Infoblade. om eltransmissionssystemet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infoblade. om eltransmissionssystemet"

Transkript

1 Infoblade om eltransmissionssystemet

2 Infoblade om eltransmissionssystemet Indholdsfortegnelse: Nr. Infoblad 1 Elsystemet i Danmark 2 Elnettet i tal 3 Eltransmissionsnettets udvikling 4 Eltransmissionsteknologier 5 Magnetfelter 6 Magnetfelter og sundhedsrisici 7 Sådan udføres et 400 kv-luftledningsanlæg 8 Sådan udføres en 400 kv-kabelforbindelse 9 Visuelle påvirkninger fra kabler, master og stationsanlæg 10 Støjpåvirkninger ved eltransmissionsanlæg 11 Påvirkninger af natur, flora og fauna 12 Myndighedsbehandling i forbindelse med etablering af eltransmissionsanlæg på land 13 Myndighedsbehandling etablering af eltransmissionsanlæg på havet 14 Myndighedsbehandling i forbindelse med renovering og sanering af eltransmissionsanlæg 15 Rettighedserhvervelse i forbindelse med etablering af eltransmissionsanlæg 16 Erstatning i forbindelse med etablering af eltransmissionsanlæg Bilag: Oversigtskort - eltransmissionssystemet i Danmark Dato: 4. september 2007 Indholdsfortegnelse, dok /07 v2 1

3 Elsystemet i Danmark Elsystemet i Danmark består af elproduktionsanlæg, transmissionsanlæg og en distributionsdel, der ender hos forbrugerne. Figur 1 viser opbygningen af det danske elsystem fra de store centrale værker, havmølleparker og forbindelserne til udlandet tilsluttet transmissionsnettet (400 kv-132 kv), til virksomheder og husholdninger tilsluttet distributionsnettet på (10 kv-0,4 kv). Figur 1 Opbygning af det danske elsystem. Elsystemet består overordnet set af en netdel (transmission og distribution) samt en produktions- og forbrugsdel, som er beskrevet nedenfor. Eltransmissionsnettet Nettet er hierarkisk opbygget og består øverst af et transmissionsnet, der udgør "rygraden" i elsystemet. Transmissionsnettets primære funktion er at muliggøre tilslutning af de store centrale værker, havmølleparker samt forbindelserne til udlandet. Herved kan den elektriske energi transporteres sikkert, effektivt og stabilt rundt i elsystemet. I Danmark er transmissionsnettet opbygget omkring en 400 kvgrundstruktur, der er parallelkoblet med et mere formasket regionalt kv-net. Ved formasket net forstås her et net opbygget, så der mindst er tosidet forsyning, fx en ringstruktur. På Sjælland anvendes spændingsniveauerne 400 kv og 132 kv, mens transmissionsnettet i Jylland er baseret på spændingsniveauerne 400 kv og 150 kv. Som det nederste lag i nethierarkiet findes distributionsnettet, der udgør nettet mellem transmissionsnettet og forbrugerne (virksomheder og husholdninger). Distributionsnettet udgør desuden tilslutningspunktet for hovedparten af elproduktionen primært fra vindmøller på land samt de lokale decentrale kraftvarmeværker. Distributionsnettet er også hierarkisk opdelt, hvor det øverste lag udgøres af et kv-net, der varetager de store ener- Elsystemet i Danmark, dok /07 v2 1

4 og udlandsforbindelser kan medføre, at der opstår prisforskelle mellem områder. gitransporter mellem transmissionsnettet og forbrugerne, fx til indfødningspunkter i byområderne, eller hvor energitransporten sker over længere afstande, fx i landområderne. I nærheden af forbrugerne bliver spændingen reduceret fra kv-niveau via det lokale distributionsnet, hvorfra de fleste forbrugere modtager deres el (0,4 kv), men en række større virksomheder modtager el direkte fra højere spændingsniveauer (især 10 kv). Elproduktionen Af historiske grunde består produktionsdelen af en række store centrale værker, der typisk er placeret i nærheden af de større byområder, hvilket har givet mulighed for kombineret produktion af el og fjernvarme. Dermed var produktionen tæt på de største forbrugscentre, og behovet for store energitransporter mellem regionerne kunne begrænses til at omfatte gensidig udnyttelse af reserver. Adgang til gode havnefaciliteter og kølevand har også været afgørende for placering af de centrale kraftværker. Ved dimensionering af det samlede elsystem er både produktionskapacitetens tilstedeværelse og placering afgørende. Desuden er nettets evne til at transportere energien vigtig. Historisk har elsystemet været dimensioneret efter forsyningen til lokalområdet. I takt med udbygningen af vindkraft, kraftvarmeproduktion og udveksling mellem områder sker dimensioneringen under hensyn til de krav, dette medfører. Transmissionsnettet, udlandsforbindelserne og de centrale anlæg har med den nuværende opbygning af elsystemet en betydelig opgave med at fordele og regulere effekten i det samlede elsystem. I takt med udbygningen af transmissionsnettet gennem 1950'erne blev der etableret et samarbejde omkring elproduktionen med henblik på optimal udnyttelse af de mest effektive centrale værker. Et sådant samarbejde kræver et stærkt transmissionsnet, der sikrer mulighed for optimal produktionsfordeling på værkerne. Ligeledes opnås en høj forsyningssikkerhed, idet det lokale forbrug kan forsynes fra fjerne centrale værker i tilfælde af lokalt produktionsunderskud, fx når et centralt værk er havareret eller i forbindelse med revision af værket. Højspændingsnettet har desuden direkte betydning for prisdannelsen på det kommercielle elmarked. Begrænsninger i højspændingsnettet Centralt kraftværk Centralt kraftværk Decentralt kraftværk Vindmølle Solvarmeanlæg Figur 2 Udvikling af produktionskapaciteten Elsystemet i Danmark, dok /07 v2 2

5 Gennem 1980'erne startede en markant ændring af produktionsdelen, idet produktionen blev mere spredt. Et kendetegn ved det nuværende danske elsystem er, at ca. 40 pct. af produktionskapaciteten er tilsluttet distributionsnettet på 60 kv eller lavere spændingsniveauer. Denne del af produktionsapparatet består af lokale decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. Produktionen er tidsmæssigt bundet til, hvornår der er behov for varme og el, og hvornår og hvor meget vinden blæser. Den stigende mængde vindproduktion og kraftvarmeproduktion betyder, at der ofte kan opstå ubalance mellem elproduktion og elforbruget. Fx i perioder med meget vind eller omvendt i perioder uden vind skal disse ubalancer dækkes af produktion fra de centrale værker og via eksport og import fra udlandsforbindelserne. Med en stigende mængde produktion relateret til vindkraft og kraftvarme øges behovet for effektregulering. Det skal ganske enkelt være muligt at kunne skrue op og ned for produktionen, så den svarer til det behov, der er her og nu for varme og elektricitet. Et eksempel på en ubalance fremgår af figur 3. Eksemplet viser vindkraftproduktion og elforbrug for Jylland-Fyn-området den 3. september 2006, hvor vindkraftproduktionen er høj om natten, og elforbruget er relativt lavt. Figur 3 Elforbrug og vindkraftproduktion på et døgn, hvor vindkraftproduktionen er høj om natten, samtidig med at elforbruget er relativt lavt. Elsystemet i Danmark, dok /07 v2 3

6 400/150 kv- eller 400/132 kv-transformerstation 150/60 kv- eller 132/50 kv-transformerstation Kraftværk med tilhørende station 150 kv- eller 132 kv-ledning et system 150 kv- eller 132 kv-ledning to systemer 150 kv- eller 132 kv-kabel 400 kv-kabel 400 kv-ledning et system 400 kv-ledning to systemer 400/150 kv- eller 400/132 kv-kombiledning 220 kv-ledning to systemer 220/150 kv-kombiledning 250 kv, 350 kv- eller 400 kv-ledning Jævnstrøm 250 kv, 350 kv- eller 400 kv-kabel HVDC Uafhængig af antal systemer Figur 4 Det eksisterende eltransmissionsnet ultimo Elsystemet i Danmark, dok /07 v2 4

7 Elnettet i tal Elnettets opgave er at transportere og distribuere elektricitet fra elproduktionsanlæggene til elforbrugerne. På mange måder kan elnettet sammenlignes med det danske vejnet kv-nettet svarer til motor-, motortrafik- og større hovedveje kv-nettet svarer til mindre hovedveje og landeveje kv-nettet svarer til bivejene, og 0,4 kv svarer til villavejene. I tabel 1 er angivet kabel- og luftledningsnettets længde for 2005 fordelt på ovennævnte spændingsniveauer. kabler luftledninger km km kv kv kv ,4 kv i alt Tabel 1 (kilde: Dansk Energi). Figur 2 Viser 0,4 kv-10 kv- og 50/60 kv- luftledningsmaster med angivelse af højder. Godt og vel 40 pct. af produktionsanlæggene er tilsluttet elnettet på 60 kv eller lavere spændingsniveauer. Denne del består især af decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. Tabel 2 giver et overblik over mængden af tilsluttet produktionskapacitet fordelt på de forskellige spændingsniveauer. Tilsvarende er illustreret i figur 6. Den samlede længde af 400 kv-luftledninger og -kabler er henholdsvis km og 49 km. I figur 1 og figur 2 er vist et repræsentativt udvalg af de luftledningsmaster, der anvendes på de forskellige spændingsniveauer. Figur 1 Viser 132/150 kv- og 400 kv-luftledningsmaster med angivelse af højder. Elnettet i tal, dok /07 v2 1

8 Spændingsniveau (kv) ,4 i alt Centrale kraftværker antal MW Decentrale kraftvarmeværker antal MW Vindmøller antal MW i alt antal MW Tabel 2 Mængden af tilsluttet produktionskapacitet fordelt på spændingsniveauer. "Antal" angivet i tabel 2 er antal generatorer. Et centralt kraftværk har ofte flere generatorer, og en vindmøllepark har mange generatorer. De fleste elforbrugere modtager el på 0,4 kvniveau, men en række større erhvervskunder modtager el direkte fra højere spændingsniveauer især 20-6 kv-niveauet. Elforbruget varierer time for time over døgnet og over året. I løbet af et døgn er elforbruget størst om morgenen og om aftenen. Elforbrugets variation over et typisk hverdagsdøgn i vinterhalvåret er vist i figur 3. MW Klokken MW Timer Figur 4 Varighedskurven for elforbrug Det største forbrug i en time i 2006 var MWh, det mindste var MWh altså ca. en tredjedel af det største forbrug. Elnettet skal også transportere el til udlandet (eksport) og fra udlandet (import) samt fra udland til udland (transit). Forbindelserne til udlandet er tilsluttet elnettets kv-niveau. Figur 5 viser overføringskapaciteterne for udlandsforbindelserne. Figur 3 Elforbrugets variation over et typisk hverdagsdøgn vinter. Elforbruget er størst om vinteren og mindst om sommeren. Variationen over året illustreres bedst ved en varighedskurve, hvor det enkelte forbrug time for time er opstillet efter størrelse. Elnettet i tal, dok /07 v2 2

9 Figur 5 Overføringskapaciteter for udvekslingsforbindelser. Figur 6 Viser elsystemet med tal fra tabel 2 og figur 5. Elnettet i tal, dok /07 v2 3

10 Eltransmissionsnettets udvikling Eltransmissionsnettet er siden elektricitetens barndom udviklet og udbygget i takt med det teknisk-økonomiske behov. Historie Stigningen i elforbruget i 1950'erne og 1960'erne samt etableringen af større centrale kraftværker medførte et behov for et transmissionsnet drevet ved 132/150 kv, for at elforbruget kunne forsynes fra disse centrale kraftværker, og for at de kunne stå i reserve for hinanden. 132/150 kv-ledninger. De gule kvadrat-prikker viser de centrale kraftværksplaceringer. De røde cirkel-prikker viser, hvor 400 kv transformeres til 132/150 kv, og de sorte cirkel-prikker viser, hvor 132/150 kv transformeres til distribution. Forsyningssikkerhed 400 kv- og 132/150 kv-nettet drives formasket og i parallel. Formasket vil sige, at der til transformeringspunkterne er mindst tosidet forsyning. Dette har afgørende betydning for forsyningssikkerheden, idet der, når den ene ledning mangler, forsynes fra den anden. En ledning kan mangle, når den planmæssigt er taget ud af drift for at blive vedligeholdt, eller fordi der tilfældigt er opstået en fejl på ledningen. Som udgangspunkt drives nettet n-1 sikkert. Det betyder, at forsyningen skal kunne opretholdes i alle driftssituationer med planlagte mangler, hvis der oveni tilfældigt skulle opstå en fejl på en idriftværende ledning eller anden anlægsdel. Figur 1 Transmissionsnettet Gennem 1970'erne, 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne blev elsamarbejdet med udlandet udviklet, og de centrale kraftværker blev videre udbygget. Det medførte et behov for et transmissionsnet og samarbejdsforbindelser drevet ved 400 kv, for at produktionsreserverne kunne udnyttes mellem værkerne. Denne udbygning af de centrale kraftværker, samarbejdsforbindelserne til udlandet, samt elforbrugsudviklingen er baggrunden for den transmissionsspænding og netstruktur, vi har i dag. Paralleldrift betyder, at forskellige spændingsniveauer kan indgå i en maske. Når en 400 kvledning mangler, overtages forsyningen af de andre ledninger i masken, som kan være 132/150 kv-ledninger i de tilfælde, hvor 400 kv-masken ikke er komplet. Overføringsevnen for en 132/150 kv-ledning er 3-6 gange mindre end overføringsevnen for en 400 kv-ledning. Det er således vigtigt, at en 400 kv-maske er komplet for at kunne udnytte den fulde kapacitet under hensyntagen til n-1 sikkerhed. I de hidtidige netudviklingsplaner har det bl.a. været en prioritet at lukke den Nordsjællandske 400 kv-maske og den Vestjyske 400 kv-maske ved at bygge henholdsvis en 400 kv-ledning mellem Kyndbyværket og Asnæsværket og en 400 kvledning mellem Idomlund og Endrup. Figur 1 viser forenklet det eksisterende transmissionsnet med placeringen af de centrale kraftværker og forbindelser til udlandet. De røde linjer er 400 kv-ledninger, de sorte er Eltransmissionsnettets udvikling, dok /07 v2 1

11 Elforbrug De mange elforbrugscirkler i fx hovedstadsområdet viser, at der er mange steder, hvor der transformeres til distribution. Disse distributionsområder kan reserveforsynes fra nabodistributionsområder, hvorved betydningen af fejl i transmissionsnettet reduceres. Der er i hele landet muligheder for, at et distributionsområde kan reserveforsynes fra et andet distributionsområde normalt via de underliggende 50/60 kv-net. På Sjælland, Fyn og nogle steder i Jylland drives disse net parallelt med transmissionsnettet. Decentral produktion Figur 2 Elforbrug - maksimal effekt. Figur 2 viser transmissionsnettet sammen med det relative elforbrug i de områder, hvor strømmen transformeres til distributionsnettet. Elforbrugscirklernes diameter repræsenterer det maksimale effektforbrug i distributionsområdet. Det bemærkes ikke uventet at elforbruget er koncentreret omkring de store byer. På Sjælland er koncentrationen i området omkring Storkøbenhavn. I Jylland og på Fyn er koncentrationen omkring Esbjerg i det sydvestjyske, omkring Herning/Holstebro i det midtjyske, omkring Aalborg i det nordjyske og langs østkysten i det jyske område samt omkring Odense på Fyn. Det er også her, de centrale kraftværker er placeret i Jylland og på Fyn. I normale driftssituationer betød dette tidligere, at transmissionsnettet ikke var belastet af eltransport til store byer i Jylland og på Fyn. Derimod har der på Sjælland i normale driftssituationer været behov for at transportere el fra de centrale kraftværker i Vest- og Sydsjælland til hovedstadsområdet. Figur 3 Decentral Kraftvarme maksimal effekt. Placeringen af de centrale kraftværker tog i mange tilfælde også hensyn til, om der var muligheder for kombineret el- og varmeproduktion, fordi dette var og er der god økonomi i. Et forhold som i slutningen af 1980'erne og op gennem 1990'erne, sammen med incitamenter for at udnytte gastransmissionen, medførte en markant udbygning af den decentrale produktion. Figur 4 Vindkraft maksimal effekt. Eltransmissionsnettets udvikling, dok /07 v2 2

12 Figur 3 viser analogt til figur 2 transmissionsnettet sammen med den relative elproduktion fra de decentrale kraftvarmeanlæg i de områder, hvor der transformeres til distribution. Udbygningen af den decentrale produktion aflastede transmissionssystemet, fordi produktionen blev placeret, hvor der ikke var central produktion eller mangel på central produktion, og fordi el- og varmeforbruget ofte følges ad. Tilsvarende, kan man stort set også sige, at de første vindkraftanlæg i 1990'erne aflastede transmissionsnettet. Figur 4 viser transmissionsnettet sammen med elproduktionen fra vindmøllerne. Det er først de seneste ti år, at vindkraftudbygningen er blevet så omfattende, at vindkraftproduktionen ofte skal transporteres fra vindmølleområderne, som primært er langs den jyske vestkyst og på Lolland til belastningscentrene, som primært er langs den jyske østkyst og hovedstadsområdet. Netudbygningsbehov Specielt bygningen af de store havvindmølleparker ved Horns Rev og ved Nysted og de planlagte udbygninger ved Horns Rev II og ved Nysted II (Rødsand) har og vil forstærke behovet for transport og til tider eksport af vindkraftproduktion. Dette hænger også sammen med, at årstider med stort elforbrug samtidig har varmekoblet elproduktion fra de centrale og decentrale værker, og at årstider med lille elforbrug kan have maksimal vindkraftproduktion. For bedre at kunne udnytte elproduktionskapaciteten i Danmark er det besluttet at bygge en transmissionsledning mellem Sjælland og Fyn. Den elektriske Storebæltsforbindelse ventes idriftsat ultimo Regeringens målsætning om en stadig øget andel vedvarende energi frem mod 2025 har foreløbig udmøntet sig i rapporten "Fremtidens Havmølleplaceringer", hvor der er udpeget i alt 23 mulige placeringer af havmølleparker á 200 MW. Figur 5 Mulige fremtidige havmølleplaceringer. Endvidere blev der i 2004 aftalt en skrotningsordning, der skal muliggøre, at der samtidig med udbygning med vindkraft varetages landskabelige hensyn gennem en sanering af områder med mange ældre og uheldigt placerede vindmøller på land. I den forbindelse forventes der en nettotilgang på ca MW. Indpasningen af hele og dele af denne mulige vindkraft i transmissionssystemet er en kæmpe udfordring, og der må forventes store investeringer i udbygning af 400 kv-transmissionsnettet og forstærkning af 132/150 kv-transmissionsnettet samt eventuel ombygning af netstrukturen. Hvis teknologien skal baseres på jordkabler i stedet for luftledninger, bliver udfordringen ikke mindre, idet der herved både skal håndteres en ændret primær produktionsform med nye systemegenskaber og en ændret transmissionsteknologi med nye systemegenskaber. Herunder har det også betydning, hvilket produktionsapparat der skal stå i reserve for vindkraften. En langsigtet og koordineret planlægning af havmølleudbygningen i relation til udviklingen af transmissionsnettet er derfor yderst vigtig for at sikre en teknisk og samfundsøkonomisk optimal løsning. Hvis nettet alternativt bliver optimeret i forhold til hver enkelt park, Eltransmissionsnettets udvikling, dok /07 v2 3

13 vil summen af omkostningerne til de enkelte løsninger alt andet lige blive højere end en samlet, langsigtet løsning for den fremtidige eltransmission. Parallelt med ovennævnte udvikling må det forventes, at der skal tages hensyn til, at konkurrencemarkedet for elhandel udvikles så effektivt som muligt. Herunder elhandel med udlandet og transit. Dette vil kræve yderligere styrke og robusthed i transmissionsnettet, da driftsmønsteret ikke sådan uden videre kan planlægges. Figur 6 Overføringskapaciteter. Eltransmissionsnettets udvikling, dok /07 v2 4

14 Eltransmissionsteknologier Historie Elforsyningens historiske udvikling begyndte med jævnstrøm (Direct Current DC), hvor små lokale jævnstrømsværker producerede 220/440 Volt, som blev sendt ud til mindre byområder. I takt med en voksende efterspørgsel byggede man større og større værker og udbyggede samtidigt nettene. Transporten af elektricitet over større afstande gav imidlertid store energitab. Ved at skifte til vekselstrøm (Alternating Current AC) blev det muligt at anvende højere spænding og dermed mindske energitabet markant. Det medførte, at man i Danmark i årene før og lige efter 2. verdenskrig omstillede elforsyningen fra jævnstrøm til vekselstrøm. Vekselstrøm er i dag totalt dominerende både i Danmark og på verdensplan. Teknologier Fordelen ved vekselstrøm er, at den i modsætning til jævnstrøm relativt enkelt kan transformeres op og ned mellem forskellige spændingsniveauer. Det muliggør, at strømmen så at sige kan "påfyldes" og "tappes" overalt i nettet, lige fra transmissionsniveauet (132/150 kv til 400 kv) over distributionsniveauet (10-60 kv) og til forsyningsniveauet (230/400 V). Jævnstrøm i form af HVDC (High Voltage Direct Current) anvendes i dag næsten udelukkende til at forbinde vekseltrømssystemer, der ikke svinger i takt, samt ved lange havkrydsninger. Både vekselstrøm og jævnstrøm kan transmitteres via luftledninger og via kabler i jorden. Anlægstyper Luftledninger Kabler På land Vekselstrøm 400 kv kv /132 kv Jævnstrøm Til søs Vekselstrøm 400 kv /132 kv 0 35 Jævnstrøm Tabel 1 Antal km transmissionsledninger i det danske system fordelt på anlægstyper. Vekselstrøm (AC) Luftledninger Både i Danmark og i resten af verden er langt hovedparten af transmissionsnettet baseret på vekselstrøm i luftledninger, idet denne løsning under normale forhold både er den teknisk set mest enkle og samtidig den billigste teknologi til fremføring af store mængder elektrisk energi. Vekselstrøm fremføres med tre faseledninger, som tilsammen udgør ét ledningssystem. En enkelt masterække kan udføres, så den fremfører et, to eller flere ledningssystemer. Ud over faseledningerne er luftledninger normalt udstyret med en eller flere jordledninger, der bl.a. fungerer som lynbeskyttelse for ledningerne. Transmissionsnettet i Danmark De ledninger, der indgår i det danske transmissionsnet på land, er primært vekselstrømsledninger. Desuden indgår et antal jævnstrømsforbindelser til udveksling af energi med udlandet, ligesom den kommende elektriske Storebæltsforbindelse udføres som en jævnstrømsforbindelse. En oversigt over antal km transmissionsledninger i det danske system, inkl. samarbejdsforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland, fordelt på transmissionsteknologier og anlægstyper, fremgår af tabel 1. Eltransmissionsteknologier, dok /07 v2 1

15 Figur 1 Eksempler på forskellige typer af master. Jo større mængde elektrisk effekt (MegaWatt - MW), der skal transmitteres, jo højere spænding (kilovolt kv) vælges. Dette skyldes, at både anlægsprisen og tabene i ledningen herved mindskes væsentligt. Et typisk 132/150 kvluftledningssystem kan overføre ca. 350 MW, mens et 400 kv-system kan overføre ca MW. Den fysiske konstruktion af kabler og luftledninger giver forskellige egenskaber med hensyn til overføringskapacitet: På 50/60 kv-niveau (og lavere) er overføringskapaciteten pr. system stort set ens for kabler og luftledninger. Dvs. at én luftledning normalt altid kan erstattes af ét kabelsystem. Kabler Tidligere anvendtes kabler isoleret med olie og papir til de høje spændingsniveauer, men i dag er det blevet muligt at fremstille driftssikre kabler isoleret med plastmaterialer også på de spændingsniveauer, der anvendes til transmission. Plastisolerede kabler fortrækkes af miljømæssige årsager og af hensyn til pris. Udbredelsen af vekselstrømskabler til transmission er på verdensplan forholdsvis beskeden. De anvendes især i bymæssig bebyggelse og kun i relativt sjældne tilfælde i det åbne land. I Danmark har man de seneste år i praksis anlagt nye ledningsforbindelser op til og med 150 kv som kabel. Det har dog hidtil ikke på forhånd været udelukket, at også 132/150 kvforbindelser kunne etableres som luftledninger i særlige tilfælde. På 400 kv-niveau er der derimod kun etableret få km kabel, men på trods af det regnes Danmark for et foregangsland i anvendelsen af kabler på dette spændingsniveau. Ca. en tredjedel af verdens installerede 400 kv-kabler med plastisolation i dag findes i Danmark. På 132/150 kv-niveau vil et luftledningssystem generelt have større overføringskapacitet end ét kabelsystem, men i mange tilfælde er det alligevel muligt at "nøjes" med ét kabelsystem pr. luftledningssystem. På 400 kv-niveau vokser forskellen mellem, hvad et kabelsystem kan overføre i forhold til et luftledningssystem betragteligt. Dette skyldes den fysiske opbygning: 400 kv-luftledninger er af helt andre årsager altid udført med to eller flere tråde pr. fase og kan derfor overføre en meget stor strøm. Luften omkring faserne isolerer for den høje spænding og køler lederen, når strømmen bliver stor. Et 400 kv-kabel er derimod pakket ind i et tykt lag plastisolering for at isolere for den meget høje spænding på Volt. Men jo højere strømmen i kablet bliver, des mere varme skal det af med, så plastisoleringen bliver dermed en ulempe. Eltransmissionsteknologier, dok /07 v2 2

16 400 kv kabel. Ladestrøm og kompensering af AC-kabler Et kabel fungerer som en stor kondensator, som vokser i størrelse, jo længere kablet er. En kondensator er at sammenligne med et stort batteri, som oplades og aflades af vekselspændingen 50 gange i sekundet. Dette giver anledning til ekstra strøm den såkaldte ladestrøm som optager pladsen for den nyttestrøm, der kan gå i kablet. Ud over at optage pladsen for nyttestrømmen medfører ladestrømmen desuden ekstra tab i forhold til en luftledning. Ved lange kabelforbindelser er det nødvendigt at indskyde et antal reaktorstationer, som kan generere ladestrøm til kablet. Denne såkaldte kompensering muliggør, at der på trods af ladestrømmen alligevel bliver "plads" til at overføre energi fra den ene ende af kablet til den anden. Ved 400 kv-kabler er reaktorstationerne nødvendige for hver ca km og ved 132/150 kv-kabler for hver ca km. En reaktorstation ligner en almindelig transformerstation. Også reaktorstationerne bidrager til, at tabene i en 400 kv-kabelforbindelse typisk bliver højere end i en tilsvarende luftledning. På grund af virkningen af kablernes kondensatoreffekt og de indskudte reaktorstationer kan der i et transmissionsnet med en stor andel kabler opstå resonanssvingninger, fx når der kobles med nettet. Disse svingninger medfører, at der opstår høje spændinger, som vil kunne forårsage væsentlig skade og resultere i nedbrud af nettet. Da udbredelsen af kabler i transmissionsnet på verdensplan er ganske beskeden, findes der i dag reelt ingen praktisk erfaring med håndtering af disse fænomener. Det vil være nødvendigt at udforske dette emne nærmere, inden der i givet fald kan gennemføres en stor andel vekselstrømskabellægning på de højeste spændingsniveauer. Overføringskapacitet og økonomi Prisforskellen mellem løsninger baseret på luftledninger og kabler vokser markant med overføringsbehovet for en given linje. På de lavere spændingsniveauer under 100 kv er det således ikke væsentligt dyrere at bygge kabler end luftledninger, men dette er ikke tilfældet for de spændingsniveauer, der anvendes til transmission. Dette skyldes dels, at jordkablers overføringskapacitet ved høje spændinger er relativt mindre end luftledningers, og dels at prisen for en luftledning med to eller flere ledningssystemer ikke er væsentlig større end prisen for en luftledning med kun ét system. Der skal således normalt op til fire 400 kvkabelsystemer til at erstatte overføringskapaciteten i ét enkelt luftledningssystem. Det er dog ofte andre forhold end overføringsbehovet, der i sidste ende bestemmer, hvor stor overføringskapaciteten bliver, når en 400 kv-luftledning designes. Luftledningers overføringskapacitet er derfor ofte større end det, der reelt er behov for, og det er derfor i praksis i mange tilfælde ikke nødvendigt at lægge fire kabelsystemer som erstatning for et luftledningssystem. Ved at lægge flere kabelsystemer parallelt fås dog lavere tab i kablerne, og valget af antallet af parallelle kabelsystemer vil derfor bero på en afvejning mellem omkostninger til nettab og til anlægsinvestering. Overføringsevne pr. system (A) Spænding (kv) Figur 3 Overføringsevne for kabler og luftledninger. Luftledning 400 Kabel Eltransmissionsteknologier, dok /07 v2 3

17 kkr./mw (forholdstal) Kabel Fejlhyppigheden på jordkabler vurderes at være lavere end for luftledninger. Til gengæld tager en reparation af et kabel oftest væsentlig længere tid end for luftledninger. Luftledninger er nemmere at vedligeholde, dels fordi komponenterne teknisk set er enkle, og dels fordi alle dele er synlige og let tilgængelige for vedligehold. Jævnstrøm (HVDC) Spænding (kv) Luftledning Figur 4 Pris pr. MW pr. km overføringsevne for kabler og luftledninger. Det er ikke muligt at angive et præcist tal for forholdet mellem prisen for 400 kv-kabler og luftledninger. Hvis der fx er behov for den fulde overføringskapacitet i en tosystemsluftledning, skal der som nævnt anvendes op til otte kabelsystemer (afhængig af tværsnit). I det tilfælde bliver prisforholdet ca. 10:1. Hvis det er den fulde overføringskapacitet i en etsystemsluftledning, der skal danne grundlag for en prissammenligning, bliver forholdet i størrelsesordenen 6:1. Endelig, hvis overføringskapaciteten i blot ét enkelt kabelsystem kan opfylde det aktuelle overføringsbehov, kan prisforholdet blive så lavt som ca. 2:1. Oftest vil de to yderpunkter ikke være realistiske scenarier, og Energinet.dk plejer derfor at angive, at prisen for en 400 kv-kabelforbindelse er tre til syv gange dyrere end en tilsvarende luftledning. Drift og vedligehold Levetiden for de plastisolerede AC-kabler, der anvendes i dag, angives til 30 til 40 år. Der er endnu ingen langtidserfaringer med plastisolerede kabler på de højeste spændingsniveauer. De ældste 400 kv-kabler med denne teknologi er ca. 10 år. Når kablernes levetid er opbrugt, kan de ikke renoveres, men skal tages op og udskiftes med nye. For de forskellige komponenter, der indgår i luftledninger, er levetiden typisk år, men levetiden for luftledninger kan enkelt og relativt billigt forlænges ved løbende renovering og udskiftning af delkomponenter. Anvendelse Transmission med højspændt jævnstrøm (HVDC) anvendes normalt kun i de tilfælde, hvor vekselstrøm af tekniske eller andre årsager ikke kan bruges, fx hvis man ønsker at forbinde to AC-systemer, der er synkrone, eller ved meget lange havkrydsninger. Som eksempel kan nævnes den kommende elektriske Storebæltsforbindelselse imellem Sjælland og Fyn, der er tilsluttet hvert sit AC-system, der ikke er synkrone, henholdsvis det nordiske system Nordel og det kontinentale system UCTE. HVDC-forbindelser er punkt til punkt-forbindelser, hvor der overføres effekt imellem to HVDC-stationer. Hvis der skal aftappes effekt fra jævnstrømsledningen på et sted mellem de to HVDC-tationer, skal der tilsluttes en tredje HVDC-station på dette sted. Forbindelsen mellem stationerne vil i dag normalt være en kabelforbindelse, men den kan i princippet også være en luftledning. I modsætning til en vekselstrømsforbindelse kan den effekt, der overføres i en jævnstrømsforbindelse, reguleres, og en HVDC-forbindelse kan derfor benyttes til at stabilisere nettet. Jævnstrømskabler har i modsætning til vekselstrømskabler ikke behov for at blive kompenseret med reaktorer. Klassisk og ny HVDC-teknik Konverterstationerne omformer vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt. Der anvendes i dag to forskellige teknologier til omformningen; klassisk HVDC, der omformer strømmen ved hjælp af såkaldte tyristorer, og ny HVDC, der også betegnes enten HVDC Light, HVDC plus eller VSC HVDC. Ny HVDC anvender såkaldte effekttransistorer i stedet for tyristorer til omformningen. Eltransmissionsteknologier, dok /07 v2 4

18 Ny HVDC teknologi har en række fordele frem for den klassiske teknologi, men til gengæld har den væsentlig større tab i konverterstationerne. En af de væsentlige forskelle er muligheden for at "påfylde" og "aftappe" energi undervejs på en strækning. Et klassisk HVDC-anlæg er et "lukket" system, hvor der kun kan "påfyldes" og "tappes" energi i enderne, mens det med den nye teknologi er teknisk muligt at lave "påfyldnings-/aftapningsstationer" undervejs på en forbindelse. Pladskravene til en konverterstation med den nye teknologi er desuden væsentligt mindre. Endelig er den nye teknologi baseret på kabler med plastisolering, mens der typisk anvendes kabler med isolering af olievædet papir til den klassiske teknologi. Det første kommercielle HVDC-anlæg gik i drift i På verdensplan er der til dato gennemført ca. 100 klassiske HVDC-projekter med en samlet kapacitet på MW. Syv af disse er forbindelser mellem Danmark og nabolande. Af den nye type findes i dag 10 anlæg på verdensplan med en samlet kapacitet på ca MW, hvoraf det største er på 350 MW. Kondensator batterier ca. 350 m AC filtre Konverterbygning AC koblingsanlæg DC koblingsanlæg ca 200 m ca. 20 m Klassisk HVDC er etableret med en overføringskapacitet på mellem 100 og MW, mens ny HVDC markedsføres med en overføringskapacitet på 50 til MW. HVDC-kabler er billigere end AC-kabler for samme overføringskapacitet. Til gengæld er HVDC-stationer væsentlig dyrere end ACstationer. Ved lange kabelstrækninger vil der være en vis break-even-længde, hvor transmission med HVDC er billigere end med ACkabler. Fordi udbuddet og antallet af leverandører er stærkt begrænset, varierer omkostningerne for kabelbaserede teknologier (både AC og HVDC) stærkt med den aktuelle efterspørgsel efter disse teknologier på verdensmarkedet. Der findes fx kun tre udbydere af HVDC-stationsanlæg på verdensmarkedet, og den nye teknologi er i dag totalt domineret af én enkelt leverandør. I tabel 2 nederst på siden er vist eksempler på skønnede anlægsomkostninger ved etablering af en transmissionsforbindelse på ca. 600 MW ved de forskellige teknologier. Bemærk dog, at kapaciteten er MW for luftledningen, da dette er den typiske kapacitet for ét enkelt luftledningssystem. Drift og vedligehold Designlevetiden for et HVDC-anlæg er 30 år, men driftserfaringer har vist, at levetiden kan være op til 40 år. Figur MW klassisk HVDC-stationsanlæg med én spændingspol. Teknologi 400 kv AC HVDC Luft- Kabel Klassisk Ny ledning (kabel) (kabel) Kapacitet MW km Mio. kr km Mio. kr km Mio. kr km Mio. kr Tabel 2 Prissammenligning, 400 kv AC-luftledning og kabel samt klassisk og ny HVDC-anlæg. Priserne er for et komplet anlæg (station og ledning). Overføringskapacitet og økonomi Eltransmissionsteknologier, dok /07 v2 5

19 Magnetfelter Der er magnetfelter overalt, hvor der produceres, transporteres eller bruges elektricitet. Magnetfelternes størrelse afhænger af, hvor stor strømmen er og af anlæggets/apparatets konstruktion. Spændingen har ingen indflydelse på magnetfelterne. Jo større strøm, des større magnetfelt. Magnetfelternes størrelse måles sædvanligvis i skalaen mikrotesla µt (1µT = 1/ T). Afstand Vaskemaskine Elektrisk ovn Støvsuger Hårtørrer TV Transportabel radio 3 cm 0, , m 0,01-0,15 0,01-0,04 0,13-2 0,01-0,03 0,01-0,15 < 0,01 Figur 1 Magnetfelter (målt i µt) ved forskellige apparater (kilde WHO). Magnetfelter ved apparater kan have meget forskellig størrelse afhængig af apparatets type og konstruktion, men felterne aftager hurtigt med afstanden. Undertiden ses, at der er mindre felter ved nyere modeller af apparaterne end ved ældre. I Europa drives elsystemet ved en frekvens på 50 Hertz (Hz). Felterne har den samme frekvens og beskrives derfor ofte som "ekstremt lavfrekvente felter". De kan derfor ikke direkte sammenlignes med felter fra fx radio og tvtransmission eller mobiltelefonanlæg, der arbejder ved frekvenser på millioner eller milliarder Hz, eller med forskellige former for ioniserende stråling, som har endnu højere frekvenser. Figur 2 Frekvensen. Frekvens betyder antallet af svingninger pr. sekund og måles i Hz. Helt i bunden af spektret finder vi elforsyningens 50 Hz-felter. En af de faktorer, der afgør, om en bestemt form for strålingsbølger eller felter er skadelige, er energi-indholdet. Jo højere frekvens, des større kan energi-indholdet være. Bygninger, jord, bevoksning m.m. skærmer ikke i nævneværdig grad for magnetfelterne. Der er derfor både magnetfelter omkring luftledninger og jordkabler, men da lederne i kabelforbindelsen er anbragt anderledes i forhold til hinanden og i forhold til jordoverfladen end ledninger, som hænger på master, så vil udbredelsen af feltet også have en noget anderledes facon omkring jordkabler. Generelt set afhænger magnetfelternes størrelse af strømmen (belastningen), afstanden fra kilden og ledningens, kabelsystemets eller apparatets konstruktion. Nedenfor er vist et eksempel på magnetfeltet fra henholdsvis en 400 kv-luftledning og kabel. Magnetfelter, dok /07 v2 1

20 Beregningen for luftledningen er baseret på ét ledningssystem ophængt på en såkaldt Donaumast med nederste fasehøjde 15 m over jord. For kabelsystemet er anvendt ét kabelsystem i flad forlægning med en afstand mellem faserne på 50 cm og en nedgravningsdybde på 1 m. Magnetfeltet er beregnet i 1 meters højde over jord ved henholdsvis en "typisk" belastning på 425 ampere (ca. 330 MW) og en "høj belastning på 850 ampere (ca. 600 MW). Figur 3 Eksempel på magnetfelter ved luftledning og kabel. For yderligere information: Se fx WHO, Environmental Health Criteria, kap. 2 m Sources, Measurements and exposures. Magnetfelter, dok /07 v2 2

21 Magnetfelter og sundhedsrisici Generelt Siden 1970'erne er der forsket intenst i, om der kan være langsigtede virkninger af magnetfelter fra elforsyning og brug af elektricitet. Der har især været fokus på, om magnetfelterne kunne være årsag til kræft. Undersøgelserne har hverken kunnet endeligt påvise eller afvise, at felterne kan være årsag til sygdomme. WHO Verdenssundhedsorganisationen WHO afsluttede i juni 2007 sit store, internationale projekt om magnetfelter fra elforsyning (ekstremt lavfrekvente felter, Hertz (Hz)) og sundhedsrisici. WHO's vurderinger er samlet i publikationen Environmental Health Criteria (EHC) (5). Konklusionerne er opsummeret i et kort faktablad nr. 322 (4). Udarbejdelsen af EHC er den mest omfattende og autoritative vurdering af forskningsresultaterne, der er foretaget. Forsigtighedsprincippet De danske sundhedsmyndigheder vurderede i 1993, at der ikke var belæg for at fastsætte grænseværdier eller for at foretage noget i relation til eksisterende ledninger. I stedet beskrev man et forsigtighedsprincip om ikke at bygge nye ledninger tæt på bebyggelser og omvendt. Definitionen af "tæt på" beror på en konkret vurdering. WHO (2007) finder heller ikke, at der er videnskabeligt grundlag for grænseværdier for de relativt små felter fra elforsyningsanlæg, men mener, at en forsigtighedsstrategi er berettiget. Af hensyn til kendte akutte virkninger af elektriske og magnetiske felter anbefaler WHO, at man anvender International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP)'s vejledende grænseværdier. Samlet set vurderer WHO, at der ikke er kommet nye undersøgelser, som kan ændre ved vurderingen fra organisationens kræftforskningsinstitut International Agency for Research on Cancer IARC fra 2002 (12). IARC klassificerede magnetfelter fra elforsyning i kategorien "muligvis årsag til kræft" se (4) og (5) for kriterier). Klassificeringen er baseret på befolkningsstatistiske (epidemiologiske) undersøgelser, der har vist en øget hyppighed af leukæmi hos børn, der havde været udsat for lavfrekvente magnetiske felter i boligen på mere end 0,3 til 0,4 μt (mikrotesla) i gennemsnit. WHO vurderer imidlertid, at de epidemiologiske resultater svækkes af metodeproblemer. Der findes heller ingen kendte biofysiske mekanismer, der antyder, at magnetfelter er medvirkende til udvikling af kræft. Hvis der er sundhedsrisici ved at være udsat for magnetfelterne, må de derfor skyldes en endnu ukendt biologisk mekanisme. Desuden har dyreforsøg overvejende været negative. WHO konkluderer, at forskningsresultaterne for børneleukæmi derfor ikke er stærke nok til at sige, at der er en årsagssammenhæng. Der kan være andre årsager til resultaterne. Om andre sygdomme siger WHO, at der her er meget mindre, der kan pege i retning af en sammenhæng med magnetfelter. Desuden anbefaler WHO (4): - At myndigheder og elbranche følger og støtter forskning for at få afklaret den videnskabelige usikkerhed. - At medlemslandene sørger for en god kommunikation og dialog om risikovurdering, forskningsresultater m.v. mellem alle interessenter. - At man, når der bygges nye elforsyningsanlæg eller konstrueres nye apparater, undersøger mulighederne for at reducere felterne, hvis det kan gøres uden eller for få omkostninger. At indføre vilkårlige lave grænseværdier er ikke berettiget. (Se fx også (5), kap. 13 om Protective measures). Sundhedsstyrelsen, 2007 Ifølge den danske Sundhedsstyrelse kunne man i marts 2000 ikke endeligt sige, om der var nogen sammenhæng mellem bopæl tæt på højspændingsanlæg og forekomsten af kræft, specielt blodkræft (leukæmi) hos børn. Det er dog sådan, at børn, der udsættes for særligt høje 50 Hz magnetfelter (mere end 0,4 µt i gennemsnit over tid), synes at have forøget risiko for leukæmi. Magnetfelter og sundhedsrisici, dok /07 v2 1

22 Sundhedsstyrelsen har i juli 2007 gennemgået den seneste rapport fra WHO om elektromagnetiske lavfrekvente felter og sundhed, og konklusionerne ændrer ikke på den sundhedsfaglige vurdering af sammenhængen mellem denne type elektromagnetiske felter og helbredsrisiko. Sundhedsstyrelsen fastholder derfor de anbefalinger, der hidtil er offentliggjort af styrelsen: "Nye boliger og nye institutioner, hvor børn opholder sig, bør ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Begrebet "tæt på" kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering." Kendte akutte effekter af magnetfelter Man ved, at meget store magnetfelter (> ca µt) kan påvirke impulserne i vores centralnervesystem (1). Så store felter forekommer ikke omkring elforsyningsanlæg. Under en 400 kv-ledning vil felterne typisk være mindre end ca. 10 µt, og over et 400 kv-kabel vil de typisk være mindre end 30 µt. Grænseværdier af hensyn til kendte effekter EU Rådets Henstilling (2) om offentlighedens eksponering fra 1999 anvender 100 µt som referenceværdi (det niveau, hvor man bør undersøge, om de egentlige grænser overskrides), og et endnu ikke implementeret EU-direktiv vedtaget i 2004, (3) om eksponering på arbejdspladsen angiver 500 µt som den tilsvarende værdi for arbejdstagere. Disse grænseværdier bygger på ICNIRP's vejledende grænseværdier (1). Felter fra jævnstrømsanlæg Omkring jævnstrømsanlæg er der statiske magnetfelter (frekvens 0 Hz). WHO vurderer ikke (11), at der er helbredsrisici i forbindelse med statiske magnetfelter af den størrelse, der forekommer omkring elforsyningsanlæg. Der er dog ikke forsket nær så meget i statiske felter som i 50 Hz-felter. Anbefalet grænseværdi er 40 mt (millitesla) for offentligheden. Felterne kan lokalt forstyrre kompasser og andet, som er afhængig af Jordens magnetfelt. Den danske elbranches aktiviteter I 1988 nedsatte elbranchen et magnetfeltudvalg. Udvalget repræsenterer hele branchen med medlemmer fra såvel systemansvar som eltransmission, -produktion og -distribution samt en observatør fra Sikkerhedsstyrelsen. Formålet er at indsamle og kommunikere viden samt at tage initiativ til og støtte forskningsprojekter, som kan bidrage til en afklaring af spørgsmålet om magnetfelter og sundhedsrisiko. Udvalgets aktiviteter er i dag finansieret af Energinet.dk. Udvalget: - Udgiver et Nyhedsbrev (9) ca. to gange årligt eller efter behov. - Har udgivet et antal brochurer (8). - Støtter forskningsprojekter, herunder Kræftens Bekæmpelses undersøgelser af børnecancer og af sygdom og dødelighed blandt ansatte i elforsyningen samt WHO's store magnetfeltprojekt. - Følger i øvrigt forskningen nationalt og internationalt. Kilder: 1. ICNIRP, >EMF >Guidelines 2. EU-Rådets henstilling af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) 3. EU-Direktiv 2004/40/EF af 29. april WHO fact sheet 322 (2007), >Publications and Information Resources 5. WHO, Environmental Health Criteria nr. 238, 2007, >Publications and Information Resources 6. WHO Handbook: "Establishing a dialogue on risks from Electromagnetic fields", >Publications and Information Resources 7. COWI: Teknisk Baggrundsrapport, >Anlægsprojekter >Horns Rev 2 >Myndighedsbehandling 8. Om Magnetfelter 2002, 9. Magnetfeltudvalgets Nyhedsbreve, >The EMF Standards World Wide Database 11. WHO fact sheet 299 (2006), >Publications and Information Resources 12. IARC, Magnetfelter og sundhedsrisici, dok /07 v2 2

23 Sådan udføres et 400 kv-luftledningsanlæg Et 400 kv-luftledningsanlæg mellem to stationer består af fundamenter, master, strømførende ledninger og jordtråde. Der kan anvendes forskellige mastetyper, men på luftledningsstrækninger, hvor der skal hænge flere systemer, har Energinet.dk i de senere år ofte anvendt Donaumaster som illustreret nedenfor. Hvordan anlægges luftledningsanlægget? Anlægsarbejdet i forbindelse med luftledningsanlæg er i princippet opdelt i tre entrepriser: Fundamentstøbning, mastemontage og trådtrækning. Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige oplagringspladser og kørespor. Fundamentstøbning Selve mastearbejdet indledes med en undersøgelse af jordbunden ved hver enkelt mast for at fastlægge fundamenttype og størrelse. Figur 1 Donaumasten. 400 kv-luftledningerne hænger på 4 m lange isolatorkæder af hærdet glas. Afstanden fra ledningerne til jorden er mindst 8,3 m. Et luftledningssystem består af tre ledere en for hver fase der er opbygget af aluminium og stål. Over hvert system opsættes en jordtråd, som blandt andet skal beskytte systemet mod lynnedslag. I jordtråden er integreret et lyslederkabel, som anvendes til styring, overvågning og kommunikation. Masterne står på fundamenter af jernbeton. Afstanden mellem to Donaumaster er m ved maksimal mastehøjde. Der vil dog ofte opstå en vurdering af samspillet mellem mastehøjde og spændvidde. Disse vurderinger overvejes specielt ved krydsninger af vandløb, vådområder, eller andre sårbare arealer og landskabselementer. Mastefundament. Ved udgravning til mastefundamentet bliver muldjorden først fjernet og lagt i et særskilt depot. Derefter graves råjorden op og lægges i to depoter på hver side af udgravningen. Når udgravningen er afsluttet, kan fundamentet udføres, hvorefter den opgravede jord fyldes tilbage over fundamenterne, og muldjorden reguleres ud. Overskudsjord køres væk. I anlægsperioden er der behov for et areal på mellem og m 2, mens et færdigt mastefundament fylder et areal på m 2 alt afhængig af mastetype. Når arbejdet med fundamentet er afsluttet, påbegyndes montagen af masten. Masten samles på stedet, og isolatorkæder og de midlertidige hjul monteres på masten. Derefter rejses masterne med mobilkran. Hvor linjeføringen ændrer retningen knækker opstilles der særlige knækmaster, som er af kraftigere konstruktion end bæremaster. Sådan udføres et 400 kv-luftledningsanlæg, dok v2 1

24 Udtrækningen sker, uden at trådene rører jorden. Af sikkerhedsmæssige grunde opsættes dog midlertidig afdækning ved krydsning af veje, jernbaner, andre højspændingsledninger m.v. Rejsning af mast. Trådtrækning Ved trådtrækningen ophængningen af trådene i masterne etableres spil og kabeltromlepladser langs linjeføringen med ca. 6 km's afstand. Luftledningsanlægget i drift Luftledningsanlægget bliver tinglyst med et deklarationsbælte på mellem 42 m og 55 m på de berørte ejendomme. Deklarationsbæltet lægger begrænsninger på anvendelse af arealet. Det kan omfatte placering og højde af bygninger, beplantning m.m. Beplantninger under luftledninger må typisk ikke være højere end 3-4 m midt i spændet. Selve trådtrækningen sker i tre tempi. Fra tromlepladsen trækker en let traktor på larvebånd først en 10 mm forwire gennem de midlertidigt ophængte hjul under isolatorkæderne i masterne til spilpladsen længere fremme. Her kobles forwiren sammen med en 16 mm trækwire, som kraftigere spil haler tilbage gennem hjulene til tromlepladsen. Så forbindes trækwiren med lederen, hvorefter den egentlige trådtrækning kan starte fra tromleplads mod spillene. Fra en mandskabslift fastgøres lederne permanent til isolatorkæderne, og hjulene afmonteres. Udtrækning af forwiren vil resultere i et kørespor i linjeretningen, som af praktiske grunde ikke altid kan falde sammen med den kørevej, der er anvendt ved fundaments- og mastemontageentreprisen. Figur 2 Begrænsninger i deklarationsbæltet. Elforsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de opfylder bestemmelserne i stærkstrømsbekendtgørelsen. Der foretages vedligeholdelse af anlægget efter behov. Vedligehold kan bestå i beskæring af eventuel beplantning under luftledningerne. Hvert tredje år gennemgås de enkelte linjeføringer til fods. I den mellemliggende periode overvåges luftledningsnettet årligt fra helikopter, hvor sikkerhedsafstanden under lederne kontrolleres. Hvad sker der med luftledningsanlægget, når det ikke længere er i drift? Et luftledningsanlægs levetid er ca. 40 år, men der er, i modsætning til kabelanlæg, mulighed for at renovere luftledningsanlæg, hvorved levetiden i praksis er væsentlig længere for luftledninger. Trådtrækning. Sådan udføres et 400 kv-luftledningsanlæg, dok v2 2

25 Størstedelen af de materialer, som et luftledningsanlæg består af, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og ledninger afhændes som skrot for senere omsmeltning og genanvendelse. Beton fra mastefundamenter kan deponeres på lossepladser, men der findes også virksomheder, der knuser betonen for genanvendelse. I dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer, og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering. Sådan udføres et 400 kv-luftledningsanlæg, dok v2 3

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem

Læs mere

Kapitel 13. Magnetiske felter ved kabelanlæg

Kapitel 13. Magnetiske felter ved kabelanlæg Kapitel 13 Magnetiske felter ved kabelanlæg En vurdering af, hvor store magnetfelter der kan forventes ved nedgravede kabler, vil bygge på to forhold. Dels størrelsen af de strømme der løber i kablerne,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

Magnetfeltudvalget Magnetfelter og sundhedsrisici - en status, januar 2008

Magnetfeltudvalget Magnetfelter og sundhedsrisici - en status, januar 2008 Magnetfelter og sundhedsrisici - en status En række begivenheder i 2007 har gjort det naturligt for magnetfeltudvalget at gøre status over, hvad vi ved og hvordan vi vurderer situationen. Formålet med

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Præsentation af Landsforeningen : Landsforeningen blev dannet den 10. april 2007 Foreningen repræsenterer folket - og folket vil ikke have højspændingsmaster,

Læs mere

Elinfrastrukturredegørelsen

Elinfrastrukturredegørelsen Elinfrastrukturredegørelsen En teknisk redegørelse om principper for den fremtidige udbygning og kabellægning i det overordnede elnet i Danmark Offentliggørelse 3. april 2008 1 Hovedkonklusion Udbygningen

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Udbygning af eltransmissionsnettet

Udbygning af eltransmissionsnettet Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 187 Offentligt Udbygning af eltransmissionsnettet - og kabel/luftledningsproblematikken ved nye 400 kv transmissionsanlæg Energipolitisk udvalg den 12. april

Læs mere

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

OM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET

OM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET 1 2008 OM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET Hvad er magnetfelter? Hvor er der magnetfelter? Er der en sundhedsrisiko? Findes der grænseværdier? Hvad siger myndighederne? 2 Baggrund: Brochuren er udgivet

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Infrastrukturtilstrækkelighed 1. Formål Dette dokument er et baggrundsnotat til Energinet.dk s el-forsynings- Sikkerheds-Redegørelse

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Mere information Du kan få mere at vide om Skagerrak 4-forbindelsen ved at gå ind på vores hjemmeside

Læs mere

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler

Læs mere

OM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET

OM MAGNETFELTER MAGNETFELTUDVALGET 2012 OM MAGNETFELTER 2012 MAGNETFELTUDVALGET Hvad er magnetfelter? Hvor er der magnetfelter? Er der en sundhedsrisiko? Findes der grænseværdier? Hvad siger myndighederne? 1 Baggrund: 2 Brochuren er udgivet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Ejbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj

Ejbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj Ejbygård Vejleå Faktaoplysninger om demontering og støj 14-25113-1 /18. dec.. 2015 1 Sådan fjerner vi luftledninger Ved demontering af luftledningerne, slukkes der for luftledningsforbindelsen, og ledninger,

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

OM MAGNETFELTER. I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko.

OM MAGNETFELTER. I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko. OM MAGNETFELTER I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko. Læs om, hvad magnetfelter er, og få mere at vide om forskningens nyeste resultater.

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: SLS Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-697-4.0 24-01-2013 Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet Baggrund I november 2012 udarbejdede

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet.

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet. Norddjurs kommune Torvet 3 8500 Grenå Dato: 13. august 2010 J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Ulla Visby/hc-d Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Dagsorden Velkommen Hartvig Jensen, Endrup Lokalråd PoulJacob Vilhelmsen, Energinet.dk Rammer Hvem er Energinet.dk? COBRAcable projektet PoulJacob Vilhelmsen,

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger September 9 ISBN: 978-87-977-69-9 Indledning Måleenheden for magnetfelter er mikrotesla (µt). Der er foretaget beregninger for at demonstrere,

Læs mere

Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling.

Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. M a g n e t fel t e r o g h ø j s p æ n d i n g s a n l æ g Vejledning Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. 2013 Udarbejdet i et samarbejde mellem

Læs mere

Faktaoplysninger om stationerne. Bilstrup, Idomlund og Struer

Faktaoplysninger om stationerne. Bilstrup, Idomlund og Struer Faktaoplysninger om stationerne Bilstrup, Idomlund og Struer 1 Station Bilstrup Oversigtskort. Stationens placering. Foto. Kompenseringsspole Signatur: Rød Stationsområde Grøn Etablering af nyt felt Lilla

Læs mere

OFFENTLIG VERSION. Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området. Indholdsfortegnelse. 12. august 2013 JSA/DGR

OFFENTLIG VERSION. Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området. Indholdsfortegnelse. 12. august 2013 JSA/DGR OFFENTLIG VERSION Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området 12. august 2013 JSA/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger...

Læs mere

Business Case for opgradering af 400 kv-forbindelsen Kassø-Tjele

Business Case for opgradering af 400 kv-forbindelsen Kassø-Tjele Til Bestyrelsen Dette dokument er en tilrettet, offentlig udgave af dok. 2894/10 19. januar 2010 JKE-CHJ/DGR Business Case for opgradering af 400 kv-forbindelsen Kassø-Tjele Dok. 6431/10 (offentlig udgave

Læs mere

132-150 kv AC stationer

132-150 kv AC stationer 132-150 kv AC stationer Valg af stationskonfiguration EDS-50-03 design standard Document no. 13/90592-120 REVISION VIEW Document no.: Version Author Document status/change Reviewer Approver Date CRA, ASK,

Læs mere

Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg

Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg Teknisk forskrift TF 2.1.1 Appendiks 4 Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg 29. september 2008 OBG/ANL Dok. 174741/07, Sag 07/2151 1/24 1. Indledning... 3 2. Planlægning med

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar

Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar Horns Rev 3 projektet generelt Spørgsmål svar Hvad koster det? De ilandføringsinstallationer, som ENDK er ansvarlige for, er budgetteret til 1.534 mio. kr. i 2013-priser. Ilandføringsinstallationerne inkluderer

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget

Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 222 Offentligt Til Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget Besvarelse af spørgsmål vedrørende luftledninger og kabler i transmissionsnettet

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

VVM for ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele. Indkaldelse af ideer og forslag Juni 2009

VVM for ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele. Indkaldelse af ideer og forslag Juni 2009 VVM for ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele Indkaldelse af ideer og forslag Juni 2009 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land

Læs mere

Anmeldelse af VVM for forskønnelsesprojekt ved Årslev Engsø

Anmeldelse af VVM for forskønnelsesprojekt ved Årslev Engsø Til. Århus Kommune - post@aarhus.dk Kopi til: Miljøcenter Århus - Sune Ribergaard Henriksen, surhe@aar.mim.dk Århus Kommune - Henning Hermansen, he@aarhus.dk Århus Kommune - Ole Skou Rasmussen, osr@aarhus.dk

Læs mere

Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet?

Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet? Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet? Vindmølleindustrien 23 maj 2007 Peter Jørgensen Planlægningsdirektør Energinetdk s rolle Hvad betyder + 3000 MW

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Jylland-Fyn Kabel. - anlægsarbejdet

Jylland-Fyn Kabel. - anlægsarbejdet Jylland-Fyn Kabel - anlægsarbejdet 1 Eksempel på arbejdsbælte under anlægsarbejdet. Arbejdsbæltet ved kabellægning i Jylland Fyn kabel projektet er som udgangspunkt 15 meter. Eksempel på tværsnit gennem

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf

Mere information. Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 E-mail: info@energinet.dk www.energinet.dk Mere information Du kan få mere at vide om COBRAcable ved at gå ind på vores hjemmeside www.energinet.dk

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger. udgave. Oktober 1 ISBN: 978-87-977-75- I denne udgave er tilføjet et appendix (s. ff), således, at kataloget også omfatter de mastetyper og

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

MAGNETFELTUDVALGET. Et nyt magnetfeltudvalg. Nyhedsbrev, juni 2015. Formanden har ordet: Udvalg med lang historie. Strategi for fremtiden

MAGNETFELTUDVALGET. Et nyt magnetfeltudvalg. Nyhedsbrev, juni 2015. Formanden har ordet: Udvalg med lang historie. Strategi for fremtiden ?! MAGNETFELTUDVALGET Formanden har ordet: Et nyt magnetfeltudvalg I løbet af det seneste år har magnetfeltudvalget taget afsked med de sidste medlemmer fra den gamle garde: John Erik Petterson, Henrik

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Kabelhandlingsplan 2013. Uddrag fra Netudviklingsplan 2013 vedrørende 132/150 kv-kabellægningen

Kabelhandlingsplan 2013. Uddrag fra Netudviklingsplan 2013 vedrørende 132/150 kv-kabellægningen Kabelhandlingsplan 2013 Uddrag fra Netudviklingsplan 2013 vedrørende 132/150 kv-kabellægningen Kabelhandlingsplan 2013 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia

Læs mere

Anlægsrapport 2011/12

Anlægsrapport 2011/12 Anlægsrapport 2011/12 For el- og gastransmission i Danmark Rammer og perspektiver for udvikling af el- og gastransmission Energinet.dk Anlægsrapport 2011/12 for el- og gastransmission i Danmark Rammer

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt.

Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt. Kassø-Tjele: Fakta og baggrund 2. offentlighedsfase: 24. marts 2010-31. maj 2010. Den nye Kassø-Tjele ledning skal løbe parallelt med den gamle, 40 meter forskudt. Den gamle 172 km lange ledning bliver

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Notat 12. december 2014 J.nr. 2014/

Notat 12. december 2014 J.nr. 2014/ Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 105 Offentligt Notat 12. december 2014 J.nr. 2014/2049-0001 Side 1/6 Indstilling om tilladelse til etablering af ilandføringsanlæg for havmølleparken

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 0 Endelig udgave 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TK NAME REV. DECRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 13/96336-14

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Netudviklingsplan 2013

Netudviklingsplan 2013 Netudviklingsplan 2013 Netudviklingsplan 2013 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades på: www.energinet.dk maj 2013

Læs mere

Magnetfelter og højspændingsanlæg. Borgerhenvendelser. Anbefalinger om praksis og dialog. Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg.

Magnetfelter og højspændingsanlæg. Borgerhenvendelser. Anbefalinger om praksis og dialog. Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg. Magnetfelter og højspændingsanlæg Borgerhenvendelser Anbefalinger om praksis og dialog?????? 2009 Udarbejdet af Elbranchens Magnetfeltudvalg. 1 Indhold 1. Introduktion...3 2. Hvorfor spørgsmål...4 3. Om

Læs mere

Indsigelse mod udbygning og sanering af højspændingsforbindelsen Kassø- Tjele.

Indsigelse mod udbygning og sanering af højspændingsforbindelsen Kassø- Tjele. Til Miljøcenter Odense C.F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ post@ode.mim.dk 29.05.2010 Indsigelse mod udbygning og sanering af højspændingsforbindelsen Kassø- Tjele. Foreningen: Bevægelsen for miljøvenlig

Læs mere

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Konference om Intelligent Energi VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Peter Jørgensen Udviklingsdirektør, Energinet.dk 1

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Anlægsplan 2006. for eltransmission i Danmark

Anlægsplan 2006. for eltransmission i Danmark Anlægsplan 2006 for eltransmission i Danmark Anlægsplan 2006 for eltransmission i Danmark 1 Anlægsplan 2006 for eltransmission i Danmark Den 8. december 2005 Dok. nr.: 236076 Reference: SRO Energinet.dk

Læs mere

400 kilovolt søkablerne til Mariager fjordkrydsningen er opbygget af følgende:

400 kilovolt søkablerne til Mariager fjordkrydsningen er opbygget af følgende: 1. Kabel- og anlægsdata 1.1 400 kilovolt kabeldata 400 kilovolt landkablerne er opbygget af følgende: Faktaboks med følgende oplysninger: 1. Vandtæt komprimeret aluminiumsleder med et tværsnitsareal på

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Forord. Publikationen indeholder en temaartikel, der beskriver den nye CO 2 -kvoteregulering.

Forord. Publikationen indeholder en temaartikel, der beskriver den nye CO 2 -kvoteregulering. Forord Dansk Elforsyning Statistik 2003 har til formål at bringe indbyrdes sammenlignelige opgørelser, som kan belyse den seneste udvikling i dansk elforsyning. Publikationen tager udgangspunkt i den nye

Læs mere

Elementer i en infrastrukturhandlingsplan 2010 (baggrundsnotat)

Elementer i en infrastrukturhandlingsplan 2010 (baggrundsnotat) Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Dato: 21. april 2005 Elementer i en infrastrukturhandlingsplan 2010 (baggrundsnotat) Eltra og Elkraft Systems Bidrag til den nationale

Læs mere

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system Jesper R. Kristoffersen Civilingeniør EE A/S Vindkraft Automation & Overvågningssystemer Offshore Seminar

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. VVM-redegørelse vedrørende Anholt Havmøllepark

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. VVM-redegørelse vedrørende Anholt Havmøllepark Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Dato: Helle Carlsen - DAHL J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og har

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne og principper for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen

Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne og principper for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne og principper for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Retningslinjer for kabellægning

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere