MIDLERTIDIGHED NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING BYPOLITIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIDLERTIDIGHED NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING BYPOLITIK"

Transkript

1 MIDLERTIDIGHED NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING BYPOLITIK

2 MINISTERENS FORORD Denne publikation er udarbejdet af 12byer for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter TEKST: 12byer ved Mette Nerup, Anne Sofie True og Lise Juul Madsen Tak til alle interviewpersoner for deres medvirken LAYOUT: Rikke Winkler Nilsson ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED: Thomas Konradsen (Grow Your City & Hvidovre Bymidte) Louise Heebøll (Byens Rum & PB43) Sune Crammond (Områdefornyelsen Østerbro) TAK FOR HJÆLPEN MED BAGGRUNDSINFORMATION TIL: Stadsarkitekt ved Københavns Kommune, Tina Saaby Direktør i Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen Innovationsdirektør i Orange Innovation, Esben Danielsen Lektor ved Kunstakademiets Designskole, Joachim Halse TAK TIL Louise Storgaard Hansen, Ole Hilden og Sasha Streiff for hjælp med empiriindsamling (Den Gyldne Banan) D en midlertidige byudvikling er gået fra at være et storbyfænomen præget af urbane pionerer til at have fået sit fodfæste rundt i hele landet, i både byer og landdistrikter. Det er en rigtig positiv udvikling, da det midlertidige har vist sig som en både spændende og nærværende måde at bruge byens rum og de tomme bygninger eller grunde, og som metode til at skabe byliv og inddrage borgere i byudviklingen. Nærværende rapport understreger midlertidighedens styrker gennem ni cases fra hele landet gennem nøgleordene Praksisfællesskab, Engagement, Ansvarsfordeling og Afprøvning. De forskellige cases viser spændvidden og mulighederne i de midlertidige aktiviteter, hvad enten det er kommunerne selv, der igangsætter aktiviteterne eller anvender det strategisk, eller om det er borgere, der går sammen om midlertidige projekter. Tænketanken 2025 BYENs anbefaling Dyrk det midlertidige eksperiment peger på, at man skal opfordre til øget risikovillighed og dynamiske eksperimenter i byens rum. Ikke mindst fordi det styrker dialogen om byens udvikling, og fordi det opfordrer til fællesskaber i byen og aktiv deltagelse. For mig er dette centrale pointer. Midlertidigheden er et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre en både tidlig og aktiv borgerinvolvering. Samtidig muliggør midlertidighed også nye fællesskaber og skaber engagement. Det kan dog være svært for den enkelte at sætte gang i sådan en proces, og derfor er de gode eksempler vigtige til at vise vejen frem. Jeg håber derfor, at både kommuner, foreninger og borgere vil lade sig inspirere af de forskellige cases, og af rapportens anbefalinger til arbejdet med midlertidighed. Rigtig god læselyst. Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter. PB43, København S FORORD 3

3 INDHOLD S.3 Ministerens forord S.5 S.6 Konteksten for det midlertidige S.8 Hvem tager initiativet? S.8 De tre typer af midler tidighed S.13 De fire nøglebegreber S.14 Midlertidighed kan styrke borgerind dragel se, fordi... S.16 Midlertidighed i byplanlægningen: Teoretisk afsæt S.18 Midlertidighed som designredskab S.21 S.22 Den strate giske midlertidighed S.24 FredericiaC: Byhaverne på havnen det grønne i det grå S.26 Hvidovre: Midlertidighed som grundlag for helhedsplan S.28 Aalborg: Når grundejeren tager medansvar for byens udvikling S.30 Den samskabende midlertidighed S.32 Møn: Mod og tillid kan føre til fuldstændig overdragelse af bygninger S.34 Sønderborg: På vej mod et permanent ungdomssted S.36 Odense: Parkeringsplads og forladt bygning bliver ramme om en fælles identitet I denne rapport kan du læse om muligheden for at styrke borgerinddragelse i byudvikling gennem midlertidige» aktiviteter. Vi har undersøgt, hvordan og hvorfor midlertidig byudvikling kan give gode muligheder for tidlig og aktiv borgerinvolvering, ligesom vi har set på, hvordan mulighederne for borgerinvolvering i den fysiske omdannelse af byen i forbindelse med midlertidig byudvikling kan styrkes. I rapporten er der indsamlet i alt ni cases fra hele landet, der på forskellig vis viser, hvordan midlertidige byudviklingsprojekter er startet op, hvilke former for engagement hos borgerne projekterne er med til at skabe, og hvordan projekterne er organiseret. Særligt vigtig er understregningen af, at midlertidige byudviklingsprojekter kan have et forskelligt udspring. Der er således stor forskel på, hvem der er med til at starte et projekt. For at tydeliggøre denne forskellighed har vi valgt at arbejde med tre typer af midlertidigheder: En strategisk midlertidighed En samskabende midlertidighed S.38 Midlertidighed som en bottom-up bevægelse Midlertidighed som en bottom-up bevægelse S.40 Lolland: Ungt initiativ får musikmiljø og samarbejde til at gro S.42 København S: Kreativ samarbejdskultur i nye klæder S.44 København N: Når byen bliver spiselig Desuden giver rapporten fire anbefalinger til, hvordan arbejdet med midlertidighed kan være med til at styrke borgerinddragelse, fordi det midlertidige: DET KAN VI LÆRE AF PRAKSIS S.46 S.48 Praksisfællesskaber S.48 Midlertidighed kan skabe nye kulturer for medborgerskab S.51 Engagement S.51 Midlertidighed spreder og forankrer engagement S.54 Ansvarsfordeling S.54 Midlertidighed fordeler ansvaret og skaber ejerskab S.56 Afprøvning S.56 Midlertidighed giver mulighed for at eksperimentere og ændre mentaliteten S.59 Efterskrift: Den nye måde at drive by på? S.60 Litteraturliste 1. Understøtter praksisfællesskaber 2. Skaber engagement 3. Fordrer ansvarsfordeling og 4. Muliggør afprøvning Vi håber, at rapportens konklusioner kan være med til at fremme et yderligere fokus på arbejdet med midlertidighed i byudviklingen og dens potentialer i forhold til borgerinvolvering. 5

4 KONTEKSTEN FOR DET MIDLERTIDIGE Byhaven 2200, København N ver hele landet sætter de midlertidige initiativer i byudviklingen sine spor med vidt forskellige udgangspunkter og i en bred vifte af organiseringsformer. I rapporten her kan du læse om projekter fra hele landet: Lige fra det kommunalt initierede Østerpol (et landsbyfællesskab i Borre på Østmøn) til Byhaven 2200 i København, der er startet op af to kvinder, som gerne ville udfordre forbrugstanken og engagere en række borgere som aktive medskabere af lokalsamfundet. Projekterne opfylder forskellige behov hos de borgere, der deltager, ligesom de er initieret fra forskellige udgangspunkter. Denne publikation giver et indblik i den store diversitet, der er at finde i samtidens mange midlertidige initiativer, som i disse år afprøver nye veje for udviklingen af byerne, og som på forskelligvis er med til at skabe nye fællesskaber i alle dele af samfundet. 6 Mange af projekterne, som præsenteres her, er opstået ud fra et ønske om at skabe konkrete, fysiske fællesskaber: Mødesteder, der er behov for nu og her, hvor udnyttelsen af tomme bygninger er en oplagt måde at kickstarte en proces på uden om langsommelige sagsbehandlinger, der følger med permanente aftaler. Eksempler på midlertidige anvendelser er Østerpols ibrugtagelse af en ellers nedrivningstruet bygning, anvendelsen af et tomt butikslokale i gågaden i Sønderborg by til en ungdomscafé og den forladte Lakfabrik, der i godt fire år har huset arbejdsfællesskabet PB43 på Amager i København. Også foreningen fra Lolland Den Gyldne Banan arbejder blandt andet for at skabe et fysisk mødested for unge. I Hvidovre forsøger kommunen at gentænke mulighedsrummet for brugen af byens kultursted Risbjerggård, i Odense er en parkeringsplads og en forladt COOP-bygning centrum for lokalt drevne fællesskaber, og på havnen i Aalborg holder Byens Rum til i en gammel industribygning. Byhaven 2200 på Nørrebro i København og Grow Your City-haverne, som ligger på havnen i Fredericia, er ligeledes mødesteder, og de er vokset ud af ønsker om at skabe rekreative områder, hvor borgerne kan få fingrene i jorden. Vi oplever, at der er sket et skifte i den måde, det midlertidige bliver tænkt og praktiseret på. Fra at være et storbyfænomen genfindes midlertidige aktiviteter i alle afkroge af landet og i langt flere former og kontekster end alene som ibrugtagning af forladte bygninger. Midlertidighed som aktivitet i byudviklingen handler derved både om at byggemodne og om at fællesskabsmodne områder i byerne. De ni cases afspejler således den diversitet, der er i de projekter, som i disse år opstår som led i udviklingen af de danske byer. Og arbejdsfeltet, hvori man som for eksempel byplanlægger udøver byplanlægningen, udvides således også, så byens udvikling i høj grad handler om både bygninger og de fællesskaber, som bygningerne kan huse. O 7

5 HVEM TAGER INITIATIVET? 1. DEN STRATEGISKE MIDLERTIDIGHED or at tydeliggøre hvem der er initiativtager til de midlertidige aktiviteters Fudspring, og hvordan borgernes engagement opstår og spredes, har vi opdelt midlertidighed som begreb ud fra tre typologier. 1. Den strategiske midlertidighed 2. Den samskabende midlertidighed 3. Midlertidighed som en bottom-up bevægelse Opdelingen sætter fokus på, hvor initiativet til de midlertidige projekter tages, hvordan ansvarsfordelingen er, og hvordan fællesskaber kan opstå. Der bliver i modellen skelnet mellem, hvem der tager initiativet til at skabe de midlertidige projekter. Der er stor forskel på, om det er borgeren, kommunen eller investoren eller aktørerne i et samarbejde, der tager initiativet og lægger energi, tid og ressourcer i at bygge et engagement og et ejerskab op om det midlertidige projekt, der måske senere skal omformes til et mere permanent byudviklingsprojekt. Når vi sondrer mellem tre former for midlertidighed, er det blandt andet for at se på de forskellige former for engagement og fællesskab, der kan opstå ud fra de midlertidige aktiviteter. Men det er ligeså meget en måde at anskueliggøre, hvordan en aktør, som for eksempel en kommune, bedst muligt kan understøtte det midlertidige og de idéer, som borgerne, der er involveret, har. Derfor er der også en række træk, der går igen på tværs af de tre typologier, og som altså ikke kan adskilles så skarpt i praksis, som de bliver i denne model. 1. INITIATIVTAGER 2. MIDLERTIDIG AKTIVITET 3. BORGERINVOLVERING M idlertidighed som et strategisk redskab er efterhånden en afprøvet metode i planlægningsprocesserne i dag. I denne undersøgelse gives tre eksempler på denne type midlertidighed: Hvidovre Bymidte, Byens Rum i Aalborg og Grow Your City i Fredericia. Den strategiske midlertidighed har ofte følgende karaktertræk: INITIATIVTAGER Initiativtager er en formel organisation, kommune eller privat developer/grundejer. ORGANISERING Initiativtager orkestrerer processen og sætter rammerne for, hvilke midlertidige aktiviteter der er mulige. FORDELING AF ANSVAR Ansvarsfordelingen er spredt ud på færre mennesker end i projekter, der har en mere samskabende eller bottom-up-karakter. ENGAGEMENT Engagement fra øvrige aktører skal etableres af initiativtager, for eksempel kommunen. BORGERINVOLVERING Det vil ofte være traditionelle aktive borgergrupper og grupperinger, der allerede er organiseret i foreninger, klubber eller lignende, som involverer sig i første omgang. MÅL De midlertidige aktiviteter har et konkret formål og er en del af en større udvikling, for eksempel som byggemodning. Illustration af aktører Tre typer af midlertidighed. Udarbejdet af 12byer 8 9

6 2. DEN SAMSKABENDE MIDLERTIDIGHED 3. MIDLERTIDIGHED SOM EN BOTTOM-UP BEVÆGELSE t arbejde med en samskabende midlertidighed vinder stadigt mere indpas Ai byplanlægningen. I de samskabende projekter samarbejder aktører på tværs. For eksempel kan en gruppe borgere og en kommune gå sammen om at udvikle et projekt, der senere kan udbredes til at omfatte en større borgergruppe. Her kan det midlertidige være et redskab til at opnå et større mål for eksempel udvikling af lokal identitet eller fællesskab. I rapporten inddrages eksemplerne: Østerpol på Møn, Sønderborg Ungdomscafé og udviklingen af områdeløftet på Østerbro i Odense. De grundlæggende karaktertræk ved den samskabende midlertidighed er: D enne midlertidighedstype har referencer til de projekter, som tidligere blev iværksat af urbane pionerer, som bliver omtalt i afsnittet "Midlertidighed i byplanlægningen: Teoretisk afsæt". I dag er initiativtagerne en mere mangfoldig gruppe, der dog ofte er drevet af en hobby, en interesse, en politisk overbevisning eller en kunstnerisk orientering. De tre eksempler, der bruges i indeværende undersøgelse, er: Den Gyldne Banan på Lolland, Byhaven 2200 og PB43, begge i København. INITIATIVTAGER Initiativtageren kan både være kommune eller en borger/borgergruppe. ORGANISERING Ofte er borgerengagementet drevet af en egeninteresse, hvilket også betyder, at gruppen ofte besidder en række relevante kompetencer. FORDELING AF ANSVAR Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at få sat disse kompetencer i spil i udviklingsprocessen. Samtidig skal kommunerne til tider turde at give ansvaret fra sig. ENGAGEMENT Engagementet fra de involverede aktører eksisterer i et samspil, der naturligt vil ændre sig over tid, afhængig af eksempelvis borgernes behov for støtte til bestemte initiativer. BORGERINVOLVERING Samskabelse betyder en højere grad af samarbejde frem for involvering af borgere. Ansvarsfordelingsgraden kan derfor være højere, end når der er tale om den strategiske midlertidighed, hvilket kan have en positiv indvirkning på ejerskabet til projektet. MÅL De midlertidige aktiviteter kan igangsættes fra eksempelvis en kommune uden en klar forestilling om, hvad resultatet skal blive for eksempel som en måde at teste behov eller efterspørgsel. INITIATIVTAGER Initiativet tages selvstændigt af en borgergruppe, som kan være formelt eller uformelt organiseret. ORGANISERING Projekterne kan ikke styres i forhold til en overordnet plan, men skal have lov til at udvikle sig på egne vilkår. Kommunerne kan med tiden involvere sig i projekterne på mere eller mindre regulerende vis afhængig af projektets karakter og borgergruppens behov. FORDELING AF ANSVAR Kommunens vigtigste opgave er at understøtte gruppens arbejde gennem rådgivning, sparring eller konkrete udlån af eksempelvis byggeredskaber. ENGAGEMENT Der er et stærkt ejerskab til projekterne fra borgergruppernes side. BORGERINVOLVERING Midlertidigheden sikrer, at tingene kan ske nu og her, imens motivationen og engagementet er til stede. MÅL Målet er ofte at samles i et fællesskab om et her-og-nu behov uden restriktioner fra formelle organisationer

