MIDLERTIDIGHED NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING BYPOLITIK

Transkript

1 MIDLERTIDIGHED NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING BYPOLITIK

2 MINISTERENS FORORD Denne publikation er udarbejdet af 12byer for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter TEKST: 12byer ved Mette Nerup, Anne Sofie True og Lise Juul Madsen Tak til alle interviewpersoner for deres medvirken LAYOUT: Rikke Winkler Nilsson ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED: Thomas Konradsen (Grow Your City & Hvidovre Bymidte) Louise Heebøll (Byens Rum & PB43) Sune Crammond (Områdefornyelsen Østerbro) TAK FOR HJÆLPEN MED BAGGRUNDSINFORMATION TIL: Stadsarkitekt ved Københavns Kommune, Tina Saaby Direktør i Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen Innovationsdirektør i Orange Innovation, Esben Danielsen Lektor ved Kunstakademiets Designskole, Joachim Halse TAK TIL Louise Storgaard Hansen, Ole Hilden og Sasha Streiff for hjælp med empiriindsamling (Den Gyldne Banan) D en midlertidige byudvikling er gået fra at være et storbyfænomen præget af urbane pionerer til at have fået sit fodfæste rundt i hele landet, i både byer og landdistrikter. Det er en rigtig positiv udvikling, da det midlertidige har vist sig som en både spændende og nærværende måde at bruge byens rum og de tomme bygninger eller grunde, og som metode til at skabe byliv og inddrage borgere i byudviklingen. Nærværende rapport understreger midlertidighedens styrker gennem ni cases fra hele landet gennem nøgleordene Praksisfællesskab, Engagement, Ansvarsfordeling og Afprøvning. De forskellige cases viser spændvidden og mulighederne i de midlertidige aktiviteter, hvad enten det er kommunerne selv, der igangsætter aktiviteterne eller anvender det strategisk, eller om det er borgere, der går sammen om midlertidige projekter. Tænketanken 2025 BYENs anbefaling Dyrk det midlertidige eksperiment peger på, at man skal opfordre til øget risikovillighed og dynamiske eksperimenter i byens rum. Ikke mindst fordi det styrker dialogen om byens udvikling, og fordi det opfordrer til fællesskaber i byen og aktiv deltagelse. For mig er dette centrale pointer. Midlertidigheden er et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre en både tidlig og aktiv borgerinvolvering. Samtidig muliggør midlertidighed også nye fællesskaber og skaber engagement. Det kan dog være svært for den enkelte at sætte gang i sådan en proces, og derfor er de gode eksempler vigtige til at vise vejen frem. Jeg håber derfor, at både kommuner, foreninger og borgere vil lade sig inspirere af de forskellige cases, og af rapportens anbefalinger til arbejdet med midlertidighed. Rigtig god læselyst. Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter. PB43, København S FORORD 3

3 INDHOLD S.3 Ministerens forord S.5 S.6 Konteksten for det midlertidige S.8 Hvem tager initiativet? S.8 De tre typer af midler tidighed S.13 De fire nøglebegreber S.14 Midlertidighed kan styrke borgerind dragel se, fordi... S.16 Midlertidighed i byplanlægningen: Teoretisk afsæt S.18 Midlertidighed som designredskab S.21 S.22 Den strate giske midlertidighed S.24 FredericiaC: Byhaverne på havnen det grønne i det grå S.26 Hvidovre: Midlertidighed som grundlag for helhedsplan S.28 Aalborg: Når grundejeren tager medansvar for byens udvikling S.30 Den samskabende midlertidighed S.32 Møn: Mod og tillid kan føre til fuldstændig overdragelse af bygninger S.34 Sønderborg: På vej mod et permanent ungdomssted S.36 Odense: Parkeringsplads og forladt bygning bliver ramme om en fælles identitet I denne rapport kan du læse om muligheden for at styrke borgerinddragelse i byudvikling gennem midlertidige» aktiviteter. Vi har undersøgt, hvordan og hvorfor midlertidig byudvikling kan give gode muligheder for tidlig og aktiv borgerinvolvering, ligesom vi har set på, hvordan mulighederne for borgerinvolvering i den fysiske omdannelse af byen i forbindelse med midlertidig byudvikling kan styrkes. I rapporten er der indsamlet i alt ni cases fra hele landet, der på forskellig vis viser, hvordan midlertidige byudviklingsprojekter er startet op, hvilke former for engagement hos borgerne projekterne er med til at skabe, og hvordan projekterne er organiseret. Særligt vigtig er understregningen af, at midlertidige byudviklingsprojekter kan have et forskelligt udspring. Der er således stor forskel på, hvem der er med til at starte et projekt. For at tydeliggøre denne forskellighed har vi valgt at arbejde med tre typer af midlertidigheder: En strategisk midlertidighed En samskabende midlertidighed S.38 Midlertidighed som en bottom-up bevægelse Midlertidighed som en bottom-up bevægelse S.40 Lolland: Ungt initiativ får musikmiljø og samarbejde til at gro S.42 København S: Kreativ samarbejdskultur i nye klæder S.44 København N: Når byen bliver spiselig Desuden giver rapporten fire anbefalinger til, hvordan arbejdet med midlertidighed kan være med til at styrke borgerinddragelse, fordi det midlertidige: DET KAN VI LÆRE AF PRAKSIS S.46 S.48 Praksisfællesskaber S.48 Midlertidighed kan skabe nye kulturer for medborgerskab S.51 Engagement S.51 Midlertidighed spreder og forankrer engagement S.54 Ansvarsfordeling S.54 Midlertidighed fordeler ansvaret og skaber ejerskab S.56 Afprøvning S.56 Midlertidighed giver mulighed for at eksperimentere og ændre mentaliteten S.59 Efterskrift: Den nye måde at drive by på? S.60 Litteraturliste 1. Understøtter praksisfællesskaber 2. Skaber engagement 3. Fordrer ansvarsfordeling og 4. Muliggør afprøvning Vi håber, at rapportens konklusioner kan være med til at fremme et yderligere fokus på arbejdet med midlertidighed i byudviklingen og dens potentialer i forhold til borgerinvolvering. 5

4 KONTEKSTEN FOR DET MIDLERTIDIGE Byhaven 2200, København N ver hele landet sætter de midlertidige initiativer i byudviklingen sine spor med vidt forskellige udgangspunkter og i en bred vifte af organiseringsformer. I rapporten her kan du læse om projekter fra hele landet: Lige fra det kommunalt initierede Østerpol (et landsbyfællesskab i Borre på Østmøn) til Byhaven 2200 i København, der er startet op af to kvinder, som gerne ville udfordre forbrugstanken og engagere en række borgere som aktive medskabere af lokalsamfundet. Projekterne opfylder forskellige behov hos de borgere, der deltager, ligesom de er initieret fra forskellige udgangspunkter. Denne publikation giver et indblik i den store diversitet, der er at finde i samtidens mange midlertidige initiativer, som i disse år afprøver nye veje for udviklingen af byerne, og som på forskelligvis er med til at skabe nye fællesskaber i alle dele af samfundet. 6 Mange af projekterne, som præsenteres her, er opstået ud fra et ønske om at skabe konkrete, fysiske fællesskaber: Mødesteder, der er behov for nu og her, hvor udnyttelsen af tomme bygninger er en oplagt måde at kickstarte en proces på uden om langsommelige sagsbehandlinger, der følger med permanente aftaler. Eksempler på midlertidige anvendelser er Østerpols ibrugtagelse af en ellers nedrivningstruet bygning, anvendelsen af et tomt butikslokale i gågaden i Sønderborg by til en ungdomscafé og den forladte Lakfabrik, der i godt fire år har huset arbejdsfællesskabet PB43 på Amager i København. Også foreningen fra Lolland Den Gyldne Banan arbejder blandt andet for at skabe et fysisk mødested for unge. I Hvidovre forsøger kommunen at gentænke mulighedsrummet for brugen af byens kultursted Risbjerggård, i Odense er en parkeringsplads og en forladt COOP-bygning centrum for lokalt drevne fællesskaber, og på havnen i Aalborg holder Byens Rum til i en gammel industribygning. Byhaven 2200 på Nørrebro i København og Grow Your City-haverne, som ligger på havnen i Fredericia, er ligeledes mødesteder, og de er vokset ud af ønsker om at skabe rekreative områder, hvor borgerne kan få fingrene i jorden. Vi oplever, at der er sket et skifte i den måde, det midlertidige bliver tænkt og praktiseret på. Fra at være et storbyfænomen genfindes midlertidige aktiviteter i alle afkroge af landet og i langt flere former og kontekster end alene som ibrugtagning af forladte bygninger. Midlertidighed som aktivitet i byudviklingen handler derved både om at byggemodne og om at fællesskabsmodne områder i byerne. De ni cases afspejler således den diversitet, der er i de projekter, som i disse år opstår som led i udviklingen af de danske byer. Og arbejdsfeltet, hvori man som for eksempel byplanlægger udøver byplanlægningen, udvides således også, så byens udvikling i høj grad handler om både bygninger og de fællesskaber, som bygningerne kan huse. O 7

5 HVEM TAGER INITIATIVET? 1. DEN STRATEGISKE MIDLERTIDIGHED or at tydeliggøre hvem der er initiativtager til de midlertidige aktiviteters Fudspring, og hvordan borgernes engagement opstår og spredes, har vi opdelt midlertidighed som begreb ud fra tre typologier. 1. Den strategiske midlertidighed 2. Den samskabende midlertidighed 3. Midlertidighed som en bottom-up bevægelse Opdelingen sætter fokus på, hvor initiativet til de midlertidige projekter tages, hvordan ansvarsfordelingen er, og hvordan fællesskaber kan opstå. Der bliver i modellen skelnet mellem, hvem der tager initiativet til at skabe de midlertidige projekter. Der er stor forskel på, om det er borgeren, kommunen eller investoren eller aktørerne i et samarbejde, der tager initiativet og lægger energi, tid og ressourcer i at bygge et engagement og et ejerskab op om det midlertidige projekt, der måske senere skal omformes til et mere permanent byudviklingsprojekt. Når vi sondrer mellem tre former for midlertidighed, er det blandt andet for at se på de forskellige former for engagement og fællesskab, der kan opstå ud fra de midlertidige aktiviteter. Men det er ligeså meget en måde at anskueliggøre, hvordan en aktør, som for eksempel en kommune, bedst muligt kan understøtte det midlertidige og de idéer, som borgerne, der er involveret, har. Derfor er der også en række træk, der går igen på tværs af de tre typologier, og som altså ikke kan adskilles så skarpt i praksis, som de bliver i denne model. 1. INITIATIVTAGER 2. MIDLERTIDIG AKTIVITET 3. BORGERINVOLVERING M idlertidighed som et strategisk redskab er efterhånden en afprøvet metode i planlægningsprocesserne i dag. I denne undersøgelse gives tre eksempler på denne type midlertidighed: Hvidovre Bymidte, Byens Rum i Aalborg og Grow Your City i Fredericia. Den strategiske midlertidighed har ofte følgende karaktertræk: INITIATIVTAGER Initiativtager er en formel organisation, kommune eller privat developer/grundejer. ORGANISERING Initiativtager orkestrerer processen og sætter rammerne for, hvilke midlertidige aktiviteter der er mulige. FORDELING AF ANSVAR Ansvarsfordelingen er spredt ud på færre mennesker end i projekter, der har en mere samskabende eller bottom-up-karakter. ENGAGEMENT Engagement fra øvrige aktører skal etableres af initiativtager, for eksempel kommunen. BORGERINVOLVERING Det vil ofte være traditionelle aktive borgergrupper og grupperinger, der allerede er organiseret i foreninger, klubber eller lignende, som involverer sig i første omgang. MÅL De midlertidige aktiviteter har et konkret formål og er en del af en større udvikling, for eksempel som byggemodning. Illustration af aktører Tre typer af midlertidighed. Udarbejdet af 12byer 8 9

6 2. DEN SAMSKABENDE MIDLERTIDIGHED 3. MIDLERTIDIGHED SOM EN BOTTOM-UP BEVÆGELSE t arbejde med en samskabende midlertidighed vinder stadigt mere indpas Ai byplanlægningen. I de samskabende projekter samarbejder aktører på tværs. For eksempel kan en gruppe borgere og en kommune gå sammen om at udvikle et projekt, der senere kan udbredes til at omfatte en større borgergruppe. Her kan det midlertidige være et redskab til at opnå et større mål for eksempel udvikling af lokal identitet eller fællesskab. I rapporten inddrages eksemplerne: Østerpol på Møn, Sønderborg Ungdomscafé og udviklingen af områdeløftet på Østerbro i Odense. De grundlæggende karaktertræk ved den samskabende midlertidighed er: D enne midlertidighedstype har referencer til de projekter, som tidligere blev iværksat af urbane pionerer, som bliver omtalt i afsnittet "Midlertidighed i byplanlægningen: Teoretisk afsæt". I dag er initiativtagerne en mere mangfoldig gruppe, der dog ofte er drevet af en hobby, en interesse, en politisk overbevisning eller en kunstnerisk orientering. De tre eksempler, der bruges i indeværende undersøgelse, er: Den Gyldne Banan på Lolland, Byhaven 2200 og PB43, begge i København. INITIATIVTAGER Initiativtageren kan både være kommune eller en borger/borgergruppe. ORGANISERING Ofte er borgerengagementet drevet af en egeninteresse, hvilket også betyder, at gruppen ofte besidder en række relevante kompetencer. FORDELING AF ANSVAR Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at få sat disse kompetencer i spil i udviklingsprocessen. Samtidig skal kommunerne til tider turde at give ansvaret fra sig. ENGAGEMENT Engagementet fra de involverede aktører eksisterer i et samspil, der naturligt vil ændre sig over tid, afhængig af eksempelvis borgernes behov for støtte til bestemte initiativer. BORGERINVOLVERING Samskabelse betyder en højere grad af samarbejde frem for involvering af borgere. Ansvarsfordelingsgraden kan derfor være højere, end når der er tale om den strategiske midlertidighed, hvilket kan have en positiv indvirkning på ejerskabet til projektet. MÅL De midlertidige aktiviteter kan igangsættes fra eksempelvis en kommune uden en klar forestilling om, hvad resultatet skal blive for eksempel som en måde at teste behov eller efterspørgsel. INITIATIVTAGER Initiativet tages selvstændigt af en borgergruppe, som kan være formelt eller uformelt organiseret. ORGANISERING Projekterne kan ikke styres i forhold til en overordnet plan, men skal have lov til at udvikle sig på egne vilkår. Kommunerne kan med tiden involvere sig i projekterne på mere eller mindre regulerende vis afhængig af projektets karakter og borgergruppens behov. FORDELING AF ANSVAR Kommunens vigtigste opgave er at understøtte gruppens arbejde gennem rådgivning, sparring eller konkrete udlån af eksempelvis byggeredskaber. ENGAGEMENT Der er et stærkt ejerskab til projekterne fra borgergruppernes side. BORGERINVOLVERING Midlertidigheden sikrer, at tingene kan ske nu og her, imens motivationen og engagementet er til stede. MÅL Målet er ofte at samles i et fællesskab om et her-og-nu behov uden restriktioner fra formelle organisationer

7 DE FIRE NØGLEBEGREBER PB43, København S R apportens ni cases eksemplificerer, hvordan involvering, organisering, ansvar og engagement opstår og dannes forskelligt ud fra de midlertidige aktiviteter. Samtidig har det været muligt at udtrække fire nøglebegreber, der viser en opmuntrende mulighed for at udvide vores forståelse af, hvilke fællesskaber de midlertidige projekter kan være med til at skabe, og hvordan midlertidighed kan øge borgerinddragelsen. De fire nøglebegreber som casene sætter fokus på, er Praksisfællesskaber Engagement Ansvarsfordeling Afprøvning 12 13

8 MIDLERTIDIGHED KAN STYRKE BORGERIND DRAGEL SE, FORDI: DET FORDRER ANSVARSFORDELING Byhaven 2200, København N Grow Your City, FredericiaC DET UNDERSTØTTER PRAKSISFÆLLESSKABER MIDLERTIDIGHED KAN SKABE NYE KULTURER FOR MEDBORGERSKAB De midlertidige aktiviteter er ofte konkrete og dermed lettere at forholde sig til som ikke-fagperson. Aktiviteterne er orienteret omkring personlige interesser hos borgerne, og en af de særkender, der er ved det midlertidige, er, at borgerne samles omkring det at handle altså at gøre noget sammen. Således bliver borgerinvolveringen i den fysiske omdannelse af byen, der tidligere har været meget dialogbaseret, mere handlingsorienteret, og borgerne agerer i det, vi betegner som praksisfællesskaber. I disse fællesskaber opbygges nye fysiske og mentale rum, hvor det bliver muligt at øge læring, deltagelse og indflydelse hos borgerne. DET SKABER ENGAGEMENT MIDLERTIDIGHED SPREDER OG FORANKRER ENGAGEMENT De midlertidige aktiviteter er kendetegnede ved at blive iværksat hurtigt. Dette er med til at opretholde engagement hos borgerne, da byplanlægningens traditionelle barrierer med langsommelige processer på sin vis kan ophæves. Casene illustrerer, hvordan de midlertidige aktiviteter løbende vokser i omfang og intensitet. Det betyder, at der i de midlertidige projekter er mulighed for, at flere borgere kan inkluderes løbende i projektet. Samtidig højner projektet en forståelse af, hvad det vil sige at være en aktiv medborger. Hvor de midlertidige aktiviteter tidligere ofte antog en konkret fysisk form, har de i dag også fået et socialt aspekt. De midlertidige organiseringer af eksempelvis frivillige borgere, der engagerer sig nu og her, kan føre forskellige former for fællesskaber med sig nogle, der knytter sig til enkelte, kortvarige projekter andre, der rækker ud over de konkrete, fysiske midlertidige aktiviteter og skaber engagement og ejerskab blandt uventede og utilsigtede aktører. MIDLERTIDIGHED FORDELER ANSVARET OG SKABER EJERSKAB De midlertidige projekter, hvor kommune eller initiativtager har formået at trække sig og overlade ansvaret til borgerne, er de projekter, hvor der tilsyneladende opstår mest ejerskab og lyst til at være en del af fællesskabet. Derfor er det afgørende at kunne fordele ansvar mellem parterne. Mentalt er det nemmere at overgive ansvaret og afprøve nye ting, når der er tale om midlertidige projekter, fordi man som initiativtager ikke løber en lige så høj risiko som ved mere permanente projekter. Samtidig er understøttelsen af de midlertidige aktiviteter vigtig. Vi benævner denne understøttelse netværksledelse, som en måde at forstå en af de centrale funktioner, der er med til at understøtte de midlertidige projekter: Om det er kommune, den private investor eller en forening, der står bag den rådgivende understøttende funktion, er mindre vigtig. PB43, København S Grow Your City, FredericiaC DET MULIGGØR AFPRØVNING MIDLERTIDIGHED GIVER MULIGHED FOR AT EKSPERIMENTERE OG ÆNDRE MENTALITETEN Det midlertidige projekt skaber et rum, hvor der er plads til at eksperimentere med forandringer og nye innovative løsninger. At eksperimentere indebærer, at man kan arbejde i en mindre skala og med færre omkostninger. Eksperimenter kan anvendes som enkeltstående initiativer, men de kan også ses som en ny måde at kvalificere byplanlægningen som fagfelt på. Med det midlertidige som procesredskab insisterer man nemlig på at holde processen åben, så flere idéer kan afprøves og med tiden tilpasses og justeres. casepræsentationerne ser vi en masse tegn, der tyder på, at midlertidighed tilbyder»i et stort potentiale for nye, anderledes fællesskaber omkring etableringen og udviklingen af det byggede miljø. De tre typologier og de fire nøglebegreber er udviklet og opstillet i forbindelse med rapportens erkendelser omkring midlertidige aktiviteter samt 12byers tidligere erfaringer med borgerinddragelse i byudvikling. De næste sider belyser udviklingen af midlertidighed som begreb gennem eksisterende litteratur. De ni cases præsenteres herefter, udfoldet i tre afsnit, som knytter sig til rapportens tre typer af midlertidighed. Som afslutning bliver rapportens fire nøglebegreber udfoldet i relation til rapportens cases. 15

9 MIDLERTIDIGHED I BYPLANLÆGNINGEN TEORETISK AFSÆT Midlertidighed er et ofte benyttet begreb inden for byplanlægning, men betydningen af og formålet med det varierer ofte. Forskellene er både afhængige af hvem, der arbejder med midlertidighed, men også hvornår begrebet er blevet brugt. I det følgende skitseres begrebets udvikling, som det fremgår af den eksisterende litteratur, gennem en række nedslag. urbane voids. Denne anvendelse kan tage forskellig karakter og blandt andet udmøntes som kunstudstillinger, midlertidige caféer og urban gardening (Overmeyer 2007). OVERGANG TIL STRATEGISK MIDLERTIDIGHED Effekten af midlertidig ibrugtagning viste sig at kunne betale sig. Den opfylder ikke kun den kreative klasses behov for billig husleje, men skaber ny opmærksomhed på ellers affolkede byområder. Midlertidig benyttelse er ofte med til at skubbe til de gængse opfattelser af, hvad et område kan bruges til, og er på den måde med til at etablere nye, mere kreative stedsidentiteter. Det styrker bylivet og kan desuden benyttes som en del af en byggemodningsproces (Samson 2013, Metopos 2009). I rapporten "Urbane brakzoner og Trøffelsvin" fra 2009, som er skrevet af byudviklingsgruppen Supertanker, bliver det beskrevet, hvordan en bys urbane pionerer i rapporten benævnt som trøffelsvin kan ses som første led i bylivets fødekæde: Trøffelsvinene identificerer og igangsætter potentialeområderne, MIDLERTIDIGHED I SIN VORDEN I 2002 skrev den amerikanske professor i urbane studier Richard Florida bogen "The Rise of the Creative Class". Bogen indfangede et skift i tilgangen til byplanlægning: Hvor planlægningen tidligere handlede om funktionalistiske og rationelle idealer, sætter Florida fokus på kunsten og kulturen som afgørende for byers kvaliteter og udviklingspotentialer. Midlertidigheden i byplanlægningen knyttede sig til overgangen fra industrisamfund til videnssamfund og var hovedsageligt at finde i storbyer. Denne tendens var også at finde i dansk kontekst, hvor blandt andet Københavns havn i løbet af 1990 erne udgjorde scenen for en række midlertidige aktiviteter. I denne periode voksede midlertidige benyttelser frem i nye, mindre konfliktprægede versioner, end det var tilfældet med 1980 ernes Bz-bevægelser, der ofte var i direkte konfrontation med politi og myndigheder. Synet på byen ændres i løbet af 1990 erne, så sociale og kulturelle aktiviteter også blev set som en væsentlig del af det, der udgør en by (Hausenberg 2008). Events, happenings og andre kulturelle oplevelser i byen, som tidligere blev iværksat af kunstnere og andre by-pionerer, fik pludselig kommunerne og andre mere organi serede aktører som afsendere (Bruus- Thomsen et al. 2011). Udviklingen skete i en bevægelse, hvor tankerne fra oplevelsesøkonomien blev flettet ind i udmøntningen af byudviklingen (Marling et al. 2009, Zukin 2010). I kølvandet på denne udvikling blev fokus på midlertidighedens potentialer også større. I første omgang i form af kreative aktører, der slog sig ned i gamle, ubenyttede bygninger mod en billig husleje (Toft-Jensen & Andersen 2012, Overmeyer 2013). Udmøntningen af midlertidige anvendelser sker ofte gennem udfyldning af byens tomme rum, de såkaldte På tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung imellem- benyttelse, hvilket understreger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget, der følger før, og noget, der følger efter. Og det er netop aktiviteternes relation til det som var, og det som kan komme, der gør dem interessante i byudviklingssammenhæng. Hausenberg 2008 Grow Your City, FredericiaC der ellers ligger brak, og de arbejder aktivt inden for disse områders relativt frie rammer (Lilliendahl Larsen & Frandsen 2009). I løbet af de seneste år er blandt andet kommunerne begyndt at bruge midlertidighed som et strategisk redskab. Det betyder, at midlertidighed benyttes aktivt i byudviklingen, hvor netop kulturelle og kunstneriske events og aktiviteter anvendes mere formålsrettet. Udviklingen åbner for nye muligheder i planlægningsprocesserne, hvor en tænkning, inspireret fra designverdenen, vinder frem. Midlertidighed kobles i stigende grad til begreber som co-creation, samskabelse og brugerdrevet innovation (Madsen et al. 2014, Hald Larsen 2014, Supertanker 2014). I rapporten "Midlertidige aktiviteter som værktøj i byudviklingen" (2008) beskriver forfatterne fra konsulentvirksomheden Hausenberg udviklingen således: På tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung imellem-benyttelse, hvilket understreger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget, der følger før, og noget, der følger efter. Og det er netop aktiviteternes relation til det som var, og det som kan komme, der gør dem interessante i byudviklingssammenhæng

10 MIDLERTIDIGHED SOM DESIGNREDSKAB R elationen mellem det midlertidige, og det der kommer efter, betones i stigende grad i takt med, at midlertidigheden bruges som et designredskab. Dette gøres gennem mock-ups og 1:1-afprøvninger, hvor mulige løsninger testes i beta-versioner forud for et endeligt byggeri. Parallelt med denne udvikling bliver midlertidighed også udbredt i byudviklingsprojekter, hvor afsenderne ikke længere er de urbane pionerer, men derimod kommuner og private investorer og grundejere (Realdania By 2013). Ved at bruge midlertidigheden som designgreb og udviklingsmetode åbnes nye muligheder for involvering af flere typer aktører i byplanlægningen. Det, at der langsomt spirer forsøg frem, hvor brugerne aktivt involveres, viser, hvordan midlertidigheden også kan spille en rolle i forhold til at skabe øget ejerskab og ikke mindst bedre fysiske bymæssige resultater (Madsen et al. 2014). En udvikling, der i den grad medfører nye organiseringer, ledelsesformer og samarbejder. Udfordringen Byhaven 2200, København N Sherry Arnsteins Deltagelsesstige i dansk kontekst INVOLVERING BIDRAGER KONSULTATION GÆST INFORMATION MODTAGER SELVBESTEMMELSE ANSVARSHAVENDE SAMARBEJDE SAMARBEJDSPARTNER for mange kommuner ligger derfor i dag ofte i den faciliteringsopgave, som den nye midlertidighed skaber (Hald Larsen 2014). HVORDAN OPSTÅR ET BORGERENGAGEMENT? Som beskrevet og illustreret tidligere opstår borgernes engagement i midlertidige projekter og initiativer langt fra på samme måde eller på samme tidspunkt. Og som I vil se det gennem rapportens ni cases er der stor variation i, hvornår borgernes deltagelse udfolder sig og på hvilke præmisser. I 1969 beskrev Sherry Arnstein borgernes forskellige former for deltagelse i en trappeform, som hun benævnte "Deltagelsesstigen The Ladder of Participation". Deltagelsesstigen kan bruges til at belyse borgernes reelle muligheder for at deltage i inddragelsesprocesser. I en dansk kontekst kan det oversættes til, hvor meget ejerskab og hvilken mulighed for medindflydelse, kommunerne lader borgerne få. I den følgende model har vi tilpasset Arnsteins deltagelsesstige til den danske planlægningskontekst, som i dag er væsentligt mere inkluderende end den amerikanske kontekst, som Arnstein beskrev tilbage i 1960 erne. Deltagelsesstigen er ikke et billede på, at højeste trin selvbestemmelsen er lig med målet i alle procesforløb. Som Arnstein formulerede det, så er idéen med borgerdeltagelse lidt som at spise spinat: Ingen er i princippet imod det, fordi det er godt for dig. Det handler om at meningsudfylde begrebet og sørge for, at man selv kan leve op til eller er klar til at tage konsekvenserne af den valgte inddragelsesstrategi. Den måde, som vi anskuer borgerinddragelse på i dag, bliver ofte skåret over én kam med betegnelsen borgerinvolvering eller borgerinddragelse. I praksis er der stor 18 19

11 Østerbro, Odense forskel på, hvornår borgerne bliver en del af et givent projekt og inden for hvilke rammer. Tidspunktet og rammesætningen har betydning for borgernes mulighed for at få indflydelse, og denne publikations tre midlertidighedstypologier demonstrerer også det brede spektrum, indenfor hvilke rammer borgerinvolvering finder sted. I forhold til de samarbejdsdrevne projekter ligger borgerdeltagelsen på trappens næst øverste trin. Det er i ordets bogstavelige forstand et samarbejde, der her er etableret. Det strategiske projekt opstartes ofte med borgerinvolvering, der befinder sig på bidragerstadiet. Her inviteres initiativ eller udformningen af et fysisk rum. I arbejdet med et midlertidigt projekt, som er strategisk initieret, er det vigtigste, at initiativtageren om det er kommune eller investor er tydelig i sin kommunikation om, hvad der reelt er muligt for borgerne at få indflydelse Det betyder også noget for byplanlæggernes mulighed for at håndtere et midlertidigt tiltag og borgernes engagement, hvor idéen er opstået, og hvordan processen tilrettelægges. I et midlertidigt procesforløb kan man løbende bevæge sig både op og ned af stigen alt efter projektets kontekst og risikovilligheden i forhold til at overlade ansvar til borgerne. I arbejdet med et midlertidigt projekt, som er strategisk initieret, er det vigtigste, at initiativtageren om det er kommune eller investor er tydelig i sin kommunikation om, hvad der reelt er muligt for borgerne at få indflydelse på. Lidt firkantet sagt er bottomup-midlertidigheden den, der ligger på øverste trin på stigen: Her starter borgerne selv projektet og har fuld selvbestemmelse over, hvordan aktiviteten skal foregå. Der er selvfølgelig nogle udefrakommende rammer, som borgerne skal forholde sig til, men ellers har de selv beslutningskraften til at vælge, hvordan projektet skal strikkes sammen. og inddrages borgerne, mens kommunen eller investoren har fuld veto i forhold til, hvad der sættes i gang. Dermed ikke sagt at et strategisk initieret projekt ikke kan tage skridt op af deltagelsesstigen og løbende lade borgerne præge projekterne, for måske på sigt at få selvbestemmelsesretten over et bestemt på. Forud eller parallelt med dette er processens succes derfor betinget af, at embedsværket har politisk opbakning til de givne rammer om initiativet, eksempelvis om ønsket er, at borgerne i sidste ende får fuldstændig selvbestemmelse, eller om kommunen selv har en klar forestilling om, hvor projektet skal ende

12 DEN STRATE GISKE MIDLERTIDIGHED Hvordan kan den strategiske midler tidighed styrke borgerinddragelsen yderligere? M idlertidighed som strategi har vundet indpas de seneste år. De midlertidige projekter bliver initieret af kommuner eller udviklingsselskaber for at sætte fokus på en kommende udvikling af et område. Den strategiske midlertidighed er en effektiv måde at skabe synlighed, opmærksomhed og ejerskab til et områdes udvikling blandt borgerne. På den måde skabes der grobund for, at borgerne kan være med til at påvirke, hvordan et område skal udvikle sig, ved at de er inviteret med i processen og undervejs er med til at eksperimentere med, hvad et område skal indeholde af aktiviteter, funktioner og identitet. For at styrke borgerinddragelsen er det vigtigt, at initiativtager formår at uddelegere ansvar og turde rykke på projektets retning eller indhold, hvis de midlertidige aktiviteter viser, at der er behov for dette. Grow Your City, FredericiaC Den strate giske midlertidighed 22 23

13 FREDERICIAC BYHAVERNE PÅ HAVNEN DET GRØNNE I DET GRÅ Et havelaug blev dannet i Det var startskuddet til et midlertidigt projekt, der har skabt lokal såvel som national genklang. Byhavernes voksende succes har medført, at den nye bydel FredericiaC bliver bygget med henblik på at skabe grønne oaser. GROW YOUR CITY, FREDERICIAC Byhaverne ved Sønder Voldgade i Fredericia, Grow Your City, er et midlertidigt tiltag, der startede i efteråret Haverne er placeret på et område, der udgør 7000 m2, og er en del af det 20,4 hektar store havneområde FredericiaC, der over de kommende år skal udvikles og integreres med Fredericias bymidte. Siden etableringen i 2012 har projektet oplevet stor tilslutning og har i dag mere end 150 brugere. Partnerselskabet bag byudviklingen, FredericiaC, der består af Fredericia Kommune og Realdania By, støtter projektet økonomisk. INGEN REGLER I OPSTARTEN FredericiaC afholdt et borgermøde i 2011, fordi en række borgere ytrede ønske om at få mulighed for at bedrive urban farming. Efter borgermødet blev der nedsat en initiativgruppe, som blandt andet bestod af borgere og repræsentanter fra lokale gartnerier og planteskoler. I fællesskab har de udviklet og gennemført projektet, og realiseret drømmen om urban farming. Initiativgruppen udarbejdede i 2011 planen for, hvordan haverne skulle se ud, og planen blev i januar 2012 godkendt af FredericiaC s bestyrelse. Efterfølgende kunne selve planlægningen og tilpasningen påbegyndes. I sommeren 2012 gik initiativgruppen sammen med brugere af haven, og de organiserede sig efterfølgende i et havelaug med en fungerende formand. Havelauget har ingen vedtægter, men anser sig som beslutningsdygtig: Det er vigtigt, at et midlertidigt projekt som dette bliver startet som en forening, da det giver de retsmæssige brugere retten til at træffe de beslutninger, de finder vigtige, forklarer Louise Bjerre, som er udviklingskonsulent i FredericiaC. Den store tilslutning til haven har dog også betydet, at der er mange forskellige syn på, hvordan brugerne kan, må og bør benytte haverne: Jeg bruger meget tid på konflikter, da jeg er af den overbevisning, at det i et projekt som dette er vigtigt, at der ingen regler er i opstartsfasen. Det skal komme med tiden, så det er brugerne af haverne, der selv er med til at definere, hvordan vi skal gebærde os, når vi er i haven. Det er med til at motivere brugerne, mener Louise Bjerre. En udvikling der også er blevet bemærket af Maria Skuladottir, som er en flittig bruger af haverne på havnen. Der er blevet lavet flere regler, fordi vi er flere mennesker. Haverne er et sted, alle kan være, det er et sted, hvor alle er velkomne, og når vi nu er så mange, så kræver det et regelsæt, siger hun. Projektets midlertidige karakter har også betydet noget for, hvordan de frivillige og brugerne har valgt at gå til opgaven: Man kan selv definere rammerne for aktiviteten. Midlertidighed som præmis for det frivillige engagement giver både større frihed, men også mulighed for at definere rammerne, siger Louise Bjerre. MIDLERTIDIGHED SOM STRATEGISK VÆRKTØJ FredericiaC betragter midlertidighed som et strategisk udviklingsværktøj, der giver borgerne en mulighed for at tage den nye bydel til sig og afprøve de forskellige aktiviteter for derigennem at påvirke tilblivelsen af fremtidens byrum. De midlertidige aktiviteter bruger vi strategisk til at tage ejerskab til den nye bydel. Midlertidighed er en fremragende katalysator for det frivillige engagement og herunder også med til at inspirere til det fremtidige engagement i blandt borgene i bydelen, siger Louise Bjerre. De midlertidige aktiviteter, der finder sted, er ikke defineret på forhånd. For FredericiaC er det helt afgørende, at de midlertidige aktiviteter bliver udviklet og tager nye former ud fra de interesser, som både de nuværende aktive, men også nye beboere og virksomheder, har. Anlæggelsen af byhaverne har i dag forgrenet sig langt ind i de fremtidige planer for udviklingen af området. Urban farming planlægges både i en centralt beliggende offentlig park og i gårdrummene, på tagene og på facaderne i selve karré-bebyggelsen. At Grow Your City har så stor succes, og at det nu kører på sit tredje år, har skabt muligheden for etablering af urban farming i det færdige byggeri. Det er blandt andet arkitekterne, der tegner de nuværende plantekasser, som står placeret på de andre tomter på arealet, fortæller Louise Bjerre. At haverne skal forgrene sig videre ud i den fremtidige bydel er også en forhåbning, der bliver italesat af brugerne. Haverne har forhåbentlig en betydning for den fremtidige udformning af området. Jeg håber, at de bliver en del af den nye bydel, siger Maria Skuladottir

14 HVIDOVRE MIDLERTIDIGHED SOM GRUNDLAG FOR HELHEDSPLAN Hvidovre Kommune arbejder strategisk med midlertidighed i udviklingen af bymidten, og det er intentionen, at borgernes behov og ønsker skal indgå i kommunens kommende helhedsplan. HVIDOVRE BYMIDTE, HVIDOVRE KOMMUNE Bymidten i Hvidovre står forholdsvis ubrugt hen. Igennem de sidste 20 år har bymidten været genstand for utallige forslag til projekter fra forskellige investorer. De er dog alle blevet nedstemt af politikerne, da de ikke så investorens tanker om udviklingen af bymidten, som den rigtige for Hvidovre. Hvidovre Kommune har nu taget sagen i egen hånd, og de har på baggrund af en afholdt workshop vedtaget en proces for udviklingen af bymidten omkring rådhuset og kulturhuset Risbjerggård. På workshoppen var der fokus på, hvordan det er muligt at skabe grønne, levende og trygge byer, hvor der både er plads til et aktivt byliv samt erhvervs- og handelsliv. MIDLERTIDIGHED SOM PROTOTYPING Der er to spor i processen omkring udviklingen af bymidten, hvoraf midlertidighed indgår i det ene. Ifølge Plan- og miljøchef i Hvidovre Kommune Jana Eger Schrøder skal midlertidigheden være medvirkende til at vise, hvad bymidten kan. Jesper Koefoed-Melson, partner i GivRum, der har faciliteret opstarten af de midlertidige aktiviteter, forklarer: Midlertidighed kan tilbyde en fase i processen, hvor man afprøver nogle ting og ser, hvad der er grobund for. Derudover fungerer midlertidighed godt, fordi borgerne selv kan bygge det, der giver mening i det samlede projekt. Borgmester i Hvidovre Kommune Helle Adelborg har stor tiltro til de midlertidige aktiviteter: Jeg tror virkelig på projektet, og selve processen er i sig selv en succes, siger hun. til at vise os som kommune såvel som investorer, hvad der også kan puttes ind i projektet, fortæller Jana Eger Schrøder. Kommunen inviterer alle, der har idéer til at skabe nye, midlertidige aktiviteter på og omkring Risbjerggård og villaen på Hvidovrevej 243, og aktiviteterne skal skabes af borgere, institutioner eller foreninger. Helle Adelborg forklarer, hvordan det førhen var økonomien, der har sat rammerne, men nu; koncentrerer vi os slet ikke om økonomien. Økonomien må komme i næste runde, fortæller hun. Hvidovre Kommune drifter projektet og støtter de ideer, der skal hjælpes på vej. Jana Eger Schrøder understreger vigtigheden af, at kommunen tager processen alvorligt og lytter til alle borgere. Vi (kommune, red.) skal kunne skabe en proces, hvor alle får mulighed for at blive hørt. Det er hvilken slags aktiviteter, vi ønsker i området, der skal være det bærende i processen og ikke alt det, der ikke kan lade sig gøre. Det vigtigste er dog, at det er borgerne, der skal bestemme, understreger Jana Eger Schrøder. MIDLERTIDIGHED SOM STRATEGISK VÆRKTØJ Hvidovre Kommune arbejder strategisk med midlertidighed i udviklingen af deres bymidte, da borgernes behov og ønsker på sigt skal indgå i kommunens kommende helhedsplan. Midlertidighed bliver derfor brugt strategisk som en inddragelsesmetode og en metode til at få skabt ejerskab til bymidten. Det andet spor i processen er selve udarbejdelsen af helhedsplanen for Hvidovre Bymidte. Det er de midlertidige aktiviteter, der kommer til at danne grundlaget for, hvilken retning helhedsplanen skal gå. Vi ser de midlertidige aktiviteter som en slags prototyper, så investorerne kan se, hvad de får. Det midlertidige arrangement er med Bymidten skal ikke bare udvikles for at skabe byliv, men bymidten skal, ifølge Jana Eger Schrøder, afspejle, at Hvidovre blandt andet er kendetegnet ved mange foreninger. Vi skal danne et showroom, så bymidten viser, hvad Hvidovre Bymidte er for et sted samt udvikle en bymidte, som borgerne har ejerskab til, fortæller hun

15 AALBORG NÅR GRUNDEJEREN TAGER MEDANSVAR FOR BYENS UDVIKLING I 2006 begyndte udviklingsprocessen for Østre Havn i Aalborg. Den tidligere industrihavn stod foran en ti år lang omdannelsesproces. Den lange forproces åbnede både grundejerens, kommunens og de kreative iværksætteres øjne for, hvordan midlertidighed kan bruges til at udvikle et industriområde. ØSTRE HAVN, AALBORG KOMMUNE Aalborg Kommune indledte et samarbejde med byudviklerne Metopos og fik statslige midler til at lave en midlertidig proces på havnen. Der blev talt om mental byggemodning og byliv i havneområdet. Kommunale midler gjorde det muligt for kunstnerfællesskabet, Platform4, at skabe kulturelle projekter i et af havnens pakhuse over en fireårig periode. På baggrund af dette forløb blev der lavet en publikation, Mental Byomdannelse, som samlede den læring, der var blevet genereret igennem processen. I 2013, da Platform4s ophold i det gamle pakhus var slut, blev et nyrenoveret pakhus på Hørfrøgade 4 lånt ud til foreningen Byens Rum for en femårig periode. Huset skal fungere som et brugerdrevet, kreativt iværksætterhus, og det skal være centrum for de øvrige midlertidige aktiviteter på havnen og i nærområdet. Visionen bag Byens Rum er, at engagere brugerne af stedet i byens udvikling GRUNDEJEREN: VI TROR PÅ, AT DET HAR EN KOMMERCIEL VÆRDI Der har været en vedvarende dialog mellem grundejeren A. Enggaard A/S, kommunen og de kreative iværksættere. De fik et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad der var vigtigt, og hvad der forventedes af de enkelte parter i processen. For entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S har processen åbnet virksomhedens øjne for, hvad man kan med midlertidighed, og de vil gerne gentage succesen i andre byggeprojekter. Jeg tænkte selv, hvad skal vi med sådan nogle hippier? til at starte med. Men selvom det så ret mærkeligt ud til at starte med, så endte det med at blive professionelt, siger Hans Christensen, som er projektleder i virksomheden. Han understreger, at succesen i høj grad afhænger af, at det er de rigtige folk, der driver processen frem: Det er vigtigt at finde en som Christian Fumz fra GivRum, som har været helt central i denne proces, til at køre det. En ildsjæl. Ellers ville det hele falde til jorden. AKTIVITETER ER VIGTIGE I EN OMDANNELSESPROCES A. Enggaard A/S har nu lånt det ny renoverede Pakhus på Hørfrøgade 4 ud til Byens Rum i en femårig periode med årligt lejetab på omkring to en halv million kroner og et projektopstartsbeløb til iværksætterne på omkring en million. Og det er til trods for, at det økonomiske afkast ikke kan måles. Vi tror på, at det har en kommerciel værdi for os. Det handler om, at det er vigtigt i en omdannelsesproces, at der løbende sker noget på stedet. Ellers sker der jo ikke så meget på en industrihavn. Når folk har været på stedet og set, hvad det sted kan, så vil de måske også gerne flytte derhen, siger direktør i A. Enggaard A/S Asger Enggaard og fortsætter: Vi vil gerne tage medansvar for byen og skabe rum for byaktiviteter, som man ikke kan have på kommercielle vilkår. Og så giver det tilfredsstillelse at kunne hjælpe et samfund. Vi har jo også et samfundsansvar og vil gerne hjælpe de tiltag, som ellers ikke kunne leve på kommercielle vilkår

16 DEN SAMSKABENDE MIDLERTIDIGHED Østerbro, Odense Hvordan kan den samskabende midlertidighed styrke borgerinddragelsen yderligere? D en samskabende midlertidighed er en mulighed for at eksperimentere med nye samarbejdsformer. En sammensat gruppe af aktører kan gå sammen og afprøve permanente projekter i midlertidige former. På den måde er den samskabende midlertidighed en mulighed for at give borgerne både et medansvar og en mulighed for at være med til at udvikle et stillestående byrum eller en indsats i byen, gennem vedvarende dialog med erhvervsdrivende, borgere, institutioner og andre centrale aktører i lokalområdet. Med løbende sparring og hjælp til netværksledelse kan det lykkes at skabe projekter, hvor borgerne oplever, at de er med til at tage hånd om en udvikling og på den måde være mere med i udviklingen af byen. Den samskabende midlertidighed 30 31

17 MØN MOD OG TILLID KAN FØRE TIL FULDSTÆNDIG OVERDRAGELSE AF BYGNINGER Vordingborg Kommune har med åbenhed og positiv indstilling overfor lokalsamfundets ildsjæle skabt et levedygtigt projekt, som kommunen tør overdrage helt til borgerne. 32 Kommunen stillede sig selv spørgsmålet om, hvilke perspektiver der kunne være for midlertidige projekter og borgerinddragelse i nedrivningstruede bygninger. Østerpol er kommunens forsøg på at opbygge inspirerende rammer i nedrivningstruede bygninger samt undersøge, hvilke borgergrupper, der kunne engageres. Der bor mange interessante mennesker med fede idéer, og vi ville lede dem derhen, hvor de kan udvikle nogle af de ting, fortæller projektleder Rosa Philippine Birkner. De drivende kræfter bag huset er lokalrådet Østmøn, forskellige frivillige foreninger og almene borgere, mens der er ingen private interessenter involveret. Kommunen har netop fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler til at opsamle og videreudvikle arbejdet med Landsbyplaner for Østmøn og Østerpol. ÅBENHED OG TROEN PÅ FULD OVERDRAGELSE I etableringsfasen oplevede kommunen stor opbakning. Folk var vildt engagerede og gik selv i gang med af renovere. Det har simpelthen været så positivt!, fortæller Rosa Philippine Birkner. Oplægget fra kommunen til borgerne var, at der ikke var nogle midler til at have huset, men borgerne var stadig begejstrede, og hurtigt fungerede Østerpol som et lokalt samlingspunkt. NEDRIVNINGSTRUEDE BYGNINGER Et aktuelt spørgsmål for mange kommuner er, hvorvidt bygninger skal rives ned eller bevares. Vordingborg Kommune står over for en udfordring med både affolkning og tomme bygninger. Landsbyplaner for Østmøn er en indsats rettet mod at håndtere denne udvikling, og Østerpol er et projekt herunder. Det er kommunen, der driver ejendommen de kommende to år, herefter overdrages huset til borgerne, kommunen vil trække sig helt fra projektet, og borgerne skal have fri selvbestemmelse, stå for drift og vedligeholdelse af huset. Der er blevet skabt en konstellation og et engagement, der bør kunne køre det videre, vurderer Rosa Philippine Birkner. Der er oprettet en husgruppe med repræsentanter fra forskellige foreninger, som kører Østerpol allerede. Jeg tror på, at vi kan overdrage huset til dem. Den overvældende interesse for Østerpol forklarer Rosa Philippine Birkner således: Folk føler, at der er en fysisk platform, hvor man kan gå over og være en del af det, der sker. De føler, at det er åbent for alle. Hun oplever, hvordan huset har skabt en fysisk platform for idéskabelse. Succesen for borgerengagementet i Østerpol afhænger, ifølge Rosa Philippine Birkner, både af det menneskelige engagement og det kommunale set-up. Åbenhed fra kommunens side er her afgørende. Vi har været positive og åbne og gået videre med alle projekter, hvis idéen har været seriøs. Kommunen har kun indgået i en facilliterende rolle og har haft troen på, at projektet skulle lægges ud til folk, hvis der skulle skabes ejerskab i lokalsamfundet. Kommunen er ikke længere en, der kan komme og gøre alle ting. Det er det, vi skaber i fælleskab, der rykker, konkluderer hun. PROJEKTHUS ØSTERPOL, VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg Kommune har købt et hus, der stod til nedrivning på den østlige del af Møn. Projekthuset Østerpol er ved hjælp fra lokale kræfter blevet indrettet og gjort anvendeligt til forskellige aktiviteter. Det er i dag kommunen, der står for udgifterne til huset under Landsbyplaner for Østmøn, men fra januar 2016 er det meningen, at kommunen trækker sig fuldstændigt fra Østerpol og overdrager huset til borgerne. 33

18 SØNDERBORG PÅ VEJ MOD ET PERMANENT UNGDOMSSTED I Sønderborg har unge medborgere og kommunen udviklet og afprøvet rammerne for en midlertidig ungdomscafé. Borgere og kommune har i fællesskab formuleret en mulig løsning på et manglende studiemiljø i byen og testet den. Projektet demonstrerer, hvordan samarbejde kan skabe ejerskab og kvalificere det samlede projekt. UNGDOMSCAFÉEN, SØNDERBORG KOMMUNE Ungdomscaféen i Sønderborg er etableret 2013 og bliver drevet af Sønderborg Student Foundation med midler fra Sønderborg Kommune. I forbindelse med en workshop, hvor inviterede unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner i byen skulle arbejde med at udvikle byens studiemiljø, blev der formuleret et fælles ønske om at skabe et mere sammenhængende studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Dette ønske blev udmøntet i et samarbejde mellem unge, embedsværk og lokalpolitikere, hvor første skridt var etableringen af en midlertidig ungdomscafé i byens centrum. I løbet af et år blev potentialerne testet, og aktørerne er nu i gensidig dialog om, hvordan en mere permanent løsning kan udmøntes. MANGEL PÅ ET FÆLLES STUDIEMILJØ I Sønderborg var udfordringen, at byens unge indbyggere manglede en fælles identitet om det at være studerende i byen og have et fælles studiemiljø på tværs. Der bor relativt mange studerende i Sønderborg, fordi der ligger mange uddannelsesinstitutioner i byen - blandt andet en afdeling af Syddansk Universitet. Flere end halvdelen af de studerende på Syddansk Universitet i Sønderborg er fra udlandet, og de har i særlig grad udtrykt et behov for at få en større tilknytning til den by, de studerer i. Samtidig har Sønderborg som by over de sidste par år oplevet, at en uddannelse samt byens kaserne blev lukket. De tilrejsende studerende er værdsat, fordi tendensen er, at en stor del af områdets egne unge forlader området og ikke vender tilbage. Derfor har der også fra kommunens side været fokus på, at der måtte gøres noget for at få folk til at blive i byen eller vende tilbage efter endt uddannelse, som Henriette Pilegaard fra Center for Kultur i Sønderborg Kommune formulerer det. En del af det, kommunen nu gør, er derfor at gå sammen med byens unge om at etablere et fælles sted for alle studerende i Sønderborg, som skal være med til at skabe netværk og styrke følelsen af, at der eksisterer et bredt studiemiljø i byen. NYE NETVÆRK OG ORGANISERINGE I stedet for en langsommelig proces, hvor der først kunne ske noget, når der var fundet en permanent løsning, besluttede aktørerne at sætte et midlertidigt pilotprojekt i gang. I første omgang gik de studerende på tværs af uddannelser sammen og lavede en prototype i et ledigt butikslokale centralt i byen. I løbet af det første leveår har Ungdomscaféen formået at skabe et eksistensgrundlag gennem forsat tilstrømning af nye brugere, øget åbningstid og flere events. Parallelt med dette har kommunen oprettet en stilling som ungekoordinator, der skal sørge for, at netværket mellem byens unge og mellem de unge og kommunen udvikles og styrkes. Status er, at caféen kører bedre end nogensinde. I 2014 er der blevet holdt flere end 30 events i og af Ungdomscafeen, og de har trukket en masse forskellige unge fra Sønderborg til, uddyber Lykke Farre, ungekoordinator i Sønderborg Kommune. Hun understreger, at caféen fungerer så godt, fordi de unge frivillige udviser et imponerende engagement og en stor interesse for at danne fællesskaber på tværs. Sønderborg Student Foundation, der driver stedet, forklarer, at initiativet har betydet, at byens unge er blevet organiseret på en ny måde. De unge har samlet sig i nye organiseringsformer, og der er skabt et frivilligt medejerskab til projekter i byen. Også embedsværket har oplevet, at initiativet har samlet medarbejdere på tværs af forvaltninger i helt nye konstellationer, samtidig med at initiativet også er forankret politisk. Initiativet har derfor formået at åbne politikernes øjne for vigtigheden af at styrke byens ungdomsmiljø. Politikerne er også i andre sammenhænge blevet mere opmærksomme på studiemiljøet. En lille investering på et projekt giver nu genlyd på et helt grundlæggende plan, forklarer Henriette Pilegaard. I skrivende stund arbejder aktørerne på at oversætte den midlertidige café til et permanent projekt, som baserer sig på de mange erfaringer, man allerede nu har gjort i forbindelse med prototypen

