Landsformandens. beretning SIND. Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery

Transkript

1 Landsformandens SIND beretning Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery

2 BERETNINGEN Landsformandens beretning Landsmødeperioden har været præget af store udfordringer og meget arbejde både internt og eksternt. Ikke mindst har arbejdet med SIND 2012 fyldt og betydet meget i den sidste del af landsmødeperioden. AF Knud Kristensen, Landsformand Denne beretning dækker perioden fra landsmødet i september 2010 til og med juni I lighed med beretningen for er hovedvægten lagt på det indholdsmæssige/politiske. I bilag I findes den såkaldte tekniske beretning og i bilag II er der en status på handleplanerne for landsmødeperioden. Der henvises i øvrigt til SIND-bladet nr. 3, juni 2011 og nr. 2, april 2012 hvor årsberetninger for årene 2010 og 2011 er omtalt. Beretningen findes i en trykt version i landsmødemapperne. Herudover kan beretningen hentes som pdf-dokument på hjemmesiden under menupunktet Om SIND > Referater. Har du en smart-phone, kan pdf-filen findes ved at scanne QR-koden på den trykte beretnings forside. 50 års jubilæum Det er så længe siden, at det næsten er glemt, men vi startede beretningsperioden med at fejre landsforeningens 50 års jubilæum. Faktisk tyvstartede vi ved at fejre os selv ved landsmødet i Vi markerede bl.a. jubilæet ved at trykke 16 sider om vores historie i SIND-bladet nr. 5, oktober Herudover holdt vi en jubilæumsreception for vores samarbejdspartnere og venner den 22. november Foruden disse landsdækkende markeringer, blev der flere steder rundt omkring i landet afholdt arrangementer for at markere jubilæet. I forbindelse med jubilæet blev der produceret en DVD, hvor Poul Nyrup Rasmussen, Diana Benneweis, Niels Olsen og Jens Arentzen udtaler sig om deres erfaringer og oplevelser i forbindelse med psykisk sårbarhed og SIND. Vi fik desuden kunstneren Leif Sylvester til at lave en jubilæumsplakat, og der blev fremstillet et smykke et sølvhjerte af metaldesigner Per Sommer. Plakat og sølvhjerte kan stadig købes. Endelig fik SIND sin egen sang og melodi Det åbne hjerte skrevet af Birthe Wittendorff og Sven Erik Jensen. Synlighed/presse SIND er på godt og ondt afhængig af pressen. Uden pressen får vi ikke vores synspunkter udbredt i den brede offentlighed. Pressen er en af vores meget vigtige eksterne samarbejdspartnere. Gennem årene har det været et udtalt ønske fra baglandet, at SIND blev mere synlig i medierne. Det har også været et ønske, at vi ikke kun er i medierne, når psykisk syge begår kriminalitet. I forrige landsmødeperiode igangsatte vi en satsning på dette område. Bl. a. ændrede vi stillingen som redaktør af SIND-bladet til en stilling som kommunikationschef. Som et startskud for denne landsmødeperiode, fik vi på selve dagen for starten på landsmødet i 2010 plads i morgenradioavisen med en historie om vores rådgivning. I hele landsmødeperioden har vi fået en massiv dækning i medierne. Både i lokale medier, hvor aktive i kredse og lokalforeninger får spalte- og æterplads, og i de landsdækkende medier. Vi bliver stadig kontaktet, når psykisk syge giver anledning til kedelige overskrifter, men vi er oftere og oftere i medierne med vores politiske og faglige synspunkter og krav. Uden at have statistisk belæg for det, tør jeg godt påstå, at vi ikke i mange år, har været mere synlige i medierne end nu. Vi er den mest citerede psykiatriforening pt., og vores medieoptræden har været med til at styrke respekten for SIND og vores arbejde. Personligt har jeg investeret mange ressourcer i dette arbejde. Se også nedenfor under overskriften Informationsarbejde i øvrigt. Planerne for landsmødeperioden På landsmødet i 2010 blev det foreslået, at vi skulle arbejde med otte handleplaner (mod hele 28 i den forudgående landsmødeperiode). Det blev samtidig foreslået, at der skulle nedsættes et handleplansudvalg, der fik ansvaret for at arbejde med handleplanerne i landsmødeperioden. I landsmødeperioden har handleplanerne været drøftet en af gangen på HB-møderne, og de har efterfølgende været sendt ud til kredsene til høring. I forbindelse med HB s behandling af handleplanerne, har vi i flere tilfælde inviteret eksterne gæster, der har kunnet perspektivere de emner, som vi har arbejdet med. Inddragelsen af HB i arbejdet med handleplanerne har været en stor succes, og handleplansudvalgets arbejde har kunnet begrænses til at være tovholder på planerne. Kredsenes involvering har varieret. Nogle emner har givet anledning til mange tilbagemeldinger, mens andre emner ikke har givet anledning til ret mange reaktioner. Min vurdering er, at inddragelsen af HB og kredsene har været en gevinst for arbejdet med planerne for landsmødeperioden. I Bilag II er der en status på handleplanerne. For den kommende landsmødeperiode er der stillet forslag om, at der arbejdes med fire handleplaner. Begrundelsen for at foreslå en yderligere reduktion af antallet af handleplaner er, at vi forventer, at der i landsmødeperioden skal 2 Landsformandens beretning

3 BERETNINGEN Landsmødeperioden startede med SINDs 50 års jubilæum investeres kræfter og tid på at implementere den nye struktur. Hertil kommer, at arbejdet med nogle af de gamle handleplaner fortsætter ind i den kommende landsmødeperiode. SIND 2012 SINDs decentrale struktur er stadig bygget op omkring kredsforeninger, der stort set svarer til de gamle amter, der blev nedlagt i Vi har ikke fået etableret et formaliseret organisatorisk niveau, der matcher regionerne (bortset fra Nordjylland, hvor regionen stort set svarer til det gamle amt). På landsmødet i 2008 blev det som handleplan vedtaget, at vi skulle anmode et eksternt konsulentfirma om at gennemgå Landsforeningen SINDs struktur, beslutningsveje og arbejdsform, og stille forslag om muligheder for en styrkelse af foreningen og dens arbejde. På landsmødet i 2010 indgik det i min beretning, at vi havde anmodet en konsulent om at foretage en sådan gennemgang, og et forslag til projektets gennemførelse blev godkendt af HB i august Det besluttede projekt er nu gennemført, og resultatet foreligger som et forslag til nye vedtægter for SIND. SIND 2012 har været gennemført som et projekt, der i høj grad har involveret medlemmerne. Der har været gennemført fremtidsværksteder rundt om i landet, og såvel ansatte som frivillige har været inddraget. Det foreliggende forslag til vedtægtsændringer er medlemmernes forslag. Enkelte har givet udtryk for, at det er gået for hurtigt, og at vi bør udskyde beslutningen. Dette er jeg ikke enig i. Uanset hvad man mener om resultatet, synes jeg, at vi kan være tilfredse med processen. Det har været en meget grundig og demokratisk proces. Debat om overmedicinering på psykiatriske centre i Region Hovedstaden. DR 2 Deadline den 23. juni 2012 Foreningens ledelse Landsforeningen ledes af en hovedbestyrelse, der konstituerer sig med et forretningsudvalg bestående af syv medlemmer. Landsforeningens daglige ledelse varetages af forretningsudvalget, bistået af landssekretariatet. Hovedbestyrelsen afholder fire møder om året. Forretningsudvalget afholder som regel seks møder om året. På hjemmesiden kan man under menupunktet Om SIND > Referater finde referaterne fra såvel FU- som HB-møderne. Kredsene varetager og udøver landsforeningens interesser i kredsens område i samarbejde med hovedbestyrelsen. Inden for kredsens område kan der etableres lokalforeninger til varetagelse af lokale formål. I juni 2012 er der 17 kredse (16 geografisk afgrænsede kredse samt den landsdækkende kreds SIND Ungdom) og 30 lokalforeninger. Ifølge vedtægterne skal der være et bruger- og et pårørendeudvalg. Hovedbestyrelsen kan herudover nedsætte og opløse udvalg efter behov. Bruger- og pårørendeudvalgene har begge ét medlem fra hver af kredsene (hver kreds har ret til at sende et medlem til hvert af udvalgene). De øvrige udvalg har et antal medlemmer fastsat af Hovedbestyrelsen. Foruden de nævnte bruger- og pårørendeudvalg, har der i landsmødeperioden været nedsat følgende udvalg: Politisk Udvalg, PR-udvalget, Aktivitets- og Kursusudvalget, Handleplansudvalget, Organisationsudvalget og Fundraisingudvalget. I denne landsmødeperiode har vi udpeget et forretningsudvalgsmedlem som formand for udvalgene (minus bruger- og pårørendeudvalget, hvor der har været udpeget et forretningsudvalgsmedlem, der har deltaget i udvalgenes møder). På denne måde har vi sikret en koordinering af arbejdet mellem FU og udvalgene samt udvalgene imellem. Det er min vurdering, at denne ordning, har fungeret hensigtsmæssigt. I bilag I Teknisk beretning er udvalgenes beretninger medtaget. Brugerudvalget har i landsmødeperioden stillet spørgsmål ved brugerudvalgets berettigelse og værdi. Brugerudvalget har bl.a. stillet spørgsmålet til Hovedbestyrelsen: Hvad vil HB med brugerudvalget? Hovedbestyrelsen har tilkendegivet, at der også fremover skal være et bruger- og et pårørendeudvalg. Hvis de foreslåede vedtægtsændringer vedtages, vil de to udvalg blive nedsat på samme måde som du øvrige udvalg, og de vil få som opgave, at fremkomme med forslag til hvad udvalgene fremadrettet skal beskæftige sig med, og hvordan de skal være organiseret. Som allerede nævnt, har HB i landsmødeperioden drøftet de vedtagne handleplaner på skift. Ofte har vi i forbindelse med drøftelserne inviteret gæster udefra. Dette har givet drøftelserne i HB et løft, og flere har givet udtryk for tilfredshed med denne nyskabelse. Landsformandens beretning

4 BERETNINGEN SIND-bladet er fortsat et vigtigt redskab i kommunikationen med medlemmerne og andre interessenter en anden nyskabelse i HB er dagsordenspunktet Orientering fra formandskabet. Herunder fremlægger formandskabet aktuelle emner og problemstillinger til orientering og debat. under dagsordenspunktet redegøres ligeledes for vores omtale i medierne. Også denne nyskabelse har givet HB-møderne mere liv, og har bidraget til politikudviklingen i landsforeningen. Forretningsudvalget består som nævnt af syv medlemmer. Der har i landsmødeperioden ikke været udskiftninger i forretningsudvalget, men et medlem har været sygemeldt i en længere periode. Forretningsudvalget har fungeret særdeles godt i perioden. en række sager har været afgjort elektronisk (via s). en bestemmelse herom blev indsat i forretningsordenen for forretningsudvalget ved revisionen i SIND Ungdom SIND ungdom blev etableret som et projekt umiddelbart før landsmødet i På landsmødet i 2010 blev SIND ungdom vedtægtsbestemt som en landsdækkende (geografiløs) kreds. I en af handleplanerne for landsmødeperioden (handleplan 2) blev det fastslået, at vi skulle arbejde for at gøre SIND ungdom landsdækkende. SIND ungdom har i skrivende stund ca. 200 medlemmer. SIND ungdom har i landsmødeperioden etableret klub i egne lokaler i København. Aktiviteterne har i landsmødeperioden været koncentreret om aktiviteterne/lokalerne i København, men der har i perioden været kontakt til spirende ungdomsmiljøer i Aalborg, Aarhus, Odense og esbjerg. Lasse Rosenkjær Andersen fra SIND Ungdom taler på Speakers Corner under Folkemødet på Bornholm 2012 I april 2012 har SIND ungdom modtaget en satspuljebevilling på kr. 5,9 millioner til udbredelse af SIND ungdom på landsplan. SIND-bladet I sidste landsmødeperiode undergik SINDbladet flere forandringer. I denne landsmødeperiode har bladet været inde i en konsolideringsfase. Vi oplever i stigende grad, at der henvises til bladet, og vi bliver oftere og oftere citeret. SIND-bladet er fortsat et vigtigt redskab i kommunikationen med medlemmerne og andre interessenter. Der bruges fortsat mange ressourcer på at fremstille og udgive SIND-bladet. I landsmødeperioden har vi heldigvis fået god hjælp fra frivillige og praktikanter. Hjemmeside, Facebook m.m. I sidste landsmødeperiode lykkedes det os at få gennemført en længe ventet og ønsket modernisering af hjemmesidens udseende. I denne periode har det været målet, at vi ville tage fat på opdatering af indholdet og strukturen (bl.a. så det bliver lettere at finde rundt). Vi har i landsmødeperioden haft stor succes med at bruge Facebook. Landsforeningen, SIND ungdom, SIND Bornholm m.fl. har egen tilstedeværelse på Facebook. Landsforeningen har i skrivende stund knap 3.500, der følger os på Facebook. en række SIND-medlemmer har egen profil på Facebook, og på den måde er vi meget synlige på dette sociale medie. I landsmødeperioden har vi igangsat et forsøg med at bruge det professionelle sociale medie LinkedIn. Vi har oprettet SIND på LinkedIn og har opfordret frivillige og ansatte i SIND til at bruge dette medie også. endnu er det overvejende Facebook, der bruges. Selvom arbejdet med modernisering af hjemmesiden kun skrider langsom frem, er der sket forbedringer i landsmødeperioden. I bilag I Pr-udvalgets beretning, kan man læse mere om ændringerne. Som noget nyt har vi etableret et område politik hvor vi orienterer om aktiviteter med politisk relevans. Fx vores deltagelse i regeringens psykiatriudvalg. en aktivitetskalender er etableret, og vil løbende blive udviklet. Informationsarbejde i øvrigt I sidste landsmødeperiode fik vi redesignet vores logo, og vi fik udviklet et nyt layout til vores foldere, brochurer m.m. I denne landsmødeperiode er vores nye layout efterhånden blevet implementeret i hele vores palette af informationsmateriale. I landsmødeperioden har vi arbejdet med at revitalisere SIND-informatørerne. Navnet er ændret til SINDs foredragsholdere, og der er udarbejdet en ny folder Bestil eller bliv Foredragsholder. Arbejdet fortsætter med fokus på rekruttering af flere foredragsholdere. I 2011 blev der afholdt folkemøde i Allinge på Bornholm (et koncept kendt fra Almedalen, Gotland i Sverige). Lars Christensen 4 Landsformandens beretning

5 BERETNINGEN Også i denne lands- mødeperiode har SIND fortsat sit engagement i og samarbejde med DH fra SIND Bornholm holdt oplæg, og han opfordrede efterfølgende SIND til at satse på en mere tydelig repræsentation i I 2012 var SIND repræsenteret på folkemødet, hvor vi havde eget telt, havde egne arrangementer, og deltog i en række fælles arrangementer med andre foreninger. Program og referat kan læses i SIND-bladet nr. 3 og 4 i I bilag I PR-udvalgets beretning, kan man læse mere om informationsarbejdet. Protektor, ambassadører og støtter SIND har den store glæde, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for landsforeningen. Også i denne landsmødeperiode har vi rundt om i landet haft besøg af vores to ambassadører Diana Benneweis og Poul Nyrup Rasmussen. Samarbejdet med vores ambassadører er særdeles værdifuldt, og de skal have en stor tak for indsatsen. Samarbejde med andre Også i denne landsmødeperiode har SIND samarbejdet med en lang række foreninger herhjemme og internationalt. Samarbejdet med de øvrige psykiatriforeninger foregår lokalt, regionalt og på landsplan. Bl.a. deltager vi i Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden og i DE9 Foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Siden 2009 har vi være med i Det Sociale Netværk af 2009, der med Poul Nyrup Rasmussen for bordenden samler en lang række landsforeninger på vores område. Det Sociale Netværk afholder hvert år psykiatritopmøde på Frederiksberg Gymnasium. Netværket koordinerer også vores del- tagelse i den landsdækkende afstigmatiseringskampagne EN AF OS. Der har i landsmødeperioden været gjort forsøg på at udvikle samarbejdet i Det Sociale Netværk i retning af en paraplyorganisation for psykiatriforeningerne. Dette møder modstand hos nogle af foreningerne, og muligheden anses pt. ikke for værende reel. Der kunne fx ikke opnås enighed om at søge en samlet fælles repræsentation i regeringens psykiatriudvalg. I landsmødeperioden har vi indgået en samarbejdsaftale med idrætsorganisationerne DGI og DAI. Med aftalen har vi etableret et fælles ideforum, hvor målet er at skabe mere viden, flere initiativer og bedre tilbud i idrættens verden til gavn for psykisk sårbare og for pårørende. Vi har ligeledes indledt er uformelt samarbejde med FOA, Dansk Politiforbund og KAB, hvor vi bl.a. sætter fokus på psykisk syge, der bor i egen bolig uden at få den fornødne hjælp og støtte. Samarbejdet har bl.a. resulteret i en fælles kronik i Politiken om de usynlige psykisk syge. FOA, SIND og Boligselskabernes Landsforening afholdt et fælles debatarrange- ment om emnet på Landsmødet på Bornholm i DH Også i denne landsmødeperiode har SIND fortsat sit engagement i og samarbejde med DH. SIND er rundt om i landet involveret i DH s lokale arbejde, og mange steder stiller vi medlemmer til de kommunale handicapråd. Gennem DH indstiller SIND kandidater til de lokale psykiatriske patientklagenævn, og vi afholder i samarbejde med DH kurser for medlemmer af patientklagenævnene. Gennem DH har vi endvidere udpeget medlemmer til landsdækkende klage-/ankenævn. I landsmødeperioden har vi i samarbejde med DH endvidere udvidet vores samarbejde med de øvrige handicaporganisationer på det handicappolitiske område. Vi har bl.a. deltaget i flere aktiviteter, der har haft til formål at protestere imod de planlagte forringelser på førtidspensions- og fleksjobområdet. SIND-informatørerne har skiftet navn til SINDs Foredragsholdere Vores pjecer har fået nyt design (til højre) Landsformandens beretning

6 BERETNINGEN Efter valget kunne vi konstatere, at psykiatrien var nævnt i regeringsgrundlaget SIND internationalt Også i denne landsmødeperiode, har vi deltaget i det internationale arbejde i Mental Health Europe og EUFAMI. Vi har deltaget i Mental Health Europes konference i Bruxelles i maj 2011 og i EUFAMI s konference i Basel i september De planlagte konferencer i 2012 har desværre haft indhold, som vi ikke har fundet relevante for vores arbejde. Derfor har vi ikke deltaget i disse. Gennem hele landsmødeperioden har vi fortsat vores mere end tiårige samarbejde med Mental Health Uganda. Vores danske styregruppe har ydet en stor indsats, og SINDs støtte er værdsat særdeles højt i Uganda. Projektet har ved flere lejligheder været omtalt i SIND-bladet, og projektet har fået sin egen hjemmeside ( Politisk Det politiske arbejde har også i denne landsmødeperiode fyldt meget. I hele landsmødeperioden har vi forsøgt at sætte fokus på det faktum, at bevillinger- ne til psykiatrien slet ikke har fulgt med udviklingen i antallet af patienter. I forbindelse med folketingsvalget i 2011 besluttede vi os for, at vi ville gøre en særlig indsats for at få sat psykiatrien på dagsordenen i valgkampen. Med inspiration i den folder, som vi lavede op til valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd i 2009 udarbejdede vi et inspirationshæfte og en uddelingsfolder, til brug i valgkampen. Det lykkedes over forventning, og psykiatrien kom til at fylde rigtigt meget i valgkampen. De fleste partier havde psykiatrien med i deres valgoplæg, og højdepunktet var, da S og SF i deres fælles udspil Fair Forandring lovede regionspsykiatrien en ekstra årlig bevilling på to mia. kr. Et andet højdepunkt var, at jeg blev inviteret med i studiet i en partilederrunde i TV i valgkampens slutfase. Ved denne lejlighed lovede alle de deltagende partiledere, at psykiatrien skulle ligestilles med det øvrige sundhedsvæsen, og at der skulle tilføres flere ressourcer. Efter valget kunne vi med stor tilfredshed konstatere, at psykiatrien blev omtalt i regeringsgrundlaget. Også her blev der lovet ligestilling med somatikken, og det blev varslet, at der skulle nedsættes et udvalg, der skulle komme med et bud på fremtidens psykiatri. Imidlertid viste det sig, da finansloven blev fremlagt, at de gyldne løfter fordampede som vand under ørkensolen. Siden har det været en kamp op ad bakke for at sikre, at valgløfterne bliver indfriet. Der begynder så småt at ske noget. Således var der i forbindelse med regeringens aftale med Danske Regioner i 2012 et løft på kr. 200 mio. årligt til psykiatrien og disse penge kom for første gang ikke fra satspuljen, men fra den rigtige finanslov. Til vores store tilfredshed blev vi tillige inviteret med i regeringens psykiatriudvalg, der har påbegyndt arbejdet i juni Der er naturligvis lang vej igen, men rejsen er begyndt. Vi har også fået opfyldt vores ønske om pakkeforløb i psykiatrien (som vi har kendt det fra fx hjerte- og kræftbehandlingen). Pakkeforløb sikrer en ensartet behandling, så man ikke behandles dårligere i Nordjylland end i København eller omvendt. Endelig presser Sundhedsstyrelsen nu på, for at få kommunerne til at igangsætte arbejdet med at forebygge psykisk sygdom. De har bl.a. offentliggjort en forebyggelsespakke om mental sundhed. Til gengæld må vi konstatere, at vi har tabt kampen for at forhindre en reform af førtidspensions- og fleksjobsordningerne. Reformen indeholder gode elementer, men desværre skal forbedringerne finansieres af de svageste selv. De der før ville have fået førtidspensikon vil blive henvist til at leve af en lavere overførselsindkomst i årevis, mens man forsøger at behandle deres sygdom. Deus har i syv år været involveret i Kabales lokalafdeling af Mental Health Uganda (MHU) 6 Landsformandens beretning

7 BERETNINGEN Sundhedsstyrelsen forsøger med denne forebyggelsespakke, at få kommunerne til at sætte gang i arbejdet med at forebygge psykisk sygdom Samtidig vil det formentlig blive noget nær umuligt at få førtidspension før man er fyldt fyrre år. endelig har vi ingen grund til at tro på, at der er arbejdspladser til de unge psykisk syge, der visiteres til et fleksjob med få timers ugentlig arbejdstid. Det rummelige arbejdsmarked findes ganske enkelt ikke. Vi følger implementeringen af reformen. Oveni har vi fået en skattereform, der reducerer reguleringen af overførselsindkomsterne, så de af vores medlemmer, der er på førtidspension (eller en anden overførselsindkomst) fremover får færre penge, end de ellers ville have fået. Med skattereformen og reformen af førtidspension og fleksjob har man taget 4,9 mia. kr. fra mennesker på overførselsindkomst for bl.a. at finansiere skattelettelser. Jeg tror, at vi er mange, der har svært ved at se det socialt retfærdige i disse reformer. Høringssvar der tidligere har fyldt rigtigt meget i vores politiske arbejde har fyldt mindre i denne landsmødeperiode. Dels har lovmøllen kørt langsommere på grund af folketingsvalget, dels har vi været nødt til at nedprioritere arbejdet for at frigive ressourcer til det øvrige politiske arbejde. Vi har i vidt omfang kunnet læne os op ad de udmærkede høringssvar som DH har udarbejdet. Vi har endelig fået hjælp fra frivillige med juridisk indsigt, der har kunnet bistå os i arbejdet med høringssvar. Vi har i landsmødeperioden brugt mange ressourcer på at varetage kontakt med de politiske partier og folketingsgrupperne. Vi har en konstruktiv dialog med samtlige psykiatriordførere. Senest så vi, at samtlige partier (undtagen C og LA) deltog i vores politiker-møde på Bornholm under Folkemødet. Samtidig var endnu flere politikere aktivt involveret i vores cykelkonkurrence tramp for SIND på Bornholm. I SIND-bladet har vi både i 2011 og i 2012 bedt politikerne om at svare på spørgsmål. Vi har bragt disse spørgsmål og svar i nr og nr regionalt og lokalt har SIND i landsmødeperioden været involveret i dialogfora og forskellige samarbejdsfora (som fx handicapråd og lignende). Det er min opfattelse, at respekten for SIND er vokset i løbet af landsmødeperioden. Selvom vi som det fremgår ikke får opfyldt alle vores politiske ønsker, så er der respekt for vores synspunkter, og der bliver lyttet. Fremover handler det naturligvis om at blive endnu bedre til at veksle vores goodwill til reel indflydelse. Kredse og lokalforeninger Landsforeningen har i hele landsmødeperioden haft 17 kredse (inkl. SIND ungdom), og der er i juni lokalforeninger. Også i denne landsmødeperiode har kredse og lokalforeninger givet udtryk for, at det til tider kan være en udfordring at rekruttere frivillige til at sidde i bestyrelser og lignende. Også i denne landsmødeperiode, har vi oplevet lokalforeninger, der har måttet lukke og slukke. Heldigvis har vi også set at der er kommet nye lokalforeninger til (igen). Hvor det kan være vanskeligt at rekruttere frivillige til bestyrelsesarbejde og lignende, har det været lettere at rekruttere frivillige til vores mange aktiviteter rundt om i landet. en gennemlæsning af SIND-bladets lokalstof vidner om et meget højt aktivitetsniveau rundt omkring i landet. I forbindelse med SIND 2012, har det været et omdrejningspunkt, at vi skulle skabe bedre vilkår for vores mange frivillige, og give dem indflydelse på landsforeningens ledelse. I vedtægtsændringsforslaget, er der lagt op til, at der skal vælges to hovedbestyrelsesmedlemmer blandt de frivillige i SINDaktiviteterne. Alle folketingets partier (undtagen C og LA) deltog i SINDs politikerdebat under Folkemødet på Bornholm i 2012 Landsformandens beretning

8 BERETNINGEN Resultatet er, at man nu på kan få telefonisk rådgivning kl på alle hverdage og på søndage Der lægges endvidere op til, at der skal arrangeres medlemsaktiviteter, der ikke kun er for tillidsfolk, men også for frivillige. Aktivitets- og Kursusudvalget har i landsmødeperioden bl.a. gennemført en medlemskonference om FN s handicapkonvention. Arrangementet var en stor succes, og er model for de medlemsarrangementer, der er nævnt i det foreslåede vedtægtsændringsforslag. For medlemmerne Også i denne landsmødeperiode har vi stillet en lang række tilbud til rådighed for medlemmer og andre. Vi har en række SINDaktiviteter i form af væresteder, klubber, huse, lilleskoler m.m. Hertil kommer de mange arrangementer som kredse og lokalforeninger afholder året rundt. I 13 kommuner tilbyder vi gennem SIND-nettet besøgsvenner til sindslidende. I landsmødeperioden har vi prioriteret at synliggøre disse mange aktiviteter. Vi har fx prioriteret at omtale flere aktiviteter i bladet, (selvom det kun er en meget lille del af aktiviteterne, der har kunne blive plads til). Også på hjemmesiden har vi forsøgt at få synliggjort aktiviteterne. I landsmødeperioden har vi fået vores mange telefonrådgivninger koblet sammen og koordineret åbningstiderne. Resultatet er, at man nu på kan få telefonisk rådgivning kl på alle hverdage og på søndage. Implementeringen af den landsdækkende telefonrådgivning har været koordineret af en styregruppe, og de deltagende rådgivninger har ydet en stor ekstraindsats for at få det hele til at hænge sammen. Landsforeningen har ydet et bidrag til ansættelse af en deltidsmedarbejder, der var nødvendig for at få kabalen til at gå op. De deltagende telefonrådgivninger bemandes af ansatte og frivillige, og der er etableret fælles kvalitetsstandard og regler om uddannelse og supervision. Foruden den landsdækkende telefonrådgivning, er der åben rådgivning flere steder i landet. I juni 2012 var der åbne rådgivninger otte steder i landet. Også i 2011 og 2012 har der været afholdt SIND Sommerhøjskole på og i samarbejde med Brenderup Højskole. Sommerhøjskolen er en meget værdsat mulighed for medlemmerne for at mødes på tværs af landet. Det er et sted for gensyn for nogle, og for en ny oplevelse for andre. Såvel i 2011 som i 2012 havde jeg selv fornøjelsen, at være foredragsholder på højskolen. SIND fungerer stadig som social innovatør hvor vi peger på nye behov og anviser mulige løsninger. I landsmødeperioden er vi også blevet teknisk innovative. Vi har som nævnt koblet vores telefonrådgivninger sammen i et avanceret netværk af IP-telefoni. Noget som ind imellem har kostet en del grå hår. I Nordjylland har SIND været involveret i et projekt om udvikling af en applikation til smart phones, som kan hjælpe mennesker med kognitive vanskeligheder til at få en mere struktureret hverdag. Læs mere om projektet på hjemmesiden SINDs Pårørenderådgivning har med støtte fra socialministeriets innovationspulje bl.a. igangsat udviklingen af et koncept hvor sindslidende og mentorer bl.a. kommunikerer via internettet ved hjælp af ipads (Den Digitale Mentor). Også disse mange nye og gamle tilbud til medlemmerne, har vi forsøgt at synliggøre på nettet og i SIND-bladet. Tak Også i år skal der lyde en stor tak til alle i SIND. Tak til dig, der bidrager med dit kontingent. Uden dit bidrag, ville vi ikke kunne gøre alt det, som vi gør. Også tak til dig, der har valgt at bruge en del af din tid på at være aktiv i SIND. Uanset om du bruger et par timer om ugen som frivillig i en genbrugsbutik, eller du er næsten fuldtidsbeskæftiget som aktiv i en bestyrelse eller lignende, skal du have en stor tak for indsatsen. Endelig skal de ansatte i sekretariatet og i vores mange aktiviteter rundt om have en stor tak for indsatsen. I er med til at holde sammen på det hele. Aktivitets- og kursusudvalget har bl.a. gennemført en medlemskonference om FN s handicapkonvention 8 Landsformandens beretning

9 Bilag I Teknisk beretning

10 TEKNISK BERETNING Indtægter 2010 Udgifter 2010 Finansielle indtægter (8 %) Administrationsh./diverse (2 %) Bidrag, arv og gaver (41 %) Tips- og lotto (35 %) Kontingenter (14 %) Atktiviteter/øvrige udg. (21 %) Sind-bladet/oplysning (22 %) Administration (16 %) Møder og udvalg (13 %) Lønninger (28 %) Som nævnt i selve beretningen, henvises der til SIND-bladet nr. 3, juni 2011 og nr. 2, april 2012, hvor SINDs årsberetninger for årene 2010 og 2011 er offentliggjort. I øvrigt henvises til landsmødemappen, hvor årsrapporten for 2010 og 2011 er indeholdt. Årsrapporterne kan endvidere hentes på hjemmesiden under menupunktet Om SIND > referater. Økonomi 2010-regnskabet udviste et overskud på 1,6 mio. kr regnskabet udviste et overskud på 0,2 mio. kr. egenkapitalen udgjorde ultimo ,4 mio. kr. Budgetstatus 31. maj 2012 viser et overskud på 1,6 mio. kr. og en egenkapital på 13 mio. kr. Medlemstallet udgjorde ultimo hvilket er en stigning på 195 i forhold til ultimo Medlemstallet ultimo maj 2012 er I forhold til de budgetter, der blev fremlagt på landsmødet i 2010 har udviklingen været positiv. resultatet for 2010 var således 1,5 mio. kr. bedre end budgettet og resultatet for 2011 var 0,2 mio. kr. bedre end budgettet. resultatet for 2012 vil være betydeligt over det budgetterede underskud på 0,6 mio. kr. På grund af et uventet stort tilskud fra tips- og lottomidlerne, vil vi formentlig ende med et overskud for hele året. Fra forskningslegatet rindom, Stevns og Christensen er der uddelt 195 tkr. til projekt Dobbeltdiagnoser. Samme projekt er støttet via Aage Bjørnmose og hustrus Agnes Dorothea Bjørnmoses Mindelegat, hvorfra SIND modtog 52 tkr. til afholdelse af konference om dobbeltdiagnoser. Vi modtog i tkr. fra Fausbølls Helsefond til uddeling til psykologhjælp. Der blev uddelt to legater á 4 tkr. i I 2010 modtog vi 14 tkr. som blev uddelt i tre legater i Legatet fra ellen og Grethe Holtegård Andersen blev udbetalt i ultimo 2011 modtog vi fra Zangger Fonden 50 tkr. til uddeling i 2012 til økonomisk dårligt stillede sindslidende og pårørende. SINDs sommerhøjskole 2011 har modtaget tilskud på 49 tkr. fra hensættelsen Særlige boliger og feriearrangementer. I forbindelse med vores samarbejde med DGI og DAI har vi besluttet at yde støtte til phd-projektet tilpasset idræt og bevægelse for unge med sindslidelser. Der er tale om et treårigt projekt, og tilskuddet fra SIND udgør 300 tkr. Projektstart i Projektet vil blive støttet af midler fra forskningslegatet rindom, Stevns og Christensen. Offentlige tilskud I landsmødeperioden har SIND administreret ni projekter. til projekterne har vi i gennemsnit modtaget 1,7 mio. kr. pr. år. Projektmidlerne og deres anvendelse indgår ikke i regnskabet, da projektmidlerne er øremærkede til specifikke formål. De nævnte tilskudsmidler er for 2011 modtaget til Benzorådgivningen (seks bevillinger), introduktion/undervisning i rådgivning for nye, mindre erfarne og potentielle frivillige rådgivere samt uganda-projektet (to bevillinger). Udvalg Som nævnt i selve beretningen, skal der ifølge vedtægterne være et bruger- og et pårørendeudvalg. Herudover har der i landsmødeperioden været nedsat følgende udvalg: Politisk udvalg, Pr-udvalget, Aktivitets- og Kursusudvalget, Handleplansudvalget, Organisationsudvalget og Fundraisingudvalget. endelig har der været nedsat et ad hoc udvalg til at styre oprettelsen af den landsdækkende telefonrådgivning. SIND har støttet phd-projektet Tilpasset idræt og bevægelse for unge med sindslidelse 10 Landsformandens beretning

11 TEKNISK BERETNING Indtægter 2011 Udgifter 2011 Finansielle indtægter (9 %) Administrationsh./diverse (3 %) Bidrag, arv og gaver (28 %) Tips- og lotto (44 %) Kontingenter (16 %) Atktiviteter/øvrige udg. (25 %) Sind-bladet/oplysning (24 %) Administration (16 %) Møder og udvalg (7 %) Lønninger (28 %) På hjemmesiden kan man under menupunktet Om SIND > udvalg se det enkelte udvalgs kommissorium samt medlemmer. under menupunktet Om SIND > referater kan man læse samtlige udvalgs mødetreferater for hele landsmødeperioden. I SIND-bladet kan man på side 34 se en oversigt over udvalgsformændene. Brugerudvalget udvalget har afholdt fire møder i beretningsperioden. udvalgets formand er Allan Claumarch. Brugerudvalget er vedtægtsbestemt. Det fremgår af vedtægterne, at hver kredsforening kan udpege én repræsentant. Brugerudvalget har bl.a. til opgave at indsamle og formidle brugernes erfaringer og synspunkter med henblik på opfyldelse af landsforeningens formålsparagraf, principprogram og vedtagne politikker med speciel vægt på brugerindflydelse og behov for personlig rådgivning og støtte til brugere, at fremsætte forslag om, hvordan landsforeningen kan støtte brugerarbejdet og benytte brugererfaringer i kreds- og lokalforeningerne og stille forslag om, hvilke processer der skal igangsættes for at inddrage brugerne yderligere i SINDs arbejde. udvalget har i beretningsperioden gensidigt orienteret hinanden om den lokale udvikling. udvalget har også udarbejdet et forslag til SINDs brugerpolitik, som efterfølgende er blevet vedtaget af Hovedbestyrelsen. udvalget har lavet om på formen af møderne, for at gøre udvalget mere tidssvarende og for at nå mere af de temaer der er planlagt for møderne. Vi har lavet om på dagsordenen, så vi starter kl. 11 og tager alle orienteringspunkter den første time, så der bliver mere tid til det planlagte tema efter frokostpausen. Der udarbejdes et beslutningspapir, som fx kan sendes til SIND-bladet eller pressen. Vi har drøftet følgende temaer: Hjemløse med sindslidelser. Preben Brandt orienterede om sit arbejde med hjemløse med sindslidelser. Muligheden for videreuddannelse og de nye regler for at tage Hf-fag mv. retspsykiatri. Kognitiv terapi, hvor Ingrid Buscher fra Frederiksberg Psykiatriske center holdt oplæg i Kognitiv terapi og behandlinger. Vi har af mange grunde desværre ikke været så synlige i Vi har fx ikke skrevet i SIND-bladet eller andre medier Vi har skrevet det første indlæg til SINDbladet i udvalget har drøftet brugerudvalgets berettigelse og stillet spørgsmål til Hovedbestyrelsen om hvad Hovedbestyrelsen vil med udvalget. Pårørendeudvalget udvalget har afholdt seks møder i beretningsperioden. Formand er Carl Henrik Krebs. Pårørendeudvalget er på samme måde som Brugerudvalget vedtægtsbestemt. Hver kredsforening kan udpeget én repræsentant. Pårørendeudvalget har bl.a. til opgave at indsamle og formidle de pårørendes erfaringer og synspunkter med henblik på opfyldelse af landsforeningens formålsparagraf, principprogram og vedtagne politikker, og med speciel vægt på behovet for personlig rådgivning og støtte til pårørende, at fremsætte forslag om, hvordan landsforeningen kan støtte pårørendearbejdet i kreds- og lokalforeningerne, og at stille forslag om, hvilke processer der skal igangsættes for at inddrage de pårørende yderligere i SINDs arbejde. Arbejdet med oprettelse af den landsdækkende telefonrådgivning er blevet fortsat med Per Harvøe som udvalgets repræsentant i styregruppen. udvalget har fulgt tæt med i udviklingen til den kom op og stå i begyndelsen af Flere af udvalgets medlemmer deltog i kursus arrangeret af den fremtidige landsdækkende telefonrådgivning i maj 2011 og udvalgets kommissorium blev gennemgået for eventuelle ændringer. Arbejdsplaner for udvalgets arbejde i Landsmødeperioden blev vedtaget med følgende punkter. Hvordan skaffer vi flere medlemmer og væresteder udvalget havde en bred diskussion og udveksling af informationer vedrørende væresteder, bo tilbud og medlemspleje / hvervning. Mindre kommuner har behov for lokaler til væresteder. Situationen i de større byer er normalt langt bedre. Beskyttede boliger nogle steder så dyre at sindslidende knapt har råd til at bo. Der er behov for flere bo tilbud som sindslidende kan udskrives til for at undgå ventetider. Sommerhøjskolen 2011 modtog tilskud fra hensættelsen Særlige boliger og feriearrangementer Landsformandens beretning

12 TEKNISK BERETNING Medlemsudvikling Egenkapitalens udvikling kr Forslag om oprettelse af boligfond til oprettelse af bo tilbud. Bedre information til pårørende ved første kontakt med det psykiatriske system. Hvorfor har SIND ikke en landsindsamling Foredrag hvor psykisk syge fortæller om sig selv. Hvad med at få lavet en SIND App til smartphones SIND på skolers tema uge Vores logo indeholder SIND bør være Medlemmer kommer af flere aktiviteter og arrangementer Tabu og Stigmatisering under temaet en af os er der kommet gang i et udvalg som er nedsat indenfor sundhedsministeriet. Hver region nedsætter et udvalg med bruger /pårørende repræsentanter. Det er derfor vigtigt at vi tænker os ind i den sammenhæng og forsøger at få del i de afsatte regionale midler. Det koordineres af PsykInfo. eller i hovedstadsområdet af tilsvarende organisation. Det er vigtigt at vi i regionerne følger med i hvad der foregår, det er forekommet at der er vanskeligheder med at komme med. Pårørende og selvhjælpegrupper. Hvordan opretter vi nye grupper? Carl henviste til den store forskel på de forskellige kredses håndtering af problemerne med at oprette grupperne, Store byområder har bedre ekspertise. Følgende forslag blev fremfør til afhjælpning af problemet: Skriv om projektet i lokalavisen Start det som et kursusforløb over eksempelvis 7 gange, aftenskolemulighed? Der skal være en tovholder, som snakker med folk som vil tilmelde sig og afdækker de forskellige deltageres behov. Få nogle dygtige folk til at lave oplæg som dækker området Hør på deltagernes ønsker, om gruppernes sammensætning, alder, børne-, unge-, mande-, kvindegrupper. Forsøg at søge lokale midler til finansiering. Husk evaluering af kursusforløb. undersøg muligheder for at grupper kan fortsætte på frivillig basis. Deltagelse i kredsenes generalforsamlinger Carl redegjorde for de problemer en hel del kredse havde med at samle tilstrækkelige deltagere til kredsenes generalforsamlinger og efterlyste tiltag til forbedringer. Følgende Forslag blev bragt frem: Brug af lokalaviser. Gode oplægsholdere. Opringning til medlemmer med lovning på ikke at presses til bestyrelsesarbejde. Invitation til at deltage som suppleanter for at afprøve bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen skal passe på med det plejer vi at gøre. Nye bestyrelsesmedlemmer skal have opgaver og hjælp hvis det kniber. Flyt generalforsamling til lørdag middag, med efterfølgende frokost. Udvalgets berettigelse i en fremtidig SIND 2012 struktur efter opfordring fra Knud tog udvalget fat på argumenter for udvalgets berettigelse i en fremtidig SIND struktur. Mange nye tiltag kommer oprindeligt fra udvalget, eksempelvis Landsdækkende telefonrådgivning. udvalget diskuterer fastlagte aktuelle emner i hver landsmødeperiode. udvalget medvirker til at sprede gode tiltag til andre egne af landet. udvalgets tanker og erfaringer går via referatet videre til Fu / HB. udvalget har via egne erfaringer og fælles diskussioner stort kendskab som pårørende til psykisk syge. udvalget enedes om at tage punktet op på næste møde i håb om flere deltagere med gennemgang af kommissorium og pårørende politik. Carl fremsender et oplæg. Pårørendeudvalget har blandt andet diskuteret EN AF OS kampagnen, som de opfordre til at man lokalt følger op på 12 Landsformandens beretning

13 TEKNISK BERETNING Politisk udvalgs formand har deltaget i EUFAMIs konference i Basel i september 2011 Gennemgang af kommissorium På grund af den kommende strukturændring blev punktet taget op som en første runde, følgende argumenter blev fremført: udvalget bør fortsætte under den nye struktur Man kan overveje en anden sammensætning interesse frem for geografisk tilhørsforhold. en kombination af interesse og geografisk tilhørsforhold. ren geografisk tilhørsforhold. Overveje hvordan bliver den geografisk repræsentant klædt på. Pårørendepolitik, gennemgang af brochure Brochuren Information til Pårørende blev gennemgået med henblik på opdateringer. Der var kun mindre bemærkninger, men bliver det nødvendigt med et genoptryk inden strukturreformen vil udvalget blive kontaktet med henblik på ændringer. Der blev gjort opmærksom på at billedet på forsiden også optræder på andre af SIND brochurer hvilket kan resultere i at man får de forkerte med. Pårørendepolitik decentralt. Socialstyrelsen har arrangeret landsturne for ansatte på botilbud for at diskutere pårørendepolitik på bostederne. udover fagfolk var formanden for LeV og SIND inviteret. Der var en positiv respons fra de ansatte. Ved augustmødet er de planlagt at behandle arveforhold i forbindelse m. psykisk sygdom, herunder evt. udarbejdelse af brochurer. Politisk Udvalg udvalget har afholdt ni møder i beretningsperioden. Formand er Karen thomsen. Med udgangspunkt i kommissoriet for SINDs Politiske udvalg vil jeg i det følgende opliste de opgaver, som Politisk udvalg har arbejdet med i landsmødeperioden Formulering af SINDs holdninger, principper, værdier og visioner Politisk udvalg har i hele landsmødeperioden arbejdet indgående med formulering af et nyt principprogram for SIND. et forslag til nyt principprogram samt mål for SINDs arbejde i landsmødeperioden /15 vil blive forelagt på det kommende landsmøde. 2. Det internationale samarbejde Politisk udvalgs formand har deltaget i Mental Health europes konference i Bruxelles i maj 2011 og i eufami s konference i Basel i september 2011 med stort udbytte, både hvad angår interessante oplæg og diskussioner med de øvrige deltagere. Derfor har det også været nedslående at konstatere, at de planlagte konferencer i 2012 slet ikke har haft et sådant indhold, at man har fundet det værd at deltage. 3. Interessevaretagelse påvirke lovgivningen en væsentlig del af Politisk udvalgs arbejde består i at afgive høringssvar, især vedrørende nye lovinitiativer. Opgaven har fået et sådant omfang, at landsformanden og formanden for Politisk udvalg har valgt at få nogle hjælpere med særlig flair for lovstof. Disse hjælpere tager sig især af høringssvar, som kræver en særlig indsigt. endvidere har Politisk udvalg nøje fulgt den politiske udvikling siden valget, ikke mindst tilblivelsen af regeringens nye Førtidspensionsreform. For at kunne følge udviklingen tæt på dette område, når reformen træder i kraft, har Politisk udvalg besluttet at nedsætte en underarbejdsgruppe med dette formål. 4. Samarbejde med Danske Handicaporganisationer I øjeblikket arbejder DH med formulering af en frivillighedspolitik. Politisk udvalg har fulgt dette udviklingsarbejde tæt, og det forventes, at der ligger et udspil til efteråret fra DH. Politisk udvalg har derfor foreslået, at SIND for landsmødeperioden /15 sætter sig som mål at formulere sin egen frivillighedspolitik. PR-udvalget udvalget har afholdt otte møder i beretningsperioden. Formand er Ingelise Svendsen. Hjemmesiden og elektroniske medier ressourcemæssigt har blad og presse i landsmødeperioden lagt mest beslag på tiden, men med de timer, der har været til rådighed, er det også lykkedes at skabe digital vækst. Ibrugtagning af et nyt analysesystem har givet SIND mere detaljeret viden om, hvilke informationer der er efterspurgte og hvor besøgende hurtigt forlader siden, så indsatsen kan prioriteres der, hvor behovet er størst. SINDs tilstedeværelse på internettet udvikler sig positivt med vækst på både hjem- SINDs tilstedeværelse på internettet udvikler sig positivt med vækst på både hjemmeside og Facebook Landsformandens beretning

14 TEKNISK BERETNING I forbindelse med folketingsvalget i 2011 lykkedes det os bl.a. med dette inspirationshæfte at få sat psykiatrien på valgplakaten meside og Facebook. Både antal brugere og deres aktivitetsniveau udvikler sig positivt. Hjemmesiden er forandret på flere områder. Fx er det blevet lettere at melde sig ind og/eller blive frivillig. Der er især arbejdet med synlighed i forhold til søgemaskiner som fx Google og med optimering af eksisterende stof, herunder omfattende oprydning i forældede informationer. et eksempel på øget synlighed er, at fx søgeordet diagnoser på Google i dag placerer SIND som en af de øverste blandt 1,4 mio. hits. Blandt nyhederne på hjemmesiden er opprioritering af formidling af SINDs ekspertise: Fx opsøger mange danskere leksikal viden om sygdomme på SINDs hjemmeside. Området er tilført væsentligt mere information fra SINDs trykte brochurer, så såvel besøgstal som anvendt tid er mangedoblet. tilsvarende har hjemmesiden fået et nyt område politik der afspejler den øgede interesse for SINDs synspunkter. Fra denne side er der bl.a. også kommunikeret om Folkemødet og om SINDs deltagelse i regeringens psykiatriudvalg. Blandt brugerne på SINDs hjemmeside er også information om lokale aktiviteter populære. Bl.a. med oplæg i HB og med mails til kredse og lokalforeninger har SIND søgt at fremme omtale af lokale aktiviteter. efter konkurs hos en tidligere underleverandør, der bistod SIND lokalt med hjemmesider, er der indgået rammeaftale med en ny. udviklingen har foråret 2012 fået yderligere fart med en særlig arrangementskalender, hvor det er let at indtaste data og synliggøre aktiviteter. På Facebook har SIND helt uden køb af markedsføring opnået et flot antal støtter flere end der også har et højt aktivitetsniveau. tilknytningen til Facebook, der bidrager positivt til opmærksomheden omkring SINDs aktiviteter og mærkesager, er blevet mere tydelig på SINDs hjemmeside. SIND har desuden etableret en side på det professionelle sociale medie Linkedin, hvor målet er øget synlighed og kontakt med potentielle frivillige og medarbejdere. Linkedin supplerer andre initiativer, herunder øget synlighed i bladet af temaer, der interesserer målgruppen. Samlet set fungerer SINDs hjemmeside med de ressourcer, der er til rådighed til drift og udvikling. Hjemmesiden kan dog i højere grad afspejle de mange forskellige forventninger til og aktiviteter i foreningen, hvilket der løbende arbejdes med indenfor de rammer, som tiden og fleksibiliteten i CMS-systemet bag giver. SIND-bladet Vi har nu haft en kommunikationschef i snart 2 år og det afspejler sig i bladet som er højt prioriteret og tager de fleste arbejdstimer. Vi har gjort brug af praktikanter hvilket har været meget vellykket. Vi kan konstatere at bladet bliver flittigt læst ikke kun af vore medlemmer men også af politikere som i flere tilfælde har refereret til bladet. Vi arbejde hele tiden på at gøre bladet alsidigt og oplysende og synes det lykkes ret godt, bladet er vores ansigt udadtil og skal afspejle SIND s holdninger. PR en overordnet kommunikationsstrategi er næsten færdig kan snart vedtages, derefter bør der udformes en kommunikationsog pressestrategiplan for næste landsmødeperiode. Vi har deltaget i psykiatritopmøderne og haft en stand med vores oplysende materialer samt et medlemstilbud og det lykkedes af skaffe 40 nye medlemmer. Vores stand var virkelig velbesøgt og der blev udleveret meget materiale. Vi planlægger deltagelse i Folkemødet 2012 på Bornholm og ser frem til en succes, der er lagt mange kræfter i planlægningen især fra vores medlem fra Bornholm. Der planlægges mediekursus for medlemmer i November 2012 og alt efter hvordan det forløber og økonomien rækker vil det blive et kursus som gentages. Publikationer Alle pjecerne er nu revideret så de fremstår med samme design. Der er lavet ny lokalfolder og valgfolder i forbindelse med Folketingsvalget. en borderline folder, som er blevet efterspurgt, er under udarbejdelse. Informatørerne efterhånden var der kun 5 informatører tilbage og enten skulle projektet skrottes eller der skulle laves et nyt. udvalget besluttede det sidste og en lille arbejdsgruppe blev nedsat og er nu barslet med et koncept som HB nar nikket ja til. Navnet informatører er ikke mere dækkende, det stammer fra den til hvor informatørerne hovedsageligt skulle informere om SIND og det er ikke det der bliver efterspurgt nu, det er den personlige historie, så fremover hedder gruppen Foredragsholdere men det er selvfølgelig en betingelse for at være med at man er medlem af SIND. Aktivitets- og Kursusudvalget udvalget har afholdt syv møder i beretningsperioden. Formand er Leni Grundtvig Nielsen. Bisidderkursus Bisidderkurset blev afholdt den maj 2011 på Severin i Middelfart. Der blev uddannet 16 nye bisiddere. SIND sommerhøjskole 2011 SIND sommerhøjskole blev også i 2011 afholdt den sidste uge i juni, årets titel var: Mod, Motion og Morskab. ugen bød, udover diverse værkstedsfag, på bl.a. følgende eksterne oplægsholdere: Mad gør glad ved Anna Lund, projektleder, Økologisk Landsforening, At finde humoren, livsglæden og visdommen i hverdagen! - ved filosof John engelbrecht, recovery i praksis ved Jørn eriksen forstander for Slotsvænget, Hvordan jeg overvandt min psykose v/triatlet Mads Fabricius samt et oplæg fra Knud Kristensen, hvor han fortalte om SINDs arbejde, mærkesager og samarbejdspartnere. 14 Landsformandens beretning

15 TEKNISK BERETNING Sommerhøjskolen 2011 blev igen en succes Sommerhøjskolen arrangeres i samarbejde med SINDs sekretariat (den økonomiske del), Aase Kvolbæk og Jens Ibsen samarbejder med højskolen vedr. oplægsholdere, ture samt indhold i øvrigt. Der er stor interesse for sommerhøjskolen, som hvert år er hvert fuldt booket. Sommerhøjskolen på Brenderup Højskole 2011 blev, ifølge evalueringsskemaerne, som 46 ud af 66 kursister har svaret på, igen en succes, med primært positive tilbagemeldinger. Konference om FN s Handicapkonvention i februar 2012 AKU fik som oplæg fra POU at lave en konference om Handicapkonventionen hvor de to jurister Holger Kallehauge og Kirsten Ketcher skulle diskutere deres forskellige holdninger til Konventionens gyldighed. Målgruppen var HB-medlemmer og Udvalgsformænd. Det skulle være et 1-dages kursus. Efter grundig diskussion i AKU blev vi enige om at tilbyde både et 1-dages og et 2-dages kursus, med langt større vægt på det lokale arbejde i diverse råd, nævn og andre fora, hvor SINDs tillidsfolk er repræsenteret. Målgruppen blev derfor betydelig større. Resultatet blev at det blev et 2-dages kursus hvor første dag var det overordnede omkring Konventionen, og anden dag mere konkret hvad der skete i kommunerne. Konferencen blev en stor succes, hvilket fremgik af evalueringsskemaerne. AKU uddelte 66 skemaer og fik 57 retur. På f.eks. spørgsmålet Om den samlede vurdering af kurset svarede 52 meget tilfreds og 3 svarede tilfreds. Rådgiverkursus for nye i rådgivere I 2011 er der afholdt Introduktionskursus i rådgivning for nye, mindre erfarne og potentielle frivillige rådgivere for psykiatribruger og pårørende. Anne Margrethe Gad Jørgensen/Landsdækkende Rådgivning var kursusleder/tovholder. Planlagte aktiviteter i 2012 Udvalget har planlagt følgende aktiviteter til gennemførelse i Bisiddere Erfa-kursus dagsmøde, afholdes den 2. juni 2012 på Hotel Scandic Bygholm Park, Horsens. Der kommer opfølgningskurser/bisiddere hvert andet år. SIND sommerhøjskole Årets sommerhøjskole i 2012 er ligeledes fuldt booket, og programmet færdigt. Arrangeres i samarbejde med SINDs sekretariat (den økonomiske del), Aase Kvolbæk og Jens Ibsen samarbejder med højskolen vedr. oplægsholdere, ture samt indhold i øvrigt. Der er stor interesse for sommerhøjskolen, som hvert år hurtigt er blevet fuldt booket. Mediekursus Kurset bliver afholdt den oktober 2012 på Severin, SINDs kommunikationschef Henrik Harring Jørgensen står for kurset. Kursus for patientklagenævnsmedlemmer Dagsmøde: Kurset afholdes i 2012 i samarbejde med DH og SIND. Kontaktpersonen i DH er Jeppe Sørensen, og i SIND er det Leni Grundtvig. ERFA-kursus for erfarne rådgivere. Rådgivninger for brugere/pårørende til sindslidende 2012 I 2012 har vi søgt Uddannelsespuljen til afholdelse af kurset Den åbne dialog kursus for erfarne rådgivere. Kurset afholdes i maj. Anne Margrethe Gad Jørgensenfra SINDs Pårørenderådgivning skal være kursusleder/ tovholder. Aktivitets- og Kursusudvalgets formand Leni Grundtvig Nielsen Frivillige, - Kursus for nye frivillige Første kursus bliver forsøgsvis afholdt i København i Efterfølgende skal kurserne afholdes rundt om i landet. Kurset bliver et fire timers kursus, og målgruppen for kurset er, nye frivillige der ikke er medlemmer, frivillige der er medlemmer, samt tillidsfolk. Max. 35 deltagere. Kurset afholdes i SIND Ungdoms lokaler i Sølvgade i København. AKU har i årets løb flere gange drøftet følgende Bruger-/pårørendeproblematikken, forstået på den måde at det er selve ordene brugere/pårørende, der skaber en problematik, som vi vil undgå. Anvendelsen af ordene: SIND tillidsfolk eller SIND frivillige, hvad dækker over hvad. Der er forskel på at vær SIND frivillig og SIND tillidsperson. Kurser for rådgivningerne og hvilken organisatorisk sammenhæng, de skal ligge i, om det skal være AKU eller den landsdækkende telefonrådgivning. Der kommer opfølgningskurser/bisiddere hvert andet år. Kunne der i hver region af- Landsformandens beretning

16 TEKNISK BERETNING Fundraisingudvalget har til opgave at skaffe flere midler til SINDs aktiviteter holdes erfa-kursus med supervision for bisiddere. Vi har en indgående diskussion om optagelse på bisidderkurset, skal deltagerne udforme et CV samt en kort begrundelse for ønsket om at deltage i bisidderkurset. Kriterier til kommende SIND-bisiddere og reorganisering Arbejdet med udarbejdelse af kriterier og reorganisering af Bisidderordningen er overgivet til Styregruppen for den landsdækkende telefonrådgivning. De udarbejdede kriterier og reorganisering af ordningen er godkendt af Fu, men mangler at komme i høring i rådgivningerne og hos bisidderne. Dette arbejde er i fuld gang, og forventes at være færdigt inden Landsmødet Handleplansudvalget udvalget har afholdt fire møder i beretningsperioden. Formand er Helle Johansson. Handleplanudvalget, der blev nedsat i 2010, har til opgave at koordinere arbejdet med SINDs handleplaner. Formålet er at sikre, at der til stadighed arbejdes på at opfylde planerne. Hver enkel handleplan skal konkretiseres, opstilles med realistiske tidsplaner, og at hver enkelt handleplans gennemførelse forankres hos relevante personer/instanser i SIND. udvalget skal sikre, at handleplanernes emner drøftes som temaer på hovedbestyrelsesmøder. udvalget har i landsmødeperioden løbende drøftet arbejdet med planerne, og rapporteret herom til Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen. Syv af de otte handleplaner er behandlet i landsmødeperioden. Den ottende handleplan (SIND vil arbejde for, at reglen om, at unge psykisk syge under 25 år får et tillæg, så kontanthjælpen svarer til niveauet for kontanthjælp til modtagere over 25 år, udvides til at gælde alle diagnoser og ikke som nu kun skizofreni og borderline) er overdraget til SIND ungdom til videre foranstaltning, men her har man indtil videre ikke haft ressourcer til at arbejde med handleplanen. I bilag II er der en status på hver af de otte handleplaner Fundraisingudvalget udvalget har afholdt tre møder i beretningsperioden. Formandshvervet varetages af sekretariatet. udvalget blev nedsat i 2010 for at styrke SINDs indsats på området. udvalget har bl.a. til opgave at: Sikre en afdækning og løbende monitorering af mulighederne for at opnå støtte - herunder fra eu (og andre internationale organisationer), Nordisk råd, Statslige puljer, kommunale bevillinger, fonde og legater samt sponsoraftaler og lignende Sikre, at der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for ekstern støtte til arbejdet - herunder fordele og ulemper ved at trække på konsulenter Sikre, at der udarbejdes forslag til en fundraising strategi for SIND - herunder at der fastsættes kvantitative mål for indsatsen i landsmødeperioden Som et led i udarbejdelse af fundraising strategien, skal SINDs arbejdsområder og de tilgængelige finansieringskilder forsøges matchet, så det er muligt at prioritere de kilder, hvor vi har størst mulighed for at opnå finansiering. Dette arbejde skal gennemføres i tæt samarbejde med Aktivitets- og kursusudvalget Indhente og systematisere viden om hvordan man laver gode ansøgninger (ansøgninger der virker). Denne viden skal indsamles både internt i SIND og fra eksterne kilder Sikre udarbejdelse af materiale til brug for SIND (landsforeningen, kredse, lokalforeninger og aktiviteter) om hvordan man kan gribe arbejdet med fundraising an Sikre forberedelse og gennemførelse af kurser og erfaringsudvekslinger for SINDs aktive Fremlægge forslag til hvorledes landsforeningen kan støtte kredse, lokalforeninger og aktiviteter i deres arbejde for at rejse midler til arbejdet - herunder forslag til hvorledes et sådant arbejde kan finansieres udvalget har fået udarbejdet en oversigt over relevante finansieringskilder og en oversigt over hvor mange penge landsforeningen ca. modtager nu. Der er opstillet en foreløbig målsætning for hvad vi ønsker at opnå. På grund af sygdom, har arbejdet i udvalget ligget stille i en stor del af landsmødeperioden. Der er i foråret 2012 indgået en aftale med en ekstern fundraiser om, at han for egen regning vil skitsere og rejse midler til et projekt, hvor vi kan ansætte ham. udover at være projektleder på det konkrete projekt, vil han i sin ansættelse arbejde videre med fundraising-aktiviteterne. De første ansøgninger er afsendt, men der er endnu ikke modtaget støtte. Organisationsudvalget udvalget har ikke afholdt møder i landsmødeperioden. Formand er Irene Hjortshøj. Organisationsudvalget fortolker tvivlsspørgsmål vedtægter m.v. samt udarbejder forslag til tekniske vedtægtsændringer. udvalget udarbejder nødvendige vejledninger vedrørende SINDs organisation. udvalget behandler tvistigheder, der måtte opstå i organisationen og afgiver om nødvendigt indstilling herom til Forretningsudvalget/Hovedbestyrelsen. Konkrete spørgsmål om fortolkning af vedtægterne herunder et spørgsmål vedr. oprettelse af lokalforening er blevet besvaret af Sekretariatet. 16 Landsformandens beretning

17 Bilag II Status på handleplanerne

18 STATUS PÅ HANDLEPLANER Politisk Udvalg opstillede forud for landsmødet i 2010 en liste på 8 handleplaner Det er ikke i SINDs vedtægter eller på anden måde fastslået, at der skal ske en afrapportering af arbejdet med planerne for landsmødeperioden. Afrapporteringen har tidligere været inkluderet i formandens beretning. Som nævnt i beretningen, har vi lavet en kort status på hver enkelt af de otte planer, der var til debat på landsmødet i 2010, og som HB vedtog på sit møde den 5. februar Denne status følger i dette bilag til beretningen. Den er baseret på et arbejdspapir, som jeg har modtaget fra Handleplansudvalget (HPU). En kort status HB vedtog på sit møde i februar 2011, at landsforeningen skulle arbejde med følgende otte handleplaner i landsmødeperioden: 1. SIND skal fortsat være en organisation for brugere, pårørende, behandlere og andre interesserede og i lyset heraf skal der i landsmødeperioden arbejdes på at forøge antallet af medlemmer inden for alle disse kategorier. 2. SIND vil forsøge at etablere en landsdækkende ungdomsorganisation SIND Ungdom. 3. SIND vil arbejde for, at psykiatrien åbner sig i forhold til den øvrige del af samfundet. Fx bør der etableres en kobling fra de socialpsykiatriske tilbud til livet ude i samfundet. Sindslidende, der magter det, skal have mulighed for at benytte almene tilbud som idrætsforeninger, oplysningsforbund og andre foreninger i civilsamfundet. 4. SIND vil arbejde for, at al behandling af psykisk sygdom består af 3 ligeværdige behandlingsdele: a) den biologiske, b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske. SIND vil især arbejde for at sikre sammenhængen mellem den socialpsykiatriske behandlingsdel og de to øvrige. 5. SIND vil arbejde for, at der indføres en såkaldt rehabiliteringsydelse for sindslidende, der har behov for et længerevarende behandlingsforløb, og hvor pres på den daglige forsørgelse virker hæmmende for behandlingen af sindslidelsen. 6. SIND vil arbejde for, at reglen om at unge psykisk syge under 25 år får et tillæg, så kontanthjælpen svarer til niveauet for kontanthjælp til modtagere over 25 år udvides til at gælde alle diagnoser og ikke som nu kun skizofreni og borderline. 7. SIND vil arbejde for etableringen af en landsdækkende SIND-rådgivning. 8. SIND vil arbejde for forebyggelse af, at almen-psykiatriske patienter bliver retspsykiatriske patienter. 1. SIND skal fortsat være en organisation for brugere, pårørende, behandlere og andre interesserede og i lyset heraf skal der i landsmødeperioden arbejdes på at forøge antallet af medlemmer inden for alle disse kategorier. Til dette punkt var der i forgående landsmødeperiode udarbejde et omfattende dokument, som en selvstændig strategi for SIND, men med udgangspunkt i ønsket om styrkelse af arbejdet med medlemsrekruttering, -pleje samt -fastholdelse. HPU vedtog at dissekere handleplan nr. 1 således, at den kom til at bestå af 9 punkter, hvor de 8 punkter (mere eller mindre) konkret forslag blev behandlet i så godt som alle andre udvalg i SIND. Hvis ikke et udvalg behandlede problematikken, så blev det ønskede forslag behandlet i andre netværker bl.a. Det Social Netværk og afstigmatiseringskampagnen EN AF OS, hvor SIND deltager. Det sidste punkt i dette dokument bestod af ønsket om at se på Landsforeningen SINDs struktur, beslutningsveje og arbejdsform og stille forslag om muligheder for styrkelse af foreningen og dens arbejde. Der er udarbejdet forslag til ny struktur samt nye vedtægter, som forventes behandlet på landsmødet Realiseringen af denne sidste del af handleplanen vil hvis forslaget vedtages på landsmødet fortsætte ind i næste landsmødeperiode. 2. SIND vil forsøge at etablere en landsdækkende ungdomsorganisation SIND Ungdom. Handleplanen har været behandlet på et HB-møde og forventes udsendt til kredsene primo august Færdigbehandling og endelig godkendelse i hovedbestyrelsen udsat til næste landsmødeperiode. Som nævnt i selve beretningen, har SIND Ungdom fået en satspuljebevilling på 5,9 mio. kr. Denne bevilling skal bl.a. bruges til at realisere denne handleplan. 3. SIND vil arbejde for, at psykiatrien åbner sig i forhold til den øvrige del af samfundet. Fx bør der etableres en kobling fra de socialpsykiatriske tilbud til livet ude i samfundet. Sindslidende, der magter det, skal have mulighed for at benytte almene tilbud som idrætsforeninger, oplysningsforbund og andre foreninger i civilsamfundet. Handleplanen har været behandlet på et HB-møde og forventes udsendt til kredsene primo august Færdigbehandling og endelig godkendelse i hovedbestyrelsen udsat til næste landsmødeperiode. Vores samarbejde med DGI og DAI samt phd-projektet Tilpasset idræt og bevægelse for unge med sindslidelse som vi har støttet og følger, vil bidrage til at realisere denne handleplans målsætning for så vidt angår dyrkelse af idræt. 4. SIND vil arbejde for, at al behandling af psykisk sygdom består af 3 ligeværdige behandlingsdele: a) den biologiske, b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske. SIND vil især arbejde for at sikre sammenhængen mellem den socialpsykiatriske behandlingsdel og de to øvrige. Denne handleplan er færdigbehandlet, men en plan, som løbende indgår i vores fortsatte arbejde. 18 Landsformandens beretning

19 STATUS PÅ HANDLEPLANER Ifølge lærebog i klinisk psykiatri består al behandling af psykisk sygdom af tre ligeværdige behandlingsdele a) den biologiske, b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske Problemstillingen er fx relevant, når ressourceforløb, der er en del af det indgåede forlig om førtidspension, skal etableres og gennemføres. Her vil der måske være mulighed for, at der for første gang kan laves en indsats, der rummer alle tre behandlingsdele. Problemstillingen er også relevant i forhold til de igangværende diskussioner om pakkeforløb og forløbsprogrammer, hvor alle tre behandlingsdele bør medtænkes. Ifølge ralf Hemmingsen, m.fl. Klinisk Psykiatri, 2. udg. skelnes der mellem tre hovedelementer i en psykiatrisk behandling: et biologisk behandlingselement, der rummer naturvidenskabeligt baseret især medikamentel behandling af den psykiatriske og eventuelle ledsagende somatiske sygdomme, et psykoterapeutisk behandlingselement, der omfatter dels den psykologisk/ psykoterapeutiske behandling, som kræver en direkte patient-behandlerrelation, dels de psykoterapeutiske principper, der er bestemmende for udformningen af behandlingsmiljøet (miljøterapi), og et socialpsykiatrisk behandlingselement, der udgøres af alle de behandlingstiltag, som sigter mod at eliminere eller begrænse de sociale konsekvenser af den psykiatriske sygdom og eventuelle vedvarende handicap f.eks. med hensyn til patientens bolig-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation samt relationen til familien og det øvrige sociale netværk. Disse tre elementer skal afvejes i hver enkelt behandlingssituation og afbalanceringen vil afhænge af patientens aktuelle situation og vil som regel ændre sig i behandlingens forløb. 5. SIND vil arbejde for, at der indføres en såkaldt rehabiliteringsydelse for sindslidende, der har behov for et længerevarende behandlingsforløb, og hvor pres på den daglige forsørgelse virker hæmmende for behandlingen af sindslidelsen. Handleplan nr. 5 ændres i overskrift til: SIND vil arbejde for, at der indføres en såkaldt rehabiliteringsydelse for sindslidende, der har behov for et længerevarende behandlings- og afklaringsforløb og hvor pres på den daglige forsørgelse virker hæmmende for behandling og afklaring af sindslidelsen. SIND anbefaler, at der laves ordentlige behandlings- og koordineringsplaner, således: at der foretages en hurtig udredning og en langt mere effektiv behandlingsindsats som omfatter både biologisk, terapeutisk og psykosocial indsats at der er en tilstrækkelig helhedsorienteret indsats. Hvor indsatsen har sit afsæt i det humanistiske menneskesyn og ikke kun arbejdsmæssige hensyn, og at der skal være samspil mellem de forskellige ydelser, således at det ikke påvirker den enkeltes forsørgelse i negativ retning. Det gælder i høj grad for personer med psykiske lidelser, som typisk har behov for længerevarende behandlingsforløb, og hvor et pres på den daglige forsørgelse virker hæmmende for behandlingen. SIND anbefaler, at der i et længerevarende behandlings- og afklaringsforløb udbetales en rehabiliteringsydelse med samme ydelsesniveau som nuværende førtidspension. Det netop indgåede forlig om førtidspension går desværre stik imod denne handleplan. I stedet for en rehabiliteringsydelse, beholder mennesker i ressourceforløb den forsørgelse, de kommer ind med. Det vil for mange unge sindslidende desværre betyde, at de risikerer at skulle leve for en kontanthjælp på ca kr. om måneden indtil de fylder 40. Vi må fortsat argumentere for, at et ringe forsørgelsesgrundlag kan være medvirkende til at forværre sygdommen, eller bremse rehabiliteringsprocessen. Problemstillingen vil blive forsøgt bragt i spil i forbindelse med arbejdet i regeringens psykiatriudvalg. 6. SIND vil arbejde for, at reglen om at unge psykisk syge under 25 år får et tillæg, så kontanthjælpen svarer til niveauet for kontanthjælp til modtagere over 25 år udvides til at gælde alle diagnoser og ikke som nu kun skizofreni og borderline. Handleplanen har været behandlet på et HB-møde. Der var enighed om at bede SIND ungdom om at arbejde videre med handleplanen, og at der bør kunne iværksættes en kampagne for at øge opmærksomheden på det urimelige i, at tillæg til kontanthjælpen for unge under 25 år er begrænset til unge med diagnoserne skizofreni eller borderline. SIND ungdom har endnu ikke et færdigt oplæg til, hvordan vi kan gribe det an. SIND ungdom bygger videre på oplægget inden det derefter videresendes til høring i kredsene. 7. SIND vil arbejde for etableringen af en landsdækkende SIND-rådgivning. Vi har i landsmødeperioden etableret en landsdækkende telefonrådgivning, og der er opstillet en række betingelser for deltagelse i den landsdækkende telefonrådgivning. HB har godkendt disse kvalitetsmæssige betingelser og besluttet, at relefonrådgivninger, der ikke lever op til betingelserne, ikke må kalde sig SIND-rådgivninger, og heller ikke omtales i SIND-bladets liste over rådgivninger. Der arbejdes med at udbygge samarbejdet mellem de deltagende telefonrådgivninger, og det drøftes hvordan vores bisiddere fremover kan tilknyttes rådgivningerne. På sigt kan man forestille sig, at samarbejdet formaliseres yderligere, så der etableres en egentlig landsdækkende SIND-rådgivning. 8. SIND vil arbejde for forebyggelse af, at almen-psykiatriske patienter bliver retspsykiatriske patienter. Handleplanen har været behandlet på et HB-møde, og er pt. til høring i kredsene. Landsformandens beretning

20 STATUS PÅ HANDLEPLANER Disse fire mål, vil hvis de vedtages være vores handleplaner for den kommende landsmødeperiode Baggrunden for denne handleplan er, at der indenfor de senere år er sket en foruroligende stigning af retspsykiatriske patienter i Danmark. Almenpsykiatrien må afgive sengepladser til retspsykiatrien, idet der for retspsykiatrien er modtagerpligt. For almenpsykiatriske patienter bliver det vanskeligere og vanskeligere at blive indlagt og dermed følger, at stress-niveauet på afdelinger øges. For patienterne der ikke bliver indlagt, eller udskrives for tidligt, ligger i en risikofare for at begå kriminalitet. Andre patienter bliver retspsykiatriske patienter fordi de pressede situationer reagerer voldsomt i forbindelse med bæltefikseringer. Patienterne kan i disse tilspidset situationer forulempe personalet verbalt eller fysisk, fører ofte til anmeldes af vold dømmes til indlæggelse/behandling. Systemet er med andre ord med til at gøre almenpsykiatriske patienter til retspsykiatriske. Der skal løbende arbejdes videre med problemstillingen. Det vil fx være relevant at tage spørgsmålet om anmeldelse af vold og trusler om vold op med personalets faglige organisationer. Det kan ikke være en betingelse for at få udbetalt erstatning for en arbejdsskade, at et forhold er anmeldt til politiet, og at denne anmeldelse har ført til tiltalerejsning. Problemstillingen vil også indgå i arbejdet i regeringens psykiatriudvalg. Som noget særligt har HB peget på, at det bør sikres, at der er et tilstrækkeligt antal retspsykiatriske sengepladser, så de retspsykiatriske patienter ikke kommer til at blokere for almenpsykiatriske patienter, der har behov for indlæggelse. Handleplaner for den kommende landsmødeperiode Til behandling på landsmødet foreligger et forslag fra politisk udvalg om nyt principprogram. Foruden vision, mission og værdier for SIND indeholder forslaget fire mål, som det foreslås, at vi arbejder med i den kommende landsmødeperiode måske endda længere. Disse fire mål, vil hvis de vedtages være vores handleplaner for den kommende landsmødeperiode. Visionen ses som et pejlemærke, som SIND har indenfor synsvidde, men umiddelbart udenfor rækkevidde, og som SIND arbejder hen imod at nå. Missionen er SINDs eksistensberettigelse grunden til at vi er her. Værdier angiver det, der er retningsgivende for SINDs beslutninger og handlinger. Mål angiver den eller de tilstande, som SIND har sat sig for at opnå indenfor en kortere tidshorisont. Vision SINDs vision er et samfund, hvor alle respekterer, at de fundamentale menneskerettigheder og de internationale rettigheder for handicappede også gælder for sindslidende. I dette samfund vægtes menneskets personlige værdighed og værdi højere end teknologiske og økonomiske hensyn, og fællesskabet anerkendes som en forudsætning for menneskets fortsatte udvikling. Mission SIND vil arbejde for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende indenfor samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv. Sindslidelse er et fælles udfordring for de sindslidende, de pårørende og de professionelle. SIND vil arbejde for at samle disse grupper i et fælles arbejde for at realisere visionen. Værdier Mennesket i centrum: Mennesker med sindslidelser skal ikke fratages magten over eget liv og egne fremtidsudsigter og reduceres til patienter eller klienter. Der skal derimod arbejde på en kollektiv og individuel mobilisering til at mestre eget liv, være med til at styre indsatsen og til mere overordnet at involvere sig i sociale forandringer. Det kræver en indsats, som fremmer stillingtagen, selvstændighed og fællesskab, og som inddrager hvert menneskes værdier, viden og indsigt i en udviklende dialog på alle niveauer. Potentiale for udvikling: Det skal gøres til et centralt omdrejningspunkt i alle indsatser, at mennesker med sindslidelser har mulighed for at komme sig også selv om processen kan være vanskelig og langvarig. Der skal fokus på at fremme den enkeltes mulighed for at få et liv uden for sygdom og patientrolle. De professionelle skal understøtte denne proces både individuelt og kollektivt. Mål For landsmødeperioden skal SIND arbejde for at realisere følgende mål: 1. SIND skal udvikle introduktionskurser for alle typer af frivillige i Landsforeningen. 2. SIND skal udarbejde en frivillighedspolitik for Landsforeningen. 3. SIND vil arbejde for lighed i sundhedssystemet. 4. SIND vil arbejde for, at mennesker med sindslidelser får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 3. juli 2012, Knud Kristensen. Fotos side 10 og 16: 20 Landsformandens beretning