7 DE FIRE NØGLEBEGREBER PB43, København S R apportens ni cases eksemplificerer, hvordan involvering, organisering, ansvar og engagement opstår og dannes forskelligt ud fra de midlertidige aktiviteter. Samtidig har det været muligt at udtrække fire nøglebegreber, der viser en opmuntrende mulighed for at udvide vores forståelse af, hvilke fællesskaber de midlertidige projekter kan være med til at skabe, og hvordan midlertidighed kan øge borgerinddragelsen. De fire nøglebegreber som casene sætter fokus på, er Praksisfællesskaber Engagement Ansvarsfordeling Afprøvning 12 13

8 MIDLERTIDIGHED KAN STYRKE BORGERIND DRAGEL SE, FORDI: DET FORDRER ANSVARSFORDELING Byhaven 2200, København N Grow Your City, FredericiaC DET UNDERSTØTTER PRAKSISFÆLLESSKABER MIDLERTIDIGHED KAN SKABE NYE KULTURER FOR MEDBORGERSKAB De midlertidige aktiviteter er ofte konkrete og dermed lettere at forholde sig til som ikke-fagperson. Aktiviteterne er orienteret omkring personlige interesser hos borgerne, og en af de særkender, der er ved det midlertidige, er, at borgerne samles omkring det at handle altså at gøre noget sammen. Således bliver borgerinvolveringen i den fysiske omdannelse af byen, der tidligere har været meget dialogbaseret, mere handlingsorienteret, og borgerne agerer i det, vi betegner som praksisfællesskaber. I disse fællesskaber opbygges nye fysiske og mentale rum, hvor det bliver muligt at øge læring, deltagelse og indflydelse hos borgerne. DET SKABER ENGAGEMENT MIDLERTIDIGHED SPREDER OG FORANKRER ENGAGEMENT De midlertidige aktiviteter er kendetegnede ved at blive iværksat hurtigt. Dette er med til at opretholde engagement hos borgerne, da byplanlægningens traditionelle barrierer med langsommelige processer på sin vis kan ophæves. Casene illustrerer, hvordan de midlertidige aktiviteter løbende vokser i omfang og intensitet. Det betyder, at der i de midlertidige projekter er mulighed for, at flere borgere kan inkluderes løbende i projektet. Samtidig højner projektet en forståelse af, hvad det vil sige at være en aktiv medborger. Hvor de midlertidige aktiviteter tidligere ofte antog en konkret fysisk form, har de i dag også fået et socialt aspekt. De midlertidige organiseringer af eksempelvis frivillige borgere, der engagerer sig nu og her, kan føre forskellige former for fællesskaber med sig nogle, der knytter sig til enkelte, kortvarige projekter andre, der rækker ud over de konkrete, fysiske midlertidige aktiviteter og skaber engagement og ejerskab blandt uventede og utilsigtede aktører. MIDLERTIDIGHED FORDELER ANSVARET OG SKABER EJERSKAB De midlertidige projekter, hvor kommune eller initiativtager har formået at trække sig og overlade ansvaret til borgerne, er de projekter, hvor der tilsyneladende opstår mest ejerskab og lyst til at være en del af fællesskabet. Derfor er det afgørende at kunne fordele ansvar mellem parterne. Mentalt er det nemmere at overgive ansvaret og afprøve nye ting, når der er tale om midlertidige projekter, fordi man som initiativtager ikke løber en lige så høj risiko som ved mere permanente projekter. Samtidig er understøttelsen af de midlertidige aktiviteter vigtig. Vi benævner denne understøttelse netværksledelse, som en måde at forstå en af de centrale funktioner, der er med til at understøtte de midlertidige projekter: Om det er kommune, den private investor eller en forening, der står bag den rådgivende understøttende funktion, er mindre vigtig. PB43, København S Grow Your City, FredericiaC DET MULIGGØR AFPRØVNING MIDLERTIDIGHED GIVER MULIGHED FOR AT EKSPERIMENTERE OG ÆNDRE MENTALITETEN Det midlertidige projekt skaber et rum, hvor der er plads til at eksperimentere med forandringer og nye innovative løsninger. At eksperimentere indebærer, at man kan arbejde i en mindre skala og med færre omkostninger. Eksperimenter kan anvendes som enkeltstående initiativer, men de kan også ses som en ny måde at kvalificere byplanlægningen som fagfelt på. Med det midlertidige som procesredskab insisterer man nemlig på at holde processen åben, så flere idéer kan afprøves og med tiden tilpasses og justeres. casepræsentationerne ser vi en masse tegn, der tyder på, at midlertidighed tilbyder»i et stort potentiale for nye, anderledes fællesskaber omkring etableringen og udviklingen af det byggede miljø. De tre typologier og de fire nøglebegreber er udviklet og opstillet i forbindelse med rapportens erkendelser omkring midlertidige aktiviteter samt 12byers tidligere erfaringer med borgerinddragelse i byudvikling. De næste sider belyser udviklingen af midlertidighed som begreb gennem eksisterende litteratur. De ni cases præsenteres herefter, udfoldet i tre afsnit, som knytter sig til rapportens tre typer af midlertidighed. Som afslutning bliver rapportens fire nøglebegreber udfoldet i relation til rapportens cases. 15

9 MIDLERTIDIGHED I BYPLANLÆGNINGEN TEORETISK AFSÆT Midlertidighed er et ofte benyttet begreb inden for byplanlægning, men betydningen af og formålet med det varierer ofte. Forskellene er både afhængige af hvem, der arbejder med midlertidighed, men også hvornår begrebet er blevet brugt. I det følgende skitseres begrebets udvikling, som det fremgår af den eksisterende litteratur, gennem en række nedslag. urbane voids. Denne anvendelse kan tage forskellig karakter og blandt andet udmøntes som kunstudstillinger, midlertidige caféer og urban gardening (Overmeyer 2007). OVERGANG TIL STRATEGISK MIDLERTIDIGHED Effekten af midlertidig ibrugtagning viste sig at kunne betale sig. Den opfylder ikke kun den kreative klasses behov for billig husleje, men skaber ny opmærksomhed på ellers affolkede byområder. Midlertidig benyttelse er ofte med til at skubbe til de gængse opfattelser af, hvad et område kan bruges til, og er på den måde med til at etablere nye, mere kreative stedsidentiteter. Det styrker bylivet og kan desuden benyttes som en del af en byggemodningsproces (Samson 2013, Metopos 2009). I rapporten "Urbane brakzoner og Trøffelsvin" fra 2009, som er skrevet af byudviklingsgruppen Supertanker, bliver det beskrevet, hvordan en bys urbane pionerer i rapporten benævnt som trøffelsvin kan ses som første led i bylivets fødekæde: Trøffelsvinene identificerer og igangsætter potentialeområderne, MIDLERTIDIGHED I SIN VORDEN I 2002 skrev den amerikanske professor i urbane studier Richard Florida bogen "The Rise of the Creative Class". Bogen indfangede et skift i tilgangen til byplanlægning: Hvor planlægningen tidligere handlede om funktionalistiske og rationelle idealer, sætter Florida fokus på kunsten og kulturen som afgørende for byers kvaliteter og udviklingspotentialer. Midlertidigheden i byplanlægningen knyttede sig til overgangen fra industrisamfund til videnssamfund og var hovedsageligt at finde i storbyer. Denne tendens var også at finde i dansk kontekst, hvor blandt andet Københavns havn i løbet af 1990 erne udgjorde scenen for en række midlertidige aktiviteter. I denne periode voksede midlertidige benyttelser frem i nye, mindre konfliktprægede versioner, end det var tilfældet med 1980 ernes Bz-bevægelser, der ofte var i direkte konfrontation med politi og myndigheder. Synet på byen ændres i løbet af 1990 erne, så sociale og kulturelle aktiviteter også blev set som en væsentlig del af det, der udgør en by (Hausenberg 2008). Events, happenings og andre kulturelle oplevelser i byen, som tidligere blev iværksat af kunstnere og andre by-pionerer, fik pludselig kommunerne og andre mere organi serede aktører som afsendere (Bruus- Thomsen et al. 2011). Udviklingen skete i en bevægelse, hvor tankerne fra oplevelsesøkonomien blev flettet ind i udmøntningen af byudviklingen (Marling et al. 2009, Zukin 2010). I kølvandet på denne udvikling blev fokus på midlertidighedens potentialer også større. I første omgang i form af kreative aktører, der slog sig ned i gamle, ubenyttede bygninger mod en billig husleje (Toft-Jensen & Andersen 2012, Overmeyer 2013). Udmøntningen af midlertidige anvendelser sker ofte gennem udfyldning af byens tomme rum, de såkaldte På tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung imellem- benyttelse, hvilket understreger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget, der følger før, og noget, der følger efter. Og det er netop aktiviteternes relation til det som var, og det som kan komme, der gør dem interessante i byudviklingssammenhæng. Hausenberg 2008 Grow Your City, FredericiaC der ellers ligger brak, og de arbejder aktivt inden for disse områders relativt frie rammer (Lilliendahl Larsen & Frandsen 2009). I løbet af de seneste år er blandt andet kommunerne begyndt at bruge midlertidighed som et strategisk redskab. Det betyder, at midlertidighed benyttes aktivt i byudviklingen, hvor netop kulturelle og kunstneriske events og aktiviteter anvendes mere formålsrettet. Udviklingen åbner for nye muligheder i planlægningsprocesserne, hvor en tænkning, inspireret fra designverdenen, vinder frem. Midlertidighed kobles i stigende grad til begreber som co-creation, samskabelse og brugerdrevet innovation (Madsen et al. 2014, Hald Larsen 2014, Supertanker 2014). I rapporten "Midlertidige aktiviteter som værktøj i byudviklingen" (2008) beskriver forfatterne fra konsulentvirksomheden Hausenberg udviklingen således: På tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung imellem-benyttelse, hvilket understreger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget, der følger før, og noget, der følger efter. Og det er netop aktiviteternes relation til det som var, og det som kan komme, der gør dem interessante i byudviklingssammenhæng

10 MIDLERTIDIGHED SOM DESIGNREDSKAB R elationen mellem det midlertidige, og det der kommer efter, betones i stigende grad i takt med, at midlertidigheden bruges som et designredskab. Dette gøres gennem mock-ups og 1:1-afprøvninger, hvor mulige løsninger testes i beta-versioner forud for et endeligt byggeri. Parallelt med denne udvikling bliver midlertidighed også udbredt i byudviklingsprojekter, hvor afsenderne ikke længere er de urbane pionerer, men derimod kommuner og private investorer og grundejere (Realdania By 2013). Ved at bruge midlertidigheden som designgreb og udviklingsmetode åbnes nye muligheder for involvering af flere typer aktører i byplanlægningen. Det, at der langsomt spirer forsøg frem, hvor brugerne aktivt involveres, viser, hvordan midlertidigheden også kan spille en rolle i forhold til at skabe øget ejerskab og ikke mindst bedre fysiske bymæssige resultater (Madsen et al. 2014). En udvikling, der i den grad medfører nye organiseringer, ledelsesformer og samarbejder. Udfordringen Byhaven 2200, København N Sherry Arnsteins Deltagelsesstige i dansk kontekst INVOLVERING BIDRAGER KONSULTATION GÆST INFORMATION MODTAGER SELVBESTEMMELSE ANSVARSHAVENDE SAMARBEJDE SAMARBEJDSPARTNER for mange kommuner ligger derfor i dag ofte i den faciliteringsopgave, som den nye midlertidighed skaber (Hald Larsen 2014). HVORDAN OPSTÅR ET BORGERENGAGEMENT? Som beskrevet og illustreret tidligere opstår borgernes engagement i midlertidige projekter og initiativer langt fra på samme måde eller på samme tidspunkt. Og som I vil se det gennem rapportens ni cases er der stor variation i, hvornår borgernes deltagelse udfolder sig og på hvilke præmisser. I 1969 beskrev Sherry Arnstein borgernes forskellige former for deltagelse i en trappeform, som hun benævnte "Deltagelsesstigen The Ladder of Participation". Deltagelsesstigen kan bruges til at belyse borgernes reelle muligheder for at deltage i inddragelsesprocesser. I en dansk kontekst kan det oversættes til, hvor meget ejerskab og hvilken mulighed for medindflydelse, kommunerne lader borgerne få. I den følgende model har vi tilpasset Arnsteins deltagelsesstige til den danske planlægningskontekst, som i dag er væsentligt mere inkluderende end den amerikanske kontekst, som Arnstein beskrev tilbage i 1960 erne. Deltagelsesstigen er ikke et billede på, at højeste trin selvbestemmelsen er lig med målet i alle procesforløb. Som Arnstein formulerede det, så er idéen med borgerdeltagelse lidt som at spise spinat: Ingen er i princippet imod det, fordi det er godt for dig. Det handler om at meningsudfylde begrebet og sørge for, at man selv kan leve op til eller er klar til at tage konsekvenserne af den valgte inddragelsesstrategi. Den måde, som vi anskuer borgerinddragelse på i dag, bliver ofte skåret over én kam med betegnelsen borgerinvolvering eller borgerinddragelse. I praksis er der stor 18 19

11 Østerbro, Odense forskel på, hvornår borgerne bliver en del af et givent projekt og inden for hvilke rammer. Tidspunktet og rammesætningen har betydning for borgernes mulighed for at få indflydelse, og denne publikations tre midlertidighedstypologier demonstrerer også det brede spektrum, indenfor hvilke rammer borgerinvolvering finder sted. I forhold til de samarbejdsdrevne projekter ligger borgerdeltagelsen på trappens næst øverste trin. Det er i ordets bogstavelige forstand et samarbejde, der her er etableret. Det strategiske projekt opstartes ofte med borgerinvolvering, der befinder sig på bidragerstadiet. Her inviteres initiativ eller udformningen af et fysisk rum. I arbejdet med et midlertidigt projekt, som er strategisk initieret, er det vigtigste, at initiativtageren om det er kommune eller investor er tydelig i sin kommunikation om, hvad der reelt er muligt for borgerne at få indflydelse Det betyder også noget for byplanlæggernes mulighed for at håndtere et midlertidigt tiltag og borgernes engagement, hvor idéen er opstået, og hvordan processen tilrettelægges. I et midlertidigt procesforløb kan man løbende bevæge sig både op og ned af stigen alt efter projektets kontekst og risikovilligheden i forhold til at overlade ansvar til borgerne. I arbejdet med et midlertidigt projekt, som er strategisk initieret, er det vigtigste, at initiativtageren om det er kommune eller investor er tydelig i sin kommunikation om, hvad der reelt er muligt for borgerne at få indflydelse på. Lidt firkantet sagt er bottomup-midlertidigheden den, der ligger på øverste trin på stigen: Her starter borgerne selv projektet og har fuld selvbestemmelse over, hvordan aktiviteten skal foregå. Der er selvfølgelig nogle udefrakommende rammer, som borgerne skal forholde sig til, men ellers har de selv beslutningskraften til at vælge, hvordan projektet skal strikkes sammen. og inddrages borgerne, mens kommunen eller investoren har fuld veto i forhold til, hvad der sættes i gang. Dermed ikke sagt at et strategisk initieret projekt ikke kan tage skridt op af deltagelsesstigen og løbende lade borgerne præge projekterne, for måske på sigt at få selvbestemmelsesretten over et bestemt på. Forud eller parallelt med dette er processens succes derfor betinget af, at embedsværket har politisk opbakning til de givne rammer om initiativet, eksempelvis om ønsket er, at borgerne i sidste ende får fuldstændig selvbestemmelse, eller om kommunen selv har en klar forestilling om, hvor projektet skal ende

12 DEN STRATE GISKE MIDLERTIDIGHED Hvordan kan den strategiske midler tidighed styrke borgerinddragelsen yderligere? M idlertidighed som strategi har vundet indpas de seneste år. De midlertidige projekter bliver initieret af kommuner eller udviklingsselskaber for at sætte fokus på en kommende udvikling af et område. Den strategiske midlertidighed er en effektiv måde at skabe synlighed, opmærksomhed og ejerskab til et områdes udvikling blandt borgerne. På den måde skabes der grobund for, at borgerne kan være med til at påvirke, hvordan et område skal udvikle sig, ved at de er inviteret med i processen og undervejs er med til at eksperimentere med, hvad et område skal indeholde af aktiviteter, funktioner og identitet. For at styrke borgerinddragelsen er det vigtigt, at initiativtager formår at uddelegere ansvar og turde rykke på projektets retning eller indhold, hvis de midlertidige aktiviteter viser, at der er behov for dette. Grow Your City, FredericiaC Den strate giske midlertidighed 22 23

13 FREDERICIAC BYHAVERNE PÅ HAVNEN DET GRØNNE I DET GRÅ Et havelaug blev dannet i Det var startskuddet til et midlertidigt projekt, der har skabt lokal såvel som national genklang. Byhavernes voksende succes har medført, at den nye bydel FredericiaC bliver bygget med henblik på at skabe grønne oaser. GROW YOUR CITY, FREDERICIAC Byhaverne ved Sønder Voldgade i Fredericia, Grow Your City, er et midlertidigt tiltag, der startede i efteråret Haverne er placeret på et område, der udgør 7000 m2, og er en del af det 20,4 hektar store havneområde FredericiaC, der over de kommende år skal udvikles og integreres med Fredericias bymidte. Siden etableringen i 2012 har projektet oplevet stor tilslutning og har i dag mere end 150 brugere. Partnerselskabet bag byudviklingen, FredericiaC, der består af Fredericia Kommune og Realdania By, støtter projektet økonomisk. INGEN REGLER I OPSTARTEN FredericiaC afholdt et borgermøde i 2011, fordi en række borgere ytrede ønske om at få mulighed for at bedrive urban farming. Efter borgermødet blev der nedsat en initiativgruppe, som blandt andet bestod af borgere og repræsentanter fra lokale gartnerier og planteskoler. I fællesskab har de udviklet og gennemført projektet, og realiseret drømmen om urban farming. Initiativgruppen udarbejdede i 2011 planen for, hvordan haverne skulle se ud, og planen blev i januar 2012 godkendt af FredericiaC s bestyrelse. Efterfølgende kunne selve planlægningen og tilpasningen påbegyndes. I sommeren 2012 gik initiativgruppen sammen med brugere af haven, og de organiserede sig efterfølgende i et havelaug med en fungerende formand. Havelauget har ingen vedtægter, men anser sig som beslutningsdygtig: Det er vigtigt, at et midlertidigt projekt som dette bliver startet som en forening, da det giver de retsmæssige brugere retten til at træffe de beslutninger, de finder vigtige, forklarer Louise Bjerre, som er udviklingskonsulent i FredericiaC. Den store tilslutning til haven har dog også betydet, at der er mange forskellige syn på, hvordan brugerne kan, må og bør benytte haverne: Jeg bruger meget tid på konflikter, da jeg er af den overbevisning, at det i et projekt som dette er vigtigt, at der ingen regler er i opstartsfasen. Det skal komme med tiden, så det er brugerne af haverne, der selv er med til at definere, hvordan vi skal gebærde os, når vi er i haven. Det er med til at motivere brugerne, mener Louise Bjerre. En udvikling der også er blevet bemærket af Maria Skuladottir, som er en flittig bruger af haverne på havnen. Der er blevet lavet flere regler, fordi vi er flere mennesker. Haverne er et sted, alle kan være, det er et sted, hvor alle er velkomne, og når vi nu er så mange, så kræver det et regelsæt, siger hun. Projektets midlertidige karakter har også betydet noget for, hvordan de frivillige og brugerne har valgt at gå til opgaven: Man kan selv definere rammerne for aktiviteten. Midlertidighed som præmis for det frivillige engagement giver både større frihed, men også mulighed for at definere rammerne, siger Louise Bjerre. MIDLERTIDIGHED SOM STRATEGISK VÆRKTØJ FredericiaC betragter midlertidighed som et strategisk udviklingsværktøj, der giver borgerne en mulighed for at tage den nye bydel til sig og afprøve de forskellige aktiviteter for derigennem at påvirke tilblivelsen af fremtidens byrum. De midlertidige aktiviteter bruger vi strategisk til at tage ejerskab til den nye bydel. Midlertidighed er en fremragende katalysator for det frivillige engagement og herunder også med til at inspirere til det fremtidige engagement i blandt borgene i bydelen, siger Louise Bjerre. De midlertidige aktiviteter, der finder sted, er ikke defineret på forhånd. For FredericiaC er det helt afgørende, at de midlertidige aktiviteter bliver udviklet og tager nye former ud fra de interesser, som både de nuværende aktive, men også nye beboere og virksomheder, har. Anlæggelsen af byhaverne har i dag forgrenet sig langt ind i de fremtidige planer for udviklingen af området. Urban farming planlægges både i en centralt beliggende offentlig park og i gårdrummene, på tagene og på facaderne i selve karré-bebyggelsen. At Grow Your City har så stor succes, og at det nu kører på sit tredje år, har skabt muligheden for etablering af urban farming i det færdige byggeri. Det er blandt andet arkitekterne, der tegner de nuværende plantekasser, som står placeret på de andre tomter på arealet, fortæller Louise Bjerre. At haverne skal forgrene sig videre ud i den fremtidige bydel er også en forhåbning, der bliver italesat af brugerne. Haverne har forhåbentlig en betydning for den fremtidige udformning af området. Jeg håber, at de bliver en del af den nye bydel, siger Maria Skuladottir

14 HVIDOVRE MIDLERTIDIGHED SOM GRUNDLAG FOR HELHEDSPLAN Hvidovre Kommune arbejder strategisk med midlertidighed i udviklingen af bymidten, og det er intentionen, at borgernes behov og ønsker skal indgå i kommunens kommende helhedsplan. HVIDOVRE BYMIDTE, HVIDOVRE KOMMUNE Bymidten i Hvidovre står forholdsvis ubrugt hen. Igennem de sidste 20 år har bymidten været genstand for utallige forslag til projekter fra forskellige investorer. De er dog alle blevet nedstemt af politikerne, da de ikke så investorens tanker om udviklingen af bymidten, som den rigtige for Hvidovre. Hvidovre Kommune har nu taget sagen i egen hånd, og de har på baggrund af en afholdt workshop vedtaget en proces for udviklingen af bymidten omkring rådhuset og kulturhuset Risbjerggård. På workshoppen var der fokus på, hvordan det er muligt at skabe grønne, levende og trygge byer, hvor der både er plads til et aktivt byliv samt erhvervs- og handelsliv. MIDLERTIDIGHED SOM PROTOTYPING Der er to spor i processen omkring udviklingen af bymidten, hvoraf midlertidighed indgår i det ene. Ifølge Plan- og miljøchef i Hvidovre Kommune Jana Eger Schrøder skal midlertidigheden være medvirkende til at vise, hvad bymidten kan. Jesper Koefoed-Melson, partner i GivRum, der har faciliteret opstarten af de midlertidige aktiviteter, forklarer: Midlertidighed kan tilbyde en fase i processen, hvor man afprøver nogle ting og ser, hvad der er grobund for. Derudover fungerer midlertidighed godt, fordi borgerne selv kan bygge det, der giver mening i det samlede projekt. Borgmester i Hvidovre Kommune Helle Adelborg har stor tiltro til de midlertidige aktiviteter: Jeg tror virkelig på projektet, og selve processen er i sig selv en succes, siger hun. til at vise os som kommune såvel som investorer, hvad der også kan puttes ind i projektet, fortæller Jana Eger Schrøder. Kommunen inviterer alle, der har idéer til at skabe nye, midlertidige aktiviteter på og omkring Risbjerggård og villaen på Hvidovrevej 243, og aktiviteterne skal skabes af borgere, institutioner eller foreninger. Helle Adelborg forklarer, hvordan det førhen var økonomien, der har sat rammerne, men nu; koncentrerer vi os slet ikke om økonomien. Økonomien må komme i næste runde, fortæller hun. Hvidovre Kommune drifter projektet og støtter de ideer, der skal hjælpes på vej. Jana Eger Schrøder understreger vigtigheden af, at kommunen tager processen alvorligt og lytter til alle borgere. Vi (kommune, red.) skal kunne skabe en proces, hvor alle får mulighed for at blive hørt. Det er hvilken slags aktiviteter, vi ønsker i området, der skal være det bærende i processen og ikke alt det, der ikke kan lade sig gøre. Det vigtigste er dog, at det er borgerne, der skal bestemme, understreger Jana Eger Schrøder. MIDLERTIDIGHED SOM STRATEGISK VÆRKTØJ Hvidovre Kommune arbejder strategisk med midlertidighed i udviklingen af deres bymidte, da borgernes behov og ønsker på sigt skal indgå i kommunens kommende helhedsplan. Midlertidighed bliver derfor brugt strategisk som en inddragelsesmetode og en metode til at få skabt ejerskab til bymidten. Det andet spor i processen er selve udarbejdelsen af helhedsplanen for Hvidovre Bymidte. Det er de midlertidige aktiviteter, der kommer til at danne grundlaget for, hvilken retning helhedsplanen skal gå. Vi ser de midlertidige aktiviteter som en slags prototyper, så investorerne kan se, hvad de får. Det midlertidige arrangement er med Bymidten skal ikke bare udvikles for at skabe byliv, men bymidten skal, ifølge Jana Eger Schrøder, afspejle, at Hvidovre blandt andet er kendetegnet ved mange foreninger. Vi skal danne et showroom, så bymidten viser, hvad Hvidovre Bymidte er for et sted samt udvikle en bymidte, som borgerne har ejerskab til, fortæller hun

15 AALBORG NÅR GRUNDEJEREN TAGER MEDANSVAR FOR BYENS UDVIKLING I 2006 begyndte udviklingsprocessen for Østre Havn i Aalborg. Den tidligere industrihavn stod foran en ti år lang omdannelsesproces. Den lange forproces åbnede både grundejerens, kommunens og de kreative iværksætteres øjne for, hvordan midlertidighed kan bruges til at udvikle et industriområde. ØSTRE HAVN, AALBORG KOMMUNE Aalborg Kommune indledte et samarbejde med byudviklerne Metopos og fik statslige midler til at lave en midlertidig proces på havnen. Der blev talt om mental byggemodning og byliv i havneområdet. Kommunale midler gjorde det muligt for kunstnerfællesskabet, Platform4, at skabe kulturelle projekter i et af havnens pakhuse over en fireårig periode. På baggrund af dette forløb blev der lavet en publikation, Mental Byomdannelse, som samlede den læring, der var blevet genereret igennem processen. I 2013, da Platform4s ophold i det gamle pakhus var slut, blev et nyrenoveret pakhus på Hørfrøgade 4 lånt ud til foreningen Byens Rum for en femårig periode. Huset skal fungere som et brugerdrevet, kreativt iværksætterhus, og det skal være centrum for de øvrige midlertidige aktiviteter på havnen og i nærområdet. Visionen bag Byens Rum er, at engagere brugerne af stedet i byens udvikling GRUNDEJEREN: VI TROR PÅ, AT DET HAR EN KOMMERCIEL VÆRDI Der har været en vedvarende dialog mellem grundejeren A. Enggaard A/S, kommunen og de kreative iværksættere. De fik et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad der var vigtigt, og hvad der forventedes af de enkelte parter i processen. For entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S har processen åbnet virksomhedens øjne for, hvad man kan med midlertidighed, og de vil gerne gentage succesen i andre byggeprojekter. Jeg tænkte selv, hvad skal vi med sådan nogle hippier? til at starte med. Men selvom det så ret mærkeligt ud til at starte med, så endte det med at blive professionelt, siger Hans Christensen, som er projektleder i virksomheden. Han understreger, at succesen i høj grad afhænger af, at det er de rigtige folk, der driver processen frem: Det er vigtigt at finde en som Christian Fumz fra GivRum, som har været helt central i denne proces, til at køre det. En ildsjæl. Ellers ville det hele falde til jorden. AKTIVITETER ER VIGTIGE I EN OMDANNELSESPROCES A. Enggaard A/S har nu lånt det ny renoverede Pakhus på Hørfrøgade 4 ud til Byens Rum i en femårig periode med årligt lejetab på omkring to en halv million kroner og et projektopstartsbeløb til iværksætterne på omkring en million. Og det er til trods for, at det økonomiske afkast ikke kan måles. Vi tror på, at det har en kommerciel værdi for os. Det handler om, at det er vigtigt i en omdannelsesproces, at der løbende sker noget på stedet. Ellers sker der jo ikke så meget på en industrihavn. Når folk har været på stedet og set, hvad det sted kan, så vil de måske også gerne flytte derhen, siger direktør i A. Enggaard A/S Asger Enggaard og fortsætter: Vi vil gerne tage medansvar for byen og skabe rum for byaktiviteter, som man ikke kan have på kommercielle vilkår. Og så giver det tilfredsstillelse at kunne hjælpe et samfund. Vi har jo også et samfundsansvar og vil gerne hjælpe de tiltag, som ellers ikke kunne leve på kommercielle vilkår

16 DEN SAMSKABENDE MIDLERTIDIGHED Østerbro, Odense Hvordan kan den samskabende midlertidighed styrke borgerinddragelsen yderligere? D en samskabende midlertidighed er en mulighed for at eksperimentere med nye samarbejdsformer. En sammensat gruppe af aktører kan gå sammen og afprøve permanente projekter i midlertidige former. På den måde er den samskabende midlertidighed en mulighed for at give borgerne både et medansvar og en mulighed for at være med til at udvikle et stillestående byrum eller en indsats i byen, gennem vedvarende dialog med erhvervsdrivende, borgere, institutioner og andre centrale aktører i lokalområdet. Med løbende sparring og hjælp til netværksledelse kan det lykkes at skabe projekter, hvor borgerne oplever, at de er med til at tage hånd om en udvikling og på den måde være mere med i udviklingen af byen. Den samskabende midlertidighed 30 31

17 MØN MOD OG TILLID KAN FØRE TIL FULDSTÆNDIG OVERDRAGELSE AF BYGNINGER Vordingborg Kommune har med åbenhed og positiv indstilling overfor lokalsamfundets ildsjæle skabt et levedygtigt projekt, som kommunen tør overdrage helt til borgerne. 32 Kommunen stillede sig selv spørgsmålet om, hvilke perspektiver der kunne være for midlertidige projekter og borgerinddragelse i nedrivningstruede bygninger. Østerpol er kommunens forsøg på at opbygge inspirerende rammer i nedrivningstruede bygninger samt undersøge, hvilke borgergrupper, der kunne engageres. Der bor mange interessante mennesker med fede idéer, og vi ville lede dem derhen, hvor de kan udvikle nogle af de ting, fortæller projektleder Rosa Philippine Birkner. De drivende kræfter bag huset er lokalrådet Østmøn, forskellige frivillige foreninger og almene borgere, mens der er ingen private interessenter involveret. Kommunen har netop fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler til at opsamle og videreudvikle arbejdet med Landsbyplaner for Østmøn og Østerpol. ÅBENHED OG TROEN PÅ FULD OVERDRAGELSE I etableringsfasen oplevede kommunen stor opbakning. Folk var vildt engagerede og gik selv i gang med af renovere. Det har simpelthen været så positivt!, fortæller Rosa Philippine Birkner. Oplægget fra kommunen til borgerne var, at der ikke var nogle midler til at have huset, men borgerne var stadig begejstrede, og hurtigt fungerede Østerpol som et lokalt samlingspunkt. NEDRIVNINGSTRUEDE BYGNINGER Et aktuelt spørgsmål for mange kommuner er, hvorvidt bygninger skal rives ned eller bevares. Vordingborg Kommune står over for en udfordring med både affolkning og tomme bygninger. Landsbyplaner for Østmøn er en indsats rettet mod at håndtere denne udvikling, og Østerpol er et projekt herunder. Det er kommunen, der driver ejendommen de kommende to år, herefter overdrages huset til borgerne, kommunen vil trække sig helt fra projektet, og borgerne skal have fri selvbestemmelse, stå for drift og vedligeholdelse af huset. Der er blevet skabt en konstellation og et engagement, der bør kunne køre det videre, vurderer Rosa Philippine Birkner. Der er oprettet en husgruppe med repræsentanter fra forskellige foreninger, som kører Østerpol allerede. Jeg tror på, at vi kan overdrage huset til dem. Den overvældende interesse for Østerpol forklarer Rosa Philippine Birkner således: Folk føler, at der er en fysisk platform, hvor man kan gå over og være en del af det, der sker. De føler, at det er åbent for alle. Hun oplever, hvordan huset har skabt en fysisk platform for idéskabelse. Succesen for borgerengagementet i Østerpol afhænger, ifølge Rosa Philippine Birkner, både af det menneskelige engagement og det kommunale set-up. Åbenhed fra kommunens side er her afgørende. Vi har været positive og åbne og gået videre med alle projekter, hvis idéen har været seriøs. Kommunen har kun indgået i en facilliterende rolle og har haft troen på, at projektet skulle lægges ud til folk, hvis der skulle skabes ejerskab i lokalsamfundet. Kommunen er ikke længere en, der kan komme og gøre alle ting. Det er det, vi skaber i fælleskab, der rykker, konkluderer hun. PROJEKTHUS ØSTERPOL, VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg Kommune har købt et hus, der stod til nedrivning på den østlige del af Møn. Projekthuset Østerpol er ved hjælp fra lokale kræfter blevet indrettet og gjort anvendeligt til forskellige aktiviteter. Det er i dag kommunen, der står for udgifterne til huset under Landsbyplaner for Østmøn, men fra januar 2016 er det meningen, at kommunen trækker sig fuldstændigt fra Østerpol og overdrager huset til borgerne. 33

18 SØNDERBORG PÅ VEJ MOD ET PERMANENT UNGDOMSSTED I Sønderborg har unge medborgere og kommunen udviklet og afprøvet rammerne for en midlertidig ungdomscafé. Borgere og kommune har i fællesskab formuleret en mulig løsning på et manglende studiemiljø i byen og testet den. Projektet demonstrerer, hvordan samarbejde kan skabe ejerskab og kvalificere det samlede projekt. UNGDOMSCAFÉEN, SØNDERBORG KOMMUNE Ungdomscaféen i Sønderborg er etableret 2013 og bliver drevet af Sønderborg Student Foundation med midler fra Sønderborg Kommune. I forbindelse med en workshop, hvor inviterede unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner i byen skulle arbejde med at udvikle byens studiemiljø, blev der formuleret et fælles ønske om at skabe et mere sammenhængende studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Dette ønske blev udmøntet i et samarbejde mellem unge, embedsværk og lokalpolitikere, hvor første skridt var etableringen af en midlertidig ungdomscafé i byens centrum. I løbet af et år blev potentialerne testet, og aktørerne er nu i gensidig dialog om, hvordan en mere permanent løsning kan udmøntes. MANGEL PÅ ET FÆLLES STUDIEMILJØ I Sønderborg var udfordringen, at byens unge indbyggere manglede en fælles identitet om det at være studerende i byen og have et fælles studiemiljø på tværs. Der bor relativt mange studerende i Sønderborg, fordi der ligger mange uddannelsesinstitutioner i byen - blandt andet en afdeling af Syddansk Universitet. Flere end halvdelen af de studerende på Syddansk Universitet i Sønderborg er fra udlandet, og de har i særlig grad udtrykt et behov for at få en større tilknytning til den by, de studerer i. Samtidig har Sønderborg som by over de sidste par år oplevet, at en uddannelse samt byens kaserne blev lukket. De tilrejsende studerende er værdsat, fordi tendensen er, at en stor del af områdets egne unge forlader området og ikke vender tilbage. Derfor har der også fra kommunens side været fokus på, at der måtte gøres noget for at få folk til at blive i byen eller vende tilbage efter endt uddannelse, som Henriette Pilegaard fra Center for Kultur i Sønderborg Kommune formulerer det. En del af det, kommunen nu gør, er derfor at gå sammen med byens unge om at etablere et fælles sted for alle studerende i Sønderborg, som skal være med til at skabe netværk og styrke følelsen af, at der eksisterer et bredt studiemiljø i byen. NYE NETVÆRK OG ORGANISERINGE I stedet for en langsommelig proces, hvor der først kunne ske noget, når der var fundet en permanent løsning, besluttede aktørerne at sætte et midlertidigt pilotprojekt i gang. I første omgang gik de studerende på tværs af uddannelser sammen og lavede en prototype i et ledigt butikslokale centralt i byen. I løbet af det første leveår har Ungdomscaféen formået at skabe et eksistensgrundlag gennem forsat tilstrømning af nye brugere, øget åbningstid og flere events. Parallelt med dette har kommunen oprettet en stilling som ungekoordinator, der skal sørge for, at netværket mellem byens unge og mellem de unge og kommunen udvikles og styrkes. Status er, at caféen kører bedre end nogensinde. I 2014 er der blevet holdt flere end 30 events i og af Ungdomscafeen, og de har trukket en masse forskellige unge fra Sønderborg til, uddyber Lykke Farre, ungekoordinator i Sønderborg Kommune. Hun understreger, at caféen fungerer så godt, fordi de unge frivillige udviser et imponerende engagement og en stor interesse for at danne fællesskaber på tværs. Sønderborg Student Foundation, der driver stedet, forklarer, at initiativet har betydet, at byens unge er blevet organiseret på en ny måde. De unge har samlet sig i nye organiseringsformer, og der er skabt et frivilligt medejerskab til projekter i byen. Også embedsværket har oplevet, at initiativet har samlet medarbejdere på tværs af forvaltninger i helt nye konstellationer, samtidig med at initiativet også er forankret politisk. Initiativet har derfor formået at åbne politikernes øjne for vigtigheden af at styrke byens ungdomsmiljø. Politikerne er også i andre sammenhænge blevet mere opmærksomme på studiemiljøet. En lille investering på et projekt giver nu genlyd på et helt grundlæggende plan, forklarer Henriette Pilegaard. I skrivende stund arbejder aktørerne på at oversætte den midlertidige café til et permanent projekt, som baserer sig på de mange erfaringer, man allerede nu har gjort i forbindelse med prototypen

19 ODENSE PARKERINGSPLADS OG FORLADT BYGNING BLIVER RAMME OM EN FÆLLES IDENTITET Kvarterløft på Østerbro i Odense undersøger, hvordan man ved hjælp af midlertidige aktiviteter kan skabe sammenhold, fællesskab og identitet i et område. OMRÅDEFORNYELSEN, ODENSE KOMMUNE I en periode fra 2012 til 2016 arbejder Områdefornyelsen på Østerbro i Odense ud fra en strategi om at skabe aktivitet og kulturel udvikling af området i samspil med borgerne. Siden 2013 er der igangsat aktiviteter på den tidligere parkeringsplads Østre Plads og fra 2014 også i det midlertidige kulturhus Drivhuset, som er ejet af COOP. De værktøjer, som Områdefornyelsen med hjælp fra bylivsorganisationen GivRum har brugt, er netværks- og fællesskabsskabelse samt kulturelle events. Målet er at arbejde samskabende med alle områdets engagerede, der ønsker at deltage. Begyndelsesvis blev der i 2013 lavet midlertidige aktiviteter på pladsen, og i 2014 indgik Områdefornyelsen en kontrakt med COOP Danmark om at leje et gammelt, tomt showroom i tre måneder, der fungerer som midlertidigt kulturhus for Østerbro. Kulturhuset Drivhuset er senere blevet forlænget til sommeren 2015 pga. den store interesse. MANGEL PÅ LIV I BYRUMMET Udfordringen for området har været mangel på aktivitet og liv i byrummet. Området bærer præg af at være et mangfoldig sammensat beboersegment, og der findes kun få handelsdrivende. Der hersker ingen fælles identitet på Østerbro, der kan fungere som samlende for fællesskabet. Særligt Østre Plads er en af de iboende aktiveringsudfordringer på Østerbro, da den gennem længere tid har fungeret som parkeringsplads. Dette betyder, at en mentalitetsændring i forhold til forståelsen af pladsen er nødvendig. Den skal ses som et aktiv for området, der har nye potentialer og rummelige muligheder. Det er borgerne, der skal føle tilhørsforholdet og fællesskabet, der hvor de bor, og lykkedes det, er der grobund for en fælles identitet, siger Mette Jensen, fra Områdefornyelsen på Østerbro. ÆNDRINGER SKAL SKABES NEDEFRA En af metoderne til at bistå udviklingen i nyforståelsen af både Østre Plads og Østerbro som helhed er en inddragelse af byens borgere og brugere, der har til hensigt at skabe ændring nedefra. Dette foregår ved at gå i dialog med erhvervsdrivende, borgere, brugere og institutioner på Østerbro. En sådan omdannelses- og udviklingsproces er et langvarigt arbejde, eftersom det ikke blot handler om at aktivere og engagere, men i lige så høj grad at kommunikere og synliggøre de nye muligheder og potentialer, der opstår. Kommunikationsarbejdet foregår dels ved en vedvarende dialog i området med brugerne og borgerne og dels gennem afholdelse af kulturelle events, der skal samle bydelen og vise potentialerne frem. Østre Plads er blevet et rum, vi kan udnytte i vores pædagogiske arbejde f.eks. løbe på de små bakker, spise madpakker på scenen, spille bold på multibanen etc. Det har givet følelsen af at være en del af noget større noget fælles, siger Jette Rysgaard, daglig pædagogisk leder i Børnehuset Tommeliden ved Østre Plads. AKTIVITETER SOM GROBUND FOR FÆLLESSKABSDANNELSE Vigtigst i fællesskabsdannelsen har vist sig at være aktiviteter, hvor borgere, brugere, kulturskabere, institutioner og GivRum sammen har arbejdet mod større kulturelle events. Det har skabt unikke mødesteder og har medført en stærk tilknytning til projekterne og interessenterne imellem, der lader til at have affødt en ny forståelse af, hvad der kan ske, og hvor enkelt det kan ske på Østerbro. For mig personligt har det fået mig til at føle, at jeg er en del af lokalsamfundet, at jeg har et sted, hvor jeg kan udfolde mig samt udforske nye interesser og møde andre fra mit nærmiljø, siger Leise Marcher, borger i området. I udviklingsforløbet har en essentiel faktor været, at GivRum har kunnet agere organisator, så der er én fast tilknyttet person, alle kan kontakte med idéer og projekter, at der har været mulighed for at gøre brug af first movers for at vise vejen, og at der har været en fysisk ramme for brugerne og borgerne at udvikle muligheder i. Denne tilgang til kulturelle events har vist sig at være effektiv ved at favne forskellighed og involvere bredt. Det har påvist, at hvis én eller to tager initiativet og viser vejen, så vil flere følge med

20 MIDLERTIDIGHED SOM EN BOTTOM-UP BEVÆGELSE Hvordan kan midlertidighed som bottom-up bevægelse styrke borgerinddragelsen yderligere? N år kommuner og andre centrale aktører viser velvillighed i forhold til at indgå dialog og samarbejde med en selvorganiseret gruppe om en midlertidig aktivitet, kan der skabes bæredygtige projekter. Samarbejdet ændrer sig i takt med aktiviteten, og både kommune og borgergrupper må nødvendigvis indgå kompromiser i samarbejdet. Hvis det lykkes kan der skabes bredt engagement i lokalmiljøet, der engagerer på tværs af borgergrupper. 38 Midlertidighed som buttom-up bevægelse PB43, København S Som kommune kan man fx støtte bottomup initiativer gennem afsatte ressourcer internt i kommunen, og enkeltstående aktiviteter kan muligvis udvikle sig til mere permanente aktiviteter, hvor flere borgergrupper kan blive involveret. 39

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

FREMTID & FÆLLESSKABER. Evalueringsrapport af Østre Plads & Drivhuset

FREMTID & FÆLLESSKABER. Evalueringsrapport af Østre Plads & Drivhuset FREMTID & FÆLLESSKABER Evalueringsrapport af Østre Plads & Drivhuset 2014-2015 indhold. Indledende fortælling.......... 4.. Kulturel udvikling................ 6... Social udvikling...................

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer:

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer: GET TOGETHER Gethsemane blev bygget for at bringe kirken til folket i det tætbefolkede Vesterbro. Nu lukkes den som kirke, og tilbage står Gethsemane i forlængelse af Litauens Plads som et hus med højt

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Den Flydende Læsesal

Projektbeskrivelse. Den Flydende Læsesal Projektbeskrivelse Den Flydende Læsesal Introduktion: Vi oplever et reelt behov for en læsesal i København for byens studerende. Der flytter omtrent 1000 nye indbyggere til byen hver måned, mange af disse

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Inddragelse af etniske minoriteter

Inddragelse af etniske minoriteter Til Medborgerskabsudvalget Inddragelse af etniske minoriteter Baggrund 18. december 2013 besluttede Byrådet at nedlægge Integrationsrådet. Med beslutningen lægges op til at gentænke borgerinddragelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Drømmen om et kulturhus på landet

Drømmen om et kulturhus på landet Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.

Læs mere

Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF

Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere