Flere love har skiftet plads, og nye er kommet til. Kommunalreformen har betydning for hverdagen i socialpsykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere love har skiftet plads, og nye er kommet til. Kommunalreformen har betydning for hverdagen i socialpsykiatrien"

Transkript

1 TEMA: Lov og praksis Flere love har skiftet plads, og nye er kommet til. Kommunalreformen har betydning for hverdagen i socialpsykiatrien Sagsbehandlere på shopping Sagsbehandlere skal sammenligne kvalitet og pris når de visiterer. Vi ser på Tilbudsportalen.dk og hvad den kan betyde i praksis Valg af egen kontaktperson På Klintegården har beboerne for første gang selv valgt kontaktperson. Det har været svært og berigende for alle Socialpsykiatri Stil de rigtige spørgsmål. Knud Ramian opfordrer til at afkræve ledere gode svar på handleplansspørgsmål socialpsykiatri juni 2007

2 Er ukendskab til loven en fordel? LEDER Af Johanne Bratbo Centerleder I Danmark er det ganske enkelt uanset om man kender en lovbestemmelse eller ej, så er ukendskab til loven ingen undskyldning. Det er et krævende signal at leve op til når man betænker hvor mange tykke bøger med lovgivning man finder på juristernes hylder. Ingen kan ønske sig at ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien bliver paragrafryttere men i dag er det vanskeligt at matche de nye udfordringer i arbejdet, hvis man ikke har blot en smule viden om og interesse for hvilke rammer og regler der regulerer de opgaver man skal varetage. Det gælder som minimum bestemmelserne om socialpsykiatri i Lov om Social Service og Psykiatriloven. Der er mange hverdagsspørgsmål hvor kendskabet til ens formelle kompetence, kan vise sig at være rigtig hjælpsom eller hvor man kan være nødsaget til at læse på teksten, ganske enkelt fordi samarbejdspartnere måske er af en anden opfattelse end én selv af hvem der skal træde til. I hvilken udstrækning forpligtes tilbud og systemer eksempelvis af de aktiviteter der skrives ind i en handleplan? Hvordan tackles i hverdagen det generelle krav om at sikre borgerens medinddragelse i beslutninger om forhold der vedrører egen tilværelse? Hvilken kompetence har man selv og andre systemer hvis man står over for en situation med en seriøst truende bruger? Hvilken intention er det der fra myndighedsside er tilsigtet med at støtte- og kontaktpersoner kan opsøge brugere anonymt og ikke skal skrive journal? Hvilke muligheder har man for at hjælpe brugerne i forhold til uddannelsesønsker og mulig tilknytning til arbejdsmarkedet? Hvad er det for regelsæt samarbejdspartnere tværfagligt og tværsektorielt skal forholde sig til hvordan er det nu lige med skånejob og fleksjob, etc.? Hvilke beføjelser har de nye jobcentre i forhold til brugere som ikke er på førtidspension, men som kommer i de socialpsykiatriske væresteder? Har konsulenterne ret og pligt til dialog med brugeren om kontakt til arbejdsmarkedet og med hvilken autoritet kan medarbejdere spille deres viden og komme på banen her? Kan det være rigtigt at brugere kan få tilbudt en bolig af kommunen som de ikke reelt kan betale for med deres pension? Hvem kan brugerne trygt gå til hvis de kommer i klemme i forhold til fortolkninger af regler og lovgivning? I dette nummer af bladet forsøger vi via flere artikler at nærme os temaet omkring lovgivning uden at gøre opfordringen for tør og støvet. Ukendskab er ikke en fordel, og derfor satser vi i videnscenteret på i løbet af efteråret at få flere oplysninger om relevant lovgivning på vores hjemmeside så flere har mulighed for bedre at orientere sig om hvad intentionerne er med nogle af de vigtigste bestemmelser. Bladet Socialpsykiatri udgives af Videnscenter for Socialpsykiatri og udkommer seks gange årligt med fagligt nyhedsstof om aktiviteter, metoder, udvikling, evaluering, forskning og uddannelse inden for socialpsykiatrien i Danmark. Abonnementsprisen er 175 kr. årligt for individuelle abonnementer og 250 kr. for institutioner. Ønsker man flere eksemplarer, betaler man grundabonnementet på 250 kr. samt 50 kr. årligt for hvert ekstra eksemplar til samme adresse. Artikler kan frit citeres med kildeangivelse. Synspunkter i signerede artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Videnscenter for Socialpsykiatris holdning. Redaktion Videnscenter for Socialpsykiatri Studiestræde 19, 2. sal 1455 København K Telefon Fax Ansvarshavende ifølge Presseloven: Centerleder Johanne Bratbo Redaktør Marianne Bjerborg Korrektur Annette Westphall Design, produktion og tryk Datagraf AS Oplag: Nr. 4/2007 udkommer: 6. september 2007 Tema: Fysiske og pædagogiske rammer ISSN: årgang, nr. 3, 2007 Forsidefoto Søren Holm

3 Tema: Lov og praksis INDHOLD Handleplaner Handleplansledelse er også medarbejdernes ansvar Ledelse er ikke kun noget ledere laver. Medarbejdernes aktie i god ledelse består i at stille lederne de rigtige spørgsmål. Stor videbegærlighed blandt ledere Fire dages intensiv rådgivning om handleplaner. Det var det gode tilbud til ledere rundt i landet. Forenkling er vejen frem En handleplan skal ikke være nogen roman. Rådgivning af ledere gør handleplanerne overskuelige og konstruktive Jura i hverdagen Juridisk rådgivning giver ro Oskar Dubovsky har opgivet advokatkarrieren for at blive juridisk rådgiver for københavnere med psykisk sygdom Almenboligloven en lov i konflikt Beboerne i Gladsaxe kommunes botilbud er ramt af uhørt høje huslejer. Almenboligloven passer ikke til Pensions- og Serviceloven Tilbudsportalen.dk 14 Sagsbehandlere på shopping Alle sociale tilbud har defineret sig selv og sat pris på. Socialpsykiatri ser på arbejdet bag tilbudsportalen.dk og udfordringerne for brugerne af den 16 Kommunalreform og Tilbudsportal Usikkerhed i ansættelse, forringet faglig kvalitet og dårligt arbejdsmiljø. Tilbudsportalen, påvirker hverdagen på Nettet i Lyngby Teori og metode 18 Med strukturreformen af 1. januar 2007 er der sket en ny fordeling af ansvaret for opgaveløsningen på psykiatriområdet. Handicapråd 21 Vores position bliver styrket Ifølge SIND kan handicapråd bane vej for en bedre socialpsykiatri 22 Stærkere handicapråd Siden 1. april 2006 har det været lovpligtigt at kommunerne har et handicapråd. Det gør en stor forskel at de nu er lovpligtige Temalitteratur Nye bøger Uden for tema 25 Valg af egen kontaktperson På Klintegården i Frederikssund har en gruppe beboere selv valgt kontaktperson. Processen var krævende, vanskelig og positiv 30 Kort nyt 28 Nekrolog over Tom Andersen 32 Kalender

4 Handleplansledelse er også medarbejdernes ansvar Ledelse er ikke kun noget ledere laver. Medarbejdernes aktie i god ledelse består i at stille lederne de rigtige spørgsmål og forsyne dem med informationer og konstruktive forslag. Det gælder også handleplansarbejde. Denne artikel giver en oversigt over hvilke spørgsmål medarbejderen skal stille for at få skabt frugtbare rammer om handleplansarbejdet Tema: lov og praksis Af Knud Ramian Leder af evaluerings- og analysegruppen Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Foto: Søren Holm Gode handleplaner kan være udgangspunkt for en recovery proces for brugerne og gennemskuelige opgaver for fagfolkene. I snart mange år har Center for Evaluering arbejdet sammen med Videnscenter for Socialpsykiatri om at udvikle kvalitet i handleplansarbejdet. Det har vist sig at være noget mere kompliceret end lovgiverne antog da de skrev loven. At skabe gennemtænkte, levende, sammenhængende og realistiske handleplaner, er fornemt socialt arbejde. I dag ved vi meget mere om hvad der skal til for at lave gode, levende handleplaner. Vi ved blandt andet at forudsætningerne for succes, er at en række nødvendige beslutninger træffes. Uden de beslutninger, bliver handleplansarbejde alt for ufrugtbart og fiaskoproducerende og bør derfor ophøre! Disse beslutninger er typiske ledelsesopgaver. Derfor har vi i et år samarbejdet med ledere fra hele landet om at kortlægge og præcisere de ledelsesopgaver der fører til succesrige handleplaner. Arbejdet har drejet sig om en lang række spørgsmål som nu er reduceret til otte spørgsmål som ledelsen skal kunne svare på når medarbejderne spørger. 1 Hvem hos os har styr på love og regler omkring handleplansarbejdet? Servicelovens 141 siger at handleplanen er et tilbud der skal gives (til en særlig gruppe). Hvad betyder det at der skal gives et tilbud, og hvem hører til den særlige gruppe? Den overordnede handleplan stiller krav om at nogle har overblik over mulighederne i lovgivningen. Har man ikke det, snyder man brugerne. Hvad tilbyder I dem der ikke skal have tilbudt en handleplan, og hvad med dem der ikke vil? Hvilke rettigheder har brugerne, og hvad betyder de for handleplansarbejdet? Et omfattende sæt love og regler har indflydelse på handleplansarbejdet. Vi har konstateret at der mange steder er et utilstrækkeligt kendskab til disse love og regler. De opfattes også forskelligt. Som medarbejder kan det være svært at have overblik over dem alle og vide hvordan de fortolkes lokalt. For at lave et godt arbejde, skal man kende svarene på spørgsmålene: Hvem har overblik over reglerne og vores lokale fortolkninger af dem? Hvad skal jeg selv vide? Hvis du ikke ved det - spørg din ledelse. 2 Hvilken slags handleplaner skal jeg medvirke i? Lovgrundlaget for handleplansarbejdet i socialpsykiatrien er 141 (før 111), men der er mange forskellige slags handleplaner. Der er de personlige planer, 141 planerne, delhandleplaner, samarbejdsplaner, pædagogiske planer eller omsorgsplaner. Det er vigtigt at have styr på de forskellige typer af planer som man har vedtaget at arbejde med lokalt. Nogle steder laves det meste handleplansarbejde af særlige sagsbehandlere, andre steder har man et specialiseret team, og nogle steder udformer de sociale tilbud hele 141-planen, mens man i andre tilbud kun arbejder med delhandleplaner. Hvis man ikke ved hvilken slags planer man medvirker i, kommer både medarbejdere og brugere før eller siden ud for unødige skuffelser. Hvis du ikke er helt klar på hvilke planer du skal medvirke i - så spørg din ledelse. socialpsykiatri juni 2007

5 Der er mange beslutninger lederen skal træffe før hun vælger handleplansredskaber, siger Knud Ramian som her viser et lille udpluk fra redskabskassen 3 Hvilke vilkår og værktøjer har jeg til min rådighed? Ligesom der er mange forskellige planer, er der også forskellige præfabrikerede eller hjemmelavede værktøjer til arbejdet. De kan have form af skemaer. Der kan arbejdes med livshistoriefortælling, COPM, KABOGA, GAS, Programteori. De stiller alle krav til dig om at du skal kunne dem så godt at handleplansarbejdet bliver præget af samtale og ikke af skemaudfyldelse. Vi ved at der er langt flere brugere end medarbejdere der kan lide skemaerne. Det skal både du og din ledelse være klar over. Brugerne har glæde af forskellige metoder. Nogle kan bedst arbejde med livshistorier, andre kan bedst lide GAS, og andre igen programteori. I kan altså give brugerne et valg hvis I kan tilbyde flere metoder. Der skal også være klarhed over hvor meget tid I må bruge til planarbejdet, hvilke aftaler I selv kan indgå, og hvilke der skal drøftes med kolleger fordi det får betydning for deres arbejde. Hvis du ikke ved det - så spørg din ledelse. 4 Hvordan kan brugerne kvalificere sig til at deltage i planarbejdet? Hvis brugeren oplever at handleplaner er til for systemets skyld, er der noget galt i jeres måde at gribe handleplansarbejdet an på. Fra de kurser der er lavet for brugere og medarbejdere, ved vi at når det går op for brugerne at handleplanerne er et redskab der kan hjælpe dem til at få magt over deres eget liv, ændres deres holdning. Det kræver selvfølgelig at de er klar over at der kan være andre planer som er fagfolkenes værktøj. De kaldes sommetider for omsorgsplaner eller pædagogiske planer. Dem skal de kende, men de behøver ikke være enige i dem. Nogle skal sikre at brugerne også får et tilbud om at blive gode til at bruge tilbuddet om handleplaner. Det kan være der kan laves kurser eller udarbejdes et materiale man kan tale sammen om. Hvis du ikke kender svaret på spørgsmålet - så spørg din ledelse. 5 Hvad er succeskriteriet for en handleplan? Man skal kunne finde ud af om det arbejde man laver, er godt. Det er min påstand at 80% af de mål man opstiller, skal nås, ellers mister både brugere og fagfolk motivationen, og så skader planer mere end de gavner. Andre succeskriterier der knytter sig til planen, er at de skal være gennemtænkte, levende, sammenhængende, realistiske og realiserbare. Andre succeskriterier knytter sig til måden man laver handleplanen på. De skal laves i et tempo som brugerne kan acceptere, og brugerne skal have indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes med dem. De > socialpsykiatri juni 2007

6 Tema: lov og praksis mennesker som brugeren vil have inddraget, skal inddrages. Der kan være andre udefrakommende succeskriterier om længde, indhold og hyppighed af handleplansarbejdet. Disse andre kriterier kan komme i konflikt med hensynet til en levende handleplan. Hvis du ikke kender svaret på spørgsmålet - så spørg din ledelse. 6 Hvordan skal jeg samarbejde med andre om handleplansarbejdet? Mange har haft svært ved at etablere et samarbejde når de, i forbindelse med en borgers indlæggelse, er mødt op på den psykiatriske afdeling. Det er lettere hvis der er klare aftaler for samarbejdet. Psykiatrien har andre lovpligtige planer; behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Der kan også være behandlingsplaner i distriktspsykiatrien. Skal du bidrage til en sammenhængende indsats, kræver det at du kender til disse planers muligheder og ved hvordan du skal samarbejde med de andre om dem, hvilke aftaler der er indgået osv. Ved du ikke det så spørg din leder. 7 Hvor går jeg hen ved dilemmaer og tvivlsspørgsmål? Hvor meget tør jeg lægge vægt på brugernes ønsker og ret til selvbestemmelse når ressourcerne er begrænsede? Hvem skal fortælle brugeren at ønsker ikke kan opfyldes? Hvordan siger jeg at JEG bekymrer mig over misbruget selvom han ikke selv gør det? Hvordan finder jeg ud af om vi har sat for høje mål? Handleplansarbejde er fyldt med dilemmaer og tvivlsspørgsmål. Som medarbejder har du ret til at være i tvivl og ret til at dele din dilemmaforvaltning og bekymring med andre. Hvis du ikke har et godt svar på spørgsmålet - så spørg din leder. 8 Hvilke former for kompetenceudvikling har jeg adgang til? FAKTA Handleplaner et stort lovkrav og en stor udfordring Projektet skal fremme viden og erfaringsudveksling på ledelsesniveau i kommunerne om de nødvendige rammer for handleplansarbejde i socialpsykiatrien. Projektet har gennemført surveyundersøgelser, 7 landsdækkende temadage samt udviklingsforløb med konsulentbistand i 27 kommuner. Projektet afsluttes med to erfaringsopsamlingskonferencer i juni. Samarbejdspartnere: Videnscenter for Socialpsykiatri v. Johanne Bratbo og Finn Blickfeldt Juliussen og Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (tidligere Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt) v. Knud Ramian og Hanne Chone. Projektperiode: Finansiering: Socialministeriet Læs mere: og www. knudramian.pbwiki.com Når man arbejder med handleplaner, skal man kende svarene på alle de ovenstående spørgsmål og en hel del flere. Der er meget man skal have kendskab til, viden om og færdigheder i for at kunne bidrage til et godt handleplansarbejde. Det er min personlige påstand at hvis man ikke har lært nok, skal man ikke udføre opgaven. Det kan skade såvel medarbejder som bruger. Hvordan lærer man handleplansarbejde hos jer? Hvordan introduceres nye medarbejdere til handleplansarbejdet? Har I en liste hvor der står hvad I skal kunne? Hvordan holder man sine færdigheder ved lige og deler ud af sine erfaringer. Har du ikke svar... socialpsykiatri juni 2007

7 Alle er enige om at man skal tage det bedste med fra hver enkelt kommune. Men samtidig har man utrolig svært ved at give slip på vante rutiner Preben Bøgelund, handleplanskonsulent Stor videbegærlighed blandt ledere Med det seneste handleplansprojekt har også lederne nu sat fokus på handleplanerne. Kommunalreformen har betydet at opgaven er blevet en lidt anden end oprindelig tænkt. Men den er absolut ikke blevet mindre relevant. Tværtimod Af Lotte Edberg Loveless/Stickelbergs Fire dages intensiv rådgivning om handleplaner. Det har været det gode tilbud til ledere rundt om i landet. Kommunerne har stået i kø for at benytte sig af det, og flere har fået nej. Tanken bag er at opkvalificere ledere i kommunerne til det strategiske og administrative arbejde med handleplanerne. Rådgivningsforløbene har været præget af de nye forhold efter kommunalreformen. Ledere og medarbejdere fra sammenlagte kommuner har skullet finde fælles fodslag omkring handleplanerne. Samtidig er sammensætningen i de enkelte forvaltninger blevet bredere fordi socialpsykiatri og voksenhandicap nu er slået sammen under ét. Samarbejdsdelen har givet projektet ekstra udfordringer og dimensioner. Min opgave har været at sætte gang i en proces og sammen med deltagerne lægge grunden til et målrettet, konstruktivt arbejde omkring handleplanerne ud fra deres ønsker, fortæller konsulent Preben Bøgelund, der har rådgivet fire kommuner. Som udgangspunkt er alle enige om at man skal tage det bedste med fra hver enkelt kommune. Men samtidig har man utrolig svært ved at give slip på vante rutiner, og det skaber nogle indbyggede dilemmaer, siger konsulenten. Et af arbejdsredskaberne i forløbet har været 13 konkrete strategipunkter, som lederne har brugt som afsæt for debat og efterfølgende forslag til hvordan man kan gribe udformningen af den enkelte kommunes handleplansstrategi an. Fleksibilitet og bureaukrati Alene den større volumen i de nye storkommuner gør en forskel i forhold til udarbejdelsen af handleplanerne. I de små kommuner har de implicerede parter tidligere næsten kunnet klare tingene når de mødtes på gangen. I dag er der langt flere aktører på banen, og det skærper nødvendigheden af at man har faste aftaler omkring processen, siger Preben Bøgelund. Lovgivningsmæssigt er der kommet meget fokus på opdelingen i såkaldte bestillere og udførere. Der ligger en latent risiko for at håndteringen af handleplanerne bliver mere bureaukratisk og mindre fleksibel i de nye, store kommuner. Men lederne i alle de kommuner jeg har rådgivet, har været meget opmærksomme på faren og gør hvad de kan for at minimere bureaukratiet og bevare fleksibiliteten, fortæller Preben Bøgelund. Brug for rådgivning Det er kommet bag på Preben Bøgelund hvor lidt forvaltningsfolk og socialrådgivere har beskæftiget sig med handleplaner før. > socialpsykiatri juni 2007

8 Tema: lov og praksis Jeg er faktisk lidt rystet over hvor få redskaber de kom med. Ud over at det er væsentligt at man også på ledelsesniveau har en strategi omkring handleplanerne, så er det med den nye rollefordeling ved udarbejdelsen tvingende nødvendigt at sagsbehandlerne ved hvad de har med at gøre, siger Preben Bøgelund med henvisning til at det i dag primært er socialrådgiveren, og ikke som tidligere medarbejderne i botilbuddet, der udarbejder handleplanen. Den ændrede rollefordeling betyder som udgangspunkt at man tager en kompetence væk fra medarbejdere der ellers ligger inde med den faglige indsigt i den enkelte bruger. Man kan stille spørgsmålstegn ved om det er hensigtsmæssigt. I hvert fald ligger der nogle dilemmaer i den kurs regeringen har dikteret. Man risikerer indimellem at ende i løsninger som etisk og moralsk ikke hænger sammen. Vi har haft nogle meget spændende diskussioner under forløbet. Indstillingen i de kommuner jeg har rådgivet, er helt klart at de vil gøre hvad de kan for at udjævne skellet mellem bestillere og udførere. Stor entusiasme På trods af den ringe forhåndsviden har alle de kommuner Preben Bøgelund har rådgivet, kastet sig over opgaven med stor entusiasme. Mange oplever tilbuddet om rådgivning som en gave, og deltagerne har virkelig prioriteret forløbet højt på trods af at de har skullet hive fire dage ud af en i forvejen overbooket kalender. Alle er mødt op, og der har været stor gejst og seriøsitet også omkring hjemmearbejdet, fortæller Preben Bøgelund. Det betyder meget at lederne selv er med til at udforme proceduren at de ikke bare får et diktat fra oven. Opgaven har været at skabe en overordnet ensartethed i handleplansredskaberne. Samtidig er der stor accept af det enkelte støttetilbuds metodefrihed og respekt for medarbejdernes faglige ekspertise. Noget af det kommunerne har efterlyst hjælp til, er en forenkling af de ofte meget omfangsrige handleplaner. For eksempel er det oplagt at man ikke år efter år skal genfortælle brugerens livsforløb. Fokus skal være på hvad man har arbejdet med siden sidst, hvilke resultater man har nået og planerne for fremtiden. De kommuner jeg har rådgivet, er godt på vej med at udvikle enkle manualer som opfylder lovens krav - også i forhold til dokumentationsdelen. Det er vigtigt at handleplaner bliver konstruktive og fremadrettede redskaber der ikke æder mere energi end nødvendigt, siger Preben Bøgelund, der er fuld af fortrøstning i forhold til fremtidens handleplaner. Næste skridt er en kompetenceudvikling af medarbejdere og brugere, så vi har sikkerhed for at alle er klædt på til opgaven. Den gode handleplan Ifølge Preben Bøgelund tager den gode handleplan udgangspunkt i brugerens drøm for sit liv: Drømmen er benzinen også selvom den umiddelbart virker urealistisk. Med den som overskrift kan vi holde brugeren fast og i alle dagligdags aktiviteter spørge: Hvad kræver det hvis du skal nå din drøm? Hen ad vejen vil man sandsynligvis justere eller formulere tankerne mere præcist. Er målet en villa på Strandvejen, dækker det måske i virkeligheden over en drøm om fast job og styr på familien, og så må man løbende spørge ind til hvilke forudsætninger det vil kræve. Det væsentlige er at brugeren føler at han eller hun bliver taget alvorligt og får hjælp til at prøve tingene af. Det kan give nederlag, men brugeren får også nogle selvoplevede erfaringer, som giver en vigtig erkendelse til at skabe sig et godt liv udfra. socialpsykiatri juni 2007

9 Forenkling er vejen frem En handleplan skal ikke være nogen roman. Rådgivning har givet Janne Westerdahl redskaber til at gøre handleplanerne overskuelige og konstruktive. Én af deltagerne i Preben Bøgelunds rådgivningsforløb er Janne Westerdahl, leder af Socialpsykiatrien i Frederiksværk-Hundested Kommune. Gennem årene har vi forsøgt at blive bedre til at leve op til opgaven omkring handleplanerne. Men det har været svært. Især brugerne - men også mange medarbejdere - har været vanskelige at motivere, fortæller Janne Westerdahl. Som én bruger udtrykte det, Er der da ikke skrevet nok om mig med henvisning til sine tommetykke sygehusjournaler og handleplaner. For medarbejdernes vedkommende handler det også om at en stor del er rekrutteret fra sygehusvæsenet hvor de har været vant til at skrive og afrapportere alt. Den kultur har de overført på handleplanerne, der derfor er blevet meget omfangsrige og uoverskuelige for alle parter, siger Janne Westerdahl. Fælles afsæt Kommunen fik lov til at lave en tværfaglig gruppe med i alt fire ledere fra rådgivningsafdelingen, handicapafdelingen, området for fysisk/psykisk handicap og så altså socialpsykiatrien, som Janne Westerdahl er eneste leder af i kommunen. Det var rigtig fint at vi fik lov at løfte arbejdet et niveau op. Vi har alle haft samme udgangspunkt og følt at det var svært at få handleplanerne til at køre. Et konkret resultat i kommunen er at man har udarbejdet et fælles forklæde en skabelon der danner forside for alle handleplaner. Her kan alle aktører gå ind og finde basale oplysninger ud over faktuelle data om brugeren, blandt andet en opridsning af sygehistorie og livsforløb. Vi er helt klart blevet skarpere på hvem der gør hvad, og med det fælles forklæde har vi et arbejdsredskab som alle kan finde tilbage til, siger Janne Westerdahl. Selvom nogle ting er sat på skabelon, er der stadig plads til forskellige metoder i marken. Forskellige rammer kræver forskellige værktøjer. Inden for socialpsykiatrien er vi for eksempel mindre sammen med vores brugere end personalet på en døgninstitution. Forenkling Det væsentligste for Janne Westerdahl har været at få skudt en proces i gang der forenkler og giver mening til handleplansarbejdet. Jeg kan nemmere støtte medarbejderne når strukturen er enkel. De kan bruge handleplanen som et konstruktivt arbejdsredskab. Og endelig kan brugeren lettere involvere sig aktivt hvis handleplanen er overskuelig. Under forløbet er Janne Westerdahl også blevet mere opmærksom på at hun ikke bare skal klæde medarbejderne, men også sine brugere på. Rigtig mange sindslidende har ikke noget billede af fremtiden. De lever i kaos eller har et meget sort syn på verden. Det er svært at lave aftaler om mål hvis alt ser håbløst ud. For at hjælpe visioner for fremtiden på vej, har socialpsykiatrien allerede holdt en temadag hvor brugere og medarbejdere sammen har sat fokus på muligheder frem for begrænsninger. Endnu en temadag er undervejs under overskriften Forventninger og drømme. For Janne Westerdahl har et stort privilegium ved forløbet været at hun for en gang skyld ikke var den der skulle samle trådene: Fordi Preben Bøgelund har siddet med aben som tovholder, kunne vi give slip. Det har været utroligt befordrende at give slip og lade ideerne blomstre sammen med andre lederkolleger på fri bane, siger Janne Westerdahl. Vi har startet en proces op med et fælles, solidt udgangspunkt på lederniveau. Hvis en sagsbehandler kontakter mig, vil jeg også have nemmere ved at udstikke en kurs, fordi jeg kan henvise til den praksis vi sammen er blevet enige om. Det giver klar kommunikation. socialpsykiatri juni 2007

10 Juridisk afklaring giver ro For fire år siden lagde Oskar Dubovsky sin advokatkarriere på hylden og blev juridisk rådgiver i Støtte- og KontaktCentret i Linnésgade i København. Lige så enestående et karriereskift det er, lige så enestående er det at kommunen har ansat en juridisk rådgiver til at hjælpe sine psykisk syge borgere Af Marianne Bjerborg Tema: lov og praksis Sidste år ringede 731 mennesker til Oskar Dubovsky om juridisk rådgivning, 510 mødte personligt op. Det er både borgere i Københavns kommune, sagsbehandlere i lokalcentrene og medarbejdere i socialpsykiatrien der henvender sig om rådgivning. Fra min tid som advokat har jeg stor erfaring med at have travlt det er en erfaring jeg tit trækker på, griner Oskar Dubovsky da han skal forklare hvordan man hjælper så mange mennesker på et år. Han understreger da også at mange henvendelser er enkle og derfor kan klares ved en samtale. Så går folk afklarede fra mødet og kan komme videre i deres liv. Usikkerhed om økonomi, boligforhold, familie, forholdet til den kommunale sagsbehandler osv. er nogle af de ting der giver rod i hovedet på folk. Juridisk rådgivning også selvom den ikke falder fordelagtigt ud for borgeren er med til at give afklaring. Det er ikke min opgave at tale folk efter munden, det er ikke ligeværdigt, og ligeværdighed er grundprincippet her i Linnésgade, forklarer han. Ofte må jeg fortælle folk at en afgørelse fra kommunen juridisk er i orden, at der ikke er mere at komme efter, og selvom det kan være ubehageligt for dem, tror jeg at det frigiver noget energi de kan tænke på noget andet. Jeg hjælper med at gøre sagen overskuelig for folk, kontakte de rette personer osv. Fortæller jurist Oskar Dubovsky. Ingen frie hjørner i samtalen Juridisk rådgivning er et supplement til de øvrige tilbud i Støtte- og KontaktCentret, et supplement der har en anderledes form end andre former for social støtte. Hvor samtalen med en psykolog ofte bevæger sig ud i det Oskar Dubovsky kalder de frie hjørner, så er jura mere eksakt. Af mig forventer folk en løsning. Derfor er en af de største udfordringer i mit arbejde at skære sagerne til så de passer både til folks sagsfremstilling og til juraen, og 10 socialpsykiatri juni 2007

11 FAKTA Støtte- og KontaktCentret Linnésgade 24, 2.sal 1361 København K Tlf jura er mere firkantet end de fleste psykisk syges måde at tænke på. Det er også her at det at have en rådgivning specielt til borgere med psykiske lidelser, giver god mening. Retshjælpen er ikke ifølge Oskar Dubovsky gearet til målgruppen; juristerne forstår ofte ikke de særlige problemer der knytter sig til at have en psykisk sygdom. På grund af sit tilhørsforhold til Støtte- og KontakCentret har Oskar Dubovsky den sociale indsigt. Dyrt at være sindslidende Noget af det jurister har svært ved at forstå, er hvorfor det er så svært for mennesker med psykisk sygdom at styre økonomien. Det er mere reglen end undtagelsen at mennesker med psykisk sygdom har dårlig økonomi. Indtægten er begrænset, og man har svært ved at styre udgifterne, fortæller Oskar Dubovsky. De juridiske problemer som affødes af dårlig økonomi, er typisk dem jeg hjælper folk med meget ofte handler det om gældssanering. Samfundets spilleregler Der er en række spilleregler i samfundet som alle skal overholde med en vis elastik. Men elastikken er blevet kortere. I takt med at det er blevet mere mondænt at bo i indre København, er folks tolerance over for naboer med anderledes adfærd faldet. Nogle gange mægler Oskar Dubovsky derfor i nabostridigheder, men andre gange er løsningen mere handlingsorienteret, i form af at iværksætte rengøring, oprydning osv. Indimellem er klagen jo helt berettiget, hvis lugten er uudholdelig eller der bliver banket på rørene konstant så er det min opgave måske sammen med skp eren at få kommunen på banen, og det lykkes stort set altid at finde løsninger i nabostridigheder. Boligproblemer Men der er andre boligproblemer end nabostridigheder, blandt andet fordi mange også borgere med sindslidelser er overgået fra at være lejere til at være andelshavere. Da der i 2005 blev indført ny lovgivning om låntagning i andelsboliger, blev det ved samme lejlighed muligt for alle kreditorer at gøre udlæg i lejlighedens værdi med tilbagevirkende kraft. Det skaber usikkerhed når opkrævninger fra kreditorer nu er behæftet med risikoen for at stå uden tag over hovedet. Ja, den lov slog jeg jo lidt på tromme for eller snarere imod. Folk havde opgivet deres juridisk set urørlige position som lejere for at blive andelshavere, og så står de pludselig der uden sikkerhedsnet fordi loven var med tilbagevirkende kraft. Den er naturligvis ens for alle, men den rammer samfundets svageste ekstra hårdt de har jo ikke fået penge i hånden af at blive andelshavere, og for at betale gammel gæld, skal de enten sælge lejligheden eller optage nye lån. Der har dog ikke været konkrete sager om nogen der har mistet deres lejlighed, men flere er blevet tvunget ind i afdragsordninger som Oskar Dubovsky har hjulpet dem til at etablere. Fri fra kommunen i kommunen Oskar Dubovsky er ikke svær at få til at fortælle om juridiske spidsfindigheder, men det er ikke noget der tager lang tid. Godt nok er jura firkantet, men i Oskar Dubovskys formidling er det også forholdsvist enkelt. Når noget både er brugbart, enkelt og ikke mindst anonymt, giver det gennemslagskraft. Folk har brug for en mere uformel kontakt til det offentlige, og det kan Støtte- og KontaktCentret tilbyde. Det er ret flot af kommunen at anerkende det behov hos borgerne, slutter Oskar Dubovsky. socialpsykiatri juni

12 Almenboligloven en lov i konflikt Beboerne i Gladsaxe Kommunes botilbud er ramt af uhørt høje huslejer. Deres boliger er bygget efter Almenboligloven, en lov der ikke er afpasset de love og regler der ellers er i brug i socialpsykiatrien Af Marianne Bjerborg Tema: lov og praksis Det er en fin lov; den er bare ikke tilpasset mennesker med særlige behov. Ordene er Elinor Kyhnauvs, afdelingschef for Psykiatri- og Handicapafdelingen i Gladsaxe Kommune. Det er Almenboligloven som står for skud. Det er hen imod slutningen af interviewet at Elinor Kyhnauv udtaler sig så kategorisk. Vi sidder i hendes pæne kontor, et stykke nede ad en lang gang i den kæmpe murstensbygning som udgør Gladsaxe Rådhus. Omgivelserne er rare, og det er umiddelbart svært at forestille sig den problematiske virkelighed man i februar kunne læse om på forsiden af gratisavisen Nyhedsavisen; Psykisk syge betaler landets dyreste husleje. Bundet af regler Den historie er man ikke så glad for oppe på kommunen. Ikke fordi den skulle fejes ind under gulvtæppet, men fordi det føles uretfærdigt at blive hængt ud som hensynsløs bolighaj, når man ellers med sin boligpolitik forsøger at skabe rammerne for et godt liv for kommunens svageste borgere. Vi har været bundet af regler vi ikke har indflydelse på, og lovgivningen har gjort at vi har måttet træffe ubehagelige beslutninger som det har været vanskeligt for brugerne at forstå, fortæller Elinor Kyhnauv om den frustration brugerne har givet udtryk for i kølvandet på beslutningen om huslejeforhøjelserne. Intentionerne for den gode bolig i normalsamfundet stammer tilbage fra Servicelovens begyndelse. Med Serviceloven skulle man væk fra tænkning om handicap og plejehjem og over i et andet menneskesyn med mindre enheder. Med Serviceloven fik kommunerne mulighed for at bruge Almenboligloven til at finansiere nybyggeri til sindslidende så borgeren får kontrakt, betaler indskud, bor med fælles regler, ikke kan opsiges osv., fortæller Elinor Kyhnauv. Med denne boligform kan den sindslidende få rammer til at skabe sit eget liv og modtage bostøtte i eget hjem efter 85 i Serviceloven. Nyt er dyrt Ligesom en række andre kommuner, bygger Gladsaxe Kommune derfor med offentlige lån et nyt bofællesskab efter Almenboliglovens regler. Og her begynder de første problemer. For det at bygge småt, kommer i konflikt med reglerne for hvordan man i en boligafdeling skal dække de udgifter der er forbundet med drift og vedligehold. Det er rigtig, rigtig dyrt at bygge nyt, især i hovedstadsområdet, og derfor bliver udgiften høj i nybyggerier. Udgifter til varmemester, bogholder, rengøring, istandsættelse, gartner og så videre skal betales af lejerne. Man dividerer simpelthen den samlede udgift med antallet af beboere. Og når man kun bor syv mennesker i samme bofællesskab, så er der ingen stordriftsfordele, huslejen i de små enheder er altså uforholdsmæssigt høj. Ønsket om at skabe små boenheder kommer derfor i konflikt med økonomien, konstaterer Elinor Kyhnauv og fortsætter, Ud over de løbende udgifter i en afdeling, skal der også foretages henlæggelser til løbende vedligeholdelse. Ministerielle problemer I Gladsaxe har man tidligere brugt et princip om at der ikke løbende blev henlagt til vedligeholdelse, men fra 2007 har kommunen valgt at overgå til at spare op via 12 socialpsykiatri juni 2007

13 løbende henlæggelser som betales via huslejen. Her har man skullet indhente en manglende henlæggelse fra de foregående år. Det fik huslejen til at stige voldsomt. Vi vidste godt at det for nogle få ville få stor økonomisk konsekvens, og derfor kontaktede vi ministeriet for at finde ud af hvilke muligheder der er for at kommunen kan yde tilskud til en boligafdeling, og her har vi ikke fået entydige eller hurtige svar, fortæller Elinor Kyhnauv om afdelingens erfaringer med at få ministeriel vejledning. Vi har først fået at vide at kommunen kan give lån hvis en boligafdeling er ved at gå konkurs, men det er der jo ikke tale om. Så har vi netop nu fået oplyst at kommunen gerne må yde foreningen et lån. Lånet ydes over de næste to år, så driftsbudgettet og dermed huslejen kan nedsættes; det er et rente- og afdragsfrit lån de første 10 år som siden skal betales tilbage over 20 år. Pensionsregler Vi har brugt enormt meget tid på almenboliglovgivningen, som ikke er vores spidskompetence siger afdelingschef Elinor Kyhnauv Kommunen er også stødt ind i nye pensionsregler. I de gamle pensionsregler er der ikke de samme begrænsninger for boligstøtte i en visiteret bolig som der er i de nye pensionsregler. De beboere der har været på pension længe, er derfor ikke lige så hårdt ramt af huslejestigningen som borgere der er på pension efter de nye regler. Borgerne i samme situation betaler altså ikke samme nettohusleje. Ingen individuelle løsninger De borgere der kom i klemme fordi de modtager førtidspension efter de nye regler, har man forsøgt at finde individuelle løsninger til. Kommunen har derfor undersøgt om 100 i Serviceloven kunne bruges fordi den giver kommunen mulighed for at kompensere for merudgifter. Men ifølge Socialministeriet er det at man er udsat for en stor huslejestigning, ikke en merudgift i lovens forstand. Aktivloven og dermed støtte til dækning af enkeltudgifter har også været undersøgt, men også her har svaret fra ministeriet været negativt. Der kan kun gives et tilskud i den tid det tager kommunen at finde en anden lejebolig, og det kan ske inden for en overskuelig tid i Gladsaxe, forklarer Elinor Kyhnauv, og beboerne har ønsket at blive boende, de vil ikke flytte ud i mindre beskyttede omgivelser med så kort varsel. Vi har brugt enormt meget tid på almenboliglovgivningen, som ikke er vores spidskompetence, men vi har også lært meget, konstaterer Elinor Kyhnauv, og så er det hun når til det med at Almenboligloven ikke matcher de behov som mennesker med sindslidelser, har. Hun afslutter derfor med at anbefale andre at overveje om små bofællesskaber er vejen frem. En model hvor der i en større boligafdeling placeres boliger med bostøttecenter og et værested man kan komme i, passer måske bedre til behovene i dag. Mange vil gerne bo mere anonymt. Og det kan i hvert fald være med til at give billigere huslejer. socialpsykiatri juni

14 Sagsbehandlere på shopping Med har de kommunale sagsbehandlere fået et supermarked af sociale tilbud at orientere sig i. Alle landets sociale tilbud har defineret deres ydelser og sat pris på. Socialpsykiatri ser her på arbejdet bag oprettelsen af portalen og udfordringerne for brugerne af den Af Marianne Bjerborg Tema: lov og praksis Kurt Gammelgaard Nielsen har haft travlt det seneste år. Et år, det var den tid som Servicestyrelsen fik til at udvikle den nye Tilbudsportal, en hjemmeside der samler oplysninger om alle sociale tilbud til blandt andre mennesker med sindslidelser, og Kurt Gammelgaard Nielsen har været embedsmanden for bordenden. Opgaven var at indhente oplysninger om samtlige tilbud i Danmark og få skabt gennemskuelighed i en jungle af tilbud således at sagsbehandlerne i landets kommuner havde bedre redskaber til at vælge det rigtige tilbud til borgeren, fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen. Begrebsafklaring De store spørgsmål når man skal lave en portal, er naturligvis hvad man vil vide, at få defineret nogle faglige korrekte og relevante begreber og få dem præsenteret på en overskuelig måde. Ellers kan man ikke sammenligne resultaterne. Vi så naturligvis på hvad der var af eksisterende begrebssystemer, men af de 35 vi så på, var der ikke nogen der matchede vores behov fuldstændigt vi kunne bruge lidt af nogle, men ikke alt, og derfor nedsatte vi arbejdsgrupper for at få kortlagt området, bl.a. en for udsatte, en for handicap og en for børn og unge, fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen om processen. De tre arbejdsgrupper som var bredt sammensat af interesseorganisationer, amtslige og kommunale ressourcepersoner og institutioner, hjalp med at finde ud af hvad man spørger om og hvordan man definerer indhold. Derudover har der været medarbejdere i Servicestyrelsen som har skrevet definitionerne der så blev testet på 400 institutioner i maj Der har været en lang række spændende faglige diskussioner, men der har ikke været så mange politiske, fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen, som undrer sig over den kritik for økonomitænkning som der i enkelte medier er blevet rejst. Sagsbehandlerne vil finde det rigtige tilbud, det mest relevante ud fra en lang række parametre. Et af disse parametre er pris, og det er kun naturligt. Ikke shopping Det er ikke et shoppingsite. Sagsbehandlerne skal købe ydelser på baggrund af oplysningerne, men det er ikke sådan at man bare kan gå ind og søge på prisen, finde det billigste og så gå til bestilling, forklarer Kurt Gammelgaard Nielsen og fortsætter; før havde sagsbehandlerne kun deres faglige netværk og diverse foldere om steder at læne sig op ad i visitationen. Der var ingen der havde noget overblik, og det var svært at sammenligne de forskellige tilbud. Nu har de et gennemarbejdet redskab hvor alle landets tilbud selv har defineret deres indhold; det kan ikke andet end kvalificere indsatsen. Men skulle man sammenligne med et supermarked, så kræver den nye portal dygtige kunder for man skal nærlæse varedeklarationen for at kunne sammenligne. En søgning på på et botilbud for en udadreagerende og misbrugende person på år i hovedstadsområdet giver fire resultater hvoraf de to ligger inden for en radius af et par kilometer, og begge definerer sig selv som socialpædagogisk støtte med fokus på relationsarbejde. Den ene koster 733 kr. i døgnet, den anden 1342 kr. Det kan være svært at se forskellen, men ifølge Kurt Gammelgaard Nielsen er den der. De faktuelle forskelle kan man se ved en sammenligning af søgeresultaterne, men ellers skal man nærlæse tilbuddenes egne tekststykker. 14 socialpsykiatri juni 2007

15 Nu har vi et samlet billede af de sociale tilbud, og det styrker kvaliteten i visitationen, siger Kurt Gammelgaard Nielsen Jeg tror det gode ved denne her proces har været at alle er blevet tvunget til at sætte meget præcise ord på hvad det er de laver, og hvad det er der virker, siger han. Det er et dokumentationsredskab som tvinger folk til for eksempel at blive tydeligere på deres målgruppe og hvilke metoder de bruger så de bliver sammenlignelige socialfaglige metoder. Nielsen om portalens tilgængelighed. Hans ønske er at rettighedsaspektet ved at samle informationer og gøre dem tilgængelige for modtageren af en ydelse, vokser. Klar til anden halvleg Den første definitionsøvelse det Kurt Gammelgaard Nielsen kalder første halvleg er ved at være forbi. Nu kommer anden halvleg som er at informere og vejlede sagsbehandlerne i at bruge systemet og begreberne. Om et halvt år har alle kommuner fået undervisning i at bruge portalen enten hos sig selv eller ved nogle af vores åbne undervisningstilbud, forudser Kurt Gammelgaard Nielsen. I øvrigt byder det næste halve år, set i krystalkuglen, på at alle indberetninger er blevet kvalitetssikret og på en brugerundersøgelse af Tilbudsportalen der vil justere og forbedre søgningen i portalen til gavn for sagsbehandlere, interesserede og ikke mindst borgeren. Tilgængelighed Brugerundersøgelsen skal blandt andet vise i hvilken grad portalen fremover bliver brugt af borger og sagsbehandler i fællesskab. Portalen er åben for alle, og en kompetent borger som har brug for et tilbud, kan gå ind og søge på lige fod med sagsbehandleren og dermed være bedre forberedt ved visitation. Med Tilbudsportalen kan alle borgere, pårørende og andre socialarbejdere på forhånd orientere sig i hvad der er af tilbud og stille spørgsmål til hvorfor forskellige tilbud bliver anvist, forklarer Kurt Gammelgaard FAKTA Tilbudsportalen bliver, jf. 14 i lov om social service, administreret af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Tilbudsportalen dækker lovgivning fra Serviceloven, Sundhedsloven og Lov om almene boliger. Hvilke paragraffer i hver lovgivning det drejer sig om, kan findes på hvor man også kan finde begrebsdefinitioner, baggrund om arbejdsgrupper, vejledninger til udfyldelse m.m. Af Bekendtgørelse om Tilbudsportalen (bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006) fremgår det at Tilbudsportalen vil indeholde nedenstående oplysninger for hvert tilbud: 1) Organisatoriske forhold 2) antal pladser i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe 3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag 4) Takst for tilbuddet/hovedydelse og delydelser 5) Personaleforhold 6) Fysiske forhold 7) sammensætningen af bruger-, beboerpårørende eller forældreråd 8) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser) 9) samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer 10) Evalueringer af tilbuddet 11) særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO socialpsykiatri juni

16 Tilbudsportalen.dk vil for meget På det selvejende botilbud NETTET II er første medarbejder blevet flyttet til anden afdeling. Usikkerhed i ansættelse, forringet faglig kvalitet og arbejdsmiljø er ifølge daglig leder Irene Bendtsen nogle af de største farer ved det nye sagsbehandlerredskab, Tilbudsportalen Af Marianne Bjerborg Foto: Bo Bichel Nørbæk Tema: lov og praksis I NETTET II har leder Irene Bendtsen nærlæst vejledningen til Tilbudsportalen. Hun har forsøgt at være så præcis som mulig da hun skulle lave profilen for de to botilbud der tilsammen udgør NETTET II. Blandt andet har hun defineret stedets hovedydelse som socialpædagogisk behandling i stedet for socialpædagogisk støtte. Resultat? Sagsbehandleren fra Hvidovre Kommune kunne ikke finde tilbuddet på Tilbudsportalen og måtte ringe og blive guidet igennem portalen. Jeg er ikke i tvivl om at Tilbudsportalen på mange måder har skærpet vores bevidsthed om hvad det egentlig er for ydelser, institutionerne leverer. Derfor er vi muligvis også mange som har benyttet lejligheden til at opdatere og indskærpe vores socialfaglige metoder og hovedydelse ud fra henholdsvis vejledningen og rehabiliteringsdiskurser i socialpsykiatrien. Eksempelvis har NETTET II tidligere defineret hovedydelsen i botilbuddene som socialpædagogisk støtte. Men definitionen på socialpædagogisk behandling dækker mere præcist det vi i dag gør, siger Irene Bendtsen. Det kræver ikke kun at institutionslederne er meget præcise. Sagsbehandlerne skal have samme indblik i terminologi. Det er et stort problem at sagsbehandlerne har svært ved at bruge systemet, siger Irene Bendtsen, de skal være meget præcise når de søger, og det kræver stor faglig indsigt i vores område og anvendte begreber som sagsbehandlerne af gode grunde ikke altid besidder. Og det var jo ikke det der var meningen med tilbudsportalen at man skulle have stort forudgående kendskab til de forskellige tilbud for at kunne finde dem. Uddannelse uden tid Svaret på det problem synes i første omgang enkelt at opkvalificere både ledere og sagsbehandlere i at bruge systemet mere ensartet. Men for folk som Irene Bendtsen, der sidder ude på tilbuddene, må det helst ikke være uddannelse der sluger alt for meget tid fra sagsbehandlingen. Langsom sagsbehandling betyder nemlig tomme pladser. Vi har siden januar haft så mange ledige pladser at vi kører med underskud. Tomgangen skyldes langsom sagsbehandling udsprunget af besværligheder med tilbudsportalen, manglende visitationsprocedurer og økonomi i kommunerne. Det forekommer absurd, for vi er i kontakt med mange borgere og pårørende som ønsker pladserne. Priskrig I NETTET II har de tomme pladser indtil videre betydet at en medarbejder har måttet rykke til en anden afdeling, og den slags skaber utryghed for både medarbejdere og beboere. Det samme gør den konkurrence på pris som brugen af Tilbudsportalen ofte er kritiseret for at fremme. Prisen bliver udslagsgivende, for den kan man sammenligne. Indholdet er endnu ikke sammenligneligt idet vi har udfyldt skabelonen meget forskelligt. Sagsbehandlerne der skal administrere kommunernes stramme budgetter, kan ikke undgå at skele kraftigt til prisen når de visiterer. Selvom vores tilbud hører til i den billige ende (639 kr. pr. døgn), er jeg bekymret, fortæller Irene Bendtsen. Hvis NETTET II skal overleve som et lille, skævt og differentieret botilbud (i modsætning til større og mere strømlinede institutioner), kan det hurtigt blive på bekostning af en forringet faglig kvalitet og et stressende arbejdsmiljø. Da meget tyder på at de langsom- 16 socialpsykiatri juni 2007

17 melige sagsbehandlinger ser ud til at fortsætte, må vi de nærmeste måneder tage stilling til NETTET II s fremtid. Vi vil hellere lukke NETTET II end være med til at skabe grobund for en underbudspolitik hvor vi for at overleve, sænker prisen og går for meget på kompromis med faglighed og arbejdsmiljø. Hvis vi skal overleve som et lille, skævt og differentieret botilbud, kan det hurtigt blive på bekostning af en forringet faglig kvalitet og et stressende arbejdsmiljø. Og så vil vi hellere lukke, siger Irene Bendtsen, leder af NETTET II Genial portal, men Irene Bendtsen er dog ikke bleg for at rose tanken om at samle alle danske tilbud under en portal. Ideen er jo i sit udgangspunkt ret genial fordi vi får et overblik over landets sociale tilbud som altid har manglet på dette område. På sigt tror jeg også det vil afføde vigtige diskussioner af hvad der er socialpsykiatriens kerneydelser. Problemet lige nu er bare at den tilbudsportal som Styrelsen for Social Service har etableret, vil for meget på én gang, hvilket giver store begyndervanskeligheder. Den skal både være søgeredskab for sagsbehandler og borger, kunne bruges af forvaltninger, borgere og pårørende i forhold til at sammenligne indhold og priser på tværs af kommuner samt være fagligt inspirationsredskab for socialpsykiatriens medarbejdere. socialpsykiatri juni

18 Strukturreformens betydning for socialpsykiatrien Af Jannie Dyring Cand. jur. og master i konfliktmægling, selvstændig konsulent Strukturreformen afstedkommer en lang række ændringer. For socialpsykiatrien medfører den at kommunerne nu har ansvaret for hele området hvilket sætter fokus på afgrænsningen i forhold til og i samarbejdet med behandlingspsykiatrien Med strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 er der sket en ny fordeling af ansvaret for opgaveløsningen på psykiatriområdet. Det er i dag regionerne der skal varetage opgaverne i sygehus- og distriktspsykiatrien, og kommunerne der skal varetage opgaverne inden for socialpsykiatrien. Rammeaftaler og sundhedsaftaler Den ny ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner afspejler sig dels i lovgivningen på området, dels i de rammeaftaler som indgås mellem regioner og kommuner om opgaveløsningen. Rammeaftalerne skal angive hvilke tilbud der skal være til rådighed for borgerne i kommunerne, og hvem der skal drive tilbuddene, herunder om regionen skal drive de mere specialiserede socialpsykiatriske tilbud. Hertil kommer så sundhedsaftalerne, som også skal indgås mellem hver enkelt region og kommunerne inden for regionen om hvordan samarbejdet omkring mennesker med psykiske problemer skal håndteres. I både ramme- og sundhedsaftaler skal fokus i samarbejdet mellem regioner og kommuner være på at sikre og koordinere et sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte borger. Med start i 1978, hvor psykiatrien overgik fra staten til amterne, er udviklingen gået fra længerevarende indlæggelser på psykiatriske afdelinger til kortere indlæggelser og mere ambulant og distriktspsykiatrisk behandling kombineret med socialpsykiatriske dag- og botilbud. Denne udvikling har medført en markant ændring i indsatsen og i første omgang en udbygning i de kommunale og tidligere amtslige tilbud. Således er der siden 1989 blevet nedlagt en lang række sengepladser, hvilket endnu ikke fuldt ud modsvares af en tilsvarende udbygning af den distrikts- og socialpsykiatriske indsats. Antallet af socialpsykiatriske tilbud er vokset. Hensigten har været at give borgeren med sindslidelse mulighed for at leve et liv så nær det normale som muligt, med større indflydelse på de beslutninger som vedrører personen selv. Denne tilgang til det socialpsykiatriske område videreføres med strukturreformens forankring af indsatsen på det kommunale niveau. Kommunal forebyggelse Med den nys vedtagne sundhedslov har kommunerne fået ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunerne har dels ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, dvs. forebyggelse af sygdom og ulykker, herunder i forhold til rygning, alkohol, sund kost, overvægt mv., dels den patientrettede forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse skal bl.a. forebygge at en sygdom udvikler sig yderligere, samt begrænse eller udskyde en sygdoms eventuelle komplikationer, herunder psykiske lidelser. Kommunerne er forpligtet til at integrere disse forebyggelsesperspektiver i såvel de almindelige kommunale servicetilbud som i de mere målrettede socialpsykiatriske støtte- og hjælpeforanstaltninger. Kommunerne har medmindre andet bliver aftalt ved rammeaftalerne ansvaret for både det spe- 18 socialpsykiatri juni 2007

19 TEORI OG METODE cielle og det almene. Ud over råd- som normalsystemet. Og handleplanen er vigtig. Den er givning og opsøgende arbejde Et gennemgående træk ved en det redskab som samarbejdet gælder ansvaret også visitation til række af de ændringer som er sket mellem kommune og borger handler dagtilbud, være- og aktivitetssteder, på social- og sundhedsområdet om og dermed er den afgørende for beskyttet beskæftigelse, botilbud, igennem de senere år, er oppriorite- at borgeren får den nødvendige og bostøtte, støtte- og kontaktper- ringen af borger- og brugerinddra- rigtige hjælp og støtte. Handlepla- sonsordninger, forsørgelse, beskæf- gelsen samt inddragelsen af pårør- nen udgør det værktøj som skal tigelse, uddannelse, hjemmesyge- ende, netværk mv. En række medvirke til at sikre at den indsats pleje, misbrugsbehandling osv. bestemmelser i den sociale lovgiv- der ydes, bliver både sammenhæn- Kommunerne har den fulde drifts-, ning skal sikre inddragelsen af borg- gende og koordineret; og handlepla- myndigheds- og forsyningsforplig- eren og de pårørende; nedsættelse nen er dermed med til at sikre telse, dvs. at de både skal visitere, af brugerråd, regler om medind- formålet, indholdet og perspektivet sørge for at tilbuddet er til rådighed dragelse mv. er eksempler på dette. med indsatsen for den konkrete og sikre kvaliteten af tilbuddet. Nærhedsprincip Handleplaner og andre planer Et centralt redskab til inddragelse af borger. I forhold til handleplaner er det værd at bemærke sig at Ankestyrelsen i en konkret sag (SM C-12-05) En række af de perspektiver der borgeren er handleplaner. Bestem- har afgjort at udarbejdelse af en kendetegner den igangværende melsen om handleplaner i Servicelo- handleplan er en garantiforskrift, udvikling på det socialpsykiatriske vens 141 indeholder to dele. Den hvilket betyder at handleplanen område, kendes fra udviklingen på ene angiver en pligt for kommunen anses for at være medvirkende til at det øvrige sociale og sundhedsmæs- til at skønne om det er hensigts- sikre at de afgørelser kommunen i sige område. Således er der fokus på mæssigt at tilbyde at udarbejde en øvrigt træffer for den pågældende at indsatsen skal være individuelt handleplan til borgere, og i så tilfæl- borger, er rigtige. tilpasset. Indsatsen skal herudover de tilbyde dette. Den anden del af For borgere med ophold i botilbud ydes ud fra nærhedsprincippet, dvs. bestemmelsen forpligter kommu- suppleres handleplanen efter Ser- at støtten til borgeren i videst nen til at tilbyde at udarbejde en vicelovens 141 af en pædagogisk muligt omfang ydes i borgerens eget handleplan for borgere med plan som er det redskab som det miljø med behørigt hensyn til betydeligt nedsat fysisk eller psykisk enkelte botilbud anvender i deres borgerens egne ressourcer samt funktionsevne eller alvorlige sociale egen indsats i forhold til den ressourcerne i familien og netvær- problemer. Sidstnævnte er tydelig- konkrete borger. Den pædagogiske ket. Iagttagelsen af disse to vis en sprogligt mere klar forplig- plan supplerer således den overord- hovedhensyn hviler på en forestil- telse til udarbejdelse af individuelle nede handleplan og må således ling om at indsatsen virker bedst handleplaner end den førstnævnte, indarbejdes heri. Det gælder også skaber de bedste livsbetingelser for hvilket kan stille borgere forskelligt den job-plan som skal udarbejdes borgeren såfremt borgeren så vidt muligt kan blive i sit lokalmiljø, og dermed som integreret i såvel lokal- afhængigt af om de er omfattet af første eller andet punkt i bestemmelsen. efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 9. > socialpsykiatri juni

20 TEORI OG METODE Handicapråd Et af de seneste tiltag på social- og sundhedsområdet er at alle kommuner i dag skal nedsætte et handicapråd. Handicaprådets opgave er at rådgive kommunalbestyrelsen samt at formidle synspunkter mellem borgere og kommunalbestyrelse i forhold til lokalpolitiske spørgsmål af betydning for handicappede. De lokale handicapråd er høringsberettigede i forhold til alle initiativer af betydning for mennesker med handicap men må ikke behandle konkrete personsager. Også mennesker med psykiske lidelser har et handicap der berettiger til hjælp og støtte efter den sociale lovgivning, og skal have betingelser der ligner vi andres med behørigt hensyn til netop deres handicap. Nye medarbejderroller Siden institutionsbegrebets ophævelse med socialreformen af 1. juli 1998 har den socialpsykiatriske indsats skullet tilrettelægges i forhold til den enkelte borger uafhængigt af boform. Afinstitutionaliseringen har stillet nye krav til medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, idet relationen mellem medarbejdere, borgere og pårørende er ændret så den i dag i højere grad er baseret på et samarbejde. Det gør behovet for en koordineret og sammenhængende tidlig indsats for borgerne - hvor disse oplever sig som ligeværdige parter i forhold til kommunen - helt centralt. Medarbejderne skal forholde sig til en patient- eller klient- eller borgergruppe, som i stadig stigende grad ønsker indflydelse på egen sag og livsvilkår eller har pårørende som ønsker det på deres vegne. Rollen som medarbejder på området i socialpsykiatrien vil i de kommende år udvikle sig hen imod en funktion som omsorgsperson på den ene side og på den anden side en slags konsulentfunktion, som borgeren og dennes pårørende kan anvende til information, oplysning om rettigheder, muligheder mv. Og dermed bliver én af de mange fremtidige udfordringer i socialpsykiatrien at finde balancen mellem omsorgs- og konsulentfunktionen. FAKTA Det ny danmarkskort Danmark består i dag af 5 regioner som har ansvaret for sygehusvæsenet, praktiserende læger og sygesikringsområdet samt behandlingspsykiatrien, herunder distriktspsykiatrien. Herudover er der nu 98 kommuner, som til gengæld har det fulde drifts-, myndighedsog forsyningsansvar på det sociale område, herunder på det socialpsykiatriske område. Videns- og Specialrådgivningsorganisationen VISO VISO består af en vidensfunktion, en specialrådgivningsfunktion og en udredningsfunktion. VISO er primært praksisorienteret og skal opsamle, udvikle og formidle viden til alle relevante aktører om hvordan man håndterer personer med specifikke problemer læs mere på Relevant lovgivning på det socialpsykiatriske område et overblik De primære retskilder er Serviceloven, Sundhedsloven, Retssikkerhedsloven samt øvrige forvaltningsretlige love Forvaltningslov, Offentlighedslov, Persondatalov - og herudover tilstødende lovgivning i form af Borgerservicelov, Stofmisbrugslov, Psykiatrilov, Aktivlov, Beskæftigelsesindsatslov, Pensionslov, Sygedagpengelov, Specialundervisningslov mv. 20 socialpsykiatri juni 2007

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem

Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende. Center for Bostøtte i eget Hjem Praktikstedsbeskrivelse for socialrådgiverstuderende Center for Bostøtte i eget Hjem 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) Adresse: Postnr. og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefaling: Det anbefales at alle botilbud i socialpsykiatrien uden døgndækning samles under 1 ledelse, idet der vil

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden.

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Beskyttet beskæftigelse, Servicelovens 103 Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lovgrundlag Serviceloven 103, 105 og 106. Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSATTE Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Workshop om botilbud. DS - Faggruppen Handicap 11. marts 2016

Workshop om botilbud. DS - Faggruppen Handicap 11. marts 2016 Workshop om botilbud DS - Faggruppen Handicap 11. marts 2016 Dagens program: 9.00-9.40: Kort præsentation Oplæg om botilbud ud fra de problematikker, DUKH ser på området 9.40-10.05: Erfaringsudveksling

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere