Viden om og behandling af borderline
|
|
- Maria Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIAGNOSE Viden om og behandling af borderline Hvordan kan psykologer blive bedre til at hjælpe personer med borderline? Blandt andet ved at aflive myterne om lidelsen og ved at ajourføre klinisk praksis med den aktuelle forskning. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR
2 Klinisk billede af borderline BPF er kendetegnet ved et gennemgående mønster af ustabile og intense interpersonelle relationer, et ustabilt selvbillede, vanskeligheder med affektregulering og en udtalt impulsivitet begyndende i den tidlige voksenalder. Disse mønstre gør sig gældende på tværs af kontekster, og diagnosen stilles, når en person opfylder fem eller flere af de ni kriterier i DSM-IV-TR (1), forudsat dog at disse problemer ikke er udtryk for eller følger af anden psykisk lidelse, og at organisk ætiologi kan udelukkes. Et vigtigt diagnostisk kriterium, som DSM-diagnose syste met medtager, men som ikke indgår i ICD-diagnose systemet, er de stressudløste paranoide forestillinger eller dissociative symptomer, der præger mange med BPF. I klinisk praksis benævnes disse symptomer også mikropsykotiske oplevelser, hvor blandt andet paranoide forestillinger og perceptionsforstyrrelser kan optræde. Længerevarende psykotiske episoder ses dog sjældent hos personer med BPF. De mikropsykotiske oplevelser vil oftest være udløst af en kontekst, hvor personen er følelsesmæssigt presset og oversvømmet af sine følelser og tanker. Selv om de diagnostiske kriterier i DSM eller ICD ikke inkludefotos: Colourbox B orderline personlighedsforstyrrelse (BPF), der under WHO s diagnosesystem ICD-10 benævnes emotionelt, ustabil personlighedsstruktur, er en alvorlig lidelse at leve med, ligesom den er svær og udfordrende at behandle. Lidelsen har gennem mange år været anset for at være kronisk, og samfunds- og behandlingsmæssigt er der tale om en ressourcekrævende pa tientgruppe. Men der er et behandlingspotentiale. Det vurderes, at prævalensen i befolkningen er omkring 1-1,5 %. De fleste, der diagnosticeres, er kvinder, og op mod tre fjerdedele af dem, der kommer i behandling, er kvinder. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en kønsspecifik lidelse, for det kliniske udtryk kan være forskelligt som følge af måden, lidelsen manifesterer sig på hos mænd og kvinder, hvad der kan medvirke til, at det i højere grad er kvinder end mænd, der diagnosticeres med BPF. Det forekommer, at mænd med lignende problemer med relationer, affektregulering og impulsivitet diagnosticeres som dyssociale eller som narcissistiske. At kvinder hyppigere søger hjælp til behandling end mænd, kan også være en forklaring på den skæve kønsmæssige fordeling. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9
3 Baggrund Artiklens forfattere er tilknyttet Klinik for Personligheds forstyrrelser, Aarhus Universitet, Risskov. Se mere på rer vigtige aspekter af den kognitive funktion hos personer med BPF, indikerer undersøgelser, at personer med en personlighedsforstyrrelse, har problemer med metakognitive funktioner i forhold til at kunne reflektere på mentale tilstande hos sig selv og andre, herunder skelne mellem indre og ydre oplevet virkelighed. Disse vanskeligheder med metakognition bliver fremtrædende i emotionelt stressende kontekster. Nyere undersøgelser har fundet, at den kognitive kapacitet hos personer med BPF kompromitteres alvorligt ved selv diskrete perciperede stimuli. Det er interessant nærmere at undersøge den kognitive funktion hos personer med BPF, da der formentlig er vigtig viden om, hvordan de bearbejder information, og hvilke implikationer det har for dem. Personer med BPF er yderst svingende i humør og kan have hyppige og ukontrollerbare vredesudbrud, der kan resultere i aggressiv eller voldelig adfærd. Sammen med problemer med metakognitiv funktion kan det bidrage til, at de relationer, som personer med BPF indgår i, bliver ustabile og konfliktfyldte, hvad der også kan forstærkes af en ustabil identitetsfølelse. Trods den emotionelle lidelse, de ustabile relationer påfører dem, forbliver personer med BPF knyttet til disse relationer, fordi de er angst for at blive ladt alene, afvist og svigtet. Alternativt danner de hurtigt lignende relationer for at undgå at mærke følelsen eller oplevelsen af svigt. Dette mønster er formentlig udtryk for en disorganiseret tilknytningsstil, som man ofte ser hos personer med BPF. Den disorganiserede tilknytningsstil giver relationsproblemer, idet den anden person i en tæt relation ikke kun vil blive set som kilden til omsorg og tryghed, men også som kilden til utryghed og vagtsomhed. Således kommer personer med BPF til at befinde sig i et uløseligt paradoks omkring, hvordan de skal forholde sig til den anden. Det kan give anledning til en vekslen mellem idealisering og devaluering af den anden. Den slags svingninger udgør en stressfaktor, der i svær grad belaster relationen og den enkelte person, og de emotionelle stressorer knyttet hertil kan føre til impulsiv adfærd, der er potentielt selvskadende, idet der handles uden omtanke for konsekvenserne gennem blandt andet hasarderet kørsel, misbrug, seksuel adfærd og overforbrug. Den største bekymring gælder den høje forekomst af suicidal Artiklen findes også i en udgave med mere udførlige referencer. Denne udgave kan rekvireres ved at skrive til psykolog Diane Andersen, diane.andersen@ps.rm.dk. adfærd. Det anslås, at omkring 70 % af personer med BPF forsøger selvmord mindst én gang i deres liv (2), og 6-9 % begår selvmord. Ligeledes finder man en høj forekomst af selvskadende adfærd. Dog skelner flere undersøgelser ikke mellem selvskadende adfærd og selvmordsforsøg, hvad der gør det svært at vurdere omfanget. En undersøgelse viser, at mere end tre fjerdedele af patienter med BPF, som tages ind til behandling, havde været selvskadende inden for de seneste tre måneder. Selvskadende adfærd og selvmordsforsøg er et diagnostisk kriterium for BPF. I DSM-IV-TR indgår selvskadende adfærd og selvmordsforsøg som ét diagnostisk kriterium i BPF, hvor det i ICD-10 er samlet under kriteriet selvdestruktivitet. BPF er én af to diagnoser i DSM- og ICD-diagnosesystemerne, hvor suicidal adfærd er et kriterium den anden er depression. Men den destruktive adfærd er også associeret med andre psykiske lidelser som misbrugsafhængighed og psykotiske lidelser. Derfor er det vigtigt at vurdere baggrunden for den enkelte patients selvskadende eller suicidale adfærd, når man diagnosticerer. En kompleks klinisk fremtræden Hvad der gør det svært at identificere og behandle BPF, er, at lidelsen langt fra fremtræder entydigt: de diagnostiske kriterier kan kombineres på 256 måder, som følge af at de enkelte kriterier er sidestillet. Der er ikke nogen kriterier, der er mere centrale end andre. Spørgsmålet er, om dette er realistisk. En række studier har fundet, at de diagnostiske kriterier samler sig om tre-fire forhold, herunder identitetsforstyrrelse, forstyrrede relationer, adfærdsmæssig ustabilitet og følelsesmæssig ustabilitet. Identificering og behandling kan også kompliceres af, at personer med BPF ofte har andre personlighedsforstyrrelser og symptomlidelser særligt depression, angst, spiseforstyrrelser og misbrug SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR
4 (3). Disse lidelser kan hænge sammen med og blive forværret af forstyrrelser i personligheden og kan gøre den kliniske præsentation endnu mere kompleks. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der ligger en personlighedsforstyrrelse til grund for de symptomlidelser, som disse personer søger behandling for. Det kunne forklare, at patienter med BPF bruger flere ressourcer i sundhedssystemet end patienter med fx svær depression eller andre typer personlighedsforstyrrelser. Omvendt kan en symptomlidelse som depression også farve billedet af personens personlighed, så at man kan fremtræde som personlighedsforstyrret, men hvor dette vil aftage med depressionen. Man finder patienter med BPF i mange dele af sundheds- og behandlersystemet: psykiatriske afdelinger, privat psykoterapeutisk praksis, misbrugsbehandling, praktiserende læge, hospitaler og dagshospitaler. Prævalensen af patienter med BPF blandt den psykiatriske population er høj. I ambulant behandling udgør de omkring 8-15 %, og de udgør % af de indlagte psykiatriske patienter. Funktionsniveau & livskvalitet Det overrasker ikke, at personer med BPF lider under betydelig forringet livskvalitet og psykosocialt funktionsniveau. Undersøgelser har gennemgående fundet, at ca. tre fjerdedele af patienter med BPF i behandling er fx arbejdsløse eller ude af stand til at gennemføre en uddannelse og modtager en eller anden form for social understøttelse, ligesom de har et lavt socialt funktionsniveau (4, 5). Også livskvaliteten hos personer med BPF er væsentlig forringet. Flere undersøgelser har vist, at det er patienternes subjektive velbefindende, der spiller ind i forhold til deres behandlingssøgende adfærd frem for den objektive medicinske tilstand, ligesom det også influerer på deres komplians og evaluering af behandling. Livskvalitet kan dog være en vanskelig parameter at måle, da der er tale om et abstrakt begreb. EuroQol-5D (EQ-5D) er dog et velkendt og reliabelt instrument, der i vid udstrækning bruges til at måle helbredsrelateret livskvalitet, også i psykiatriske populationer. Undersøgelser viser, at det at have BPF er forbundet med en betydelig forringet livskvalitet, og der er indikationer af, at den oplevede livskvalitet hos patienter med BPF kan sammenlignes med den oplevede livskvalitet hos patienter med reumatisk sygdom, lungecancer eller Parkinsons sygdom (6). Dertil oplever patienter med BPF en højere subjektiv byrde ved deres psykiske lidelse end patienter med alvorlig somatisk sygdom, såsom type II-diabetes, ambulante patienter med skizofreni i behandling med neuroleptika og patienter med hiv. samt udforske og arbejde med deres måde at tænke på, og hvad dette har af implikationer for, hvordan de forstår og lever deres liv. Tidligere mente man, at BPF ikke kunne behandles og var mere eller mindre kronisk. Umiddelbart kan patienterne fremtræde med en dårlig prognose, men nyere undersøgelser viser, at der er grund til optimisme. Flere undersøgelser viser, at patienter med BPF kan have gavn af langvarige og specialiserede psykoterapeutiske behandlinger såvel psykodynamiske som kognitivt adfærdsmæssige behandlingsforløb (2, 3, 7). Gennem de senere år er der udviklet specialiserede behandlingsforløb, hvor især mentaliseringsbaseret terapi og dialektisk adfærdsterapi, DAT, har vundet indpas som behandlingsmetode og er blandt de bedst empirisk understøttede behandlingsmetoder på området. Også overføringsfokuseret terapi og skemafokuseret terapi har vakt opmærksomhed. DAT blev udviklet til behandling af patienter med BPF med svært selvskadende adfærd og suicidal adfærd (3). Undersøgelser har vist, at patienter i et års behandling med DAT sammenlignet med et års behandling med Treatment As Usual (TAU) eller Community Treatment By Experts har signifikant reduktion i selvmordsforsøg, selvskadende adfærd og behandlingsfrafald (2, 3). Det ser dog ud til, at effekten af DAT efter behandlingsafslutning ikke fastholdes over tid (8), men der mangler undersøgelser på dette område. Ligeledes savnes der undersøgelser af, om DAT er effektiv til at behandle andre kerneproblematikker for patienter med BPF, bl.a. interpersonel ustabilitet, identitetsdiffusion og kroniske følelser af tomhed. DAT består af fire faser, og man har kun undersøgt effekten af fase et, hvor fokus er på reduktion og stabilisering af højrisikoadfærd. Det er muligt, at de øvrige behandlingsfaser medvirker til, behandlingens resultater fastholdes over tid og medvirker til forandring inden for andre områder. En undersøgelse har fundet, at mentaliseringsbaseret terapi har betydelig større effekt end TAU over en toårig behandlingsperiode. Psykoterapi & forandring Som det fremgår, er det en både stor og vigtig opgave at hjælpe disse mennesker. Behandlingen er forbundet med en række udfordringer, idet psykopatologien hos personer med BPF udløses og viser sig i samspillet med andre. Terapeuten står derfor over for at skulle finde en balance i interaktionen med patienten mellem at validere denne PSYKOLOG NYT NR SIDE 11
5 Styrken ved denne undersøgelse er, at der er en fem år lang opfølgningsperiode på resultaterne efter behandlingsafslutning (7). Resultaterne viser, at patienter i mentaliseringsbaseret terapi fortsatte med at udvise klinisk og statistisk overlegenhed fem år efter behandlingsafslutning sammenlignet med patienter i TAU, målt på reduceret suicidal adfærd, medikamentel behandling, brug af behandlingsydelser og øget funktionsniveau. Blot 13 % af patienterne i mentaliseringsbaseret terapi opfyldte kriterierne for BPF fem år efter behandlingsafslutning mod 87 % af patienterne i TAU, og de udviser således en væsentlig klinisk forandring. Disse resultater er med til at understøtte formodningen om, at længerevarende behandling af patienter med BPF er nødvendig, hvis man ikke blot ønsker at stabilisere, men ønsker mere vedvarende forandringer. Symptomreduktion er ofte centralt i behandlingen, hvad der er vigtigt og kan forbedre ens liv og bidrage til personlig forandring, men det er vigtigt, at behandlingen sigter ud over blot symptomreduktion og stræber mod at hjælpe patienterne med at bedre deres livskvalitet. Sker det, vil det øge chancerne for, at behandlingsudbyttet opretholdes. Der savnes sammenlignende undersøgelser af de forskellige specialiserede metoder til behandling af BPF. Sammenligning af disse med TAU kan ikke belyse virkningen af de specialiserede behandlingsmetoder i forhold til hinanden, hvilket ellers kunne give mulighed for videreudvikling af målrettet behandling til patienter med BPF. Da lidelsen er heterogen, er det nødvendigt at holde mulighederne åbne for forskellige tilgange til behandling af patienter med BPF, hvor særlige interventioner frem for andre kan være relevante afhængig af patientens individuelle behov og karakteristika. Der mangler fortsat viden om forandringsmekanismerne i de forskellige behandlingstilgange af BPF, men tid, vedholdenhed og behandling funderet i en konsistent og sammenhængende teori er vigtige betingelser for forandring via psykoterapeutisk behandling. Referencer (1). APA (2000). DSM-IV-TR. Washington, D.C., US: American Psychiatric Association. (2). Verheul, R., Vand den Bosch, L.M.C., Koeter, M.W.J., De Ridder, M.A.J., Stijnen, T. & Van Den Brink, W. (2003). Dialectical Behaviour Therapy for Women with Borderline Personality Disorder. 12-Month, Randomised Clinical Trial in Netherlands. British Journal for Psychiatry, Vol. 182, (3). Linehan, M., Comtois, K.A., Murray, A.M., Brown, M.Z., Gallop, R.J., Heard, H.L., Korslund, K.E., Tuetk, D.A., Reynolds, S.K. & Lindenboim, N. (2006). Two-Year Randomized Controlled Trial and follow-up of Dialectical Behavior Therapy vs Therapy by Experts for Suicidal Behaviors and Borderline Personality Disorder. Archives of General Psychiatry, 63, pp (4). Skodol, A.E., Gunderson, J.G., McGlashan, T.H., Dyck, I.R., Stout, R.L., Bender, D.S. et al. (2002). Functional impairment in patients with schizotypal, borderline, avoidant, or obsessive-compulsive personality disorder. American Journal of Psychiatry, 159, pp (5). Zanarini, M.C., Frankenburg, F.R., Hennen, J., Reich, B. & Silk, K.R. (2005). Psychosocial functioning of borderline patients and axis II comparison subjects followed prospectively for six years. Journal of Personality Disorders, 19(1), pp (6). Soeteman, D.I., Verheul, R. & Busschbach, J.J.V. (2008). The burden of disease in personality disorders: diagnosis-speci fic quality of life. Journal of Personality Disorders, 22(3), pp (7). Bateman, A. & Fonagy, P. (2008). 8-Year Follow-up of patients treated for borderline personality disorder: mentalization-based treatment versus treatment-as-usual. The American Journal of Psychiatry, Vol. 165, p (8). van den Bosch, L.M.C., Koeter, M.W.J., Stijnen, T., Verheul, R. & van den Brink, W. (2005). Sustained efficacy of dialectial behaviour therapy for borderline personality disorder. Behaviour Research and Therapy, Vol. 43(9), pp Diane Andersen, psykolog; Carsten René Jørgensen, professor MSO; Henning Jordet, psykolog; Rikke Bøye, psykolog; Helene Døssing Blaabjerg, psykolog; Charlotte Freund, overlæge; Morten Kjølbye, overlæge SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR
Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereEvaluering. Jobbet var i Ribe. Hjertet er med. Viden om borderline
8. juli 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening 12 Evaluering Psykologbehandling af let til moderat depressive virker. Evaluering af tilskudsordningen fra 2008 falder yderst positivt ud. Side 4 Jobbet
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereDet 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline
Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline Jacob Hansen, psykolog, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Introduktion Hvad er dialektisk adfærdsterapi?
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereBag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold
Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs mereOm forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.
Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereSAMARBEJDE mellem botilbud. og psykiatri
SAMARBEJDE mellem botilbud og psykiatri Vi er overbevist om, at vores samarbejde betyder, at vi hver især står stærkere. SAMMEN STÅR VI STÆRKERE Sammenhæng mellem psykiatrisk behandling og den pædagogiske
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereHelle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.
Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereBROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017
BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 Hvem er vi og hvad vil vi? Birthe Møller, socialrådgiver, psykoterapeut og DAT supervisor. Privatpraktiserende.
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereTi timer slår ikke til
Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereModul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereMit barn har borderline hvordan støtter og hjælper vi pårørende bedst?
Mit barn har borderline hvordan støtter og hjælper vi pårørende bedst? Mie Poulsgaard Jørgensen, Psykolog og ph.d studerende i Børne- og Ungdomspsykiatrien Region Sjælland Hvem er jeg? Uddannet psykolog
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereTrondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team
Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S
Læs mereZAN-BPD. Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder
Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Zanarini Rating Scale for Borderline Personality
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
3 Psykoterapi med Personlighedsforstyrrelser VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen Den fjerde og sidste artikel om vidensbaseret psykoterapi med udgangspunkt i Roth & Fonagy omhandler personlighedsforstyrrelser.
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mere