CCS: Cuneco Classification System Bjørn Antonsen 17. oktober 2013

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE: KLASSIFIKATION AF BYGNINGSDELE OG RUM CCS: Cuneco Classification System Bjørn Antonsen 17. oktober 2013

2 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 2 FORMÅL... 3 CCS - KODNINGSSYSTEMETS OPBYGNING OG FORTOLKNING... 4 KLASSIFIKATIONSTEGN (ABC ) Hovedsystemer 5 2. Delsystemer 6 3. Komponenter 8 sammenhæng mellem hovedsystem, delsystem og komponent Brugsrum 11 IDENTIFIKATIONSTEGN (%, #, -, = OG +) Eksempler på identifikation af bygningsdele: Eksempel på kodning af rum i en kontorbygning (Revit 2014): Eksempel på kodning af rum i en bolig (Revit 2014): Eksempel på kodning af vægge (delsystem), døre & vinduer (Elementer): Sammensætning af identifikationstegn: 18 CCS SAMMEN MED REVIT Begrænsninger i Revit i forhold til CCS: Parametre til håndtering af CCS i Revit: ØVELSESOPGAVE 1 (ANVENDELSE AF CCS): Opgavebeskrivelse: 20 Gruppen skal klassificere følgende bygningsdele og rumklasser: Aflevering af dagens opgave (senest tirsdag den 22/10 kl. 17,00): KILDER:... 21

3 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 3 Formål Det nye klassifikationssystem (CCS) har til formål at lave et fælles entydigt databaseegnet (EDB-egnet) sprog som vil give en fælles opfattelse af alle objekter der indgår i byggeriet, gennem hele byggeriets levetid og på tværs af alle faggrupper. CCS er byggebranchens nye fælles grundlag til entydig kommunikation gennem hele byggeprocessen (Kilde: CCS vil biddrage til: Større fælles forståelse/kommunikation Nem styring via EDB Hurtig søgning efter bygningsdele og deres egenskaber Sparre tid og ressourcer i byggebranchen Færre misforståelser Nemmere kontrol og kvalitetssikring Hurtig adgang til montagemanualer og bygningsdelsbeskrivelser Klar identifikation og placering af bygningsdele og rum Hurtig søgning ifm. drift og vedligeholdelse af bygninger Figur 1 [3]

4 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 4 CCS - kodningssystemets opbygning og fortolkning Bygningsdelen kan identificeres vha. et kodesystem bestående af følgende grupper af tegn: Identifikationstegn: Bruges til at identificere objekterne efter typer eller funktioner, se afsnit: Identifikation. (Præfiks eller ID-tegn: %, #, -, = og +). Klassifikationstegn: Bruges til at typeklassificere bygningsdele eller bygningssystemer. (Store bogstaver: A, AB, ABC ). Se efterfølgende afsnit: Klassifikationstegn (ABC ). Løbenumre: Bruges sammen med ID- og klassifikationstegnet til at adskille de enkelte objekter fra hinanden. (Tal: 1, 2, 3 ) Eksempel: Figur 2 [2] Samlet ID-kode: Vindue type 1: %QQA1 Vindue type 2: %QQA2 Vindue type 3: %QQA3 Id-tegn Klassifikationstegn Løbenummer Klassifikationstegn (ABC ) Klassefikationstegnene (STORE BOGSTAVER) bruges til at grupere bygningsdelene i systemklasser. Systemklasserne er inddelt i 4 klasser, for hvert objekt i de fire systemklasser findes en definitionsbeskrivelse som kan ses ved at vælge objektet på Cunecos online tabel (se 1. Hovedsystemer (ca. 14 objekter) 2. Delsystemer (ca. 71 objekter) 3. Komponenter (ca. 400 objekter) 4. Rumklasser/Brugsrum (ca. 78 objekter) Bygningsdele Princippet for CCS systemklasserne er, at de forbliver uforandret for de enkelte bygningsdele gennem hele byggeriets levetid (NB! Det gælder kun bygningsdele ikke brugsrum). Klassifikationstegnene af de enkelte objekter kan dog ikke bruges til at adskille enslydende objekter fra hinanden, f.eks. vil et vindue, som komponent, få klassifikationens koden QQA uanset typen og placeringen af vinduet. Ønskes en præcis indentifikation af vinduet må man udbygge klassefikationskoden med en identifikationskode, som vist i figur 2, hvor klassefikationskoden angivet med bogstaverne QQA er blevet forsynet med identifikationskoden % som er symbolet for en typeangivelse (Type-ID), samt et løbenummer, som står til sidst. Med løbenumret kan man f.eks. skelne mellem forskellige typer af objekter. I de efterfølgende 4 afsnit beskrives klassifikationskoderne (side 5-10) og herefter beskrives identifikationskoderne (side 11).

5 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 5 1. HOVEDSYSTEMER Hovedsystemerne inddeles i følgende klasser og kodes med ET STORT BOGSTAV, og som det se af nedenstående, så bruges bogstaverne I og O ikke i symbollisten, da de kan forveksles med 0 og 1. A. Terrænsystem B. Vægsystem C. Dæksystem D. Tagsystem E. Gas- og luftsystem F. Vand- og væskesystem G. Afløb- og affaldssystem H. Køle- og varmesystem J. Ventilationssystem K. El-system L. Automationsystem M. IT- og kommunikationssystem N. Transportsystem P. Indretningssystem U. Reserveret Eksempler: Figur 4 [2] Figur 3 [2] D Tagsystem P Indretningssystem C Dæksystem B Vægsystem A Terrænsystem Figur 5 [1]

6 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 6 2. DELSYSTEMER Delsystemerne inddeles i de klasser der vises på side 7 og kodes med TO STORTE BOGSTAVER. Delsystemernes nummerering følger ikke hovedsystemets nummerering, selv om det for nogle af delsystemerne kunne se sådan ud. Et delsystem kan altid placeres i et hovedsystem. Eksempler: Figur 7 [1] Figur 7 [1]

7 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 7 A. Strukturerende delsystem AA. Fundamentkonstruktion AB. Vægkonstruktion AC. Dækkonstruktion AD. Gulvkonstruktion AE. Loftkonstruktion AF. Tagkonstruktion AG. Terrænkonstruktion AH. Befæstelse B. Aflukkende delsystem BA. Vinduesparti BB. Dørparti BC. Portparti BA. Adgangsanlæg C. Forbindelsesskabende delsystem CA. Trappekonstruktion CB. Rampekonstruktion CC. Gangbroskonstruktion H. Forsynende delsystem HA. Gas- og luftforsyningsanlæg HB. Vandforsyningsanlæg HC. Køleforsyningsanlæg HD. Varmeforsyningsanlæg HE. Ventilationsanlæg HF. El-forsyningsanlæg HG. Belysningsanlæg HH. Signalforsyningsanlæg J. Transporterende delsystem JA. Gasfordelingsanlæg JB. Vandfordelingsanlæg JC. Kemikaliefordelingsanlæg JD. Bortledningsanlæg JE. Affaldsanlæg JF. Varme- og kølefordeningsanlæg JG. Luftfordelingsanlæg JH. El-fordelingsanlæg JJ. Signalfordelingsanlæg JK. Persontransportanlæg JL. Godstransportanlæg K. Behandlende delsystem KA. Afskærmningsanlæg KB. Dør- og vinduesoplukkeanlæg KC. Filteranlæg KD. Udskilleranlæg KE. Vandbehandlingsanlæg KF. Pumpeanlæg KG. Trykholde- og ekspansionsanlæg KH. Omformeranlæg KJ. Antenneanlæg KK. Vejrstationsanlæg L. Informationsbearbejdende delsystem LA. Gasalarmanlæg LB. Brandalarmanlæg LC. Automationsanlæg LD. Adgangskontrolanlæg LE. Alarmanlæg LF. Overvågningsanlæg M. Informationspræsenterende delsystem MA. Varslingsanlæg MB. Audio-Video anlæg MC. Trafikanlæg P. Beskyttende delsystem PA. Brandbeskyttelsesanlæg PB. Brandslukningsanlæg PC. Jordingsanlæg PD. Lynbeskyttelsesanlæg PE. Katodisk beskyttelsesanlæg Q. Oplagrende delsystem QA. Måleranlæg QB. Gas- og luftartlageranlæg QC. Væskelageranlæg R. Indrettende delsystem RA. Beplantningssystem RB. Inventarsystem RC. Udstyrssystem β. Rumskabende delsystemer βa. Terrassekonstruktion βb. Altanparti βc. Karnapparti βd. Kvistparti βe. Tårnparti βf. Lyskassekonstruktion βg. Baderumskabine Figur 8 (AB Vægkonstruktion) [9] Figur 9 (BB Dørparti) Figur 10 (HE Ventilationsanlæg) [1] Figur 11 (JD Bortledningsanlæg) [6] Figur 12 (HD Varmeforsyningsanlæg) [7] Figur 14 (βb Altanparti) Figur 13 (βd Kvistparti)

8 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 8 3. KOMPONENTER Komponenter kodes med TRE STORE BOGSTAVER, nummersystemet er ligeledes selvstændigt og har ingen sammenhæng med ovenstående nummersystem for del- og hovedsystemer. En komponent kan altid placeres i et delsystem. Nedenstående er kun et lille uddrag af de mange komponenter som alle kan søges og findes på nettet ( med behørigt brugernavn og adgangskode. På figur 17 og 19 er definitionerne skrevet med småt og hentet fra ovenstående link. Eksempler: På Figur 16 (Tung ydervæg) er bygget op af komponenter. Komponenterne er forskellige bygningsdele der sat sammen udgør delsystemet vægkonstruktion (AB) som igen er en del af vægsystemet (B) fra hovedsystemet. De enkelte komponenter som ydervæggen består af er kodet i nedenstående Figur 16 (Tung ydervæg). Vægplade (ULM) Isolering (RQA) Sten (ULH) Binder (UPG) Konstruktiv fuge (UPD) Membran (RQB) Figur 15 (Tung ydervæg) [1] Figur 16 (Let ydervæg) [2] Figur 17 [2]

9 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 9 Def.: Bygningsdel der lukker en åbning og giver mulighed for lysindfald og gennemkig gennem en rude (Kilde: [4]) Def.: Bygningsdel i form af glat eller profileret bræt, som dækker overgang mellem væg og karm eller lysning (Kilde: [4]) Def.: Bygningsdel der begrænser lys, vind, nedbør og stråling (Kilde: [4]) Def.: konstruktiv bygningsdel i form af et aflangt element som primært overfører tværlast (Kilde: [4]) Def.: Mindre konstruktiv bygningsdel for opbygning af andre konstruktioner ved sammenlægning i flere lag og i forbandt (Kilde: [4]) Def.: Bygningsdel der begrænser flow af kulde, varme eller lyd (Kilde: [4]) Def.: Bygningsdel med huller for ved mekanisk fastgørelse at samle andre bygningsdele (Kilde: [4]) Figur 18 [1] Figur 19 [1] Figur 20 (Eksempel på komponenter der lukker for en åbning) [4]

10 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 10 SAMMENHÆNG MELLEM HOVEDSYSTEM, DELSYSTEM OG KOMPONENT Eksempel: En facade bestående af en tung ydervæg, vindue og bærende søjle vil høre under hovedsystemets gruppe vægsystem og få betegnelsen B. Hovedsystemet kan nedbrydes i delsystemer (vinduesparti (BA) og vægkonstruktion (AB), hvor søjlen vil være en del af vægkonstruktionen). Kikker vi kun på selve delsystemerne kan de igen nedbrydes til komponenter se nedenstående. Hovedsystem: Vægsystem (B) Delsystemer: Vægkonstruktion (AB) Vinduesparti (BA) Figur 21: Vægsystem (B) [9] Figur 22:Vægkonstruktion (AB) [9] Figur 23: Vinduesparti (BA) [9] Komponenter: Søjle Armering (UMA) Søjle (ULE) Betonplade (ULM) Sten (ULH) Fuge (QQN) Konstruktiv fuge (UPD) Sålbænk (QTC) Binder (UPG) Isolering (RQA) Vindueskarm (UNA) Vinduesramme(UNC) Vinduesplade (QTD) Rude (QQB) Figur 24: Komponenter [9]

11 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx BRUGSRUM Brugsrum kodes med TRE STORE BOGSTAVER, nummersystemet er selvstændigt og har ingen sammenhæng med ovenstående nummersystemer. Brugsrum lever i sin egen verden, og kan derfor ikke placeres som underpunkt til hverken hovedsystemet eller delsystemet. Nedenstående er kun et lille uddrag af de mange brugsrumsklasser som alle kan søges og findes på nettet ( med behørigt brugernavn og adgangskode. Definitionerne er skrevet med småt og hentet fra ovenstående link. Eksempler: Brugsrum defineres ud fra hvad rummet bruges til og kan derfor skifte klassifikationskode gennem bygningens levetid, hvis rummets anvendelse ændres med tiden! Brugsrum behøver ikke være fysisk afgrænset, men kan godt være et areal der er tiltænkt en bestemt funktion, se figur Rum nr. CCS Beskrivelse 1 BAB Møderum 2 EAC Gang 3 BAA Kontor 4 BAC Reception 5 ABB Toilet 6 CAK Garderobe (Beklædningsdepot) Figur 25 [8] A?? Rum til menneskelige behov (Brugsrum beregnet til opfyldelse af menneskers basale behov) AA? Opholdsrum (Rum til menneskelige behov beregnet til hvile, afslapning, rekreation eller venten) AAA Værelse (Personligt opholdsrum beregnet til afslapning eller rekreation) AAB Stue (Fælles opholdsrum beregnet til afslapning eller rekreation) AAC Venterum (Fælles opholdsrum beregnet til venten) AAD Gårdrum (Fælles opholdsrum, beregnet til udendørs ophold og aktiviteter, helt eller delvist omkranset af bygninger) AB? Hygiejnerum (Rum til menneskelige behov beregnet til opnåelse af personlig hygiejne) ABA Badeværelse (Personligt hygiejnerum beregnet til at en person kan vaske sig og eventuelt forrette sin nødtørft) ABB Toilet (Personligt hygiejnerum beregnet til at en person kan forrette sin nødtørft) ABC Puslerum (Hygiejnerum beregnet til pleje af mindre børn) ABD Omklædningsrum (Hygiejnerum beregnet til at en eller flere personer kan skifte tøj) ABE Baderum (Fælles hygiejnerum beregnet til at en eller flere personer kan vaske sig) ABF Sauna (Fælles hygiejnerum beregnet til at en eller flere personer kan gå i sveddrivende bad) AC? Isolationsrum (Rum til menneskelige behov beregnet til at afskære mennesker fra omgivelserne) ACA Beskyttelsesrum (Isolationsrum beregnet til afskæring af mennesker fra farlige situationer) ACB Celle (Isolationsrum beregnet til afskæring af mennesker fra andre mennesker) B?? Rum til menneskeligt virke (Brugsrum beregnet til menneskers fritids- og erhvervsaktiviteter) BA? Arbejdsrum (Rum til menneskeligt virke beregnet til frembringelse af et immaterielt resultat) BAA Kontor (Arbejdsrum beregnet til frembringelse eller formidling af information) BAB Møderum (Arbejdsrum beregnet til at to eller flere personer holder møde) BAC Reception (Arbejdsrum beregnet til modtagelse af gæster og varer) BAD Salgslokale (Arbejdsrum beregnet til salg af varer og tjenesteydelser) BAE Undervisningsrum (Arbejdsrum beregnet til bibringelse af kundskaber og færdigheder) BAF Studierum (Arbejdsrum beregnet til læsning) BAG Vaskerum (Arbejdsrum beregnet til rengøring af genstande) BAH Behandlingsrum (Arbejdsrum beregnet til sundhedsrelateret og anden behandling og pleje af individer) BAJ Undersøgelsesrum (Arbejdsrum beregnet til diagnosticering af sygdomme) BAK Laboratorium (Arbejdsrum beregnet til udførelse af analyser og forsøg) BAL Overvågningsrum (Arbejdsrum beregnet til individer mens de overvåges) BAM Betragterrum (Arbejdsrum beregnet til observation af processer og mennesker)

12 Identifikationstegn (%, #, -, = og +) KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 12 Identifikationstegnene kan bruges til at identificere hver enkelt bygningsdel eller brugsrum hvis man har behov for det. Klassifikationstegnene som jeg lige har beskrevet og som angives med store bogstaver kan kun bruges til at inddele objekterne/bygningsdelene i grupper. Har man brug for at fremhæve/identificere en bestemt bygningsdel skal man tilføje et identifikationssymbol (præfiks), foran klassifikationstegnet samt et løbenummer som placeres efter bogstaverne, som vist på Figur 2 og nedenstående eksempler. Bygningsdele Brugsrum Figur 28 [3] Figur 26 (%QQA1) [1] Figur 27 (%QQA2) [1]

13 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 13 Alt efter den gruppering eller tilknytning man ønsker bygningsdelen eller rummet skal have vælges et af de fem identifikationstegn. For at kunne skelne bygningsdele fra rum benyttes to præfikser foran rum og et præfiks foran bygningsdele. Bygningsdel Rum Type-ID. % : (Typeidentificere ens grupper af bygningsdele). %%: (Typeidentificere ens grupper af rum). Produkt-ID. # : (Identificere de enkelte bygningsdele selv inden for samme type eller gruppe). ##: (Identificere de enkelte rum selv inden for samme type eller gruppe). Funktions-ID. = : (Identificere en bygningsdel som indgår i en funktion med et andet objekt). ==: (Identificere et rum som indgår i en funktion med et andet objekt). Sammensat produkt-id. - : (Identificere en bygningsdel som indgår i et sammensat produkt). -- : (Identificere en rum som indgår i en sammensat rumlig struktur). Placerings-ID. + : (Identificere bygningsdelens geografiske/stedlige placering). ++: (Identificere rummets geografiske/stedlige placering). Figur 29 [3] Eksempler på identifikation af bygningsdele: Sidehængslede vinduer (type 1) Vindue nr. Type-ID: Produkt-ID: 1 %QQA1 #QQA1 2 %QQA1 #QQA2 3 %QQA1 #QQA3 Vindue nr. 1 Vindue nr. 2 Vindue nr. 3 Figur 30 [1]

14 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 14 Eksempler på type-id: Hovedsystem: Vægsystem 1: %B1 Delsystem: Vægkonstruktion 1: %AB1 Vinduesparti 1: %BA1 Komponent: Vindue 1: %QQA1 Rude 1: %QQB1 Vindue 2: %QQA1 Hovedsystem: Vægsystem 2: %B2 Delsystem: Vægkonstruktion 2: %AB2 Dørparti 1: %BB1 Dørparti 2: %BB1 Figur 31 (Type-ID) [11] Komponent: Dør 1: %QQC1 Dør 2: %QQC1 Hovedsystem: Vægsystem 3: %B3 Delsystem: Vægkonstruktion 3: %AB1 Vinduesparti 2: %BA2 Komponent: Vindue 3: %QQA2

15 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 15 Eksempel på kodning af rum i en kontorbygning (Revit 2014): Figur 32 [9] Brugsrum Rum nr. Brugsrumsnavn Klassifikationskode: Type-ID Produkt-ID: 3 Kontor BBA %%BBA1 ##BBA3 4 Kontor BBA %%BBA1 ##BBA4 5 Kontor BBA %%BBA1 ##BBA5 6 Kontor BBA %%BBA1 ##BBA6 10 IT-teknikrum DAB %%DAB1 ##DAB1 13 Reception BAC %%BAC1 ##BAC1 14 Maskinteknikrum DAC %%DAC1 ##DAC1 15 Toilet ABB %%ABB1 ##ABB1 16 Toilet ABB %%ABB1 ##ABB2 Rumskema fra Revit med parametrene til håndtering af CCS koderne: Figur 33 [9]

16 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 16 Eksempel på kodning af rum i en bolig (Revit 2014): Figur 34 [9] Rumbeskrivelser i Revit Figur 35 [9] Udtrukket som et rumskema i Revit

17 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 17 Eksempel på kodning af vægge (delsystem), døre & vinduer (Elementer): Figur 38 [9] Figur 37 [9] Figur 36 [9]

18 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 18 SAMMENSÆTNING AF IDENTIFIKATIONSTEGN: Når man ønsker at angive en samhørighed mellem de enkelte objekter kan man benytte nedenstående identifikationskoder. Hvert objekt adskilles med et punktum, som vis i de efterfølgende eksempler. Bygningsdel Rum Funktions-ID. = : (Identificere en bygningsdel som indgår i en funktion med et andet objekt). ==: (Identificere et rum som indgår i en funktion med et andet objekt). Sammensat produkt-id. - : (Identificere en bygningsdel som indgår i et sammensat produkt). -- : (Identificere en rum som indgår i en sammensat rumlig struktur). Placerings-ID. + : (Identificere bygningsdelens geografiske/stedlige placering). ++: (Identificere rummets geografiske/stedlige placering). Figur 39 [3] Figur 40 [9]

19 CCS sammen med Revit KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 19 Begrænsninger i Revit i forhold til CCS: 1. Der kan ikke tildeles parametre for sammensatte systemer (Groups) i R Der kan ikke tilføjes parametre til linkede filer eller grupper i R Det giver derfor ingen mening kun at arbejde med klassifikation i hoved- og delsystemer, uden samtidig at arbejde med elementer - som i Revit betegnes for objekter. 4. Begrebet typer i Revit kan ofte sidestilles med CCS s Type-ID. I Revit opererer man med systemfamilier (Roof, Walls, Floors, Ceilings, Rooms and Spaces etc.) og komponentfamilier (Doors, Windows, Beams, Columns etc.). Både system- og komponentfamilier kan tildeles Type-ID på forhånd dvs. inden projektopstart, hvor systemfamilierne kan ligge prækodede i den template som man starter op med, medens komponentfamilierne kan ligge prækodet i et objektbibliotek. 5. Systemobjekterne Rooms og Spaces i R2014 kan ikke tildeles typeparametre, da der kun findes disse to typer, normalt bruges Rooms i arkitektmodellen medens Spaces bruges i MEP-modellen. Begge objekter kan tildeles Instance-parametre til kodning af brugsrum. Parametre til håndtering af CCS i Revit: Beskrivelse: Præfiksningsdelepter Revit parameter for byg- Parameterty- Revit parameter for rum: Parame- Klassifikationskode(KK) CCSElementClassCode Type CCSSpaceClassCode Instance Beskrivelse af KK CCSElementClassDescription Type CCSSpaceClassDescription Instance Type-ID % CCSElementTypeID Type CCSSpaceTypeID Instance Produkt-ID # CCSElementSingleLevelID Instance CCSSpaceSingleLevelID Instance Sammensat produkt-id - CCSElementMultiLevelID Instance CCSSpaceMultiLevelID Instance Funktions-ID = CCSElementFunctionalID Instance CCSSpaceFunctionalID Instance Placerings-ID + CCSElementLocationID Instance CCSSpaceLocationID Instance

20 Øvelsesopgave 1 (anvendelse af CCS): KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 20 OPGAVEBESKRIVELSE: Hver gruppe skal lave en lille rapport i Excel, Word, PowerPoint eller andet program der viser at I kan bruge CCS klassifikationssystemet på nedenstående 4 klassifikationsgrupper: 1. Hovedsystemer (ca. 14 objekter) 2. Delsystemer (ca. 71 objekter) 3. Komponenter (ca. 400 objekter) 4. Rumklasser/Brugsrum (ca. 78 objekter) Bygningsdele Gruppen skal klassificere følgende bygningsdele og rumklasser: 4 forskellige hovedsystemer, dvs. en pr. gruppemedlem. 20 forskellige delsystemer, dvs. 5 pr. gruppemedlem. 80 forskellige komponenter, dvs. 20 pr. gruppemedlem. 20 forskellige rumklasser, dvs. 5 pr. gruppemedlem. I kan frit vælge bygningsdele og rumklasser ud fra nedenstående link, samt eksempler fra den illustrerede byggeordbog: PC: (husk at oprette jer som bruger!) APP: (Virker bedst, synes jeg (Bjørn)) Illustrerede byggeordbog: Aflevering af dagens opgave (senest tirsdag den 22/10 kl. 17,00): Gruppen skal til sidst aflevere opgaven som en gruppeaflevering, samlet i en PDF-fil i Frontermappen under 2. semester CCS-Workshop, Afleveringsopgave dag 1 (link: Afleveringsopgave dag 1). Filen skal navngives på følgende måde: Klasse_gruppenummer_afleveringsopgave dag 1.PDF Eksempel: 2B_G4_afleveringsopgave dag 1.pdf Eksempel på kodning af bygningsdele valgt ud fra Figur 42 Gennemløbsbrønd [10] Komponent: Brønd (XME) Figur 41 Et fælles afløbssystem (regn- & spildevand) [10] Delsystem: Bortledningsanlæg (JD), del af Hovedsystemet: Afløb- affaldssystem (G)

21 KEA Undervisningsmateriale med øvelsesopgave 1_CCS_bja_2013_10_17.docx 21 Kilder: [1] G. Friborg,»1_3_haandtering_af_bygningsdele_arkitekt_og_konstruktionsomraadet_gunnar_friborg.pdf«. [2] H. Balslev,»1_1_strukturering_af_bygningsdele_henrik_balslev.pdf«. [3] Cuneco,»ccs_hoeringsworkshop_samlet_praesentation_ PDF«. [4] Cuneco, [5] S. Forsyning, [6] N. FOLKECENTER, [7] Cuneco,»Klassifikation af brugsrum Offentlig høring «. [8] B. Antonsen,»Revit 2014 tegning«. [9] Cuneco, cuneco projektnummer: Afklaring af kode og struktur for bygningsdele [10] byggeordbog,«[online]. Available: [11] Cuneco,»11011_Afklaring af kode og struktur for bygningsdele_kodestruktur_hoeringsrapport_ pdf«.