Pink stinks en opgave om kvindekønnets betydning på vejen til en hf.

Transkript

1 Pink stinks en opgave om kvindekønnets betydning på vejen til en hf.

2 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering Case om Sally Metode og fremgangsmåde Hvordan klarer den tynde pige sig? - Coping Køn: Pink stinks - Selvkontrol eller ej - Biologi og kultur - En rigtig pige kan det hele Narrativ vejledning: Fortæl din historie igen Fortællingen om køn, lyst og angst Konklusion Kildeliste

3 Indledning og problemformulering Jeg er studievejleder og underviser i retorik på hf på KVUC 1. En måde at tage en gymnasial uddannelse på er at sammenstykke den af hf- enkeltfag. Det giver mulighed for en forholdsvis individuel tilrettelæggelse af uddannelsen, hvilket sammen med ideen om at hf er til for at voksne kan uddanne sig gør, at mange mennesker der er faldet ud af systemet får en second chance 2. Der er mange grunde til at kursisterne ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet: Mange er droppet ud af 2. g, har været i udlandet, har ikke kunnet få en læreplads, har fået dårlig ryg, har haft dødsfald i familien historierne er mange og rummer ofte en form for nederlag. Og så er mange af KVUCs kursister meget gymnasiefremmede så fremmede, at de ikke ved, at man kan tage en uddannelse. Second change- systemet er på mange måder godt og nødvendigt for samfundet, men hf- systemet rummer også så mange muligheder for, at individet kan blive ved med at prøve at komme igennem en uddannelse uden at blive bremset af fx dumpede eksaminer eller højt fravær, at der i teorien er næsten grænseløse muligheder, for at realisere sine drømme. Case- personen i nærværende opgave har, fordi hun er voksen, til en vis grad lært at tage et ansvar for sit eget liv og tilegnet sig en omverdensforståelse 3. Det er også de rammer, der sættes for kursisterne på KVUC: Vi går ud fra, at kursisterne selv kan bestemme over deres liv, og at de allerede har en forståelse af sig selv som borgere på et eller andet plan. Ansvaret for at lære er dermed kursisternes eget, hvilket er passende i det voksenpædagogiske miljø, men også krævende. Læringen i enkeltfags- systemet understøtter nemlig på mange måder det individorienterede og hårde ved senmoderniteten: Du har selv ansvaret for at lykkes, så hvor meget vil du have ud af den undervisning, der tilbydes? Opgavens titel Pink stinks stammer fra en kampagne og et website 4, som arbejder imod et stereotypisk syn på piger, hvilket er en problematik, der er en del af nærværende opgave. Den handler nemlig om en ung kvinde, Sally, som er ved at tage en hf i det ovenfor beskrevne system. Hun er kort fortalt spiseforstyrret, lider af eksamensangst og forholdsvis dygtig til fagene. Dette fører således til problemformuleringen: Hvad betyder det for Sallys uddannelsesmuligheder, at hun er en kvinde med anoreksi? Hvordan kan en narrativ tilgang til vejledning hjælpe hende til at komme videre med sin uddannelse? Case om Sally Sally er 25 år, og hun har gået på KVUC fra januar 2013 til juni Sally har gået på skolen for at tage en hel hf ud af enkeltfag. Inden hun begyndte på KVUC gik hun i et almindeligt gymnasium, hvor hun droppede ud i midten af 2. g. Hun har også gået på XX hf, for at tage den to- årige hf, men måtte opgive inden 1. år var afsluttet. Jeg lærte Sally at kende, da jeg underviste hende i retorik i 2014, og jeg har siden haft et par vejledninger med hende. 1 Københavns VUC ligger midt i København og er stort! I skoleåret gik der 3674 årskursister, hvilket vil sige at 2 Hf opstod for at imødekomme et behov om at få fat i intelligensreserven. Nu definerer vi os med stolthed som dem, der kan give mennesker en second chance. Siden 2005 er målsætningen om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse kommet til. Det er blevet svært at få understøttelse, når man mangler en uddannelse. Dette giver naturligvis mange uddannelsessøgende uanset baggrund, viden og motivation. Klewe, Hf- enkeltfag, Knus Illeris, Læring, Roskilde universitetsforlag,

4 Sally har egen lejlighed i København. Hun har en del venner. I skolen kan man se, at hun har det godt med drengene. Hun er sød og social med flere af de lidt skæve typer. Familien bor i Jylland. Sally lider af anoreksi. Hun oplyser, at hun har lidt af sygdommen i fem år, men spørgsmålet er om det ikke er længere tid. Hun har fortalt mig, at sygdommen har været under kontrol, og at hun har haft en god periode på et par år fra 2011 ca., men ved eksamenstid i 2014 gik det amok, hvor hun isolerede sig i sin lejlighed. Sally er meget bevidst om sin situation med spiseforstyrrelsen, så hun bliver ked af at blive ked af det! I de år hvor Sally har gået på KVUC, har hun haft meget fravær. Der er sendt advarselsbreve til hende i hvert semester om, at hun har overskredet den tilladte fraværsprocent. Det er for de fleste ret stressende at få disse breve, som er skrevet i en hård tone. Hendes fravær har således altid været genstand for en bekymring for, om hun kunne gennemføre. Ved samtaler i studievejledningen er man hver gang kommet frem til, at Sally skulle have en chance mere, så hun har ikke på noget tidspunkt været meldt ud. Ved skoleårets begyndelse januar 2015 har Sally dog selv taget valget om at holde en pause fra hf og i stedet arbejde. Når man skal tage en hf, skal man til eksamen i alle fag. Sally har fortalt, at hendes spiseforstyrrelse trickes af angst, og at den i det hele taget er meget følsom overfor pressede situationer. Sally er således meget dårlig til at gå til eksamen. Hun kan bryde sammen i selve eksamenssituationen: Græde og ryste og slet ikke få sagt noget meningsfyldt. Hun sagde selv til retorikeksamen: Hvordan skal jeg nogensinde få en uddannelse, når jeg ikke kan klare at skulle præstere. Hun ville godt kunne få en fuld hf- eksamen med de karakterer hun trods alt opnår, for de ligger mellem 4 og 7, men det er tydeligt, at hun i de humanistiske fag underpræsterer 5, altså får markant dårligere resultat end hendes evner er til. Hun mangler ca. 4 fag for at kunne afslutte sin hf. Sally vil gerne læse retorik på Københavns universitet, hvilket betyder, at hun skal have høje karakterer i næsten alle fag. Opgavens metode og fremgangsmåde I nærværende opgave analyserer jeg Sallys problemer i uddannelsessystemet set i lyset af det senmoderne samfunds individorienterede menneskesyn. Opgaven er eklektisk, men den baserer sig overvejende på det socialkonstruktionistiske 6 menneskesyn, hvis grundlæggende idé er, at verden konstrueres i relationen mellem mennesker. Det er i dialogen, at 5 Undervisere taler om at deres elever/kursister underpræsterer ved eksamen, når de ligger flere karakterer under det, man ved de kan fra undervisningen. Når en eksamen går godt for et hold, er et parameter således, om eksaminanderne har fået de forventede karakterer. 6 Videnskabsteoretisk lægger socialkonstruktionismen og socialkonstruktiovismen sig op ad hinanden, men førstnævnte lægger vægt på relationen og sproget, mens sidstnævnte fokuserer på individet.. Carsten René Jørgensen: Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne, Hans Reitzels Forlag, København

5 virkeligheden opstår. Sproget kan ændre virkeligheden, og der er således ikke en absolut sandhed 7. Da Sally lider af anoreksi analyseres Sallys coping- strategier i lyset af hendes bekymrende dårlige evne til at gå til eksamen. Hovedvægten i opgaven er lagt på en analyse af kvindekønnets betydning for Sally. Her problematiseres bl.a. den neuro- videnskabelige tilgang, som sættes op mod den kulturelle heraf opgaven titel. Også det senmoderne samfunds krav til unge piger om både at være dygtige, seje og pæne inddrages. Ovennævnte fører naturligt til at pege på en narrativ tilgang med inddragelse af self- efficacy i den vejledning af Sally, jeg kunne tilbyde. Opgaven afsluttes med en forsigtig konklusion med belæg hentet i opgavens analyse. Hvordan klarer den tynde pige sig? Anorexia nervosa begynder typisk hos unge kvinder i teenageårene. Den optræder i forskellige stadier fra et markant vægttab, som omgivelserne fx veninder og familie, ikke kan undgå at bemærke, til et nedsat blodomløb, frysen, dårlig koncentrationsevne og til sidst apati 8. Sally oplyser, ifølge hendes journal på KVUC, at hun har haft sygdommen i ca. 5 år. Hun har altså været ca. 20, da den brød ud, hvilket er atypisk. En del tilfælde af anoreksi bryder dog ud efter voldtægt eller andet overfald måske har Sally har haft en voldsom oplevelse, da hun var år. Mange vil hævde at mediernes kropsfiksering, billboards med tynde modeller i undertøj, modelkonkurrencer på tv osv., er medvirkende årsag. Det kan ikke bevises, men i det senmoderne individorienterede samfund ville det være mærkeligt om ikke en ung pige kan føle sig presset af et kropsideal, der er ekstremt meget eksponeret. Da Sally ikke bor i nærheden af sine forældre, kan det være, at der ikke har været nogen til at få hende i gang med en behandling. Jo tidligere der sættes ind i form af terapi og spise- træning, jo bedre muligheder er der for at komme ud af sygdommen igen. Man har ofte talt om, at det er de velbegavede piger, der fik sygdommen. I moderne undersøgelser 9 kan man dog ikke påvise dette. Men de anorektiske piger kan presse sig selv til det yderste, så deres præstationer er ofte i top uanset, om deres IQ ligger på ca Sally er efter min vurdering en almindeligt begavet pige, som især har sin styrke i de humanistiske fag. Coping På konferencen Ungdomsliv på krykker 11 opstilledes parametrene psykisk tilstand og mental sundhed af Bjarke Malmstrøm Jensen fra Psykiatrifonden. Den psykiske tilstand er i Sallys tilfælde hendes spiseforstyrrelse og angst for at præstere, mens hendes mentale sundhed vil være hendes evne til fx at gå til eksamen og forberede sig til den. Den mentale sundhed hænger således sammen med coping. Coping er den måde man aktivt dels forsøger at 7 Carsten René Jørgensen: Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne, Hans Reitzels Forlag, København Martin Levander m.fl. Anvendt psykologi, Systime, Århus, Ibid 10 Helle Blaase: Psykologiske karakteristika in Spiseforstyrrelser. En tværfaglig antologi, Frydenlund, København, IQ, intelligenskvotient er til stadig diskussion: Hvor meget betyder køn, etnicitet, arv, miljø osv.? Også måden der måles på betyder noget. Men overordnet er der en enighed om at ca. 100 i en intelligenstest er det, der betegner de fleste almindeligt begavede mennesker. verificeret af redaktionen. 11 Konferencen d. 25/ i København var tilrettelagt af CEFU. Slides fra oplægsholdere findes på cefu.dk 5

6 håndtere belastende situationer, dels forsøger at reducere ubehaget ved hårde situationer 12. Hvis man kan finde en god balance mellem sin psykiske tilstand og mentale sundhed, vil man således godt kunne komme igennem en uddannelse på trods af en stor sårbarhed. I en undersøgelse fra af ikke- indlagte kvinder med spiseforstyrrelser bekræftedes udenlandske undersøgelser i, at kvinder som Sally adskiller sig signifikant fra andre på en række områder. Fx har spiseforstyrrede sværere end andre ved at håndtere stress, og de har et lavere selvværd. I Sallys tilfælde kan det forklare hendes sammenbrud ved eksamen. Det er ubehageligt at blive testet og overhørt, men de fleste klarer det jo uanset, at der kan komme sved på panden og spøjse ordstillinger ud af den nervøse eksaminand. For Sally var det dog meget værre: Hun gik i stå, fik det virkelig dårligt og begyndte at græde. Undersøgelsen viser også, at kvinderne med spiseforstyrrelse har dårlige coping- strategier til at håndtere svære situationer, og at de ikke har tillid til deres egen evne til at klare en psykisk belastning. Så når Sally gennem tårer siger, at hun aldrig vil få en uddannelse, så kan det ses som et udtryk for, at hun ikke kan klare situationen voksent: I beskrivelsen af spiseforstyrredes strategier i belastede situationer ser man ofte, at de ikke handler og benytter aktiv problemløsning, men snarere undgår problemet og drømmer sig væk. Noget af dette kan være på spil i Sallys tilfælde, for hun har haft en del eksaminer, hvor hun ikke har været mødt op. Og Sally har på trods af sin angst for at skulle præstere måske ikke forberedt sig godt nok. På den måde er hun kommet ind i et uheldigt mønster, hvor hun, i stedet for at bruge de retoriske værkstøjer hun har lært, går til eksamen uden en systematisk tilgang. Da Sally brød sammen til retorikeksamen, viste det hendes problem som sårbart menneske i en situation, hvor alt jo sættes på spidsen. Som anoreksiramt med uheldige copingstrategier blev det en oplevelse (ud af mange), der peger på, at der skal arbejdes med bl.a. self efficacy i vejledningen. Det vender jeg tilbage til. Pink stinks 14 Sally indgår i en trist statistik. Når det kommer til dårligt mentalt helbred, følelsen af at være stresset og deprimeret, så viser undersøgelser, at dobbelt så mange kvinder som mænd har det skidt 15. Unge kvinder er hårdt ramt af samfundets krav til dets borgere om at kunne tage en uddannelse og det i en fart. Endda skal uddannelsesvalget helst afspejle individualitet: I studievejledningen hører vi ofte, at vores kursister sigter efter en speciel uddannelse, ikke fx sygeplejeske eller lærer, mere noget med kunst eller kommunikation. Sally ytrer, at hun vil måske gerne læse retorik et fag der kræver et højt gennemsnit og et drive til at stille sig op og fx holde en overbevisende tale. Spørgsmålet er, om hun har det, der skal til? Et hårdt spørgsmål, der på en måde stilles til alle borgere i et meritokrati som Danmark 16. Her er den sociale status afhængig af det enkelte individs præstationer, så for en unge kvinde som Sally, vil hendes evne til at klare kravene fra uddannelsessystemet afspejle hendes plads i samfundet. Dette skal ses som 12 Helle Blaase: Psykologiske karakteristika in Spiseforstyrrelser. En tværfaglig antologi, Frydenlund, København, Ibid. 14 Lyserødt stinker. Stammer fra en bevægelse, der arbejder i mod den automatiske opfattelse af forskellen på drenge og piger, som især kommercielle kræfter udnytter. Målet er bl.a. at få piger til at få en bedre selvtillid Den nationale sundhedsprofil 2013, PPT fra uv. 25/ Carsten R. Jørgensen, Danmark på briksen, Hans Reitzels Forlag, København

7 modsætning til at betragte individets problemer, som noget et fællesskab kunne have ansvaret for. Sally skal som frisat individ kontrollere sig selv indefra, hun kan ikke læne sig op ad en ydre social kontrol i særlig høj grad. Sally har altså i teorien alle muligheder i det senmoderne Danmark. Men for at kunne leve op til et ideal om at kunne agere autonomt, skal man både have en vis intelligens, være psykisk stærk og have en social kapital 17, ellers kan man komme til at fremstå som et svagt og dovent menneske. Selvkontrol eller ej Har Sally det som Dornes ifølge Carsten René Jørgensen omtaler som den postheroiske personlighed 18? Hvis hun har svært ved at undertrykke sine egne behov nu og her, så har hun måske. Da hun gentagne gange ikke er kommet til eksaminer og i det hele taget ikke har været mødestabil, så kan det være, at hun har tendens til at være mindre vedholdende og meget sårbar overfor nederlag, hvilket forstærker en utilstrækkelighedsfølelse. På den anden side er anorektiske kvinder jo kendetegnet ved at kunne udsætte egne behov, sulte sig og præstere til grænsen af deres formåen, som omtalt i afsnittet om spiseforstyrrelse og coping. Uanset om Sally er en typisk postheroisk person eller ej, så er hun et eksempel på, at selvkontrol er vigtig i det senmoderne. Carsten René Jørgensen skriver 19, at det senmoderne samfund har en iboende logik, der fordrer at man, borgeren, er stærk. Samfundets krav til individet bliver også individets krav til sig selv. Så da Sally trådte ind i studievejledningen på KVUC første gang for at blive tilmeldt hold, gjorde hun endnu et forsøg 20 på at leve op til samfundets normer for hvordan, man klarer sig på den rigtige måde. Biologi og kultur Som nævnt i begyndelsen af nærværende afsnit i opgaven, så kan man se Sally som en, der er typisk, fordi hun er kvinde. Ungdomsforskningen 21 er bl.a. optaget af køn. Drengene forbinder gennem folkeskolen generelt det at lave ballade og være uinteresseret i fagene med at være en rigtig dreng. Senere i gymnasiet modificerer de opfattelsen, så det at være dygtig er ok ift. drengeidentiteten bare man er rolig og afslappet 22. Pigerne ligger derimod generelt under for et andet pres. De må på den ene side gerne være seje og har historisk kunnet hævde sig ved at bryde barrierer. Dette kan styrke deres identitet, så der ikke er et modsætningsforhold mellem at være dygtig, aktiv i timerne og pligtopfyldende. På den anden side er pigerne vokset op i en tid, hvor der er i forbrugersamfundet er gjort meget ud af forskellen på drenge og piger: Som pige er du lyserød, flæset og tuttenuttet, som dreng er du til fodbold, ballade og Batman. Hvis man ser på en pige som en der må elske lyserødt, så lægger man vægt på den biologiske forskel på kønnene. For fx legetøjsindustrien er det et godt belæg at have overfor forbrugerne: Køb en Barbie, det er det naturlige valg. Og selv om vi i uddannelsesbranchen ikke ser os som en del af noget kommercielt, så er det senmoderne også et forbrugersamfund, hvor borgeren tales til som forbruger og selv opfatter sig som en 17 Ibid. 18 En betegnelse der dækker over en social karakter, hvor man i høj grad følger sine impulser. Jørgensen, Carsten R. Jørgensen, Danmark på briksen, Hans Reitzels Forlag, København Hun havde jo allerede prøvet at gennemføre en ungdomsuddannelse andre steder. 21 Først og fremmest repræsenteret af CEFUs arbejde. 22 Knud Illeris m.fl. Ungdomsliv, Samfundslitteratur, København

8 sådan 23. Og det kan give et pres på den enkelte, fordi denne måde at argumentere for forskellen mellem kønnene baserer sig på fx målinger af hjernebjælkernes størrelse 24 og i det hele taget generaliserende påstande, som kan være svære at gå op i mod 25. Når mediernes darling udi sex- råd til danskerne, Joan Ørting, baserer sine udsagn på kønnenes såkaldte naturlige forskel, så bliver det nemt sandheden om forskellen 26. Camilla Mehlsen anfører i sin artikel 27, at det er en doven måde anskue kønnene på, fordi spørgsmålet om fx hjernebjælkens størrelse ligeså kunne være, at den er påvirket af barnets kulturelle input og opdragelse. Dette er bare meget mere komplekst, end en neuro- videnskabelig tilgang og dermed mere besværlig at have med at gøre i en kommunikativ sammenhæng 28. En anden måde at betragte kønnet på er kulturel. Sally og hendes medsøstre er præget af den socialkonstruktivistiske tilgang, hvor måden vi taler om - og agerer i - mulighederne for at uddanne sig som pige, er det der bestemmer, om det vil lykkes. Den kulturelle tilgang kan også anskues som den måde, man fremfører sig selv på. Der skal være en vis kulturel genkendelighed, både for at kunne blive genkendt af andre og for at kunne kende sig selv 29. Denne genkendelighed er nødvendig for at Sally og hendes omgangskreds har rammer de kan agere i. Man kan se det som en slags konvention, hvor alle i givne situationer, bliver nødt til være på måde, der ikke er for mærkelig 30. Vi skal således alle holde os til noget, andre kan forstå i vores fremførelse af vores køn. Dette, fordi vi ellers ikke opretholder kulturen, hvilket også hænger sammen med, at man skal være genkendelig i de mange praksisfællesskaber, man er en del af. En rigtig pige kan det hele En pige som Sally kan således godt blive offer for de krav, der er til pigekønnet. Hun skal være pæn og dygtig, hvilket der ikke er et modsætningsforhold i i det senmoderne samfund. Tværtimod, så er det det stærke individ, den pigede og dygtige kvinde, der er idealet. Men hvad hvis Sally havde mere lyst til at tegne og se underholdningsserier end til at være dygtig og pæn at se på, da hun gik i folkeskolen og gymnasiet? Ja, så havde hun et problem. Dette problem kan have vokset sig til,at hun for at få og vise kontrol, har udviklet anoreksi. Flere piger end drenge udvikler stress, og det kan forklares med at pigerne, som er gode til at manøvrere i de gængse kønsopfattelser ved fx at tage de uddannelser, der gerne vil have, bliver tynget af ansvaret for deres egen succes. En ung kvinde ved godt, at hun i princippet har alle muligheder, og at hun således også selv har ansvaret for, om hun kan klare det. I Ungdomsliv 31 spørges der: Er det så meget en del af pige- identiteten at kunne flyde ovenpå, at 23 Bl.a. har Per Schultz Jørgensen en kritisk tilgang til det kapitalistiske samfund og mener, at man kan hjælpe de pressede og sårbare unge ved at gøre op med markedsgørelsen. Fra konferencen Ungdomsliv på krykker, slides ses på cefu.dk 24 Camilla Mehlsen. Hvorfor æder Askepot min datter? In Asterisk 61, Biologi kan( ) begrunde social ulighed og eksklusion som naturlig, uforanderlig og universel., Lene Poulsen m.fl. (red.) 6 belysninger af vejledning, Videnscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning, Camilla Mehlsen. Hvorfor æder Askepot min datter? In Asterisk 61, Ibid. 28 Ibid. Det anføres at fx Ekstra Bladets topik i kønsspørgsmål, tager afsæt i neuro- videnskabelige tidsskrifter. 29 Lene Poulsen m.fl. (red.) 6 belysninger af vejledning, Videnscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning, Ibid. 31 Knud Illeris m.fl. Ungdomsliv, Samfundslitteratur, København

9 det underminerer rigtig- pige- positionen, hvis de ikke klarer det? For Sally har det været for meget. Hun er i gang med 3. forsøg udi ungdomsuddannelserne, og hun er tilsyneladende ikke blevet bedre til at klare det i hvert tilfælde ikke når det kommer til selve prøven, eksamen. Narrativ vejledning. Fortæl din historie igen Socialkonstruktionismens opfattelse af at virkeligheden skabes gennem sproget, er fundamentet i den narrative tilgang til vejledning. Et narrativ binder begivenheder sammen, så de danner en historie 32. Denne historie bliver en måde at opfatte virkeligheden på, så hvis historien bliver fortalt på en anden måde, vil virkeligheden også ændre sig. Min vejledning ville være styret af Sallys egen måde at fortælle på. Den narrative metode kan derfor være tidskrævende, hvilket er et problem i KVUCs travle studievejledning. Bevidning, der er et element i den narrative teknik, ville også være meget svær at have med at gøre. Men derudover vil en narrativ tilgang til vejledningen være passende, fordi Sally på en respektfuld måde kunne få en mulighed for at få vendt sin fortælling om nederlagene i uddannelsessystemet til noget, der kunne pege fremad. Sally vil have sine egne historier, men de vil være påvirket af dem, der er i en større social kontekst 33. En del af Sally eget narrativ vil dermed dels handle om hendes oplevelser i læringssituationer dels om hendes sårbarhed som anorektiker. Disse narrativer vil være påvirket af de narrativer, der handler om køn. Fortællingen om køn, lyst og angst Et mål med den narrative tilgang ville være at inddrage den historie, der handler om køn. Her vil jeg gerne have, at Sally får fortalt sin historie, så hun danner en modmagt 34 til den dominerende fortælling i en større kontekst, nemlig den at piger født til at være pink som beskrevet før i opgaven. Og at en pige som Sally skal være dygtig, tjekket, have styr på sit osv. Denne historie influerer på Sallys egen, så i en samtale kunne jeg ønske, at hun kunne genfortælle noget, så hun oplevede sin virkelighed med større tillid til sig selv og sine evner. Sallys læring i retorik har været præget af lyst. Om dette inddrager Illeris Freuds driftsteori, fordi læring er koblet til menneskets trang til livsudfoldelse. Han påpeger, at det er værd at fastholde, når der er så meget andet, der skal læres, som man har svært ved at se meningen med 35. I Sallys tilfælde har det betydet, at læringen i retorik ikke har tricket modstand eller angst - i modsætning til den læring, der knytter sig til eksamen 36. Fx var Sally allermest glad for at arbejde med sin egen proces og ide- generering, når der i retorik skulle produceres en ytring. Disse gode konkrete oplevelser, kan bruges til at styrke hendes self- efficacy 37. Overfor dette står Sallys angst, der har udmøntet sig i modstand. Modstand kan defineres som et forsvar mod de krav, forventninger og behov der kan udløse usikkerhed, 32 Alice Morgan, Narrative samtaler, Hans Reitzels forlag, København Ibid. 34 Foucaults begreb, PPT fra undervisningen på UCC 8. April Knud Illeris, Læring, Roskilde universitetsforlag, Til eksamen skal man forberede sig ved at sætte sig ind et pensum uanset om man synes det giver mening eller ej. Det er altså læring, som er drevet af kravet om 37 Banduras begreb, der kan defineres som den selvtillid, der udspringer af en konkret sejr, fx i et særligt forløb i et fag i skolen. 9

10 skam, skyld og angst. 38 Det er voldsomme følelser. Og når en spiseforstyrret eksamensangst ung kvinde ikke kan se mening med det, hun skal altså i selve situationen så vil hun have svært ved at koble sig til andres dagsordner og læringsmål. Sallys modstand vist sig som højt fravær, og hun er gået fra undervisningen 39 i fx matematik og som før nævnt, så har hun en del eksaminer, hvor hun ikke har mødt. Sallys seneste udbrud af anoreksien blev udløst af præstationspresset ved eksamenstid. Her er altså historier, der ville være væsentlige at få fortalt og genfortalt i en vejledning. Den narrative vejledning opererer bl.a. med begrebet eksternalisering, hvor målet er, at problemet er noget, der er adskilt fra personen 40. Sally ville typisk komme til en samtale pga. sit fravær. Her ville hun nok fortælle om sit anoreksi- udbrud, og jeg kunne spørge: Når anoreksien går amok (hendes beskrivelse), hvad betyder det så for skolearbejdet? Og for at inddrage self- efficacy Hvordan kan retorikkens måde at arbejde indgå i andre sammenhænge?. For at få Sally til at se sig selv på en anden måde i en fortælling om kønnet, kunne jeg drømme om at finde en lejlighed til at spørge: Hvad siger kravet om at være pæn og dygtig til dig? Det ville være mit håb og mål for samtalen, at Sally kunne blive bedre til at cope med sin angst og anoreksi. Og at hun ville forstå, at kravene til en ung kvinde er noget, der kommer udefra. Konklusion Sally er altså en ung kvinde, der er præget af det senmodernes krav til individet. Hendes anoreksi er følsom overfor præstationspres, men hun er dygtig til at arbejde med fx retorik: I en narrativ vejledning ville det være hensigtsmæssigt at få self- efficacy i spil. Derudover skulle hun indse, at hendes køns krav om både at være dygtig og pæn, er noget, der er kulturelt betinget og dermed udenfor hende selv. Således kunne en narrativ vejledning styrke en genfortælling med eksternalisering. Sally skal fortælle sin historie igen, og hun skal tro på, at hendes problemer ikke er en del af hende, men at de ligger uden for. Pink stinks og det er ikke Sallys skyld. 38 Hanne Nørlem Søren og Helle Marstal, Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring in Voksnes Læringsrum, Billesøe og Baltzer, Værløse Ibid. 40 Alice Morgan, Narrative samtaler, Hans Reitzels forlag, København

11 Kildeliste Bøger og artikler: Helle Blaase: Højdahl og Poulsen Carsten Nejst Jensen (red.) Knud Illeris m.fl.: Knud Illeris: Carsten René Jørgensen: Martin Levander m.fl.: Camilla Mehlsen: Alice Morgan: Lene Poulsen m.fl. (red.): Psykologiske karakteristika in Spiseforstyrrelser. En tværfaglig antologi, Frydenlund, København, 2000 Karrievalg. Teori om valg og handling. Schultz, 2012 Voksnes læringsrum, Billesø og Baltzer, Værløse, 2005 Ungdomsliv, Samfundslitteratur, København 2013 Læring, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde 2006 Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne, Hans Reitzels Forlag, København 2012 Anvendt psykologi, Systime, Århus 2007 Hvorfor æder Askepot min datter? In Asterisk 61, 2012 Narrative samtaler, Hans Reitzels forlag, København belysninger af vejledning, Videnscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning, Websites og andet: Konferencen Ungdomsliv på krykker d. 25/ i København tilrettelagt af CEFU. Slides fra oplægsholdere findes på PPT fra undervisningen uploadet på UCC s intranet. 11