DET SKULLE VÆRE SÅ SMART. Under brættet på duschtoilettet

Transkript

1 DET SKULLE VÆRE SÅ SMART Under brættet på duschtoilettet

2 DET SKULLE VÆRE SÅ SMART Under brættet på duschtoilettet "Et kvalitativt studie af ældres oplevelse med duschtoilettet" Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Bachelorprojekt i ergoterapi Januar 2014 Undertegnede bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Maja Hansen Stine Schlichting Søgaard Vejleder Elisabeth Kampmann Uddannelsessted Ergoterapeutuddannelsen University College Sjælland Næstved Antal tegn: Antal ord: Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offent-liggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

3 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende på ergoterapeutuddannelsen, University College Sjælland Næstved. For at muliggøre tilblivelsen af dette projekt, har en række personer bidraget. Derfor vil vi gerne sige tak til de informanter, der har deltaget i vores interview og de sagsbehandlere i kommunerne, der har brugt tid på at formidle kontakten. En stor tak til vores vejleder Elisabeth Kampmann, cand.scient.soc. og ergoterapeut, for vejledning og faglig støtte og kritik under tilblivelsen af dette projekt. God læselyst Maja Hansen Stine Schlichting Søgaard

4 Resume Problembaggrund I fremtiden vil der komme flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Dette øger presset på det danske velfærdssystem. En af løsningerne til denne udfordring kunne være implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler, herunder duschtoilettet. For at implementeringen bliver en succes viser studier, at grundigere vurdering, tilpasning og oplæring har en positiv indflydelse på anvendelsen af hjælpemidler. Ergoterapeuter er den faggruppe der overvejende arbejder med hjælpemiddelformidling. Andre har undersøgt, at der er behov for forbedring af den ergoterapeutiske formidling af velfærdsteknologi. Vi mener, at viden omkring ældres oplevelse af den ergoterapeutiske hjælpemiddelformidling, vil kunne forbedre tilrettelæggelsen af formidlingen, så den ældre har mulighed for at opnå det potentiale som duschtoilettet besidder. Det er derfor vigtigt, at ergoterapeuter er bevidste omkring de ældres oplevelser af den service de modtager og hvordan deres holdning er til duschtoilettet. Problemformulering Hvordan oplever ældre i eget hjem den ergoterapeutiske formidling af et duschtoilet, og hvilken betydning oplever de, at duschtoilettet har i hverdagen. Metode Projektet tager udgangspunkt i et kvalitativt design, med en fænomenologisk tilgang. Empirien er indsamlet ved hjælp af fire semistrukturerede interviews af ældre, der har fået et duschtoilet bevilliget af kommunen. Empirien er derefter analyseret ud fra Malteruds modificerede tilgang til Giorgis fænomenologiske analyse. Resultat Resultaterne viste, at alle fire informanter overvejende var glade for at have duschtoilettet. Ingen havde oplevet vanskeligheder med at få det bevilliget, men den efterfølgende kontakt til kommunen var besværlig. Alle fire oplevede tekniske opstartsproblemer og havde i mindre grad fået instruktion i at bruge toilettet. Informanterne gav udtryk for, at duschtoilettet ikke rengjorde dem tilstrækkeligt, og de oplevede vanskeligheder med betjening af det. Især de

5 mandlige informanter oplevede, at udformningen af toilettet ikke var optimal for dem. Informanterne udtrykker dog glæde ved den opnåede selvstændighed ved toiletbesøg. Konklusion De ældre i undersøgelsen er overvejende glade for duschtoilettet, men projektet viser, at der er behov for forbedringer af den ergoterapeutiske hjælpemiddelformidlingsproces på områder, som undersøgelse, implementering og evaluering. Det viser sig, at en individuel vurdering er vigtigt. Perspektivering Ergoterapeuter er nødt til at følge med i udviklingen af nye hjælpemidler, for at imødekomme den stadig større og mere krævende ældregeneration. Samtidig med bør ergoterapeuter blive bedre til, at dokumentere deres arbejde og tilkendegive hvorfor de netop er gode til denne opgave. Til supplering af dette projekt kunne der laves yderligere undersøgelser af ergoterapeutisk formidling af andre velfærdsteknologiske hjælpemidler. Søgeord Velfærdsteknologi, duschtoilet, hjælpemiddelformidling, ældre, hverdag. Antal ord: 399

6 Abstract Background The future brings more elderly people and less people in the productive age. That will increase the pressure on the wellfaresystem. A solution to this challenge could be the implementation of ambient assistive technology, including the showertoilet. To make the implementation a success, studies shows that a more thorough assessment, adaptation and training has a positive influence on the use of assistive technology (AT). Occupational therapists (OT) predominantly works with the prescription process (PP) of AT. Others show that there is a need for improvement of PP linked to AT. It is our opinion that knowledge about the elderlys experience of PP will be able to improve the organization of this, so that the elderly can obtain the full potential of the showertoilet. It is important that OTs are aware of the elderlys experience of the service they receive, and of their attitude towards the showertoilet. Problemstatement How does elderly in their own home experience the occupational therapeutic prescription process attached to having a showertoilet, and what importance do they experience the showertoilet having in their daily life. Method The design is qualitative with a phenomenological approach. The empirical material is gathered by four semistructured interviews of elderly, who have been granted a showertoilet. The empirical material has been analysed by Malteruds modificated approach to the phenomenological analysis of Giorgi. Results The results showed that the participants predominantly were satisfied with the showertoilet. None had experienced difficulties with having it granted, but the follow-up contact was difficult. All experienced technical problems at first and had had little instruction. The participants expressed that the showertoilet didn t clean them sufficiently, and they experienced difficulties in operating it. Male participants experienced that the design was not optimal for them. All participants expressed satisfaction with the achieved independence in toileting.

7 Conclusion The elderly are predominantly satisfied with the showertoilet, but the project shows a need for improvements in PP in areas like assessment, implementation and evaluation. Furthermore it appears that an individual assessment is important. Perspective OTs need to be updated in new ATs, to be able to accommodate the growing and more demanding population of elderly. At the same time OTs ought to improve in the task of documentation of their work. To supplement this project, additional surveys of the occupational therapeutic PP in connection with other ATs could be made. Keywords Assistive technology, showertoilet, prescription process, elderly, everyday-life. Words: 400

8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resume... 4 Abstract Problembaggrund Velfærdsteknologi og duschtoiletter Hjælpemiddelformidling Den ældregenerationen Ergoterapeutisk relevans Formål Problemformulering Begrebsafklaring/nøgleord Litteraturgennemgang Litteratursøgning Litteraturvurdering Videnskabelige artikler Rapporter Teori Model of Human Occupation Human Activity Assistive Technology Model Canadian Practice Process Framework Metode Forskningstype og videnskabsteori Fænomenologi Forforståelse Dataindsamlingsmetode Interviewguide Interviewsituation Valg af informanter Inklusions/eksklusion Præsentation af informanter Etik Bearbejdningsmetode... 29

9 Transskribering Analysemetode Kvalitet Analyse Det er jo det her med bare at prøve det - og så bruge det til hverdag Diskussion af resultater Det at gå på toilettet i hverdagen Opsummering Hjælpemiddelformidlingens betydning Opsummering Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsliste... 59

10 1. Problembaggrund Danmark, såvel som store dele af Europa står overfor en stor demografisk udfordring. Der vil om kort tid være flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. I 2011 udgjorde aldersgruppen over 65år 16% af den danske befolkning, og i 2050 vil dette tal stige til 25% (1,2). Samtidig er levealderen stigende, og generelt har de nye ældregenerationer et bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere generationer. Dog er behovet for personlig hjælp stadig stigende jo ældre man bliver (2). Denne udvikling er med til, at øge presset på det danske velfærdssystem. Næsten en kvart million borgere modtog i 2009 hjemmehjælp fra kommunen, hvilket resulterede i, at det samlede budget året efter var på 36,7milliarder kroner. Disse udgifter omfattede blandt andet: hjælp til pleje, forebyggende indsatser, udgifter til pleje- og ældreboliger, pasning af syge og døende, samt hjælpemidler (3). For at kunne varetage disse opgaver er kommunerne afhængige af store personaleressourcer, og når fremtiden lyder på færre arbejdsdygtige, må der tænkes i nye løsninger. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner står bag et nyt tiltag, Vækstplan DK, som kom i september Planen er, at den offentlige sektor skal moderniseres frem mod 2020, og har som målsætning at frigøre 12milliarder kroner til kernevelfærd. Som en del af denne plan, er en ny strategi for digital velfærd udarbejdet. Strategiens formål er, at i 2020 skal innovative og effektive digitale løsninger indgå som en naturlig del af kernevelfærden på sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Dermed skal velfærden fremover, i højere grad, leveres ved hjælp af digitale og teknologisk løsninger, frem for personhjælp (4,5). Et af fokusområderne i strategien er, at støtte kommunerne i implementering af velfærdsteknologi i pleje- og omsorgssektoren. Det omhandler bland andet hjælp til løft, bedre brug af hjælpemidler, spiserobotter og vasketoiletter (5) Velfærdsteknologi og duschtoiletter Velfærdsteknologi er et nyt begreb, som blandt andet er opstået på baggrund af den demografiske og hastige teknologiske udvikling i samfundet (1). Begrebet blev første gang nævnt i 2007 af daværende sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (6). Forskellige 10

11 aktører har forsøgt at definerer velfærdsteknologi: enten som værende arbejdskraftbesparende eller som brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med en eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter (8,9,10) Men begrebet har stadig ikke en fælles definition. Selvom begrebet er nyt, dækker det over en række teknologier, som nødvendigvise ikke er nye, og kan have været på markedet i flere år. Det er blandt andet elektroniske døråbnere, robotstøvsugere, personlifte og duschtoiletter (7). På samme måde, som et hjælpemiddel er velfærdsteknologi fremstillet med henblik på, at afhjælpe en fysisk og eller psykisk funktionsnedsættelse (10). Netop duschtoilettet er blevet populært i mange kommuner, da hjælp til toiletbesøg er en stor udgift. På landsplan modtog ca ældre i 2010 hjælp til toiletbesøg (11). Duschtoilettes formål er, at assistere borgere der ikke er i stand til, at klare toiletbesøg optimalt. Toilettet har en indbygget vaske- og tørre funktion, hvilket betyder at de ældre, langt hen ad vejen, har mulighed for at klare sig selv, uden behov for personlig hjælp. Der findes flere forskellige typer af duschtoiletter, nogen er hele toiletter, mens andre er bideter til at montere på eksisterende toiletter. Socialstyrelsen har haft fokus på en systematisk afprøvning af duschtoiletter, og har i den forbindelse samarbejdet med fire kommuner med projektet: "Demonstrationsprojekt Ældreog handicapvenlige toiletter" (12). Formålet med projektet var, at demonstrere det arbejdskraftbesparende potentiale, der er ved at gøre borgere mere selvhjulpne ved toiletbesøg. Rapporten viste, at der stilles store krav til formidlingen af duschtoilettet for, at implementeringen kan være en succes. Der var store forskelle i resultatet fra de forskellige kommuner, hvilket kunne tyde på, at deres arbejdsgange ikke er ens. Artiklen "Factores affecting older adults use of adaptive equipment: review of the litterature" konkludere ligeledes, at grundigere vurdering, tilpasning og træning i hjælpemidler har en positiv indflydelse på anvendelsen (13) Hjælpemiddelformidling Duschtoiletter bliver i Danmark bevilliget, som enten et hjælpemiddel 112, en forbrugsgode 113 eller som en boligændring 116, efter loven om social service (14). Loven er en rammelov, så det er op til de enkelte kommuner selv at forvalte loven og sætte deres 11

12 serviceniveau. Det betyder, at der kan være kommunale forskelle på, hvad der bliver bevilliget som hjælpemiddel og som forbrugsgode. Det er overvejende ergoterapeuter, der arbejder med hjælpemiddelformidling i kommunerne (15). Dog er andre faggrupper, som sygeplejersker og fysioterapeuter også repræsenteret. Den grundlæggende tanke med hjælpemiddelformidling baserer sig på en forestilling om kompensation. Hjælpemiddelformidling er en proces, hvor en faglig vurdering af borgerens aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger, funktionsevnenedsættelse, personlige og omgivelses faktorer indgår i et dynamisk samspil (16). Det er vigtigt, at finde frem til de hjælpemidler, der bedst muligt kan understøtte borgerens aktiviteter og deltagelse, og derved begrænse deres funktionsnedsættelse (17). For at sikre dette, kan der anvendes forskellige modeller i formidlingen. Human Activity Assistive Technology (HAAT) er en model udviklet specifikt til hjælpemiddelområdet, den har været anvendt i forskningsprojekter, som teoretisk grundlag. Samtidig beskriver litteraturstudiet "Existing models and instruments for the selection of assistive technology in rehabilitation practice" (18) at der er mangel på evidensbaseret viden og valide modeller og værktøjer i hjælpemiddelformidlingen. Ergoterapeuter kan dog anvende andre arbejdsprocesmodeller, så som Canadian Practis Proces Framework (CPPF). De kan være med til at skabe systematik, og bevare en klientcentrerede tilgang i formidlingsprocessen, men det er igen,op til den enkelte kommune, hvor vidt de vil arbejde ud efter en speciel model (16,17,19). I artiklen "Factores affecting older adults use of adaptive equipment: review of the litterature", nævner de blandt andet, hvordan den klientcentrerede tilgang i formidlingen kan være med til, at skabe succesen i implementeringen (13). I 2011 undersøgte et kvantitativt bachelor projekt, "Velfærdsteknologiske hjælpemidler Kvalitetsundersøgelse af ergoterapeuters formidling til borgeren", netop ergoterapeuters formidling af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Dette viste, at 40.9% udfører dårlig formidling. Ergoterapeuterne var dårligst til dokumentation af formidlingsprocessen og anvendelse af undersøgelses-, strukturerings- og evalueringsredskaber. Hvilket kan indikere, at kvalitetsniveauet er for lavt og undersøgelsen påviste, et behov for forbedring af den ergoterapeutiske formidling af velfærdsteknologi i kommunalt regi. Ergoterapeuternes styrker i formidlingsprocessen var vurdering af borgerens mulighed for, at opnå øget livskvalitet, samt klientcentrering (20). 12

13 1.3. Den ældregenerationen Digitaliseringsstyrelsen har i 2013 lavet en undersøgelse, der viser at ældre borgere mellem 65-74år i høj grad er positive overfor velfærdsteknologi. De ønsker, at anvende digitale og teknologiske løsninger i hverdagen, hvis det kan gøre dem mere selvhjulpen. Derudover viser undersøgelsen, at danskere generelt er positivt indstillet over for brugen af duschtoiletter (21). Samtidig viser andre undersøgelser dog, at kun 41% af alle danskere ville benytte sig af duschtoiletter. Da de fortrækker den "normale" måde at gå på toilettet (22). Artiklen: "The importance of independence in toileting: the views of stroke survivores and their occupational therapists." (23) viser ligeledes at toiletbesøg vurderes som en aktivitet der udføres selvstændigt, på ens egen måde og uden at der tænkes yderligere over det. Derudover nævner patienterne vigtigheden i, at kunne udføre toiletbesøg uden hjælp fra andre. Model of Human Occupation (MoHO) beskæftiger sig med hverdagsaktiviteter. Ifølge Gary Kielhofner er aktivitet et menneskeligt behov som udføres dagen igennem, samtidig er aktivitet vigtig for, at opnå mening i tilværelsen (24). Toiletbesøg er en aktivitet, som alle mennesker udfører. Omgivelser og de ældres egne ressourcer har stor betydning og påvirker aktivitetsudførelsen. Ved implementeringen af et hjælpemiddel, som duschtoilettet, forandres de ældres omgivelser og dermed også deres vaner, følelser og måde at tænke på omkring aktiviteten. Det kan være svært, at beskrive de ældres aktiviteter, da deres livsfase strækker sig over mange år. Der kan være forskelle i livserfaringer, læring og livsforløb, samt disponering over for sygdom. Alt dette er med til, at gøre den ældre generation til den mest heterogene (25). Derfor er det vigtigt i formidlingen, at være bevidst omkring de individuelle forskelle, der kan være blandt de ældre. Nutidens ældre er ikke vokset op med den store teknologiske udvikling som fremtidens ældre er, og kan derfor have forbehold over for velfærdsteknologiske hjælpemidler (26). Dette kombineret med, den måde aktiviteten "at gå på toilettet" normalt udføres på, kan komplicere implementeringen af ducshtoilettet. Ydermere nævner Inger Jordansen i Masterafhandlingen "Velfærdsteknologi. Ambient assisted living - technology" (27), at personer med funktionsnedsættelse skal have længere tilvænningstid i brugen velfærdsteknologiske hjælpemidler. 13

14 Det forventes at fremtidens ældre vil stille flere krav til velfærdssystemet, da de er vokset op i et forbrugssamfund. De ønsker i højere grad at forblive i eget hjem og opretholde deres selvstændighed. Dette beskriver artiklen: "Baby boomers use and perception of recommended assistive technology" (28). Studiet påpeger, at ældre bør inddrages aktivt i forskning og udvikling af hjælpemidler. Som nævnt byder fremtiden på flere ældre, de er derfor en vigtigt gruppe at undersøge. Formidling af velfærdsteknologi kan være afgørende for, at det kan opnå det fulde potentiale (13) Ergoterapeutisk relevans Der er ved at ske et paradigmeskift i sundhedsvæsnet, hvor man ser borgeren som en ressource og aktiv del af deres eget liv, frem for en passiv modtager af hjælp. Efter kommunalreformen i 2007, arbejder flere ergoterapeuter i kommunen. Dette betyder, at ergoterapi i højere grad bliver udøvet tættere på borgernes hjem. Hvilket klinger med professionens syn på hverdagslivets aktiviteter (29). Formål med ergoterapi er, at muliggøre deltagelse i dagligdags aktiviteter og samfund. Ergoterapi tager udgangspunkt i borgerens behov, meningsfulde aktiviteter og hele livssituationen. Med anvendelse af et teknologisk hjælpemiddel, såsom duschtoilettet, kan aktivitet og deltagelse, for den ældre muliggøres (30). I Danmark arbejder ca.2/3 af alle ergoterapeuter med hjælpemidler og formidling (15,31). Det gør hjælpemiddelformidling til en af ergoterapeuters kerneopgaver. Hjælpemiddelformidling forudsætter teoretisk og praktisk viden, som matcher ergoterapeuters kompetencer (32,33). Ergoterapeuter har derved et helhedssyn omkring implementering af hjælpemidler og velfærdsteknologi. I fremtiden vil kravet til dokumentation, evaluering og opfølgning vedrørende formidling af hjælpemidler øges (16). Hvilket det kvantitative bachelorprojekt, "Velfærdsteknologiske hjælpemidler Kvalitetsundersøgelse af ergoterapeuters formidling til borgeren", netop pointere er ergoterapeuternes svage side (20). Derfor er det vigtigt for ergoterapeuter, at vide hvordan de kan imødekomme det stigende behov Formål Den ældre del af befolkningen vil inden for få år være steget betydeligt, og samtidigt være færre i den arbejdsdygtige alder (1,2). Velfærdsteknologi har bidt sig fast som en del af løsningen på denne demografiske udfordring. Duschtoilettet er en af de velfærdsteknologier, som regeringen har sat fokus på i deres nyeste tiltag, "Vækst DK" (4). For at implementeringen 14

15 af duschtoilettet skal være en varig succes, er der flere aspekter der skal overvejes. Blandt andet den forskel, der er på de nuværende og fremtidige ældre. Faktorer som klientcentrering i formidlingen af duschtoilettet, samt oplæring og tilvænning er afgørende (12,13). Derfor er det vigtigt, at vi som ergoterapeuter, er bevidste om de ældres oplevelser af servicen fra kommunen og deres holdninger til duschtoilettet. Der er lavet danske studier, der undersøger ældres oplevelse af et duschtoilet. Men deres fokus har primært været på det arbejdskraftbesparende, økonomiske og arbejdsmiljømæssige aspekt. Derudover er de ældres oplevelse af anvendelsen blevet undersøgt. Ingen af studierne beskriver hvordan hjælpemiddelformidlingen opleves af de ældre (13,23,27,28). Det har samtidig heller ikke været muligt, at finde internationale studier, der undersøger netop dette område. Dermed tyder det på, at der er lidt viden omkring formidling og implementering af duschtoiletter. Formålet med bachelorprojektet er, at beskrive hvordan ældre oplever formidlingen af et duschtoilet. Vi mener, at viden omkring deres oplevelse af den ergoterapeutiske hjælpemiddelformidling, vil kunne forbedre tilrettelæggelsen af formidlingen, så den ældre har mulighed for at opnå det potentiale som duschtoilettet besidder Problemformulering Hvordan oplever ældre i eget hjem den ergoterapeutiske formidling af et duschtoilet, og hvilken betydning oplever de, at duschtoilettet har i hverdagen Begrebsafklaring/nøgleord Nøgleord Ældre Ergoterapeutisk formidling Duschtoilet Hverdagen Begrebsafklaring Personer over 65 år. Den ergoterapeutiske arbejdsproces ved behov for hjælpemidler, der bevilges efter serviceloven 112, 113 eller 116. Processen består af: undersøgelse, analyse og vurdering, målsætning, implementering, opfølgning og evaluering (17). Fællesbetegnelse for toiletter og/eller bideter med indbygget vaske/tørre funktion. Indeholder de aktiviteter man beskæftiger sig med og de omgivelser man er omgivet af. 15

16 2. Litteraturgennemgang 2.1. Litteratursøgning I dette afsnit vil vi beskrive den proces vi har gennemgået for, at finde relevant litteratur til, at belyse vores problemstilling. Via uddannelsens bibliotek har vi søgt efter ergoterapeutiske relevante fagbøger og bøger vedrørende velfærdsteknologi og duschtoiletter. Ud fra bøgers referencelister har vi foretaget en kædesøgning, og fundet referencer relevante for vores problemstilling. Fra bibliotekets hjemmeside er der ligeledes søgt efter artikler. Der er søgt på Ergoterapiforeningens hjemmeside og fagblad efter relevant litteratur på området. Via Google.com har vi søgt efter relevant hjemmesider, om velfærdsteknologi og duschtoiletter. Ud fra dette har vi fundet frem til blandt andet Digitaliseringsstyrelsen, Socialstyrelsen, Ældresagen samt Hjælpemiddelinstituttet, alle beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Derudover firmaer og producenter af duschtoiletter. Der er søgt på fagdatabaserne: Cinahl, PubMed, OTseeker og Cochrane. Vi blev gjort opmærksomme på Journal of Technology and Disability, som omhandler videnskabelige artikler omkring teknologi. Via denne har vi søgt direkte efter artikler i tidsskriftet, som kan være med til at belyse vores problemstilling. For at systematisere vores søgning blev der udarbejdet en PICO (Population, Intervention, Compare,Outcome,)(BILAG 1). Vi søgte blandt andet på ordene: "Toileting" og "Assistive technology" og deres synonymer. Der er kun søgt på (P)opulation ved hjælpe af limits og filtre i databaserne og (I)ntervention i vores søgestrategi. Hvis man søger på (O)utcome, vil ens søgning blive indsnævret, dermed kan man risikere, at udelukke relevante artikler. Der er søgt på artikler fra de sidste 15år, som findes på engelsk og skandinaviske sprog. Ud fra kædesøgningen og søgningen på fagdatabaserne blev 10 artikler udvalgt. Efter gennemlæsning blev syv sorteret fra, da de ikke var relevante i forhold til vores problemstilling. De resterende tre blev kritisk vurderet ud fra McMasters analyseskema. Derudover blev tre danske rapporter, fra blandt andet Socialstyrelsen, udvalgt til projektet. 16

17 2.2. Litteraturvurdering Vi har gennem litteratursøgningen forsøgt at belyse, hvilke forskningsartikler der er publiceret inden for områderne hjælpemidler, duschtoiletter og ældre. Artiklerne, der er udvalgt til projektet og som vi finder relevante, præsenteres enkeltvis nedenfor. Dette gøres for, at give læseren et bedre overblik af de valgte artikler. Derudover præsenteres tre danske rapporter vedrørende duschtoiletter Videnskabelige artikler I litteraturstudiet "Factores affecting older adults use of adaptive equipment: review of the litterature" (13) forsøgte de, med eksisterende litteratur på området, at identificere faktorer der har indflydelse på ældres brug af hjælpemidler. Der blev inddraget 14studier. I litteraturstudiet beskrives det, at ergoterapeuter har en central rolle i formidlingen af hjælpemidler. Først vurderes det hvilket hjælpemiddel den ældre har brug for, og om de kan acceptere det. Derefter skal de ældre instrueres og oplæres til, at anvende hjælpemidlet i hverdagen. For at implementeringen skal være en succes, er en klientcentreret tilgang vigtig. For at sikre denne klientcentrerede tilgang er det væsentligt for ergoterapeuter, at kende de faktorer, der har indflydelse på ældres brug af hjælpemidler. Men problemet ved dette er, at det ikke kun er ergoterapeuter, der bevilliger hjælpemidler, men også andre sundhedsprofessionelle. Derudover kan de ældre selv anskaffe hjælpemidlerne. Studiet viser, at hjælpemiddelbehovet stiger i takt med alderen. Det konkluderes, at grundigere vurdering ved hjemmebesøg inden bevilling, hjælpemidler der er tilpasset formålet, og den rette træning/vejledning har positiv indflydelse på anvendelsen af hjælpemidler. Hvorimod manglende match mellem den ældre, omgivelserne og hjælpemidlet var den største faktor for ikke at anvende hjælpemidlet. Det forkerte match mellem hjælpemiddel, person og omgivelser var den største faktor for ikke at bruge hjælpemidlet. "The importance of independence in toileting: the views of stroke survivores and their occupational therapists." (23) undersøger vigtigheden af, selvstændigt at kunne klare toiletbesøg og forskellen i opfattelsen af selvstændighed mellem ergoterapeuter og apopleksipatienter. Ved interviews af henholdsvis patienter og ergoterapeuter, fandt de ud af, at det at kunne gå på toilettet er en fundamental daglig aktivitet. Toiletbesøg er en aktivitet der udføres alene, på ens egen måde og uden der tænkes yderligere over det. Det er ofte tabubelagt og skal ikke offentligt diskuteres. Vanskeligheder ved toiletbesøg kan påvirke identitet og livskvalitet. Deltagerne i studiet fremhæver, at det at være inkontinent er en 17

18 skrækkelig og inhuman følelse og sammenligner det, med det at være baby. Tanken om, at være uren og skulle rengøre sig selv, foran andre, er en bekymring de fleste har. Deltagerne i studiet vurderer overvejende hjælpemidler negativt, men er villige til, at bruge dem om nødvendigt. Det kan være svært, at bede om hjælp og ergoterapeuterne mener, at patienterne ikke ønsker hjælp fra familien til denne opgave, hvilket patienterne ikke selv nævner. Både ergoterapeuter og patienter var enige om, at hjælp til toiletbesøg ikke var at fortrække, men kunne være nødvendigt. Begge grupper, var enige om at venlighed og en åben tilgang fra personalet ville fremme selvstændigheden. Ingen af patienterne nævner ordet ergoterapi eller ergoterapeuter i forbindelse med indlæring af toiletbesøg. Der var enighed om, at selvstændigheden ved toiletbesøg og måden hvorpå toiletbesøg udføres var vigtigt. Studiet konkluderer, at det er grundlæggende, at overveje hvordan ergoterapeuter bedst muligt kan facilitere patienternes normale rutiner ved toiletbesøg. Hvis det ikke er muligt, skal de overveje hvordan de kan kompensere for patientens rutiner. I fremtiden vil komme flere ældre, er viden omkring førnævnte faktorer og overvejelser vigtige, men vil de samme ting gøre sig gældende ved den kommende ældregeneration? I litteraturstudiet "Baby boomers use and perception of recommended assistive technology: a systematic review" (28), var formålet, at gennemgå publicerede studier til, at beskrive udfordringer omkring de store årganges (født mellem ) brug af hjælpemidler. Kommende ældre beskrives, som værende mere uddannede end generationerne før dem. De ønsker i højere grad at forblive i eget hjem og opretholde deres selvstændighed. Studiet beskriver, at alene boende ældre i dag anvender hyppigere hjælpemidler, end dem som bor sammen med en partner. For at kunne hjælpe den kommende generation med at bevare deres selvstændighed, forventes en øget efterspørgsel efter hjælpemidler. Studiet konkluderer, at der ikke findes publicerede studier, der direkte omhandler denne generation af ældre. De studier der er gennemgået i denne artikel beskriver nutidens ældres perspektiver på hjælpemidler. Ved indsigt i, hvordan de kommende ældre opfatter hjælpemidler, vil samfundet kunne afhjælpe den fremtidige efterspørgsel og krav. Studiet påpeger, at den kommende ældregeneration bør inddrages aktivt i forskning og udvikling af hjælpemidler. På denne måde kan brugerens synspunkter og erfaringer være med til, at give ejerskab. En mere klientcentreret tilgang, vil kunne mindske den forskel, i opfattelsen af hjælpemidler, der er mellem ergoterapeuter og de kommende ældre. 18

19 Rapporter Socialstyrelsen gennemførte i en afprøvning af ældre- og handicapvenlige toiletter hos borgere i eget hjem "Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter" (12). Projektet blev gennemført i samarbejde med kommunerne: Slagelse, Holstebro, Roskilde, og Aarhus. Formålet var, at demonstrere det arbejdskraftbesparende potentiale, der er ved at gøre borgere mere selvhjulpne ved toiletbesøg. Derfor blev der installeret vasketoiletter, samt eventuelt toiletsædeløfter hos borgere i eget hjem. Projektets målsætninger var, frigivelse af tid hos medarbejderne, opretholde/forbedre arbejdsmiljøet og opretholde/forbedre servicekvaliteten for borgerne. Projektet fandt frem til, at det er afgørende hvis duschtoiletters effektiviseringspotentiale skal realiseres, at de kun visiteres til borgere, der magter det og er motiveret. Der hvor der var et godt match mellem borgerens behov og duschtoilettet, opstod der et væsentligt potentiale for selvhjulpenhed, og en betydelige tidsmæssig og økonomisk gevinst. Dette stiller store krav til visitationens indsigt i duschtoilettets funktioner og borgerens ressourcer. Projektet vurderede, at nogle borgere ville have glæde af duschtoilettet i forhold til selvhjulpenhed, værdighed og renlighed. Hos andre borgere ville samme arbejdsfrigørende potentiale ikke opnås. Der ville eventuelt skulle bruges længere tid hos borgeren, med blandt andet hjælp til påklædning. Borgerne var positive for duschtoiletterne. Størstedelen oplevede, at duschtoilettet havde gjort toiletbesøg nemmere. Flere udtrykte, at det var rart, at de ikke var afhængige af hjælp og at det var nemt at betjene. Borgerne der var blevet helt eller delvist selvhjulpne, stammede næsten alle fra den samme kommune. Hvilket kunne tyde på, at implementering af et duschtoilet er afgørende. Projektet gør opmærksom på, at duschtoiletterne ikke kan installeres hos alle borgere, da der stilles krav til de fysiske forhold på badeværelset. Aarhus kommune har i installeret duschtoiletter hos 276 borgere i eget hjem. Målgruppen var borgere, der fik hjælp til toiletbesøg og havde hud- og hygiejneproblemer. Samt borgere der blev vurderet til, at de inden for en kort periode ville få behov for hjælp til toiletbesøg. I rapporten "Slut evaluering af vasketørretoiletter i Aarhus kommune" (34) evaluerede de indsatsen ved en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viste, at toiletter med skylle- og tørrefunktion havde en positiv indvirkning på borgernes livskvalitet og sundhedstilstand. Samtidig var der en tids- og arbejdsressource besparende effekt. Både borgere og plejepersonalet udtrykte stor tilfredshed med duschtoiletterne. Borgernes selvhjulpenhed steg og der var markant færre urinvejsinfektioner og hudproblemer. Borgerne 19

20 havde færre afføringsproblemer, fordi det nu var muligt for dem, at komme på toilettet, når de ønskede det. Undersøgelsen nævnte problemer omkring duschtoilettet. Det nævnes at instruktion før ibrugtagning ville gøre duschtoilettet nemmere, at anvende og at rengøring af toilettet var besværligt. Toiletsædet var lille og det kunne være svært for mænd, at ramme. En af de typer duschtoiletter der findes er modellen Jasmin, som blandt andre forhandles af firmaet Honoré. De valgte, at få afprøvet duschtoilettet i Kolding kommune. Formålet var, at klarlægge hvordan duschtoilettet virkede, borgerens og personalets tilfredshed og det samfundsøkonomiske aspekt. I rapporten "Evaluering af vasketoilet i Kolding Kommune" (35), blev i alt otte personer evalueret, som hver havde afprøvet duschtoilettet i 4-12uger. Duschtoiletterne virkede alle steder teknisk upåklageligt, og firmaets formidling til personalet sikrede succes i forbindelse med monteringen. Der var en simpel skriftlig information om hvordan toilettet virkede, og vigtigheden af individuel opfølgning hos borgerne, fra personalet blev tydeliggjort. Nogen af borgerne havde besvær med, at tage fjernbetjeningen ned fra væggen, og alle havde brug for hjælp til regulering af temperaturen. Både borgere og hjælpere syntes toilettet gjorde fint rent bag i. Duschtoilettet viste at have stor praktisk, psykisk og etisk betydning for de personer, som forstod at anvende det. Hjælperne følte, at arbejdsmiljøet blev forbedret. Økonomisk gav duschtoilettet besparelser på personaleressourcerne og udskød behovet for hjælp. Igen blev visitation og implementering af vasketoilettet nævnt som vigtige faktorer. Idet at fysiske rammer for opsætning og vurdering af borgerens ressourcer, har indflydelse på anvendelsen af toilettet. 20

21 3. Teori For at belyse vores problemstilling vil vi, i det følgende, præsentere den teori som vi finder relevant. Vi har valgt, at inddrage Model of Human Occupation (MoHO), Human Activity Assistive Technology Model (HAAT) og Canadian Practice Process Framework (CPPF). Teorien vil senere blive anvendt i diskussionen af den indsamlede empiri Model of Human Occupation Model of Human Occupation (MoHO) blev præsenteret i 1980 af ergoterapeuten Gary Kielhofner (24). Det er en praksisorienteret, aktivitetsfokuseret og holistisk model, som er med til at sikre en klientcentreret og evidensbaseret tilgang til ergoterapi. Ifølge MoHO omfatter menneskelig aktivitet tre områder: Dagligdagsaktiviteter, som er de typiske livsopgaver, der er nødvendige for at pleje og fastholde sin person. Produktivitet, som omfatter både det lønnede og ulønnede arbejde. Leg, som er aktiviteter, der udføres for deres egen skyld MoHO ser mennesker som bestående af tre sammenhængende komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Derudover påvirkes menneskets motivation, aktivitetsmønster og aktivitetsudøvelse altid af de omgivelser de indgår i. I det følgende vil vi beskrive de tre komponenter (24). MoHOs 3 komponenter Vilje Består af følelsen af handleevne, som er mennesket egen følelse af hvad de er i stand til at udføre og resultatet af dette. Værdier som, mennesket finder meningsfuldt og vigtigt at lave og interesser som mennesket finder tilfredsstillende. Vanedannelse Er dét vi fortager os som daglig rutine, uden der tænkes yderligere over det. Vaner er det mennesket fortager, sig på samme måde, i samme sammenhæng. Menneskets adfærd afspejles af de roller, som de identificerer sig med, for eksempel rollen som ældre eller handicappet. Ved en bestemt rolle forventes der et bestemt adfærdsmønster. Udøvelseskapacitet Er evnen til at, udføre en aktivitet på fysisk, mental og kognitiv niveau, samt den subjektive erfaring for, at kunne udføre en aktivitet. Ud over de tre komponenter, er aktivitet altid indlejret i omgivelser som kan give muligheder og begrænsninger. De defineret som fysiske, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske. 21

22 Vi vælger, at anvende MoHO, da den kan være med til at belyse vores problemstilling omkring de ældres oplevelser af, at bruge et duschtoilet, da de tidligere nævnte komponenter, påvirkes ved anvendelsen af et hjælpemiddel. Når mennesker bliver ældre er der mulighed for, at deres aktivitetsudøvelse ændres, ved at anvende MoHO som begrebsramme kan vi skabe en forståelse af de ældres oplevelser Human Activity Assistive Technology Model Human Activity Assistive Technology Model (HAAT) er udarbejdet af Cook og Hussey (1995) (36). Det er en tilpasset model, som giver en teoretisk forståelse af den sammenhæng, der er mellem mennesket, den aktivitet de ønsker at udføre, hjælpemidlet og de omgivelser aktiviteten udføres i. HAAT er baseret på principper om det menneskelige behov for, at engagere sig i meningsfulde aktiviteter. Elementer i HAAT modellen Mennesket Indeholder personlige faktorer, som evnen til at mestre, funktionsnedsættelse, accept af funktionsnedsættelse, køn og alder, hvilket betegnes som menneskets indre katalysator. Aktivitet De meningsfulde aktiviteter, som personen omgiver sig med, og som personen har brug for hjælp til, at kunne udføre. Hjælpemiddel Defineres som: Funktion, design og hjælpemiddelformidlingen. Samlet betegnet som den ydre katalysator, der kan lette udførelsen af aktiviteten. Omgivelser Består af de sociale rammer, som accept fra familie og venner, og miljøet som hjemme eller arbejde, samt de fysiske omgivelser (38). Hjælpemidlet er koblingen mellem input fra mennesket og et output i form af den aktivitet der, skal udføres, og i hvilken kontekst det skal udføres i. Modellen viser, at der er en sammenhæng mellem de fire elementer, men viser ikke resultatet af dette eller i hvor høj grad sammenhængen hænger sammen (17,38) Vi har valgt, at anvende HAAT-modellen, da den specifikt er udviklet til hjælpemiddelområdet. Den beskriver hjælpemidler som et selvstændigt element, og som en del af sammenspillet mellem mennesket, aktiviteten og omgivelserne. Det kan være meget komplekst, at få et hjælpemiddel til at fungere i praksis, da der er mange faktorer i spil. Modellen beskriver, at det samme hjælpemiddel ikke nødvendigvis er godt i alle situationer. For eksempel når man bevæger sig fra hjemmet og ud, eller anvender hjælpemidlet til andet end det, det er beregnet til. Personens funktionsevne, og accept både fra personen selv og de sociale omgivelser er 22

23 afgørende for om hjælpemidlet fungerer. Ikke mindst har implementeringen, deltagelse fra personen, træning, evaluering og terapeutens kompetencer og rammer, indflydelse på om et hjælpemiddel bliver en succes for personen (36). Modellen må derfor ses som relevant i hjælpemiddelformidlingen Canadian Practice Process Framework Der findes forskellige arbejdsprocesmodeller som kan benyttes i forbindelse med hjælpemiddelformidling. En arbejdsprocesmodel kan være med til, at systematisere hjælpemiddelformidlingen og lede vejen igennem undersøgelse, udredning, vurdering, målsætning, implementering, samt opfølgning og evaluering. Vi vælger i dette bachelorprojekt, at beskrive arbejdsprocesmodellen Canadian Practice Process Framework (CPPF) (19,39), da den med sine otte handlingspunkter både rummer udredning, undersøgelse og vurdering af den ældres aktivitetsproblem, samt implementering og evaluering af det valgte hjælpemiddel. CPPF er en evidensbaseret canadisk udviklet arbejdsprocesmodel, som beskriver det dynamiske samspil mellem borger og ergoterapeut i en intervention. CPPF kan anvendes i forskellige praksisomgivelser og kan derfor bruges i hjælpemiddelformidlingen. Der arbejdes under hele processen ud fra referencerammer og der er mulighed for, at terapeuten kan ræsonnere under hele processen. Der anvendes et aktivitetsmæssigt perspektiv og modellen bruges til at muliggøre færdigheder hos borgeren. Vi har valgt, at anvende denne arbejdsprocesmodel, da den kan være med til, at identificere og løse aktivitetsmæssige udfordringer under hjælpemiddelformidlingen. Modellen har samtidig mulighed for, at hjælpe ergoterapeuten til systematisk og klientcentreret arbejde. Modellen består af de samfundsmæssige omgivelser, praksisomgivelser, referencerammer og otte handlingspunkter. Disse vil blive præsenteret i nedenstående: 23

24 Canadian Practice Process Framework (CPPF) De samfundsmæssige Både ergoterapeuten og borgeren er placeret i en omgivelser: samfundsmæssige kontekst, som udgøres af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser. Ved hjælpemiddelformidling er det de love, bekendtgørelser, vejledninger og ankemuligheder der arbejdes ud fra. De er bestemmende for, hvilke muligheder der findes for terapeuten og borgeren. Praksisomgivelser: Disse er indlejret i de samfundsmæssige omgivelser, og består af de personlige og omgivelsesmæssige faktorer, som påvirker terapeut/klientforholdet. Det er det fysiske sted hvor terapeuten og borgeren mødes. Det er de kvalitetsstandarter og måden kommunen har valgt, at organisere arbejdsområderne på. Samtidig er det terapeutens faglige og personlige kunnen. Referenceramme: Er de teorier og modeller, som terapeuten bruger. Dette kan ændre sig alt afhængig af praksisomgivelserne, selve interventionen eller forholdet mellem terapeut og borger. Ved hjælpemiddelformidling må der konstant inddrages viden, De otte handlingspunkter: erfaringer og lovgivning. Er de handlinger, som styrer processen i samarbejdet med borgeren, for at muliggøre de betydningsfulde aktiviteter og implementeringen af hjælpemidlet. Modellen er dynamisk og det er muligt, at gå tilbage i processen (20,40). Indgang: Henvendelse og identifikation af borgerens aktivitetsproblemer. Klargøring: Kontakt til borgeren. Aftale videre forløb. Vurdere hvilke undersøgelser der kunne være relevante. Undersøgelse/vurdering: Klarlægge borgerens aktivitetsproblemer ved for eksempel observation eller interview. Enes om målsætning og plan: Målsætning i fællesskab ud fra SMART princippet (Specifik, målbart, aktivitet, realistisk og tidsbegrænset). Implementere planen: Koordinering med relevante samarbejdspartnere. Instruering og tilpasning af hjælpemidlet. Holde øje med/modificere: Hvis der opstår problemer, skal dette løses. Evaluere resultatet: Evaluere om hjælpemidlet har opnået det ønskede mål. Udgang: Afslutte hjælpemiddelsagen hvis der ikke er yderligere. 24

25 4. Metode 4.1. Forskningstype og videnskabsteori Til at belyse vores problemstilling valgte vi en kvalitativ tilgang, da det var de ældres erfaringer, oplevelser, tanker og holdninger til duschtoilettet, vi gerne ville undersøge (40). Målet er forståelse snarere end forklaring. Den kvalitative forskning giver os mangfoldighed, nuance og mulighed for at gå i dybden. Igennem fire semistrukturerede interviews kunne vi undersøge borgernes subjektive oplevelser af duschtoilettet Fænomenologi I vores projekt vil vi være inspireret af den fænomenologiske tankegang, da vi ønsker at beskrive den livsverden, de ældre oplever og erfarer her og nu. Dermed er det ikke duschtoilettet i sig selv, der er fokus på, men hvordan den ældre oplever det i sin livsverden. Menneskers bevidsthed rettes mod objekter, også kaldet fænomener, der er konkrete oplevede erfaringer. Ved at lægge forforståelsen bag sig, kan vi have en åben tilgang overfor de fænomener der eventuelt kan opstå i interviewene og analysen og ikke trække begreber ned over dem der interviewes (40,41) Forforståelse I dette afsnit vil vi beskrive vores forforståelse omkring ældre og duschtoiletter, som den var inden projektstart. Dette gøres for, at forforståelsen bliver bevidst, så den mindst muligt påvirker vores projekt og indsnævrer vores modtagelighed over for ny viden. Samtidig er vores forforståelse om velfærdsteknologi motivationen for, at gå i gang med dette projekt. Vores forestilling var, at ældre +65, kan have en vis modstand mod forandring, de ønsker at gøre tingene, som de altid har gjort det. De er ikke opvokset med den samme hurtige teknologiske udvikling, som kommende generationer er. Hvilke kan betyde, at de ældre kan have svært ved at adaptere de teknologiske hjælpemidler, som blandt andet duschtoilettet. Vi forventede, at der vil være en vis frygt for, at teknologien skulle erstatte den menneskelige kontakt. Den ældre nuværende generation, vil gerne være selvhjulpen men er mindre kritiske, hvorimod den kommende generation af ældre er mere krævende og forventer mere af samfundet. 25

26 Vi forventede, at de ældre ville være tilbageholdende i,at tale om at gå på toilettet. Da det er et personligt og intimt område. Vores forestilling var, at det kan være svært, at implementere duschtoilettet i alle hjem, da de ikke er indrettet til det. Samtidig mener vi, at duschtoilettet ikke altid kan erstatte den personlige hjælp. Men mange er glade for det, da det er en intim ting at få hjælp til Dataindsamlingsmetode I følgende afsnit vil vores interviewguide, interviewsituation og valg af informanter blive præsenteret Interviewguide For at få informanternes egne erfaringer frem, altså deres oplevelse af at have fået et duschtoilet, der er interessant, vælger vi, at udføre fire semistrukturerede interviews. Fokus er, at spørgsmålene skal være åbne og ikke være styret af vores forforståelse eller teori. Semistrukturede interviews giver os mulighed for, at styre interviewet, uden at begrænse nye og uventede fænomener der kan opstå. Med inspiration fra Kvale bliver interviewguiden udarbejdet med henholdsvis forskning- og interviewspørgsmål (42). Interviewguiden laves med udgangspunkt i problemformulering, som giver anledning til to forskningsspørgsmål: Hvordan oplever ældre formidlingsprocessen og hvordan oplever ældre brugen af et duschtoilet i hverdagen. Ud fra disse blev der udarbejdet hovedspørgsmål som f.eks. Prøv at beskrive hvordan det var at få et vaske/tørre toilet. Til hver hovedspørgsmål bliver der formuleret underspørgsmål, som kan bruges som supplement, hvis hovedspørgsmålet ikke er tilstrækkeligt. Se bilag (BILAG 5) Interviewsituation Forud for selve interviewene, vil der blive fortaget to pilotinterview på personer i vores nærmiljø. Dette vil vi gøre for, at øve interviewsituationen og afprøve vores interviewguide. Dermed har vi mulighed for at foretage justeringer, såsom sproglige vendinger. Alle informanter vil med posten modtage, et informationsbrev samt samtykkeerklæring forud for interviewene (BILAG 2,3). Under selve interviewet vil der være én interviewer og én der skriver notater og stiller supplerende spørgsmål. Dette gøres for, at interviewspørgsmålene bliver stilet så ensartet som muligt (42). Interviewene vil forgå i informanternes eget hjem, for at give dem så trygge rammer som muligt, og hvor vi samtidig har mulighed for, at se deres duschtoilet. Alle fire interviews vil tage ca. en time og blive optaget på to diktafoner. Vi vil 26

27 forsøge, at tale i lægmandssprog og få det til at minde om en hverdagssamtale, for eksempel anvendes fagsprog som implementering og aktivitet ikke. Dette gøres for at sikre, at alle informanterne forstår hvad vi spørger om og derved får de svar vi ønsker. Interviewene starter med en kort briefing omkring projektet og hvorfor de netop er interessante at interviewe (BILAG 4). Der vil blive gjort opmærksom på tavshedspligt og muligheden for at springe fra. Interviewguiden vil fortrinsvis blive brugt som en tjekliste, da mange af spørgsmålene vil komme naturligt i samtalen. Der vil undervejs blive brugt spørgsmålstyper, som blandt andet opklarende, direkte og indirekte (42). Ved interviewets afslutning vil intervieweren debriefe ved at spørge til kommentar eller spørgsmål Valg af informanter For at finde frem til de ønskede informanter til vores projekt, valgte vi at kontakte kommunale sagsbehandlende ergoterapeuter i nærområdet. Via dem kom vi i kontakt med vores fire informanter fra tre kommuner Inklusions/eksklusion Ud fra problemformuleringen vil følgende inklusion og eksklusions kriterier for udvælgelsen af informanter præsenteres. Vi vælger, at ekskludere ældre med kognitive vanskeligheder, såsom afasi og demens, da de vil have problemer med, at svare på interviewspørgsmålene. Inklusions Over 65 år. Både mænd og kvinder Have fået bevilliget et duschtoilet af kommunen Have haft duschtoilettet under 6 måneder Bo i eget hjem Eksklusion Ikke have nogen kognitive vanskeligheder 27

28 Præsentation af informanter I tabellen nedenfor præsenteres vores valgte informanter under fiktive navne. Informanter Køn Alder Civilstatus Antal måneder med toilettet Ib Mand 89 år Gift Ca. 12 måneder Årsag Svært ved at tørre sig. Bo Mand 69 år Gift Ca. 3 måneder Grundet Parkinson syge. Lene Kvinde 88 år Enke Ca. 2 måneder Kan ikke tørre sig bagfra, kan fysik ikke dreje så meget. Led af gentagende blærebetændelse. Egon Mand 73 år Enke Ca. 4 måneder Tarmen hænger ud. Smerter 4.5. Etik Før indsamlingen af empiri til vores projekt, er det vigtigt at fortage etiske overvejelser omkring metoden. Dette vil blive præsenteret i følgende. For at finde relevante informanter kontaktes kommunale sagsbehandlere. De har mulighed for at vurdere om, der findes ældre relevante informanter i deres kommune. De kan på forhånd spørge de ældre om de ønsker, at deltage i et interview. Derefter har vi mulighed for, at tage kontakt til de ældre. Efter telefonisk kontakt, vil informanterne få tilsendt informationsbrev og samtykkeerklæring. Her vil de blive gjort opmærksom på muligheden for, at springe fra til en hver tid, uden nogen forklaring eller konsekvenser. Samtidig bliver de informeret omkring anonymitet og tavshedspligt. Da det er et følsomt emne vi ønsker, at belyse vil måden hvorpå 28