Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer

Transkript

1 Finanstilsynet 9. juli 2015 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Forslag til justering af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, pejlemærke for store engagementer, har været i høring i perioden fra den 24. marts til den 24. april Der er modtaget høringssvar fra Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Erhvervsstyrelsen. Baggrund for den iværksatte høring Pengeinstitutterne, der kom i økonomiske problemer under finanskrisen, havde en række fællestræk. De var alle karakteriseret ved en kraftig udlånsvækst i årene op til krisens begyndelse, særligt inden for ejendomsfinansiering, og betydelige tab på få store kunder. Nogle havde også betydeligt indlånsunderskud og baserede deres udlån på markedsfunding, der viste sig flygtig under krisen. Finanstilsynet indførte på den baggrund i 2010 en tilsynsdiamant for pengeinstitutter. Tilsynsdiamanten er et tilsynsværktøj til afdækning af institutter med forøgede risici. Erfaringerne med det nugældende pejlemærke er, at flere institutter ikke bryder grænseværdien, selvom de har en betydelig koncentrationsrisiko fra mange mellemstore enkelteksponeringer. I dag indgår således kun de eksponeringer, der udgør mindst 10 pct. af kapitalgrundlaget i opgørelsen af pejlemærket. Udkast til ændring er fremsat i lyset af anbefalingerne i rapporten fra udvalget om finanskrisens årsager (Rangvid-udvalget). Det fremgår af anbefaling nr. 5: Udvalget har konstateret, at især institutternes eksponering mod store engagementer inden for erhvervsejendomsbranchen er en væsentlig årsag til, at flere pengeinstitutter er blevet nødlidende. Udvalget bemærker, at det

2 2/7 var samme forhold, der gjorde sig gældende under den forrige bankkrise i starten af 1990 erne. Udvalget anbefaler på denne baggrund, at Finanstilsynet skærper grænserne i tilsynsdiamanten for store engagementer. Skærpelsen gennemføres gennem en justering af opgørelsesmetoden. Det nye pejlemærke tager udgangspunkt i de 20 største eksponeringer uanset disses størrelse i forhold til kapitalgrundlaget. Metodikken svarer til et lignende pejlemærke i tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter og er i overensstemmelse med det koncentrationsmål, der anvendes i Finanstilsynets tilgang til opgørelse af kreditinstitutternes individuelle solvensbehov. Pejlemærket beregnes som summen af de 20 største eksponeringer målt i forhold til institutternes egentlige kernekapital (CET1), og grænseværdien er sat til 175 pct. Høringssvar Bemærkningerne fra de indkomne høringssvar er i det følgende opdelt på hovedområder og kommenteret samlet, i det omfang de berører det samme emne. Store lån i den gældende regulering Lokale Pengeinstitutter (LOPI) henviser til, at de pengeinstitutter, der blev nødlidende under finanskrisen, i gennemsnit havde en pejlemærkeværdi på over 150 mål på det nugældende pejlemærke for store eksponeringer. LOPI fremfører, at disse institutter således ville være blevet identificeret med den gældende model, hvor grænseværdien aktuelt er sat til 125, og at der derfor ikke er behov for den foreslåede ændring. Finanstilsynet: Den af LOPI omtalte gennemsnitlige pejlemærkeværdi på 150 i det nugældende pejlemærke dækker imidlertid over en stor spredning mellem de berørte institutter. Finanstilsynets beregninger viser, at ikke alle institutter, som senere blev nødlidende, ville være blevet identificeret med den gældende model på trods af stor koncentration på en række enkelteksponeringer. Institutter som Eik Bank P/F, Sparekassen Østjylland og Max Bank ville således ikke være blevet identificeret med den gældende model, men ville det med den nye En dansk særregel Landbrug & Fødevarer (L&F) og LOPI anfører, at pejlemærket for store eksponeringer er en dansk særregel, der stiller danske institutter i en ufordelagtig konkurrencesituation i forhold til udenlandske pengeinstitutter. LOPI, Finansrådet (FR), L&F og Bæredygtigt Landbrug (BL) fremfører videre, at anvendelsen af egentlig kernekapital (CET1) i pejlemærkets nævner

3 3/7 er en stramning i forhold til internationale regler, og foreslår, at det bredere kapitalgrundlag fastholdes. FR fremfører, at såfremt Finanstilsynet fastholder brugen af CET1-kapitalen, bør sektoraktier ikke fradrages i CET1- kapitalen. Finanstilsynet: Den foreslåede ændring af tilsynsdiamanten er fremsat for at modvirke opbygningen af risici, der under den seneste og tidligere kriser viste sig at udgøre en trussel mod flere institutters eksistens. Pejlemærket er kalibreret, så institutter, der ikke har ekstraordinære store eksponeringer, kan fortsætte deres virksomhed upåvirket af den foreslåede ændring. Virksomheder med en almindelig risikoprofil vil fortsat kunne drive profitabel virksomhed i sund konkurrence med danske og udenlandske institutter. Finanstilsynet er derfor ikke enig i, at ændringen er så indgribende, at den påvirker konkurrencesituationen over for udenlandske pengeinstitutter. Finanstilsynets kalibrering viser, at 12 institutter ville have overskredet grænseværdien i det nye pejlemærke den 30. juni Hovedparten af disse forventes at kunne opfylde det nye krav gennem indtjening, inden det nye pejlemærke forventes at træde i kraft efter udgangen af For så vidt angår udmålingen af kapitalgrundlaget er det korrekt, at Finanstilsynet anvender det kapitalbegreb, der efter den ny regulering har den højeste kvalitet. CET1-kapitalen benyttes, da det er den eneste kapitalform, der med sikkerhed kan modstå tab i going concern. Grænseværdien er netop kalibreret med afsæt i denne kapitalform, hvorfor grænseværdien er højere i det ændrede pejlemærke for store eksponeringer sammenlignet med det nuværende pejlemærke. Såfremt sektoraktier tillades at indgå i kapitalgrundlaget, vil kapitalbegrebet ikke være konsistent med en going concern tilgang. Forslagene i høringssvarene om anvendelse af et andet kapitalbegreb foreslås på den baggrund ikke imødekommet. Konkurrenceforvridende og skadelig for lokalområderne LOPI anfører, at ændringen vil virke konkurrenceforvridende og er skadelig for lokalområderne. Konkurrencen og kreditgivningen til små og mellemstore virksomheder vil endvidere blive hæmmet, hvis den foreslåede ændring gennemføres.

4 4/7 Finanstilsynet: Målet med ændringen er at adressere de risici, der er forbundet med koncentrationen af udlån på mange store og mellemstore eksponeringer. Størstedelen af de mindre institutter bliver ikke berørt af det justerede pejlemærke. En bagatelgrænse på 3 mio. kr. for den enkelte eksponering fastholdes, så eksponeringer under denne grænse ikke indgår i opgørelsen. Derved tilgodeses mindre institutter. Bortset fra dette sker der ingen forskelsbehandling mellem store og små institutter. Sund bankdrift forudsætter en vis risikospredning, og det er derfor naturligt, at der er en grænse for koncentrationen på en række få store eksponeringer. Summen af de 20 største eksponeringer er derfor sat i forhold til instituttets egentlige kernekapital. Målt i forhold til instituttets kapitalbase og deres mulighed for at absorbere tab kan mindre institutter yde nøjagtig de samme lån som store institutter. I absolutte termer kan mindre institutter i sagens natur ikke yde lige så store lån som større institutter uden at påtage sig en større risiko. Finanstilsynets beregninger viser da også, at der ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem institutternes størrelse og den stigning i værdien af pejlemærket, der følger af den ændrede beregningsmetode. Den gennemsnitlige stigning er den samme for gruppe 1, 2 og 3-institutter, mens stigningen for gruppe 4-institutterne er noget mindre. Finanstilsynets beregninger viser endvidere, at der er en stor uudnyttet udlånskapacitet hos den del af sektoren, der ikke bryder grænseværdien i det justerede pejlemærke. Disse institutter med uudnyttet lånekapacitet er både store og mindre pengeinstitutter og er også geografisk spredt over hele Danmark. Der vil derfor fortsat være en naturlig konkurrence om udlån til små og mellemstore virksomheder. Kunder med sunde projekter vil kunne opnå finansiering hos andre pengeinstitutter, der bedre er i stand til at absorbere den risiko, som store eksponeringer indebærer. Landbrug L&F anfører følgende i sit høringssvar: Den foreslåede stramning af reglerne vil derfor vanskeliggøre mange landbrugs lånemuligheder og i værste fald direkte medføre lukninger af bedrifter pga. pengeinstitutternes manglende muligheder for at tilvejebringe den nødvendige likviditet. Overordnet set vil det forstærke den meget dårlige stemning, der i forvejen er i forhold til finansiering af landbrugserhvervet og dermed påvirke erhvervets muligheder for at sikre udvikling og konkurrenceevne i negativ retning.

5 5/7 Flere af de i hovedsagen mindre pengeinstitutter, der er udfordret af pejlemærkets grænseværdi, har landbrugseksponeringer (men langt fra udelukkende landbrug) blandt de store eksponeringer. Finanstilsynet beregninger viser, at de fleste af disse institutter vil kunne bringe sig på den rigtige side af grænseværdien alene ved at nedbringe eller afhænde store ikke landbrugsrelaterede eksponeringer blandt de 20 største eksponeringer. Det er således kun institutter, der er under genopretning som følge af solvensproblemer, som ikke kan komme på den rigtige side af pejlemærket på denne måde. Disse institutter skal under alle omstændigheder øge deres kapitalgrundlag. Tvungen nedbringelse af eksponeringer kan medføre at risikoen øges LOPI anfører følgende i sit høringssvar: et pengeinstitut, der støder mod loftet for store eksponeringer, teoretisk set bare kan dele en eksponering med et andet pengeinstitut. Men i praksis er det ikke en god løsning, da det andet pengeinstitut, der skal tage imod dele af det pågældende udlån altid vil være interesseret i den bedst sikrede del af lånet hvilket betyder, at det afgivende pengeinstitut fortsat vil sidde tilbage med den mest risikofyldte del af udlånet - og dermed en reduceret eksponering med næsten samme risiko og en lavere indtjening. På den måde vil man ikke opleve en lavere risiko, men derimod en forøget risiko. Finanstilsynet: Finanstilsynet anerkender behovet for et passende varsel, hvorfor ændringerne er foreslået gennemført pr. 31/ Derudover forholder Finanstilsynet sig ikke til, hvordan det enkelte institut håndterer udfordringer med overholdelse af grænserne i det ny pejlemærke. Der er i princippet tre måder, hvorpå de berørte institutter kan opfylde de nye krav; gennem positiv indtjening, ved tilførsel af kapital eller ved nedbringelse af store eksponeringer. Med den påtænkte indfasningsperiode er det vurderet, at hovedparten af de berørte institutter vil opfylde de ny krav alene gennem positiv indtjening i perioden frem til iværksættelsen af det justerede pejlemærke. Grænseværdien LOPI, Finansrådet og L&F anfører, at de foretrækker, at den foreslåede ændring ikke gennemføres, subsidiært at grænseværdien fastsættes til 200 i stedet for 175. Finanstilsynet: En grænseværdi på 200 er ikke konsistent med Rangvid-udvalgets anbefaling om en stramning af det eksisterende pejlemærke for store eksponeringer. Der er således allerede ved den foreslåede grænse på 175 pct. et insti-

6 6/7 tut, der ville være omfattet af det tidligere pejlemærke, men som ikke er omfattet af det nye. Grænseværdien adresserer netop institutter med en betydelig koncentrationsrisiko fra mange store eksponeringer. En grænseværdi på 175 balancerer mellem et hensyn til sund kreditgivning og behovet for at stramme rammerne for koncentrationen på summen af store enkelteksponeringer. Forslaget foreslås derfor ikke imødekommet. Indfasning Finansrådet fremfører, at indfasningsperioden bør forlænges til 1. januar Finanstilsynet: Justeringen kan iværksættes med virkning fra 1. januar 2018, altså reelt en udskydelse på 3 måneder i forhold til det oprindelige forslag, idet første rapportering efter iværksættelsen da sker med baggrund i data fra ultimo første kvartal Det foreslås, at forslaget imødekommes. Finanstilsynet vurderer, at en udskydelse kan ske uden væsentligt at kompromittere formålet med ændringen af pejlemærket for store eksponeringer. Administrative byrder Erhvervsstyrelsen vurderer de øgede administrative byrder ved forslagets gennemførelse til at være mindre end 4 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Øvrige spørgsmål rejst i høringen Bæredygtigt Landbrug rejser følgende spørgsmål: 1. I hvilket omfang er vejledningen retligt bindende? 2. Hvad er konsekvensen, hvis vejledningen ikke følges? 3. Hvorfor har ændringen ikke gennemgået de forskellige processer, som et lovforslag gennemgår, så der sikres en demokratisk vedtaget kontrol med reguleringen af bankerne? Finanstilsynet: Tilsynsdiamanten er et tilsynsværktøj, der har hjemmel i 344 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er vedtaget af Folketinget og besluttet efter forudgående høringsprocesser. I medfør af 344 skal Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på en vurdering af holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilsynsdiamanten skal ses som et supplement til de eksisterende solvensregler og adresserer risici

7 7/7 knyttet til en uholdbar forretningsmodel. Det vil sige risici, som på grund af deres omfang ikke kan imødegås alene med mere kapital. Overskridelse af grænseværdien medfører ikke nødvendigvis kapitaltillæg eller automatisk en tilsynsreaktion, men igangsætter en tilsynsdialog. Overskridelser bliver alle håndteret i en tilsynsproces, hvor overskridelserne vurderes konkret og individuelt, før Finanstilsynet skrider til handling og evt. reaktioner. Overskridelser behandles i overensstemmelse med Tilsynsstigen, jf. afsnit 3 i Vejledning om Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Introduktionen af Finanstilsynets Tilsynsdiamant for pengeinstitutter - med de tilhørende pejlemærker og grænseværdier - tilbage i 2010 skete også efter branchedialog og høring. Ingen ændringer og justeringer af Tilsynsdiamanten gennemføres uden først at iværksætte en branchedialog og høringsproces.

8 Roskilde, den 29. april 2015 Høringssvar på ændring af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter (vejledning) Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til ændring af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter (vejledning), Finanstilsynets j.nr Indledning Bæredygtigt Landbrug er en af Danmarks førende interesseorganisationer for dansk landbrug. Vi er cirka medlemmer, der i alt råder over cirka halvdelen af Danmarks landbrugsareal og husdyr. Med andre ord er vores typiske medlem de store producenter og dem, der gerne vil have, at dansk landbrug fortsat skal udgøre rygraden i dansk erhvervsliv og sikre Danmark og vores eksportmarkeder gode, sunde, bæredygtige og dansk producerede landbrugsvarer. Vi taler på vegne af fremtidens landmænd. Dansk landbrug står i øjeblikket i en krise, der er større end nogen anden tidligere krise. Rammevilkårene for dansk landbrug og danske særregler ift. EU er markante, har tydelig indvirkning og er meget målbar for dansk landbrug. I Danmark gøder vi cirka 60 % af hvad man må i andre lande, i Danmark udløser grøfter og kunstige vandløb automatisk randzoner, hvor der ikke må dyrkes 9 meter på side af vandløbet. Jordens næringsstofdepoter er tomme, udbyttet falder og den enkelte afgrøde har stadig mindre protein, som er den afgørende faktor for at kunne servere mad, øl og andre fødevarer af bare rimelig kvalitet. Resultatet kan aflæses direkte i regnskaberne hos de danske landmænd. Økonomien skranter, egenkapitalen er faldet voldsomt i de seneste år på grund af de dårlige rammevilkår inden for miljø- og landbrugspolitikken. Dansk landbrug er voldsomt konkurstruet og vi står overfor at vinke farvel til en produktion, der holder landzonerne, håndværkerne og bysamfundene i gang. Vi tror på, at der er lys for enden af tunnelen, fordi vi stadig tror på, at Danmark har brug for dansk landbrug og en eksport på cirka 140 milliarder kroner. Vi tror på, at randzonerne rulles tilbage, vi tror på, at ulovlige vandplaner kan få det rette fokus i fremtiden og vi tror på, at politikerne har indset, at dansk landbrug skal gøde efter ligevægtsprincippet, beskrevet i nitratdirektivet. Vi havde dog samtidig troet, at danske særregler og regulering af væsentlige rammevilkår i vejledning kun fandtes på miljø- og landbrugsområdet. Vi bemærker dog, at det også har fundet vej til finansreguleringen, og derfor dette høringssvar. Konklusion Vi anbefaler, at vejledning ikke udstedes. Der skal ikke indføres flere nationale særregler, der strammer unødigt op i den finansielle verden, og skaber situationer med myndighedsbestemt skøn under regel. Det er uacceptabelt for samfundet og det er uacceptabelt for danske landmænd, der står i en ekstremt presset situation. Bankernes faglige skøn skal ikke underkendes. Selvfølgelig skal der ske en risikovurdering, men man kan ikke sætte risikovurdering på generel formel. Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: borupgaard@mail.tele.dk Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk Hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

9 Konsekvenser Indskrænkning af den enkelte banks frie råderum vil betyde, at nogle af de mindre banker, som helt naturligt er eksponeret mod landbruget pga. deres beliggenhed, vil blive tvunget til at skille sig af med nogle af deres kunder. Overgangen fra at se på den forholdsmæssige værdi af engagementer til i stedet at se på faktisk værdi af de tilsyneladende tilfældigt fastsatte tyve største, skævvrider endvidere forholdene negativt for de relativt mindste banker. Der er tale om en overfortolkning af konklusionerne fra udvalget under professor Jesper Rangvid, og dets rapport om årsagerne til finanskrisen. Udvalget slog jo netop fast, at det var fornuftigt, hvis bankerne havde holdt sig til kirketårnsprincippet - altså lånte ud til kunderne i nærområdet. Men nu finder Finanstilsynet, at bankerne tillige skal til at vælge mellem de kunder, de kan se fra kirketårnet. Det giver dårligere vilkår for de landmænd, der som konsekvens af denne tvungne selektering skal til at finde en ny bank. Den modtagende større bank kan jo godt regne ud, hvorfor en landbrugskunde fra et bestemt område pludselig henvender sig for at blive kunde. Det er fordi, han er tvunget til det, og så er den frie konkurrence sat ud af spil, og kunden kommer til at betale regningen. Dette forstærker kun den strukturelle krise i landbruget, med afsmittende virkning på de små lokalsamfund. Alternativt til at skifte bank, må landbrugskunderne sprede deres engagement over flere banker. Det sidste er problematisk, fordi fordelene ved store engagementer, fx i form af lavere renter, derved forsvinder. Spredningen betyder altså dyrere lån og højere omkostninger, hvilket også bidrager til den nedadgående spiral. Faktisk vil det blive vanskeligt for enkelte landbrugskunder end at finde en ny bank. Vurderingen kan være, at dennes økonomi allerede er udfordret. I udgangspunktet vil flere banker takke nej. Og hvis lånet skal spredes ud over flere banker, hvem vil så have den yderste og mest risikable del? En sådan situation er både utålelig og fatal for landmand og lokalsamfund, på sigt den danske økonomi. Lad markedet lave risikovurderingen Den dygtige bank burde være den, der er i stand til, at foretage en fagligt korrekt og lokalt baseret konkret risikovurdering af det projekt, der skal finansieres. Dette må vel til syvende og sidst være op til banken selv. Nogle banker specialiserer sig jo i bestemte områder og sektorer. De har samtidig lokal indsigt. Det er attraktivt fra alle tænkelige synspunkter, fordi det i bedst mulige omfang sikres, at de rigtige projekterne realiseres. Den foreslåede vejledning synes imidlertid at være en dansk særregel, og stramningen kunne tænkes at straffe specialiserede banker, der fx har fokus på udlån til større danske landmænd. Tilsvarende straffes de banker, der netop har fokuseret på lokale forhold, typisk landbrug. På trods af, at denne bank jo netop vil være en samfundsgevinst fordi denne bank formentlig er bedre til at vurdere, hvilke projekter, der er overlevelsesdygtige, end en bank, der spreder sig over mange sektorer. Resultatet vil være, at udlånsmuligheden til danske landmænd med gode og sunde projekter ikke vil være til stede, på trods af, at banken har gode muligheder, gerne vil, men ikke kan, fordi en vejledning afskærer muligheden. Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: borupgaard@mail.tele.dk Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk Hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

10 Der er altid behov for gennemsigtighed, så befolkningen, investorerne, aktionærer og Finanstilsynet selv kan få relevante oplysninger fra bankerne. Denne gennemsigtighed er en forudsætning for, at vurdere om en bank er ved at gå linen ud. Der er vel principielt ikke noget problem i, at en bank går linen ud, bare offentligheden ved det, før de gør det. Dette var måske i særdeleshed en af årsagerne til finanskrisen, hvor den opbyggede tillid mellem helt almindelige mennesker og bankerne blev sat over styr i et galoperende løb. I den daværende situation betød overlevelse pludselig mindre end en højere aktiekurs i morgen. Det skal derfor selvfølgelig være muligt at opnå gennemsigtighed. Det er her ud over ikke Finanstilsynets forpligtelse at fastlægge antallet eller sammensætningen af små, mellemstore eller store banker. Dette må markedet også selv klare. Der er altså helt grundlæggende problemer med udkastet. Spørgsmål - I hvilket omfang er vejledningen retligt bindende? - Hvad er konsekvensen, hvis vejledningen ikke følges? - Hvorfor er indholdet ikke gennemgået en lovproces, så der sikres demokratisk kontrol med reguleringen af bankerne? Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: borupgaard@mail.tele.dk Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk Hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

11 9. april 2015 Sagsnr.: /AnnHol-erst Høringssvar vedrørende ændring af vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har konstateret at, Finanstilsynet har sendt forslaget i høring via høringsportalen. Vi beder om, at al erhvervsrelevant regulering sendes i høring direkte til TER via letbyrder@erst.dk. Ved EU-høringer til letbyrder-i-eu@erst.dk. TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser. Bekendtgørelsesudkastet medfører administrative byrder for erhvervslivet. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr erst@erst.dk De administrative byrder består i, at visse pengeinstitutter fremover vil skulle indberette flere oplysninger, end de gør i dag, som konsekvens af ændringen af beregningsmetoden af det ene pejlemærke, der vedrører summen af store eksponeringer i Finanstilsynets tilsynsdiamant. Finanstilsynet oplyser, at det drejer sig om et begrænset antal virksomheder. Derudover medfører ændringen af beregningsmetoden omstillingsomkostninger for erhvervslivet. Finanstilsynet oplyser dog, at de forventer langt de fleste af pengeinstitutterne allerede kan foretage de nødvendige analyser. Omstillingsomkostningerne vil derfor være begrænsede. TER vurderer, at de løbende administrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger: Lea Foverskov Fuldmægtig Tlf. direkte E-post leafov@erst.dk Fra januar 2015 er alle ministerier pålagt nye krav om styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger ved forslag til ny regulering med væsentlige konsekvenser for erhvervslivet. Se for mere information.

12 2/2 Med venlig hilsen Anna Holtt Langlet Stud.jur., Team Jura ERHVERVSSTYRELSEN Direktionssekretariatet - Team Jura Telefon: Mail: AnnHol@erst.dk

13 H Ø R I N G Finanstilsynet Århusgade København Ø Att. Thomas Anker Revision af tilsynsdiamantens pejlemærke for store eksponeringer Finanstilsynet har sendt et udkast til ændring af tilsynsdiamanten for pengeinstitutters pejlemærke for store eksponeringer i høring. 24. april 2015 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Det påtænkte nye pejlemærke vil indebære en skærpelse i forhold til det gældende pejlemærke for store eksponeringer, da grænseværdien sættes i forhold til summen af samtlige 20 største eksponeringer og ikke blot summen af store eksponeringer, der udgør mere end 10 procent af instituttets justerede kapitalgrundlag. Finansrådet finder på den baggrund, at der er behov for visse justeringer i det foreslåede nye pejlemærke: Telefon mail@finansraadet.dk Kontakt Michael Friis Direkte mfr@finansraadet.dk Grænseværdien bør forhøjes til 200 procent: Den påtænkte grænseværdi på 175 procent er sat for lavt. Flere sunde pengeinstitutter, der har klaret sig godt gennem finanskrisen, ville omregnet til de nye regler have ligget tæt på 175 procent-grænsen eller over. En grænseværdi på 200 procent vil efter Finansrådets vurdering sikre en mere passende afvejning mellem hensynet til institutternes mulighed for at føre en fleksibel og forsvarlig kreditpolitik og hensynet til at gribe ind over for en uhensigtsmæssig kreditpolitik, der i for høj grad baserer sig på mange store eksponeringer. Journalnr. 413/16 Dok. nr v1 Kapitalgrundlaget bør være før fradrag for sektoraktier: Anvendelse af CET1 i nævneren er en stramning i forhold til det justerede kapitalgrundlag, som anvendes i den nuværende tilsynsdiamant og i CRR s regler for store eksponeringer. Henset til denne stramning, bør det overvejes at anvende CET1-kapitalen før fradrag for aktier i sektorselskaber. Fradraget i CET1-kapitalen for kapitalandele i fællesejede selskaber rammer især mindre institutter på grund af deres nødvendige medejerskab af disse selskaber.

14 Indfasningsperioden bør forlænges til den 1. januar 2018: Vi ser ingen grund til, at der på dette område skal være forskel på den indfasning, der er vedtaget for realkreditten, og den indfasning, der skal gælde for pengeinstitutterne. Vi skal derfor foreslå, at ikrafttræden bliver den 1. januar Side 2 Journalnr. 413/16 Dok. nr v1 Med venlig hilsen Michael Friis Direkte mfr@finansraadet.dk

15 Dato 16. april 2015 Side 1 af 1 Finanstilsynet Århusgade København Ø Høringssvar på ændring af pejlemærke i tilsynsdiamant for pengeinstitutter Finanstilsynets forslag til ændring af pejlemærket for store eksponeringer i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter vil føre til en væsentlig stramning af diamanten overfor især de mindre institutter. Det nye pejlemærke måler pengeinstitutternes 20 største udlån i forhold til den egentlige kernekapital. Hvis summen af de 20 største udlån er større end 175 pct. af den egentlige kernekapital, vil instituttet bryde pejlemærket. I den nuværende udformning af pejlemærket indgår kun udlån, der hver især udgør mindst 10 pct. af det justerede kapitalgrundlag, der er bredere end det foreslåede nye. Tilsynet vurderer selv, at 12 pengeinstitutter med de nye grænser vil bryde det nye pejlemærke, hvor det tilsvarende antal er 4 med det nuværende pejlemærke. De lokale pengeinstitutter har skønsmæssig en markedsandel på 30 pct. på landbrug. Mange landbrugsengagementer har en betydelig størrelse og vil derfor falde ind i eller komme tæt på gruppen af de 20 største engagementer i flere lokale pengeinstitutter. Selvom tilsynets analyse påviser, at der er et betydeligt råderum i de fleste banker, så hjælper det ikke på situationen i de mindre banker, fordi det i praksis vil vise sig nødvendigt for de pengeinstitutter, der ligger over grænsen eller lige under, at foretage justeringer af udlånsporteføljen i form af at mindske udlånet til de største landbrugsengagementer. En situation, der vil være uholdbar for de pågældende bedrifter, da det i praksis er meget vanskeligt for mange landmænd at skifte bank og finde andre kilder til finansiering. Den foreslåede stramning af reglerne vil derfor vanskeliggøre mange landbrugs lånemuligheder og i værste fald direkte medføre lukninger af bedrifter pga. pengeinstitutternes manglende muligheder for at tilvejebringe den nødvendige likviditet. Overordnet set vil det forstærke den meget dårlige stemning, der i forvejen er i forhold til finansiering af landbrugserhvervet og dermed påvirke erhvervets muligheder for at sikre udvikling og konkurrenceevne i negativ retning. Landbrug & Fødevarer skal derfor advare mod at gennemføre den foreslåede ændring af vejledningen og enten fastholde den nugældende udformning eller ændre grænseværdien fra 175 pct. til mindst 200 pct. samt fastholde det nuværende bredere kapitalgrundlag. Med venlig hilsen Ole Henrik Larsen Chefkonsulent Generel erhvervspolitik D M E ohl@lf.dk

16 Finanstilsynet Att. Thomas Anker Århusgade København Ø Lokale Pengeinstitutter Toldbodgade 33, 4. sal P.O DK 1022 København K. T F sekretariatet@lopi.dk CVR-nr J.nr.: 3065/001 Dok. nr.: 3065/001 BD Lokale Pengeinstitutters høringssvar til ændringsforslag til pejlemærket for store eksponeringer i pengeinstitutternes tilsynsdiamant 24. april 2015 Kontakt Søren Krarup Direkte sk@lopi.dk Lokale Pengeinstitutter takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar til ændringsforslag til pejlemærket for store eksponeringer i pengeinstitutternes tilsynsdiamant. Baggrunden for ændringsforslaget er, at Rangvid-udvalget i sin rapport fra 2013 konstaterede, at store ejendomseksponeringer var en væsentlig årsag til, at flere pengeinstitutter blev nødlidende, både under finanskrisen i 00 erne og i den danske bankkrise i starten af 1990 erne. I LOPI er vi enige i denne konklusion, men finder, at der allerede er taget højde for dette i den nuværende tilsynsdiamant, der blev indført i Ændringsforslaget er en klar opstramning, som har flere uheldige konsekvenser, jf. nedenstående. Helt overordnet vil endnu en opstramning - i forlængelse af implementeringen af andre reguleringstiltag, der ligeledes forøger kravet til pengeinstitutternes kapital vanskeliggøre SMV ers og landmænds muligheder for at opnå pengeinstitutfinansiering, da langt færre pengeinstitutter vil kunne tilbyde finansiering til selv mindre virksomheder og landbrug. Dette vil svække prissætningen og konkurrencen over for kunderne og være til skade for lokalområderne og i sidste ende for væksten i Danmark. Pengeinstitutterne har ellers efter krisen opbygget et betydeligt indlånsoverskud og er i dag kapitaliseret, så de har kapacitet til at øge udlånet og væksten. Ændringsforslaget er problematisk af flere årsager 1) Med den regulering vi har i dag, er der allerede taget højde for store eksponeringer, herunder til ejendomssektoren Figur 11.6 i Rangvid-rapporten viser, at summen af store eksponeringer i procent af kapitalen i de nødlidende institutter i årene op til krisen ( ) under ét konstant lå på mindst 150 procent. Hvis det nuværende pejlemærke med en grænseværdi på 125 procent havde været gældende i årene op til finanskrisen, ville det således have været i stand til at opfange den forhøjede risiko, som de fleste institutter, der senere blev nødlidende, udsatte sig for, og tilsynet ville ved hjælp af deres reaktionsmuligheder i forbindelse med overskridelser have haft mulighed for at gribe ind. Derudover må pengeinstitutternes samlede udlån til erhvervsejendomme maksimalt udgøre 25 procent af udlånsporteføljen. LOPI finder Lokale Pengeinstitutter Toldbodgade 33 Postboks København K T: F: sekretariatet@lopi.dk Cvr-nr.:

17 således, at den nuværende tilsynsdiamant på en god måde har adresseret de fællestræk, som har karakteriseret pengeinstitutter, der er kommet i problemer under de seneste kriser ved at lægge loft over pengeinstitutternes risikotagning inden for store eksponeringer, herunder til ejendomssektoren. Side 2 af 4 J.nr.: 3065/001 Dok. nr.: 3065/001 BD Endvidere har Rangvid og Buchholst præsenteret forskningsresultater i en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift (nr. 151, 2013), hvor de konkluderer, at de 4 væsentligste enkeltfaktorer, som kunne identificere banker i krise fra er: a) Overskydende kapital ift. solvenskrav ( solvensfriværdi ), b) Udlånsvækst over en periode, c) Ejendomseksponering og d) Likviditetssituationen. Det er værd at bemærke, at summen af store engagementer ikke er en af de væsentligste enkeltfaktorer. I den sidste del testes der på faktorerne i den nuværende tilsynsdiamant, og også her konkluderes det, at summen af store engagementer har en meget lille forklaringsgrad på den efterfølgende krise! Der synes således ikke belæg for at ændre dette pejlemærke. 2) Endnu en dansk særregel Ændringen vil ramme pengeinstitutter, der de seneste år har tilpasset deres forretningsmodel og kreditpolitik til de internationalt gældende regler for store eksponeringer og kapitalens sammensætning. Heri defineres en eksponering som stor, hvis den overstiger 10 procent af instituttets justerede kapitalgrundlag, hvilket stemmer overens med definitionerne i den nuværende tilsynsdiamant. I den nye opgørelsesmetode, som tilsynet foreslår, vil et stort udlån imidlertid være markant mindre, samtidig med at kapitalgrundlaget for opgørelsen indsnævres i forhold til de internationale regler. Den foreslåede ændring af pejlemærket indeholder således både en stramning i tæller og nævner i forhold til den nuværende tilsynsdiamant og i forhold til internationalt gældende regler. Opstramningen vil kun ramme danske pengeinstitutter. 3) Konkurrenceforvridende og skadende for lokalområderne Specielt mindre pengeinstitutter vil på grund af deres forretningsmodel og kundesammensætning med udlån til et stort antal SMV er og landbrug blive hårdt ramt af ændringen af pejlemærket. Resultatet kan blive, at de mindre pengeinstitutter ikke kan yde den nødvendige finansiering til SMV er og landbrug, der er deres primære kunder, og som ligger i deres naturlige markedsområde (kirketårnsprincippet). Flere mindre og mellemstore institutter kan tilmed blive tvunget til at nedbringe eller afgive en række af deres nuværende sunde udlån til større pengeinstitutter. Denne udvikling er konkurrencemæssig problematisk. Derudover skal det bemærkes, at SMV er og landbruget stort set udelukkende anvender bankfinansiering, mens de største bankers største børsnoterede erhvervskunder har lettere adgang til kapitalmarkederne og benytter sig derfor relativt mindre af bankfinansiering. Ved ændringen af pejlemærket er der stor risiko for, at SMV-sektoren og landbruget vil få vanskeligere ved at opnå penge-

18 institutfinansiering, da et begrænset antal pengeinstitutter vil kunne tilbyde finansiering til selv mindre virksomheder. Da den danske erhvervsstruktur netop er kendetegnet ved en underskov af SMV er og landbrug, der ikke har adgang til kapitalmarkederne og derfor er stærkt afhængig af fremmedfinansiering via pengeinstitutterne, er denne udvikling samfundsmæssig selvsagt ikke holdbar, da den vil svække prissætningen over for kunderne og være til skade for lokalområderne og i sidste ende for væksten i hele Danmark. Side 3 af 4 J.nr.: 3065/001 Dok. nr.: 3065/001 BD ) En tvungen nedbringelse kan medføre, at risikoen - imod hensigten forøges I pressen har det været fremme, at et pengeinstitut, der støder mod loftet for store eksponeringer, teoretisk set bare kan dele en eksponering med et andet pengeinstitut. Men i praksis er det ikke en god løsning, da det andet pengeinstitut, der skal tage imod dele af det pågældende udlån altid vil være interesseret i den bedst sikrede del af lånet hvilket betyder, at det afgivende pengeinstitut fortsat vil sidde tilbage med den mest risikofyldte del af udlånet - og dermed en reduceret eksponering med næsten samme risiko og en lavere indtjening. På den måde vil man ikke opleve en lavere risiko, men derimod en forøget risiko. Anbefalinger Som beskrevet i ovenstående er det foreningens opfattelse, at det nye pejlemærke vil få en række uhensigtsmæssige konsekvenser for de mindre pengeinstitutters konkurrenceevne. Ændringen rammer pengeinstitutter, der helt professionelt og strategisk har forholdt sig til og arbejdet under CRR s definition af store eksponeringer og kapitalens sammensætning. Disse institutter vil konkurrencemæssigt blive stillet dårligere, fordi en stor eksponering i henhold til det foreslåede pejlemærke i tilsynsdiamanten vil være markant mindre end i CRR og pejlemærket i den nuværende tilsynsdiamant. Resultatet kan blive, at de er forhindret i at yde helt almindelig finansiering til en stor del af deres primære kundegrupper, nemlig SMV-segmentet og landbruget, selvom de reelt set har viljen og den fornødne kapital og funding hertil. Helt overordnet mener vi derfor, at konsekvenserne ved indførsel af det nye pejlemærke er så betydelige for konkurrencesituationen i sektoren og for SMV erne og landbrugets mulighed for at opnå tilstrækkelig finansiering, at det ikke bør indføres. Vi finder derfor, at pejlemærket skal fastholdes i den nuværende form. Hvis pejlemærket ændres som foreslået af tilsynet, bør der som minimum foretages følgende korrektioner: 1) Grænseværdien bør hæves til mindst 200 procent Sunde pengeinstitutter, der har klaret sig godt gennem finanskrisen, ligger tæt på den påtænkte 175 procent-grænse eller over. Mange vil derfor blive ramt direkte af den foreslåede grænse, og endnu flere vil rammes indirekte, da de ligger tæt på, og da vi må forvente en øget kundeefterspørgsel efter lån, når konjunkturerne

19 forhåbentlig snart bedres. Ved at hæve grænsen til 200 procent afbødes nogle af disse urimelige effekter. 2) Der bør anvendes et bredere kapitalgrundlag Side 4 af 4 J.nr.: 3065/001 Dok. nr.: 3065/001 BD Tilsynets forslag om at sætte de 20 største eksponeringer i forhold til den egentlige kernekapital i stedet for det justerede kapitalgrundlag er en uhensigtsmæssig stramning. En løsning på problemet kunne være at anvende den egentlige kernekapital før fradrag for bl.a. kapitalandele i sektorselskaber, som mange mindre og mellemstore pengeinstitutter har. Den egentlige kernekapital før fradrag kan uden videre anvendes, da det er den del af kapitalen, der reelt er tabsabsorberende. De mindre og mellemstore pengeinstitutter er nødsaget til at drive en række forsyningsselskaber i brede fællesskaber for at kunne konkurrere mod de store banker. I langt de fleste tilfælde skal disse kapitalandele imidlertid fradrages i kapitalen. Ved at anvende egentlig kernekapital før fradrag afbødes en del af denne uhensigtsmæssighed. Vi skal endvidere bemærke, at netop fradragene i den egentlige kernekapital er under indfasning i henhold til CRR s overgangsregler, hvorfor fradragene i de kommende år vil blive stadigt større og derfor være med til at begrænse pengeinstitutternes udlånsmuligheder yderligere. Også dette forhold taler for, at den egentlige kernekapital før fradrag skal anvendes. Foreningen står naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger og deltager ligeledes gerne i eventuelle møder herom. Med venlig hilsen Søren Mølgård Søren Krarup