DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING

Transkript

1 DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING Miljøtekniker Christian Buck COWI A/S Civilingeniør Henriette Kerrn- Jespersen Civilingeniør Pernille Palstrøm Region Hovedstaden ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 RESUMÉ For at afklare, hvorvidt koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler varierer under gulvet på en lerlokalitet har Københavns Amt udført måleserier under gulvet på 3 lokaliteter i løbet af en 10 måneders periode. Resultaterne viser en stor horisontal variation, mens den tidslige variation er forholdsvis lille. Det anbefales, at der ved fremtidige undersøgelser gennemføres relativt flere målinger under gulvet end tidligere samtidig med at der udføres grundige indledende undersøgelser af bygningens konstruktion og gulvets opbygning. Endvidere anbefales det, at der primært fokuseres på den horisontale variation, med mindre der forekommer f. eks vejrmæssige, bygningsmæssige el. hydrogeologiske forhold, der afviger væsentlig fra normalen. Følges de givne anbefalinger er det beregnet, at en typisk registreringsundersøgelse vil blive op til 50 % dyrere. INDLEDNING OG BAGGRUND Poreluftsmålinger er i vid udstrækning blevet brugt til at afgrænse forureninger med flygtige stoffer, og ofte på baggrund af få målinger, at vurdere, om en forurening udgør en risiko for indeklimaet. Fyns Amt var initiativtager til gennemførelse af Poreluftprojektet /1/, der afslørede store tidslige og geografiske variationer på poreluftsmålinger. Det gav anledning til en diskussion i Københavns Amt af, hvorvidt poreluftmålinger overhoved kunne anvendes til at vurdere indeklimarisikoen. Problemet opstod især i forbindelse med kortlægningsundersøgelser, hvor det undersøges, om en lokalitet er forurenet eller ej. I kortlægningsundersøgelserne i Københavns Amt blev der typisk udført 1-2 filtersatte boringer ved kilder udenfor eventuel bygning og 1-3 poreluftsprøver under bygningerne (1 poreluftsprøve per kilde). I sager med chlorerede opløsningsmidler kan poreluftsprøver kun med begrænset succes erstattes af jordprøver (udtaget under gulv). Københavns Amt var derfor ofte i den situation, at indeklimavurderin-gen i kortlægningsundersøgelsen måtte foretages på baggrund af 2-3 poreluftsmålinger, vel vidende fra Poreluftsprojektet /1/, at der kunne forventes betydelige variationer i poreluftskoncentrationen. På baggrund af erfaringerne fra Poreluftprojektet startede der i Københavns Amt en diskussion af, om der kunne findes alternative metoder til at få den samme, eller en bedre information om forureningen under en bygning og om dens risiko i forhold til indeklimaet. Kunne der i stedet for eller som et supplement til poreluftsmålinger under gulv, udtages direkte målinger af indeklimaet? Kunne poreluftsmålinger erstattes med eller suppleres med jordprøver, på trods af, at chlorerede opløsningsmidler ikke bindes til jordmatricen? Skulle der anvendes head-space analyser på jordprøver i stedet for poreluftsprøver? Og hvis der udtages poreluftsmålinger, skulle de så gentages efter en vis periode for at tage højde for en tidslig variation? Et andet problem var også, at der i Poreluftsprojektet kun var udtaget poreluftsmålinger under bygninger på en sandlokalitet og ikke på en lerlokalitet, som der er flest af i Københavns Amt. Københavns Amt ønskede derfor at undersøge, hvordan de tidslige og geografiske variationer var under bygninger på lerlokaliteter.

4 Formålet med projektet var at undersøge, om poreluftsmålinger under bygninger overhovedet kan benyttes til at vurdere indeklimarisikoen, og om det er den tidslige eller geografiske variation, der har størst betydning. Projektet blev gennemført i slutningen af 2005 og 2006 af Københavns Amt. Resultaterne i projektet bliver evalueret i Region Hovedstaden og vil indgå i grundlaget for en ny strategi for undersøgelse af poreluftsforurening under bygninger. Denne artikel indeholder et forslag til en ny undersøgelsesstrategi, som i skrivende stund ikke er endelig vedtaget i Region Hovedstaden. LOKALITETER Til projektet blev der udvalgt tre lerlokaliteter, hvor Københavns Amt i 2005 havde udført en kortlægningsundersøgelse. På alle tre lokaliteter var der påvist en moderat forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært tetrachlorethylen) i poreluften under bygningerne og indhold af tetrachlorethylen omkring Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i det terrænnære grundvand. Der blev ikke påvist nævneværdige indhold af øvrige chlorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter. På baggrund af kortlægningsundersøgelsen var det svært at træffe afgørelse om kortlægning, da det har været Københavns Amts praksis ikke at kortlægge en ejendom alene på baggrund af moderate fund af forurening i poreluften. Der er udvalgt to lokaliteter, hvor der ikke er kapillarbrydende lag (Lundtofteparken, Lu og Rugvænget, Ru) samt én lokalitet, hvor der er kapillarbrydende lag (Jonstrupvangvej, Jo). METODEBESKRIVELSE OG MÅLEPROGRAM Placering og udformning af målesonder På hver af de tre ejendomme er der etableret fem prøvetagningssteder. Disse er forsøgt etableret i et kors, se figur 1. Ved en besigtigelse af ejendommene og en gennemgang af bygningstegningerne er prøvetagningsstederne etableret således, at der under gulvet ikke var kendte adskillelser. Ved hvert prøvetagningssted blev der i december 2005 etableret en permanent poreluftsonde, se figur 2. 4 m 4 m 4 m 4 m Figur 1. Idealiseret placering af prøvetagningsstederne, hvor det centrale prøvetagningssted så vidt muligt er sammenfaldende med det målepunkt, hvor der tidligere er målt maksimale koncentrationer.

5 Figur 2. Principtegning af poreluftsonde. Ved etablering af målesonderne er der boret Ø25 mm huller i gulve. Målesonderne blev etableret med et Ø12 mm aluminiumsrør. Luftindtaget i sonden blev placeret umiddelbart under gulvkonstruktionen. I toppen af poreluftsonden blev der monteret et tætsluttende låg. Når låget skrues ud af fittingen, kan en sugestuds til udtagning af poreluft monteres direkte på poreluftsonden. Omkring poreluftsonden blev der tætnet med ekspanderende beton, der sikrer mod falsk luft under og mellem prøvetagningerne. Måleprogram I sonderne er der gennemført 9 målerunder mellem december 2005 og september Prøvetagningerne er foretaget af samme person efter principperne i Fyns Amts poreluftsmanual /4/. Prøverne er analyseret for indhold af udvalgte chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf af Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S. Der er desuden foretaget registrering af CO 2 ved prøvetagningen samt atmosfærisk tryk, temperatur og regnfald under hele forsøgsperioden. Efter niende prøvetagning er der foretaget en karak- Teriser- er ikke gengivet her, idet fokus er lagt på de periodiske målinger. Øvrige resultater er gennemgået i /5/. RESULTATER Tetrachlorethylen (PCE) er konstateret i dominerende koncentrationer på alle 3 lokaliteter. Det er derfor valgt at bruge PCE som modelstof ved bearbejdning af data. I nogle af målerunderne mangler der resultater fra enkelte af sonderne. Dette skyldes, at det ikke var muligt at udtage poreluft, sandsynligvis på grund af konstant eller periodisk vandmætning.

6 Måleresultater fra Lundtofteparken (Lu) Resultaterne af poreluftsmålingerne på Lundtofteparken fremgår af figur 3. Lundtofteparken Lu1, Lerlag PCE µg/m³ Lu2, Sandfyldt hulrum Lu3, Lerlag Lu4, Lerfyld 1 Lu5, Lerfyld dec-05 jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 sep-06 Målerunde Figur 3. Den tidsmæssige og horisontale variation i poreluftskoncentrationen umiddelbart under gulv. Bemærk, at for Lu2 var det kun muligt at udføre målinger ved de første 2 målerunder, og for Lu1, Lu4 og Lu5 er der en eller flere målerunder, hvor det ikke har været muligt at udføre målinger. Måleresultater Jonstrupvangvej ( Jo) Resultaterne af poreluftsmålingerne på Jonstrupvangvej fremgår af figur 4. Jonstrupvangvej Jo1, Stabilgrus PCE µg/m³ Jo2, Stabilgrus Jo3, Stabilgrus 10 Jo4, Stabilgrus 1 Jo5, Stabilgrus dec-05 jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 sep-06 Målerunde Figur 4. Den tidsmæssige og horisontale variation i poreluftskoncentrationen umiddelbar under gulv.

7 Måleresultater på Rugvænget (Ru) Resultaterne af poreluftsmålingerne på Rugvænget fremgår af figur 5. Rugvænget Ru1, 10 cm sten PCE µg/m³ Ru2, <5 cm sten Ru3,10 cm sten Ru4, <5 cm sten 1 Ru5, 5 cm sten dec-05 jan-06 feb-06 mar-06 apr-06 maj-06 jun-06 jul-06 aug-06 sep-06 Målerunde Figur 5. Den tidsmæssige og horisontale variation i poreluftskoncentrationen umiddelbart under gulv. Bemærk, at for Ru1 var det kun muligt at udføre målinger ved de første 3 målerunder, og for Ru2 var det ikke muligt at udføre målinger ved 5. og 6. målerunde. DISKUSSION Diskussionsafsnittet omhandler først variationen af poreluftskoncentrationerne som følge af prøvetagningspunkternes indbyrdes placering (horisontal varia-tion). Dernæst vurderes variationen i poreluftskoncentrationerne som følge af at prøverne er udtaget i løbet af en periode på 10 måneder (den tidslige varia-tion). Afsnittet afsluttes med en sammenfatning af resultaterne. Horisontal variation Det fremgår, at de forholdsmæssigt mindste forskelle i poreluftkoncentrationer fra målepunkt til målepunkt er konstateret på Jonstrupvangvej. For Lundtofteparken er den horisontale variation forholdsmæssig større og den største variation ses på Rugvænget. I det følgende beskrives den horisontale variation som forskellen mellem den højeste og laveste målte koncentration i sonderne i en given målerunde. Som det fremgår nedenfor er der på alle tre ejendomme en tendens til, at det altid er de samme målepunkter, der udviser høje poreluftskoncentrationer, henholdsvis lave poreluftskoncentrationer. For Jonstrupvangvej er der typisk kun en faktor 3-8 til forskel mellem den højeste og den laveste målte poreluftskoncentration. For Lundtofteparken kan der konstateres en horisontal variation på mellem en faktor 7 til knap 300, idet der er en tendens til at den horisontale variation bliver mindre ved de seneste målerunder. For Rugvænget er den horisontale variation mellem en faktor ca. 50 og

8 Betydende faktorer for den horisontale variation Forureningskildens placering er en af de faktorer, som har stor betydning for de konstaterede horisontale variationer, men også forskelle i f.eks. revneforekomster i undergrunden, vandindhold, samt revneforekomster i terrændækket mm. har betydning. Da det er vurderet, at undersøgelsesfelterne er placeret optimalt i forhold til de konstaterede forureninger, fokuseres der på de øvrige faktorers indflydelse. Undersøgelsen på Lundtofteparken viste, at der ikke er udlagt et kapillarbrydende lag. Transporten af gasformig forurening under gulvet er således helt afhængig af gaspermeabiliteten i ler- og fyldlaget samt i det eventuelle hulrum, som kan være skabt under betondækket som følge af sætning af de underliggende lag. Da der konstateres horisontale variationer på flere størrelsesordener umiddelbart under gulv, se figur 3, vurderes det, at den horisontale gaspermeabilitet umiddelbart under betondækket er ringe, svarende til at det er ler- og fyldmaterialernes porøsitet, der er styrende for den horisontale transport af gasformig forurening under gulvet. Undersøgelsen på Jonstrupvangvej viste, at der under betonen i nævnte rækkefølge var en plastmembran samt et ca. 0,5 m tykt kapillarbrydende lag. Resultaterne i figur 4 viser, at der ikke forekommer en væsentlig horisontal variation i de 5 målepunkter. Med udgangspunkt i teorien i /2/ og /3/ er de stabile måleresultater forventelige, da der er et tykt kapillarbrydende lag. Den generelle geologi på ejendommen har således en begrænset eller ingen betydning for den horisontale fordeling af forurening under gulv. Undersøgelsen på Rugvænget viste, at der stedvis er konstateret et tyndt stenlag under betonen. Stenlagets tykkelse varierer en del og er stedvis op til 10 cm, mens det i andre målepunkter er så tyndt, at det kun udgør få cm. Det er uklart, hvorvidt stenlaget er gennemgående på hele lokaliteten. Resultaterne i figur 5 viser en horisontal variation på op til ca. 3 størrelsesordener svarende til, at der er dårlig eller begrænset transport af gasformig forurening mellem målepunkterne. Dette er overraskende, da der tilsyneladende er et højpermeabelt materiale under betonen, eksempelvis i Ru3, hvor stenlagets tykkelse er ca. 10 cm. Det er interessant at sammenligne disse resultater med resultaterne fra Jonstrupvangvej, hvor der var et ca. 0,5 m tykt kapillarbrydende lag, som sikrede ens koncentrationer i alle sonderne. Resultaterne indikerer, at for at opnå en jævn fordeling af forurening under gulvet kræves en vis tykkelse af et højpermeabelt lag. En anden årsag kan være prøvetagningsmæssige forhold, idet det ikke kan udelukkes, at enkelte af sonderne ikke "fanger" de højpermeable lag. Der er ikke konstateret synlige revner i gulvet på lokaliteterne, hvorfor dette ikke vurderes, at være årsagen til de horisontale variationer. Det må dog forventes, at der er usynlige revner, som i et begrænset omfang vil regulere koncentrationerne under gulv som følge af forøget fortynding omkring revnerne. Omfanget af denne fortynding kendes ikke, men vurderes ikke at være årsagen til de horisontale variationer, idet de usynlige revner almindeligvis er jævnt fordelt. Alle 3 lokaliteter er karakteriseret ved intakte aflejringer af ler, typisk moderat til stærkt sandet. Grundvandsspejlet ligger ca. 7, 3 og 2-3 m u.t. på henholdsvis Lundtofteparken, Jonstrupvangvej og Rugvænget, men grundvandsspejlet varierer formodentlig over tid.

9 Erfaringerne fra bl.a. Poreluftsprojektet /1/ viser, at periodisk vandmætning eller ændringer i grundvandsspejlets placering kan ændre poreluftskoncentrationen væsentligt. Da der er tale om målinger under gulv, vurderes det dog, at betydningen af periodisk vandmætning er begrænset, ligesom effekten af grundvandstigninger/fald vil være begrænset. På Lundtofteparken viste håndboringer (udført efter alle 9 målerunder) at poreluftsonderne Lu4 og Lu5 er sat i lerfyld, Lu1 og Lu3 er sat i ler, mens Lu2 er sat i sandfyldt hulrum. Resultaterne gengivet i figur 3 viser en tendens til, at de sonder, der er sat i lerfyld varierer væsentlig over tid i forhold til de øvrige sonder. At poreluftskoncentrationen varierer mere i fyldlag end i lerlag blev ligeledes konstateret i Poreluftsprojektet /1/. Dette skyldes formodentlig en større porøsitet og dermed en forholdsvis større mobilitet af poreluften, f.eks. ved trykændringer mm. Se mere herom i /3/. Opsummering horisontal variation Ovenstående resultater viser med al tydelighed, at der indenfor få meter er en væsentlig horisontal variation - op til flere størrelsesordener under gulv på lerede lokaliteter. De horisontale variationer afhænger i væsentlig omfang af tilstedeværelsen af et kapillarbrydende lag, og det er således helt afgørende for undersøgelsesresultaterne, at man har kendskab til bygningens gulvopbygning. På lokaliteter med et væsentligt kapillarbrydende lag, vil få målepunkter være tilstrækkeligt til at karakterisere poreluftforureningen. Kender man ikke gulvopbygningen er der derimod en risiko for at lave fejltolkninger, såfremt man har en "uheldig" placering af de typisk 1-3 målepunkter, man placerer ved en undersøgelse. Tidslige variationer Af resultaterne fremgår det, at der generelt er forholdsvis små tidslige variationer på de tre lokaliteter. Det vurderes, at ændringerne i poreluftkoncentrationerne sker forholdsvist langsomt, og at målinger med ca. 1 måneds mellemrum er tilstrækkelig til at se disse ændringer. Såfremt ændringerne i poreluftkoncentrationerne skete væsentligt hurtigere, ville dette afspejles i større variationer i de foretagne målinger end reelt konstateret. I det følgende beskrives den tidslige variation som forholdet mellem den højst og den lavest målte koncentration i et givent målepunkt målt over de 9 målerunder. For Jonstrupvangvej er der typisk konstateret en tidslig variation på kun en faktor 3-5. For Lundtofteparken kan der konstateres en tidslig variation på mellem en faktor ca. 2 og 33. For Rugvænget er der konstateret en tidslig variation i samme størrelsesorden som konstateret på Lundtofteparken, nemlig på mellem en faktor ca. 2 og 33. Generelt er der en tendens til svagt stigende poreluftskoncentration gennem måleforløbet, der strakte sig fra december til september. Betydningen af klimatiske forhold Det forventes jf. /3/, at det specielt er ændringer i atmosfæretrykket og temperaturforskellen mellem ude og inde som vil kunne afstedkomme væsentlige ændringer i poreluftkoncentrationen. Nedbør forventes også at kunne påvirke poreluftkoncentrationen. Ud fra en gennemgang af nedbørsdata for måleperioderne vurderes nedbør ikke at være en væsentlig årsag til variationer. Umiddelbart viser undersøgelsen, at de tidslige variationer er meget små.

10 Dog kan der ved vurdering af kurveforløbet af figur 3-5 i ikke-logaritmisk format konstateres en fælles tydelig tendens. I figur 6 er denne tendens forsøgt afbilledet som et idealiseret kurveforløb. Idealiseret kurveforløb Relativ koncentration p=0 mbar/uge t <5 C p=+20 mbar/uge t <5 C p=-10 mbbar/uge t >16 C Målerunde p=-20 mbar/uge t >16 C p=0 mbar/uge t >16 C Figur 6. Idealiseret kurveforløb over poreluftkoncentration målt under gulv, sammenholdt med de meteorologiske forhold. Temperatur henholdsvis atmosfæretryk jævnfør det idealiserede kurveforløb gennemgås hver for sig i det følgende: I den første periode har der været en betydelig forskel på temperaturen udendørs (<5 C) og indendørs (ca. 20 C). Ifølge de teoretiske overvejelser vil dette betyde, at der sker en større indtrængning af jordluft, end i den sidste periode, hvor temperaturforskellen mellem inde og ude er begrænset. Teoretisk set vil den øgede indsivning af jordluft bevirke, at der sker et øget luftskifte i influenszonen med relativt lavere poreluftkoncentrationer til følge. Influenszonen er nærmere beskrevet i /2/ og /3/. For to af målepunkterne på Lundtofteparken (Lu4 og Lu5) ses der et væsentligt større udsving i poreluftskoncentrationerne end for de øvrige målepunkter. Specielt for Lu4 kan der konstateres et sammenfald mellem temperaturforløbet og variationerne i poreluftskoncentrationen. Dette kan sandsynligvis forklares ved, at Lu4 og Lu5 er placeret i lerfyld, hvor gaspermabiliteten er højere end for de to andre målepunkter Lu1 og Lu3, som er placeret i intakte lerlag. For målepunkterne på Jonstrupvangvej var det forventet, at temperatursvingningerne ville slå tydeligere igennem end de gør, idet disse målepunkter er placeret i det kapillarbrydende lag. Det vurderes, at årsagen til, at der kun ses en begrænset effekt er, at poreluftpunkterne er placeret centralt i bygningen, og at temperatursvingningerne i det kapillarbrydende lag derfor er små og at placeringen langt fra bygningsranden betyder, at effekten af influenszonen er lille. Når man ser på atmosfæretrykket, gælder det som tommelfingerregel, at de relative trykfald i atmosfæretrykket bevirker stigninger i poreluftkoncentrationen, mens trykstigninger bevirker

11 fald i poreluftkoncentrationerne. Af det idealiserede kurveforløb i figur 6 fremgår det, at indholdet i poreluften følger trykændringerne i atmosfæretrykket i henhold til de teoretiske betragtninger, således at koncentrationerne er lavest under trykstigningen, og højest under trykfaldet. Specielt for målepunkterne på Lundtofteparken og Jonstrupvangvej ses et sammenfald med det idealiserede kurveforløb. For målepunkterne på Rugvænget er der ikke helt det samme kurveforløb. Årsagerne hertil kendes ikke. Opsummering tidslig variation Samlet vurderes det, at de tidslige variationer på lerlokaliteter under bygninger generelt er små, mindre end en faktor 50. Klimatiske forhold som f.eks. temperatur og atmosfæretryk kan tilsyneladende forklare en del af den tidslige variation. Det vurderes, at influenszonen i vidt omfang modvirker hurtige tidslige variationer således, at de tidslige variationer i poreluft under gulv er mindre end, hvad der konstateres i poreluft på friarealer. Derudover vurderes der at være en tendens til, at de største tidslige variationer konstateres i udkanten af bygningens fodaftryk og effekten forstærkes i højporøse materialer. Samlet vurderes det, at for såvel lerede som sandede lokaliteter er den tidslige variation i poreluften under bygninger begrænset. Opsummering af betydningen af såvel horisontal som tidslig variation Ud fra nærværende undersøgelse kan det konstateres, at såvel horisontal som tidslig variation forekommer i poreluft under gulv på de 3 undersøgte lokaliteter. Den horisontale variation, målt som forholdet mellem den laveste og højeste koncentration er stedvis op til en faktor Den horisontale variation er særlig lav, når der er kapillarbrydende lag under gulvet. Den tidslige variation målt som forholdet mellem den laveste og højeste koncentration i samme målepunkt var op til en faktor 33. Det kunne konstateres, at ændringer i atmosfæretrykket samt temperaturændringer kunne forklare en del af den tidslige variation. Det vurderes yderligere, at afstanden fra bygningsranden også har betydning på grund af luftskiftet i influenszonen. Det vurderes, at horisontal variation under bygninger er særlig relevant på lerede lokaliteter/lokaliteter uden kapillarbrydende lag. Hvad angår tidslige variationer er disse tilsyneladende generelt små under bygninger og forekommer på lokaliteter med og uden kapillarbrydende lag. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Konklusionen er primært målrettet håndteringen af de horisontale variationer. Resultaterne af undersøgelsen viser, at den tidslige variation er begrænset set i forhold til de horisontale variationer. Der vil sandsynligvis forekomme en tidslig variation, hvis f. eks. de bygningsmæssige, vejrmæssige eller hydrogeologiske forhold afviger fra normalen. Resultaterne af poreluftsundersøgelsen viser, at den horisontale variation er af afgørende betydning, især på lokaliteter, hvor der ikke er kapillarbrydende lag. Undersøgelsesstrategien fremover kunne derfor være at øge antallet af poreluftsprøver per forureningskilde, øge prøvetagningspunkternes indbyrdes tæthed og lade antallet af prøver være afhængig af, om der er kapillarbrydende lag eller lavpermeable aflejringer under bygningen.

12 Forslag til nye retningslinier til poreluftsundersøgelser under en bygning med flygtige forureningskomponenter er anført i tabel 1. Af samme tabel fremgår til sammenligning den hidtidige praksis i Københavns Amt. Tabel 1: Forslag til nye retningslinier ved design af poreluftsundersøgelse under bygning. Forslag til nye retningslinier for poreluftsundersøgelse Tidligere strategi for Københavns Amt Geologi under gulv Kapillarbrydende lag Lavpermeable lag Ingen skelnen til geologi under bygning Antal poreluftprøver per forureningskilde Mindst 3 prøver indenfor et areal på 12 m 2 Mindst 5 prøver indenfor et areal på 12 m 2 1 prøve per forureningskilde Ca. pris (kr.) for undersøgelse ved 1 forureningskilde* *: Prisoverslaget omfatter udgifter til boring gennem normal gulv, prøvetagning og analyse for chlorerede opløsningsmidler samt resultatbearbejdning. Der er tale om et løst prisoverslag. Forslaget til nye retningslinier medfører, at udgifterne til undersøgelse af poreluftsforurening under en bygning forøges med kr. /forureningskilde afhængig af om der er kapillarbrydende lag eller ej. Det kan sammenholdes med en total pris på kr. (i gennemsnit) i Københavns Amt for en kortlægningsundersøgelse (inklusiv filtersatte boringer, jordog vandprøver osv.). Det følger af retningslinierne, at der bør placeres 2 x 5 poreluftspunkter (fordelt på to arealer af hver 12 m 2 ) i en sag med to forureningskilder under en bygning med lavpermeable lag. Derved forøges gennemsnitsprisen på kortlægningsundersøgelsen fra ca kr. til kr. Selv om antallet af poreluftsprøver øges væsentligt, viser resultaterne fra dette projekt, at informationer om historik, gulvkonstruktion og bygningskonstruktion fortsat er uhyre vigtige af hensyn til en optimal placering af poreluftsspydene og dermed pålideligheden af undersøgelsens resultater. I Københavns Amt var der tradition for at skubbe prøvetagningspunkterne ud til væggen for at undgå at gennembore gulvene, hvorved der gåes på kompromis med placering af poreluftspunkterne i forhold til kilden. Resultaterne i dette projekt illustrerer vigtigheden af, at punkterne placeres optimalt i forhold til kilden. Konsekvensen heraf er en større udgift til den efterfølgende reetablering af gulvene. Ved anvendelse af den foreslåede strategi i tabel 1 vil en poreluftsundersøgelse bliver dyrere fordi der bør gøres et grundigere forarbejde, prøveantallet forøges og der må forventes flere udgifter til reetablering. Til gengæld øges troværdigheden af undersøgelsesresultaterne, hvilket er af stor betydning, da data danner grundlag for vurdering af indeklimarisiko.

13 Region Hovedstaden forventer snarest at tage endelig stilling til den nye undersøgelsesstrategi for poreluftsundersøgelser under bygninger. Når det sker, må det forventes at influere på de krav og forventninger, som Regionen Hovedstaden har til poreluftsundersøgelser, der udføres i andre sager f. eks frivillige undersøgelser herunder undersøgelser udført af Oliebranchens Miljøpulje. På baggrund af undersøgelsesresultaterne gives følgende anbefalinger ved udførelse af poreluftsundersøgelser under gulv: Opprioriter historiske oplysninger - de er af afgørende betydning for optimal placering af prøvetagningspunkter. I tilfælde med mangelfulde historiske oplysninger kan der som alternativ suppleres med felt GC. Derved er der større chance for at lokalisere kilden og på den baggrund placere poreluftsmålingerne optimalt (Dette kan medføre flere gennemboringer i gulvet). Sæt ressourcer af til en grundig gennemgang af bygningskonstruktionen. Fokus henledes især på om fundamenter under bygningen kan adskille området med hot spot fra prøvetagningspunkterne. I disse tilfælde vil prøvetagningsresultatet være misvisende. Dette vil ikke være et problem i bygninger, hvor der udelukkende er randfundamenter. Undersøg om der er kapillarbrydende lag under gulvet. På bygningstegningerne er der sædvanligvis ikke angivet om der er kapillarbrydende lag under gulvet eller ej. Det er derfor vigtigt i forbindelse med etablering af prøvetagningspunkterne at notere, om der er kapillarbrydende lag eller lavpermeable lag under gulvet. Det kan ikke anbefales at gennemføre skrå boringer igennem bygningens fundament. Med skrå boringer vil der oftest blive gået på kompromis med placering af prøvetagningspunktet i forhold til kildens placering. Hvis prøvetagningspunkterne ikke kan placeres optimalt i forhold til kildens placering skal poreluftsmålingen ikke udføres. I stedet skal der benyttes alternative metoder til at opnå de samme informationer, f.eks. indeklimamålinger. Udtag prøver mellem 0-10 cm under gulv og kontroller dybden i forhold til gulvets underside. I den øverste ½ meter under gulv kan der være varierende lagtykkelse af kapillarbrydende lag og mindre permeable lag, og det er betydningsfuldt om poreluften trækkes fra det ene eller andet lag. Denne undersøgelse viser, at den væsentligste variation af poreluftresultaterne findes i den horisontale variation og ikke i den tidslige variation. Det anbefales ikke, at gennemføre langtidsmålinger eller gentagne prøvetagningsrunder over tid, med mindre der er tale om ekstreme forhold med hensyn til vejr, hydrogeologi, bygningskonstruktion mv. Der stilles ikke krav til, at poreluftsundersøgelsen skal gennemføres på et bestemt tidspunkt i forhold til de klimatiske forhold. Baggrunden er, at det fortsat er de geografiske variationer, der har størst betydning for resultatet af poreluftsmålingerne.

14 REFERENCER /1/ "Poreluftprojekt - Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af chlorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde". Miljøprojekt nr. 1094, Hovedrapport. /2/ "Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger". Litteraturstudie. Amternes Videncenter for Jordforurening. Teknik og Administration Nr. 7, /3/ "Porelufttransport. Teoretiske betragtninger", rev 01. Fyns Amt. Notat fra COWI, 11. februar (Omtalt som "Tegneserien"). /4/ Fyns Amt - Poreluft: Prøvetagning og vurdering. Manual dateret 12. sept. 2004, rev. 11. jan /5/ "Undersøgelse af variationer i poreluftkoncentrationen - Tre lokaliteter i Københavns Amt". Københavns Amt november 2006.