19 ODENSE PARKERINGSPLADS OG FORLADT BYGNING BLIVER RAMME OM EN FÆLLES IDENTITET Kvarterløft på Østerbro i Odense undersøger, hvordan man ved hjælp af midlertidige aktiviteter kan skabe sammenhold, fællesskab og identitet i et område. OMRÅDEFORNYELSEN, ODENSE KOMMUNE I en periode fra 2012 til 2016 arbejder Områdefornyelsen på Østerbro i Odense ud fra en strategi om at skabe aktivitet og kulturel udvikling af området i samspil med borgerne. Siden 2013 er der igangsat aktiviteter på den tidligere parkeringsplads Østre Plads og fra 2014 også i det midlertidige kulturhus Drivhuset, som er ejet af COOP. De værktøjer, som Områdefornyelsen med hjælp fra bylivsorganisationen GivRum har brugt, er netværks- og fællesskabsskabelse samt kulturelle events. Målet er at arbejde samskabende med alle områdets engagerede, der ønsker at deltage. Begyndelsesvis blev der i 2013 lavet midlertidige aktiviteter på pladsen, og i 2014 indgik Områdefornyelsen en kontrakt med COOP Danmark om at leje et gammelt, tomt showroom i tre måneder, der fungerer som midlertidigt kulturhus for Østerbro. Kulturhuset Drivhuset er senere blevet forlænget til sommeren 2015 pga. den store interesse. MANGEL PÅ LIV I BYRUMMET Udfordringen for området har været mangel på aktivitet og liv i byrummet. Området bærer præg af at være et mangfoldig sammensat beboersegment, og der findes kun få handelsdrivende. Der hersker ingen fælles identitet på Østerbro, der kan fungere som samlende for fællesskabet. Særligt Østre Plads er en af de iboende aktiveringsudfordringer på Østerbro, da den gennem længere tid har fungeret som parkeringsplads. Dette betyder, at en mentalitetsændring i forhold til forståelsen af pladsen er nødvendig. Den skal ses som et aktiv for området, der har nye potentialer og rummelige muligheder. Det er borgerne, der skal føle tilhørsforholdet og fællesskabet, der hvor de bor, og lykkedes det, er der grobund for en fælles identitet, siger Mette Jensen, fra Områdefornyelsen på Østerbro. ÆNDRINGER SKAL SKABES NEDEFRA En af metoderne til at bistå udviklingen i nyforståelsen af både Østre Plads og Østerbro som helhed er en inddragelse af byens borgere og brugere, der har til hensigt at skabe ændring nedefra. Dette foregår ved at gå i dialog med erhvervsdrivende, borgere, brugere og institutioner på Østerbro. En sådan omdannelses- og udviklingsproces er et langvarigt arbejde, eftersom det ikke blot handler om at aktivere og engagere, men i lige så høj grad at kommunikere og synliggøre de nye muligheder og potentialer, der opstår. Kommunikationsarbejdet foregår dels ved en vedvarende dialog i området med brugerne og borgerne og dels gennem afholdelse af kulturelle events, der skal samle bydelen og vise potentialerne frem. Østre Plads er blevet et rum, vi kan udnytte i vores pædagogiske arbejde f.eks. løbe på de små bakker, spise madpakker på scenen, spille bold på multibanen etc. Det har givet følelsen af at være en del af noget større noget fælles, siger Jette Rysgaard, daglig pædagogisk leder i Børnehuset Tommeliden ved Østre Plads. AKTIVITETER SOM GROBUND FOR FÆLLESSKABSDANNELSE Vigtigst i fællesskabsdannelsen har vist sig at være aktiviteter, hvor borgere, brugere, kulturskabere, institutioner og GivRum sammen har arbejdet mod større kulturelle events. Det har skabt unikke mødesteder og har medført en stærk tilknytning til projekterne og interessenterne imellem, der lader til at have affødt en ny forståelse af, hvad der kan ske, og hvor enkelt det kan ske på Østerbro. For mig personligt har det fået mig til at føle, at jeg er en del af lokalsamfundet, at jeg har et sted, hvor jeg kan udfolde mig samt udforske nye interesser og møde andre fra mit nærmiljø, siger Leise Marcher, borger i området. I udviklingsforløbet har en essentiel faktor været, at GivRum har kunnet agere organisator, så der er én fast tilknyttet person, alle kan kontakte med idéer og projekter, at der har været mulighed for at gøre brug af first movers for at vise vejen, og at der har været en fysisk ramme for brugerne og borgerne at udvikle muligheder i. Denne tilgang til kulturelle events har vist sig at være effektiv ved at favne forskellighed og involvere bredt. Det har påvist, at hvis én eller to tager initiativet og viser vejen, så vil flere følge med

20 MIDLERTIDIGHED SOM EN BOTTOM-UP BEVÆGELSE Hvordan kan midlertidighed som bottom-up bevægelse styrke borgerinddragelsen yderligere? N år kommuner og andre centrale aktører viser velvillighed i forhold til at indgå dialog og samarbejde med en selvorganiseret gruppe om en midlertidig aktivitet, kan der skabes bæredygtige projekter. Samarbejdet ændrer sig i takt med aktiviteten, og både kommune og borgergrupper må nødvendigvis indgå kompromiser i samarbejdet. Hvis det lykkes kan der skabes bredt engagement i lokalmiljøet, der engagerer på tværs af borgergrupper. 38 Midlertidighed som buttom-up bevægelse PB43, København S Som kommune kan man fx støtte bottomup initiativer gennem afsatte ressourcer internt i kommunen, og enkeltstående aktiviteter kan muligvis udvikle sig til mere permanente aktiviteter, hvor flere borgergrupper kan blive involveret. 39

21 LOLLAND UNGT INITIATIV FÅR MUSIKMILJØ OG SAMARBEJDE TIL AT GRO En gruppe initiativrige og engagerede unge på Lolland baner vejen for lokal udvikling og indleder samarbejde med både kommune og privat aktør. DEN GYLDNE BANAN, LOLLAND KOMMUNE Foreningen Den Gyldne Banan, der består af seks unge fra Lolland Kommune, fik sidste år en festival op at stå. Den Gyldne Banan tog kontakt til kommunen, fordi de skulle have tilladelse til at benytte et grønt område til festivalen. Kommunen knyttede to konsulenter til foreningen, der skulle bistå med vejledning og sparring. Den Gyldne Banan leder nu efter et sted, hvor de kan etablere et ungdomskulturhus. Der er skabt dialog mellem Den Gyldne Banan, kommunen og den lokale tv-station LFTV om muligheden for at bruge halvdelen af det hus, som tv-stationen holder til i, som ungdomskulturhus. DÅRLIGT OMDØMME OG MANGEL PÅ ATTRAKTIVT MILJØ Udover at de unge fra Den Gyldne Banan savnede et musikmiljø i deres lokalområde, så har det også ligget de unge på sinde at vise Lolland fra en ny side. Det er derfor, vi hedder Den Gyldne Banan. Så allerede når folk hører vores navn, indebærer det et opgør med de negative fordomme, som folk har mod den rådne banan, forklarer medstifter af foreningen, Benjamin Heldorf. Efter tv-stationen LFTV købte huset, kom de gennem musikskolen i kontakt med Den Gyldne Banan, der gerne ville anvende lokalet til musik- og ungdomshus. Og den mulighed udfylder, ifølge medstifter af Den Gyldne Banan Emil Olsen, et tomrum, da der eksisterer få muligheder for unge i alderen på Lolland. Hvis jeg flytter væk fra Lolland, så vil jeg altid komme til at savne det, men det bliver jo nok også meget rart, for igen; der sker jo ikke så meget hernede, forklarer han. Udover at de unge mangler tilbud, der tilgodeser deres interesser, udviser de også en længsel efter fysiske rum, der kan samle de fællesskaber, de ønsker at danne. Ifølge stifterne af Den Gyldne Banan er gruppen af unge, der fra de går ud af 9.klasse til de afslutter gymnasiet, en overset gruppe. Fraværet af de fysiske rammer motiverer Den Gyldne Banan til at invitere andre unge med over i det forhåbentlig nye fællesskab, som skal døbes; Ungdomshuset Plantagen. Vi mangler den der mellemting for unge mennesker, der går på gymnasiet, og så folk, der indtil de flytter væk og skal videre på videregående uddannelser, for der har man ikke noget sted at gå hen overhovedet. Og det er det, vi gerne vil prøve på at realisere, forklarer medstifter Emil Olsen. INITIATIVET UNDERSTØTTES AF KOMMUNEN Plantagen skal hjælpe med at ændre den negative opfattelse af Lolland, udbrede musikkultur og koncertoplevelser til unge på Lolland samt afhjælpe længslen efter et byrum for foreningens målgruppe. Vi har en drøm om, at selve Plantagen skulle være sådan et sted, hvor ikke kun os, der var forening, skulle have ejerfornemmelse over det, men hele ungdommen skulle have ejerfornemmelse, fortæller Emil Olsen. Den Gyldne Banan tror på, at man kan lade rammerne for Plantagen vokse fra neden, så flere unge opnår en grad af indflydelse på stedet. De ønsker at være i fortsat dialog og samarbejde med kommunen, men de er samtidig opmærksomme på, hvor mange rammer kommunen vil udstikke for deres projekt. Den Gyldne Banan har kontakt til to kommunale udviklingskonsulenter, der fungerer som foreningens vejledere ift., hvad de unge fx skal være opmærksomme på, når de indgår samarbejde med LFTV eller andre aktører. NYE NETVÆRK I BYUDVIKLING OPSTÅR Samspillet mellem Den Gyldne Banan, Lolland Kommune og LFTV viser, hvordan kommunen fremover kan understøtte de unges muligheder for at indgå i byudvikling. Eksemplet viser, hvordan midlertidige aktiviteter som en musikkoncert var med til at mobilisere engagement hos de unge selv, som senere er blevet udviklere af potentielle rammer for et konkret byrum som ungdomshuset Plantagen. Kommunen har ved at indgå i samarbejde med de unge understøttet lokale ildsjæle og deres midlertidige projekter, der i dette tilfælde bidrager til nye byrum og tværgående samarbejder

22 KØBENHAVN S KREATIV SAMARBEJDSKULTUR I NYE KLÆDER Det selvstændige arbejdsfællesskab PB43 startede med at have en helt flad struktur, men endte som et andelsselskab med brugerne som medlemmer. PB43, KØBENHAVNS KOMMUNE I 2010 rykkede en gruppe kunstnere, projektmagere og iværksættere ind i de tomme lokaler på Prags Boulevard 43 på Amager. Aftalen med ejeren, den hollandske kemikoncern Arzo Nobel, var, at de måtte låne lokalerne, indtil grunden blev solgt. Den midlertidige brug skulle demonstrere, hvordan arealet kunne anvendes i nye, kreative former. I over fire år har foreninger, virksomheder og kunstnergrupper brugt lokalerne og stået for blandt andet koncerter, foredrag, udstillinger, fællesspisning og meget mere for at åbne området op for lokalområdet og resten af København. Fra 2015 skal grunden benyttes som lagerhotel, efter Arzo Nobel i 2014 valgte at sælge grunden. PB43 nåede således i fire år at præge området i det, der viste sig at være en tidsbegrænset, midlertidig konstellation. ALTERNATIVT ERHVERVSVÆKSTHUS PB43 har i de forløbne år fungeret som et alternativt erhvervsvæksthus. PB43 har for mange været som et karrierespringbræt. Mange er kommet til at leve af deres erhverv, siger projektkoordinator Steen Andersen fra PB43. I dag er der tilknyttet omkring 150 iværksættere designere, grafikere, forskere, ingeniører, kunstnere, musikere, filmfolk, arkitekter, konsulenter, fotografer, snedkere og meget andet. Kombinationen af forskellige fagligheder og initiativer har været med til at rykke ved folks forståelse af, hvad der er muligt og hvilke samarbejder, der kan eksistere i og om byen. Udgangspunktet for PB43 har været, at samarbejde er for alle parters bedste, og derfor har der også været løbende dialog mellem PB43 og Københavns Kommune. De gode relationer med folk i kommunen betyder alt, siger Steen Andersen. Vi deler vores viden, og vi får adgang til deres ekspertviden og kendskab til byen. Og vi kan også bruge det rigtig meget nu, hvor vi kigger efter nye lokaler. LOKALT MØDESTED Det nordøstlige Amager har i mange år været socialt belastet. Men PB43 har fungeret som et lokalt centrum for iværksætteri, projektstyring og sociale tiltag. PB43 har kunnet tilbyde et sted, hvor lokale foreninger og grupper mødes og arbejder sammen i et kulturelt miljø. Sammen med sportshallen, Prismen, som ligger på den anden side af Prags Boulevard, har PB43 skabt et lokalt mødested omkring fysisk aktivitet. Lokale etniske kvinder har mødtes omkring dyrkning af grøntsager i Prags Have, og PB43 har gjort det muligt for lokale foreninger som Projektbasen at samle folk omkring forebyggelse af uro i lokalområdet. Foreninger og grupperinger har fået erfaringer med at blive samlet. De har organiseret sig, og PB43 har som midlertidigt initiativ givet de forskellige lokale grupperinger en bedre mulighed for at skabe produktive rammer for sig selv i fremtiden. PB43 er skabt af brugerne, og alle beslutninger blev i starten også taget af dem. Men kombinationen af mange mennesker og rækken af forskellige arrangementer og tiltag tydeliggjorde undervejs, at der var behov for en mere klar beslutningsstruktur. Derfor oprettede brugerne et andelsselskab, nedsatte en bestyrelse og professionaliserede derved den ellers flade struktur. D. 1. marts 2015 flyttede brugerne af PB43 ud af området

23 KØBENHAVN N NÅR BYEN BLIVER SPISELIG En selvorganiseret gruppe danner nye relationer på tværs i lokalsamfundet og udfordrer det klassiske samarbejde med kommunen. Byhaven 2200 er et eksempel på, hvordan det er muligt at samle folk i praktiske fællesskaber, eksperimentere og skabe et alternativ til det eksisterende. Med kommunens velsignelse. BYHAVEN 2200, KØBENHAVNS KOMMUNE Foreningen Byhaven 2200 er iværksat med initiativ fra to kvinder fra Københavns Fødevarefællesskab i december Haven ligger i Hørsholmparken på Nørrebro i København. Byhaven 2200 blev stiftet den 3. juni 2012, og efter indledende møder i starten af 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der tog kontakt til Københavns Kommune. Gruppen skrev en projektansøgning og var i løbende dialog med kommunen, indtil et endeligt svar på lejeaftale kom på plads i maj Herefter kunne det praktiske arbejde med at anlægge haven gå i gang. Foreningen og kommunen er løbende i dialog om en kontraktforlængelse. Byhaven 2200 er udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft uden kommerciel eller politisk interesse. NYE PRAKTISKE FÆLLESSKABER Initiativtagerne bag Byhaven 2200 oplevede en snæver forståelse af, hvad grønne arealer i byen kan, og ville både skabe nysgerrighed med Byhaven samt demonstrere muligheden for at kunne producere grøntsager og ikke blot være aftager af dem. Man forventer ikke, at man finder noget, man kan spise i byen, siger Sandra Villumsen, som er medstifter af Byhaven Men at byen kan være spiselig, har Byhaven skabt en forståelse for, mener hun. Gruppen bag Byhaven 2200 ville undersøge, hvordan det er muligt at samle folk i nogle praktiske fællesskaber, eksperimentere på andre niveauer og samtidig skabe et alternativ til det eksisterende. De to kvinder bag initiativet ønskede at udbrede kendskabet til, hvordan afgrøder i byen kan dyrkes. De mente, at der var et behov for at demonstrere kompleksiteten i dyrkning og vise, at byerne kan mere, end det man umiddelbart tror, de kan, forklarer Sandra Villumsen. En af årsagerne til stiftelsen af haverne var, at initiativtagerne ville skabe et offentligt sted, der ikke nødvendigvis handlede om at forbruge. I byhaven er fællesskabet i centrum, og det er, ifølge Sandra Villumsen, lykkedes at indfange en bred skare af borgere som brugere af haven. Nogle borgere har ambitioner om at bygge noget op, andre benytter haven som et åndehul og en kort pause fra deres gå- eller cykeltur gennem byen. Mange kommer og spørger os: hvordan har I gjort det her?, forklarer Sandra Villumsen. Nysgerrigheden skaber hurtige forbigående relationer, mens andre brugere har en mere permanent tilknytning til haven, og det viser sig, at det i projektets tredje sæson er nemmere for folk at være en del af haven, fordi borgerne ikke længere er så meget i tvivl om, hvorvidt haven er privatejet eller underlagt restriktioner for anvendelse. Folk er overraskede over, at nogle skaber et fælles rum, som man normalt skal betale penge for at anvende, uddyber Sandra Villumsen. Tilknytningen til haven fra lokalsamfundet og brugerne er styrket nu: Efter tre år er der mange, der har taget mod til sig og nu er en del af haven - lokalsamfundet giver anerkendelse og holder øje med det og passer på det, når vi ikke er der. Sandra Villumsen argumenterer for, at borgerne først i år forstår, at haven er for alle: Mange forskellige brugere kommer og hjælper til, nogen kommer med kage, andre med afgrøder fra deres moster. På trods af at haven aldrig er låst af eller på anden måde afspærret, har foreningen aldrig oplevet hærværk. ALTERNATIV VÆRDISKABELSE Foreningen er i dialog med kommunen om en kontraktforlængelse og har et ønske om, at involverede borgere skal være en del af denne proces og aktivt tage stilling til havens udvikling. Med tiden kan der opstå en passiv attitude, hvis man ikke kender ejerforholdene og tager et ansvar, vurderer Sandra Villumsen, som derfor gerne vil engagere nye borgere i den løbende dialog med kommunen for at give erfaringerne videre. Vi har lært meget af samarbejdet med kommunen, og det fungerer faktisk, at vi har indgået en bindende aftale. I de nye kontraktforhandlinger har foreningen stillet spørgsmålstegn ved betaling af leje af grunden. Sandra Villumsen spørger retorisk, hvorfor de skal betale penge til kommunen, når de forvalter en park for dem? Ønsket er derved at synliggøre en værdiskabelse, som ikke har noget med kroner og øre at gøre. Vi fik muligheden for at gøre det her som de første i en offentlig park, og det var vigtigt for os at vise, at det kunne fungere!, fortæller Sandra Villumsen. Hun oplever, at kommunen har været lydhør overfor foreningens arbejde. Ca. 40 borgere deltager i de forskellige havedage, mens en langt større gruppe benytter haven. 7-8 brugere står for den primære drift, søger projektmidler og har ansvar for økonomien. Det er ikke en gruppe med en bestemt baggrund fra et bestemt sted, der kommer her. Alle føler, at her kan man bidrage med det, man har, og vi stiller ikke for høje krav, forklarer Sandra Villumsen. Et eksempel på den stigende tilknytning og nye relationer er en gruppe alkoholikere, der førhen inden de blevet presset væk fra arealet af pusherne - hang ud på havens areal, og som nu er blevet nogle af havens brugere. Mange af dem er tidligere tømrere og gartnere, og de har lagt en kæmpe indsats i år, fortæller Sandra Villumsen, der tydeligt kan mærke opbakning og engagement fra meget forskellige borgergrupper

24 DET KAN VI LÆRE AF PRAKSIS I casepræsentationerne har vi set på, hvordan forskellige initiativer udfolder og udfordrer den midlertidige projektform i dag i udviklingen af danske byer og fremhævet, på hvilken måde de forskellige midlertidige aktiviteter har styrket borgerinddragelsen. Men hvorfor er midlertidige aktiviteter egentlig med til at styrke borgerinddragelsen? Vi præsenterede i starten af rapporten fire nøglebegreber, der hver især er forklaringer på, hvorfor midlertidigheden kan styrke inddragelse af borgere i byudviklingsprojekter. På de følgende sider sammenholder vi de ni cases og drager en række konklusioner med afsæt i de fire nøglebegreber. Det er anbefalinger til, hvordan det i fremtiden er muligt at arbejde med midlertidighed for at styrke fællesskaberne i byerne og borgernes involvering i omdannelsen af disse. PRAKSIS PRAKSIS Østerpol, Østmøn 46 47

25 PRAKSISFÆLLESSKABER MIDLERTIDIGHED KAN SKABE NYE KULTURER FOR MEDBORGERSKAB Jeg tror, at der kommer flere og flere af de uforpligtende fællesskaber, fordi det bliver lettere at shoppe ind og ud af dem. Det handler også om hele projektsamfundet og folks behov for at iscenesætte sig selv. Direktør i Byplanlaboratoriet, Ellen Højgaard Jensen PRAKSIS en handlingsorienterede borgerdeltagelse Der ikke alene et spørgsmål om at deltage, men i lige så høj grad om at se sig selv som medskaber af det samfund, man er en del af. At være bevidst om et bredt spektrum af deltagelsesformer er vigtigt, fordi det understreger de mange måder, man kan udfylde sin medborgerskabsrolle på: Mens nogle borgeres drivkraft udspringer fra ønsket om at skabe og være del af et fællesskab (som vi ser det i Østerpol, Den Gyldne Banan, Sønderborg Ungdomscafé m.fl.), er andres drivkraft baseret på søgen efter ny faglig viden (som i FredericiaC, Byhaven 2200 og Byens Rum) eller politiske færdigheder (Byhaven2200, PB43 og Sønderborg Ungdomscafé er eksempler herpå). Uanset den enkeltes drivkraft og måde at udfylde sin rolle på kan alle deltagelsesmåder bidrage til at udvikle byen og/eller lokalsamfundet. Når vi betragter medborgerskabet som mere end deltagelse i det formelle politiske liv, bliver formålet med deltagelsen i samfundet også involveringen i det. Designforsker ved Kunstakademiets Designskole Joachim Halse kalder denne involvering "flygtige fællesskaber": Som borger deltager man altså ikke kun i samfundet som repræsentant for en politisk gruppe, men også i kraft af de mange uformelle fællesskaber, som man hver dag er en del af. Disse fællesskaber er ifølge Joachim Halse næsten endnu vigtigere at få mobiliseret end fællesskaberne i de mere traditionelle grupper, da de er sværere at mobilisere end de traditionelle grupper, og fordi det kræver nye metoder for at engagere dem. Direktør i Byplanlaboratoriet, Ellen Højgaard Jensen, er enig med Halse i hans betragtning og vurderer, at de flygtige, uforpligtende fællesskaber er noget, som vi kommer til at se PB43, København S mere til: Jeg tror, at der kommer flere og flere af de uforpligtende fællesskaber, fordi det bliver lettere at shoppe ind og ud af dem. Det handler også om hele projektsamfundet og folks behov for at iscenesætte sig selv. Men det er ikke kun flygtige, uforpligtende fællesskaber, som vi ser opstå i forbindelse med midlertidige anvendelser af bygninger og pladser. I de midlertidige fællesskaber i de mindre byer, er der et potentiale, som er sværerer at forløse i større byer. Som Ellen Højgaard Jensen understreger: Velfærdsstaten kan ikke alt, og vi bliver nødt til at hjælpe hinanden. I forpligtende fællesskaber har man et ansvar for hinanden, og denne type af fællesskaber eksisterer især i de meget små samfund. Projekthuset Østerpol er et eksempel på, hvordan der hurtigt er opstået et forpligtende fællesskab omkring en midlertidig aktivitet. Rosa Philippine Birkner forklarer det stærke fællesskab med projekthusets meget isolerede placering og derfor nærlokale tilknytning således: Det er en stor gevinst for Østerpol, at det er så lokalt. Borgerne er glade for, at de ikke behøver at tage ind til Stege (hovedby på Møn, red.). Også på Lolland har det været en af hovedårsagerne til, at de unge gik i gang med deres projekt: Vi mangler den der mellemting for unge mennesker, der går på gymnasiet, og så folk, der indtil de flytter væk og skal videre på videregående uddannelser, for der har man ikke noget sted at gå hen overhovedet. Og det er det, vi gerne vil prøve på at realisere, forklarer medstifter af Den Gyldne Banan, Emil Olsen. I de mindre bysamfund er behovene for samlingssteder derfor meget påkrævede og også behov, der gør, at borgerne samles i nye fællesskaber. At gøre noget sammen at sætte fokus på at kunne handle sammen mod et fælles mål, er en tendens, der breder sig. Mange steder popper forskellige former for byaktivisme, midlertidige interventioner, eksperimenter, Do-It- Yourself-initiativer, nye sociale fællesskaber, mødesteder og lignende aktiviteter op. På den måde bliver en del af handlingen også taget fra det klassiske repræsentative systems logik og lagt over i det, som den schweiziske læringsteoretiker PRAKSIS 48 49

26 Etienne Wenger i 1998 netop formulerede som nye praksisfællesskaber. I praksisfællesskabet er man netop sammen om at gøre noget i praksis, og gennem det at handle sammen er man i stand til til at øge læring, deltagelse og indflydelse hos borgerne. I Østerpol har brugerne været med til at istandsætte det, at alle aktørerne i område er gået sammen om at skabe aktiviteter, vist sig at være en vigtig del af fællesskabsdannelsen. Her er der arbejdet med at skabe større kulturelle events sammen, som også kan ses som et praksisfællesskab. Det har skabt unikke mødesteder og har medført en stærk tilknytning til projekterne og også interessenterne imellem. ENGAGEMENT MIDLERTIDIGHED SPREDER OG FORANKRER ENGAGEMENT PRAKSIS huset, på PB43 er alle brugerne med til at få en hverdag og et arbejdsfællesskab til at fungere, ligesom iværksætterne i Byens Rum har skabt en veludviklet arbejdsfællesskabskultur. Byhaven 2200 og Grow Your City i Fredericia er konkrete eksempler på fælleskaber, der samles om meget praktiske handlinger, og derigennem skaber et fælles tredje i både åndelig og praktisk forstand. Der sker bare noget oppe i hovedet på folk, når man stikker fingrene i jorden, forklarer initiativtager Sandra Villumsen. I Odense har Byhaven 2200, København N Det tyder end dog på at have affødt en ny forståelse hos borgerne af, hvad der kan ske, og hvor enkelt det kan lade sig gøre på Østerbro. Drivhuset er en fantastisk mulighed for socialt fællesskab i nærområdet, hvor man mødes om aktiviteter til gavn og glæde for andre og derigennem for én selv. Et sted hvor man kan mødes om udstillinger, ikkesportslige aktiviteter med mere. Og virkelig føler, at man er en del af et lokalt netværk på tværs af alder, indkomst, familieforhold og andet, forklarer borger Leise Marcher. U d fra de ni cases tegner der sig forståelsen af en planlægningspraksis, hvor midlertidighed anvendes som en eksperimenterende metode, der muliggør en kvalitativ borgerinvolvering. Det er således ikke kun de fysiske aktiviteter, der medtænkes, men også det midlertidige samarbejde og den midlertidige organisering, som giver nye perspektiver på, hvordan borgerinvolvering gennem midlertidighed kan være kimen til nye fællesskaber. Det her-og nu-prægede, som karakteriserer mange af de midlertidige projekter i startfasen, ændrer sig over tid, når der kommer mere stabilitet over processen. Det giver også rum til løbende at eksperimentere med formen på de midlertidige organiseringer og giver også erfaringer i forhold til, hvad der virker, og hvad der ikke gør. På PB43 er der løbende sket en udvikling af organiseringsformen. Stedet er skabt af brugerne, og alle beslutninger blev i starten også taget af dem. Men kombinationen af mange mennesker og rækken af forskellige arrangementer og tiltag tydeliggjorde undervejs, at der var behov for en mere klar beslutningsstruktur. Derfor oprettede brugerne et andelsselskab, nedsatte en bestyrelse og professionaliserede derved den ellers flade struktur. I dag er de derfor også en hel anden organisering. Casen er et meget tydeligt eksempel på, hvordan engagement og ejerskab med tiden har indtaget nye former. I Byhaven 2200 har organiseringen og engagementet også ændret sig løbende. Københavns Kommune stillede krav til initiativtagerne bag Byhaven 2200 om at danne en forening, hvis de ønskede at indgå kontrakt. På den ene side oplevede initiativtagerne det som uhensigtsmæssige Østerbro, Odense formelle krav, der tog tiden fra deres aktiviteter i fællesskabet. Men på den anden side har det også været med til at sætte fokus på projektets bæredygtighed. Foreningen er løbende i dialog med kommunen om en kontraktforlængelse, og bestyrelsen har et ønske om, at de involverede borgere i haven skal være en del af denne proces og aktivt tage stilling til havens udvikling: Med tiden kan der opstå en passiv attitude, hvis man ikke kender ejerforholdene og tager et ansvar, vurderer initiativtager Sandra Villumsen. De midlertidige projekters levedygtighed er derfor også afhængige af, at både ejerskab og engagement løbende videregives og udbredes. Dette er særligt relevant i de projekter, der PRAKSIS 50 51

27 involverer unge. Som Henriette Pilegaard fra Kultur og Erhverv i Sønderborg Kommune formulerer det: Det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge ikke er nogen, der bliver i flere år, men måske kun er der et par år, mens uddannelsen tages. Aktiviteterne er afhængige af ildsjæle. Men den løbende tilpasning og udvidelse af organiseringerne løfter også grupperne og giver dem bedre mulighed for indflydelse, da borgerne forholdsvist hurtigt modtager respons i Det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge ikke er nogen, der bliver i flere år, men måske kun er der et par år, mens uddannelsen tages. Aktiviteterne er afhængige af ildsjæle. Henriette Pilegaard fra Kultur og Erhverv, Sønderborg Kommune. sammen om at drive Ungdomscaféen. Her har et udtalt mål fra start været at nedbryde de mentale barrierer, der har eksisteret mellem de forskellige ungegrupperinger i byen og der har det fælles mødested i høj grad været med til at skabe et udgangspunkt for et nyt fællesskab. Det samme gør sig gældende på Lolland, hvor Den Gyldne Banan som udgangspunkt blot ønskede at lave en musikfestival. Interessen omkring aktiviteten voksede, og engagementet rækker nu ud over de midlertidige aktiviteter, og dermed nemmere kan opretholde deres engagement. den konkrete midlertidige aktivitet og skaber engagement blandt utilsigtede aktører. PRAKSIS Vi ser i samtlige ni cases, hvordan deltagerne over tid oparbejder en større viden og bedre kompetencer til at navigere i projektet. I Den Gyldne Banan på Lolland har der således været en udvikling fra, at de unge startede med at lave en musikfestival til, at de nu arbejder for et kommende ungdomshus. Aktiviteterne var således med til at mobilisere et engagement hos de unge selv, som senere er blevet udviklere af potentielle rammer for et fysisk fællesskab. Kommunen har - ved at indgå et samarbejde med de unge - understøttet lokale ildsjæle og deres midlertidige projekter, der bidrager til nye byrum og tværgående samarbejder. På den måde er der et tydeligt læringsperspektiv for borgerene i alle ni cases. En af de bærende motivationer for deltagerne har været at skabe steder, der rummer et socialt element og samtidig få en ramme at udfolde et fællesskab i. Fællesskabet opstår således i de midlertidige projekter, fordi man er sammen på samme sted og har det samme mål. Det ses eksempelvis i Sønderborg, hvor de unge på tværs af uddannelse er gået Rapporten peger i retningen af, at det primært er de ressourcestærke borgere, der er med til at starte projekterne op. Det kræver yderligere undersøgelser at afsøge, hvilke typer af borgere, der involverer sig hvornår og af hvilke grunde. Men meget tyder på, at det er de ressourcestærke, som er dem, der driver projekterne frem, hvorefter andre mindre ressourcestærke tilslutter sig. Derfor er inklusionsaspektet ved de midlertidige projekter vigtig at have for øje. Vi ser en tendens til, at der - når et projekt har eksisteret i et stykke tid - er mulighed for, at flere borgere bliver deltagende. Byhaven 2200 startede således med at skubbe nogle af de borgere, der førhen opholdte sig på arealet, ud, men har gennem det sidste år formået at få dem til at være aktive, centrale brugere af haven. Samme udvikling er sket på PB43, hvor lokalsamfundet løbende er blevet mere involveret i projektet. Således er der tegn på, at der er mulighed for at skabe en større social inklusion i de midlertidige projekter over tid. Billede fra Byhaven 2200, København N PRAKSIS 52 53

28 ANSVARSFORDELING MIDLERTIDIGHED FORDELER ANSVARET OG SKABER EJERSKAB Kommunerne skal uddele ansvar, og borgerne skal lære at tage ansvar, der er måske tale om en form for byopdragelse. Jesper Koefoed-Melson, partner GivRum PRAKSIS rfaringerne fra denne undersøgelse viser, at de midlertidige projekter, hvor Ekommunen har overdraget ansvaret til borgerne, er de projekter, hvor der tilsyneladende skabes mest ejerskab. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan og hvornår en kommune kan være med til at understøtte de aktiviteter, der foregår i de midlertidige projekter. Det giver god mening, at kommunen som ledende aktør kan være med til at understøtte en ønsket udvikling. Uanset hvor initiativet er opstået, kan der løbende være behov for sparring, hjælp og støtte til de involverede, eksempelvis i casen med Den Gyldne Banan, hvor kommunen selv har taget kontakt til de unge og tilbudt dem rådgivning. Også i Sønderborgs Ungdomscafé, i FredericiaC, i Østerpol, i Områdefornyelsen Østerbro, i Byens Rum og i Hvidovre understøtter kommunerne aktiviteterne. På PB43 har de to fastansatte en rådgivende rolle i forhold til stedets brugere, mens Byhaven 2200, som eneste case ikke har kommunen i en egentlig rådgivende funktion. Byhaven 2200, København N Hvidovre bymidte, Hvidovre Udviklingskonsulent Louise Bjerre fra FredericiaC forklarer en af hendes roller i det understøttende arbejde således: Jeg bruger meget tid på konflikter, da jeg er af den overbevisning, at det i et projekt som dette er vigtigt, at der ingen regler er i opstartsfasen. Det skal komme med tiden, så det er brugerne af haverne, der selv er med til at definere, hvordan vi skal gebærde os, når vi er i haven. Det er med til at motivere brugerne. Ifølge Jesper Koefoed-Melson, der er partner i bylivsorganisationen GivRum og som har været involveret i både projekterne på PB43, i Hvidovre og i Odense, kræver det at anvende midlertidighed som en inddragelsesmetode og som et ejerskabsinstrument, at der er støtte og vejledning til de borgere, der skal skabe de midlertidige aktiviteter i området: Det er utopisk at tro, at disse projekter kan være økonomisk og socialt bæredygtige fra startfasen uden tildelte ressourcer, men formår man at inddrage borgere og ildsjælene fra start i processen, giver det på sigt gode byer, vurderer han. Men det kan selvfølgelig være omkostningstungt at ansætte en person, som skal sætte aktiviteterne i gang, rådgive og være til stede, når der opstår konflikter. Derfor ligger der også en prioritering for hver enkelt kommune i forhold til at beslutte, hvor meget man vil satse på det midlertidige, og hvor mange ressourcer man vælger at sætte ind på at skabe et succesfuldt forløb. Alle de udvalgte cases demonstrerer, at understøttelsen af projekterne altså netværksledelsen er afgørende for, om initiativerne lykkes. Netværkslederens rolle som konfliktmægler og relationsskaber mellem hovedaktørerne er helt central. Det kræver nemlig en gensidig velvillighed fra parterne at kunne mødes og bidrage til andre aktørers agendaer. Netværksledelse og understøttelse af borgernes tilegnelse af demo kratiske medborgerkompetencer er et centralt aspekt af, om stederne trives eller ej. Men hvordan kan kommunerne facilitere de samarbejder, der opstår i midlertidige bydannelser uden at overtage initiativerne? Louise Bjerre fra FredericiaC beskriver en stor ambivalens mellem relationsopbygningen til brugerne og tanken om, at hun også skal lade brugerne styre projektet. Man skal lære folk at kende og huske deres fornavne. Man kan ikke sidde på sit kontor og planlægge udviklingen, man må ned og få fingrene i jorden. Derfor opstår der et paradoks. Det er enormt svært at aflevere og give slip på projektet. I Projekthuset Østerpol på Østmøn har det også været en øvelse for kommunen at overlade ansvaret til brugerne af huset. Troen på den fulde overdragelse, og dermed en anerkendelse af lokale kræfter, har været medvirkende til, at deltagerne har fået en stærk tilknytning til projektet. Repræsentanter fra husets mange forskellige foreninger har således dannet en husgruppe, der allerede i dag styrer projektet. I Vordingborg og Sønderborg har man formået at skabe en stærk konstellation mellem aktørene og et solidt engagement hos borgerne. Men hvordan er det muligt at give brugerne oplevelsen af ejerskab? I Hvidovre har kommunen netop igangsat aktiviteter i bymidten. Her er det borgerne, der skal bestemme, hvilke midlertidige aktiviteter der skal foregå, men øvelsen for kommunen de kommende år kommer til at være at lade borgerne komme på banen. Jesper Koefoed-Melson fra GivRum, der har været med til at igangsætte de midlertidige aktiviteter i Hvidovre, argumenterer for, at kommunerne lærer at give ansvaret fra sig, og at borgerne i denne proces bliver opdraget til selv at tage ansvar for udviklingen af deres by. Borgerne skal igennem en kulturændring. Kommunerne skal uddele ansvar, og borgerne skal lære at tage ansvar, der er måske tale om en form for byopdragelse, der går begge veje, forklarer Jesper Koefoed-Melson. Byens Rum, Aalborg PRAKSIS 54 55

29 AFPRØVNING MIDLERTIDIGHED GIVER MULIGHED FOR AT EKSPERIMENTERE OG ÆNDRE MENTALITETEN idlertidighed i byplanlægningen markerer et skifte fra planlægningen af Mbyerne ud fra et mantra om bygninger udformet i permanente, faste konstruktioner og materialer, til også at se på planlægning som aktiviteter og eksperimenter i mere løse former og konstellationer. Hverdagslivet spiller en stor rolle i den midlertidige tilgang til planlægningen af byerne: Som bisværme, der samles om et interessefelt i et kort øjeblik for derefter at bevæge sig videre og samles i nye konstellationer, er også den midlertidige, hverdagslivsbaserede byplanlægning organiseret i ikke-permanente strukturer. Den Gyldne Banan samlede fx unge fra Lolland, der havde umiddelbare ønsker om en musikfestival, men har senere hen mobiliseret interesserede i et nyt fællesskab: Ungdomshuset Plantagen. På havnen i Fredericia rykker plantekasserne rundt, så når en grund skal udvikles, finder de et nyt sted alt efter, hvor der er plads. Og i Byhaven 2200 skaber nysgerrighed hurtige, forbigående relationer fra de forbipasserende, mens andre brugere har en mere permanent tilknytning til haven. I den midlertidige og eksperimenterende tilgang til udvikling stilles der i lige så høj grad krav til processen som til resultatet. Testen eller afprøvningen af en løsning er derved i sig selv lige så meget målet i processen som i et færdigt resultat, der peger den bedste løsning ud. At eksperimentere handler om at gå fra idé til handling ved at tænke anderledes i ellers fastlåste processer, at prøve noget nyt af, og at være klar til at fejle. Når vi bruger eksperimentet som designmetode, har vi mulighed for at undersøge, hvordan forskellige tiltag vil komme til at fungere, men uden at bruge lang tid eller mange penge på at prøve dem af. Et eksempel på dette er Projekthuset Østerpol, som der ikke er investeret penge i - udover midler til et fyr. Projekthuset har formået at blive etableret uden store økonomiske midler, fordi borgere har doneret møbler og arbejdstimer af egen fri vilje. At eksperimentere indebærer nemlig, at man kan arbejde i en mindre skala og med færre omkostninger. Eksperimenter kan anvendes som enkeltstående initiativer, men de kan også ses som en ny måde at kvalificere byplanlægningen som fagfelt på. Et af de bærende argumenter for at arbejde med eksperimenter er, at der i dag bruges alt for mange penge på dyre anlæg, som ikke bliver brugt, eller på løsninger, der ender med at mangle brugere og opbakning. Som leder af Orange Innovation, Esben Danielsen, slår fast, er det ikke bare en mulighed, men helt nødvendigt, at vi i langt højere grad begynder at eksperimentere: Hvis man er bange for at starte med eksperimentet, så kan man egentlig bare se på, hvad der kommer ud af at gøre, som man plejer. Chancen for at det går galt, hvis man ikke tester, er meget større, end hvis man laver testen. At fortsætte med at gøre, som vi plejer, er altså ikke en brugbar løsning. Eksperimenter kan have mange formål: De kan vise, i hvilken retning man skal gå og derved føre til en permanent løsning, men de kan også blot have det formål at have en kvalitet i den periode, det foregår. At involvering og midlertidighed tænkes som reelle designredskaber, der muliggør en kvalificering af det permanente, er en central pointe, der strækker sig over alle de midlertidige projekter i denne publikation. I Realdania Bys publikation Midlertidige aktiviteter i byudviklingen kaldes princippet Den lærende by. Idéen er, at byen kan lære af de midlertidige anvendelser og indoptage erfaringerne i den permanente by. En case, som Realdania har været med til at støtte, er Grow Your City på havnen i Fredericia. Her havde man ikke på forhånd defineret, hvad de midlertidige aktiviteter skulle indeholde. I stedet var det afgørende, at de midlertidige aktiviteter blev udviklet og tog form efter byens interesser. Haverne har forhåbentlig en betydning for den fremtidige udformning af området. Jeg håber, de bliver en del af den nye bydel, siger Maria Skuladottir, der er bruger af stedet. Og succesen med de urbane haver har nu forgrenet sig langt ind i de fremtidige planer for udviklingen af området, således at urban farming planlægges både i en centralt beliggende offentlig park, i gårdrummene, på tagene og på facaderne i selve karrébebyggelsen. Visioner, der ikke var tiltænkt fra start, men som er en direkte afledt konsekvens af læringen fra det midlertidige initiativ. PB43, København S PRAKSIS Et af de bærende argumenter for at arbejde med eksperimenter er, at der i dag bruges alt for mange penge på dyre anlæg, som ikke bliver brugt, eller på løsninger, der ender med at mangle brugere og opbakning. PRAKSIS 56 57

30 PRAKSIS Realisering og implementering af idéer handler altså ikke kun om at finde ét endeligt design eller én proces. Den mest centrale pointe er, at selve formålet med det midlertidige og eksperimentet også er at fejle - og at lære af disse fejl. Pointen er, at midlertidige løsninger ikke er uforpligtende fjollerier, men skal bruges strategisk alt efter, hvor i processen man befinder sig. I nogle faser af processen er der således brug for at skabe variation og mangfoldighed i ellers låste løsningsmuligheder, mens der på andre tidspunkter er behov for mere evaluerende aktiviteter for at kunne prioritere, samle fokus og skabe et beslutningsgrundlag, eksempelvis når det bedste fra flere eksperimenter samles i ét løsningsforslag. Med det midlertidige som procesredskab insisterer man på at holde processen åben, så flere idéer kan afprøves og med tiden tilpasses og justeres. Denne tilgang ser vi i Aalborg, hvor det for entreprenørfirmaet A. Engaard A/S, der økonomisk står bag Byens Rums benyttelse bygningen på havnen i Aalborg, i høj grad er værdien af det, der er her og nu, der står højest på dagsordenen: Vi tror på, at det har en kommerciel værdi for os. Det handler om, at det er vigtigt i en omdannelsesproces, at der løbende sker noget på stedet. Ellers sker der jo ikke så meget på en industrihavn. Når folk har været på stedet og set, hvad det sted kan, så vil de måske også gerne flytte derhen, siger direktør i A. Engaard A/S Asger Enggaard. Andre steder er tilgangen en måde at afdække nye udviklingsmuligheder på. Et aktuelt spørgsmål for mange kommuner er, hvorvidt bygninger skal rives ned eller bevares. Vordingborg Kommune står overfor en udfordring med både affolkning og tomme bygninger. Landsbyplaner for Østmøn er en indsats, som er rettet mod at håndtere denne udvikling, og Østerpol er et projekt under dette. Kommunen stillede sig selv spørgsmålet om, hvordan der kunne være perspektiver for midlertidige projekter og borgerinddragelse i nedrivningstruede bygninger. Her er Østerpol kommunens forsøg på opbygge inspirerende rammer i nedrivningstruede bygninger og måske komme med mulige bud på, hvordan både Pointen er, at midlertidige løsninger ikke er uforpligtende fjollerier, men skal bruges strategisk alt efter, hvor i proces sen man befinder sig. de tomme bygninger, men også de lokale fællesskaber kan få nyt liv. Andre steder, hvor projekterne har levet lidt længere tid, har de forhåbninger om kommende udviklingsmuligheder, som projekterne byggede på, vist sig ikke at holde stik. På Amager, hvor PB43 holdt til indtil foråret 2015, har den hollandske ejer solgt grunden, der fremover skal benyttes som lagerhotel. PB43 nåede således i fire år at præge området i det, der viste sig at være en tidsbegrænset, midlertidig konstellation. I Hvidovre er de midlertidige aktiviteter tænkt som en prototype. At lave en prototype vil sige, at man foretager simuleringer af mulige løsninger, som kan være med til at give nogle konkrete oplevelser af, hvordan en idé vil fungere. Vi ser de midlertidige aktiviteter som en slags prototyper, så investorerne kan se, hvad de får. Det midlertidige arrangement er med til at vise os som kommune såvel som investorer, hvad der også kan puttes ind i projektet, fortæller planchef Jana Eger Schrøder og fortsætter: Vi skal danne et showroom, så bymidten viser, hvad Hvidovre Bymidte er for et sted samt udvikle en bymidte, som borgerne har ejerskab til. Samme tænkning gør sig gældende i Sønderborg, hvor aktørerne pt. arbejder på at oversætte den midlertidige café til et permanent projekt, som baserer sig på de mange erfaringer, man allerede nu har gjort i forbindelse med prototypen. EFTERSKRIFT DEN NYE MÅDE AT DRIVE BY PÅ? A t midlertidighed og det permanente nødvendigvis står som hinandens modsætninger, er en forståelse, der nuanceres af de ni cases i rapporten. Selvom en midlertidig aktivitet kun intervenerer og manifesterer sig gennem et par timer, en dag, en uge eller et år, kan den midlertidige aktivitet demonstrere, at der er et potentiale for en bestemt aktivitet i et givent rum. Midlertidige interventioner kan derved påvise en efterspørgsel på forskellige aktiviteter og udfoldes som permanente tiltag. På mange måder er det midlertidige derfor også billedet på en ny måde at drive by på. En by som hele tiden udvikler sig og bliver til. Det siger næsten sig selv, at denne nye måde at betragte planlægningen på også stiller nye krav til dem, som skal organisere og udmønte udformningen af byerne. Som direktør i Dansk Byplanlaboratorium Ellen Højgaard Jensen formulerer det: En god plan regulerer, så vi ikke får uhensigtsmæssigheder, og det er grundgrebet i planlægningen. Men det måtte gerne blive en mere integreret del af planlægningsprocessen, at man vender den om, så man i stedet planlægger netop for at få noget til at ske eller for at skabe nogle rammer for fællesskabet. I Danmark er vi endnu ikke langt i forhold til at lave midlertidige planer, som kan åbne op for eksperimenter og ikke-permanente løsninger. Planlægning og regulering er koblet tæt sammen, hvilket har givet byplanlægningsprocesser ry for at være meget omstændelige og langsommelige. Eksperimenter og midlertidighed skal selvfølgelig ikke bare ende som en undskyldning for ikke at gøre tingene grundigt nok, men alligevel er der et potentiale i at eksperimentere mere og bygge mindre, som endnu ikke er forløst i en dansk kontekst. Som Ellen Højgaard Jensen formulerer det: Vi skal i gang med at lave midlertidige planer, som kan åbne op for eksperimenter og ikkepermanente løsninger. I planlægningen har vi tradition for at planlægge for evigheden og det skal vi nok holde op med. Huse, veje, alt er altid tip-top og kan holde i 100 år men det behøver det måske ikke altid at kunne. Eksperimentet er nogle steder rigtig vigtigt og eksperimenter kan have mange formål: De kan vise, i hvilken retning man skal gå og føre til en permanent løsning. Men eksperimentets formål kan også bare være at have en kvalitet, imens det foregår. At sætte byudviklingsprojekter i spil gennem midlertidige projekter er også en måde at skabe mulighed for en magtforskydning mellem planlæggere og borgere på. Borgernes idéer kan afprøves relativt hurtigt og uden de store omkostninger, hvilket for eksempel kan gøre, at et områdes beboere er i stand til på en tilgængelig og nem måde at påvirke deres nærmiljø. Kun gennem en afprøvning kan påstande om behov underbygges eller fejes af bordet. Risikovilligheden fra en forvaltnings side vil ofte være højere, når der er tale om eksperimenter med et fastlagt sluttidspunkt, end den er i forbindelse med mere fastlagte projekter. På mange måder er det midlertidige derfor også billedet på en ny måde at drive by på. En by som hele tiden udvikler sig og bliver til. EFTERSKRIFT 58 59

31 LITTERATURLISTE ARTIKLER Arnstein, Sherry (1969): A Ladder of Citizen Participation, JAIP, Vol. 35, No. 4, pp Bruus-Thomsen et al. (2011): Midlertidigt byliv Hvorfor det? I Byplan nr.2 juni 2011/63. årgang, pp Hald Larsen, Stine (2014): Samskabelse er en forhandlingsproces, nyhedsbrev fra KL, d Marling, Gitte (2010): Den kulturelle podning af danske byer performativ arkitektur og mangfoldig bykultur, i tidsskriftet K&K: Kultur og Klasse, Vol. 38, nr. 109, pp Samson, Kristine (2013): Temporary Urban Spaces and Ephemeral Gestures, i Henrys Dream paper PUBLIKATIONER & RAPPORTER Hausenberg (2008): Midlertidige aktiviteter som værktøj i byudviklingen, for Tænketanken for infrastruktur og byudvikling i 2037, Århus Kommune. Metopos by- og landskabsdesign (2009): Mental byomdannelse - Midlertidig anvendelse som kick starter for en omdannelsesproces, udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet. Larsen, Jan Lilliendahl m.fl. (2009): Urbane Brakzoner & Trøffelsvin om det uformelle bylivs rolle i byudviklingen, Forlaget Supertanker. BØGER Florida, Richard (2002): The Rise of The Creative Class, Perseus Books Group. Madsen, Lise Juul m.fl. (2014): Med hverdagslivet som designpraksis en bog om unge og byplanlægning, Forlaget PB43. Oswalt, Philipp m.fl. (2013): Urban Catalyst: The Power of Temporary Use, DOM Publishers. Overmeyer, Klaus Red. (2007): Urban Pioneers: Temporary Use and Urban Development in Berlin, Berlin Jovis Verlag. Supertanker m.fl. (2014): Urban Co-creation Charlottekvarteret, Nyt Nordisk Forlag. Toft-Jensen, Marie m.fl. Red. (2012): Byen bliver til en urban håndbog, Forlaget PB43. Zukin, Sharon (2010): Naked City, Oxford University Press. FOTO Denne publikation er blevet til med generøs udlån af billeder fra de medvirkende cases. Tak for brug. Forsidebillede Kirstine Guldager Madsen (Byens Rum) Byhaven2200: s. 6-7, 14, 19, 45, 50, 53, 54 Den Gyldne Banan: s. 41 FredericiaC (Grow Your City): s. 14, 15, 16, 23, 25 GivRum (Hvidovre Bymidte): s. 26, 27, 54 Hviid, Majken (PB43): s Madsen, Kirstine Guldager (Byens Rum): s. 28, 29, 55 Matějovský, Tonda (PB43): s. 15, 42, 43, 48-49, 57 Områdefornyelsen Østerbro: s. 21, 31, 37, 51 Sanggaard, Mette (PB43): s. 2-3, 39 Sønderborg Ungdomscafé: s. 35 Østerpol: s. 33, LITTERAT Realdania By (2013): Midlertidige aktiviteter i byudvikling. 60

32 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: ww.mbbl.dk