, messedeltagelse mv. Stillingen forudsætter de følgende kvalifikationer:, cand.pæd.psych. eller tilsvarende Erhvervserfaring inden for det pædagogiskpsykologiske område (PPR, skole, tilsvarende) Erfaring med og interesse for test og testning også gerne erfaring med databehandling Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt, herunder også grammatisk Gode andetsprogskundskaber en fordel især engelsk, både mundtligt og skriftligt Gode it-kundskaber, herunder kendskab til Officepakken og gerne også SPSS Erfaring med forlagsvirksomhed ikke et krav, men bestemt ikke en ulempe Vi leder efter en person, der: godt kan lide udfordringer og er selvmotiveret trives med både at arbejde alene og tale med kunder ikke springer over, hvor gærdet er lavest er imødekommende og omgængelig har lyst til at lære nyt Vi tilbyder muligheden for udvikling og indflydelse på eget arbejdsliv i en mindre virksomhed, hvor funktionsgrænser og hierarki ikke spiller så stor en rolle. Løn efter kvalifikationer. Ansøgningsfrist 5. august, men ansøgninger vil blive behandlet fortløbende i ansøgningsperioden. Der vil blive anvendt persontest i forbindelse med ansættelsessamtalerne. Ansøgninger bedes sendt til og al henvendelse rettet til: Konsulentfirmaet ParatConsult Konsulent Peter Arentzen peter@paratconsult.dk forhandling@dp.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 31

32 Side 4 STILLINGSANNONCER Se de ledige stillinger på hvor du også kan tilmelde dig vores jobagent Psykolog til PPR, Hedensted kommune - barselsvikariat PPR Hedensted søger psykolog (cand. Psych/cand. Pæd. psyk) i perioden 1. oktober april 2012 (forlænges evt.) Se mere på Ansøgningsfrist: Mener du, at familien er central for unges udvikling? Og har du lyst til at arbejde i en evidensbaseret behandlingsramme? Familie- & Evidenscenter (FEC) søger en familieterapeut Familie og Evidens Center arbejder med evidensbaseret familiebehandling. Vores målgruppe er udadreagernede unge og deres forældre. Vi støtter forældre i at indtage rollen som den centrale figur i den unges liv og i at hjælpe den unge med at ændre adfærd. Familiens udvikling støttes samtidig via en systematisk inddragelse af netværket i behandlingen. Hvis du synes, at forældre og netværk er centrale for at hjælpe unge ud af kriminalitet, misbrug, skoleproblemer, konflikter og en antisocial vennekreds har erfaring med familiearbejde/-behandling og kender til udadreagerende adfærd hos unge mellem måske endda har en efteruddannelse i kognitiv eller systemisk terapi kunne stillingen måske være noget for dig. Læs mere om os og stillingen som MST Terapeut på FEC tilbyder evidensbaseret behandling til kommuner i Hovedstadsområdet. Vi uddanner og vejleder familieog opfølgningsteamet på Københavns Kommunes MultifunC institution og tilbyder træning og know how om evidens i socialt arbejde. TR: Anni Lyng Pedersen, tlf forhandling@dp.dk Psykolog søger nyt job 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Vil du arbejde med børn og unge og har du erfaring fra det autistiske område? Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. KØBENHAVNS KOMMUNE PSYKOLOG Baunegård er et af Københavns Kommunes dag- og døgntilbud til børn og unge med diagnoser inden for autismeområdet. Vi søger pr. 1. oktober en cand.psyk. med erfaring fra autismeområdet. Du er er imødekommende, samarbejdsorienteret og tydelig. Du får ansvar for behandlingsopgaven for alle børn på Baunegård. Yderligere oplysninger fåes hos forstander, Sune Bjørn Larsen på tlf ANSØGNINGSFRIST 16. AUGUST 2011 Læs det fulde opslag på under arbejdsområde Politik & administration. Send din ansøgning til Behandlingshjemmet Baunegård, Bavnestedet 201, 3500 Værløse, XF75@sof.kk.dk Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 32 PSYKOLOG NYT NR forhandling@dp.dk

33 STILLINGSANNONCER Psykolog søges til stilling som virksomhedskonsulent i væksthusets viborgafdeling Væksthuset tilbyder samarbejde til ledige kontanthjælpsmodtagere, som har brug for en ekstra indsats for at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Efter godt tre år i Viborg har vi nu fået en ny rammeaftale med Viborg Kommune. Vi skal fremover tilbyde afklarende og erhvervsrettede træningsforløb til ledige med følgende problematikker: ADHD, ADD, angst og fobier, lavt selvværd samt forskellige psykiske lidelser og udfordringer. Til vores nye forløb søger vi en virksomhedskonsulent med psykologfaglig baggrund. Din person og din faglighed skal supplere et rutineret og etableret team på tre kolleger, som arbejder systemisk, løsningsfokuseret og kognitivt med ledige. Din opgave er at lave gruppe- og individuelt tilrettelagte forløb, der afklarer, motiverer og opkvalificerer borgerne i forhold til job og uddannelse. Formålet med forløbene er dels, at borgerne ender med at komme i job eller uddannelse. Dels at de udvikler deres evner til at håndtere deres respektive lidelser bedre i dagligdagen, så barriererne mindskes i relation til job eller uddannelse. dine konkrete arbejdsopgaver er At være personlig virksomhedskonsulent for borgere i individuelle og gruppebaserede forløb At planlægge og gennemføre undervisning i psykoedukation og mestringsteknikker i relation til borgernes respektive lidelser At opsøge og skabe samarbejde med private og offentlige virksomheder, der samarbejder med Væksthuset om forskellige praktikformer, eksponering, træning og afklaring At koordinere den enkelte borgers forløb, herunder opsøge og samarbejde med andre ressourcepersoner om parallelle behandlingsforløb At dele ud af din viden til kolleger At dokumentere borgerens udvikling, kompetencer og muligheder At vedligeholde og opbygge kunderelation af høj kvalitet til Jobcentret i Viborg vi ønsker os, at du har Erfaring med - eller viden om - psykoedukation, mestringsteknikker, samtaleredskaber og spørgeteknikker Et organisationspsykologisk blik på matchning mellem ledige borgere og arbejdsmarkedets behov Lyst til at samarbejde med alle ledige, uanset baggrund og komplekse problemstillinger Fokus på borgernes ressourcer i relation til job og uddannelse Lyst til både udadvendte og opsøgende aktiviteter og dokumentationsarbejde ved skrivebordet Interesse i at evaluere, udvikle og analysere dit arbejde, så borgeren altid får et godt forløb af høj kvalitet Uddannelse som psykolog eller tilsvarende vi tilbyder Engagerede og energiske kolleger i en teamorganiseret, tværfaglig og levende organisation En dagligdag med højt fagligt og professionelt niveau, hvor fokus er på kvalitet og gode forløb Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder ansøgningsfrist Stillingen er fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen er tidsbegrænset til 31. maj 2013 med mulighed for forlængelse. Ansøgningen sendes til ansoegning@vaeksthus.dk senest 28. juli klokken 12. Samtaler afholdes i uge 32 og 33. Skriv Virksomhedskonsulent Viborg i emnelinjen på din mail. yderligere oplysninger Kig nærmere på vores hjemmeside eller kontakt Væksthuset på T: mangfoldighed i væksthuset Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejderflok, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle - uanset køn, alder og etnisk baggrund - til at søge. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, der samarbejder med ledige om at bane vej til en plads på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder individuel afklaring, kvalificering og kompetence-udvikling med et jobrettet fokus. Viden, udvikling og formidling har siden 1992 været grundlaget for Væksthusets arbejde indenfor beskæftigelsesindsatsen i Danmark. forhandling@dp.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 33

34 STILLINGSANNONCER - Trygghet når du trenger det mest Sørlandet sykehus HF er regionens største kompetansebedrift, med over 5000 ansatte fordelt på ulike institusjoner i begge Agderfylkene. Vi har ansvar for spesialisthelsetjenesten innen somatikk, psykiatri og avhengighetsbehandling. Spesialisthelsetjenestens hovedoppgaver er pasientbehandling, utdanning av helsepersonell, forskning og opplæring av pasienter og pårørende. Stillinger ved Sørlandet sykehus HF Flekkefjord Psykologspesialist/psykolog - DPS Lister poliklinikk 100 % st. fast DPS Lister dekker de 6 vestligste kommunene i Vest-Agder og har et opptaksområde med innbyggere. DPS Lister er organisert i 3 enheter med tilbud om både døgn, dag og poliklinisk behandling. Poliklinikkens kliniske problemstillinger er svært varierte og dekker et bredt spekter av behandlingsmessige utfordringer, tilnærminger og metodevalg. Opplysninger: Avd.leder Anders Rønningen, tlf Psykologspesialist Anne Dorte Lyken, tlf Søknadsfrist Søknad og CV registreres elektronisk i vårt søknadsprogram. Informasjon og fullstendig utlysning finnes på Sørlandet sykehus HF, Postboks 416, N-4604 Kristiansand Jobbnorge.no Psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR Vi søger en psykolog i en fast stilling. Godt fælles fundament med et højt fagligt niveau Vi vægter faglig og tværfaglig udvikling højt. Der er engagement og fleksibilitet i medarbejderstaben og en humørfyldt omgangsform. Der er stort fokus på Fredericia Kommunes inklusionsprojekt på skoleområdet. Supervision og konsultativ metode Vi har megen fokus på supervision og konsultativ metode for i høj grad at understøtte arbejdet i 1. led i daginstitutioner og skoler. Du bliver som udgangspunkt tilknyttet distriktsskoler og daginstitutioner, men individuelle ønsker kan muligvis tilgodeses. Uddannelse Vi forventer, at du har en uddannelse som Cand. Psych eller Cand. Pæd. Psych. Har du erfaring indenfor området er dette en fordel, men ingen forudsætning for at søge. Vil du vide mere Kontakt chefpsykolog Ib Bræmer, , mobil Ansøgningsfrist: 9. august Se det fulde stillingsopslag og søg online via syddansk universitet TR: Gitte Dalby, tlf stillinger to videnskabelige assistenter - psykotraumatologi det sundhedsvidenskabelige Fakultet To stillinger som videnskabelig assistent med henblik på eventuel senere indskrivning i et 3-årigt ph.d.-forløb, er ledige til tiltrædelse snarest muligt og for en periode af 1 år ved Videnscenter for Psykotraumatologi. Nærmere oplysninger: adjunkt Mathias Lasgaard på , mlasgaard@health.sdu.dk Ansøgningsfrist: 25. august 2011 Læs mere på [stillingsnr.: ] SIDE 34 PSYKOLOG NYT NR forhandling@dp.dk