Lungenyt. Mor er stadig mor Tema om pårørende. nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lungenyt. Mor er stadig mor Tema om pårørende. nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad"

Transkript

1 Mor er stadig mor Tema om pårørende nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Livet som pårørende Pludselig var jeg alene om ansvaret Et forrygende årsmøde

2 leder Vi er også en patientforening for pårørende Patient betyder som bekendt tålmodig på engelsk, men bortset fra det er det bestemt ikke en selvfølge, at der er en sammenhæng mellem det at være tålmodig - og det at være patient. Når man får stillet en diagnose, reagerer man forståeligt nok ofte med alt andet end tålmodighed. Og ens omgivelser har også en reaktion men hvordan er den egentlig? Fra gadekær til google Vi får dagligt en del henvendelser fra pårørende til syge, som søger gode råd og helt specifik viden for at kunne finde nye veje, der matcher de nye livsbetingelser, der uundgåeligt opstår, når man får stillet en diagnose. Hvor man før i tiden havde begrænsede muligheder for at søge råd og vejledning om sin egen eller sit familiemedlems sygdom, søger man nu rask væk oplysninger på internettet for at finde mere information, og naboen eller arbejdskollegaen udfordrer en på, om man nu er sikker på, at man får den bedste vejledning fra sin læge, for ellers kender de helt sikkert en, man burde tale med osv. Hårfin balance Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at have sygdom tæt inde på livet. Uanset om man er ægtefælle, forælder, søskende, kæreste, barn eller ven, vil man ofte have mange af de samme tanker, følelser og frustrationer som den syge. Herudover skal alle de praktiske udfordringer, der melder sig i hverdagen, når ens nærmeste er blevet syg, også tackles. De pårørende prøver ofte at samle ressourcer til at finde ud af, hvordan de kan tackle sygdommen og måske dermed være mere stærke og konstruktive. Men igen er det vigtigt, at man husker at lytte og tale sammen og give plads til de behov den syge har, som psykolog Anette Skriver fortæller i artiklen Livet som pårørende. Sygdommen rammer hele familien Dygtige fagfolk landet over kender garanteret også den gode oplevelse, når samarbejdet med pårørende lykkes, og det er min klare opfattelse, at de gør en stor indsats for at inddrage og kommunikere med pårørende. Trods de gode intentioner, sker det alligevel, at pårørende ikke altid føler sig forstået og involveret. Her er vi som patientforening en medspiller, som kan være med til at få genskabt dialogen mellem pårørende, patient og fagperson. Helt konkret kan vi hjælpe med at skabe et nyt perspektiv, for eksempel ved at formidle en god patientpjece eller henvise til vores dygtige rådgivere på Lungelinjen, så tingene pludselig kan komme til at hænge sammen igen. Og så arrangerer vi kurser for patienter og pårørende, som også kan hjælpe til bedre dialog og forståelse for begge parter. Du kan i dette nummer møde to familier, der hver især har en alvorlig lungesygdom tæt inde på livet. De har åbnet deres hjem og fortæller åbent og ærligt om deres liv og dagligdag på godt og ondt. Deres historier viser tydeligt, at der er et stort behov for at støtte hele familien, når et medlem rammes af en kronisk sygdom. Støtten bør både komme fra det professionelle system og de nære omgivelser. Du kan også møde en sygeplejerske og en psykolog som anerkender, hvor svær en rolle de pårørende har og kommer med deres råd til Lungenyts læsere. En flot forpremiere Så vil jeg sige et stort Tak for sidst! til alle jer, der var med til at gøre vores årsmøde den 27. maj til den store succes, det var. Grunden til det flotte fremmøde skyldes ikke mindst de tre forskere Vibeke Backer, Jørgen Vestbo og Klaus Phanareth, samt holdet bag Warm Hands, CIID, der leverede en flot forpremiere på fremtidens behandling af lungesygdomme i form af fire meget interessante oplæg. Du kan læse mere om årsmødet og se billeder fra dagen længere inde i bladet. Vi arbejder på at gentage det faglige program i Odense i efteråret. En anden grund til, at dagen blev så vellykket, var uden tvivl, at så mange forskellige mennesker var samlet et sted lige fra patienter og pårørende til sundhedspersonale og forskere. Alle med forskellig faglig og personlig indsigt i forhold til, hvad det vil sige at have lungesygdomme tæt inde på livet. Der var en livlig debat både under og efter selve årsmødet, og det var meget glædeligt at opleve, at selv i et rum med små 200 mennesker, blev det også muligt at få svar på helt specifikke spørgsmål som; Hvorfor bliver jeg så træt af min medicin?. Tilslut vil jeg lige minde om at tjekke vores hjemmside, hvis du skal ud og rejse i løbet af sommeren. Her kan du finde tips og gode råd til rejsen, hvis du har en lungesygdom. Rigtig god sommer! Anne Brandt 2 LUNGENYT nr

3 indhold Pludselig var jeg alene om ansvaret Ida fortæller om livet sammen med sin mand, Carsten, der har sarkoidose Livet som pårørende Psykolog Anette Skriver beskriver de processer pårørende til kronisk syge kan opleve Mor er stadig mor 13-årige Frederikke fortæller om, hvordan det er at have en mor, der er alvorligt syg Omkring ændringer i livet KOL-sygeplejerske Marie Lavesen giver gode råd til dig, der er pårørende En forrygende forpremiere Højdepunkter og billeder fra vores årsmøde i maj Mød Danmarks Lungeforenings nye bestyrelse Nyt fra Alfa-1 Danmark Nyt fra lokalforeningerne Nyt fra sekretariatet Design og tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S. Forside: Sara Lindbæk Danmarks Lungeforening Administration Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Telefon Fax: Giro: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Lismoes Telefon Fax: Rådgivning Ring til Lungelinjen hver mandag kl : Socialrådgiver Susanne Kitaj, tlf kl : Sygeplejerske Marie Lavesen, tlf Skriv til Spørg os på Spørg KOL-sygeplejerske Marie Lavesen på Lokalforeninger: Lokalforeningen for Region Hovedstaden Formand: Nina Berrig Syvhøjvænget 133, 2625 Vallensbæk Telefon: , Lokalforeningen for Aalborg Formand: Karin Jensen Konvalvej 11,1.tv., 9000 Aalborg Telefon: , Lokalforeningen for Guldborgsund Formand: Edvard Traberg Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing Telefon: , Lokalforeningen for Sønderjylland Formand: Edith Pedersen Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa Telefon: , Lokalforeningen for Trekantsområdet Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle Telefon: , Lokalforeningen for Fyn Formand: Peter Willemar Kristensen Vangelystvej 9, 5250 Odense SV Telefon: , Lokalforeningen for Århus Fungerende formand: Joan Rasmussen Telefon: (efter kl ) Lokalforeningen for Vordingborg Kommune Formand: Dorrit Helgesen Hovvejen 19, 4772 Langebæk Telefon: , Nordsjællands Vejrstation Formand: Anette Garsdal Malmmosevej 99, 2830 Virum Telefon: , Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Merete Mortensen Frydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk Telefon: efter kl LTX VEST Lungetransplantationskomiteen i Vestdanmark Sygeplejerske Louise Brink Christensen Telefon: , LTX ØST Lungetransplantationskomiteen i Østdanmark Formand: Poul Duckert Telefon: , LUNGENYT nr

4 Tema - pårørende Af Isa Lindbæk Foto Sara Lindbæk Pludselig var jeg alene om ansvaret I de perioder, hvor Idas mand Carsten har været meget syg, har Ida stået med ansvaret for hans behandling, økonomien og familien alene. Det er svært at give slip og lade Carsten tage ansvaret tilbage. Parret arbejder på en bedre rollefordeling, for de er enige om, de kan noget helt særligt sammen. Ida og Carsten lærte hinanden at kende nytårsaften To år senere var de blevet til hr. og fru Nielsen med planer om at starte en familie. Snart kom lille Christian til, og som hos de fleste andre børnefamilier var det en travl, men glad hverdag. Ida og Carsten uddannede sig, og fremtiden så rimelig ukompliceret ud. Men der var ændringer på vej. -Pludselig en dag voksede Carstens fødder til abnorm størrelse. Bamsefødder er den måde, jeg bedst kan beskrive det på, og Carsten havde så ondt. Han lå på sofaen i seks uger og kunne ikke gå, og jeg blev nødt til at tage over. Mit liv var ren overlevelse, fortæller Ida. Carsten havde ikke overskud, og derfor måtte Ida tage førertrøjen på og presse på hos lægerne. Til sidst kom diagnosen sarkoidose. -Diagnosen rejste endnu flere spørgsmål, og da Carsten havde travlt med at være syg, blev det mig som gik på nettet og læste. Jeg havde et stort behov for at vide ALT omkring sygdommen, for det gav mig mere ro i sjælen, fortæller Ida. Selvom sygdommen var kronisk, var den ikke som udgangspunkt dødelig. Til gengæld fik langt størstedelen af de ramte ændringer i lungerne grundet arvæv, som nedsatte lungekapaciteten. Det skete også for Carsten. Et barn på 36 år Efter det første udbrud fik Carsten det bedre og fungerede på sin arbejdsplads frem til 2004; så kom både sygdom og stress på en gang, og Carsten blev sygemeldt. For at gøre ondt værre mistede Ida også sit arbejde, og parret havde lige købt hus. Carsten gik helt ned. -Carsten kunne ingenting, så jeg stod med alting alene. Situationen var så svær for Carsten, at han sov 20 timer i døgnet og intet orkede. På det tidspunkt havde jeg ikke kun et barn på fem år, jeg havde også en på 36 år. Det var totalt stressende, og jeg var stort set alenemor, fortæller Ida. Nogle dage orkede Carsten ikke engang at følge Christian i børnehave, så han måtte gå selv. Christians sygedage måtte Ida også tage, for Carsten kunne ikke klare det. Parret fik økonomien til at hænge sammen ved at leve på en sten, og det hjalp, da Ida fik nyt job. Parret måtte også erkende, at det mere var følgesygdommen depression end selve Idas mand Carsten har en lungekapacitet på 70 %, som sammen med hans sygdom Sarkoidose, gør ham meget hurtigt træt, så det er som regel Ida, som leger med børnene. 4 LUNGENYT nr

5 LUNGENYT nr

6 Tema - pårørende sarkoidosen, som slog benene væk under Carsten: - Når man ved, at omkring 80 % af alle med en kronisk sygdom får en depression, hvorfor er sundhedsvæsenet så ikke mere proaktiv omkring problemstillingen? Igen var det mig som måtte presse på for at Carsten kunne få hjælp, fortæller Ida. Selvom det er Ida, der taler, lytter Carsten med og nikker. Fastholdes i sygdomsrolle I dag har Carsten det bedre igen. Han har et fleksjob som elektriker, men han bliver hurtigt træt. Situationen gør, at det fortsat er Ida, som må trække det største læs.: -Jeg er både sygeplejerske, sagsbehandler, advokat, kone, mor og elskerinde. I vores familier har der desværre ikke været så meget hjælp at hente, så jeg er den eneste ressourceperson omkring Carsten. Det er svært at skille mine roller fra hinanden, og i de perioder, hvor Carsten har været helt nede, har jeg fuldstændigt overtaget ansvaret. Når han så får det bedre, kan det være svært for ham at tage ansvaret tilbage og for mig at afgive det. Det bliver hurtigt svært at være ligeværdige, selvom vi har en åben dialog omkring det, og Carsten ønsker at tage ansvar for sig selv og familien, fortæller Ida. I forbindelse med sit fleksjob fik Carsten udarbejdet en ressourceprofil, og i den stod der, at Ida fastholdt Carsten i sygdomsrollen. -Jeg kan sagtens se, hvad de mener. Det er mig, som har kontakterne til alle, og selvom jeg slet ikke vil, kan jeg hurtigt komme til at umyndiggøre ham. Heldigvis er vi bevidste omkring det, og jeg har givet slip på meget. Carsten ordner mange ting selv nu, men det hører også med til historien, at Carsten er ordblind, og at det derfor trætter ham meget at læse alle de ting, som skal læses, fortæller Ida. Aldrig lavt til loftet En gang i mellem får Carsten også nok af rollefordelingen. -Du er ikke min mor, jeg kan sagtens klare de her ting selv, siger han. Det er slet ikke rart for ham at være så afhængig af mig. For sjov plejer vi at sige, at hvis han havde været en hest, så var han blevet skudt for længst og lavet til sæbe. Vi bliver nødt til at grine af det, når livet er tungt, fortæller Ida. For tre år siden blev familien udvidet med Isabell, som er både kvik og livlig som sin storebror. Det har betydet, at der er endnu mere at se til i familien, også selvom Carsten har haft det rimeligt godt de sidste tre år. Ida har nogle gange været ved at give op. -Jeg synes, det har været svært, når Carsten har været for opgivende. Er det dig, som styrer sygdommen eller omvendt, har jeg så spurgt. På den anden side får jeg også meget tilbage fra Carsten. Vi kan bare noget sammen også selvom Carsten er syg. Jeg er Carstens prinsesse, og han giver mig altid sin opbakning. For nylig sagde jeg til ham, at jeg drømte om at tage en MBA. Det gør du, svarede han uden tøven. Vi tager bare et lån. Det er typisk, at han støtter mig, også selvom det er en meget dyr uddannelse. Loftet er aldrig lavt hos Carsten, og han rummer mig og ser mine gode sider, fortæller Ida. Skidtet hober sig op Når man som Ida er pårørende til en kronisk syg mand samt har både børn og job, kan det være svært at finde tid til sig selv, men Ida har forsøgt at prioritere det. -Jeg holder mange jern i ilden, som giver mig noget. Blandt andet har jeg en lille virksomhed ved siden af mit almindelige job, hvor jeg bogfører for andre, og så er jeg formand i vores boligforening. Det giver mig noget input, og jeg trives med de opgaver. Det ved Carsten godt, så han har passet børnene, selvom han har været død hamrende træt og dårlig. Desuden har familien også lært at prioritere. - Ja, skidtet hober sig op, og her er rodet, men det er en helt bevidst prioritering, at vi vælger at lave noget andet. Nu har vi taget skridtet fuldt ud og har hyret en rengøringshjælp. Vi kommer heller ikke med hjemmebag, hvis Carsten har været syg, så kommer vi med købekage eller is, og det er igen en klar prioritering fra vores side, fortæller Ida. Hun gør sig ikke de store forestillinger om fremtiden, selvom der er en vis sandsynlighed for, at sygdommen brænder ud. Livet leves her og nu. Hun er glad for, at Carsten er kommet mere på banen, og hun håber, de kan blive mere ligeværdige med tiden - som de var engang. Idas mand Carsten er p.t. i behandling med binyrebarkhormon. Han ønsker derfor ikke at blive fotograferet, men det gør familiens lille datter Isabell til gengæld gerne. Hun er fuld af energi. 6 LUNGENYT nr

7 LUNGENYT nr

8 Tema - pårørende af Isa Lindbæk FOTO Privat Livet som pårørende Som pårørende kommer man nemt til at lægge et pres på den kronisk syge, fordi man hurtigere erkender sygdommens realiteter. Selvom det er svært, skal man ifølge psykolog Anette Skriver forsøge at lade være, og så skal man i øvrigt luge sit eget bed først. - Som pårørende skal I være der, men I skal nære jer. Der bliver som regel helt stille i salen, når klinisk psykolog Anette Skriver taler om den pårørendes rolle under et af sine foredrag. Faktisk mener hun, at man som pårørende hellere må holde sig væk end at overtage ansvaret for sygdommen, når ens nærmeste netop har fået konstateret en kronisk og potentielt livstruende sygdom. - Et menneske med en kronisk sygdom og hendes pårørende gennemgår præcis de samme kriserelaterede tanker, men de gør det ikke i samme tempo. Den sygdomsramte vil i en længere periode forholde sig til hans eller hendes forestilling om sygdommen og vil sortere hastigt i de informationer, vedkommende modtager. Den pårørende vil gøre det samme, men vil forholde sig mere realistisk til oplysningerne. Det er nemlig langt nemmere at nå frem til et realistisk billede af sygdommen, når man ikke selv er ramt, fortæller Anette. Hun mener også, at pårørende nemmere har adgang til frygten: - Frygten for at miste vil være en animator for den pårørende, som vil hjælpe personen med at se sygdommen, som den er. For den, der har lungesygdommen kan frygten for at miste livet, derimod hurtigt blive en modstandsgiver, som forhaler erkendelses- Anette Skriver er klinisk psykolog og har stor viden fagligt og personligt om relationen mellem pårørende og kronisk syge mennesker. 8 LUNGENYT nr

9 processen. Særligt i den indledende fase efter diagnosticeringen af en kronisk sygdom ser man, at den pårørende er en erkendelsesfase længere fremme. Tag dig sammen At man som pårørende er en erkendelsesfase længere fremme, kan blive problematisk i forhold til den, der har lungesygdommen. Forskellen kan sågar sinke erkendelsen hos den ramte: -Nu må du tage dig sammen og holde op med at ryge. Du må få tjekket det her hos lægen. Har lægen ikke sagt, at du bliver stærkere, hvis du træner? Den pårørende kan i bedste mening presse for meget på og dermed fremprovokere modstand hos mennesket, som skal forholde sig til et nyt liv med en kronisk sygdom. Dermed opnår man som pårørende præcis det modsatte af det, man ønsker. Det er derfor, jeg siger, at man skal nære sig, selvom det er svært. I stedet skal man forsøge at stille verdens dummeste, klogeste spørgsmål: Hvordan tror du selv, du kunne få det bedre med din sygdom? Både den pårørende og den som har lungesygdommen vil gennemgå en række chokfaser efter der er stillet en diagnose, men det er kendetegnende, at den pårørende gennemgår faserne hurtigere. Ideelt set når den sygdomsramte frem til en ny orientering relativt hurtigt, så man kan indrette livet efter den konkrete sygdom, man har, fortæller Anette. Depression følger med Oplevelsen af, at de pårørende er langt videre, og at sundhedsvæsenet har travlt og skal arbejde hurtigt, kan være med til at bremse den syge i at komme videre til næste fase. -Der er en stor risiko for, at den sygdomsramte hænger fast i en af krisefaserne, og dermed ikke når frem til at orientere sig påny. Det kommer ofte til udtryk i form af en depression, som er en meget hyppig følgesygdom. For at undgå dette siger jeg til de pårørende, at de skal være der, men nære sig. Anette Skriver illustrerer sin pointe gennem følgende eksempel: - Vi gør det faktisk på en helt naturlig måde med vores babyer, når de ligger i vuggen og begynder at smågræde. Mor, kommer lige om lidt, siger vi, og på den måde lærer vi dem faktisk at tåle. Du er der, og du er lyttende, men du tager ikke over. Først hvis lillemand skriger rigtig højt, tager vi baby op og trøster. Det er faktisk det samme, vi bør gøre som pårørende. Vi skal finde balancen, og vi skal orientere os om, hvor den sygdomsramte er henne i faserne. Fatal modstand Anette Skriver ved godt, at det kan lyde forkert eller sågar provokerende for nogle pårørende, at de hellere må holde sig væk end at gøre for meget i erkendelsesfasen. -Det er et kæmpe problem, hvis der opstår modstand mod at erkende sygdommens alvor hos den, der har fået en kronisk sygdom. De kan blive så kontrære, at de opfører sig som små børn, eller de kan isolere sig. Ja, det er svært at nære sig, men det modsatte virker bare ikke, understreger Anette. Når sygdommen er erkendt hos den kronisk syge, så gælder der ifølge Anette Skriver nogle nye regler: - På det stadie skal vi møde vores næste med åben medfølelse og kærlighed, men samtidig skal vi som pårørende være klar over, at vi har ansvaret ALENE for vores liv. Det gælder både for den syge og for den pårørende. Den pårørende skal passe på sig selv, for vi kan ikke være noget for andre, hvis vi ikke først er noget for os selv. Eksemplet fra flyvemaskinen, hvor man bliver bedt om at tage luftmasken på sig selv, før man hjælper andre, er i den henseende rigtig godt. Naboen bor der ikke Livet med en kronisk syg kender Anette Skriver på nærmeste hold, da hendes egen mand har en hjertesygdom. -Min mand, som er læge, kan en masse ting, men der er også ting, han ikke kan, men det betyder ikke, at jeg også skal lade være med at løbe og gøre andre ting, som er vigtige for mig. Man skal luge sit eget bed først, og hvis man som pårørende ikke gør det, så kan man kun holde til det i en vis periode, så bliver man slidt, bitter og kan ingenting. At omverdenen kan pådutte den pårørende en forventning om, hvad der er rigtigt eller forkert i forhold til livet med en kronisk syg, er Anette Skriver udmærket klar over: -Som pårørende må man gøre op med sig selv, om man lever for sin egen skyld eller for naboens skyld. Nogle kan ikke klare livet sammen med en kronisk syg og vælger at gå og det kan gøres på mange måder. Andre vælger at blive og har et godt liv, fordi de stadig kan se det menneske de elsker, gennem sygdommen. Men hvad naboen synes, det er lige meget, for det er ikke naboen, der bor sammen med jer. LUNGENYT nr

10 Tema - pårørende af Isa Lindbæk FOTO Sara Lindbæk Mor er stadig mor Den største lettelse for 13-årige Frederikke var, da hun fik fortalt sin klasse, at hendes mor var alvorligt syg. Frederikke har mødt alvoren tidligt i sit liv, men hendes mor Tina Akselbo arbejder målrettet på, at Frederikke ikke tager ansvar for hendes sygdom. Hun skal have lov til at være en almindelig teenager det meste af tiden. 10 LUNGENYT nr

11 - Frederikke græd, bare der var nogen, som kom til at røre hende ovre i skolen. Hun var slet ikke sig selv. Da Tina Akselbo, 39, for fem år siden blev ramt af en sjælden bindevævssygdom, som efterfølgende angreb begge hendes lunger, var det særligt svært for hendes nu 13-årige datter Frederikke at håndtere situationen. I endnu højere grad da Tinas sygdom for omkring et år siden tog fart. Hun står i dag øverst på ventelisten til en lungetransplantation. -Jeg var klar over, at jeg blev nødt til at gøre noget for at lette byrden på Frederikkes skuldre. Jeg måtte hjælpe hende med at sætte ord på sine bekymringer, og det gjorde jeg i samspil med hendes biologiske far, fortæller Tina. Familien tog en snak med Familiehuset i Assens først for at få noget rådgivning. -Frederikke er kun 13 år gammel, og hun skal ikke føle ansvar eller skyld for min sygdom eller for den sags skyld være usikker på, hvad der skal ske med hende, hvis jeg dør af min sygdom. Hun er en god pige, og det var vigtigt for mig, at hun forstod, at bare fordi hun opførte sig som en almindelig teenager, så blev jeg altså ikke mere syg, fortæller Tina. Hvad er uretfærdigt? Under samtalen i Familiehuset fik Frederikke også vished for, hvad der skal ske med hende, hvis det værst tænkelige sker. -Sammen med min eksmand har vi lagt en plan for, hvad der skal ske med Frederikke, hvis jeg dør. Vi syntes begge, det var vigtigt, at hun vidste, hvor hun stod, så hun ikke behøvede at bekymre sig mere end nødvendigt, fortæller Tina. Når man er alvorligt syg med en lungeprocent på omkring 15 %, påtager ens børn sig hurtig et medansvar for sygdommen. Frederikke skal have lov til at være en teenager også selvom jeg er meget syg, fastholder Tina Akselbo. For Frederikke var snakken med til at lette byrden på hendes skuldre. -Ingen udover mine to bedste venner og lærerne vidste hvorfor, jeg pludselig knækkede sammen ovre i skolen. Men så skulle vi lave en opgave om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, og så tog jeg det op. Jeg fortalte hele klassen, at jeg syntes, det var uretfærdigt, at min mor var syg og måske skulle dø tidligt. Det hjalp meget, at hele klassen vidste det. At de forstod, hvorfor jeg nogle gange bare bliver ked af det. Det var faktisk den største lettelse næsten mere end samtalen med mor og far, fortæller Frederikke. Hjemme i huset kunne Tina, hendes kæreste og den ældste af bonussøstrene også mærke en klar forskel. -Frederikke blev gladere og begyndte at opføre sig som en almindelig teenager igen. Og det var vi glade for, selvom det lyder utroligt, fortæller Tina. Ikke hendes ansvar Frederikkes klassekammerater har været søde og forstående. - De har spurgt mig rigtig meget, hvordan det er, og det er rart, at vi kan tale om det. Nu da mor kan blive ringet op hver dag, det skal være, har jeg også fået lov til at have min mobiltelefon tændt i timerne, så jeg hurtig kan komme hjem, hvis mor skal på Rigshospitalet, fortæller Frederikke. En dag drillede nogle af drengene i klassen Frederikke lidt og sagde, at de også ville have deres mobiler tændt, i det tilfælde deres mor blev syge. De fik et kontant svar af Frederikke: -Skal vi bytte, svarede jeg. Det ville de naturligvis ikke. En gang imellem bliver jeg ked af det, når de andre børn løber rundt og er glade, så tænker jeg, hvorfor er det lige min mor, der er blevet syg? Jeg har lyst til at blive rigtig vred på nogen, men hvem er det, jeg skal blive sur på. Det er jo ikke nogens skyld, og så bliver jeg bare ked af det i stedet. Selvom det ikke kan undgås, at Frederikke, som er tæt knyttet til sin mor, bliver ked af det fra tid til anden, har Tina arbejdet målrettet på, at hun ikke skal føle skyld eller tage ansvar udover sin alder. Almindelig teenager -Jeg vil ikke have, at Frederikke vælger at blive hjemme fra et venindebesøg, fordi hun er bange for, at jeg bliver dårlig, mens hun er væk. Det er en bevidst strategi fra vores side, som vi arbejder meget med, og det er da svært, når jeg er syg og kan mindre og mindre. Frederikke ser jo situationen med egne øjne, men jeg har heldigvis andre ressourcepersoner omkring mig som min mor og min kæreste og noget familie, og dem trækker jeg på, så Frederikke går fri så meget som muligt, fortæller Tina. Frederikke springer ind i samtalen. - Vi har da ellers et ordsprog herhjemme, som hedder: Vi skal da også lige ned og handle eller på biblioteket, men med vi mener min mor altid mig. Tina griner: - Helt fri fra pligter slipper hun ikke, men det er bare almindelige gøremål, fortæller Tina. Frederikke synes da også, at mor stadig bare er mor. - Mor er lige så irriterende, som hun plejer, når det kommer til, hvad jeg skal eller ikke må, men jeg savner alligevel tiden, da mor var frisk. Så tog vi ud at rejse eller shoppe. Nu bliver hun nødt til at køre i rullestol, som mormor skubber, og det, synes jeg, er lidt pinligt, fordi alle kigger. Tina smiler skævt: - Ja, hun er en helt almindelig teenager på den måde. Har de glemt at ringe? På et punkt er Frederikke slet ikke almindelig. Familiehuset i Assens har bedt hende om at være støtteperson for en pige på otte år, som går på hendes skole. Pigens mor har også en kronisk sygdom. -Vi taler sammen om, hvordan det er at have en mor, som er meget syg, og vi forstår hinanden godt. Sabine, som hun hedder, LUNGENYT nr

12 Tema - pårørende var rigtig bange for at gå i skole, fordi hun var nervøs for, at der skulle ske noget med hendes mor, mens hun var i skole. Den følelse kender jeg godt, for når der kører en ambulance forbi med udrykning, og de andre i klassen siger, hvem mon den er til, så bliver jeg bange for, at den er til mor, og at de har glemt at ringe til mig, fortæller Frederikke. Hun kan godt lide at være støtteperson og vil også gerne være det, fordi det kan hjælpe andre børn i en tilsvarende situation som hendes egen. Tina Akselbo er forståeligt nok stolt over, at Frederikke har overskuddet til at hjælpe andre: -Jeg har ikke sat mit liv på standby, fordi jeg er syg, og det forventer jeg naturligvis heller ikke, at resten af familien gør. Vi forsøger at leve i nuet, men skal vi ikke alle sammen det uanset, om vi er syge eller ej? Ingen gamle kirker Frederikke har drømme for fremtiden som de fleste unge. - Mor har sin fremtid, og jeg har min. Vi glæder os til telefonen ringer, og mor skal opereres, men ellers kan jeg slet ikke lide at komme på hospitalet. Jeg håber, vi kan komme ud og rejse igen. Jeg vil det hele med mor bare ikke noget med gamle kirker. Om en måned skal Frederikke en uge til Kreta med sin far, og Tina og hendes kæreste har allerede besluttet sig for, at de ikke ringer derned, selvom Tina bliver indlagt for at få en lungetransplantation. - Det nytter ikke noget at ringe og ødelægge hendes ferie med bekymringer. Hun kan alligevel ikke komme hjem, og hun skal have lov til at have den ferie uden åben telefon. Frederikke ved allerede hjemmefra, at vi ikke ringer. Så er den parkeret, og det er med den slags klare udmeldinger, at vi tager ansvaret fra hendes skuldre, fortæller Tina. For halvandet år siden var Frederikkes mor Tina Akselbos lungeprocent 50 %, nu er den omkring 15 %. Hendes datter Frederikke reagerede voldsomt på forværringen af sygdommen. 12 LUNGENYT nr

13 Tema - pårørende af Isa Lindbæk FOTO Hillerød Hospital Omkring ændringer i livet Marie Lavesen er til daglig sygeplejerske med speciale i KOL. Derudover har hun i nogle år været rådgiver på Lungelinjen, og det har givet hende en særlig indsigt i lungesygdomme, men også i livsbetingelserne for de pårørende. -Som fagperson ved jeg, hvor meget det betyder, at et menneske med en lungesygdom får trænet og spist rigtigt, da det højner livskvaliteten. Derfor er det naturligvis vigtigt, at den pårørende støtter op omkring træning og rigtig ernæring, men det er en svær balancegang, da det i sidste ende er den, der har lungesygdommen, som selv skal ville det, siger Marie. Marie Lavesen oplever til tider, at en overambitiøs pårørende, som presser på med ændringer, opnår den modsatte effekt hos den sygdomsramte. -Som syg kan man få oplevelsen af, at det er nemt for den pårørende at sige, at nogle ting skal ændres, men for den syge kan det være en stor opgave at ændre selv små ting. Det bedste, den pårørende kan gøre, er at rose og støtte de initiativer, den syge selv tager, opfordrer Marie. Pylrer for meget Nogle pårørende har også tendens til at pylre for meget. -Nogle mennesker med en kronisk sygdom ønsker ikke, at sygdommen skal fylde mere end højst nødvendigt i deres liv, og derfor bliver de irriterede over den pårørendes pylren, fordi det konstant gør dem opmærksomme på sygdommen. Marie Lavesen oplever også, at ændringen i rollemønstre kan være problematisk både for den pårørende og mennesket med lungesygdommen: - Den rollefordeling, der var tidligere, eksempelvis i et ægteskab kan godt ændre sig væsentligt, når den ene part bliver ramt af sygdom. Det er ikke nødvendigvis en bevidst ændring, men er noget, som kan komme gradvist. Eksempelvis har jeg oplevet en del gange, at kvinder, som er syge, kan have svært ved at acceptere, at manden ikke kan støvsuge, gøre rent eller lave mad, ligeså godt, som hun plejede. Enorm magtesløshed Når det er manden i et parforhold, der er syg, oplever Marie Lavesen ofte, at han synes, at han fralægger sig eller fratages noget af det ansvar, han har haft for familien: -Han føler, at hans rolle i familien forsvinder, og det er svært, fordi man kan få en følelse af at blive overflødig. At have en kronisk sygdom betyder ifølge Marie Lavesen en generel følelse af tab hos den syge, men også hos de pårørende: -Den pårørende skal også forholde sig til, at tingene ændrer sig, og at der nu er begrænsninger for, hvad der er muligt. Desuden er det svært at se på, at den anden har det dårligt uden at være i stand til at hjælpe. Magtesløsheden kan føles enorm. Når magtesløsheden lurer, kan der opstå et behov for at handle, og derfor påtager den pårørende sig måske, bevidst eller ubevidst, rollen som sygepasser. -Den pårørende kommer til at tage ansvaret for medicin, motion med videre. For nogle parter fungerer det fint, men for andre giver det problemer i samværet, fordi alting kommer til at handle om sygdommen. De gode stunder, man stadig kan nyde sammen, også selv man er syg, glemmes, fortæller Marie. Gode råd til pårørende Tal sammen Det lyder banalt, men mange glemmer at gøre det. Tal sammen og vær åben og ærlig om, hvordan begge parter har det. Man kan i forsøget på at være hensynsfuld, skabe en masse forventninger til hinanden og situationen, som måske slet ikke er rigtige. Lav aftaler Lav nogle aftaler om, hvordan man gerne vil have, at den pårørende hjælper og støtter i hverdagen og i situationer med svær åndenød eller en anden forværring. Fortæl også om brug af medicin og vejrtrækningsteknik, så den pårørende ved, hvordan vedkommende kan hjælpe. Få nye kræfter Den pårørende bør tage tid til - og den kronisk syge bør give den pårørende plads til - at lave noget, som udelukkende tager udgangspunkt i den pårørendes lyster og behov. Det at komme ud giver nye kræfter, som kan bidrage til at kæmpe videre. Overtag ikke ansvaret Pas på med at gøre den syge passiv og overtage for meget ansvar. Der vil sikkert være et behov for hjælp og støtte, men den syge må også selv tage ansvar og være aktiv. LUNGENYT nr

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Særnummer: Lungenyt og årsberetning for 2009-2010. nr. 2 maj 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad. Lungenyt

Særnummer: Lungenyt og årsberetning for 2009-2010. nr. 2 maj 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad. Lungenyt Særnummer: Lungenyt og årsberetning for 2009-2010 nr. 2 maj 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Frivillige fællesskaber 'Spørg os' har fået nyt spørgepanel Årsmøde 2010 leder Sammenhængskraft

Læs mere

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper www.lunge.dk 0 Kom godt i gang som frivillig i en lokalforening I Danmarks Lungeforening udgør frivilligt arbejde det bærende fundament

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Lungenyt. Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009. nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009. nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009 nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Kæmpe fremmøde til efterårets Lungedage At være frivillig i Danmarks Lungeforening Forskningsstøtten

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16.

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. Lungebarn workshop Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. august 2014 PROGRAM FOR WORKSHOP Danmarks Lungeforening hvem, hvad og hvorhen?

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Medlemsblad nr. 16 november 2009 n o r d s jæ l l a n d s lo k a l a f d e l i n g

Medlemsblad nr. 16 november 2009 n o r d s jæ l l a n d s lo k a l a f d e l i n g DHD Medlemsblad nr. 16 november 2009 n o r d s jæ l l a n d s lo k a l a f d e l i n g ndhold A D H D n o r d s j æ l l a n d 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 ADHD og komorbide lidelser 9 Bowlingtur for hele

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?

Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? UNGENYT Fra 1. januar 2007 bliver det danske sundhedssystem ændret, og ansvaret for kronisk syge patienter bliver lagt i nye hænder. Lungenyt

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Dagsorden og referat

Dagsorden og referat Dagsorden og referat D. 23. februar 2012 kl. 17.00 Ortenvej 180, 6800 Varde Fraværende: Birthe 1. Godkendelse referat fra sidste møde Godkendt 2. Pårørendenetværk. Drøftelse af pjece samt indhold i øvrigt.

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNING FOR 2007-2008

SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNING FOR 2007-2008 UNGENYT SÆRNUMMER: LUNGENYT OG ÅRSBERETNING FOR 2007-2008 ÅRSBERETNING: Beretning: Året der gik 3 Lungefunktions-tjek 4-5 Kursus i at håndtere lungesygdom 6-7 Støtte til forskning 8-9 Snak om KOL på nettet

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

NYHEDSBREV. Svært at vende tilbage til arbejdet?

NYHEDSBREV. Svært at vende tilbage til arbejdet? NYHEDSBREV Svært at vende tilbage til arbejdet? Både på Facebook og i rådgivningssamtalerne fylder det, hvornår I skal vende tilbage, hvordan arbejdsgiverne håndterer jeres tab, og det faktum, at mange

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum En helhed i behandling og i hverdagslivet! Fra ensomhed til livsmod gennem

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere