The Silver Edition s. Nye havnefaciliteter s. Den der smører godt, kører godt s. SIMAC NEWS The Silver Edition

Transkript

1 Nummer november 2007 Nummer april 2009 Nummer maj 2010 Nummer juni 2009 Studentertilfredshedsundersøgelse Nummer december 2009 Nummer september 2007 SIMAC på øvelse s. 8 Nummer marts 2010 Nummer 11. april 2011 TEMANUMMER SIMAC i verden From Denmark to Japan s. 4 MSSM 2010 s. 8 Karens Kadetter vinder Berlin Maraton 2008 s. 4 Studiemiljø på SIMAC s. 6-7 Hvil i fred s. 11 STU 2009 s. 5 Dokning af Nicolai Mærsk i Dubai s. 10 International ledelse og management s. 16 Til konference med eksperterne s. 6 Byt til nyt eller noget s. 18 Bachelorpraktik Guld s. 24 Studietaktikdag 2009 s. 3 hos Nukissiorfiit s. 22 Sundhedsundersøgelser af søfolk s. 4 Opmåling af Svendborgsund s. 6 SIMAC på besøg i Skt. Petersborg s. 6 Hvad har de gang i på Svendborg Søfartsskole? s. 10 Nummer februar 2010 Frømandskorpsets EOD s. 10 Søsikkerhed s. 4 Fodboldturnering s. 6 Nummer oktober 2007 Sejladssikkerhed i Grønland s. 10 Delfinpigen - elsket af alle s. 3 MSU s årsberetning s. 4 Stik så(r) s. 6-7 Miljøvenlig transport s. 5 Simulatorerne s. 8 Brændselsceller i skibe s. 14 Maritim 3-kamp s. 4-6 Multikulturelle besætninger s. 8-9 QMS eller kaos s. 10 Nummer september 2010 Lær at løbe med Frederik Lassen s. 3 Den Blå Konference 2008 s. 9 Rabatordninger s SIMAC s 2012 plan og visioner for fremtiden s. 6+7 MSU søger folk til nyt aktivitetsudvalg Bagsiden IT-afdelingen i heftig ildkamp s. 9 Historie fra Søen: Til søs som DTO s. 4 At være studerende på Kogtved Søfartsskole s. 2+7 SOL har afviklet dette semesters landsrådsmøde s. 8 Outsourcing af arbejdskraft s. 4 TEMANUMMER Udfordr dig selv! Prøv talerstolen s. 6 Samarbejde med SDU s. 13 Atomdrevne skibe s. 14 Den blå konference s Inspektionsskibet Thetis SIMAC NEWS The Silver Edition The Silver Edition s. Nye havnefaciliteter s. Den der smører godt, kører godt s.

2 L e d e r Led e r n e Velkommen til sølvnummeret. udgave af SIMAC NEWS. Dette nummer sætter både et punktum og et komma. Fra og med næste nummer bliver det undertegnede, som er redaktør på SIMAC News. Jeg vil i den forbindelse gerne takke min forgænger Kjartan Ross for hans indsats. Jesper Bernhardt Direktør Det sætter punktum for bladet CURRENTS og samtidig komma for SIMAC NEWS, der fra næste nummer vil overtage en del af den rolle, som CURRENTS tidligere havde nemlig at være ansigt udadtil. Jóan Pauli Jespersen SE2 Bladet vil fremover gennemgå nogle forandringer, da bladet Currents bliver nedlagt, det betyder at SIMAC News i fremtiden vil indeholde stof, som henvender sig til både interne og eksterne interessenter. Dette. nummer sætter også komma for redaktøren af SIMAC NEWS, og jeg vil gerne sige tak til den afgående redaktør Kjartan Ross for en fantastisk flot og professionel indsat og velkommen til den nye redaktør Jóan Pauli Jespersen. Jeg ser frem til samarbejdet, hvor vi i fællesskab vil udvikle SIMAC NEWS endnu mere. SIMAC NEWS har brug for rigtig mange skribenter med forskellig fokus og indfaldsvinkel, og jeg vil gerne opfordre alle, studerende og medarbejdere, til at bidrage med indlæg og tage godt imod opfordringen fra vores nye redaktør til at skrive et personligt indlæg. Mange venlige hilsner Jesper Bernhardt Mit mål som redaktør er at få et indholdsrigt og underholdende blad. Jeg vil prøve at belyse SIMAC fra flere vinkler og skabe debat om relevante emner for skolens studerende og ansatte. Jeg vil også gerne styrke det sociale miljø omkring skolen med arrangementer og få studerende sendt til konferencer og lignende, så de bagefter kan skrive til bladet om hvad de har oplevet. Der sker allerede mange spændende ting på skolen, og jeg kan kun opfordre alle til at deltage aktivt og involvere sig. Derved bliver det ikke kun sjovere at studere, men der bliver også skabt kontakter og ideer. Bare i den seneste tid har der både været generalforsamling hos Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening har haft en event på skolen, der er blevet afholdt karrieredag, samt andre spændende foredrag. Ud fra disse arrangementer synes jeg, at der er god grund til optimisme for vores erhverv, men for at udnytte disse muligheder, kræves en mere opsøgende indsats fra de studerende i forhold til tidligere tider. I dette og kommende udgaver af bladet vil der blive rapporteret fra nogle af disse arrangementer, så læseren kan hente information og inspiration til sin fremtidige karriere. Jóan Pauli Jespersen Redaktionel info: Redaktør: Kjartan Ross simacnews@simac.dk Studerende, semester SO4 Ansvarshavende: Jesper Bernhardt jeb@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: Grundet omlægning og udskiftning i redaktionen er datoen for næste udgivelse endnu ikke fastlagt Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på simacnews@simac.dk Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: simacnews@simac.dk.

3 Per s o n a l e n y t Fotografen er på vej Fotografen er på vej Adjunkt Michael Magaard Hansen Ansat pr. 1. marts 2011 Økonomimedarbejder Margit Koch Rasmussen Ansat pr. 1. april 2011 Adjunkt Jesper Kollerup Jensen Ansat pr. 1. april 2011 Fratrædelser: Lektor Hermann Ottsen Rengøringsassistent Bente Hjeronimus Pedel John Skov Hansen Servicemedarbejder Svend Jørgen Christensen Fratræder den 19. april Økonomimedarbejder Gurli Groth-Christensen Akt i v i t e t e r 12. April - Foredrag om Mercy Ships kl. 16:00-18:00, Graaesvej 27 Gratis entre. Foredragsholder: Jens-Erik Engelbrecht, tidligere officer i flåden og uddannet ingeniør, som nu arbejder fuldtids med Mercy Ships. Mercy Ships er en international NGO (Non-Government-Organisation), hvis focus er at hjælpe denne verdens fattigste og glemte med livsforvandlende lægehjælp. Hjælpen ydes ud fra verdens største privatejede hospitalsskib, Africa Mercy. Tilmelding senest d. 10. april 2011 til lms@simac.dk SIMAC s værdier: Faglighed Høj faglighed er vores kendetegn Vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til Vi skaber og formidler ny viden Udvikling Vi læser markedet og agerer på nye tendenser Vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde Vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj Ansvarlighed Vi trives med ansvar Vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge Der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør Engagement Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger Vi brænder for opgaven Vi går glade til og fra arbejde Gode kolleger Vi er åbne og lyttende overfor hinanden Vi deler alle opgaver - også de kedelige Vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde

4 T h e S i lv e r E d i t i o n SIMAC NEWS Nr. The Silver Edition Det første SIMAC NEWS blev omdelt på skolen onsdag d.12. september Siden da er bladet udkommet med jævne mellemrum og efter de cirka 3½ år der nu er gået, er vi med denne udgivelse af SIMAC NEWS som det så tydeligt fremgår af forsiden nået til nummer. Tager vi et kik tilbage i tiden, har der været mange bidragsydere til bladet, men hvad lå egentligt til grund for at bladet Kjartan Ross overhovedet kom til verden? En af de største SO4 bidragsydere må uden tvivl være initiativtager og første SIMAC NEWS redaktør Lars Nydam Jensen, så jeg ringede til ham for at finde svaret på SIMAC NEWS opstående. SN: Hvordan fandt I så på, at det skulle være et skoleblad? LNJ: Det var Susie Simonsen, der pointerede, at vi faktisk ikke havde et sådant på SIMAC. Samtidig sad jeg med i en arbejdsgruppe, som skulle finde de gode historier på SIMAC, og her søgte vi et medie til at formidle Den Gode Historie, som skulle danne modpol til den megen negativitet, der prægede folk på skolen. Det ville et skoleblad også være godt til, og da jeg syntes, at det virkede til at være en god og spændende udfordring at starte et blad op, gav jeg mig i kast med det i samarbejde med blandt andre Susie Simonsen, som kunne hjælpe mig med at komme i kontakt med skolens ansatte. Det var meget vigtigt for os, at SIMAC NEWS ikke kun blev et blad for de studerende, men at der også var et indhold, som kunne interessere alle skolens ansatte. Bladet skulle være et bidrag til det fælles bedste på SIMAC. SN: Hvordan var det så, da det første blad udkom? Syntes du, at I nåede jeres målsætning? LNJ: Det er svært at sige, hvorvidt bladet har nået den målsætning, vi havde med det, men det kunne da være spændende, Nummer september 2007 Nummer oktober IT-afdelingen i heftig ildkamp Historie fra Søen: s. 9 Til søs som DTO s. 4 At være studerende på Kogtved Søfartsskole s. 2+7 SOL har afviklet dette semesters landsrådsmøde s. 8 Nummer novemb er plan og visimac s 201 s. 6+7 fremtiden sioner for til nyt aktivfolk er søg MSU Bagsiden g itetsudval SIMAC NEWS (SN): Du skriver i din første leder, at der længe havde været brug for et skoleblad på SIMAC. Hvorfor havde der det? Lars Nydam Jensen (LNJ): Det startede egentligt på en tur til Nyborg, hvor vi skulle besøge Kommune Kemi og Flådestationen i Korsør. I bussen talte jeg med Susie Simonsen om, at det nogle gange virkede som om, at der var en kommunikationskløft mellem SIMAC s studerende, undervisere, administration og ledelse. Det skabte meget negativitet rundt omkring på skolen og måske især blandt de studerende, som på det tidspunkt læste på SIMAC. Så vi ønskede at skabe et medie, der kunne tjene som bindeled mellem de forskellige grupperinger, for derigennem at skabe større forståelse for hinandens arbejde og hverdag ved at give et indblik i og en viden om, hvad der skete rundt omkring på skolen både hos de studerende, underviserne og administrationen samt ledelsen. Skoleblad de for studeren Nummer december 2007 på SIMAC og ansatte Whiskysm agning s. 7 En sailor g år i land s SIMAC har fået en onkel s Skoleblad f or studeren Succesfuld uddannelsesmesse s. 5 Billeder fra sygeplejerskes festen de og ansatt e på SIMAC Lars Nydam Jensen var redaktør for de 5 første udgivelser af SIMAC NEWS, hvorefter han gav stafetten videre. Ifølge Lars var det fra starten hans plan kun at starte bladet op, for så at give det videre, når først det kørte på skinner. Det var vigtigt for ham, at flere kom til at præge bladet, så det ville forblive et dynamisk medie, som hele tiden blev tilpasset SIMAC. Den vision holder stadig, idet der nu igen er redaktørskifte på SIMAC NEWS. Jóan Pauli Jespersen bliver nummer 6 i rækken af redaktører på SIMAC NEWS. hvis man på en eller anden måde kunne måle på det. Der var dog kun positiv respons til det første blad, om end der da heller ikke var tale om deciderede jubelscener af national karakter, som når fodboldlandsholdet vinder en kamp. Der var en mere stille men tilfreds og positiv stemning af forventning til, hvad et blad som SIMAC NEWS kunne bringe og det var jeg da glad for. Det var da med en vis spænding og nervøsitet, at vi uddelte det første blad på skolen. Var der overhovedet nogen der ville læse bladene, eller ville de bare få lov til at ligge og samle støv rundt i krogene på skolen? Og hvilken respons ville vi få? Det var jo ikke kun sjov og spas, og når man som eksempelvis i en leder åbner op for posen og melder ærligt ud, så er det jo ikke nødvendigvis alle, som er enige med en.

5 Th e Si l v e r Ed i t i o n En ting vi dog ikke nåede i vores målsætning var hyp- pigheden af udgivelserne. Da folks generelle mediehukommelse ikke er så lang, var det til en start tanken, at SI- MAC NEWS skulle udkomme hver anden ugen, men det kunne vi altså ikke nå. Deri var arbejdsbyrden simpelthen for stor og der skulle jo også være stof til et ordentligt indhold i bladet. SN: Har det givet dig noget at starte SIMAC NEWS op, som du kunne bruge i dit videre forløb? LNJ: Ja. Først og fremmest gav det mig stor erfaring og indsigt i hvordan en organisation som SIMAC fungerer. Det gav mig så også en masse viden, som jeg kunne bruge, når snakken faldt på SIMAC blandt mine medstuderende. Lars Nydam Jensen har netop færdiggjort sin bachelorpraktik hos C. C. Jensen A/S og forventer at dimitterer fra SIMAC d. 1. juli 2011 som maskinmester, når han har færdiggjort sit bachelorprojekt, som også vil tage udgangspunkt i hans arbejde ved C. C. Jensen A/S. Dernæst så er der bare meget læring i at få lov til at sætte et initiativ i søen og se om det flyder oven vande. Jeg kan dog forstå at SIMAC NEWS nu overtager for Currents, hvilket jeg tror er et skridt i den rigtige retning. Currents startede op nogenlunde samtidig med SIMAC NEWS, så man kan vel godt tillade sig at konkludere, at projektet SIMAC NEWS stadig er bæredygtigt og jeg tror da også, at vi der har medvirket til udgivelsen af bladet SIMAC NEWS, har været med til at skabe en mere positiv stemning på SIMAC. NYT FRA SIMULATORERNE SIMAC har fået installeret en helt ny MANTA DIGITAL Chart Radar fra Kelvin Hughes på en af de 4 broer i radarsimulatoren i stueetagen på Graesvej. På sigt er det planen at alle 4 broer udstyres med en moderne Radar, som bl.a. giver mulighed for at træne ECDIS overlay. Mette Bennedsen Lektor MANTA radaren har mange spændende nye funktioner - f.eks. Enhanced Target Detection (ETD), som giver et tredimensionelt billede og gør det meget tydeligt at skelne stille liggende objekter fra objekter i bevægelse. Læs mere om MANTA Radaren og Sharp Eye teknologien på:

6 N y e Ha v n e f a c i l i t e t e r Nye ha v n e f a c i l i t e t e r ti l s i k k e r h e d s t r æ n i n g Jan Askholm Studierektor Under afprøvningen af MOB-bådens (Mand Over Bord-båd) udsætningsarrangement i forbindelse med periodisk fornyelsessyn på RoRo-passagerskibet DUEODDE opstod der en uforudset situation. Ved udsætningen kom MOB-båden utilsigtet til at hænge fast i gardinpladen på dækskanten. Da besætningen forsøgte at afhjælpe situationen, skransede MOB-båden af gardinpladen, vendte 180 grader rundt og kom i voldsomme svingninger langs skibssiden. Dette resulterede i, at en af de to skibsassistenter, som var om bord i MOB-båden, faldt i vandet fra ca. 15 m højde. Skibsassistenten drev efterfølgende hen til kajen, hvor han blev hjulpet op på land. Han blev efterfølgende kørt til hospitalet i Køge. Skibsassistenten pådrog sig ved ulykken kvæstelser, der medførte to måneders sygefravær. Ovenstående er resume fra en rapport 1 fra Søfartsstyrelsens opklaringsenhed vedrørende en ulykke, der indtraf 13. april Det er blot et af mange eksempler på, at det ikke er ufarligt at træne sikkerhedsberedskabet om bord i skibene. På den baggrund satte vi os sidste sommer sammen med Svendborg Søfartsskole og genoplivede gamle planer om at etablere et fælles øvelsesområde på Svendborg Havn. Vi kontaktede havnen, der straks var med på ideen, og ikke mindst var villige til at stille et areal til rådighed for os. Så gik vi i gang med en projektbeskrivelse, der kunne være udgangspunktet for en ansøgning til fonde om midler til at realisere projektet. For nylig kunne vi så melde, ud at vi på foranledning af rederiet NORDEN fra Orients fond har modtaget et beløb på kr. til finansiering af de første faser af projektet. NORDEN lægger i sin meddelelse om bevillingen især vægt på, at vi får mulighed for at træne udsætning af fritfaldsbåd, som de oplever giver anledning til en del uheld i skibene. Beløbet fra fonden gør det muligt at etablere kran til MOB/flåder, ny MOB-båd og fritfaldsbåd allerede i indeværende år. Kranen, der leveres fra NoreqACTA, er af samme type, som de proviant-/mob kraner, der findes om bord på en række A.P. Møller skibe. Udover træning af udsætning af både og flåder, skal faciliteterne anvendes til undervisning i vedligeholdelse af redningsmidlerne. Denne vedligeholdelsesundervisning vil komme til at indgå i både skibsassistentuddannelsen på Svendborg Søfartsskole og officersuddannelserne på SIMAC. Vi indgår desuden samarbejdsaftaler med udstyrsleverandørerne, der sikrer, at de erfaringer vi indhenter ved brugen af udstyret, vil komme til at indgå i det løbende udviklingsarbejde med nye generationer af redningsmidler. Vi forventer at vi kan holde en officiel åbning af havnefaciliteterne omkring 1. september Vi har i tegningerne skitseret, at vi også vil have en konventionel overdækket redningsbåd til at indgå i projektet, ligesom vi ser os om efter et fortøjningsog ankerspil. I forbindelse med de nye havnefaciliteter opstilles mandskabsvogne med toilet. Selvom vi flytter bådene fra den gamle bro, der blev etableret, da vi i sommeren 2008 overtog undervisningsaktiviteterne efter Kogtved Søfartsskole, så beholder vi de øvrige faciliteter og aktiviteter på Frederiksøen, i det mindste frem til august 2013, hvor lejeaftalen udløber. Samarbejdet med Svendborg Søfartsskole er i øvrigt et led i SIMACs strategi om at etablere strategiske og administrative samarbejder med andre skoler på de områder, hvor vi finder at det er hensigtsmæssigt for alle parter. Et andet samarbejde har resulteret i, at Fredericia Maskinmesterskole har udliciteret deres IT drift til SIMAC. Mere om dette en anden gang. Note 1: Rapporten kan læses på:

7 N y e Ha v n e f a c i l i t e t e r

8 R a p p o r t f r a t o f a g l i g e a r r a n g e m e n t e r To fa g l i g e ar r a n g e m e n t e r Generalforsamling i Søfartens Ledere. Den 9. marts blev Søfartens Lederes 18. ordinære generalforsamling Jóan Pauli Jespersen afholdt i Nyborg, SE2 og nogle elever fra SIMAC deltog også. Arrangementet bestod af to dele. Den første var den mere formelle del, hvor bestyrelsen fremlagde sit regnskab og årsberetning. Derefter blev deltagerne sat sammen i seks mindre grupper, som skulle diskutere forskellige emner, som er aktuelle for tiden. Et stort emne på generalforsamlingen var overenskomst- (OK) forhandlingerne, der som bekendt er brudt sammen. Det blev fremført, at et af problemerne var at flere af rederierne tilsyneladende befinder sig forskellige steder i den økonomiske cyklus, således at de har meget forskellige muligheder og ønsker til deres danske ansatte. Da der tilsyneladende ikke er nogen udvej i sigte, tyder alt på, at søfolkene fremover vil gå over på individuelle overenskomster. Som det er i dag bliver alle stillet mere eller mindre lige, og rederierne bruger dårlige tider til at begrunde nedskæringer, men giver ikke tilsvarende bedre vilkår under opgangstider. Derfor mente nogle, at det var bedre at lade hele OK falde, således at man kunne forhandle med de rederier, hvor efterspørgslen er. Sammen med OK blev rammevilkårene for hele DIS området diskuteret meget. Forslaget om at droppe nationalitetskravet blev ikke nødvendigvis set som noget negativt, men flere mente, at så burde det også gå den anden vej, således at der blev indført et større fradrag for danske søfolk, som ønskede at tage hyre med skibe fra andre lande. Den manglende efterbetaling i forhold til skattenedsættelsen blev også drøftet. Nogle mente også, at et generelt problem for søfarten er at den generelle befolkning tror, at sømænd ikke betaler skat. Derfor blev det foreslået, at DIS kunne ændres til en direkte støtte til rederierne, så søfolkene igen kom til at modtage bruttoløn. Der kunne også blive ført en oplysningskampagne overfor befolkningen, om hvilke vilkår søfolk har, for eksempel at de skal betale højere grønne afgifter lige som alle andre, men ikke bliver kompenseret for det i deres indtægter. Et andet emne, som blev drøftet meget var uvæsenet med pirateri. Mange ytrede et ønske om at der blev grebet mere håndgribeligt ind overfor pirater og at de skulle komme for en domstol, således at det ville have større konsekvenser for piraterne, hvis de blev pågrebet. Der blev også udtrykt glæde over at der endelig kommer bevæbnede vagter om bord, men dette skulle kun ses som en midlertidig nødløsning. Derudover blev de unge søfolk blev diskuteret. Det blev påtalt, at det er uretfærdigt, at nogle få rederier skal betale for uddannelsen af størstedelen af alle danske søfolk. Man kunne danne en fond, som alle aftagere af søfolk betalte til. Rederierne kunne som en modydelse til de gode forhold under tonnagebeskatningen tilbyde deres elever en fastholdelsesaftale. Ydermere blev det debatteret hvor mange elever rederierne skulle tage ind, og hvor-

9 R a p p o r t f r a t o f a g l i g e a r r a n g e m e n t e r Vi st u d e r e n d e er me g e t he l d i g e dan de skulle uddannes. For at bevare sin konkurrenceevne skal danske søfarende helst kunne noget, som de udenlandske ikke kan. Det blev nævnt som en mulighed, at uddannelsen målrettes lidt mere til enkelte segmenter, således at man kunne vælge retninger eller forløb for særlige skibstyper, samtidigt med at man tog sin praktik på den type skibe. Derved kunne rederierne få folk, som passede bedre til deres drift. På den anden side skal uddannelserne også tage et mere bredt hensyn til de studerendes og samfundets behov. Angående OK forhandlingerne og branchens fremtid, så er der grund til optimisme. Søfart er en meget alsidig og internationalt orienteret branche, hvor der findes mange forskellige karriereveje og muligheder. Dette kan selvfølgelig også skabe nogle problemer, som vi har set. Men i Danmark er der en lang tradition for tæt samarbejde mellem både redere, det offentlige og de faglige organisationer, så alt tyder på at de forskellige parter i den nuværende konflikt om OK kan sætte sig sammen og finde en løsning, som er i alles interesse. Generelt var det et meget godt arrangement at deltage i. For det første fordi mange forskellige emner blev drøftet, som langt fra udtømmende er beskrevet her, og for det andet fordi det gav mulighed for at møde folk fra andre dele af branchen, som har andre synspunkter. Orienteringsmøde med Maskinmestrenes Forening. Den 22. marts inviterede Maskinmestrenes Forening til orienteringsmøde for de studerende på SIMAC nede i skolens fredagsbar. Arrangementet var et mere uformelt af slagsen, hvor foreningen ville møde de unge for at vise, hvad den har at byde på. Mødet blev indledt med en kort beskrivelse af foreningen og hvilke fordele der er ved at være medlem. Derefter blev der holdt et foredrag om nogle aktuelle emner, bl.a. en beskrivelse af OK forhandlingerne, og hvad de indebærer for fremtiden. Det var mange af de samme emner, der gik igen i forhold til Søfartens Lederes generalforsamling. Begge foreninger kunne fortælle, at deres arbejdsløshedsstatistikker er meget lave. Man har den seneste tid kunne høre, at det er svært at få et arbejde indenfor søfart, men foreningernes tal har ikke kunnet vise samme tendens, så umiddelbart har medlemmerne ikke haft svært ved at finde arbejde. Det næste punkt på dagsordenen var at forskellige organisationer tilknyttet Maskinmestrenes Forening fremlagde nogle tilbud og fordele, som man får igennem sit medlemskab. Der var et indslag fra Tjenestemændenes Forsikring, som efter sigende skulle være det billigste forsikringsselskab på markedet. Derefter fortalte IAK om deres a-kasse, som man som studerende allerede kan tilmelde sig, med fordele for den studerende. Til sidst kom Lån og Spar bank, der også havde et godt tilbud til de studerende om en konto, der har ry for at skulle give de bedste renter på markedet. Efter at den faglige del af arrangementet var overstået, var foreningen vært ved en åben pølsevogn samt en kølig forfriskning, så studerende og de forskellige repræsentanter kunne mødes på en uformel måde og drøfte de forskellige spørgsmål og muligheder. Alt i alt et super arrangement, som alle parter var meget tilfredse med. Konklusion. Vi studerende er meget heldige, at vi har to faglige organisationer, som interesserer sig for vores forhold og går langt for at indlede en dialog med os. Jeg vil gerne opfordre til, at man tænker over alle de relevante forhold for ens karriere, som organisering, efterløn, a-kasse, rettigheder og pligter, før man er færdig med at studere. Derved har man mulighed for at være bedre forberedt til at møde disse udfordringer, når det bliver nødvendigt. Et medlemskab som studerende i de to foreninger koster ca. 100 kr. i kvartalet. Medlemskabet inkluderer et medlemsblad, adgang til adskilte dele af deres hjemmesider, muligheder for at deltage i arrangementer samt nogle kontante medlemsfordele, som for de flestes vedkommende kan tjene kontingentet ind igen.

10 Å b e n t h u s SIMAC h o l d t e Åb e n t Hu s Jette Degn Nielsen Kontorelev sig på sådanne fartøjer. Jeg har været kontorelev hos SIMAC siden september Før den tid har jeg har ikke beskæftiget mig med søfart eller maskiner overhovedet. Faktisk vil jeg allerhelst undgå skibe og færger, da det som regel er forbundet med dårlig mave at befinde Og dog er det alligevel kombineret med en vis fascination og forundring at se f.eks. en stor færge glide stille og rolig ud af en havn. Hvordan kan det lade sig gøre, at flere hundrede tons kan holde sig oven vande? Og hvordan navigerer en kaptajn sådan et stort skib? Og sikke en motorkraft der skal til! Ja, fascinationen er der så længe jeg kan forblive en landkrabbe. Min dagligdag hos SIMAC foregår på Graaesvej. Jeg har haft det lidt vanskeligt ved at forholde mig til de enkelte uddannelser. Nogle er maskinmestre, andre juniorer, single og dualer. Der er mange nye begreber at forholde sig til. Og hvad laver de studerende egentlig derude på A.P. Møllers Vej? Er det da ikke lukket helt ned eller hvad? En dag læste jeg på SIMAC s hjemmeside om Åbent Hus arrangementet den 3. marts. Der stod, at første halvdel ville foregår på A.P. Møllers Vej og anden halvdel på Graaesvej. Jeg så dette arrangement som en oplagt mulighed for at få et indblik i hverdagen ude på A.P. Møllers Vej, da der ville være aktiviteter og undervisning i lokalerne. Arrangementet startede kl , og da jeg sammen med min datter på 6 år ankom summede forhallen allerede af en vis forventning fra de mange fremmødte. Vi blev inddelt i to grupper. En gruppe startede med rundvisning i simulatoren og den anden gruppe, som jeg fulgte, gik med ned i værkstederne. Jeg fandt ret hurtig ud af, at A.P. Møllers Vej må summe af liv til hverdag. Vi fik en rigtig fin rundvisning i værkstederne. Simon startede den store blå motor op hvilket absolut ikke foregår ved bare at trykke på en knap eller dreje op en nøgle. Der blev svejset, lavet projekter og meget andet. Vi sluttede af i simulatoren. Dette blev for mit vedkommende en kort fornøjelse, da jeg hurtig kunne fornemme en vis uligevægthed i maven. Sammen med de andre forhåbentlig kommende studerende fik vi en rigtig god oplevelse på A.P. Møllers Vej. De studerende der viste rundt og arbejdede på værkstederne gjorde en rigtig god indsats. De viste stort engagement i deres uddannelse og var klar til at fortælle og besvare spørgsmål fra de fremmødte. Efter rundvisningen kørte vi op på Graaesvej og det gjorde en stor del af de fremmødte. Da jeg jo allerede er godt huskendt på adressen fortsatte min datter og jeg hurtig op til kantinen, hvor der var en rigtig hyggelig stemning med lys på bordene og duften af lækker af mad. Og nu fandt jeg ud af, hvorfor min datter havde været så eventyrlig god at have med til rundvisning. Nu kom belønningen nemlig sodavand!!

11 Tr i v s e l s u n d e r s ø g e l s e n Åbent hus var en kæmpe succes! Den 3. marts havde SIMAC dørene åbne for alle interesserede. Først havde de besøgende mulighed for at se maskinmesterskolen på A.P. Møllersvej og simulatoren dér. Efterfølgende var der oplæg på Graaesvej, hvor vi fortalte om uddannelsernes opbygning og muligheder. Der var meget stor interesse og jeg havde en vildt travl aften. Det var oveni købet én der blev meldt ind på maskinmesterstudiet samme aften! Jeg fangede også SIMAC studerende på gangen, for at de kunne fortælle de interesserede gæster, om deres uddannelse og ikke mindst om hvordan det er at komme ud i praktik. Tusind tak til jer for hjælpen. Det er meget sjovere at høre historier fra den virkelige verden, når man selv overvejer at starte på studiet og det fik de, med lidt krydderi. Næste morgen kimede min telefon uafbrudt af interesserede, som ville høre om de havde det, der skal til for at blive optaget. Jeg kan derfor nu meddele jer at A.P. Møller allerede har alle de kadetter de skal bruge til sommer og oveni købet har en venteliste! Stu d e n t e r t r i v s e l s - u n d e r s ø g e l s e 2010 Jan Askholm Studierektor Studentertrivselsundersøgelsen blev gennemført i efteråret 2010 i ugerne Svarprocenten blev 38,7% mod 41,1% i Da undersøgelsens resultater forelå, blev de kvantitative data i slutningen af november offentliggjort på Info2all. Sammenligningen af årets resultat med resultaterne fra de foregående år, viser at der på en række centrale punkter er sket forbedringer, men den viser desuden, at vi stadig har nogle indsatsområder. I lighed med tidligere, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af studerende, medarbejdere og ledelse, der fik til opgave at analysere materialet og komme med anbefalinger til konkrete indsatser i forhold til de studerendes oplevelse af kvaliteten i undervisningen. Anbefalingerne blev forelagt for SIMACs direktion på et møde i januar. Anbefalingerne vedrører områderne: arbejdsbelastning/ects, undervisningsform og faglighed. De konkrete anbefalinger kan findes på Info2all i den nævnte mappe. Fra ledelsens side vil vi meget gerne kvittere for det engagement, der har været vist fra alle der har svaret på undersøgelsen, og for det arbejde som udvalget har udført. En række af anbefalingerne er sendt videre til underviserteamene, der bl.a. arbejder med at undersøge muligheden for at udjævne arbejdsbelastningen hen over det enkelte semester. Andre anbefalinger har vi taget med til SIMACs bestyrelse, der bl.a. har afsat midler til at fortsætte anskaffelsen af nye møbler til undervisningslokalerne, indretning af nyt studiebibliotek samt opgradering af laboratorierne på A.P. Møllersvej, så disse kan inddrages mere og bedre i undervisningen. Vi arbejder desuden på at indføre åben simulator på Graaesvej, hvor vi efter anbefaling fra studerende i det forgangne år anskaffede visuelt display til part-task simulatorerne. På MSU-mødet mandag den 4. april gennemgik vi anbefalingerne, og gjorde status på opfølgningsarbejdet. Der bliver i underviserteamene i øjeblikket fulgt op på de anbefalinger, der direkte vedrører planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, mens forslag til mere gennemgribende ændringer indgår i det arbejde med studieplanerne, der følger af den igangværende revision af uddannelsesbekendtgørelserne. MSU vil også fremadrettet være det forum, hvor vi gør status på opfølgningen på trivselsundersøgelsen. Lene Østergaard Studievejleder Info2all Semester Info Studentertrivsel STU 2010

12 K a r r i e r e d a g Kar r i e r e d a g Jóan Pauli Jespersen SE2 job og efteruddannelse. Onsdag den 30. marts blev der afholdt karrieredag for de studerende på SIMAC, en tilb a g e v e n d e n d e event der bliver afholdt hvert semester. Formålet er at informere de studerende om mulighederne for Arrangementet bestod af tre foredrag og i pauserne var der mulighed for at henvende sig til de organisationer, som havde stillet deres stande op i forhallen uden for salen. Første foredragsholder var Adjunkt Dorte Olbæk, som fortalte om hendes karriere fra hun startede som en håbefuld ung kadet, over hendes tid i søværnet og frem til dagen i dag, hvor hun underviser på SIMAC. Hendes karriere har favnet et bredt område og det var interessant at høre om de forskellige spændende jobs hun har haft. Hendes budskab var, at man ikke skal være bange for at prøve noget nyt og at man skal opsøge sit held. Man udvikler sig efterhånden med alderen, både professionelt og som menneske. Det kan tit være svært at sige, hvor man ender i fremtiden, så det gælder om at gøre det godt hvor man er nu og at finde glæden og en mening med sit arbejde og sin tilværelse. Derefter kom maskinmester Bjørn Stender og fortalte om sin karriere. Han har været maskinmester aspirant hos Mærsk og fortalte om hans spændende karriere til søs. Da han sejlede var der stor efterspørgsel efter folk, hvilket havde bragt ham hurtigt frem og givet ham mange udfordringer. Han mente, at dette kun havde været en fordel og havde styrket hans faglighed. Han arbejder til dagligt som afdelingsleder i I/S REFA, som beskæftiger sig med renovation og affaldshåndtering. Bjørn fortalte at han befandt sig godt til søs og ikke havde de store planer om at gå i land, men da muligheden pludselig opstod for at han kunne være med til at opbygge et nyt produktionsanlæg, slog han til. Han fremhævede de brede kompetencer som han havde opnået ved at sejle, og kunne også godt genkende den særlige kultur som søfarende har, når han fik nye kolleger, som også var tidligere sømænd. Nogle af disse kompetencer var, at man fik lov til at få sine hænder beskidte og kunne løse en bred vifte af problemstillinger indenfor en kort tid, da man til søs ikke var vant til andet. Dorthe Olbæk Hansen fortalt om hendes karriere op til hendes frem til hendes ansættelse på SIMAC. Både Maskinmester Foreningen og Søfartens Ledere var repræsenteret.

13 K a r r i e r e d a g De r er så ma n g e mu l i g h e d e r! Bjørn Stende Fra Aalborg Universitet var blandt andre Atli Joensen, Prof. Bachelor fra SIMAC, som nu er igang med at erhverve sig deres 2-årige kandidatuddannelse i Produktionssystemer. Jacob Le Fevre Tredje foredragsholder var skibsfører og nu General Manager i JOB2SEA, Jakob Le Fevre. Han gik lidt hurtigt over sin karriere til søs for at fortælle om sit nuværende arbejde med at opbygge en jobportal for hele det maritime erhverv. Jacob fremhævede især de digitale medier, som nærmest er uundgåelige for de unge at beskæftige sig med i dag. Det værende sig ikke kun socialt, men også for at danne professionelle netværk og bedre karrieremuligheder. Han nævnte især facebook og linkedin, samt job2sea.com, hvor der blandt andet er mulighed for at lægge sit CV ind og at bladre igennem stillingsopslag fra rederier og andre virksomheder. De organisationer der var mødt op var Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, Aalborg Universitet og Fredericia Maskinmesterskole. De to første nævnte informerede om hvilke muligheder de kan tilbyde nyuddannede med henblik på en række forhold, lige fra medlemskab, jobsøgning, a-kasse, og forhandlingsteknik. De to uddannelsesinstitutioner fortalte om deres tilbud om videreuddannelse. I Aalborg kan man læse videre til at blive ekspert indenfor produktionssystemer, som giver en bred vifte af muligheder indenfor fremstillingsindustrien. Denne uddannelse bygger direkte videre på en professionsbachelor, som man kan få på SIMAC. I Fredericia har man mulighed for at tage en videreuddannelse indenfor miljøteknik, som er et felt i stor udvikling. Denne uddannelse henvender sig ikke kun til fuldtidsstuderende, men også til rederier og andre virksomheder, som har mulighed for at videreuddanne sine ansatte mens de stadig arbejder. Generelt var det mange spændende ting at høre, og det er rart at vide, at der er så mange muligheder, selv om man en dag måske ikke ønsker at sejle, eller vil arbejde med søfart på en anden måde. Hvis man har spørgsmål til uddannelse og muligheder kan man også altid henv e n d e s i g t i l s t u d i e v e j l e d e r e n. Fredericia Maskinmesterskole var repræsenteret af Lars Søgaard.

14 B a c h e l o r p r o j e k t Den de r sm ø r e r go d t, k ø r e r go d t! Ingi Hansen SE2 Philip Krause SE2 Denne lidt frække påstand endte med at være overskriften for vores Bachelor projekt om cylindersmørring på to-takts diesel motorer, som vi skrev i forår 2010 og som endte med at overbevise komiteen i fagbladet Mercator, som tildelte projektet Weilbachprisen. Vejen dertil var lærerig og arbejdsfyldt, men resultatet opvejede de lange aftener vi tilbragte med statistik, retorik og layout. Denne artikel skal ikke kun omhandle de tekniske aspekter, der ligger bag og har indflydelse på cylindersmøringen, men nærmere om måden vi kom ind på emnet og frem til resultatet. Dette for at alle jer, som nu eller i fremtiden står foran beslutningen om hvilket emne i skal beskæftige jer med til jeres BA, får inspiration og mod. Udgangspunktet var en undren over holdningen, som den tekniske seniorbesætning på de tre containerskibe, vi i praktikperioderne havde sejlet på, havde til indstillingen af cylindersmøreapparater-ne. Det virkede som om justeringen baserede mere på den enkeltes holdning end på konkrete retningslinjer. At en kollaberende oliefilm kunne medføre betragtelig skade, viste sig allerede på vores første praktikperiode i 2007, hvor ni cylinderforinger skulle skiftes inden for den første måned om bord på grund af massive overflade skader. At rigelig smøring mindsker denne risiko, er nok den mest nærliggende konklusion, men realiteten viser sig dog at være lidt mere komplekst. At cylindersmøring ikke kun er en faktor, der har indflydelse på driftssikkerheden og dermed forbundne koster, men rent faktisk udgør den næststørste post i de totale driftsmedieomkostninger, gav ideen den nødvendige økonomiske dimension, så hvis smøreraten blev justeret, gjaldt det også for omkostningerne. De fleste rederiers holdning til besparelser behøves næppe uddybes. For at forstå udfordringen i at finde den optimale smørerate, er det nødvendigt at forstå de dynamiske fysikalske fænomener i forbrændingskammeret, som påvirker oliefilmen, de forskellige slidformer, som oliefilmen skal forhindre, indflydelsen af selve oliens komposition, samt konsekvenser af designmæssige og metallurgiske variationer. Den mængde svovl, som tilføres forbrændingskammeret med fuelen, kondenserer med vandet fra skylleluften ved nutidens høje forbrændingstryk på cylindervæggen. Da den øvre temperaturgrænse for foringsmaterialet ligger under kondenseringstemperaturen for svovl, kan dette ikke undgås. I stedet neutraliseres syren med smøreoliens alkalitet. Jo mere svovl tilføres, desto højere neutralisering kræves, for at undgå korrosion. Afgørende er da både fueltypen og oliens TBN. Den hyppigst forekommende slidtype er adhæsion, som skyldes direkte kontakt mellem løbefladerne på grund af oliefilmskollaps. Årsagerne dertil kan både findes i en utilstrækkelig mængde af injiceret olie, en dårlig distribution af olien, en uhensigtsmæssig injektionstiming eller sekundære faktorer som water carry over eller aflejringsdannelser på stempelkronen. Det medfører i mildeste grad liner polishing, hvor bløde dele af foringens støbejernsmatrice smøres over den hårde fase og dermed udjævner smøreoliereservoirerne i overfladeprofilen. Den værste form for adhæsion sker ukontrolle-ret, hvor kontakten mellem løbefladerne fører til mikrosvejsninger, som frigør partikler fra foringen, som dernæst slider abrasivt, som slibepasta, mellem løbefladerne og ofte fører til irreparable skader på overfladerne (scuffing). Abrasion kan yderligere skyldes catalytic fines i fuelen, som er et restprodukt fra det termiske cracking i raffinaderierne, hvilket til dels kan undgås ved korrekt centrifugering, samt sand som kan tilføres med skylleluften. I lys af disse udfordringer gik projektet ud på at undersøge hvilket af de to forskellige cylindersmøreapparater, som var ligeligt fordelt på 20 type-ens hovedmotorer, var i stand til at opnå lavere smørerater ved ligelig god cylindertilstand og på forhånd definerede overhalingsintervaller. Svaret fandt vi i analysen af 14 måneders performance data, cylindertilstandsrapporter, udtalelser af maskinbesætningen i form af interviews og spørgeskema, samt interviews og korrespondance med rederiets tekniske afdeling. Den deskriptive statistiske analyse omfattede 4605 rapporter for søpassager for i alt 6 cylindre. Disse blev kategoriseret efter en række kriterier, som svovlindholdet i fuel og belastningsgraden på hovedmaskinen. Deraf kunne vi udlede medianer, drage paralleller og samtidig sammenkæde uregelmæssigheder med tilstandsrapporter. Det viste sig, at det nyere, elektronisk styrede system var i stand til at operere ved en marginalt lavere smørerate end det mekanisk styrede system, hvorved

15 B a c h e l o r p r o j e c t Ta g di g de n ti m e ek s t r a de r kr æ v e s, f o r at la v e de en k e l t e s t e p s i pr o j e k t e t så ge n n e m f ø r t so m mu l i g t. Hvis du står med en god idé til et teknisk projekt i baghovedet, så tag fat i dit rederis tekniske afdeling eller en af de store motor producenter, og fremlæg et velformuleret udkast til projektet. De har ofte interesse, men som regel ikke de nødvendige personelle ressourcer til at beskæftige sig med netop dit emne i dybden, så dermed kunne dit projekt bidrage konstruktivt i flere sammenhænge. potentialet for endnu lavere smørerater for det nyere system var til stede i form af modifikationer af systemkomponenter. Den økonomiske interesse for et rederi, som opererer skibe med for høj cylindersmøring, kan nemt bekræftes, idet oversmøring ikke kun medfører store olieomkostninger, men over et vist niveau endda øger slidraten. Til gengæld er besparelsespotentialet højt, for selv om slidraten øges ved smørerate reduktion, kompenserer det lavere olieforbrug for de øgede vedligeholdsomkostninger. Et godt råd er, at tage sig den time ekstra der kræves, for at lave de enkelte steps i projektet så gennemført som muligt. Afprøv spørgeskema med en potentiel recipient, før det sendes ud og sikre dig dermed, at han som repræsentant for de øvrige recipienter, syntes det er nemt og hurtigt at udføre, fagligt relevant og spændende. Selvom du tror, at du i forvejen ved en masse, så find en ekspert på området til et pilotinterview så tidligt som muligt, som nok åbner op for helt nye perspektiver på emnet. Og hvis folk ikke svarer på dine henvendelser, så bliv ved, send en høflig reminder efter en uge, du har ret til et svar! Total Cyl. Omkostninger [M $] Besparelser rel. til 1,3 g/kwh [%] ,52 0,65 0,8 1,02 1,1 1,3 1,39 1,63 1,77 2,08 Luberate Savings CLO Liner Wear Ring Pack Scuffing -100

16 Mercy Ships gæster SIMAC med foredrag den 12.april kl kl Foredragsholder er Jens-Erik Engelbrecht, tidligere officer i flåden og uddannet ingeniør, som nu arbejder fuldtids med Mercy Ships. Mercy Ships er en international NGO (Non- Government-Organisation), hvis focus er at hjælpe denne verdens fattigste og glemte med livsforvandlende lægehjælp. Hjælpen ydes gratis for modtageren, og uden hensyn til race, religion eller etnisk baggrund. Hjælpen ydes ud fra verdens største privatejede hospitalsskib, Africa Mercy. Mercy Ships baggrund for arbejdet, er det kristne budskab om at hjælpe sin næste. Africa Mercy er den tidligere Intercity togfærge Dronning Ingrid, som Mercy Ships købte, og som nu er bygget om til et af verdens mest moderne hospitalsskibe. Africa Mercy er på ca tons, og er indrettet med 6 fuldt moderne operationsstuer, intensiv afdeling, sengeafsnit med ca. 80 senge, laboratorier, tandlægeklinikker, blodbank, røntgenafdeling, CT-scanner og lignende. Besæt- ningen består af ca. 475 højt professionelle specialister, som alle arbejder ulønnet og frivilligt ombord, i kort eller længere tid. Alle betaler selv for deres ophold ombord. Africa Mercy er samtidig hotel for besætningen, og udover kahytter og små lejligheder, er der kantine, fritidsområder, vaskeri og hvad der ellers behøves af faciliteter til arbejde og fritid. Ombord findes også en international skole, da der altid er familier med børn ombord. Skolen underviser lige fra børnehaveklasse til studentereksamen. Africa Mercy ligger typisk ca. 10 måneder i samme havn, og altid i Vestafrika, for derefter at forlægges til sydeuropæisk havn i 2 måneder, for værft gennemgang og ferie for besætning. ALLE aktiviteter financierers af frivillige donationer og gaver. Arrangementet foregår på Graaesvej 27 og er åbent for alle med interesse for emnet. Entre er gratis og der er mulighed for at købe kaffe og kage. Tilmelding skal ske senest den 10. april på lms@simac.dk