L 5XQGK M (YDOXHULQJ DI OHMOLJKHGVSURMHNWHW KDU NRRUGLQHUHW LQGVDWVHQ IRU GH (W SDUWQHUVNDEVSURMHNW PHOOHP HQKHGHU VDPW EROLJIRUHQLQJHU L

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L 5XQGK M (YDOXHULQJ DI OHMOLJKHGVSURMHNWHW KDU NRRUGLQHUHW LQGVDWVHQ IRU GH (W SDUWQHUVNDEVSURMHNW PHOOHP HQKHGHU VDPW EROLJIRUHQLQJHU L"

Transkript

1 9L KnEHU DW SURMHNWHW NDQ YLUNH VRP LQVSLUDWLRQ IRU DQGUH LQWHUHVVHQWHU GHU DUEHMGHU PHG DW VLNUH LQGVDWVHUQH IRU XGVDWWH E UQ XQJH RJ GHUHV IDPLOLHU 'HW HU O\NNHGHV L SURMHNWSHULRGHQ DW VLNUH DW GH XGVDWWH E UQ RJ XQJH R +DU HQ EHW\GQLQJVIXOG WLONQ\WQLQJ WLO HQ YRNVHQ R 'HOWDJHU L XQGHUYLVQLQJHQ RJ WDJHU IRONHVNROHQV DIJDQJVSU YH R (U IRUKROGVYLV PHUH NULPLQDOLWHWVIULH R 'HOWDJHU L IULWLGVDNWLYLWHWHU R,QGJnU L EUHGH IRUHE\JJHQGH DNWLYLWHWHU PHG DQGUH E UQ RJ XQJH 'HU HU RSQnHW V\QHUJLHIIHNWHU YHG DW IRUHQH WY UVHNWRULHOOH RIIHQWOLJH RJ SULYDWH UHVVRXUFHU KHUXQGHU R (Q I OOHV I\VLVN SODWIRUP DW DUEHMGH XG IUD R eq LQGJDQJ WLO WLOEXG KM OS R +XUWLJHUH VPLGLJHUH VDJVJDQJH IRU IDPLOLHUQH R +HOKHGV VDPPHQK QJHQGH LQGVDWV IRU XGVDWWH E UQ RJ XQJH RJ IDPLOLHUQH R,QNOXVLRQ UXPPHOLJKHG IRU XGVDWWH L ORNDORPUnGHW 5HVXOWDWHUQH DI HYDOXHULQJHQ YLVHU EO D DW (YDOXHULQJHQ HU IRUHWDJHW DI HUKYHUYVSV\NRORJ.ODXV )DONHQEHUJ L SHULRGHQ DXJXVW ± VHSWHPEHU (W SDUWQHUVNDEVSURMHNW PHOOHP VNROH IULWLGV RJ VRFLDOH HQKHGHU VDPW EROLJIRUHQLQJHU L 5XQGK M cukxv.rppxqh GHU KDU NRRUGLQHUHW LQGVDWVHQ IRU GH XGVDWWH E UQ RJ XQJH L DOGHUHQ ² nu RYHU HQ nulj SHULRGH µ WLO K MUHµ L 5XQGK M.ODXV )DONHQEHUJ (YDOXHULQJ DI OHMOLJKHGVSURMHNWHW

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 Baggrund for projektet s Formål, mål succes- og fiaskokriterier s Kvantitative data s Kvalitative data s Konklusioner s. 26 2

3 1.0 Baggrund for projektet Baggrunden for projektet har i lokalområdet haft en flerårig optakt. Der har allerede for ca. 20 år tilbage været talt om ønsker for en fælles koordineret indsats fra både offentlige, private og frivillige i Rundhøj. Det hører med til historikken at en del af de bærende kræfter bag styregruppen og driftsgruppen har relationer tilbage til disse indledningsvise ønsker og tanker. Således har flere medlemmer af både styre- og driftsgruppe arbejdet i lokalområdet i en længere årrække, og har på denne måde kunnet følge udviklingen i Rundhøj fra forskellige arbejdsområder. I forbindelse med distriktssamarbejdet har der de sidste 10 år været arbejdet med fælles værdigrundlag for institutionerne i området. Der har været årlige årskurser for Rundhøjinstitutionerne, og det er ved dette års årskursus (20. Sept. 2007), at evalueringsresultaterne for dette projekt bliver præsenteret, og hvor institutionerne og deltagere fra driftsgruppen tager stilling til, hvordan de gode erfaringer fra projektet kan videreføres. Styregruppen tog formelt initiativ til projektet med ansøgningen til puljen økonomimodelforsøg fra Århus Kommune. En projektbeskrivelse blev sendt af sted januar 2004, og projektet blev godkendt, og var klar til at starte op efter sommerferien 2004 i lejligheden 1. Th. I daglig tale omtales projektet Lejligheden eller Lejlighedsprojektet. Århus Kommune ønsker med politikken for arbejdet med udsatte børn og unge fra 2001, at bygge arbejdet på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats. Politikken har tre del-mål som skal måles på ultimo 2007: - At nedbringe antallet af årige børn anbragt udenfor hjemmet. - At nedbringe kriminaliteten med 25% blandt de årige - Alle børn der forlader folkeskole, privatskole, efterskole, eller tilsvarende skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. 1,1 Baggrund for evalueringen: Til dette projekt hører et form-krav om at lave en evaluering. Da projektet involverer mange interessenter både i forhold til den daglige drift og på det organisatoriske kludetæppe -plan har man valgt at prioritere en ekstern evaluator. Under det første for-møde i foråret 2007 med ekstern konsulent, koordinator og repræsentant fra styregruppen lød opgaven på at etablere teambuildingaktiviteter for driftsgruppen. Konsulenten (som senere fik rollen som evaluator) afslog af gå ind i opgaven med begrundelsen, at styregruppen kunne forsøge at arbejde med rammerne for driftsgruppen, inden teambuildingaktiviteter eksempelvis skulle igangsættes. En måneds tid senere blev evaluator inviteret til for-møde vedr. den forestående evaluering. Kontrakt om evaluering blev indgået juni 2007 med opstart efter sommerferien. 2.0 Formål, mål succes- og fiaskokriterier Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan indsatsen har virket i projektet i forhold til de mål, succes- og fiaskokriterier, som er beskrevet i projektbeskrivelsen (28/4-04) samt erfaringsopsamlingen fra foråret Disse er: 3

4 koordinering af såvel indsats som økonomi for at opnå en synergieffekt af de allerede kendte ressourcer i området. Det faglige forsøg skal gennem en fælles faglig handling i en fælles lokal kontekst sikre: A) Hurtigere, smidigere sagsgange B) Helheds- / sammenhængende indsats for udsatte børn og unge og familierne C) Inklusion / rummelighed i lokalområdet D) At nye veje i samarbejdet opdyrkes efter behov E) Fremtidig bæredygtighed via anderledes anvendelse af lokale ressourcer F) Færre underretninger G) Fokus på børnenes vilkår i lokalområdet Fagligt er forsøget defineret som et partnerskab, hvorigennem der skal findes decentrale løsninger for det enkelte barn eller unge til sikring af inklusion i nærmiljøet. Konkret er der med lejligheden etableret: H) En ramme om hvori yderligere aktiviteter efter behov kan etableres I) Koordinering med rent boligsociale aktiviteter J) Sammenhæng mellem det frivillige (boligsociale) og det offentlige K) Fælles fysiske rammer en samarbejdsplatform L) Én indgang til tilbud / hjælp Fra: Erfaringsopsamling forår 2006 Målene og succes-/fiaskokriterierne for indsatsen var indledningsvist: Børnene og de unge: 1) At børnene/de unge deltager i undervisningen i skolen 2) At børnene/de unge tager folkeskolens afgangsprøve 3) At børnene/de unge er kriminalitetsfrie 4) At børnene/de unge deltager i fritidsaktiviteter 5) At de har en betydningsfuld tilknytning til en voksen 6) At der kan ske en hurtig indsats via beredskab Lokalområdet: 7) At de brede forebyggende aktiviteter indgår i paletten af aktiviteter i f. t. udsatte børn og unge 8) At etniske ressourcepersoner fra Rundhøj inddrages i arbejdet omkring de udsatte unge 9) At aktivere professionelle og frivillige omkring udsatte unge i Rundhøj Samarbejde og koordination: 10) Koordinere indsatsen overfor de udsatte unge i alderen år i Rundhøj 11) Tidligere og hurtigere handling og indsats 12) Nå flere børn og unge i området vi vil spinde et mere finmasket net Fra: Projektbeskrivelsen, 28/4-04 Evaluator er af styregruppen blevet bedt om at fokusere særligt på 1) Morgenvækning og morgenmad, 2) Lektiehjælpscafeen samt 3) Enkeltmands-/eneundervisningen i projektet. Lektiehjælpen og eneundervisningen behandles under samme punkt. Der er ikke i evalueringen taget stilling til de økonomiske, mandskabs- og ressourcefordelinger parterne i mellem, men derimod er fokus sat på virkningerne af projektet. 4

5 2.1 Præsentation af interessenter i projektet: Skoledistriktsgruppen: Alle ledere i Rundhøj-distriktets institutioner (SDG-samarbejdet). Styregruppen repræsenteret ved deltagere i projektet: Mogens Toustrup, leder Rundhøjskolen, formand for styregruppen Otto Jaurnik, leder Byggelegepladsen ved Rundhøjskolen Thomas Jentzsch, klubleder Holme Vestergård Jan Borum, centerchef Familiecenter Syd Erik Heltoft, FU-leder Distrikt 10 Toke Agerschou, sektionsleder videnscenter for pædagogisk udvikling og SSP John Jensen, forretningsordfører for Alboa Driftsgruppe: Bo Andersen, koordinator til styregruppen og opsøgende medarbejder (37 t.) Ulla Lerche, boligsocial medarbejder (37 t.) Charlotte Harder Olesen, pædagog (20 t.) Erik Boje, lærer, skolekoordinator, (20 t.) Lea Linde, socialrådgiver (30 t.) Jette Berggren, socialrådgiver, kriminalitetsforebyggelse (ca. 5 t.) Linda Bregendorff, socialrådgiver (ca.5 t.) Lene Daugaard, socialrådgiver (ca. 5 t.) Anette Præst Christiansen, pædagog Byggelegepladsen (ca. 5 t.) Andre interessenter der er / har været involveret i arbejdet omkring lejligheden: Tidligere koordinator til styregruppen Tidligere klubleder Lærere fra Rundhøjskolens støttecenter (1 eller 2 lærere 2 dage X 2 timer i lektiehjælpscafeen) Socialcenter Syd Madmor og servicemedhjælper i lejligheden (20 t.) Boligforeningsbestyrelsesrepræsentanter Styregruppen for det boligsociale arbejde Vikar for boligsocial medarbejder Vikarer/ekstra ansat medhjælp Frivillige til de boligsociale aktiviteter Frivillig hjælp til lektiehjælpscafeen F.I.K. du chancen? IDA Idrætsdaghøjskolen PPR Studerende/praktikanter/personer i arbejdsprøvning Beboere og forældre i Rundhøj Sundhedsplejersken i Rundhøj Dagplejemødre i området 5

6 3.0 Kvantitative data Indsamlingen af kvantitative data er foregået samtidig med gennemførelsen af interviews med styreog driftsgrupperne. Det har været et stort arbejde at samle de forskellige del-projekters opgørelser og tal, og denne del af evalueringen siger noget om de mange aktiviteter og de mange facetter, der spiller ind på resultaterne af projektet. Mange af aktiviteterne har således været igangsat og drevet frem af enkeltpersoner, som har løftet dele af projektet, mens andre har stået for deres dele. 3,1 Lidt facts om Rundhøj skoledistrikt Der er i 2005 og 2006 ca borgere Rundhøj, hvor af ca. 550 er børn/unge i alderen år. På Rundhøj Alle er der i boligforeningerne ca. 900 beboere fordelt på knap 400 husstande, og: - 22,1 % har indvandrerbaggrund - 19,4 % er enlige med børn - 48,7 % modtager kontanthjælp eller revalidering/aktiveringsydelser 3.2 Fravær i skolen, afgangsprøve ( drop out ) og hjemsendelse Ligeså snart man registrerer elever med bekymrende fravær, så tages der handling derpå. Der bliver således taget hånd om disse hurtigt. Det samme gør sig gældende for elever der kan være truet af drop out fra afgangsprøverne eller hvis de er blevet sendt hjem fra skolen p.g.a. dårlig opførsel. Skolen har oprettet et system, hvor man i løbet af max. en uge har fat i elever med bekymrende fravær, og derfra får man udarbejdet en handleplan for den enkelte. I forhold til drop out eller hjemsending gør samme forhold sig gældende - der er lavet planer for disse elever inden afgangsprøven, således de deltager i den ene eller anden form, eller der er taget stilling til eneundervisning. 3.3 Specialundervisning og eneundervisning For de sidste tre skoleår er fordelingen af elever til specialundervisning og eneundervisning opgjort således: Skoleår Specialundervisning Eneundervisning elever 3 elever elever 7 elever elever 11 elever Eleverne til specialundervisning har holdt sig stabilt omkring de 50. Derimod ses en stor stigning i eneundervisningstilbudene fra 3 til 11 elever. 3.4 Lokalsamfundsprofilen Fra Lokalsamfundsprofilen fra 2004 frem til de første 7 måneder af 2007 ses opgørelser i det følgende for sigtelser og sigtede, ang. hærværk, vold, røverisk overfald samt antal dag- og døgnforanstaltninger Sigtelser og sigtede Antal sigtede under 18 år og deres sigtelser (fordelt på aldersgrupper og køn) 6

7 Rundhøj skoledistrikt (bopælsdistrikt) Antal sigtede Drenge Piger Total år år år år 0-17 år md Antal Drenge Piger Total sigtelser år år år år 0-17 år md For drengene ses et generelt fald i sigtelser frem til 7. Måned Men antallet af sigtede for drengene har været forholdsvist konstant i begge alderskategorier. For pigerne har antallet af sigtelser og sigtede accelereret specielt på det sidste, hvorfor pigerne nu i 2007 tegner sig for ½- delen af det totale antal sigtelser og sigtede. Desværre er det de årige piger, der har flest sigtelser og sigtede. Det samlede antal sigtede har gennemsnitligt ligget lige under 10, men med 8 sigtede allerede i 7. måned kan en stigning for 2007 frygtes. Antallet af de samlede sigtelser gik sidste år ned, men kunne frygtes at stige igen for Hærværk Antal sigtede for hærværk under 18 år og deres sigtelser (fordelt på aldersgrupper og køn) Hærværk Rundhøj (bopælsdistrikt) Antal sigtede Drenge Piger Total år år år år 0-17 år md Antal Drenge Piger Total sigtelser år år år år 0-17 år md Antallet af sigtede for hærværk har de sidste 3½ år været minimalt. Der er sket en stigning igen i år for antallet af sigtelser. I 2005 var de årige drenge meget aktive. Det er fortrinsvist drengene, der er noteret for både antallet af sigtelser og sigtede. Det skal samtidig bemærkes at boligforeningens hærværkskonto i perioden har været nedadgående. 7

8 3.4.3 Vold Antal sigtede for vold under 18 år og deres sigtelser (fordelt på aldersgrupper og køn) (alm. vold + kvalificeret vold + øvrige personfarlige) Vold Rundhøj (bopælsdistrikt) Antal sigtede Drenge Piger Total år år år år 0-17 år md Antal Drenge Piger Total sigtelser år år år år 0-17 år md Antallet af sigtede er steget fra 1 de foregående tre år til 3 pr. 7. måned i år. Det er pigerne der er blevet sigtet for flest voldsomheder i 2007, mod slet ikke at være repræsenteret i statistikken de foregående år Røverisk overfald Antal sigtede for røverisk overfald under 18 år og deres sigtelser (fordelt på aldersgrupper og køn) (røveri + gaderøveri) Røverisk overfald Rundhøj (bopælsdistrikt) Antal sigtede Drenge Piger Total år år år år 0-17 år md Antal Drenge Piger Total sigtelser år år år år 0-17 år md Der har været to tilfælde, hvor drenge har været involveret i røverisk overfald i løbet af de sidste 3½ år. 8

9 3.4.5 Dag- og døgnforanstaltninger Antal dag- og døgnforanstaltninger 0-17 år Rundhøj skoledistrikt pr. 31. juli 2007 Dagforanstalt. Døgnforanstalt. Foranstalt. i alt Andel population ,39 % ,16 % ,35 % ,25 % Til sammenligning med resten af Århus kommune Antal dag- og døgnforanstaltninger 0-17 år Århus Kommune pr. 31. juli 2007 Dagforanstalt. Døgnforanstalt. Foranstalt. i alt Andel population ,07 % ,10 % ,01 % ,88 % Det ses at antallet af dagforanstaltningerne i Rundhøj er faldet lidt over de sidste 3½ år for de 0 17 årige. Det samme ser ud til at være tilfældet for antallet af døgnforanstaltninger, som er faldet i perioden for Rundhøj. Der er stadig 5 måneder tilbage at Til sammenligning med resten af Århus Kommune ses det at Rundhøj ligger omkring 1 % højere end gennemsnittet i Kommunen. Foranstaltninger år Rundhøj skoledistrikt år pr. 31 juni Dagforanstalt. Døgnforanstalt. Foranstalt. i alt Andel population ,14 % ,36 % ,74 % ,74 % Århus år pr. 31 juni Dagforanstalt. Døgnforanstalt. Foranstalt. i alt Andel population ,65 % ,45 % ,27 % ,13 % Det er interessant at se, at for de årige ligger Rundhøj lavere på dag og døgnforanstaltninger end det århusianske gennemsnit lige pt. Der har været en positiv udvikling for områdets børn og unge siden projektperiodens start, også selvom tallene for 2007 endnu ikke ligger færdige. 3.5 Data fra Familiecenteret Følgende data er udtrukket af Familiecenter Syds statistikker. Det drejer sig om; underretninger og anbringelser 9

10 3.5.1 Underretninger Det ses at det tidligere har været de 7 13 årige, der er blevet lavet flest underretninger om. Men for de første 7 måneder af 2007 er underretninger allerede oppe på det højeste niveau for hele måleperioden. Det ses også at underretninger nu hovedsageligt er vedr. de 0 6 årige Anbringelser År Januar 2004 Januar 2005 Januar 2006 August 2007 Antal Antallet af anbringelser er næsten halveret i løbet af de sidste 3½ år, således at der pt. er 10 anbringelser udenfor hjemmet Færre tilbud til børn/unge udenfor skoledistriktet Der er lavet opgørelser for, hvor mange børn der er på kost- eller efterskole. Heraf ses: År Januar 2004 Januar 2005 Januar 2006 Januar 2007 Antal Der gives således ikke pr. januar 2007 skoletilbud til børn/unge udenfor skoledistriktet. 10

11 3.5.4 Fra mest indgribende til mindst indgribende foranstaltning Fra opgørelserne vedr. foranstaltningsparagraffer ses det, at: - Praktisk støtte i hjemmet er steget fra 2 til 9 (januar 2004 december 2006) - Aflastning er faldet fra 8 til 3 (januar 2004 juli 2007) - Familiebehandling er faldet fra 9 til 3 (januar 2004 juli 2007) Når vi taler om foranstaltninger, og det er et mål, at indsatsen bliver mindst indgribende, så ses en positiv effekt for Rundhøjområdet. En del af den praktiske støtte som relaterer sig direkte til børnene i morgenmadsordningen, og som familierne modtager, gives af projektets socialrådgiver, og bevægelsen er, at der generelt gives mere støtte til, at man i hjemmet kan få hjælp, og samtidig gør mindre brug af aflastnings- og familiebehandlingstilbud. 3.6 Deltagelse i fritidsaktiviteter. Dette er der ikke lavet opgørelser for. Men det er et fortsat fokus i projektet, at børnene/de unge hyppigt deltager i fritidsaktiviteter. 3.7 Lektiehjælp: Der har i skoleåret været 930 fremmødte elever, og i skoleåret har der været 1000 elever fordelt på de to dage for hhv. de større (ca år) børn og de yngre (ca år) børn. Når vi regner med at der er ca. 40 skoleuger i et skoleår, så har der gennemsnitligt været 11,7 og 12,5 elever pr. gang til de to timers lektiehjælp. Skoleår: = Skoleår: = 930 elever 1000 elever Gennemsnit pr. gang = 11,7 Gennemsnit pr. gang = 12,5 3.8 Etniske ressourcepersoner inddraget En del etniske ressourcepersoner har været inddraget i forbindelse med de boligsociale tilbud. Der er ikke lavet specifikke opgørelser over dette. Men der har været godt fremmøde ved de forskellige aktiviteter, og dér er opgaver blevet fordelt til de fleste. En enkelt forælder med anden etnisk baggrund har været med til lektiehjælp, dels for at kunne lære noget selv, og dels for at kunne hjælpe den unge med lektierne hjemme. 3.9 Frivillige En frivillig står pt. for tilbudet; kreativ aften, og en enkelt forælder har hjulpet til i lektiehjælpen. Derudover har mange frivillige deltaget i de boligsociale aktiviteter. 11

12 3.10 Sammenfattende for de kvantitative data Skole: For fravær i skolen, bortvisning og hvad angår folkeskolens afgangsprøve, så har man med et beredskab sørget for, at der i løbet af ca. en uge laves en handleplan, så eleven er sikret undervisning og en afgangseksamen. Samtidig er specielt eneundervisningen steget en del, mens antallet af specialundervisningselever er holdt stabilt. Det er også lykkedes helt at undgå at gøre brug af kost- eller efterskoletilbud i området Kriminalitet: Det er bemærkelsesværdigt at ligeså mange piger som drenge indtil videre i 2007 er sigtede. En stigning i antallet af sigtede kunne frygtes for Drengene er bedst repræsenteret, når det drejer sig om antal sigtelser. Over den 3 årige projektperiode tegner drengene sig for 77 % af sigtelserne. Så når man taler om at kriminaliteten i Rundhøj er faldet, så er det ikke i antal, men derimod kun relativt set i forhold, at Rundhøj i sammenligning med andre distrikter har ligget forholdsvist stabilt, og de andre distrikter har oplevet stigninger. Dag- og døgnforanstaltninger: Gennemsnitligt er der for Rundhøjområdet sket en forholdsvis positiv udvikling for de årige. Hvor Rundhøj tidligere lå højere end resten af Århus Kommune, så ligger det nu lavere. Underretninger: Med 28 (2004), 43 (2005), 24 (2006) og 47 (de første 7 mdr. af 2007) er vi på vej i den forkerte retning. Underretningerne for de store har ligget stabilt, men er steget for de helt små børn (0 6 år). Anbringelser: Antallet af anbringelser er næsten halveret i løbet af de sidste 3½ år. 10 børn er pt. anbragt udenfor hjemmet. Fra mest til mindst indgribende: Med den praktiske støtte er det lykkedes at gøre mindre brug af de mere indgribende foranstaltninger såsom aflastning og familiebehandling. Lektiehjælp: Lektiehjælpen har været flittigt besøgt. Der har været et meget flot gennemsnitligt fremmøde (11,7 og 12,5) og enkelte dage har der været ca. 20 elever i lejligheden. Frivillige og etniske ressourcepersoner: Det er tilsyneladende ikke altid helt let at aktivere lokalområdets beboere til at stå som (med-) ansvarlige for aktiviteter. Selvom der er pæn deltagelse, når udflugter og andre arrangementer iværksættes, og beboerne gerne giver en hånd med, når konkrete aktiviteter afholdes. De 0 10 årige: Tallene for de 0 17 årige er interessante, idet en helhedsorienteret indsats for de udsatte børn og unge og deres familier kræver, at der sættes ind på et tidligere tidspunkt end ved 10 års alderen. Dette bekræftes af tallene for underretninger, der nu er hovedsageligt for de 0 6 årige. Og desuden er dagforanstaltningerne for de 0 10 årige procentvist højere end procenttallet for de årige, når der sammenlignes med hele Århus Kommune. 12

13 4.0 Kvalitative data Der har været anvendt flere forskellige kvalitative metoder til indsamling af data for projektet. Deltagerobservationer til morgenmaden, lektiehjælp og driftsgruppemøde. Der har været foretaget individuelle, to-personers og gruppeinterviews med styre- og driftsgruppemedlemmer, boligforeningsrepræsentant, børn, unge, voksne og pensionister tilknyttet lejligheden. I lokalområdet lavede vi gadeinterviews på Rundhøj Alle. At sætte sig for at lave et komplet billede af samtlige aktiviteter, som har fundet sted, har vist sig at være en vanskelig opgave. For det første fordi alle de mange nuværende og tidligere medarbejdere, praktikanter, frivillige, o.s.v. har haft gang i rigtig mange forskellige aktiviteter, også uden at, for det andet, alle har haft kendskab til de andres gøremål. En del af hele organiseringen har fra en start bevidst været løst koblet, for at give de medarbejderne så frie og selvorganiserende rammer for udfoldelse, som muligt. For det tredje fordi aktiviteterne rummer rigtig mange delaktiviteter, som ikke i detaljer vil være muligt at beskrive for alle indsatsområder. For 1) Morgenvækning og morgenmad, 2) + 3) Lektiehjælpscafeen samt enkeltmands-/eneundervisningen i projektet søges detaljeringsgrader beskrevet (Jvf. nærværende formål for denne evaluering), som de særlige fokusområder styregruppen har valgt. 4.1 Aktiviteter tilknyttet lejligheden pt.: Lektiehjælpscafeen Morgenvækning og morgenmad Åben rådgivning Tøse- og drengeklub Opsøgende medarbejder Kaffemik Traditionsrige boligsociale akt. (udflugter, pensionistjulefrokost, kvindefest, aktivitetsfest, etc.) Samtalegruppe med teenagepiger Danskundervisning for voksne kvinder Kreativ aften Opstart af mødregrupper 4.2 Samt tidligere aktiviteter: Sommerfest i Rundhøj Kost og motion Stavgang Mor-barn-gruppe Gymnastik- og kunstforløb for dagplejebørnene 4.3 Lejligheden 1. th. en observation Første gang jeg kommer til Rundhøj Alle th. ser jeg en glasmontre ved siden af opgangens porttelefonanlæg, hvor der står Lejlighedsprojektet. Da jeg skal til at trykke på 1. th. ser jeg, at der står Ulla Lerche på knappen, jeg tøver, og tjekker montren igen. Jo, det skulle være 1. th. Trykker på knappen og hører umiddelbart derefter et biiip, og kan gå ind. Ikke noget hallo? eller hvem er det? Jeg går ind i trappeopgangen. Døren står på klem, da jeg nærmer mig, og jeg går direkte ind. Jeg kan høre nogen snakke i et af rummene. Jeg ser mig omkring. Der er pænt og ryddeligt, ligesom hvis jeg gik ind i et hvilket som helst andet almindeligt hjem. Køkkenet er til venstre. Spisestuen til højre. Lidt fremme ad entreen til venstre er to lukkede wc-døre. For enden af 13

14 entreen til venstre er kontoret med to pc ere og to skriveborde, hvor koordinator og socialrådgiver i morgenmadsprojektet står og snakker. Personalerummet, selvfølgelig! Og dermed er den helt almindelige lejlighed kendetegnet som en arbejdsplads også. Vi hilser, og koordinator og jeg går ind i opholdsstuen for at arbejde. Der er en helt speciel ånd over lejligheden. Alle hjælper til med, at der skal se ordentlig og pænt ud. Alle rydder op, og får en bemærkning, hvis det glemmes. Hvis noget går i stykker eller bliver defekt, så skal det laves, helst med det samme. Efter et par dage i lejligheden var det, også for evaluator, naturligt at hjælpe med stort og småt. Der er en naturlig respekt og en imødekommenhed mellem alle der færdes i lejligheden. Vi skal være modeller for alle der kommer her i lejligheden, både voksne og børn. Og de skal synes det er rart og hyggeligt at være her, siger et driftsgruppemedlem. 4.4 Driftsgruppen Det er driftsgruppen der er det operationelle omdrejningspunkt for alle aktiviteter. Der er en stor grad af selvorganisering i gruppen. Det betyder, at driftsgruppemedlemmerne har stor operationel handlefrihed. Driftsgruppemøderne koordinerer indsatserne. Man mødes hver 14. Dag. Det gør det muligt at tage hurtig handling på aktuelle observationer og lokaliserede behov. Vi ser alt, og vi tager handling på det med det samme 4.5 Lektiehjælp og eneundervisning Lektiehjælpen har været en fast del af tilbudet til børnene/de unge. Til at starte med var lektiehjælpen tænkt som alternativ undervisning/enkeltmandsundervisning og skulle rumme muligheden for planlagte undervisningsforløb, lektiehjælp, skole- og ungdomsvejledning samt fleksible undervisningstilbud (jvf. Projektbeskrivelsen). I dag er tilbudet navngivet som; Lektiehjælp. Tilbudet gælder to timer to eftermiddage om ugen (onsdag for de store, og torsdag for de små). Torsdag kommer en del håndplukkede elever fra klasse. Onsdag kommer de ældste klasser primært på eget initiativ. Til en start var lektiehjælpen tænkt som et tilbud til de små, men da interessen fra de store elever viste sig lavede man et hold for dem også. Der er altid minimum en lærer fra støttecentret og en pædagog til stede. Der står rigeligt frugt og saft parat til eleverne, når de kommer. De sidste 15 minutter sluttes af med brød og pålæg, og her er der mulighed for snak og hygge hen over bordene. Langt de fleste elever i lektiehjælpen har flerkulturel baggrund. Ideerne med lektiehjælpen har været at give eleverne mulighed for at: - have et fagligt læringsrum udenfor skolen (med lærere fra skolens støttecenter) - få hjælp til lektierne, som vanskeligt kan gives i hjemmet, og dermed give mulighed for at få gode lektievaner, og øge den enkeltes faglige selvværd - have en voksenkontakt med dansksproget - få sund mad (frugt, brød og pålæg) - have social kontakt i et voksenstyret miljø Rammerne for lektiehjælpen er sat med lejlighedens to store stuer og det lille kammer. Dertil kommer de voksenstyrede rammer, som børnene fra start bliver gjort bekendt med. Alle børn skal have en snak med skolekoordinatoren, og godkendes til at deltage i lektiehjælpen. Dér bliver eleverne gjort bekendt med de mentale rammer for lektielæsningen: 14

15 - Man tager sine sko af, når man kommer ind i lejligheden - Man laver lektier, og respekterer, at der skal være ro til det - Man opfører sig ordentligt og taler pænt og på dansk - Man hjælper med at rydde op - Man forlader lejligheden, hvis man ikke kan holde sig indenfor rammerne Nogle af eleverne er i lektiehjælpen, fordi de er håndplukkede. Det betyder at de får hjælp til lektierne, som en del af en bredere helhedsorienteret hjælp til deres familie, hvor forældrene samtykker til deres barns/børns deltagelse. Hvis børn bliver bedt om at forlade lektiehjælpen, fx fordi de forstyrrer og larmer, så bliver der omgående givet besked til klasselæreren og evt. til familien. På denne måde ved eleven, at der hele tiden er opmærksomhed på og opfølgning på, hvordan barnet har det. Denne opmærksomhed kunne muligvis opfattes som en omklamring, men for de børn, der har det sværest, er det, dét der giver succes. Fra midtvejsevalueringen (forår 2006) beskrives lektiehjælpen, som vores mindst ventede succes. Der kommer en del elever til lektiehjælpen (gennemsnitligt 11,7 og 12,5 for de to foregående skoleår), og en iagttagelse gjort ved lektiehjælpen viser, at der altid er plads til en til, også selvom en elev kommer en dag, hvor eleven egentlig skulle være på det andet hold. En ny elev kom ligeledes til lektiehjælp inden eleven havde fået en godkendelse fra skolekoordinator, og alligevel blev han budt indenfor. En lærer udtaler: Det er ånden i (del-)projektet, at der skal være plads til alle. Og på en eller anden måde så lykkedes det at være tyve elever og to voksne i løbet af en eftermiddag Decideret eneundervisning har sjældent kunne gives i forbindelse med lektiehjælpen. Dette hænger først og fremmest sammen med det store fremmøde til lektiehjælpen. Elever, der har haft vanskeligst ved lektierne, er naturligt også dem, der får mest hjælp. Men eksempelvist kan det være svært at træne højtlæsning med 10 andre børn omkring sig. Flere af de voksne har ind i mellem taget sig ekstra tid til de udsatte børn, som har ligget ud over de to tildelte timer pr. gang. I morgenmadsordningen har der lejlighedsvist også været tid til lektielæsning. Midtvejsevalueringen viste i en spørgeskemaundersøgelse, at lærerne oplevede, at eleverne havde et godt fagligt udbytte af lektiehjælpen, og at eleverne gav udtryk for, at de er glade for ordningen. Eleverne oplevede sig selv som bedre forberedte til timerne, at de får en hjælp de ikke kan få i hjemmet, og at det giver et socialt samvær. Ud fra deltagerobservationerne og interviews kan disse effekter konstateres fastholdt frem til nu. Forklaringer på hvorfor lektiehjælpen er blevet en succes, kan findes i, at man, ud over at leve op til de indledningsvise ideer med del-projektet, har opmærksomhed på: - Grænsesætninger. Når børnene ikke behøver at søge grænser, så kan de bruge deres krudt på lektierne. Børnene ved hvad samværsreglerne er i lektiehjælpen, og jo! Der søges ofte grænser fra børnenes side. De ved også, hvad konsekvenserne af at bryde reglerne er, og at der er hurtig opfølgning fra skolens og evt. familiens side. De mentale rammer og de voksnes indstilling til det lærings- og samværsrum som skabes, hvor der i enighed markeres grænser, når det er nødvendigt, bliver af største betydning for børnenes tillid og tryghed til lektiehjælpen. - Betydningsfulde, rummelige og tryghedsskabende voksne. De voksne går som regel igen enten i skole- eller fritidsaktiviteter (pædagogen i lektiehjælpen står også for tøse- og 15

16 - - drengeklub). Samtidig er der de øvrige driftsgruppemedlemmer, som har tilknytning til lejligheden, og som på den måde også er en del af de personer, som arbejder i og for området. De tillids- og tryghedsskabende relationer som de voksne skaber får afgørende betydning for elevernes måde at være en del af del-projektet på, fordi mange af eleverne er præget af et fagligt mindreværd, som de voksne kan give plads til og accept af. Flere gange i deltagerobservationerne udtalte eleverne ikke særligt forventningsfuldt om sig selv, at de fx aldrig kunne klare at komme i gymnasiet, eller at de har det svært med det faglige i sammenligning med jævnaldrende. Her er det, at de voksne støtter og hjælper den enkelte på vej i den udvikling, som ligger indenfor elevens horisont ved fx at spørge til hvad har din klasselærer sagt, du kan arbejde med? Lejlighedens fysiske rammer. Hvad mon det betyder for børnene, at lektiehjælpen foregår i lejligheden? Det betyder uendeligt meget for den ansvarlighed og respekt børnene udviser overfor lejligheden, at det er et sted som de har et del-ejerskab af. Når andre del-ejere oven i købet er deres egne forældre, så bliver lejligheden et symbol på fællesskab. Et fællesskab som mindst af alt handler om, at der er pænt og rent, men i højere grad handler om, at der er et fælles afsæt for, at alle brugere kan se en nytteværdi af den fælles platform. Platformen bruges som afsæt for at mor, far og børn kan få et løft, hvor der er brug for at kompensere for u-formåen. Gensidig respekt. Det var interessant i deltagerobservationerne at se, hvordan skolekoordinator som fast ritual gav hånd til drengene i del-projektet. Der var også flere som anerkendende gav hånd til evaluator allerede efter første deltagelse/kontakt. Jeg fik en oplevelse af at være accepteret på meget kort tid. Jeg var jo ud fra børnenes perspektiv en del af lektiehjælpen, og når jeg var det, så kunne de voksne i lektiehjælpen selvfølgelig stå inde for mig. Det siger noget om den tillids- og tryghedsskabende ramme de voksne har skabt omkring lektiehjælpen, og ikke kun som del-projekt betragtet. De udsatte børns nærmeste udviklingszone, for nu at bruge et gammelt Vygotsky-begreb, har afgørende betydning for elevernes muligheder for at udvikle sig fagligt. Vi skal i den forbindelse huske på, at den faglige udvikling kun er en ud af flere vinkler på, hvad der skal til for at børnene kan lære og tilegne sig noget nyt. Specielt spiller de socio-emotionelle faktorer ind på evnerne til at kunne optage skolastisk viden. Der er gode indikationer på, at lektiehjælpen rummer de rammer, der skal til for både at kunne skabe rum for en social kontekst og en voksenstyret følelsesmæssig stabil struktur, der kan give den både indre og ydre ro og koncentration for børnene, der gør dem bedre i stand til at indlære. 16

17 4.6 Morgenvækning og morgenmad Til en start skulle morgenmad og vækning tilbydes som en del af indsatsen for at reducere fravær og øge koncentrationen i undervisningstiden. (fra projektbeskrivelsen). Målgruppen var indledningsvist unge, men fokus har fortrinsvist bevæget sig hen imod de 8 12 årige som brugere af tilbudet. En enkelt ung har været del af tilbudet, og er nu kommet videre i praktik. Samtidig arbejdes der med at hjælpe forældrene med udgangspunkt i børnene, og målet er, at forældrene selv kan tage ansvaret tilbage. Indtil foråret 2006 var to medarbejdere på skift ansat, som begge sagde op efter kort tid. Det er først pr. 1/3-06, at der er fundet en personalemæssig løsning, der har muliggjort en opprioritering af arbejdet med forældrene også. Børnene håndplukkes i et samarbejde mellem primært skole og socialcenter. Udsatte familier som i forvejen er kendte i systemet, har fået dette tilbud. Flere af børnene som er eller har været del af morgenmads-del-projektet har været anbragt, og er kommet hjem igen. Det er målet at give børnene/de unge en rolig start på dagen ved at sørge for vækning og et sundt måltid. Projektets madmor/rengøringsassistent sørger for en madpakke til børnene, der sørges for personlig morgenhygiejne, og de følges i skole af socialrådgiveren. I ferier overtager byggelegepladsen morgenmadsordningen, hvor den faste medarbejder fra byggelegepladsen, som også indgår ugentligt i morgenmaden før skolegang, går ind. En ikke uvæsentlig del af mulighederne for at lykkedes med projektet tager udgangspunkt i den/de stabile voksne, som hjælper om morgenen. Her er der sørget for kontinuitet, idet byggelegepladsen overtager morgenmaden i ferier, hvorfor medarbejder derfra på skift indgår i morgenmaden sammen med børnene. De stabile voksnes nærvær og omsorg betyder, at børnene betror os alt og de er lydhøre overfor, hvad vi siger til dem. For at kunne lykkedes med den kompenserende omsorg (fra midtvejsevalueringen), så er det af stor betydning, at børnene har tillid til og er trygge ved driftsgruppemedlemmerne. En tillid og tryghed som ved deltagerobservationerne flere gange blev bekræftet. Fx havde en af pigerne en konflikt med socialrådgiveren efter morgenmaden. Den voksne lod pigen gå for ikke at eskalere konflikten. Da vi kommer over til klasseværelset, ser pigen os og trækker sin fleecetrøje over hovedet, og forsøger at smutte forbi os (og klasselæreren) ude i garderoben. Socialrådgiveren kalder på pigen, og i løbet af 5 sekunder holder de hinanden i hånden, og pigen spørger den voksne om hjælp til at gå ned på lærerværelset. En af de vigtigste opgaver i arbejdet med disse børn er, at være til stede for dem, og være interesseret i dem. De er afhængige af de voksne i projektet i mere end en forstand. Projektet er med til at give børnene en god start på dagen, både ved at sørge for at de kommer op, og de får noget sundt at spise. I børnenes optik er de voksne stærke repræsentanter for en kompenserende omsorg og dermed en tryg base, som familien derhjemme ikke altid kan give dem. Der vil naturligt være en ambivalens forbundet med tilknytningen til de voksne i projektet, idet behovet for at være en familie uden kompenserende system-repræsentanter givetvis vil være stort, for både forældres og børns side. Ny forskning peger i denne forbindelse på tre signifikante faktorer, som væsentlige indsatsområder for anbragte børns (og dermed også børn i risikozonen for at blive anbragt) identitet; 1) lavt selvværd, 2) manglende hjælp og omsorg fra omsorgspersoner og 3) manglende voksne rollemodeller (Storebø og Heede, 2007). Der er svært at skabe vedvarende resultater med børnene i morgenmadsprojektet, og det er kendetegnende, at mange af børnene har udsving i deres reaktioner og deres trivsel. Ved midtvejsevalueringen konstaterede både del-projektet, skole og SFO, at konfliktniveauet var faldet. Det virker til, at jo længere børnene har til at lære deres driftsgruppemedlemmer at kende, des mere 17

18 trygge bliver de. Børnenes tryghed er også afhængig af forældrenes tilstand og trivsel, og derfor bliver arbejdet med den praktiske støtte og familiebehandlingen til familierne af stor betydning for de langsigtede resultater projektet kan præstere. Målene med arbejdet med familierne er beskrevet som gerne værende mere velkoordineret, og at der skal ske en påvirkning af hjemmene i positiv retning. Det er klart, at der er store forskelle i de problemer, som familierne grundlæggende står i, og dermed også er forskel på forældrenes motivation for at gå ind i et nærmere samarbejde med projektets ansatte. Socialrådgiveren har i denne henseende en dobbeltrolle, som indebærer både at skulle give hjælp, og samtidig have sanktionsmuligheden og truslen om at kunne anbringe barnet/børnene. I projektet har man fundet den løsning, at socialrådgiveren i del-projektet løser de opgaver, der er knyttet til børnene. Det kan fx være at følge børnene til læge, sørge for gymnastiktøj og andet praktisk. På denne måde er det familiecenterets opgave at tage sig af den praktiske hjælp og den familiebehandlingsmæssige hjælp. Derved kan man i del-projektet fokusere skarpt på, hvordan der kan opbygges et tillidsforhold til forældrene i forhold til samarbejdet omkring børnene. Men det er vigtigt at være opmærksom på den delikate balancegang, der er mellem at skabe tillid til forældre og samtidig gøre dem opmærksom på og støtte dem i en mere hensigtsmæssig udvikling for både deres barn/børn og forældrene selv. En udvikling som uvægerligt vil skabe modstand og konfrontation med forældrenes u-formåen og manglende slåen-til overfor deres børn. De enkelte tiltag for familierne må således gennemtænkes og planlægges, så man har strategier for indsatser på både kort og langt sigt, og det sker i samarbejde med familieværksted og andre kolleger fra familiecenteret. 4.7 Samtalegruppe med teenagepiger I anledningen af at der blev begået vold udøvet af teenagepiger, startede endnu et del-projekt op. Del-projektet fungerer som en del af den åbne rådgivning, og her specifikt for teenagepiger, der kan komme og snakke om deres dagligdags problemer. De voldsomme piger har sideløbende kontakt til deres kontaktpersoner fra familiecenteret, og netværksmøder med deltagelse af skolekoordinator og forældre er en del af indsatsen. Den opsøgende medarbejder indgår også i dette arbejde. Egentlig er det de voldsomme piger, der har trukket deres veninder med ind i samtalegruppen, idet de også har forskellige vanskeligheder. Således er der pt. 5 piger tilknyttet gruppen. Der tales om seksualitet, kærester, stoffer, alkohol, familieforhold, venskaber, kulturel identitet, o.s.v. En af udfordringerne i samtalegruppen er, at give de unge en tro på, at de v.h.a. samtaler og ord kan være med til at ændre deres egen situation. Pigerne kæmper med en form for indlært hjælpeløshed, som givetvis er en indlejret del af det miljø, de befinder sig i. Den klassiske indlærte hjælpeløshed er defineret ved at, man som person er omverdensstyret. Dvs. at omgivelserne eller de ydre omstændigheder og andre personer udenfor en selv er styrende for, hvad der sker for personen. Hvis de udsatte unge samtidig oplever elementer af de tidligere nævnte 1) lavt selvværd, 2) manglende hjælp og omsorg fra omsorgspersoner og 3) manglende voksne rollemodeller (Storebø og Heede, 2007), så er der brug for en jeg-styrkende indsats. En indsats som søger at styrke personens selvværd og selvtillid. Dette arbejde er i del-projektet i sin begyndelse, og der vil givetvis være et stykke vej, og en intensiv indsats forude. Udover den jeg-opbyggende effekt i samtalegruppen, så lærer pigerne også noget om, hvordan man kommunikerer sammen og er sammen på en god måde. På den måde er der en del opdragende socialisering i tilbudet, hvor grænser for acceptabel og uacceptabel adfærd drøftes. 18

19 4.8 Åben rådgivning I projektbeskrivelsen hed dette del-projekt oprindeligt Anonym fremskudt rådgivning ved Familiecenter Syd. Det fremskudte består i at systemrepræsentanter kommer til borgeren i lokalmiljøet, og ikke borgeren der kommer til en stor administrativ bygning. Det har været hensigten at give borgerne en mulighed for at kunne gøre uformelt brug af systemet, og mødes på neutral grund i lejligheden. Der har været 3 timers åben rådgivning pr. uge. Til en start var der stor søgning til den åbne rådgivning. Dels blev der lavet pr-foldere, skolebestyrelsen har annonceret og der er udsendt pjece i Rundhøjområdet. Sidstnævnte er oversat til somalisk. Det faglige beredskab har hele vejen igennem bestået af driftsgruppemedlemmerne, og der har stort set altid været mindst to faglige og tværsektorielle repræsentanter til stede ved samtalerne. De første sager der blev taget hånd om var for de kendte udsatte familier i området. Skole, boligsocial medarbejder og familiecenter har taget initiativer til møder med udsatte personer/familier i lejligheden, hvor der er taget handling i mange tilfælde, og med mange positive resultater til følge. Derfor kan man heller ikke kalde det åben rådgivning, som sådan, idet møder bliver initieret og iværksat af driftsgruppen. Af midtvejsevalueringen fremgår det at ca. 35 personer/familier har været igennem den åbne rådgivning, og heraf er 4 nye sager startet formaliseret op på familiecenteret. Vi var meget spændte, da vi havde de første samtaler, og var klar over, at de skulle være en succes, for ellers risikerede vi at skræmme folk væk. Der var en del alvorligere sager og frem til midtvejsevalueringen lå tyngden gennemsnitligt på 3,7, hvor 5 er udtryk for de tungeste/sværeste problematikker. Der findes ikke nye opgørelser for antal samtaler og tyngde, men det er klart at de indledningsvise indsatser har betydet, at man har fået fat i de vanskeligt stillede og udsatte familier. Derfor er behovet for den åbne rådgivning, målt på tyngde, ikke længere så stort som tidligere, og som beskrevet i midtvejsevalueringen, så henvender borgerne sig tidligere, og dermed flyttes fokus fra foranstaltninger til forebyggelse. Der er skabt nogle positive resultater med at igangsætte handlinger for de unge og deres familier. Fx kan nævnes kontinuerlige netværksmøder, fritidsjob, kontaktpersonsordning, samt en lang række handlinger der umiddelbart har kunnet hjælpe med information, råd og vejledning til, hvordan det sociale system og samfundet som helhed fungerer. Flere socialrådgivere gør bevidst brug af lejlighedens faciliteter til forskellige møder med unge og familierne, da det i flere beboeres bevidsthed er et trygt og atmosfærefyldt sted at mødes. Som eksempel på dette mødte vi en kvinde til et af vores gadeinterview, som med det samme spurgte om vi skulle gå op i lejligheden for at snakke. Der er en bevidsthed om at lejligheden altid er tilgængelig og døren står åben. 4.9 Opsøgende medarbejder Den opsøgende medarbejder har koordinatorfunktionen i forhold til styregruppen. Han er ordstyrer på driftsgruppemøderne, og har kontakten til styregruppen, og deltager i styregruppens møder. Der har været to tidligere opsøgende medarbejdere før den nuværende. Begge har været involveret i projektet. Den første som medspiller i de indledningsvise overvejelser om projektansøgningen sammen med den nuværende boligsociale medarbejder og lederen af byggelegepladsen, og nummer to som projektets første koordinator. Den opsøgende medarbejders funktioner er centreret omkring at være opsøgende i forhold til de udsatte børn og unge primært i lokalområdet. I kraft af kontakten til de unge, og den tillid kontakten er båret af, er det muligt at have fingeren på pulsen. Samtidig samarbejdes der med lokale aktører, såsom viceværter, gartnere og andre offentlige tilbud, såsom klubberne i lokalområdet, som ikke er en direkte del af lejlighedsprojektet. 19

20 Når en opsøgende medarbejder kommer ind midt i et projekt som dette, så er det sin sag at finde en plads i dette højproduktive miljø, som er båret af at levere hjerteblod og medmenneskelighed. Faglighed slår ikke altid til. Det er noget helt andet og noget helt specielt, der leveres her Tøse- og drengeklub Klubben for de små piger og drenge startede som udløber af elevevalueringen af lektiehjælpen. Der viste sig et behov for et fritidstilbud, og stafetten blev grebet af driftsgruppen. Der viste sig hurtigt så stor tilslutning, at det har været nødvendigt at dele børnene op i tre hold (piger 9 11 år, piger år og drenge 8 12 år), og holdene er så store at der er blevet to voksne til at køre det. Der laves mange aktiviteter som ofte har et integrationsperspektiv. Fx tages der på ture som har flere formål; at se nye områder i og omkring Århus, give indblik i kulturen i Danmark og give oplevelser af hvordan samfundet er indrettet. Det kan være fodboldlandskamp, Djurs Sommerland, Vikingelejr, en tur på ARoS, snakke om samfundsforhold, kommunen, uddannelser, etc. Alle disse aktiviteter for mange forskellige børn med forskellige nationaliteter er samtidig et forsøg på at inddrage de mest udsatte børn og unge i brede forebyggende aktiviteter sammen med mere ressourcestærke børn fra lokalmiljøet. Dette har nogle gode effekter, bl.a. at børnene blandes på tværs af venskaber og nationaliteter. Det er med til at styrke børnenes sociale færdigheder. Men der er samtidig et opmærksomhedspunkt i at være bevidst om at grupperingen og tilhøret til lejlighedsprojektet kan udvides til andre sociale og fritidstilbud, hvor endnu mere ressourcestærke børn og unge indgår. Grænsesætningen er på mange måder den samme i dette del-projekt som i lektiehjælpen. Pædagogen går igen i begge tilbud, så det er naturligt at videreføre de klare og faste mentale rammer for børnene, som gerne skulle sikre en ordentlig og acceptabel opførsel. Børnene kender os, og er trygge ved os, og ved vi er her. Kendskabet til de voksne og de voksnes grænsesætninger har stor betydning for børnene. Når de kommer her, så føles det som et hjem for dem. Når der samtidigt for en del børn ikke er plads til dem i deres eget hjem, så bliver lejligheden og de voksne gode repræsentanter for stedet, hvor de kan finde tryghed, ro og balance. Her bliver børnene accepteret og givet omsorg, og kan samtidig være sammen med jævnaldrende. En del børn er via tøse-/drengeklub tilmeldt de traditionsrige beboerudflugter. Her tager pædagogen og måske endnu en medarbejder fra driftsgruppen med, for ellers ville børnene oftest ikke komme af sted. På den måde er lejlighedsprojektet også integreret i de boligsociale aktiviteter, og med til at give både andre beboere og børnene muligheder for at forbinde sig med hinanden og opbygge relationer. Tøse-/drengeklubben arrangerer særlige tilbud i ferier, bl.a. en del ture ud af huset. I ferierne er det vigtigt at have tilbud til børnene, for ikke at give for mange tomrum. Her er byggelegepladsen også en væsentlig medspiller Boligsociale aktiviteter De boligsociale aktiviteter er synonym med Ulla Lerche. Det er Ullas navn der står på porttelefonen og døren, og det er Ulla, der er den daglige kontinuerligt tilstedeværende person i lejlighedens dagtimer. Ulla bliver for rigtig mange symbolet på lejlighedsprojektet, og alt hvad det rummer. Man skal heller ikke glemme de personlige egenskaber, som Ulla er i besiddelse af, som efter andres udsagn bl.a. er kendetegnet ved; stort hjerte der banker, hjertevarm, menneskekender, altfavnende og kender gud og hver mand. Med disse karakteristika virker det naturligt, at Ulla bliver omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, som har lejligheden som platform. 20

21 De mange forskellige boligsociale aktiviteter koordineres fra lejligheden, og hvad der måtte opstå i løbet af dagen tager Ulla sig typisk af. Hvis der har været ballade eller er optræk til det, så ved Ulla det, og tager straks handling på det, og sørger for at gøre brug af netværket af interessenter, så der kan gøres noget ved det. Vi snakker ikke så meget om, hvad der skal gøres. Vi gør bare! Der er en klar handlingsorienteret indstilling til, hvordan udfordringer skal tackles. Dette er hjælpsomt i vanskelige situationer, idet vi er alt andet end berøringsangste. Det har vist sig ganske vanskeligt at sætte klare skel mellem, hvad der er rent boligsocialt arbejde, og hvad der tilhører det offentliges regi. Fx har tavshedspligten for offentlige ansatte i nogen af de indledningsvise sammenhænge i projektet stået i modsætning til en ansættelse i det boligsociale arbejde. Det var nødvendigt at samarbejde tværsektorielt og forene alle kræfter i anstrengelserne på at hjælpe de udsatte børn/unge/familier. Dette har man også fundet en løsning på, ved at en del af Ullas stilling er finansieret af familiecenteret. Resultaterne af det boligsociale arbejde er åbenlyse, når man fx går en tur op og ned ad Rundhøj Allé, hvor man kan iagttage at folk hilser på hinanden. Flere beboere beretter om deres deltagelse i et somalisk bryllup, som har været en stor oplevelse, der kun kunne ske fordi vi har lejligheden. Hvor samtalen på et tidspunkt handlede om hærværk mente en beboer, at Hvis der sker noget er det nogen ude fra. Der findes mange eksempler på, at der er en omfattende fællesskabsfølelse forbundet med lejligheden, og de ringe der har spredt sig til lokalområdet (se afsnittet om gadeinterviews) Danskundervisning for voksne kvinder Dette del-projekt er koordineret af den boligsociale medarbejder, og undervisningen er et tilbud indenfor folkeoplysningen. Lejlighedens fysiske rammer udgør et rigtig godt fundament for indlæringen, idet lejligheden inviterer underviseren ind til beboernes sted. Beboerne kender og er trygge ved rammen, og der høres mange glædesudbrud og latter, når døren lukkes og undervisningen er i gang Kreativ aften Dette tilbud er koordineret af den boligsociale medarbejder, men forestås som det eneste pt. af en frivillig beboer fra lokalområdet Kaffemik Kaffemik er igangsat og styret af den boligsociale medarbejder. Kaffehyggen tirsdag formiddag er ikke længere et egentligt multietnisk tilbud, som indledningsvist, idet brugerne af tilbudet pt. er personer, som ikke længere kan have tilknytning til arbejdsmarkedet. De flerkulturelle brugere er for de flestes vedkommende pt. sendt i arbejdsprøvning eller modtager andre arbejdsmarkedsrelevante tilbud. 21

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen!

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen! Kære Byrådsmedlem! Vi er borgere i Højbjergområdet, og vi er vælgere i Århus. Rundhøjskolen er Folkets skole, som vi bakker op. Men vi bakker ikke op om en hvilken som helst Folkeskole. Vi ønsker en ambitiøs

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Rapport for ADHD-foreningen

Rapport for ADHD-foreningen Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Også børn og unge har migræne

Også børn og unge har migræne Projektbeskrivelse fra Migrænikerforbundet Målgruppe Også børn og unge har migræne Projektet har to målgrupper: a) Børn og unge og deres familier b) Lærere og pædagoger og andre som via deres arbejde er

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager

Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager Rubrik Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager Statusnotat Oktober 2014 Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier.

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier. Uddybende bilag til BSU november 2011. Ungehusets fremtid Baggrund. Den senere tids optrapning af konflikterne i Ungehuset har nødvendiggjort et oplæg, der sætter fokus på Ungehuset s reetablering og fremtid.

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C

Undervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C Det er lovpligtigt at lave en undervisningsmiljøvurdering blandt alle skolens elever hvert 3 år. I Kjellerup skoles trivselspolitik er det formuleret, at der skal laves en vurdering hvert år. Resultatet

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje? Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Samværsregler på Amager Fælled skole

Samværsregler på Amager Fælled skole Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere