ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April 2010

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April 2010 Forebyggelsesstrategi Den stigende langtidsledighed gør, at flere arbejdsløse mister deres kompetencer og får sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette skaber en højere strukturel arbejdsløshed. Jobcentrene må derfor tilrettelægge en forebyggelsesstrategi for målgruppen, mener LO Storkøbenhavn. Her er jobrotation, voksenlærlingeordningen og løntilskud vigtige redskaber, der kan medvirke til at forebygge den strukturelle ledighed. Læs mere på side 3 INDHOLD Leder : flere ansatte i den offentlige sektor Der er brug for en forebyggelsesstrategi Sygelig statslig regulering Ny medarbejder i Projektog Analyseafdelingen Ledigheden stiger stadig i Storkøbenhavn Sygelig statslig regulering Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, Klaus Bondam (R), oplever, at medarbejderne i jobcentrene er meget engagerede og professionelle. Men han mener også, at beskæftigelsessystemet generelt er præget af en sygelig statslig regulering med kontroller og hasteløsninger. Han ser nedbrydelse af barrierer mellem integration, uddannelse og beskæftigelse som helt afgørende i beskæftigelsesindsatsen og vil gerne løse udfordringerne i samarbejde med fagbevægelsen. Læs mere på side 4-6 Udgivet af LO Storkøbenhavn C. F. Richs Vej Frederiksberg Tlf Fax lo@stkbh.lo.dk Redaktion: Peter Kay Mortensen (ansvh), formand for LO Storkøbenhavn. Mikkel Dam, analytiker Abonnement Tilmelding og framelding til Arbejdsmarkedsnyt kan ske til lo@stkbh.lo.dk eller på arbejdsmarkedsanalyse.dk. Arbejdsmarkedsnyt indeholder analyser af arbejdsmarkedet i Storkøbenhavn. Kopiering er tilladt efter aftale. Brug af citater er tilladt med kildeangivelse.

2 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April Leder flere ansatte i den offentlige sektor Der er ansat flere i den offentlige sektor siden Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er sket forringelser i den offentlige service, mener LO Storkøbenhavn. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne for nylig i pressen argumentere for, at der var ansat mere end flere i den offentlige sektor siden 2002, og at der derfor ikke var nogen grund til at kritisere Regeringen for målrettet at forringe den offentlige service. Alene antallet af flere medarbejdere måtte begrunde, at påstanden om forringelser ikke kunne holde. Når man ser det ud fra en statistik, er det jo nemt at argumentere, som Finansministeren gør. Men det svarer jo ikke til virkeligheden og den opfattelse, som borgerne har af den offentlige service. Det er rigtigt, at antallet af offentlige ansatte er steget i perioden fra 2005 til 2009 fra til O ffe n tlig t a n sa tte i D a n m a rk Antal ansatte K ilde: Statistikbanken Det fremgår også af statistikken, at den største stigning i antallet af offentlige ansatte er sket fra andet halvår af Det var i andet halvår af 2008, at den økonomiske krise tog fart, og arbejdsløsheden i den private sektor steg. Derfor skal søgningen mod stillinger i den offentlige sektor ses i det lys. Hvis man bare tager Region Hovedstaden, så var der i 2008 mere end ubesatte stillinger. Det var ikke kun i Region Hovedstaden, at der var vakante offentlige stillinger. Den offentlige sektor havde svært ved at få arbejdskraft i den periode, hvor væksten i den private sektor buldrede derudaf, og arbejdsløshedstallene flere steder var under 2 %. Forringelser Finansminister Claus Hjort Frederiksen udlægger stigningen i antallet af offentlige ansatte som tegn på, at der ikke er sket forringelser i de offentlige ydelser. Der kan dog være flere grunde til, at der er ansat flere i den offentlige sektor. Der er formentlig hjemtaget opgaver fra private udbydere. Det vil i sig selv skabe flere offentlige ansatte, uden der sker ændringer i servicen. En sådan udvikling så vi også i Region Hovedstaden, hvor man omlagde den private vikarservice til en offentlig vikarservice. Der er flere andre forklaringer på stigningen i antallet af offentlig ansatte. Stigningen kan fx også forklares med det voksende antal ældre, flere børn og flere social udsatte. Det er social- og sundhedsområderne, der står for de største stigninger i antallet af ansatte. Men servicen, der ydes til den enkelte