Semistruktureret kvalitativt forskningsinterview af socialrådgiver. Kan du starte med at fortælle om dit arbejdsområde ift. målgruppen?

Transkript

1 BILAG 1 Semistruktureret kvalitativt forskningsinterview af socialrådgiver Briefing: Tak fordi du vil deltage i interviewet, det sætter vi stor pris på. Vi vil interviewe dig udfra et semistruktureret kvalitativt forskningsinterview med udgangspunkt i temaer omkring selvmordsforsøg. Interviewet vil blive brugt til vores bachelorprojekt om opfølgning ved selvmordsforsøg. Her vil vi stille spørgsmål ift. målgruppen, der består af unge kvinder ml år uden en diagnosticeret sindslidelse. Vi vil optage interviewet på bånd, for efterfølgende at kunne transskribere det til bilag i opgaven, hvis det er ok med dig? Har du nogen spørgsmål, inden vi går i gang med interviewet? Kan du starte med at fortælle om dit arbejdsområde ift. målgruppen? Problematikker og årsagsforklaringer - Hvad er din forståelse/viden omkring unge kvinder, der forsøger selvmord?- Kan du komme med en generel karakteristika? - Tror du, at den øgede individualisering i samfundet har en indvirkning på unges selvmord? Kan de mange valgmuligheder, krav og ansvar have en indflydelse på de mange selvmordforsøg? Man snakker i dag om, at de unge har en øget refleksivitet. Hvad mener du om dette ift. målgruppen? Det siges også, at man i dag kan blive ved med at forme sin identitet, hvilket dermed kan medføre, at man aldrig ser sit liv som værende utilstrækkeligt (øget formbarhed). Er der andre samfundstendenser, som du mener spiller ind i forklaringerne og forståelsen af selvmordsforsøg? Mener du, at selvmordsforsøg smitter? Hvorfor tror du, at der er flere kvinder end mænd, der forsøger selvmord? Hvorfor tror du, at der er flest unge kvinder, der forsøger selvmord? Ser du mange gengangere hos dig? Hvis ja, hvad tror du er årsagen til dette? Har målgruppen ofte sociale problemer? Hvis ja, hvilke? Hvor stor en rolle spiller de pårørende ift. målgruppen? Opfølgning - Hvilken fremgangsmåde benytter du, når du får en ung kvinde til samtale, som kort forinden har forsøgt selvmord? - Hvorfor anvender du netop denne tilgang? - I hvor lang tid har du generelt opfølgnings-samtaler? Hvilke opmærksomheds punkter har du i samtalen? Hvad handler samtalen typisk om?

2 BILAG 1 - Hvilke tilbud er der til målgruppen? - Hvis tilbuddet afslås, hvad bliver der så gjort? - Tilbydes alle en form for opfølgnings-samtale? - Hvis ikke, hvorfor? - Hvordan vurderer du, om man er selvmordstruet? - Hvad skal der til, før man bryder tavshedspligten ift. en hjemmeboende ung? - Bliver socialforvaltningen kontaktet, når den unge er fyldt 18 år? Får målgruppen tilbudt krisehjælp? Hvis ikke, hvorfor? - Får målgruppens pårørende tilbudt krisehjælp? - Hvordan tager I hånd om de pårørende? - Hvis ikke, hvorfor? (hvem beslutter dette?) - Hvorfor tror du, at der er mange såkaldte gengangere i målgruppen? kan dette hænge sammen med en ikke tilstrækkelig opfølgning? - Oplever du selv opfølgningen som værende tilstrækkelig? - Hvad kunne forbedres? - Hvordan ville den ideale opfølgning se ud? - Oplever du, at opfølgning giver mening for målgruppen? - Tænker du, at målgruppen kan håndtere den iværksatte opfølgning? Tror du, at målgruppen kan forstå den specifikke opfølgning? Bliver der udarbejdet en handleplan? Benytter i den såkaldte kommunepakke? Hvad gør netop socialrådgiver professionen dygtig til arbejdet med denne specifikke målgruppe? Hvilke etiske refleksioner gør du dig ift. arbejdet med så sårbar en gruppe? Indledende spørgsmål: Kan du fortælle lidt om dit arbejde med målgruppen? Opfølgende spørgsmål: Nik, hmm.., røde lys opmærksomheds ord, begrebsdefinitioner. Sonderende spørgsmål: Kan du uddybe det? Specificerende spørgsmål: Hvilke overvejelser gjorde du dig i forbindelse hermed? Hvordan har du det med måden, der laves opfølgnings-samtale på? Direkte spørgsmål: Oplever du ofte, at målgruppen ikke er klar til samtaler, hvis dette sker umiddelbart lige efter et selvmordsforsøg?

3 BILAG 1 Indirekte spørgsmål: Hvordan tror du, at opfølgnings-samtalerne bliver oplevet af målgruppen? Hvordan tror du, at de pårørende føler sig mødt/hjulpet? Strukturerende spørgsmål: Vi vil nu gå videre til næste punkt, medmindre at du har en sidste kommentar? Fortolkende spørgsmål: Er det rigtig forstået, at du mener. Interviewguide Semistruktureret kvalitativt forskningsinterview af målgruppen Briefing: Tak fordi du vil deltage i interviewet, det sætter vi stor pris på. Vi vil interviewe dig udfra nogen temaer omkring selvmordsforsøg. Interviewet vil blive brugt til vores bachelorprojekt om opfølgning ved selvmordsforsøg. Båndoptageren vil blive brugt til at sikre, at vi får alt med og ift. efterfølgende transskribering. Du sikres fuld anonymitet og vi vil gøre opmærksom på, at vi har tavshedspligt. Har du nogen spørgsmål, inden vi går i gang med interviewet? Optakten til selvmordsforsøg Vil du starte med at fortælle mig, hvordan du havde det i den periode af dit liv, inden selvmordsforsøget? -Årsagsforklaringer -Samfundstendenser -Relationer -Følelser -Oplevelser -Egen forståelse -Selvmordstanker (hyppighed) (håndterbarhed, begribelighed, meningsfuldhed - oplevelse af sammenhæng) Selve selvmordsforsøget -Hvad skete der?(+hensigt) -Hvordan skete det?(metode) -Hvad udløste det?

4 BILAG 1 -Hvorfor skete det? -Hvilke følelser? -Hvem opdagede det? -Hvordan reagerede du? Lige efter selvmordsforsøget -Hvad blev der gjort? Og af hvem? -Hvilke reaktioner blev du mødt med?(holdninger) -Hvordan blev du mødt? -Hvad følte du? -Hvordan oplevede du det? Opfølgning -Fik du nogen hjælp? -Hvis ikke, hvorfor?(afslog du tilbuddet) -Hvis ja, hvilken hjælp blev du da tilbudt? -Fik evt. pårørende tilbudt hjælp?(krisehjælp) -Hvordan oplevede du denne hjælp? -Hvordan kunne du have tænkt dig, at hjælpen havde været? -Gav hjælpen mening for dig?(meningsfuldhed) -Var du klar til at modtage den hjælp, du fik?(håndterbarhed) -Kunne du forstå den hjælp, du fik?(begribelighed) -Følte du dig forstået?(følte du dig mødt) Status -Hvordan har du det nu? -Har du fremdeles selvmordstanker (hyppighed)? Indledende spørgsmål: Kan du fortælle lidt om, hvordan du havde det inden du forsøgte selvmord? Hvad skete der i den periode af dit liv? Opfølgende spørgsmål: Nik, hmm.., røde lys opmærksomheds ord, begrebsdefinitioner. Sonderende spørgsmål: Kan du uddybe det?

5 BILAG 1 Specificerende spørgsmål: Hvordan oplevede du det? Hvilke tanker løb der gennem dit hoved? Direkte spørgsmål: Hvor mange gange har du forsøgt selvmord? Har du selvmordstanker? Hvis ja, hvor ofte og i hvor lang tid? Indirekte spørgsmål: Hvordan tror du, at dine omgivelser har reageret på dit selvmordsforsøg? Hvordan tror du andres opfølgning har været? Strukturerende spørgsmål: Jeg tror nu, at vi går videre til et andet emne, er det ok for dig? Fortolkende spørgsmål: Er det rigtig forstået, at du mener. Debriefing: De hovedpunkter, som vi har gennemgået gennem dette interview, er: (temaer, følelser, oplevelser). Er dette rigtigt forstået? Jeg har umiddelbart ikke flere spørgsmål. Har du nogle spørgsmål her til sidst eller noget, du gerne vil sige, inden vi slutter? Vi vil gerne sige mange tak for din deltagelse i interviewet og ønske det bedste for dig fremover. Interviewguide Semistruktureret kvalitativt forskningsinterview af en frivillig på Livslinien, som til sommer er uddannet psykolog. Briefing: Tak fordi du vil deltage i interviewet, det sætter vi stor pris på. Vi vil interviewe dig udfra et semistruktureret kvalitativt forskningsinterview med udgangspunkt i temaer omkring selvmordsforsøg. Interviewet vil blive brugt til vores bachelorprojekt om opfølgning ved selvmordsforsøg. Her vil vi stille spørgsmål ift. målgruppen, der består af unge kvinder ml år uden en diagnosticeret sindslidelse. Vi vil optage interviewet på bånd, såfremt dette er i orden med dig? Har du nogen spørgsmål, inden vi går i gang med interviewet? Problematikker og årsagssammenhænge - Som ansat på Livslinien, hvad mener du er årsagen til, at så mange unge kvinder forsøger selvmord i dag? - Tror du, at den øgede individualisering i samfundet har en indvirkning på unge kvinders selvmordsforsøg? - Samfundstendenser (i dialog); Enhver er sin egen lykkes-smed, valgmuligheder, krav, ansvar, øget formbarhed. Oplever du, at dette påvirker de unge kvinder? Og i så fald hvordan? - Er der andre forklarende samfundstendenser, som du har lagt mærke til ift. målgruppen?

6 BILAG 1 - Oplever I ofte på Livslinien, at dem, der ringer ind med selvmordstanker ikke finder nogen mening med tilværelsen? - Har du/i indtryk af at de generelt har svært ved at håndtere vanskeligheder i deres liv? - Hvorfor er der flere kvinder end mænd, der forsøger selvmord? - Hvorfor er der flest unge kvinder, der forsøger selvmord? - Mener du, at selvmordsforsøg smitter? - Hvad er din holdning til unge kvinder, der forsøger selvmord? (det er en egoistisk handling, det er synd for vedkommende, der er nogen der ikke har levet op til sit ansvar) Opfølgning - Har du indtryk af, at alle der bliver indlagt i forbindelse med selvmordforsøg får en opfølgning? - Hvis ikke, hvorfor? - Har du indtryk af, at målgruppen efter et selvmordsforsøg bliver tilbudt krisehjælp? - Bliver de pårørende tilbudt krisehjælp eller anden hjælp? - Har du indtryk af, at målgruppen føler sig mødt af personalet under indlæggelsen? - Har du indtryk af, om den opfølgning, der bliver tilbudt, giver mening for målgruppen? - Tænker du, at målgruppen kan håndtere den opfølgning, de får? - Har I i Livslinien et billede af, om målgruppen kan forstå den specifikke opfølgning, de får? - Hvorfor tror du, at der er så mange såkaldte gengangere i målgruppen? kan dette hænge sammen med en ikke tilstrækkelig opfølgning? - Mener du, at opfølgningen er tilstrækkelig? - Hvad kunne forbedres? - Hvordan ville den ideale opfølgning se ud? - Hvilke ønsker hører I i Livslinien, at målgruppen ytrer ift. opfølgning? (Kunne vi også spørge sygehus personale om?) - Har I på Livslinien nogle grupper for personer med selvmordstanker eller for personer, der har forsøgt selvmord, pårørendegrupper m.m., der kunne være med til at fungere som opfølgning? Andet - Har du viden om, hvordan personer bliver mødt af sine omgivelser efter selvmordsforsøget? Kender du evt. nogen, der måske ville medvirke til et interview? Personen sikres naturligvis fuld anonymitet. Hvis vedkommende føler det for voldsomt, at vi er to, kan en af os sagtens gøre det alene.

7 BILAG 1 Indledende spørgsmål: Kan du fortælle lidt om, hvad jeres opfattelse her på Livslinien er ift. årsagerne til de mange selvmordsforsøg hos unge kvinder? Opfølgende spørgsmål: Nik, hmm.., røde lys opmærksomheds ord, begrebsdefinitioner. Sonderende spørgsmål: Kan du uddybe det? Specificerende spørgsmål: Hvordan oplevede du det? Hvilke ønsker hører I, at målgruppen ytre ift. opfølgning? Har I på Livslinien flere konkrete oplevelser med personer, der intet hjælp fik efter selvmordsforsøg? Direkte spørgsmål: Mener du at selvmordsadfærd smitter? Indirekte spørgsmål: Tænker du/ I at målgruppen generelt selv føler, at de får en tilstrækkelig kvalificeret opfølgning? Strukturerende spørgsmål: Vi vil nu gå videre til næste punkt, medmindre at du har en sidste kommentar? Fortolkende spørgsmål: Er det rigtig forstået, at du mener. Interviewguide Semistruktureret kvalitativt forskningsinterview af sygegeplejerske Briefing: Tak fordi du vil deltage i interviewet, det sætter vi stor pris på. Vi vil interviewe dig udfra et semistruktureret kvalitativt forskningsinterview med udgangspunkt i temaer omkring selvmordsforsøg. Interviewet vil blive brugt til vores bachelorprojekt om opfølgning ved selvmordsforsøg. Her vil vi stille spørgsmål ift. målgruppen, der består af unge kvinder ml år uden en diagnosticeret sindslidelse. Vi vil optage interviewet på bånd, såfremt dette er i orden med dig? Har du nogen spørgsmål, inden vi går i gang med interviewet? Problematikker og årsagsforklaringer - Hvad er din forståelse/viden omkring unge kvinder, der forsøger selvmord? - Tror du, at den øgede individualisering i samfundet har en indvirkning på unges selvmord? - Valgmuligheder, krav, ansvar - Øget refleksivitet, øget formbarhed

8 BILAG 1 - Forklarende samfundstendenser - Mener du, at selvmordsforsøg smitter? - Hvorfor er der flere kvinder end mænd, der forsøger selvmord? - Hvorfor er der flest unge kvinder, der forsøger selvmord? Opfølgning - Hvad er din holdning til unge kvinder, der forsøger selvmord? - Har I en konkret fremgangsmåde, når I får en ung kvinde ind, der har forsøgt selvmord? - Hvorfor anvender I netop denne procedure? - I hvor lang tid fungerer en opfølgning generelt? - Hvordan sikres en individuel behandling? - Hvem tilbydes psykiatrisk tilsyn - Hvis tilbuddet afslås, hvad bliver der da gjort? - Tilbydes alle en form for opfølgning? - Hvis ikke, hvorfor? - Hvordan vurderer I, om man er selvmordstruet? - Hvad skal der til for at blive indlagt? - Hvad skal der til, før i bryder tavshedspligten ift. en hjemmeboende ung? - Bliver socialforvaltningen kontaktet, når den unge er fyldt 18 år? - Får målgruppen tilbudt krisehjælp? - Får målgruppens pårørende tilbudt krisehjælp? - Hvordan tager I hånd om de pårørende? - Hvis ikke, hvorfor? (hvem beslutter dette?) - Hvorfor tror du, at der er mange såkaldte gengangere i målgruppen? kan dette hænge sammen med en ikke tilstrækkelig opfølgning? - Oplever du selv opfølgningen som værende tilstrækkelig? - Hvad kunne forbedres? - Hvordan ville den ideale opfølgning se ud? - Oplever du, at opfølgning giver mening for målgruppen? - Tænker du, at målgruppen kan håndtere den iværksatte opfølgning? Tror du, at målgruppen kan forstå den specifikke opfølgning? Indledende spørgsmål: Kan du fortælle lidt om dit arbejde med målgruppen? Opfølgende spørgsmål: Nik, hmm.., røde lys opmærksomheds ord, begrebsdefinitioner.

9 BILAG 1 Sonderende spørgsmål: Kan du uddybe det? Specificerende spørgsmål: Hvordan oplevede du det? Hvilke overvejelser gjorde du dig i forbindelse hermed? Hvordan har du det med måden, I laver opfølgning på? Direkte spørgsmål: Hvor mange gange har du sendt målgruppen hjem uden opfølgning? Indirekte spørgsmål: Hvordan tror du, at opfølgningen bliver oplevet af målgruppen? Hvordan tror du, at de pårørende føler sig mødt/hjulpet? Strukturerende spørgsmål: Vi vil nu gå videre til næste punkt, medmindre at du har en sidste kommentar? Fortolkende spørgsmål: Er det rigtig forstået, at du mener.

10 BILAG 2 Interview d. 9/3-11 med 25-årig kvinde(a), som forsøgte selvmord som 18-årig Interviewer(I): Ja, men øh, først vil vi starte med at sige tak, fordi at vi må interviewe dig, øhm, det er vi rigtig glade for, øhm, og vi vil interviewe dig ud fra nogen temaer omkring selvmordsforsøg, øhm, og det vil så blive anvendt til vores bachelorprojekt, øh hvor fokus er på opfølgning. Øhm, og vi bånder dig og øh, det er simpelthen for at vi kan transskribere det bagefter og sikre os, at vi får alt med. Og du sikres fuld anonymitet og, vi har tavshedspligt, øhm, og ja, du er selvfølgelig velkommen til at se det bagefter eller høre det og har du nogen spørgsmål nu her inden vi går i gang, så er du også velkommen til at stille dem. A: Jeg har ikke nogen spørgsmål. I: Okay ja, men måske du kunne starte med og fortælle hvordan du havde det i den periode af dit liv, hvad skete der og ja, hvordan var din hverdag? A: Øh, jamen jeg gik i gymnasiet og jeg havde det ikke særlig godt i gymnasiet. Øh, jeg havde enormt dårligt selvtillid og syntes det var rigtigt svært og følte ikke rigtigt, der var nogen at stole på og så skændtes mine forældre rigtigt meget I: Okay A:...og det syntes jeg fyldte rigtigt meget, synes jeg, og gjorde at livet var ret svært at leve, øhm du havde ikke rigtig nogen at stole på, siger du, øhm.. A: Joh, jeg havde min søster men, jeg ville heller ikke tage for meget af hendes tid I: Nej A: Så jeg ville ikke være til belastning og så tænkte jeg bare, at det kunne være lettere, hvis jeg ikke var der. I: Okay øhm, og hvordan øh altså i gymnasiet, kan du fortælle lidt mere om der, havde du nogen veninder og snakke med der eller.. A: Jeg havde veninder, men, og jo, jeg var da også tætte med dem til en vis grænse fordi, det var mere den der periode, hvor man gik rigtig meget i byen og festede og sådan noget lignende, så joh, vi havde det godt sammen, vi var rigtig sociale men de vidste ikke hvad der foregik inderst inde i mig. Det havde jeg ikke lyst til at fortælle dem og jeg var nok bange for, at hvis de fik det at vide, så ville de ikke være sammen med mig. I: Okay, kan du fortælle lidt om, hvad det var, der sådan foregik, altså hvad var det for nogen tanker, du havde og hvad var det, du følte? A: I forbindelse med at jeg ville prøve at tage livet af mig selv, eller hvordan tænker du? h, eller hvordan du sådan tænkte i hele den periode. Du fortalte lidt om det her med at du ikke havde det så godt og du følte ikke, der var nogen du kunne stole på og.. A: Nåh, jamen jeg var meget trist, rigtig trist, øh rigtig ked af det og jeg har siden hen fundet ud af, at det nok også var der min depression startede. A: Øhm, plus jeg led øh, af en blanding af anoreksi og bulimi, sådan lidt i perioder, øhm, så jeg havde det bare sådan, også meget svingende humør, for det ene øjeblik kunne jeg tage til fest på gymnasiet med mine veninder og drikke mig mega stiv, også for at komme lidt væk fra det hele, men når jeg så var alene, eller var derhjemme i de normale, vante omgivelser, så syntes jeg, at det hele var svært og så var jeg endnu mere ked af det. I: Okay. A:.. end dagen før. I: Var det sådan, at du følte, at du skulle leve op til en masse krav med altså, nu fortæller du om det her med, at du måske havde lidt anoreksi, også at man skulle være perfekt og have den perfekte krop og.. A: Det har nok helt klart også haft meget med det at gøre, hvordan også medierne fremstiller sådan hvor tynd man skal være, hvor perfekt man skal være og jeg har også bare altid haft store krav til

11 mig selv, hvem jeg godt ville være- den der meget perfekte type og når jeg så ikke kunne det, så blev jeg rigtig skuffet over mig selv og rigtig ked af det og så tog jeg jo bare den nemme løsning, eller hvad man kan sige, ved at spise end masse og kaste op bagefter eller ved at lade være med at spise overhovedet for jeg ku' ikke overskue til at dyrke meget motion eller få normal kost og havde jeg ikke overskud til... Jeg ville bare have den hurtige og mest effektive måde. I: Følte du også, der var meget pres på i gymnasiet øh, med at sku' øh, altså være perfekt og leve op til æh.. A: Der var en form for pres på at man hele tiden skulle være social og man skulle hele tiden være på, synes jeg. Man skulle hele tiden være glad og vise overskud og som jeg sagde før, at jeg havde nogen veninder, og jo, vi havde det rigtig godt med hinanden og har det stadig rigtig godt med hinanden- mange af dem har jeg stadig kontakt med i dag, men man skulle hele tiden være på. Der var li'som ikke plads til at være udenfor fordi, så var man ikke en del af deres festgruppe mere. I: Så man sku' på en eller anden måde også være, altså for at være med i kliken, så kunne man godt føle sådan et pres med og både og være glad og måske også ubevidst sku' føle sig godt tilpas ved at være tynd og attraktiv og på den måde.. A: Jamen, du sku' vel udstråle en eller anden form for lykke, altså perfektionisme, hvor det hele bare sku' være godt og dejligt og du ingen problemer havde og du har masser af overskud. Sådan tror jeg, det var lidt det, man tænkte. Det tror jeg mange piger tænker, når man er i gymnasiet. A: Fordi jo, der er skolepresset- ikke så meget det boglige, eller det faglige men mere det sociale. Det tror jeg er et rigtig hårdt pres på mange piger i gymnasiet.. A: At vise den der evindelige overskud hele tiden, så vil vi komme lidt ind på i forhold til, da du så forsøgte, øhm. Hvad skete der deromkring, kan du fortælle lidt? Hvordan øhm, hvad gjorde du øh, hvornår? A: Jamen øhm, jeg havde forsøgt at begå selvmord sådan, da jeg var 17 år, øh første gang, men øh, det var mere sådan et form for råb om hjælp. I: Okay A: Øhm, og så prøvede jeg igen, da jeg var 18 år og der mente jeg det, der mente jeg det helt bogstaveligt. Det var det jeg ville og det var så absurd, for jeg havde aldrig brudt mig om at sluge piller, jeg syntes det var frygteligt men den aften, da jeg forsøgte, eller undskyld, den formiddag, da jeg forsøgte, der havde jeg overhovedet ikke nogen problemer med at øh, sluge et helt glas Panodiler, som hvor der måske havde været sådan halvtreds i og noget af min fars sådan øh Iprener og noget Kodeiner og hvad de nu ellers havde i øh medicinskabet. Det slugte jeg også uden nogen problemer og for at få dem helt ned, for pludselig begyndte jeg at få kvalme af de der piller, så tog jeg og drak en halv flaske Martini for at få dem til at blive nede, som bare gjorde at min kvalme blev endnu større.. A: Øhm, og så håbede jeg, jeg bare ku' sove men jeg nåede så ik' at falde ordentlig i søvn for så kom mine forældre hjem. A: Og der fandt de mig så, hvor jeg ligger på sengen og jeg prøver bare at sove og jeg har det jo helt vildt dårligt, for alle de der piller ulmer bare sådan min krop og man har jo puttet alt muligt brækmiddel-agtigt i Panodiller også sådan senere hen, nemlig for at undgå de her selvmordsforsøg for kroppen naturligt udstøder de her giftstoffer, som der er i Panodiler. Det vidste jeg så ikke, så jeg prøver jo bare at blive ved med at skylde dem ned og prøver nærmest at holde den der kvalme indeni mig A: Øhm, så kommer mine forældre hjem og de ser mig så ligge på sengen og de var sådan; Ej, lad nu vær'. Du har, øh.. Lad nu vær' med at ligge der og vær doven og du har sikkert bare tømmermænd og sådan noget lignende og så.. I: De har slet ikke set øh, at der er nogen tomme pilleglas, eller?

12 A: Ikke lige med det samme, de begynder bare sådan at sige; hvor er det for dårligt, at du bare ligger der og du har sikkert bare tømmermænd. Øhm, det var en lørdag formiddag og jeg kan ikke huske, om jeg havde været ude dagen før. Det tror jeg ikke, at jeg havde men det var bare deres sådan, første reaktion. Øhm, og jeg kan godt høre at de siger det, jeg prøver bare at lukke øjnene og prøver sådan at abstrahere fra det. Og så kommer de så ind på mit værelse og så ser de så, at der ligger et brev og så står der et tomt pilleglas og sådan en halv flaske Martini, som jeg har drukketså står der sådan en lille sjat tilbage. Og fordi jeg havde forsøgt det året før, så siger de, at øhm; ej nu igen og, lad nu vær' og, hvorfor gør du det her? I: Okay, så det var nærmest sådan en form for bebrejdelse, eller? A: Ja, men altså.. I: Eller hvordan følte du? A: Jeg følte det helt sikkert som en bebrejdelse, for det var jo ikke det jeg havde brug for der, der havde jeg brug for, at de var støttende og omfavnende omkring mig. Men man kan også sige, mine forældre var i chok og det var den måde de reagerede ud fra, for de var jo bange for at se deres pige ligge der.. A: Øhm, men de reagerede og ved at sige, at nu holder du sørme op og prøvede sådan at ej, lad nu vær og læg det brev og skælde mig ud for, hvad jeg havde tænkt mig, hvorfor jeg var begyndt at gøre det og.. I: Hvad gjorde du i alt det kaos? A: Jamen, jeg lå bare og græd og jeg sagde, hvorfor de ikke bare kunne lade mig dø fordi, jeg havde ikke lyst til at leve mere. I: Nej A: Øhm, Jeg sagde at, de jo bare ku' læse det brev, jeg havde skrevet til dem for jeg havde ikke lyst til at leve mere. I: Nej A: Og hvis der var så mange problemer med det, jamen så måtte det jo bare være det. Jeg kan ikke huske hvad jeg sagde, men jeg blev i hvert fald sure på dem og blev ved med at sige, de ku' bare la' mig dø. A: Øh, min søster, som jeg også nævnte tidligere, hun øh har støttet mig rigtig meget A: Så mine forældre ringer til min søster og hun kom så. Og jeg blir' hysterisk og siger, at min søster, hun skal ikke komme, for jeg vidste udmærket godt, at hun ville sende mig afsted på hospitalet, som jeg havde været året før og jeg kom til udpumpning. I: Så det var simpelthen fordi, at hun ville redde dig? A: Ja, hun.. I: Og det var du, øh ik' interesseret i? A: Nej, jeg var ikke interesseret i, at hun reddede mig. Jeg ville have det her overstået. I: Så du reagerede ved en vrede? A: Ja, lige præcis. Jeg blev helt vildt frustreret og lidt aggressiv og lidt en møgkælling, tror jeg, hvor jeg bare sådan svarede igen; hvad rager det jer, hvad jeg gør? og blev sur fordi, nu havde jeg li'som bestemt mig for, at det var det, der sku' ske. Og så skulle de ikke bare komme her og tro, at de ku' sende mig afsted til udpumpning på hospitalet. Men min søster, hun får så taget fat i mig og sådan siger; du skal afsted nu, du skal afsted nu. Og hun sørger så for, at jeg bliver' kørt derop. Hun kører mig selv personligt op på skadestuen. Øhm, og jeg har jo helt vild kvalme og jeg føler som om jeg hele tiden skal kaste på på grund af de piller ligger sådan lige ved min hals men jeg prøver bare konstant på den der tur, der tager et kvarter, tyve minutter- føles som den længste tur nogensinde, fordi jeg bare prøver sådan at sluge de der ting, der bare bliver' ved med at komme op.. A: Øh.. I: Hvilke tanker går der gennem dit hoved, øh..

13 A: Vrede I:..da du sidder i den her bil.. A: Vrede I:...og.. vrede A: Vrede, rigtig meget vrede I: Vrede over, at de nu..? A: At de, at min søster prøver at redde mig A: Vrede over, at øh mit selvmordsforsøg ikke lykkedes fordi, der var så mange ting, der ikke lykkedes, syntes jeg. Jeg var bare ik' den der perfekte ting og nu ku' jeg ikke engang finde ud af at tage livet af mig selv, altså.. I: Mmm A: Der var så mange ting, som hvor jeg bare okay, blev bekræftet i, for mig selv, synes jeg, at okay, hvor svært kan det være at tage livet af sig selv, blev jeg ved med at sige til mig selv, jamen okay, det kan du så åbenbart heller ikke finde ud af. A: Altså alle de der ting, blev jeg bare bekræftiget i, ik? A: Det var de tanker jeg havde der og så vrede og.. Vrede over at blive afbrudt og vrede over, at jeg blev ved med at høre mine forældres stemme, hvor de siger; ej, ligger du nu bare der igen? Nu har du sikkert bare tømmermænd A: Og det var deres første reaktion og joh, jeg kan da sagtens prøve at forstå eller forstå dem på en måde men samtidig synes jeg bare, det var voldsomt at få at vide., øhm, da du så kommer op på hospitalet øhm, og bliver' udpumpet øh, hvem er med dig der? Altså kommer dine forældre? Øh, hvordan foregår det? A: Mine forældre, de øh, kører efter mig, øh. Lidt efter min søster kører afsted, så kører de 5 minutter efter i deres egen bil. Øhm, så ligger jeg jo der til udpumpning og får den der slange ned i halsen og mens jeg ligger der, så kan jeg jo bare se det der plastikrør med alle de der piller, der bare ryger op, som ikke er nået at blive opløst, som bare ryger igennem den der plastikslange og mens jeg ligger og græder og... Min søster, hun står sådan lidt ved siden af og sygeplejersken prøver at være meget sådan trøstende og sige; ej, det skal nok gå, du klarer det så flot, du klarer det så flot. Du klarer det så flot, ved at få kørt en slange ned i halsen, virker absurd, men hun prøver bare at være støttende og være sød, ik.. Øh, og så efter det, så får jeg det der klamme glas med sådan noget kul-agtigt noget, som er sådan æhm, som er godt for leveren, når man har fået alle de der piller eller sådan noget lignende. Det er noget desinficerende eller en eller anden form for øh, der i hvert fald modhjælper, hvis du får for mange piller ned i din mave. Det smagte frygteligt. Øh, og så min søster, der også var kommet med ind og bliver lagt på en stue og så tror jeg, jeg får sådan noget, jeg tror jeg får noget beroligende, fordi jeg er stadig rigtig sur og rigtig vred og jeg er helt opkogt i hele hovedet.. I: Nå A:..Øh og rød af arrigskab og ked af det og mine øjne er helt hævede på grund af, jeg har grædt så meget, øh, så kommer jeg så og ligger der og så kommer der en læge ind og siger, at han kan se, at jeg har været indlagt året før, fordi han har min gamle journal. A: Og så er de så også opmærksomme på hvad for noget modgift de giver mig, på grund af året før, hvor jeg var blevet indlagt. Den modgift, jeg havde fået der, havde jeg ikke kunne tåle og der var jeg faktisk ved at komme rigtig meget til skade under sidste år.. I: Hold da op A: På grund af, der lå jeg inde på stuen året før og fik noget modgift og det modgift, jeg fik ind gennem et drop i armen, det kunne jeg ikke tåle. Og den følelse med, at du får et drop ind og du bare ku' mærke den kulde, der bare stiger omkring i dine arme. Det var så ubehageligt.

14 A: Og det var sygeplejerskerne og lægerne ikke opmærksomme på, så der ligger jeg og pludselig får det helt vildt dårligt og kaster op og der kan man sige, at hvis mine forældre ikke havde været der der,inde og besøge mig på stuen, så var jeg, du ved, blevet kvalt i mit eget opkast på en eller anden måde, fordi så havde jeg ikke kunnet nå at rejse mig. A: Så fortæller lægen mig så om, at det er han selvfølgelig opmærksom på, fordi han kunne se fra profilen fra året før. Så de prøver at være meget opmærksomme på, hvad for noget modgift, de nu gir' mig. I: Kan du rumme sådan nogen informationer i det her? A: Nej, og det er også derfor jeg ikke kan huske det helt bogstaveligt sådan... I: Nej A:..Hvad der er sket, men jeg kan bare huske jeg ligger der og jeg ligger stadig og græder. Og øhm, og jeg tror min søster og mine forældre, de kommer så derop og de står og snakker lidt sammen og pludselig kan jeg sådan lidt fornemme, at min mor, hun står og græder og min søster prøver at trøste og så står de pludselig også og skændes. Men jeg kan ikke helt sådan præcisere det, fordi jeg ligger og er sådan rimelig omtumlet.. A:.. eller hvad man skal sige, for der er mange ting. Plus jeg er afkræftet rent fysisk, ik I: Jo A: Øhm, men så ligger jeg der lidt og så efter et par timer, så kommer der en sygeplejerske ind og siger, at vi kan se, at du har forsøgt at gøre det året før, så vi vil meget gerne have, at du snakker med en psykolog, det vil vi gerne råde dig til. I: Okay. Hvad tænkte du om det? A: Øh, jamen jeg er jo stadig meget sur, så jeg tror jeg svarede hende, at det sku' hun fandme ikke blande sig i. Det havde jeg da helt styr på. A: De kunne da bare lade være med at redde mig. Det var ikke det, jeg havde brug for. I: Nej A: Øh, så går min søster så ind og siger, hun tror det måske er en meget god idé for mig og om jeg ik' vil prøve det. Øhm, mine forældre står så sådan lidt og siger, at det kunne de ikke se nogen grund til, hvad skal sådan en psykolog. Og de tænker, at han har.. De er nok mere en hjernevrider, de gør nok ikke noget godt for dem, for øh mig. Men min søster får mig så overtalt lidt og hun taler lidt til min fornuft. Og da jeg så er faldet lidt ned, der siger hun, om det ikke ku' være en god idé. Og joh, det er så en god idé, bliver vi så enige om, at jeg får snakket med en psykolog. Så jeg bliver udskrevet sådan senere på dagen. I: Men det er indenfor sammen dag? A: Det er indenfor samme dag. Jeg er der kun en dag. h A: Fordi de har fået de fleste piller ud af mig og da de kan se, jamen okay, der er ikke noget sandsynlighed for at øh, der stadig er gift i kroppen, jamen så udskriver de mig. Så jeg var der kun en dag. I: Men inden du bliver udskrevet, får du noget krisehjælp, får dine forældre eller er der en sygeplejerske, der taler med dig eller får du denne her besked med, at øh vi vil tilbyde dig en psykolog og så er det groft sagt det? A: Jamen, jeg får det tilbud, at de vil tilbyde mig en psykolog øhm, og sygeplejersken prøver at tale med mig men jeg er stadig sådan meget irritabel overfor sygeplejersken, det har jeg ikke lyst til. I: Nej A: Og, jeg ved ikke om mine forældre får tilbudt noget psykologhjælp, det tror jeg ikke, de gør. Og hvis de havde fået gjort det, så havde de i hvert fald sagt nej. A: Men jo, de tilbød mig en psykolog og så' det lidt det

15 h. Fortæller de lidt om at, altså hvor mange gange den her psykolog og hvad du kan bruge den psykologhjælp til og.. Så du ligesom sådan får et billede af, om det egentlig er noget for dig og kan se en mening i det. A: Det jeg nogenlunde kan huske de siger, det er, at de ser det som en rigtig god idé at.. Jeg er jo en sund og rask ung pige og det ville måske hjælpe med alle de tanker og alt muligt, jeg har om mig selv, hvis jeg fik snakket med en psykolog om det, så hun kunne hjælpe mig med mine tanker. Det er sådan det. Og så, men jeg kan jo altid starte med at få et møde med hende og så må vi se på det efterfølgende. A: Jeg får så også et møde med hende et par dage efter. Og efter det ene møde, så siger hun, at så var det det, tror jeg. Jeg har kun et møde med hende i hvert fald. I: Okay A: Øhm, og så siger hun, at hun synes, at jeg skulle prøve at opsøge egen læge og få en psykolog. I: Så i virkeligheden, det du blev tilbudt, det var faktisk kun én psykologsamtale? A: Ja. Så giver hun mig så navnet og adressen på nogen forskellige psykologer, som jeg kan prøve at kontakte. A: Og så prøver jeg så at snakke med én inde i København I: Okay. Øh, dem som du så har mulighed for at kontakte efter mødet med hende, er det nogen, som I skal betale for eller er det sådan nogen som bliver betalt af sygesikringen, eller? A: Det er nogen, som bliver betalt af sygesikringen, mener jeg. I: Okay. Hvad tænker du, da hun siger det her med,at øhm,at du skal kontakte egen læge og.. A: Jeg synes, det er en lidt flad beslutning, fordi hun har lige set mig ligge sådan, et par dage før, ligge og være helt ude af den og så vil de ha', at jeg skal gå hen til hende som psykolog, åbne op overfor hende og når jeg så åbner op overfor hende, så skal jeg sendes videre til en ny, jeg så kan åbne op overfor. Det synes jeg er en eller anden form for latterliggørelse af mine følelser, på en eller anden måde A:..fordi det er meget hårdt og øh krævende, både psykisk og fysisk at åbne op med sine ting, alle sine tanker. Og jeg kan huske, inden jeg skulle op til psykologsamtale, der havde jeg helt ondt i maven og ikke sovet særlig meget, fordi jeg bare var så nervøs A: Plus jeg også skulle have en anden kamp med mine forældre om, at de syntes det var forkert og alt muligt. Og når jeg så kom op, efter at have været der en gang til det der møde, så bliver jeg sådan lidt sendt videre. A: Så det synes jeg er en form for latterliggørelse faktisk, så ku' de ligeså godt have ladet være A: Enten skulle de have givet mig flere timer hos den psykolog her. Jeg ved godt, det er et spørgsmål om ressourcer og alle mulige ting, men man kan ikke bare kun give en time.. I: Nej A:..til en pige, der har været ved at tage livet af sig selv og så sende personen videre A: Det er i hvert fald min holdning, det synes jeg ikke. I: Nej. Så du ville i hvert fald have ønsket, at enten du slet ikke havde fået den her samtale hos hende og så måske være gået direkte til egen læge selv eller at du i hvert fald havde fået flere, så du ikke stod med at skulle åbne dig op flere gange? A: Ja h. Hvordan tog dine forældre alt det her med, at nu skulle du videre til egen læge og det her, det var kun en og nu skulle de.. A: De var jo imod det her med psykolog i det hele taget, men det gjorde det ikke bedre, at jeg så blev sendt videre.

16 I: Nej A: Øhm, men jeg blev så sendt ind til en psykolog i København og der var jeg så en gang også, fordi jeg syntes hun virkede komplet åndssvag(griner). Hun var bare i hvert fald ikke mig I: Nej A: Og det var inde omkring København, hvor det var sådan et sted, hvor de psykologer havde speciale indenfor piger, der havde forsøgt at tage livet af dem selv. I: Okay. A: En af de første ting hun siger til mig, det er, da jeg kommer ind, nå men jeg kan høre, at øh eller jeg kan se, at du har forsøgt at tage livet af dig selv. Hvordan har du det så nu? Og så siger jeg, jeg har det ad helvedes til og tænker sådan, hvad havde du regnet med agtigt(griner). Altså det er jo sjældent man kommer ud derfra og er jublende glad A: Okay. Men hvis du så havde en pistol lige nu, siger hun så til mig på en meget, meget pædagogisk og for mig opfattet, meget nedladende måde, hvis du så havde en pistol lige nu, ville du så trykke på aftrækkeren, eller hvad ville du? Og så siger jeg til hende, jamen jeg ville sgu da trykke på aftrækkeren. Altså, og jeg godt, det var meget aggressivt meldt tilbage, men jeg syntes, at det var nedladende sagt til mig, for det var ikke det, jeg havde brug for. I: Nej A: Og jeg kan mærke, at bare jeg tænker på det nu, gør hun mig også bare sur, fordi jeg synes det var en lorte metode. Det kan godt være, at den har hjulpet for nogen men for mig, gjorde den mig bare mere aggressiv.. Så du følte dig i hvert fald ikke mødt? A: Nej, bestemt ikke. I: Følte du dig mødt i hele øh, nu var en ting den her psykolog, men øh hospitalsvæsenet og hele den her efterfølgende øhm form for hjælp? A: Øhm altså, jeg synes, sygeplejerskerne, der var der, øh da jeg var indlagt, de var rigtig søde og de var meget omsorgsfulde og dem synes jeg virkelig mødte mig og prøvede at være meget støttende og trøstende. Og det gjorde psykologen i og for sig også, men da hun så bagefter siger, efter, at jeg skal prøve at finde en anden, så syntes jeg, at det faldt lidt til jorden. h A: Men som udgangspunkt jo, så synes jeg, at sygeplejerskerne er rigtig søde og rigtig, rigtig professionelle nok til at møde piger i den situation, som jeg var i. A: Og de prøver ikke at snakke hen over hovedet på mig. De prøver også og lade mig deltage i samtalen, hvor de fortæller om min situation.. Kunne du forstå at øh, at du skulle have en form for hjælp eller at du skulle tale med en psykolog eller.. Gav det mening for dig? A: Både og. Lige nu kan jeg godt se, at jeg skulle have gjort det, men dengang syntes jeg bestemt ikke. I: Nej A: Fordi der var jeg stadig, der havde jeg jo stadig nogen triste tanker. Øhm, og jeg var stadig ikke glad for at leve. Jeg syntes stadig, livet var noget møg. Der følte jeg ikke, jeg havde brug for hjælp. Der ville jeg jo bare stadigvæk ud af livet stadig.. Du stoppede hos psykologen i København også efter en enkelt gang. Hvad skete der så? Kom du til en anden psykolog? Kom du til din læge? A: Jeg kom ikke til min læge, eller jo, jeg var nede hos min læge én gang øhm, bare lige for at snakke og prøve mere sådan rent sådan formelt på en eller anden måde, for at høre, hvordan jeg havde det med nogle eftervirkninger af alle de der piller, jeg havde taget. Og hun prøvede så at henvise mig til en psykolog, men det sagde jeg, det ville jeg ikke. Min læge spurgte, eller prøvede at henvise mig, men der sagde jeg, at det ville jeg ikke. Øhm, og der løj jeg måske også lidt overfor lægen og sagde, at jeg havde det fint. Jeg havde ikke brug for nogen psykolog. For jeg vidste godt, at hvis jeg sagde, at jeg havde det skidt, så ville hun måske prøve at tvangsindlægge mig til en

17 psykolog. Det ved jeg godt, man ikke kunne på det grundlag, men det frygtede jeg lidt, så jeg løj overfor hende og sagde, jeg havde det fint. Øh, men min søster, hun finder så ud af, at der er i den kommune, hvor jeg bor, der er der noget unge råd, vejledning et eller andet, øh, hvor det både er en socialrådgiver og en psykolog, der er ansat og snakker om unge, der har det sådan lidt svært. Og hun prøver så at tage mig derhen og hun afleverer mig. Altså hun kommer ind og hilser på de to kvinder, der sidder der og så.. Der blev jeg bare mødt på en helt anden måde. I: Okay A: De var meget åbne og de var meget varme på en eller anden måde at se på. De kommer ind og siger, jamen hej og godt at se dig og giver mig et ordenligt håndtryk på en eller anden måde og bare tag plads og virker meget mere afslappet. Og som sagt, der var både en psykolog og en socialrådgiver, der arbejdede med unge, der havde det sådan svært. Øhm, og min søster, hun kunne så opfatte på mig, at jeg sådan reagerede nogenlunde positivt på det her. Jeg snerrede ikke af dem eller var aggressiv. Jeg tog imod med et smil også, ik. Og så kørte hun så og så sad jeg så og snakkede med dem i en time og der åbnede jeg mig utrolig meget op. Og det tror jeg var der, at jeg åbnede mig aller mest op, også ift. psykologen efter hospitalet. A: For de spurgte ind og jeg græd og græd og græd imens de åbnede op for så mange ting og de var så gode og så dygtige. Og jeg blev så ved med at se dem over sådan et par gange. I: Så du kom der nogen gange og talte med dem? A: Ja. I: Men det var noget din søster havde fundet det her tilbud. A: Ja. I: Det var ikke noget du blev henvist til fra hospitalet eller fra din læge eller fra nogen af de her psykologer? A: Nej I: Hvor længe var du i det tilbud, som kommunen havde? A: Øh, jeg tror, jeg var der 5-6 gange. A: Og det var så måske med en uge til 14 dages mellemrum. I: Gav det mening?- det, som der blev talt om i det rum, socialrådgiveren og psykologen og.. var det noget, du følte, du kunne bruge til noget? A: Ja. De prøvede at sige til mig, at det ikke var min skyld og jeg havde som sagt rigtig meget skyldfølelse. Og de prøvede sådan at argumentere for alt det jeg tog skylden for, det virkelig ikke var min skyld. Og så hjalp det bare rigtig meget at få åbnet op og jeg kunne tale om alt. Og de bare lyttede og prøvede at forstå det. Og de fandt så også hurtigt ud af, at grunden til jeg også havde det rigtig skidt, det var på grund af mine forældre skændes rigtig meget. A: Så derfor fik de formidlet øh, via kommunen, de var som sagt ansat af kommunen, øhm, at jeg fik betalt 3 måneders ophold på en højskole. I: Okay A: Fordi det de sagde; okay, du har fået lukket op nu, men det virker også bare som om, at du har brug for at komme lidt væk og starte lidt på en frisk et nyt sted. Øhm, og det gjorde jeg så og jeg tog så afsted på højskole i 3 måneder og det var 3 rigtig dejlige måneder.. Det var helt klart noget du kunne bruge til noget og.. A: Ja I: Hvordan.. Hvad sagde dine forældre til at nu du skulle på højskole. Fortalte du dem noget om at, med alt det, der blev talt om? A: De var med til en af de der møder, eller samtaler. Og de sagde ikke særlig meget. Min far han legede mest østers- altså klappede fuldstændig sammen. Min mor, hun blev lidt irriteret og det var ikke noget, der rigtig gjorde noget, altså. Det var mere end belastning end noget andet, at de var med til den samtale. I: Okay

18 A: De var ikke særlig åbne overfor det i hvert fald I: Nej A: Men da jeg så prøvede at fortælle dem og de så også prøvede at sige; jamen, prøv lige at hør her, jeg tror bare, at jeres datter har brug for at komme væk et par måneder og et højskoleophold kan aldrig skade nogen. Så forstod de det I: Okay A: Og den dag i dag synes de også, det er godt jeg er kommet væk, fordi de syntes, at det gjorde meget for mig bare at få de 3 måneder væk. Er det okay, at jeg skifter lidt nu? A: Ja, selvfølgelig men, så vil jeg prøve at høre lidt om hvordan øh, hvordan har du det nu? A: Jamen øh, jeg har det bedre, meget bedre. Øhm, jeg kan stadig godt nogen gange på dårlige dage få nogen øh, lidt øh, selvdestruktive tanker. I: Okay. Hvordan det? Hvad er det for nogen tanker? A: Jamen øh, nogen af de tanker, som jeg også havde den gang med jeg ikke føler mig særlig meget værd og at jeg har meget skyldfølelse. A: Øh, dem kan jeg godt få igen, men.. I: Er det så typisk om dine forældre? Eller hvad handler skyldfølelsen om? A: Jamen, alle mulige ting. Hvis det går godt for mig selv og det ikke går godt for nogen, så føler jeg måske, ej, jeg kan ikke tillade mig at være glad, fordi det burde gå lige så godt for dem. Altså den der skyldfølelse af, at jamen, det er måske også min skyld, at hun er ked af det, det er måske også min skyld, at min mor ikke har det godt. I: Okay. A: Øhm, men at jeg på en eller anden måde påtager mig ansvaret for en masse ting A: Ja, jeg tror lidt, det er det. Jeg ved ikke, jo, dårlige tanker i at, jeg tror jeg ikke er god nok også. Så samtidig med at jeg får skyldfølelse, så at jeg ikke er god nok.. Er det sådan, er det igen noget med at skulle leve op til noget? Er det sådanne nogen.. Kan du føle det lidt, at det kan være svært at leve op til krav øh, både dem du selv sætter men måske også dem, dine omgivelser eller, hvad der bliver forventet? A: Jeg tror mere det er mine egne krav, det er ikke så meget mine omgivelser mere, for nu er jeg da blevet gammel nok til at vide, at øh, man skal ikke se ud som dem i modebladene og man skal ikke være den der totalt på hele tiden. Og det er okay, at man viser overfor sine veninder at man er lidt følsom. Og de veninder, jeg har i dag, de forstår også godt når jeg har det sådan. Og der er det rigtig godt at bruge dem. Så det er ikke krav overfor dem øh, men det er mere krav til mig selv, tror jeg, når jeg ikke føler, at jeg er helt perfekt. Jeg vil gerne være en 10'er og hvis jeg kun ligger på en 7'er, så synes jeg ikke, at det er helt i orden. I: Okay. Hvad gør du så nu, hvis du får de tanker? Har du haft selvmordstanker siden? A: Hmm. Siden jeg blev 18, der har jeg. Men øhm, der havde jeg nogen sådan lige efter, halvandet år efter eller sådan noget lignende. I: Efter det sidste selvmordsforsøg? A: Ja, lige præcis. Men så da jeg var tyve, så var jeg til en læge og fik snakket med sådan en læge om det også og så startede jeg på antidepressiv. I: Okay A: Og i den forbindelse, har jeg så også gået hos en psykolog og næsten 10 gange tror jeg, jeg gik hos psykologen og det hjalp mig også rigtig meget. Også at jeg fik lidt øhm løftet lidt op for nogen af mine tanker og løftet op for mit hjerte og alle de ting, der sker- alle de tanker jeg har, hedder det. Og så gav hun mig også nogen metoder og nogen redskaber, som jeg kunne bruge. Og på grund af jeg var under 25 på det tidspunkt, tror jeg og at jeg havde været ude for en eller anden begivenhed, så fik jeg halvdelen af min psykologhjælp betalt af kommunen. I: Okay. Og var det dig selv, der sådan opsøgte den her læge eller var det omgivelserne eller dine

19 forældre, der sagde, at nu må du hellere.. A: det var igen min søster, der rådede mig til det og så var det mig selv. I: Okay A: Der havde jeg fået indsigt nok til okay, jeg burde måske kæmpe lidt for det her liv og få det lidt bedre.. Ved du om, hvilke redskaber og metoder, der ligesom har været brugbare øh, for den her psykolog? A: Jo, det der med f.eks. at stille krav til sig selv og hele tiden være perfektionist og hele tiden være den perfekte. Der sagde hun, at jeg skulle prøve at, så sagde hun; jamen okay, hvad for nogen tanker giver det dig. Så havde hun sådan et lidt stort stafeli agtigt noget, Så skrev hun en masse ord op og så sagde hun; jamen alle de her ting, du siger om dig selv, lad os starte nu med alle de negative ting ved dig selv, som du synes dårlig ved dig selv. Og jeg fandt jo på en masse ord, som hun skrev op. Okay, hvad ville dine veninder sige om dig? hvad ville din familie sige om dig? Hvad ville din kæreste sige om dig? Altså, hvad ville din niece og alle mulige andre sige om dig? Og der var det faktisk skræmmende, der fik jeg lige så mange positive ting, som jeg vidste de ville sige om mig, som de negative. Og der sagde hun, at jeg skulle prøve at huske på, okay selvom du har den opfattelse af at du selv er rigtig, rigtig skidt, så prøv at huske på alle dem omkring dig. Så har du faktisk et rimeligt stort netværk, der synes, at du er meget bedre end det, du selv siger du er. Altså på den måde prøve at få vendt nogen af de tanker, og sige, okay det kan godt være, du synes det her er negativt, men der så mange der synes, der er godt det her. I: Syntes du, du kunne bruge det? A: Det synes jeg. I: Og det gav mening?.. og A: Ja. Det tog noget tid. Det tog et par gange men jeg syntes, det hjalp. A: Og så gav hun mig også nogen øh, metoder til at øhm, nogen gange hvis jeg havde diskussioner med min kæreste eller med min mor, så tog jeg tingene meget personligt. Så sagde hun, okay, men grunden til du tager det personligt, er det på grund af det han eller hun siger eller på grund af det, du tror han eller hun siger? Prøver sådan nærmest at stille det der citat op igen på den der tavle og sige, Okey, når det citat bliver sagt, hvad tænker du så? Og så tænkte jeg forskellige ting og så prøver hun sådan at sige, jamen tror du ikke han eller hun bare tænker det her og så prøve at sige til mig selv, at jeg skulle stoppe op nogen gange i stedet for at tage det hele personligt, så prøve at stoppe op og høre egentlig, hvad det er folk siger til mig, i stedet for jeg med det samme går i gang med at over-analysere og tager tingene for nært. I: Så du simpelthen skulle.. skal det forstås som, at du skulle prøve at høre egentlig, i stedet for at du havde, at det var din egen forståelse af dig selv, der blev dominerende og det var den du hørte komme ud af deres mund.. A: Lige præcis. Altså, jeg havde jo allerede et negativt selvbillede, så når de sagde noget, så var det rigtig let for mig øh, at opfatte det negativt, hvor hun sagde; jamen prøv at stoppe op og så hør, hvad det egentlig er de siger. A: Og det er en, jeg også stadig bruger meget i dag. Den synes jeg er rigtig god at huske. h A: Især også når jeg er ked af det og så lade være med at sige, okey, fordi min kæreste, han siger, jeg er nødt til at smutte nu, så er det ikke fordi han ikke gider snakke med mig, fordi han synes du er kedelig, så er det fordi bare fordi, han faktisk har travlt, altså A: Og det kan virke åndssvagt men det er bare sådan nogen små ting, der har gjort det rigtig godt for mig., øhm, medmindre øh, har du mere, du gerne vil fortælle? Fordi så tror jeg, vi så småt er ved at afrunde. A: Det synes jeg ikke(griner). Jeg ved ikke, om I har flere spørgsmål?

20 I: Jeg tror vi, vi er ved at være der øh. Men altså sådan kort opsummering, så var det det meste af tiden, der var svært og en blanding af forældrenes skænderier og du følte måske ikke selv, at du kunne leve op til de krav, du stilte til dig selv og at det var en rigtig hård tid øhm, som gjorde, at du tog det her valg med at skrive det her brev og slugte de her piller. Og på hospitalet, der oplevede du dig nærmest mest mødt af sygeplejerskerne og at det kun var en enkelt psykologsamtale, du endte med at få øh, fra hospitalets side af øh, og så blev du henvist videre.. A: Til København I:..til København, som heller ikke var særlig brugbart for dig, det var også kun en enkelt. Og så var det faktisk først, da din søster kom med det tilbud, hun havde fundet ud af, kommunen havde.. A: Ja I:..at du egentlig følte dig mødt og kunne lukke op og faktisk øh, kunne bruge noget af det, der blev sagt. A: Ja, det er rigtigt. Hun fandt den der folder-agtig på biblioteket, hvor hun så at, et eller andet med, har du det svært eller et eller andet, så fandt hun den folder der A: Og der kan man da også studse over, at okey hvorfor foreslog lægen ikke det? Altså.. A: Eller hospitalet sige; okey, vi ved du bor i den og den kommune, vi har det sådanne her her. A:..eller psykologen fra hospitalet. A: Det kan man da godt være undrende over, det kan jeg i hvert fald godt. I: Det kunne du i hvert fald godt have lyst til at.. A: Lige præcis, ja. Så havde det sparet mig for den der fantastiske psykologsamtale i København. h og med at skulle åbne op igen på ny og A: Lige præcis I: Og da du så får nogle negative tanker og nogle selvmordstanker igen, da opsøger du selv din egen læge.. A: Ja I:..senere i forløbet og får tilbudt psykolog gennem der A: Jah I: og så har du så stadig haft gavn af det? A: Lige præcis I: Okay. Jamen øh, så tror jeg egentlig gerne vi vil sige tak. I2: Der er bare en lille ting. Øhm, det er bare ift. hvis du sådan skulle forestille dig den bedste opfølgning på en eller anden måde altså. Hvordan kunne man have taget hånd om dig på den bedst mulige måde? A: Ja, man kan jo ikke rigtig tvinge folk til psykolog, nok det der er problemet. Jeg ville jo rigtig gerne, jeg ville jo godt sige, at jeg rigtig godt ville ønske, men det er nok svært, at den psykolog, man får tilbudt på hospitalet er én, man kan følge længere hen og virkelig få udarbejdet der og sådan få åbnet op og arbejde sammen med hende. Men der ved jeg nok også godt, at det rigtig meget er et spørgsmål om tid og ressourcer, at hvis der kun er få psykologer tilknyttet hospitalet, har de ikke mulighed til at tage alle; de piger eller unge mænd, der kommer ind. Øhm, ellers skulle man simpelthen have en psykolog, der kom udefra måske, når personen lå der og var ved at blive udskrevet, som ville have tid til de her personer, der kom ud og havde forsøgt selvmord. I2: Ja, men ville det være nok, altså ville det være tilstrækkeligt eller skulle det suppleres med et eller andet måske? A: Jeg tror det ville være rigtig godt at have pårørende med I2: Mmm A: Nu virker det ikke for min egen familie øh, på mine forældre, men det hjalp på min søster. Øhm, og der tror jeg, der tror jeg måske det kunne være en meget god idé, at man kontaktede personen, som lå der på skadestuen øhm, og så sagde, prøv lige at hør,i har det her tilbud. Eller måske sige, jo