Jeg kender det jo selv

Transkript

1 Ændringer vedr. abonnement Ring venligst på tlf.: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C diabetes APRIL 2008 Jeg kender det jo selv Anne Petersen, som du ser her på billedet, er en af de ti diabetikere, der sidder i Diafonen: Diabetesforeningens Mange nyder panel allerede af erfarne diabetikere, som andre med diabetes eller pårørende godt kan af ringe diafonen og få snak med. Vejen går gennem telefonnummer måske er 63 det 12 noget 14 16, og ringer med du dig inden kl. i dag! 13.00, bliver du ringet op samme for dig?! dag af én fra panelet. - Det er altid med en god fornemmelse, at jeg lægger røret på bagefter, for dem, Du får svar hurtigst muligt fra en af de frivillige i panelet. der ringer, plejer at sige, Ringer at du inden det kl. var 13 på hverdage, en stor vil du hjælp, blive ringet fortæller op i Anne debatten Petersen, på 41 år allerede samme aften af en fra diafonpanelet. og fra Nakskov. Du kan også deltage i debatten på Her - Mange ringer og stiller kan du stille spørgsmål og udveksle som erfaringer for eksempel: med andre Hvor mange pærer må diabetikere og deres pårørende jeg spise? Men når man har talt lidt sammen, finder man ud af, at personen Hjælp os med at hjælpe dig måske egentlig hellere vil tale om angsten for at få lavt blodsukker, og her har Diabetesforeningen arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker med diabetes i Danmark. For at kunne gøre vi jo i Diafonen empatien og forståelsen, som lægerne måske ikke altid har. det bedst muligt, har vi brug for indsigt i de udfordringer, livet som diabetiker byder på. Os, der sidder i panelet, føler på egen krop, hvad det vil sige at have diabetes. Vi kender det selv. Jeg Dialogen kender (spørgsmål det og debatindlæg) selv. på diafonens hjemme side vil derfor i anonymiseret form kunne indgå Mellem ringer som kildemateriale, om året når vi til laver Diafonen undersøgelser, der og spørger om alt fra blodsukkerværdier, neuropati, angst og forholdsregler ved rejser. Også mange forældre, bidrager til at belyse diabetikeres dagligdag og livsvilkår. bedsteforældre, ægtefæller og kærester ringer. Anne Petersen, der har type 1-diabetes, har selv været igennem en adoptionssag, som derfor er et af de emner, hun er god at tale med om. Alle i Diafon-panelet kan dog svare på de fleste generelle spørgsmål, da panelet jævnligt bliver opdateret med den sidste nye viden om diabetes på relevante kurser. Derudover udnytter de hinandens specialviden. 3h Se, hvem der sidder i Diafonen på Vi har tid til at tale Du kan også deltage mail@diafonen.dk Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon df@diabetes.dk Spørg diafonen om diabetes personlige råd og vejledning om diabetes M65_3-fl.indd 1 28/02/08 11:47:31 1. oplag, marts 2008 (500 stk.). Tryk. Clausen Offset mail@diafonen.dk Diabetes Årgang 68 Medlemsblad for Diabetesforeningen Udkommer seks gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN df@diabetes.dk Web-site: Kontor i København Skindergade 38, København K Tlf Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Redaktion Ansvarshavende redaktør Konst. kommunikationschef Helen H. Heidemann hh@diabetes.dk signatur: 3h Annoncer og korrektur Sekretær Dorte Lund Toftelund dll@diabetes.dk Layout Jacob McCaffrey jm@diabetes.dk Redaktionsudvalg Charlotte Rulffs Klausen, jurist, chef for ledelsessekretariatet Malene Bagger, cand.scient., ph.d. Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Vibeke Uldall Wilhelmsen, socialfaglig medarbejder Jens Dinsen, HR- og kursuskonsulent Lif Lundeman, marketingkonsulent Lene Hylleberg, kampagnechef Tryk Stibo Graphic A/S Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun gengives med kildeangivelse. Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af FMK Fagpressens Medie Kontrol Kontrolleret oplag: Perioden 1. juli juni tema : forebyggelse børn får også type 2-diabetes 22 motion : på dybt vand 38 sukkerfrit slik er det godt? 44 når insulin bliver et våben

2 leder motion reportage Pengene skal bruges bedre I dag bruges der kroner på behandling for hver én krone, der bruges på sundhedsfremme og forebyggelse. Var det ikke bedre, hvis flere penge kunne bruges på forebyggelse, så vi undgik endnu flere syge? Den nye kommunalreform, den nye sundhedslov og nedsættelsen af en forebyggelseskommission giver gode rammer for at gøre det rigtige. En mulighed, som politikere og behandlere ikke må lade gå fra sig. Kommissionen skal i begyndelsen af 2009 barsle med en handlingsplan for forebyggelse, så vi undgår, at flere danskere bliver kronisk syge med en livsstilsrelateret sygdom. Det hilser Diabetesforeningen naturligvis velkomment men skal vi undgå, at yderligere investeringer i sygehusvæsenet spises op af at behandle patienter, der allerede er blevet syge med en kronisk sygdom, kræver det handling her og nu. Ansvaret for netop at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme er i dag kommunernes. Men samtidig er grænsen mellem kommunernes og regionernes opgave over for personer med kronisk sygdom glidende. Derfor er det af største vigtighed, at eksempelvis diabetikere ikke bliver tabt i overgangen fra én sektor til en anden. Det enkelte individ skal være i centrum ikke behandlersystemet. Danmark har en Handlingsplan for Diabetes fra 2003, og formålet med planen var netop at sikre en samlet indsats, når det gælder forebyggelse og sammenhængende patientbehandling. Meget i den plan kan stadig bruges, og flere af initiativerne er endnu ikke gennemført. Så lad os komme i gang nu og ikke vente til Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Vil du være med til at forme fremtiden? Diabetestinget en nyskabelse Danmark kan gøre det bedre, når det handler om at forebygge og behandle diabetes. Overordnet er der brug for at skabe grobund for nye idéer og et større helhedsperspektiv. Diabetesforeningen er vært ved en heldagskonference om diabetes på Nationalmuseet i København den 8. april Konferencen, der afholdes i samarbejde med Novo Nordisk, har vi valgt at kalde Diabetestinget affødt af Folketinget. Fokus vil være på forebyggelse, tidlig opsporing og bedre behandling. Tinget åbnes af Diabetesforeningens protektor H.K.H. Prins Joachim og sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Aksel Nielsen (K). Tre ekspertpaneler fremlægger og diskuterer konkrete forslag, der kan være med til at knække diabeteskurven. Repræsentanter fra Folketingets Sundhedsudvalg, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt andre patientforeninger debatterer eksperternes forslag. Vi håber, at Diabetestinget vil blive en tilbagevendende begivenhed, der kan give de nødvendige indspark, således at vi undgår, at endnu flere får diabetes. Unge som ældre. Klik ind på og følg med. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen Ny arvelov Måske har du lyst til at støtte Diabetesforeningens arbejde ved at betænke foreningen en del af din formue. Er det tilfældet, skal du oprette et testamente. Arveloven sikrer, at din arv fordeles blandt de familiemedlemmer, som har arveret efter dig. Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar, betyder dog, at du i et testamente har større råderet over din formue end tidligere. Du har nu mulighed for at betænke en humanitær organisation med op til 75 procent af din formue. Har du ingen tvangsarvinger, er du fri til at bestemme over hele din arv hvis ikke du har oprettet testamente i det tilfælde tilfalder arven staten. Læs mere om de nye arveregler på under Lov&Ret. Din støtte gør en forskel Den støtte, vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats. Testamentariske gaver udgør nemlig omkring en tredjedel af de midler, vi bruger i vores arbejde. Diabetesforeningens forskningsindsats er målrettet fire områder: At finde en kur mod diabetes, behandling af diabetes, årsager til udvikling af diabetes og forebyggelse heraf samt hvordan man lever bedst muligt med diabetes. Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes og du bestemmer naturligvis selv, hvilke områder af Diabetesforeningens arbejde du ønsker at betænke. Vi er taknemmelige for alle bidrag. For mere information kan du kontakte Diabetesforeningen på telefon eller på mailadressen df@diabetes.dk

3 04 Indhold Tema: Forebyggelse Også børn får type 2-diabetes 04 Gå efter målet 08 Diabetes udvikles lynhurtigt 10 Motivationsgrupper: Her hjælper de hinanden 11 Hvem kommer først? Forebyggelse i børnehaven 12 Opsporing går for langsomt 14 Klummen af Peter Aalbæk Jensen 15 Lokalkomité blander sig 16 Hvad bliver det næste? En dialysepatient fortæller Motion Reportage fra svømmehallen: Hop bare i! 22 Motion med Eskild: Find den rigtige form 26 Mad Madtips 32 Opskrifter 33 Nyt på hylden 37 Sukkerfrit slik giver falsk tryghed 38 Spørg om diabetes Børn Anne ville tage sit eget liv 44 Forskning Insulin har brug for zink 48 Nyt om forskning 50 Nyt udstyr Hanne fik glukosemåler: Nu kan vi være trygge Hvad synes du? Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om indholdet? Om layoutet? Giv din mening til kende på mailadressen: risogros@diabetes.dk Diabetes April

4 tema type 2 // forebyggelse Også børn får type 2-diabetes Vidste du, at dit barn har en procents risiko for at få type 2-diabetes, hvis du selv har sygdommen? Sådan er det for Patrick og Annie, begge 15 år, der ligesom deres mødre har diabetes. Læs temaet om forebyggelse af diabetes frem til side 20. Glem alt om, at du skal være overvægtig og oppe i årene for at få type 2-diabetes. Selv et barn på kun otte år har herhjemme fået konstateret den livsstilsrelaterede diabetestype. Patrick og Annie, som diabetes har talt med, er begge 15 år og to af de i alt otte børn, der er registreret som type 2-patienter i Danmark. Kend din eller dine børns type 2-risiko Hvis én nær slægtning (far, mor, søskende) har type 2 = pct. risiko for at få type 2-diabetes. Hvis to nære slægtninge (far, mor, søskende) har type 2 = 60 pct. risiko for at få type 2-diabetes. Kilde: Cheflæge Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center 4 Diabetes April Men vi har faktisk ikke set det boom i antallet af børn med type 2-diabetes, som man måske kunne forvente i forhold til antallet af overvægtige, siger overlæge på børneafdelingen på Glostrup Sygehus, Birthe Olsen, der er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Forklaringen er givetvis, at vi herhjemme ikke har den etniske sammensætning i befolkningen, der gør, at det boom vil opstå. Det er især indvandrere fra Asien, Mellemøsten og store dele af Afrika, der er i fare for at udvikle type 2-diabetes og at udvikle sygdommen i en tidlig alder. Men der hører også en social slagside til type 2-diabetes, pointerer cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen. - Type 2-diabetes slår i stigende grad igennem på den sociale dimension og rammer dermed socialt skævt også i den yngre aldersgruppe, altså de årige, siger han og understreger, at det frem over vil være en af de helt store udfordringer for behandlerne at nå de grupper i Danmark, inden de får type 2-diabetes. - De dårligt stillede socialgrupper er generelt mere overvægtige end folk, der er bedre stillet med længere uddannelse og fortsættes side 6 >>

5 forskning nyt om forskning Jeg er lidt stolt af mig selv Patrick, 15 år, Hirtshals, type 2-diabetiker Fotograf: Tao Lytzen Det er fire år siden, jeg fik diabetes. Jeg havde det dårligt, var træt og ville sove hele tiden. Jeg tror, jeg har fået det, fordi det er arveligt. Min mor har også diabetes. Vi har aldrig spist meget slik herhjemme, kun om fredagen til Disney Sjov og sådan, aldrig til hverdag. Men jeg synes alligevel, jeg er lidt overvægtig, ikke meget, men lidt. Det første, jeg tænker på, når jeg tænker på min diabetes, er: Ikke spise sukker. Og at jeg skal dyrke motion. Min mor siger, jeg skal passe på mig selv, fordi det ellers går ud over mine nyrer og øjne. Det skræmmer mig lidt, men det sker vel ikke for så mange? Nok kun dem, der bliver ved med at spise masser af sukker. Det er det værste ved sukkersyge: At man skal passe på så mange ting, passe på, hvad man spiser, passe på sig selv. Men det allerværste er, at man skal stikke sig. Jeg tager insulin morgen og aften, og det gør ondt, hvis man rammer et forkert sted. Jeg tager også tabletter morgen, middag og aften men nogle gange glemmer jeg det ovre i skolen, fordi vi skal ud i frikvartererne og har travlt med det. Jeg har tænkt mange gange: Hvorfor skulle det lige være mig? I fremtiden håber jeg, at min sukkersyge bliver bedre, så jeg ikke skal tage medicin. Men jeg skal dyrke mere motion. Det vil hjælpe. Jeg er lige begyndt til håndbold. Hvis der er mange med, er motion sjovt. Hvis man skal dyrke motion alene, så er det bare kedeligt, synes jeg. Jeg har et kort til et fitnesscenter, men det bruger jeg slet ikke. Gammelmandssukkersyge kalder man det også, men det er jo for gamle mænd, ikke mig. Jeg er sådan en glad type, sådan lidt drillesyg, vil mine kammerater nok sige. Og jeg synes, det er nemt nok. Jeg siger tit bare nej til alt det der junkfood og chokolade. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. Hvis de andre køber junk i hallen, køber jeg måske bare en Cola light. Det skal jeg jo for at undgå de der efter-sygdomme. Det er vigtigt, jeg kan sige nej. 3h Diabetes April

6 tema type 2 // forebyggelse fra side 4 >> god økonomi. Samtidig rører de sig mindre og er i det hele taget belastet på mange fronter, siger Knut Borch-Johnsen. - Fremtidens forebyggende indsats må derfor indrettes, så den særligt sigter på denne udsatte gruppe. Tallet vil stige De otte børn med type 2-diabetes er registreret i Dansk Børnediabetes Databases seneste årsrapport. Året før var der to børn registreret med type 2-diabetes. Og for professor Thorkild I. A. Sørensen, der er leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, er der ingen tvivl om, at det tal vil stige. - Det er utvivlsomt kun den spæde begyndelse, vi ser med de tal. Der er næppe tvivl om, at vi vil få en fortsat stigning i antallet af børn med type 2-diabetes, når vi ser på den hast i udviklingen af fede børn, der foregår, siger han, der er professor i klinisk epidemiologi. Forældre, som selv har type 2-diabetes, bør være særligt opmærksomme på deres børn, idet børnene har en risiko på procent for at få sygdommen, hvis en af forældrene har den. Har begge forældre type 2-diabetes, er risikoen 60 procent for barnet. - Det her handler helt klart om livsstil, og får man type 2-diabetes som barn, har man som regel et mere aggressivt forløb og ender tit med at være insulin-afhængig, konstaterer Jannet Svensson, der er en af lægerne bag Dansk Børnediabetes Database og afdelingslæge på børneafdelingerne på Glostrup og Hillerød Sygehus. Nogle børn får MODY Otte børn er herhjemme registreret som type 2-patienter, heriblandt Patrick og Annie. Fire børn er registreret som MODY-diabetikere. MODY står for Maturity Onset of Diabetes of the Young og er en arvelig form for diabetes. Risikoen for, at efterkommere arver genet og udvikler sygdommen, er afhængig af, om man har genet, ikke af livsstilsfaktorer. I modsætning til en klassisk type 2-diabetes udvikles MODY oftest, før man fylder 25. MODY optræder i flere generationer, men kan opstå som en ny mutation. Kilde: Afdelingslæge Jannet Svensson, Dansk Børnediabetes Database Flere fede børn Antallet af overvægtige og fede børn er steget stødt siden 1970 erne, og de overvægtige børn er blevet endnu mere overvægtige end tidligere, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. 15 pct. af drengene og 21 pct. af pigerne i København er således overvægtige. Ca. 4 pct. er fede, viser tal fra ind- og udskolingen på de københavnske skoler i Og har et barn eller voksen først fået type 2-diabetes, er der ingen helbredelse. Taber de sig, spiser sundt og motionerer, kan nogle i perioder have et normalt blodsukker og undvære tabletter, men de vil fortsat være i risiko for højt blodsukker ved for eksempel infektioner eller hvis de spiser store mængder sukker, siger hun. Undgå at få diabetes Hvis man som mor eller far gerne vil undgå, at ens barn får type 2-diabetes, gælder det samme som for voksne: Børnene skal være fysisk aktive, undgå overvægt, spise masser af frugt og grønt, droppe junkfood og reducere fedt- og sukkerindtaget. - Og det kan bestemt godt lade sig gøre at undgå at få type 2-diabetes, selv om man er arveligt disponeret, understreger professor i børneernæring, Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring. Han tror også på, at fedmeudviklingen blandt børn kan vendes. - Myndighedernes opmærksomhed er blevet øget de sidste fem år. Vi ved, at det ikke kun er forældrene, der skal gøre noget, men samfundet som helhed. Det skal simpelthen være lettere at leve sundt og sværere at leve usundt. Børn skal for eksempel ikke have lov til at gå til bageren i skoletiden. Det sunde valg skal være det forventelige valg, ikke et overraskende valg. Og de kommuner, som ikke er kommet i gang med forebyggelsen, skal skynde sig, understreger Kim Fleischer Michaelsen, der også mener, at den sociale slagside, der viser sig ved type 2-diabetes, er en særlig udfordring for behandlerne. - Derfor skal der arbejdes på mange fronter, også i selve de familier, som har type 2-diabetes. Her skal hjælpen være stor. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen 6 Diabetes April 2008

7 Foto: scanpix.dk Annie, 15 år, Amager, type 2-diabetiker Jeg er meget svag Fotograf: Bjarke Ørsted Jeg vidste på en måde godt, at jeg ville få sukkersyge på et tidspunkt. Det er en arvelig sygdom: Min mor fik det også af sin mor. Jeg blev alligevel chokeret, da jeg fik det at vide forrige år. Var næsten ved at græde. Jeg tænkte: Åh nej, jeg skal sikkert på insulin med det samme. Åh gud, hvad kan de ikke finde på at sige til mig. Jeg frygter det med insulin rigtig meget. Jeg får tabletter og vil ikke på insulin. Det er min mor nemlig, og hun siger, det gør ondt og jeg kan ikke li smerte. Men min læge siger, jeg skal på insulin, hvis ikke jeg passer på. Mine nyrer er også blevet ramt på grund af min sukkersyge, så nu ta r jeg også sådan nogle små nyrepiller, som går ind og reparerer lidt på dem, kan man sige. Jeg tænker på, hvad der skal ske med mig, hvis mine nyrer en dag bare siger stop. Ved det egentlig ikke, men jeg har heller ikke lyst til at tænke så meget på det. Hvis mine kammerater spørger mig, hvorfor jeg har fået sukkersyge, siger jeg, det kan være arveligt, men måske også fordi jeg kan finde på at spise noget usundt. Hvem kan ikke det? Jeg er begyndt at ændre på kosten og går ikke bare rundt og spiser chips hele tiden. Før spiste jeg uha bare junkfood, bare noget hurtig mad, der bare skulle ned, pommes fritter og brugere og jeg ved ikke hvad. Jeg spiser det stadig, bare ikke så tit. Jeg går hos en diætist og har tabt fem kilo, siden jeg startede. Mit mål er at veje 50 kilo. En af mine veninder vejer 50 kilo, og hun ser slet ikke buttet ud. Jeg vil gerne se ikke-buttet ud. Men jeg er meget svag, når det gælder. Jeg siger for det meste ja til søde sager. Så er det indrømmet. Min hjerne siger nej, men min mund siger ja. Jeg har også gået til fitness, men droppede det. Jeg kom ikke i flere måneder, og så opgav jeg. Jeg har tit så mange lektier, jeg skal lave. Og så er jeg i gården og hygger med de andre. Men uddannelse er vigtigt. Jeg vil ikke ende som min mor. Hun er fra Filippinerne og har været rengøringsassistent. I øjeblikket går hun hjemme. Jeg vil gerne være pædagog, jeg kan godt li børn. 3h Diabetes April

8 tema type 2 // forebyggelse Gå efter målet Det eneste redskab, lægerne bør have ved hånden for at spotte mulige type 2 ere, er ifølge diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen: et målebånd. Medlem af Forebyggelseskommissionen, professor Bente Klarlund Pedersen, foreslår ny sundhedslov, der skal bane vejen for, at danskerne vælger de sunde løsninger. Kampen mod type 2-diabetes skal kæmpes med et centimetermål ved hånden. Antallet af ramte verden over vokser fortsat, og det vil det blive ved med, så længe vi bliver ved med at vokse i bredden, mens vi rører os mindre og mindre. Det fastslår professor på Odense Universitetshospital, diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen. I verdenssundhedsorganisationen WHO skønner man, at antallet af diabetikere på verdensplan vil fordobles i løbet af de næste 20 år, fra ca. 150 mio. omkring årtusindskiftet til ca. 300 mio. ramte i Type 2-diabetes kan ikke udryddes. Men forhåbentlig kan vi vende stigningstakten, hvis vi kan få danskerne til at ændre livsstil, siger Henning Beck-Nielsen. Selvom man i dag ved, at type 2-diabetes er langt mere arvelig end den insulinkrævende type 1-diabetes, så er type 2-diabetes først og fremmest en livsstilssygdom. Og type 2-diabetes kan nå at lave en del ravage i kroppen, før den giver sig til kende. Det øgede sukkerindhold i blodet gør skade på indersiden af kroppens blodkar og er på denne måde med til at fremkalde den livsfarlige åreforkalkning. Mange er i tidens løb døde af en blodprop, uden at man nogensinde har opdaget, at de også led af type 2-diabetes, og at denne måske har været med til at udløse selv samme blodprop. Type 2-diabetes fordobler ganske enkelt risikoen for at få en akut blodprop i hjerte og hjerne. - Vi er i Danmark blevet enige om, at vi ikke vil sygeliggøre hele befolkningen ved at screene alle for type 2-diabetes. I stedet laver vi risikoscreening, når folk er overvægtige, har forhøjet blodtryk, har diabetes i familien eller har fået en blodprop. Problemet er, at denne screening ikke er systematisk, og at alt for mange bliver overset, siger professor Henning Beck-Nielsen. Han har i en stor befolkningsundersøgelse på Fyn dokumenteret, at opsporing og behandling på et tidligt tidspunkt 8 Diabetes April 2008

9 Forebyggende medicin Insulinproduktionen falder over tid, når man har type 2-diabetes. Kan ofte klares med livsstilsændringer i starten. Siden må diabetikeren tage blodsukkersænkende tabletter, og nogle ender ret hurtigt på insulin. Få er i ren insulinbehandling flere på kombinationsbehandling af insulin og tabletbehandling. 70 pct. af type 2-diabetikerne dør af hjerte-karsygdomme. Derfor bør nydiagnosticerede tage forebyggende medicin. Kolesterolsænkende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemagnyl er med til at nedsætte risikoen for blodpropper. Kilde: Cheflæge Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center har en gunstig effekt og sparer penge i form af færre indlæggelser, herunder senkompliaktioner. - Al erfaring viser, at de penge, det koster at forebygge, bliver sparet på behandling, siger Henning Beck-Nielsen. Skal bevæges væk Risikogruppen burde ifølge Henning Beck-Nielsen være relativt let at spotte. Dem med fedt på maven har den største risiko for at få type 2-diabetes. Derfor burde alle praktiserende læger efter hans mening have et målebånd ved hånden. Generelt kan man sige, at europæiske kvinder, der måler mere end 84 cm i taljen, og mænd med et taljemål over 100 cm er i stor risiko for at ende som type 2-diabetikere. Type 2-diabetes er en sygdom, man kan spise sig til ved hjælp af et for stort indtag af hvidt sukker og mættede fedtstoffer. Men type 2-diabetes kan ofte undgås, hvis man motionerer, fortæller Henning Beck-Nielsen. - Det største problem i dagens Danmark er manglen på motion. Type 2-diabetes skal bevæges væk. For 30 år siden indtog danskerne langt mere fedt, end de gør i dag. Forskellen på dengang og nu er, at alle dengang havde så hårdt fysisk arbejde, at de forbrændte fedtet. I dag behøver kun de færreste røre sig i dagligdagen. Man cykler ikke, tager hellere elevatoren end trappen og kører i bil, selvom man kun skal hen til bageren. Lettere sagt end gjort Men det er lettere at snakke livsstilsændringer end at føre dem ud i livet. Medlem af regeringens nye Forebyggelseskommission, professor Bente Klarlund Pedersen, vil gerne stille spørgsmål ved, om valg af livsstil reelt er et helt frit valg. - Baggrunden for valg af livsstilsvaner er uhyre kompleks. I et vist omfang viderefører vi forrige generations vaner, og vi arver også i genetisk forstand anlæg for blandt andet udvikling af fedme og formentlig lyst til fysisk aktivitet. Alle ved, at der skal mobiliseres selvdisciplin, hvis man hver dag skal gå skridt, kvitte smøgerne, drikke mådeholdent og spise sundt, og der er ingen tvivl om, at det også er langt mere overkommeligt at mobilisere selvkontrol til at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk overskud. Altså hører til de såkaldt ressourcestærke, siger hun. Hun mener ikke, man kan nøjes med at fokusere på den enkeltes livsstil, men må tage de ydre rammer med i betragtning. - Det er muligt at tænke sundhed ind i vores afgifter, byplanlægning, arbejdspladser, bygninger og skoler, siger Bente Klarlund, der foreslår en ny sundhedslov, der ser på sundhedskonsekvenserne af både nationale og lokalpolitiske initiativer. - En sådan lov ville sikre, at man eksempelvis ved bygning af en ny skole tænkte på børnenes muligheder for at cykle til og fra skole og for at røre sig i dagligdagen. Der er brug for et nyt syn på forebyggelse et udsyn, der strækker sig fra det personlige ansvar til en indsats for at påvirke vor civilisation. >> Af Annette Hagerup Freelancejournalist Diabetes April

10 tema type 2 // forebyggelse Diabetes udvikles lynhurtigt Op mod danskere har forstadier til type 2-diabetes. Og blandt dem udvikler 40 procent en egentlig diabetes inden for tre år, viser ny dansk forskning. Er der allerede diabetes i familien, er pårørende i stor risiko. Langt flere danskere end hidtil antaget går rundt med forstadier til type 2-diabetes. Og ny dansk forskning viser, at tilstanden hurtigt kan udvikle sig til en egentlig type 2-diabetes. Omkring danskere lever i dag med diagnosen type 2-diabetes. Hertil kom mer de ca , der går rundt med udiagnosticeret diabetes. Endnu mere skræmmende forekommer det, at lige så mange eller op mod har forstadier til type 2-diabetes. Disse har et marginalt forhøjet blodsukker, enten fastende eller efter et måltid, og tilstanden skyldes (ligesom type 2-diabetes) en kombination af nedsat funktion af de insulinproducerende celler og nedsat insulinfølsomhed, hvilket betyder, at de ikke kan udnytte kroppens insulin godt nok. Cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, fortæller, at ca. fem til otte procent af den danske befolkning har forstadier til type 2-diabetes, men blandt dem, der er meget overvægtige, har diabetes i familien, er fysisk inaktive eller har andre risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes, er forekomsten ca. tre til fire gange højere. Tydelig advarsel Knut Borch-Johnsen har i samarbejde med ph.d.-studerende Signe S. Rasmussen fulgt patienter med forstadier til diabetes. Fælles for patienterne var, at de gik til kontrol hos egen læge i almen praksis. Samtlige var disponeret for diabetes for eksempel på grund af overvægt, diabetes i familien eller mangel på motion/fysisk aktivitet. - Undersøgelsen viser, at pct. i denne patientgruppe udvikler type 2-diabetes inden for et år. Efter tre år har 40 pct. af dem diabetes, fortæller Knut Borch-Johnsen. Tidligere undersøgelser har tydet på, at risikoen for at gå fra prædiabetes til type 2-diabetes lå omkring de 5 pct. - Men denne nye danske undersøgelse viser, at den første abnormitet i blodsukkeret er en tydelig advarsel, hvis man har andre risikofaktorer for diabetes, siger Knut Borch- Johnsen om resultatet, der for nylig er offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia. - Da risikoen for, at en prædiabetiker udvikler diabetes, er så meget højere, end man hidtil har troet, er det tvingende nødvendigt, at man fra samfundets side styrker indsatsen for at understøtte de nødvendige livsstilsændringer i alle aldersgrupper, fra børn og unge og op gennem livet, siger Knut Borch-Johnsen. >> Af Annette Hagerup Freelancejournalist Så mange har forstadier En undersøgelse blandt raske, tilfældigt udvalgte danskere i det tidligere Københavns Amt viser, at 8-10 pct. af danske kvinder mellem 30 og 40 år har forstadier til type 2-diabetes, mens 5 pct. af de årige mænd har forstadier til sygdommen. Blandt de årige vil pct. af både mænd og kvinder have nedsat insulinfølsomhed. Undersøgelsen er en del af Inter99-studiet, der er det største videnskabelige forebyggelsesprojekt inden for livsstil i Danmark nogen sinde. Bag denne del af undersøgelsen står cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, og læge, ph.d. Charlotte Glümer. 10 Diabetes April 2008

11 Fotograf: Kristian Brasen Her hjælper de hinanden Hverdagen som diabetiker har mange omkostninger. Udover diæt og motion må en type 2-patient hver dag ofte indtage en håndfuld piller med syv-otte forskellige medikamenter. I Karise har de indset, at det hele går lettere, hvis man har nogen at dele sine spekulationer med. Her mødes en gruppe diabetikere en gang om ugen i skolekøkkenet på Karise Skole, hvor Rigmor Hansen (længst tv.) på fjerde år lærer dem at lave sund og fedtfattig mad. Rigmor Hansen er uddannet sygehjælper og har i sin tid passet mange diabetikere. For seks år siden fik hun selv type 2-diabetes og besluttede at tage et af Diabetesforeningens instruktørkurser. - Jeg syntes, der manglede et sted, hvor diabetikere kunne mødes og tale om, hvordan man kan ændre livsstil uden, at alt bliver for trist, fortæller hun, hvis Motivationsgruppe nu tæller 20 medlemmer. Et af dem er Åse Christensen (længst th.), 71 år, som har haft type 2-diabetes siden 1981 og taget insulin i fem-seks år. Åse Christensen har været medlem af Motivationsgruppen i tre år og har været i stand til at droppe sin insulin, fordi hun nu har lært at lave sund og fedtfattig mad. En anden af Motivationsgruppens trofaste medlemmer, Jutta Nielsen (nr. to fra venstre), 64 år, har haft type 2-diabetes siden Vores gruppe fungerer som en slags selvhjælpsgruppe. Det er godt for selvtilliden at kunne mødes med andre, der slås med de samme problemer i hverdagen som en selv. Her kan man altid få et godt råd, fortæller Jutta Nielsen. På billedet ses også Walther Strandholt. >> Af Annette Hagerup Freelancejournalist Vil du også være med i en af Diabetesforeningens Motivationsgrupper? Så ring til Lene Jørgensen, tlf eller klik ind på og se, hvor i landet der er instruktører. Diabetes April

12 tema type 2 // forebyggelse Hvem kommer først? Fotograf: Bjarke Ørsted 30 procent af børnene i indskolingen i Gladsaxe Kommune er overvægtige. Det er en af grundene til, at sundhedspersonalet nu arbejder målrettet med at forebygge type 2-diabetes allerede i dagplejen og i børnehaverne. Der bliver slidt hårdt på løbeskoene, når børnene fra børnehaven Stjernen i Gladsaxe Kommune hver morgen løbetræner på fortovene i nabolaget. Distancen er én kilometer for de 4-6-årige, lidt kortere for de mindste børnehavebørn. Og det skal være meget dårligt vejr, før løbeturen må aflyses. Når det en sjælden gang sker, står den i stedet på indendørs motion, fortæller børnehavens leder Birthe Mortensen. 12 Diabetes April 2008

13 - Mange af børnene bliver kørt i bil til børnehaven, så der er en del, der rører sig meget lidt i løbet af en dag, hvis vi ikke sætter nogen aktiviteter i gang. Børn vil dybest set gerne bevæge sig, og de elsker alle sammen den fælles løbetur. I Gladsaxe Kommune starter forebyggelsen af livsstilssygdomme nemlig hos de alleryngste borgere. Kommunen har således uddannet sundhedsmedarbejdere på samtlige skoler og daginstitutioner, som skal sørge for at implementere sunde mad- og motionsvaner i dagligdagen. Derudover skal alle dagplejemødre på madlavningskursus for at lære at lave sund og indbydende mad til småbørn. - Grundstenen til type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom lægges allerede i 3-årsalderen. 30 procent af vores børn i indskolingen er overvægtige. Derfor har vi valgt at gå bredt ud med informationen, så vi når borgere i alle aldre, fortæller diabeteskonsulent Lotte Sehested. - Hvorfor er det lille Ole ikke må være kuglerund, når han nu er sådan en glad lille dreng? Pædagoger og lærere skal rustes til at tage fat på det ømfindtlige emne: Overvægtige børn, siger hun og opfordrer både forældre og pædagoger til at røre sig sammen med børnene, så de voksne er gode rollemodeller. Ifølge Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil har ca borgere type 2-diabetes. Halvdelen af dem ved ikke, de har sygdommen. Og det er dem, man gerne vil finde. Derfor instrueres de medarbejdere ansat i kommunens plejeog omsorgsafdeling i opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes. Udover undervisning af medarbejderne har Gladsaxe Kommune gennem det seneste år tilbudt alle borgere at få målt deres blodsukker i forbindelse med for eksempel idrætsdage og kulturarrangementer. Ifølge chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Nina Gath, har man endnu ikke overblik over de enkelte kommuners forebyggelsesindsats på diabetesområdet, men oplyser, at de fleste kommuner bl.a. prioriterer de såkaldte KRAM-faktorer med fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Kommunerne har på 2008-budgettet afsat sammenlagt 400 mio. kr. til den primære forebyggelse. >> Annette Hagerup Freelancejournalist Diabetes? Så er Ubberup H jskole stedet for dig Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med individuel kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige motionsformer samt personlig udvikling og kreative fag. Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan få gode vaner, motivation og succesoplevelser. Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med masser af groft og grønt. Livsstilskurser 2008: (1 uge) (2 uger) (2 uger) (1 uge) (1 uge) (1 uge) (13 uger) Se mere på Ubberup Højskole, Højskolevej 6, 4400 Kalundborg Tlf.: Diabetes April

14 tema type 2 // forebyggelse Opsporing går for langsomt Flere end danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg efterlyser handling nu. Først den gode nyhed: Dødeligheden blandt diabetikere falder. Den dårlige nyhed er, at det stadig går alt for langsomt med opsporingen af de over danskere, der går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. - Diabetes er en sygdom, der forkorter livet. Diabetikere har stadig udsigt til et kortere liv end ikke-diabetikere. Men der er lyspunkter, mener Diabetesforeningens formand, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Hvor overdødeligheden blandt diabetikere for 10 år siden var helt oppe på 100 procent, er den i dag faldet til 70. Allan Flyvbjerg tilskriver den forbedrede overlevelse en mere intensiv medicinsk behandling. En af årsagerne til, at det går nogle diabetikere så dårligt, er, at sygdommen ofte opdages alt for sent, hvor der er sket omfattende skader på kredsløbet. Allerede på diagnosetidspunktet har halvdelen af type 2-diabetikerne mindst én diabetisk følgesygdom. Planer uden handling Og indsatsen for faktisk at gøre noget halter voldsomt, pointerer Allan Flyvbjerg. Allerede tilbage i 2003 lancerede Sundhedsministeriet i samarbejde med Diabetesforeningen Den Nationale Handlingsplan for Diabetes. Formålet var først og fremmest at forebygge type 2-diabetes, forbedre behandlingen og endelig at opspore personer med uopdaget diabetes. Men mange af initiativerne i planen er stadig ikke sat i værk. Endvidere har Sundhedsstyrelsen sammen med bl.a. Diabetesforeningen udarbejdet et forløbsprogram, der fastlægger, hvad der skal til for at sikre diabetikeren den gode patientrejse. Uanset om behandlingen kan klares hos egen læge eller skal ske på et diabetesambulatorium. Programmet har ligget klar siden sommeren Diabetesforeningen skrev derfor i januar til sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (K) med en opfordring til, at programmet blev udsendt snarest. Først for nylig har programmet været til høring hos Danske Regioner og Kommunernes Landsforening og forventes nu udsendt i løbet af kort tid. - Forløbsprogrammet skal sikre, at diabetikere ikke bliver kastebolde mellem forskellige behandlere og forskellige hospitalsafdelinger. Patienterne skal ikke mærke overgangen fra afdeling til afdeling som bump i vejen. Det vigtigste er, at patienten føler sig tryg og ved, at nogen i systemet tager hånd om dem hele vejen igennem. Der er tale om et inspirationskatalog, der skal ud og arbejde i kommuner og regioner, siger Allan Flyvbjerg. >> Annette Hagerup Freelancejournalist 14 Diabetes April 2008

15 Udstyret tæller KLUMMEN Klummen er skrevet af filmproducent Peter Aalbæk Jensen, 51 år. Han er kendt for sin høje cigarføring, men kvittede faktisk cigarerne for fire år siden. Han har tabt sig ti kilo, er begyndt at motionere og spise sundere. Hvorfor? Tja, læs selv her hvorfor. Det hele begyndte i en salig brandert i En aften, hvor jeg havde drukket for meget rødvin, blev jeg enig med min cyklende ven om at mødes næste morgen hos cykelhandleren og købe en cykel. Det blev til en italiensk Pinarello en rigtig smart sag, der lige er noget for en drengerøv som mig. Dét med at få noget udstyr, hvor man lige kan skrue en ny dims på, ja så er jeg ligesom de fleste andre drenge glad. Det var ikke noget med, at jeg begyndte at cykel 70 kilometer om ugen. Næ, jeg tog det stille og roligt. Det var en helt ny fornemmelse at røre sig, for jeg har ved Gud i himlen aldrig før dyrket nogen former for motion. Derfor var alt over 500 meter godt nok fordrukken og forrøget, som jeg var. Men jeg ku regne ud, at det nok ikke gik den rigtige vej for mig. Når man er fed og fordrukken, ikke rører sig, er stresset og omkring de 50, så er statistikken imod én. Jeg vidste, hvor det bar hen: I den forkerte retning. Netop min kærlighed til det at æde, drikke og ryge fik mig til tænke, at det smarteste, jeg kunne gøre, var, at gøre noget inden min første blodprop, og inden jeg fik diabetes. Ellers risikerede jeg bagefter at skulle leve et liv, hvor jeg ikke måtte noget som helst.» Jeg vil fandeme bevare den der nærmest seksuelle begejstring over et stykke oksekød smurt ind i bearnaise Det lyder så røv-frelst, men jeg drikker stadig masser af rødvin og spiser bøf med bearnaise der er ikke noget skønnere end en bøf smurt ind i bearnaise. Og krølfedt! Ingen skal komme og fortælle mig, at krølfedt ikke smager fantastisk. Men mådehold, det er det, der er kommet ind i mit liv. Nu drikker jeg ikke hver dag, kun fredag og lørdag. Og jeg æder ikke så mange dumme fedtstoffer, men sparer dem op, for jeg vil fandeme bevare den der nærmest seksuelle begejstring over et stykke oksekød smurt ind i bearnaise. Men lysten til at ryge, den mistede jeg den 10. februar 2004 midt under filmfestivalen i Berlin. Jeg har ellers røget ti cigarer om dagen og har prøvet gange at begynde igen. Men selv i nat, da jeg drømte, at jeg røg igen, ku jeg ikke li det. Jeg tror, det er cyklingen, der har gjort det. Min krop siger: Nej kraftedeme nej. I dag har jeg fire cykler. Jeg cykler fra mit hus i Herfølge til Køge station, hvor jeg tager cyklen med i S-toget til Filmbyen i Hvidovre. Så kan jeg også cykle ind til møder i København. Når jeg tramper i pedalerne, stresser jeg af og får masser af gode idéer til, hvordan jeg løser problemer. Jeg er i dag i bedre form, end da jeg var 35! Og processen med at leve sundere bliver lettere og lettere. Det er, som om det kommer af sig selv. Bare man tager det roligt. Det har jo taget mig fem år at vende skuden. Og så en vigtig pointe: Når man taber sig, kommer der flere millimeter på dilleren. Bugflæsket hænger ned over den, når man er for fed. Det er et vigtigt budskab at få frem, når man skal ha drenge til at ændre livsstil. Min diller var ikke stor i forvejen, men er blevet to millimeter længere, efter jeg har tabt mig, vil jeg påstå. Og man får et bedre sexliv. Konen synes, det er sjovere at blive væltet om på rygskjoldet af en, der vejer ti kilo mindre end af en svedende stodder, der er ved at krepere. Man må tage fat på de budskaber, der betyder noget for os drenge, hvis vi skal ændre livsstil: udstyret. Diabetes April

16 tema type 2 // forebyggelse Lokalkomité blander sig I Vesthimmerlands Kommune har Diabetesforeningens lokalkomité fået stor indflydelse på forebyggelses-indsatsen. Frivillige i Diabetesforeningen har stor mulighed for at præge kommunernes indsats, når det handler om at fremme borgernes sundhed. Det er erfaringen fra Vesthimmerlands Kommune. Kommunen er én af de få, der har fået bevilget penge fra staten til etablering af et Sundhedscenter. Og Diabetesforeningens lokalkomité i Vesthimmerland var hurtig til at få øje på muligheden for at gøre sin indflydelse gældende. Samarbejdet med patientforeninger er nemlig en af hjørnestenene i Sundhedscentret, der i en treårig periode har fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende projekter. - På mange måder har vi hjulpet kommunen i gang med hele arbejdet omkring forebyggelse, fortæller sekretær og kasserer i foreningen Henning Olsen. Helt konkret har lokalkomitéen medvirket til, at Sundhedscentret har startet patientuddannelsen Lær at leve med en kronisk sygdom og motionstilbuddet Gå i Gang. Henning Olsen råder andre lokalkomitéer til at være meget specifikke med, hvad de kan tilbyde kommunerne. For eksempel er det lykkedes Vesthimmerlands Lokalkomité at få kr. årligt til Motivationsgrupperne. Det sker, fordi tilbuddet Motion på recept stopper, og så er det oplagt for os at tilbyde at samle de mennesker op, siger Henning Olsen. Blodsukkermålinger Lokalkomitéen har også for nylig i et samarbejde med Sundhedscentret og Sygehus Himmerland Farsø gennemført en stribe arrangementer, hvor borgerne har kunnet få målt deres blodsukker. Sundhedscentret sørgede for, at en diabetessygeplejerske fra sygehuset stillede op og gennemførte i alt 178 målinger. Heraf fik to personer målt et blodsukker på over De folk, der fik målt et meget højt blodsukker, anbefalede vi selvfølgelig straks at søge læge, forklarer Henning Olsen. - Ideelt set skulle disse mennesker jo selv gå til læge, fordi de er opmærksomme på, at de er i risiko for at få diabetes, men det sker jo langt fra altid. Det ved vi. Derfor synes vi, vores initiativ er en effektiv metode til at gøre noget, siger han. 3h Netværk for børns sundhed Fedme blandt unge er tidoblet gennem de seneste 50 år. Derfor er Diabetesforeningen gået sammen med Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Skole og Samfund om at udvikle et nyt webbaseret netværk, der skal hjælpe forældre i kampen mod fedme blandt børn. Bl.a. skal forældre kunne komme i kontakt med eksperter og erfaringsudveksle med folk over hele landet. I første omgang kortlægges de mange informationer, der allerede i dag findes til forældre. Dernæst udvikles et egentligt koncept for en webportal. Projektet er støttet af Landbrugsrådet. 16 Diabetes April 2008

17 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter Diabetes April

18 type 1 og 2 forebyggelse // behandling Fotograf: Bjarke Ørsted 18 Diabetes April 2008

19 Hvad bliver det næste? 46-årige Michael Iversen har haft type 1-diabetes i 34 år. Da han var barn og ung, var der ingen, der tog sig af, at han gik rundt med en kronisk dårligt reguleret diabetes. Nu betaler han prisen. diabetes talte med ham på Hillerød Sygehus, hvor han går i dialyse tre gange om ugen. Fire en halv time. Så lang tid skal Michael Iversen, 46, være i dialyse i dag. Tre gange om ugen sidder han i den lyse læderstol på stue 6A på Hillerød Sygehus sammen med sine to stue-kammerater og får renset sit blod cirka 13 gange. Sådan har det været siden marts 2007, hvor hans nyrer for alvor gav op, og der kun var dialyse tilbage, hvis han skulle overleve. - Jeg kunne godt have tænkt mig, at nogen havde gjort noget, taget hånd om mig, inden det kom så vidt, siger han. Michael Iversen er langt fra alene. At gå i dialyse er hverdag for mange diabetikere. Alene på Hillerød Sygehus udgør diabetikere en tredjedel af de 180 dialysepatienter. De fleste er ældre end Michael, men fordi han har haft diabetes i 34 år og vel at mærke haft en dårligt reguleret diabetes, så mærkede han allerede i 1984 som 22-årig de barske konsekvenser af sin sygdom, da hans nyrer så småt begyndte at svigte, og han kom i medicinsk behandling. Mens blodet pumper rundt i slangerne, der forbinder Michaels permanente venekateter ved hjertet med dialyseapparatet, viser han en seddel, han har skrevet over sine mange senkomplikationer. - Listen er lang, og det har været noget af det sværeste for mig at skrive nogensinde, fortæller han. Han har fået amputeret både sin højre og venstre lilletå, han har grå stær på begge øjne og voldsomme problemer med sår, der tager op til et par år at hele på fingrene. Dagen efter interviewet ringer Michael og fortæller, at han netop har fået amputeret højre forfod et indgreb, han vidste var nært forestående. - Hvad er det næste, der kommer, spørger han. - Jeg ved jo, at det ikke stopper her. Helt alene Michael er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når diabetes ikke tages alvorligt, og det er vigtigt for ham at fortælle. - Jeg ville edderrødme have taget mig sammen, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle igennem - Jeg fik diabetes som 12-årig, og det kræver stor opbakning hjemmefra, og den havde jeg ikke. Jeg var alene med min diabetes, helt alene. Begge mine forældre var misbrugere, så jeg ku gøre, som jeg ville og det gjorde jeg. På sygehuset virkede det, som om de kun var interesseret i, om jeg havde rene negle, og om jeg gik med min halskæde, hvor der stod, at jeg havde sukkersyge. Det var dengang. Tiden i dag er en anden, og der er bedre behandlingsmuligheder, måleapparater og så videre, men det er stadig vigtigt at fortælle, hvad der kan ske, hvis man ikke tager hånd om sin sukkersyge. Michael er uddannet maskinarbejder, men har indtil for nylig arbejdet 11 år i VisitDenmark i den interne serviceafdeling. Men nu har han måttet opgive sit flexjob, og det er hårdt. >> Diabetes April

20 motion type1 - Mine kolleger har været som familie for mig. Det var ikke nemt at sige farvel til dem, men jeg kunne ikke passe mit job samtidig med alle mine lægebesøg og så stadig være noget for min kone og min datter. - Jeg ville så gerne, at jeg kunne styre min sygdom, men i stedet styrer den i stort omfang mig. Interviewet er forbi, fotografen har taget billeder, men Michael er stadig i dialyse. Det er lange dage på hos pitalet, hvor han og de andre dialysepatienter ligger eller sidder på række og geled på store åbne arealer eller på mindre stuer. En stille summen fortæller, at apparaterne gør det arbejde, som ny- rerne ikke længere kan. Flere patienter er faldet i søvn. Fjernsynene er tændt med formiddagens tv-serier. Michael sidder som regel ved sin bærbar computer og surfer på nettet. Nedtællingen er i gang timer har han tilbage af sin dialyse. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Så meget koster senkomplikationer Der bruges herhjemme 22 mia. kr. om året på behandling og pleje af diabetes patienter. 20 af de 22 millarder går til patienter med senkomplikationer. 35 pct. af diabetikerne har en eller anden form for senkomplikation, der medfører udgifter på kr. om året i snit pr. patient diabetikere var i dialyse i Kilde: Sundhedsøkonomerne Martha Emneus og Stefan Björk, professor i epidemiologi Anders Green m.fl. 20 Diabetes April 2008