borger, kan jo alligevel blive forringet, hvis gruppen af pleje- og pasningskrævende vokser endnu hurtigere. Vi har også fået et større bureaukrati. Især på beskæftigelsesområdet er der indført et bureaukratisk kontrolsystem, som binder flere hundrede ansatte til alene at registrere de arbejdsløses adfærd. Beskæftigelsessystemet oser af mistillid til de arbejdsløse, og derfor er der en større jagt og kontrol på de arbejdsløse, som binder flere offentlige ansatte, som kunne være brugt til at øge servicen over for de arbejdsløse. Der ville måske også være flere midler i beskæftigelsessystemet til at sikre en bedre aktivering med kvalitet, hvis vi ikke skulle bruge de mange penge til registrering og kontrol. Men det er Regeringen og Beskæftigelsesministeren, der har ansvaret for systemet. Peter Kay Mortensen

3 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April Der er brug for en forebyggelsesstrategi Langtidsledighed skaber strukturel arbejdsløshed, og jobcentrene må tilrettelægge en forebyggelsesstrategi for den pågældende målgruppe, foreslår LO Storkøbenhavn. Hvis man kan huske tilbage til 1993, da vi fik den socialdemokratisk ledede regering, havde vi et utrolig stort problem med strukturel ledighed. Problemet blev løst ved en massiv indsats, hvor man tog personer ud af arbejdsstyrken og gav mulighed for, at de arbejdsløse på flere måder kunne tilegne sig de kompetencer, der var nødvendige for at sikre en målrettet vækststrategi. Vækststrategien blev formuleret i den kendte 2010-plan, som beskrev udviklingen i såvel den private som offentlige sektor. De instrumenter, der blev brugt, var bl.a. uddannelsesorlov, forældreorlov og sabbatorlov. På den måde fik man en dosering mellem de arbejdsløse og arbejdskraften, der gjorde, at en stor gruppe af de arbejdsløse - som var ledige som følge af den ændrede erhvervsstruktur, og dermed ikke umiddelbart var i match med efterspørgslen - kom tilbage på rette spor. Der blev i stor udstrækning brugt fremrykning af offentlige investeringer som instrument. Samtidig blev der lagt op til at statsejede selskaber blev privatiseret som et yderligere skub til væksten i den private sektor. Antal langtidsledige* L a n g tid sle d ig h e d i D a n m a rk K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 K ilde: Statistikbanken *Personer med en ledighedsgrad større end 0,8 i året betegnes som langtidsledige Nu står vi igen over for en situation, hvor flere bliver ramt af arbejdsløshed. Samtidig kan vi se på statistikkerne, at de langtidsarbejdsløse er ledige i længere perioder. Det, at der opstår længere ledighedsperioder, betyder, at de arbejdsløse mister deres kompetencer og får endnu sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der opstår altså en større risiko for, at arbejdsløse med kortere uddannelser bliver marginaliserede som det, vi så i slutningen af 80 erne. Derfor bliver beskæftigelsessystemet nødsaget til at sætte større fokus på de langtidsledige og den aktivering, som systemet stiller til rådighed. Anvendelse af redskaber Der er et beskæftigelsespolitisk redskab, som kan anvendes effektivt, og det er jobrotation. Dette redskab kan målrettet øge kompetencerne i den arbejdsstyrke, der er i arbejde, og samtidig fastholde og udvikle kompetencer i arbejdskraftreserven. Ved en effektiv indsats på dette område kan beskæftigelsessystemet medvirke til at forebygge den strukturelle arbejdsløshed, så vi har kompetencerne den dag, hvor et opsving på ny øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Det samme gælder voksenlærlingeredskabet. Det ville være godt, at flere af de uuddannede arbejdsløse kunne få en voksenlærlingeplads, så de samtidig kunne få en uddannelse. Med den udvikling, vi har, som betyder, at vi i 2015 vil mangle flere tusinde i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig baggrund, er det afgørende, at voksenlærlingeredskabet anvendes til at forebygge. Det er klart, at løntilskudsjob i såvel den offentlige som private sektor også er redskaber, der kan medvirke til at forebygge den strukturelle arbejdsløshed. Derfor er det afgørende, at jobcentrene tilrettelægger den rigtige strategi i forhold til de langtidsarbejdsløse. Vi er godt klar over, at jobcentrene står over for flere problemstillinger. Det handler også om en ungestrategi og i den kommende kontraktperiode også om en strategi for arbejdsløse med en anden etnisk baggrund end dansk. I LO Storkøbenhavn foreslår vi, at der i beskæftigelsesplanerne for 2011 beskrives en strategi for forebyggelse af langtidsledighed. Vi ved, at ministeren er på vej med konkrete forslag, og et af de forslag, som har været fremme i pressen, handler om en større og hyppigere kontakt mellem den langtidsledige og jobcentrene. Kontakten gør det ikke alene, så vi håber at det kommende forslag fra Beskæftigelsesministeren vil indeholde en reel forebyggelse af langtidsledigheden.

4 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April En fuldstændig sygelig statslig regulering Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam (R) fælder en hård dom over kontanthjælps- og dagpengesystemet. Han er til gengæld tilfreds med partnerskabsaftalen med fagbevægelsen. I dette interview svarer han også på, hvad han mest af alt gerne vil have udrettet, når han en dag forlader borgmesterposten. Af Kjeld Hammer Vores første forsøg på at aftale et interview blev udskudt, fordi du lige ville på rundtur til de københavnske jobcentre og sætte dig ind i deres hverdag med kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløse, formidling og aktivering. Hvad oplevede du? Jeg oplevede en masse dybt engagerede og professionelle medarbejdere i deres hverdag. Og jeg glædede mig over at iagttage diversiteten derude. Her er jo alle medarbejdere med alle slags baggrunde: håndværkere og akademikere og tidligere selvstændige imellem hinanden. Netop det giver forudsætningen for en god arbejdsplads. Og det må jeg så også sige, at det tror jeg, de har. Med til den positive oplevelse hører også at erfare, hvor fintmasket en indsats, vi leverer. Vi har et system, som formår at fastholde folk i aktivering hen imod et fast job, og hele tiden har vi en tragt nedenunder. Det gjorde indtryk på mig at møde yderpunkterne hos dem, vi betjener lige fra hende, der med gode kollegers hjælp glider glat igennem et aktiveringsforløb og igen kommer i fast job til ham med den forstuvede fod, der efter 24 måneder stadig kommer på jobcentret. At høre om og møde mennesker, som føler sig fuldstændig maltrakteret af systemet, er en øjenåbner. Jeg var også imponeret af den omstillingsparathed, jeg mødte hos medarbejderne. Heldigvis har mange taget kommunaliseringen af jobcentrene med et smil og godt humør. og også tage individuelle hensyn. Man skal kunne se på det menneske, der sidder overfor én, hvad behovet er, og det skal der være plads til. Det passer fint til mit politiske ståsted. Vi ved jo, at vi får brug for alle ledige hænder om få år. Jeg ved, det er svært at diskutere, om man skal gøre mere for nogle grupper end for andre. Men man kan godt diskutere, om man skal yde samme indsats for den nyuddannede akademiker og indvandrerkvinden, der taler dårligt dansk. Det skal man ikke, hvis du spørger mig! Væk med barriererne Det hænger jo sammen med uddannelsesindsatsen? Netop, og det er helt afgørende for mig at få fjernet de barrierer, der er mellem integration, uddannelse og beskæftigelse. Sammenhængen gælder også aspektet København som sikker by. Der må jeg sige, at jeg er mere optaget af andengenerationsindvandreren, som ikke kommer i gang med en uddannelse, end af den ældre iranske kvinde, der putter for megen olie i maden. Løser vi ikke hele dette kompleks af opgaver, så kommer vi Et net af kontroller, reguleringer og hasteløsninger Men jeg oplevede også et system under pres af en fuldstændig sygelig statslig regulering. Sjældent har jeg dog opleveret noget så centralistisk. Vi taler om et net af kontroller, reguleringer og hasteløsninger, der overlapper hinanden uden nødvendigvis at bygge på logik. En af Københavns Kommunes opgaver som hovedstad og dagsordensættende kommune - både solo og i samarbejde med Folketinget - må være at hejse det røde flag. Jeg forstår da, at der er en vis forståelse for det i regeringen. Medarbejderne på jobcentrene kunne fortælle: Jamen, vi kan gøre så og så meget mere, hvis vi ku satse på kvalifikationer Klaus Bondam i sit kontor på Københavns Rådhus. Han har ingen landspolitiske ambitioner, siger han. Når han en dag forlader posten, håber han, det er lykkedes at knække kurven for de ikkevestlige drenges frafald på ungdomsuddannelserne.

5 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April 2010 til at udskrive gigantiske regninger til de kommende generationer. Partnerskab med fagbevægelsen København er en af de få kommuner i landet, der har lavet en partnerskabsaftale med fagbevægelsen om levering af konkrete ydelser på jobcentrene. Hvordan er det gået, og kan aftalen evt. udbygges? Mit indtryk er, at det går udmærket. Vi har en evaluering til gode. Men det passer fint ind i min politiske opfattelse, at vi er mange, som skal løse opgaven med at sikre folk et godt arbejdsliv og at havne på den rette hylde. Her har vi en anden udfordring, nemlig efteruddannelsesindsatsen. Vi har i Københavns Kommune en stor udfordring i at få efteruddannet de ikke-faglærte. Ledighed og praktikpladser I december 2009 var ledigheden alene i byggefagene 13,7 pct. i Københavns Kommune. Hvad har du af konkrete ideer og visioner på beskæftigelsesområdet? I februar lancerede overborgmester Frank Jensen (S) og jeg en ungejobpakke, og i marts fulgte kommunens omfattende plan Kickstart København, der er en pakke af bygge- og anlægsprojekter, som skal gavne beskæftigelsen, væksten og dagligdagen for byens borgere. Kickstart København forventes at give ekstra arbejdspladser. Ungejobpakken indebærer bl.a., at der oprettes 500 nye praktikpladser til de unge i Københavns Kommune, heraf 225 alene i år. Skolerne og institutionerne har virkelig taget deres part, og Børne- og Ungeborgmester Anne Vang (S) fortjener ros for det. Men det løser jo ikke nær alle problemer, og vi kan også i kommunen blive langt bedre til at tage elever ind, f.eks. drenge med anden etnisk baggrund end dansk, som har sværere ved at finde praktikpladser end de etnisk danske drenge. Kommunen køber varer og ydelser i omegnen af 9 mia. kr. om året. Vi har landets højeste anlægsbudget. Når man køber en ny habit, så synes jeg ikke, det er helt urimeligt at bede om et par sokker oveni. Sådan har jeg det også med kommunens leverandører. Nogle arbejdsgivere er helt på det rene med, at de får brug for uddannet arbejdskraft fremover og har taget forpligtelsen med elever til sig, fordi de også ser, det er i deres interesse. Men vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer den lille leverandør. Et krav til regeringsgrundlaget Kan man ikke bare stille krav om praktikpladser som gengæld for kontrakter? Det er begrænset, hvad vi kan stille af krav i dag af hensyn til EU-regler og af en række lovgivningsmæssige årsager. Det minder lidt om de billige boliger! Men jeg tror, at vejen åbner sig for et lovgivningskrav. Vi mener det alvorligt, og man har jo altid stillet krav og altid reguleret via lovgivningen, hvis man skulle afhjælpe et samfundsproblem. Tænk på dengang man stillede krav om rindende vand og toiletter i datidens boliger. Efter et valg må indsatsen på erhvervsuddannelserne og retten til at stille krav om praktikpladser være en forpligtelse. Og de rette partier må huske at få det med i regeringsgrundlaget. Jeg ved ikke rigtig, hvad det er der sker i S-SF-samarbejdet. Det er i hvert fald ikke nok at konkurrere med de borgerlige om, hvem der har flest Facebook-venner, at føre afpresningspolitik og at lade som om, man kan tælle til 90 mandater. Fremtiden bliver en udfordring for SF, som aldrig har prøvet at sidde i regering. En udfordring til fagbevægelsen Hvordan har du tænkt dig at inddrage arbejdsmarkedet omkring beskæftigelsesindsatsen? Lad mig først slå fast, at jeg har stor respekt for det faglige Fakta: Klaus Bondam (R) * Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København siden 1. januar 2010 * Medlem af Det Radikale Venstre fra 1997 * Tidligere Teknik- og Miljøborgmester i København * Har medvirket i adskillige danske film og tv-serier * Alder: 46 år * Uddannelse: EDB-assistent, tolder og skuespiller

6 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April arbejde. Jeg er jo selv gammel næstformand i Skuespillerforbundet, men over årene har jeg nok haft en tættere dialog med de sundhedsfaglige og pædagogiske organisationer som BUPL, Dansk Sygeplejeråd og lægerne end med LO-fagbevægelsen. Som radikal har jeg jo ikke som en socialdemokrat i min stol den traditionelle binding til fagbevægelsen. Det er måske meget godt, for det giver mig også en frihed til at inddrage andre i samarbejdet. Jeg har det fint med a-kasse-samarbejdet og er opmærksom på, at fagbevægelsen er udfordret i øjeblikket. Men jeg vil gerne have, at LO spiller en lidt kraftigere rolle i spørgsmål, som hvordan omgås vi hinanden, hvordan taler vi til hinanden og hvordan tackler vi det, at vi ikke alle er etniske danskere. Her har fagbevægelsen også en udfordring i sin rummelighed. Det var vist mig selv, der engang sagde noget om røde seler, brun sovs og fadbamser! Udfordringen gælder for øvrigt også seksualiteten. Verden rykker sig nu engang! ud af den svære tid og får flere ledige i arbejde. Integrationsindsatsen kræver på sin side et langt, sejr træk. Føtex og Bilka er enestående eksempler på en fremragende indsats. Her kan andre godt gå hjem og lægge sig. Ingen landspolitiske ambitioner Som højtprofileret radikal politiker mener du så, at De Radikale skal være en del af en kommende socialdemokratisk- ledet regering? Det vil jeg lade andre afgøre. En radikal leder sagde engang, at det ikke handler om hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. I Radikale Venstres hovedbestyrelse har vi vedtaget at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister efter næste valg. Resten må afhænge af regeringsgrundlaget. Men vi vil gerne have Danmark ind på en anden retning. Jeg kan tilføje for min egen part, at jeg ikke selv har nogen landspolitiske ambitioner!. Vi må finde andre måder Hvordan og på hvilke andre områder mener du, at du kan samarbejde med LO Storkøbenhavn og fagbevægelsen? Jeg kan sige, at vi bliver nødt til at finde andre måder at løse tingene på. Der findes ingen hurtige løsninger, men det er afgørende, at vi får knækket ledighedskurven. Derfor er vi også glade for, at vi allerede nu kan reservere 96 mio. kr. til en kommende krisepakke for 2011, som skal sikre, at vi kommer styrket Klaus Bondam på TAMU-Center København, der ligger på Østerbro. Centret er en dagskole med plads til mellem 50 og 60 elever.

7 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April Fakta om Jobnet Ny medarbejder i LO Storkøbenhavns Projekt- og Analyseafdeling 1. marts 2010 tiltrådte Sophie Anthon som ny projektkonsulent i LO Storkøbenhavns Projekt- og Analyseafdeling. Sophie er uddannet inden for kommunikation og socialvidenskab fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet som projektleder i et kommunikationshus og som kommunikationsansvarlig hos en flygtningeorganisation. I kraft af sin uddannelse og arbejdsmæssige erfaring bidrager hun således både med specialviden, alsidighed og erfaring til Projekt- og Analyseafdelingens tværfaglige team. Teamet er sammensat af medarbejdere med forskellige faglige og metodiske kompetencer inden for social- & samfundsvidenskab og humaniora. Projekt- og Analyseafdelingen i LO Storkøbenhavn udfører en bred vifte af analyse- og udviklingsopgaver og har solid erfaring med at gennemføre analyser og evalueringer inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet samt at afholde konferencer, seminarer og workshops. Projekternes formål er at tilvejebringe specifik og brugbar viden for opdragsholderene, som typisk består af lokale fagforeninger, ministerier, jobcentre og lokale beskæftigelsesråd i Storkøbenhavn. Således er der i opgaveløsningen altid fokus på at komme med konkrete handlingsanbefalinger, som kan danne baggrund for nye eller forbedrede indsatser. Sophies er blevet tildelt ansvaret for den kvalitative del af Projekt- Analyseafdelingens arbejde. Afdelingen har således kapacitet til at levere ydelser med flere forskellige metodiske indfaldsvinkler af både kvantitativt og kvalitativt tilsnit alt efter opgavernes karakter og omfang. Projekt- og Analyseafdelingen holder altid igennem et projektforløb, fra opstartsfase til slutfase, en grundig dialog med opdragsholderne for at sikre relevans og for at tilvejebringe den relevante viden om det ønskede felt. Projekt- og Analyseafdelingen har solid erfaring med at tilvejebringe specifik og brugbar viden, og Sophies tiltræden hjælper afdelingen til i endnu højere grad kunne skræddersy projekter og analyser, så de matcher de konkrete behov. Analyser fra i Projekt- og Analyseafdelingen På nuværende tidspunkt er afdelingen i samarbejde med Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn beskæftiget med en undersøgelse af ungeledigheden blandt de arbejdsmarkedesparate i København anno Formålet med undersøgelsen er gennem interviews at belyse de lediges opfattelse, holdninger og forventninger omkring deres situation på arbejdsmarkedet og at komme med anbefalinger til, hvordan Jobcenter København kan motivere ufaglærte unge ledige til at tage en ordinær uddannelse. Tidligere har afdelingen bl.a. foretaget en analyse af aktiveringen af unge ledige i Hvidovre Kommune for Jobcenter Hvidovre med særlig fokus på matchgruppe 4. Det blev afdækket, hvilke årsager der var til målgruppens manglende beskæftigelse, uddannelse eller aktivering, samt hvilke redskaber der ville kunne bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Der blev gennemført kvalitative interviews med nøglepersoner i jobcentret og foretaget sagsgennemgange på et repræsentativt udsnit af borgerne. I samarbejde med Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn og Jobcenter Herlev har Projekt- og Analyseafdelingen også udarbejdet en undersøgelse omkring sygedagpengemodtagere, der er overgået fra dagpenge til sygedagpenge. Undersøgelsen var baseret på interviews med a-kasser og jobcentret samt på data fra 50 sygedagpengesager. Undersøgelsen tilvejebragte en karakteristik af sygedagpengemodtagere i kommunen, og målgruppens profiler blev tydeliggjort til brug for kommunen. Fakta om beskæftigelsesplan 2008 Fakta: Projekt- og Analyseafdelingen Projekt- og Analyseafdelingen i LO Storkøbenhavn løser analyse- og evalueringsopgaver med anvendelse af følgende undersøgelsesmetoder: * Individuelle interviews * Fokusgruppeinterviews * Spørgeskemaundersøgelser * Registeranalyser * Desk research * Workshops Projekt- og Analyseafdelingen i LO Storkøbenhavn kan kontaktes på tlf.: eller på lo@stkbh.lo.dk.

8 ARBEJDSMARKEDSNYT STORKØBENHAVN Nr. 12 // April Ledigheden i Storkøbenhavn Ledigheden stiger stadig i Storkøbenhavn. Den sæsonkorrigerede ledighed i Storkøbenhavn er vokset fra 3,0 % til 4,6 % i løbet af det seneste år. Dette svarer til en stigning på fuldtidspersoner, så der i alt nu er ledige i det storkøbenhavnske område, hvilket er en fordobling siden sommeren Der er derudover knap i aktivering. På dette område er antallet også stigende, ikke mindst for dagpengemodtagere, hvor flere er kommet i aktivering siden begyndelsen af Ledighedsstigningen er dog fladet noget ud over de sidste måneder. Alligevel halter Storkøbenhavn efter tendensen på landsplan, hvor man har set et direkte fald i ledigheden fra 4,2 % til 4,1 %. Ledigheden er steget mest i kommunerne på Vestegnen, hvor Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune begge har oplevet en stigning i ledigheden på 2,5 procent-point. Det er også Ishøj, der nu har den højeste ledighed på 7,0 %, efterfulgt af København med 6,4 %. Der er kommet flere ledige i alle kommuner, men Dragør, Egedal og Lyngby-Taarbæk er indtil videre sluppet bedst ud af krisen med en moderat ledighedsvækst på omkring 1,1 procent-point. Ledighed i storkøbenhavnske kommuner Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken feb -09 feb -10 København 4,3 6,4 Frederiksberg 3,1 5,0 Albertslund 3,5 5,7 Ballerup 2,2 3,6 Brøndby 2,6 4,5 Dragør 1,9 3,1 Egedal 1,5 2,6 Furesø 1,9 3,3 Gentofte 2,1 3,7 Gladsaxe 2,2 3,7 Glostrup 2,8 4,9 Herlev 2,6 3,9 Hvidovre 2,3 4,1 Høje-Taastrup 3,2 5,6 Ishøj 4,4 7,0 Lyngby-Taarbæk 1,7 2,8 Rudersdal 1,7 3,1 Rødovre 2,6 4,8 Tårnby 2,9 4,4 Vallensbæk 2,2 3,7 Ledighed i a-kasserne Ledigheden er voksende i alle a-kasser. Krisen i byggeriet betyder, at det især er bygge- og anlægsfagene, der er hårdt ramt. Således er ledigheden i Byggefagenes a-kasse steget fra 9,9 % til 17,6 %, mens ledigheden i Træ-Industri-Byg (TIB) er oppe på 16,4 %. Også for 3F-medlemmer og NNF-medlemmer er ledighedsprocenten tocifret. I den modsatte ende finder man offentligt ansatte pædagoger, lærere og sundhedsansatte, hvor kun få er blevet kastet ud i arbejdsløshedskøen, og ledigheden stadig er under 2 %. Ledighed for forsikrede i Storkøbenhavn feb- 09 feb -10 I alt 3,4 5,3 Akademikere (AAK) 2,5 3,8 Business 2,9 5,5 Byggefagenes a-kasse 9,9 17,6 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 1,3 1,7 Danske Lønmodtagere (DLA) 3,9 7,2 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 0,3 0,5 El-faget 2,6 7,6 Fag og Arbejde (FOA) 1,8 2,7 Faglig Fælles a-kasse (3F) 8,7 12,6 Frie Funktionærer (FFA) 2,3 4,6 Funktionærer og Servicefag 3,6 5,5 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 2,7 3,9 Fødevareforbundet (NNF) 6,0 10,5 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 2,8 5,0 Ingeniører (IAK) 1,7 3,7 Journalistik, Kommunikation og Sprog 4,3 6,4 Kristelig a-kasse 4,4 5,8 Ledere 1,8 3,7 Lærere (DLF-A) 1,2 1,7 Magistre (MA) 3,9 5,1 Metalarbejdere 4,0 7,8 PROSA og Merkonomer 2,4 4,6 Selvstændige (DANA) 3,2 5,6 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 2,7 4,4 Socialpædagoger (SLA) 1,3 2,8 Stats- og Teleansatte (STA) 1,5 3,2 Teknikere 1,6 10,6 Træ-Industri-Byg (TIB) 13,1 16,4 Økonomer (CA) 2,8 4,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken