Jeg kender det jo selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg kender det jo selv"

Transkript

1 Ændringer vedr. abonnement Ring venligst på tlf.: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C diabetes APRIL 2008 Jeg kender det jo selv Anne Petersen, som du ser her på billedet, er en af de ti diabetikere, der sidder i Diafonen: Diabetesforeningens Mange nyder panel allerede af erfarne diabetikere, som andre med diabetes eller pårørende godt kan af ringe diafonen og få snak med. Vejen går gennem telefonnummer måske er 63 det 12 noget 14 16, og ringer med du dig inden kl. i dag! 13.00, bliver du ringet op samme for dig?! dag af én fra panelet. - Det er altid med en god fornemmelse, at jeg lægger røret på bagefter, for dem, Du får svar hurtigst muligt fra en af de frivillige i panelet. der ringer, plejer at sige, Ringer at du inden det kl. var 13 på hverdage, en stor vil du hjælp, blive ringet fortæller op i Anne debatten Petersen, på 41 år allerede samme aften af en fra diafonpanelet. og fra Nakskov. Du kan også deltage i debatten på Her - Mange ringer og stiller kan du stille spørgsmål og udveksle som erfaringer for eksempel: med andre Hvor mange pærer må diabetikere og deres pårørende jeg spise? Men når man har talt lidt sammen, finder man ud af, at personen Hjælp os med at hjælpe dig måske egentlig hellere vil tale om angsten for at få lavt blodsukker, og her har Diabetesforeningen arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker med diabetes i Danmark. For at kunne gøre vi jo i Diafonen empatien og forståelsen, som lægerne måske ikke altid har. det bedst muligt, har vi brug for indsigt i de udfordringer, livet som diabetiker byder på. Os, der sidder i panelet, føler på egen krop, hvad det vil sige at have diabetes. Vi kender det selv. Jeg Dialogen kender (spørgsmål det og debatindlæg) selv. på diafonens hjemme side vil derfor i anonymiseret form kunne indgå Mellem ringer som kildemateriale, om året når vi til laver Diafonen undersøgelser, der og spørger om alt fra blodsukkerværdier, neuropati, angst og forholdsregler ved rejser. Også mange forældre, bidrager til at belyse diabetikeres dagligdag og livsvilkår. bedsteforældre, ægtefæller og kærester ringer. Anne Petersen, der har type 1-diabetes, har selv været igennem en adoptionssag, som derfor er et af de emner, hun er god at tale med om. Alle i Diafon-panelet kan dog svare på de fleste generelle spørgsmål, da panelet jævnligt bliver opdateret med den sidste nye viden om diabetes på relevante kurser. Derudover udnytter de hinandens specialviden. 3h Se, hvem der sidder i Diafonen på Vi har tid til at tale Du kan også deltage Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon Spørg diafonen om diabetes personlige råd og vejledning om diabetes M65_3-fl.indd 1 28/02/08 11:47:31 1. oplag, marts 2008 (500 stk.). Tryk. Clausen Offset Diabetes Årgang 68 Medlemsblad for Diabetesforeningen Udkommer seks gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN Web-site: Kontor i København Skindergade 38, København K Tlf Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Redaktion Ansvarshavende redaktør Konst. kommunikationschef Helen H. Heidemann signatur: 3h Annoncer og korrektur Sekretær Dorte Lund Toftelund Layout Jacob McCaffrey Redaktionsudvalg Charlotte Rulffs Klausen, jurist, chef for ledelsessekretariatet Malene Bagger, cand.scient., ph.d. Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist Vibeke Uldall Wilhelmsen, socialfaglig medarbejder Jens Dinsen, HR- og kursuskonsulent Lif Lundeman, marketingkonsulent Lene Hylleberg, kampagnechef Tryk Stibo Graphic A/S Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun gengives med kildeangivelse. Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af FMK Fagpressens Medie Kontrol Kontrolleret oplag: Perioden 1. juli juni tema : forebyggelse børn får også type 2-diabetes 22 motion : på dybt vand 38 sukkerfrit slik er det godt? 44 når insulin bliver et våben

2 leder motion reportage Pengene skal bruges bedre I dag bruges der kroner på behandling for hver én krone, der bruges på sundhedsfremme og forebyggelse. Var det ikke bedre, hvis flere penge kunne bruges på forebyggelse, så vi undgik endnu flere syge? Den nye kommunalreform, den nye sundhedslov og nedsættelsen af en forebyggelseskommission giver gode rammer for at gøre det rigtige. En mulighed, som politikere og behandlere ikke må lade gå fra sig. Kommissionen skal i begyndelsen af 2009 barsle med en handlingsplan for forebyggelse, så vi undgår, at flere danskere bliver kronisk syge med en livsstilsrelateret sygdom. Det hilser Diabetesforeningen naturligvis velkomment men skal vi undgå, at yderligere investeringer i sygehusvæsenet spises op af at behandle patienter, der allerede er blevet syge med en kronisk sygdom, kræver det handling her og nu. Ansvaret for netop at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme er i dag kommunernes. Men samtidig er grænsen mellem kommunernes og regionernes opgave over for personer med kronisk sygdom glidende. Derfor er det af største vigtighed, at eksempelvis diabetikere ikke bliver tabt i overgangen fra én sektor til en anden. Det enkelte individ skal være i centrum ikke behandlersystemet. Danmark har en Handlingsplan for Diabetes fra 2003, og formålet med planen var netop at sikre en samlet indsats, når det gælder forebyggelse og sammenhængende patientbehandling. Meget i den plan kan stadig bruges, og flere af initiativerne er endnu ikke gennemført. Så lad os komme i gang nu og ikke vente til Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Vil du være med til at forme fremtiden? Diabetestinget en nyskabelse Danmark kan gøre det bedre, når det handler om at forebygge og behandle diabetes. Overordnet er der brug for at skabe grobund for nye idéer og et større helhedsperspektiv. Diabetesforeningen er vært ved en heldagskonference om diabetes på Nationalmuseet i København den 8. april Konferencen, der afholdes i samarbejde med Novo Nordisk, har vi valgt at kalde Diabetestinget affødt af Folketinget. Fokus vil være på forebyggelse, tidlig opsporing og bedre behandling. Tinget åbnes af Diabetesforeningens protektor H.K.H. Prins Joachim og sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Aksel Nielsen (K). Tre ekspertpaneler fremlægger og diskuterer konkrete forslag, der kan være med til at knække diabeteskurven. Repræsentanter fra Folketingets Sundhedsudvalg, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt andre patientforeninger debatterer eksperternes forslag. Vi håber, at Diabetestinget vil blive en tilbagevendende begivenhed, der kan give de nødvendige indspark, således at vi undgår, at endnu flere får diabetes. Unge som ældre. Klik ind på og følg med. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen Ny arvelov Måske har du lyst til at støtte Diabetesforeningens arbejde ved at betænke foreningen en del af din formue. Er det tilfældet, skal du oprette et testamente. Arveloven sikrer, at din arv fordeles blandt de familiemedlemmer, som har arveret efter dig. Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar, betyder dog, at du i et testamente har større råderet over din formue end tidligere. Du har nu mulighed for at betænke en humanitær organisation med op til 75 procent af din formue. Har du ingen tvangsarvinger, er du fri til at bestemme over hele din arv hvis ikke du har oprettet testamente i det tilfælde tilfalder arven staten. Læs mere om de nye arveregler på under Lov&Ret. Din støtte gør en forskel Den støtte, vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats. Testamentariske gaver udgør nemlig omkring en tredjedel af de midler, vi bruger i vores arbejde. Diabetesforeningens forskningsindsats er målrettet fire områder: At finde en kur mod diabetes, behandling af diabetes, årsager til udvikling af diabetes og forebyggelse heraf samt hvordan man lever bedst muligt med diabetes. Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes og du bestemmer naturligvis selv, hvilke områder af Diabetesforeningens arbejde du ønsker at betænke. Vi er taknemmelige for alle bidrag. For mere information kan du kontakte Diabetesforeningen på telefon eller på mailadressen

3 04 Indhold Tema: Forebyggelse Også børn får type 2-diabetes 04 Gå efter målet 08 Diabetes udvikles lynhurtigt 10 Motivationsgrupper: Her hjælper de hinanden 11 Hvem kommer først? Forebyggelse i børnehaven 12 Opsporing går for langsomt 14 Klummen af Peter Aalbæk Jensen 15 Lokalkomité blander sig 16 Hvad bliver det næste? En dialysepatient fortæller Motion Reportage fra svømmehallen: Hop bare i! 22 Motion med Eskild: Find den rigtige form 26 Mad Madtips 32 Opskrifter 33 Nyt på hylden 37 Sukkerfrit slik giver falsk tryghed 38 Spørg om diabetes Børn Anne ville tage sit eget liv 44 Forskning Insulin har brug for zink 48 Nyt om forskning 50 Nyt udstyr Hanne fik glukosemåler: Nu kan vi være trygge Hvad synes du? Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om indholdet? Om layoutet? Giv din mening til kende på mailadressen: Diabetes April

4 tema type 2 // forebyggelse Også børn får type 2-diabetes Vidste du, at dit barn har en procents risiko for at få type 2-diabetes, hvis du selv har sygdommen? Sådan er det for Patrick og Annie, begge 15 år, der ligesom deres mødre har diabetes. Læs temaet om forebyggelse af diabetes frem til side 20. Glem alt om, at du skal være overvægtig og oppe i årene for at få type 2-diabetes. Selv et barn på kun otte år har herhjemme fået konstateret den livsstilsrelaterede diabetestype. Patrick og Annie, som diabetes har talt med, er begge 15 år og to af de i alt otte børn, der er registreret som type 2-patienter i Danmark. Kend din eller dine børns type 2-risiko Hvis én nær slægtning (far, mor, søskende) har type 2 = pct. risiko for at få type 2-diabetes. Hvis to nære slægtninge (far, mor, søskende) har type 2 = 60 pct. risiko for at få type 2-diabetes. Kilde: Cheflæge Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center 4 Diabetes April Men vi har faktisk ikke set det boom i antallet af børn med type 2-diabetes, som man måske kunne forvente i forhold til antallet af overvægtige, siger overlæge på børneafdelingen på Glostrup Sygehus, Birthe Olsen, der er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes. Forklaringen er givetvis, at vi herhjemme ikke har den etniske sammensætning i befolkningen, der gør, at det boom vil opstå. Det er især indvandrere fra Asien, Mellemøsten og store dele af Afrika, der er i fare for at udvikle type 2-diabetes og at udvikle sygdommen i en tidlig alder. Men der hører også en social slagside til type 2-diabetes, pointerer cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen. - Type 2-diabetes slår i stigende grad igennem på den sociale dimension og rammer dermed socialt skævt også i den yngre aldersgruppe, altså de årige, siger han og understreger, at det frem over vil være en af de helt store udfordringer for behandlerne at nå de grupper i Danmark, inden de får type 2-diabetes. - De dårligt stillede socialgrupper er generelt mere overvægtige end folk, der er bedre stillet med længere uddannelse og fortsættes side 6 >>

5 forskning nyt om forskning Jeg er lidt stolt af mig selv Patrick, 15 år, Hirtshals, type 2-diabetiker Fotograf: Tao Lytzen Det er fire år siden, jeg fik diabetes. Jeg havde det dårligt, var træt og ville sove hele tiden. Jeg tror, jeg har fået det, fordi det er arveligt. Min mor har også diabetes. Vi har aldrig spist meget slik herhjemme, kun om fredagen til Disney Sjov og sådan, aldrig til hverdag. Men jeg synes alligevel, jeg er lidt overvægtig, ikke meget, men lidt. Det første, jeg tænker på, når jeg tænker på min diabetes, er: Ikke spise sukker. Og at jeg skal dyrke motion. Min mor siger, jeg skal passe på mig selv, fordi det ellers går ud over mine nyrer og øjne. Det skræmmer mig lidt, men det sker vel ikke for så mange? Nok kun dem, der bliver ved med at spise masser af sukker. Det er det værste ved sukkersyge: At man skal passe på så mange ting, passe på, hvad man spiser, passe på sig selv. Men det allerværste er, at man skal stikke sig. Jeg tager insulin morgen og aften, og det gør ondt, hvis man rammer et forkert sted. Jeg tager også tabletter morgen, middag og aften men nogle gange glemmer jeg det ovre i skolen, fordi vi skal ud i frikvartererne og har travlt med det. Jeg har tænkt mange gange: Hvorfor skulle det lige være mig? I fremtiden håber jeg, at min sukkersyge bliver bedre, så jeg ikke skal tage medicin. Men jeg skal dyrke mere motion. Det vil hjælpe. Jeg er lige begyndt til håndbold. Hvis der er mange med, er motion sjovt. Hvis man skal dyrke motion alene, så er det bare kedeligt, synes jeg. Jeg har et kort til et fitnesscenter, men det bruger jeg slet ikke. Gammelmandssukkersyge kalder man det også, men det er jo for gamle mænd, ikke mig. Jeg er sådan en glad type, sådan lidt drillesyg, vil mine kammerater nok sige. Og jeg synes, det er nemt nok. Jeg siger tit bare nej til alt det der junkfood og chokolade. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. Hvis de andre køber junk i hallen, køber jeg måske bare en Cola light. Det skal jeg jo for at undgå de der efter-sygdomme. Det er vigtigt, jeg kan sige nej. 3h Diabetes April

6 tema type 2 // forebyggelse fra side 4 >> god økonomi. Samtidig rører de sig mindre og er i det hele taget belastet på mange fronter, siger Knut Borch-Johnsen. - Fremtidens forebyggende indsats må derfor indrettes, så den særligt sigter på denne udsatte gruppe. Tallet vil stige De otte børn med type 2-diabetes er registreret i Dansk Børnediabetes Databases seneste årsrapport. Året før var der to børn registreret med type 2-diabetes. Og for professor Thorkild I. A. Sørensen, der er leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, er der ingen tvivl om, at det tal vil stige. - Det er utvivlsomt kun den spæde begyndelse, vi ser med de tal. Der er næppe tvivl om, at vi vil få en fortsat stigning i antallet af børn med type 2-diabetes, når vi ser på den hast i udviklingen af fede børn, der foregår, siger han, der er professor i klinisk epidemiologi. Forældre, som selv har type 2-diabetes, bør være særligt opmærksomme på deres børn, idet børnene har en risiko på procent for at få sygdommen, hvis en af forældrene har den. Har begge forældre type 2-diabetes, er risikoen 60 procent for barnet. - Det her handler helt klart om livsstil, og får man type 2-diabetes som barn, har man som regel et mere aggressivt forløb og ender tit med at være insulin-afhængig, konstaterer Jannet Svensson, der er en af lægerne bag Dansk Børnediabetes Database og afdelingslæge på børneafdelingerne på Glostrup og Hillerød Sygehus. Nogle børn får MODY Otte børn er herhjemme registreret som type 2-patienter, heriblandt Patrick og Annie. Fire børn er registreret som MODY-diabetikere. MODY står for Maturity Onset of Diabetes of the Young og er en arvelig form for diabetes. Risikoen for, at efterkommere arver genet og udvikler sygdommen, er afhængig af, om man har genet, ikke af livsstilsfaktorer. I modsætning til en klassisk type 2-diabetes udvikles MODY oftest, før man fylder 25. MODY optræder i flere generationer, men kan opstå som en ny mutation. Kilde: Afdelingslæge Jannet Svensson, Dansk Børnediabetes Database Flere fede børn Antallet af overvægtige og fede børn er steget stødt siden 1970 erne, og de overvægtige børn er blevet endnu mere overvægtige end tidligere, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. 15 pct. af drengene og 21 pct. af pigerne i København er således overvægtige. Ca. 4 pct. er fede, viser tal fra ind- og udskolingen på de københavnske skoler i Og har et barn eller voksen først fået type 2-diabetes, er der ingen helbredelse. Taber de sig, spiser sundt og motionerer, kan nogle i perioder have et normalt blodsukker og undvære tabletter, men de vil fortsat være i risiko for højt blodsukker ved for eksempel infektioner eller hvis de spiser store mængder sukker, siger hun. Undgå at få diabetes Hvis man som mor eller far gerne vil undgå, at ens barn får type 2-diabetes, gælder det samme som for voksne: Børnene skal være fysisk aktive, undgå overvægt, spise masser af frugt og grønt, droppe junkfood og reducere fedt- og sukkerindtaget. - Og det kan bestemt godt lade sig gøre at undgå at få type 2-diabetes, selv om man er arveligt disponeret, understreger professor i børneernæring, Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring. Han tror også på, at fedmeudviklingen blandt børn kan vendes. - Myndighedernes opmærksomhed er blevet øget de sidste fem år. Vi ved, at det ikke kun er forældrene, der skal gøre noget, men samfundet som helhed. Det skal simpelthen være lettere at leve sundt og sværere at leve usundt. Børn skal for eksempel ikke have lov til at gå til bageren i skoletiden. Det sunde valg skal være det forventelige valg, ikke et overraskende valg. Og de kommuner, som ikke er kommet i gang med forebyggelsen, skal skynde sig, understreger Kim Fleischer Michaelsen, der også mener, at den sociale slagside, der viser sig ved type 2-diabetes, er en særlig udfordring for behandlerne. - Derfor skal der arbejdes på mange fronter, også i selve de familier, som har type 2-diabetes. Her skal hjælpen være stor. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen 6 Diabetes April 2008

7 Foto: scanpix.dk Annie, 15 år, Amager, type 2-diabetiker Jeg er meget svag Fotograf: Bjarke Ørsted Jeg vidste på en måde godt, at jeg ville få sukkersyge på et tidspunkt. Det er en arvelig sygdom: Min mor fik det også af sin mor. Jeg blev alligevel chokeret, da jeg fik det at vide forrige år. Var næsten ved at græde. Jeg tænkte: Åh nej, jeg skal sikkert på insulin med det samme. Åh gud, hvad kan de ikke finde på at sige til mig. Jeg frygter det med insulin rigtig meget. Jeg får tabletter og vil ikke på insulin. Det er min mor nemlig, og hun siger, det gør ondt og jeg kan ikke li smerte. Men min læge siger, jeg skal på insulin, hvis ikke jeg passer på. Mine nyrer er også blevet ramt på grund af min sukkersyge, så nu ta r jeg også sådan nogle små nyrepiller, som går ind og reparerer lidt på dem, kan man sige. Jeg tænker på, hvad der skal ske med mig, hvis mine nyrer en dag bare siger stop. Ved det egentlig ikke, men jeg har heller ikke lyst til at tænke så meget på det. Hvis mine kammerater spørger mig, hvorfor jeg har fået sukkersyge, siger jeg, det kan være arveligt, men måske også fordi jeg kan finde på at spise noget usundt. Hvem kan ikke det? Jeg er begyndt at ændre på kosten og går ikke bare rundt og spiser chips hele tiden. Før spiste jeg uha bare junkfood, bare noget hurtig mad, der bare skulle ned, pommes fritter og brugere og jeg ved ikke hvad. Jeg spiser det stadig, bare ikke så tit. Jeg går hos en diætist og har tabt fem kilo, siden jeg startede. Mit mål er at veje 50 kilo. En af mine veninder vejer 50 kilo, og hun ser slet ikke buttet ud. Jeg vil gerne se ikke-buttet ud. Men jeg er meget svag, når det gælder. Jeg siger for det meste ja til søde sager. Så er det indrømmet. Min hjerne siger nej, men min mund siger ja. Jeg har også gået til fitness, men droppede det. Jeg kom ikke i flere måneder, og så opgav jeg. Jeg har tit så mange lektier, jeg skal lave. Og så er jeg i gården og hygger med de andre. Men uddannelse er vigtigt. Jeg vil ikke ende som min mor. Hun er fra Filippinerne og har været rengøringsassistent. I øjeblikket går hun hjemme. Jeg vil gerne være pædagog, jeg kan godt li børn. 3h Diabetes April

8 tema type 2 // forebyggelse Gå efter målet Det eneste redskab, lægerne bør have ved hånden for at spotte mulige type 2 ere, er ifølge diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen: et målebånd. Medlem af Forebyggelseskommissionen, professor Bente Klarlund Pedersen, foreslår ny sundhedslov, der skal bane vejen for, at danskerne vælger de sunde løsninger. Kampen mod type 2-diabetes skal kæmpes med et centimetermål ved hånden. Antallet af ramte verden over vokser fortsat, og det vil det blive ved med, så længe vi bliver ved med at vokse i bredden, mens vi rører os mindre og mindre. Det fastslår professor på Odense Universitetshospital, diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen. I verdenssundhedsorganisationen WHO skønner man, at antallet af diabetikere på verdensplan vil fordobles i løbet af de næste 20 år, fra ca. 150 mio. omkring årtusindskiftet til ca. 300 mio. ramte i Type 2-diabetes kan ikke udryddes. Men forhåbentlig kan vi vende stigningstakten, hvis vi kan få danskerne til at ændre livsstil, siger Henning Beck-Nielsen. Selvom man i dag ved, at type 2-diabetes er langt mere arvelig end den insulinkrævende type 1-diabetes, så er type 2-diabetes først og fremmest en livsstilssygdom. Og type 2-diabetes kan nå at lave en del ravage i kroppen, før den giver sig til kende. Det øgede sukkerindhold i blodet gør skade på indersiden af kroppens blodkar og er på denne måde med til at fremkalde den livsfarlige åreforkalkning. Mange er i tidens løb døde af en blodprop, uden at man nogensinde har opdaget, at de også led af type 2-diabetes, og at denne måske har været med til at udløse selv samme blodprop. Type 2-diabetes fordobler ganske enkelt risikoen for at få en akut blodprop i hjerte og hjerne. - Vi er i Danmark blevet enige om, at vi ikke vil sygeliggøre hele befolkningen ved at screene alle for type 2-diabetes. I stedet laver vi risikoscreening, når folk er overvægtige, har forhøjet blodtryk, har diabetes i familien eller har fået en blodprop. Problemet er, at denne screening ikke er systematisk, og at alt for mange bliver overset, siger professor Henning Beck-Nielsen. Han har i en stor befolkningsundersøgelse på Fyn dokumenteret, at opsporing og behandling på et tidligt tidspunkt 8 Diabetes April 2008

9 Forebyggende medicin Insulinproduktionen falder over tid, når man har type 2-diabetes. Kan ofte klares med livsstilsændringer i starten. Siden må diabetikeren tage blodsukkersænkende tabletter, og nogle ender ret hurtigt på insulin. Få er i ren insulinbehandling flere på kombinationsbehandling af insulin og tabletbehandling. 70 pct. af type 2-diabetikerne dør af hjerte-karsygdomme. Derfor bør nydiagnosticerede tage forebyggende medicin. Kolesterolsænkende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemagnyl er med til at nedsætte risikoen for blodpropper. Kilde: Cheflæge Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center har en gunstig effekt og sparer penge i form af færre indlæggelser, herunder senkompliaktioner. - Al erfaring viser, at de penge, det koster at forebygge, bliver sparet på behandling, siger Henning Beck-Nielsen. Skal bevæges væk Risikogruppen burde ifølge Henning Beck-Nielsen være relativt let at spotte. Dem med fedt på maven har den største risiko for at få type 2-diabetes. Derfor burde alle praktiserende læger efter hans mening have et målebånd ved hånden. Generelt kan man sige, at europæiske kvinder, der måler mere end 84 cm i taljen, og mænd med et taljemål over 100 cm er i stor risiko for at ende som type 2-diabetikere. Type 2-diabetes er en sygdom, man kan spise sig til ved hjælp af et for stort indtag af hvidt sukker og mættede fedtstoffer. Men type 2-diabetes kan ofte undgås, hvis man motionerer, fortæller Henning Beck-Nielsen. - Det største problem i dagens Danmark er manglen på motion. Type 2-diabetes skal bevæges væk. For 30 år siden indtog danskerne langt mere fedt, end de gør i dag. Forskellen på dengang og nu er, at alle dengang havde så hårdt fysisk arbejde, at de forbrændte fedtet. I dag behøver kun de færreste røre sig i dagligdagen. Man cykler ikke, tager hellere elevatoren end trappen og kører i bil, selvom man kun skal hen til bageren. Lettere sagt end gjort Men det er lettere at snakke livsstilsændringer end at føre dem ud i livet. Medlem af regeringens nye Forebyggelseskommission, professor Bente Klarlund Pedersen, vil gerne stille spørgsmål ved, om valg af livsstil reelt er et helt frit valg. - Baggrunden for valg af livsstilsvaner er uhyre kompleks. I et vist omfang viderefører vi forrige generations vaner, og vi arver også i genetisk forstand anlæg for blandt andet udvikling af fedme og formentlig lyst til fysisk aktivitet. Alle ved, at der skal mobiliseres selvdisciplin, hvis man hver dag skal gå skridt, kvitte smøgerne, drikke mådeholdent og spise sundt, og der er ingen tvivl om, at det også er langt mere overkommeligt at mobilisere selvkontrol til at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk overskud. Altså hører til de såkaldt ressourcestærke, siger hun. Hun mener ikke, man kan nøjes med at fokusere på den enkeltes livsstil, men må tage de ydre rammer med i betragtning. - Det er muligt at tænke sundhed ind i vores afgifter, byplanlægning, arbejdspladser, bygninger og skoler, siger Bente Klarlund, der foreslår en ny sundhedslov, der ser på sundhedskonsekvenserne af både nationale og lokalpolitiske initiativer. - En sådan lov ville sikre, at man eksempelvis ved bygning af en ny skole tænkte på børnenes muligheder for at cykle til og fra skole og for at røre sig i dagligdagen. Der er brug for et nyt syn på forebyggelse et udsyn, der strækker sig fra det personlige ansvar til en indsats for at påvirke vor civilisation. >> Af Annette Hagerup Freelancejournalist Diabetes April

10 tema type 2 // forebyggelse Diabetes udvikles lynhurtigt Op mod danskere har forstadier til type 2-diabetes. Og blandt dem udvikler 40 procent en egentlig diabetes inden for tre år, viser ny dansk forskning. Er der allerede diabetes i familien, er pårørende i stor risiko. Langt flere danskere end hidtil antaget går rundt med forstadier til type 2-diabetes. Og ny dansk forskning viser, at tilstanden hurtigt kan udvikle sig til en egentlig type 2-diabetes. Omkring danskere lever i dag med diagnosen type 2-diabetes. Hertil kom mer de ca , der går rundt med udiagnosticeret diabetes. Endnu mere skræmmende forekommer det, at lige så mange eller op mod har forstadier til type 2-diabetes. Disse har et marginalt forhøjet blodsukker, enten fastende eller efter et måltid, og tilstanden skyldes (ligesom type 2-diabetes) en kombination af nedsat funktion af de insulinproducerende celler og nedsat insulinfølsomhed, hvilket betyder, at de ikke kan udnytte kroppens insulin godt nok. Cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, fortæller, at ca. fem til otte procent af den danske befolkning har forstadier til type 2-diabetes, men blandt dem, der er meget overvægtige, har diabetes i familien, er fysisk inaktive eller har andre risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes, er forekomsten ca. tre til fire gange højere. Tydelig advarsel Knut Borch-Johnsen har i samarbejde med ph.d.-studerende Signe S. Rasmussen fulgt patienter med forstadier til diabetes. Fælles for patienterne var, at de gik til kontrol hos egen læge i almen praksis. Samtlige var disponeret for diabetes for eksempel på grund af overvægt, diabetes i familien eller mangel på motion/fysisk aktivitet. - Undersøgelsen viser, at pct. i denne patientgruppe udvikler type 2-diabetes inden for et år. Efter tre år har 40 pct. af dem diabetes, fortæller Knut Borch-Johnsen. Tidligere undersøgelser har tydet på, at risikoen for at gå fra prædiabetes til type 2-diabetes lå omkring de 5 pct. - Men denne nye danske undersøgelse viser, at den første abnormitet i blodsukkeret er en tydelig advarsel, hvis man har andre risikofaktorer for diabetes, siger Knut Borch- Johnsen om resultatet, der for nylig er offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia. - Da risikoen for, at en prædiabetiker udvikler diabetes, er så meget højere, end man hidtil har troet, er det tvingende nødvendigt, at man fra samfundets side styrker indsatsen for at understøtte de nødvendige livsstilsændringer i alle aldersgrupper, fra børn og unge og op gennem livet, siger Knut Borch-Johnsen. >> Af Annette Hagerup Freelancejournalist Så mange har forstadier En undersøgelse blandt raske, tilfældigt udvalgte danskere i det tidligere Københavns Amt viser, at 8-10 pct. af danske kvinder mellem 30 og 40 år har forstadier til type 2-diabetes, mens 5 pct. af de årige mænd har forstadier til sygdommen. Blandt de årige vil pct. af både mænd og kvinder have nedsat insulinfølsomhed. Undersøgelsen er en del af Inter99-studiet, der er det største videnskabelige forebyggelsesprojekt inden for livsstil i Danmark nogen sinde. Bag denne del af undersøgelsen står cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, og læge, ph.d. Charlotte Glümer. 10 Diabetes April 2008

11 Fotograf: Kristian Brasen Her hjælper de hinanden Hverdagen som diabetiker har mange omkostninger. Udover diæt og motion må en type 2-patient hver dag ofte indtage en håndfuld piller med syv-otte forskellige medikamenter. I Karise har de indset, at det hele går lettere, hvis man har nogen at dele sine spekulationer med. Her mødes en gruppe diabetikere en gang om ugen i skolekøkkenet på Karise Skole, hvor Rigmor Hansen (længst tv.) på fjerde år lærer dem at lave sund og fedtfattig mad. Rigmor Hansen er uddannet sygehjælper og har i sin tid passet mange diabetikere. For seks år siden fik hun selv type 2-diabetes og besluttede at tage et af Diabetesforeningens instruktørkurser. - Jeg syntes, der manglede et sted, hvor diabetikere kunne mødes og tale om, hvordan man kan ændre livsstil uden, at alt bliver for trist, fortæller hun, hvis Motivationsgruppe nu tæller 20 medlemmer. Et af dem er Åse Christensen (længst th.), 71 år, som har haft type 2-diabetes siden 1981 og taget insulin i fem-seks år. Åse Christensen har været medlem af Motivationsgruppen i tre år og har været i stand til at droppe sin insulin, fordi hun nu har lært at lave sund og fedtfattig mad. En anden af Motivationsgruppens trofaste medlemmer, Jutta Nielsen (nr. to fra venstre), 64 år, har haft type 2-diabetes siden Vores gruppe fungerer som en slags selvhjælpsgruppe. Det er godt for selvtilliden at kunne mødes med andre, der slås med de samme problemer i hverdagen som en selv. Her kan man altid få et godt råd, fortæller Jutta Nielsen. På billedet ses også Walther Strandholt. >> Af Annette Hagerup Freelancejournalist Vil du også være med i en af Diabetesforeningens Motivationsgrupper? Så ring til Lene Jørgensen, tlf eller klik ind på og se, hvor i landet der er instruktører. Diabetes April

12 tema type 2 // forebyggelse Hvem kommer først? Fotograf: Bjarke Ørsted 30 procent af børnene i indskolingen i Gladsaxe Kommune er overvægtige. Det er en af grundene til, at sundhedspersonalet nu arbejder målrettet med at forebygge type 2-diabetes allerede i dagplejen og i børnehaverne. Der bliver slidt hårdt på løbeskoene, når børnene fra børnehaven Stjernen i Gladsaxe Kommune hver morgen løbetræner på fortovene i nabolaget. Distancen er én kilometer for de 4-6-årige, lidt kortere for de mindste børnehavebørn. Og det skal være meget dårligt vejr, før løbeturen må aflyses. Når det en sjælden gang sker, står den i stedet på indendørs motion, fortæller børnehavens leder Birthe Mortensen. 12 Diabetes April 2008

13 - Mange af børnene bliver kørt i bil til børnehaven, så der er en del, der rører sig meget lidt i løbet af en dag, hvis vi ikke sætter nogen aktiviteter i gang. Børn vil dybest set gerne bevæge sig, og de elsker alle sammen den fælles løbetur. I Gladsaxe Kommune starter forebyggelsen af livsstilssygdomme nemlig hos de alleryngste borgere. Kommunen har således uddannet sundhedsmedarbejdere på samtlige skoler og daginstitutioner, som skal sørge for at implementere sunde mad- og motionsvaner i dagligdagen. Derudover skal alle dagplejemødre på madlavningskursus for at lære at lave sund og indbydende mad til småbørn. - Grundstenen til type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom lægges allerede i 3-årsalderen. 30 procent af vores børn i indskolingen er overvægtige. Derfor har vi valgt at gå bredt ud med informationen, så vi når borgere i alle aldre, fortæller diabeteskonsulent Lotte Sehested. - Hvorfor er det lille Ole ikke må være kuglerund, når han nu er sådan en glad lille dreng? Pædagoger og lærere skal rustes til at tage fat på det ømfindtlige emne: Overvægtige børn, siger hun og opfordrer både forældre og pædagoger til at røre sig sammen med børnene, så de voksne er gode rollemodeller. Ifølge Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil har ca borgere type 2-diabetes. Halvdelen af dem ved ikke, de har sygdommen. Og det er dem, man gerne vil finde. Derfor instrueres de medarbejdere ansat i kommunens plejeog omsorgsafdeling i opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes. Udover undervisning af medarbejderne har Gladsaxe Kommune gennem det seneste år tilbudt alle borgere at få målt deres blodsukker i forbindelse med for eksempel idrætsdage og kulturarrangementer. Ifølge chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Nina Gath, har man endnu ikke overblik over de enkelte kommuners forebyggelsesindsats på diabetesområdet, men oplyser, at de fleste kommuner bl.a. prioriterer de såkaldte KRAM-faktorer med fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Kommunerne har på 2008-budgettet afsat sammenlagt 400 mio. kr. til den primære forebyggelse. >> Annette Hagerup Freelancejournalist Diabetes? Så er Ubberup H jskole stedet for dig Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med individuel kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige motionsformer samt personlig udvikling og kreative fag. Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan få gode vaner, motivation og succesoplevelser. Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med masser af groft og grønt. Livsstilskurser 2008: (1 uge) (2 uger) (2 uger) (1 uge) (1 uge) (1 uge) (13 uger) Se mere på Ubberup Højskole, Højskolevej 6, 4400 Kalundborg Tlf.: Diabetes April

14 tema type 2 // forebyggelse Opsporing går for langsomt Flere end danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg efterlyser handling nu. Først den gode nyhed: Dødeligheden blandt diabetikere falder. Den dårlige nyhed er, at det stadig går alt for langsomt med opsporingen af de over danskere, der går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. - Diabetes er en sygdom, der forkorter livet. Diabetikere har stadig udsigt til et kortere liv end ikke-diabetikere. Men der er lyspunkter, mener Diabetesforeningens formand, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Hvor overdødeligheden blandt diabetikere for 10 år siden var helt oppe på 100 procent, er den i dag faldet til 70. Allan Flyvbjerg tilskriver den forbedrede overlevelse en mere intensiv medicinsk behandling. En af årsagerne til, at det går nogle diabetikere så dårligt, er, at sygdommen ofte opdages alt for sent, hvor der er sket omfattende skader på kredsløbet. Allerede på diagnosetidspunktet har halvdelen af type 2-diabetikerne mindst én diabetisk følgesygdom. Planer uden handling Og indsatsen for faktisk at gøre noget halter voldsomt, pointerer Allan Flyvbjerg. Allerede tilbage i 2003 lancerede Sundhedsministeriet i samarbejde med Diabetesforeningen Den Nationale Handlingsplan for Diabetes. Formålet var først og fremmest at forebygge type 2-diabetes, forbedre behandlingen og endelig at opspore personer med uopdaget diabetes. Men mange af initiativerne i planen er stadig ikke sat i værk. Endvidere har Sundhedsstyrelsen sammen med bl.a. Diabetesforeningen udarbejdet et forløbsprogram, der fastlægger, hvad der skal til for at sikre diabetikeren den gode patientrejse. Uanset om behandlingen kan klares hos egen læge eller skal ske på et diabetesambulatorium. Programmet har ligget klar siden sommeren Diabetesforeningen skrev derfor i januar til sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen (K) med en opfordring til, at programmet blev udsendt snarest. Først for nylig har programmet været til høring hos Danske Regioner og Kommunernes Landsforening og forventes nu udsendt i løbet af kort tid. - Forløbsprogrammet skal sikre, at diabetikere ikke bliver kastebolde mellem forskellige behandlere og forskellige hospitalsafdelinger. Patienterne skal ikke mærke overgangen fra afdeling til afdeling som bump i vejen. Det vigtigste er, at patienten føler sig tryg og ved, at nogen i systemet tager hånd om dem hele vejen igennem. Der er tale om et inspirationskatalog, der skal ud og arbejde i kommuner og regioner, siger Allan Flyvbjerg. >> Annette Hagerup Freelancejournalist 14 Diabetes April 2008

15 Udstyret tæller KLUMMEN Klummen er skrevet af filmproducent Peter Aalbæk Jensen, 51 år. Han er kendt for sin høje cigarføring, men kvittede faktisk cigarerne for fire år siden. Han har tabt sig ti kilo, er begyndt at motionere og spise sundere. Hvorfor? Tja, læs selv her hvorfor. Det hele begyndte i en salig brandert i En aften, hvor jeg havde drukket for meget rødvin, blev jeg enig med min cyklende ven om at mødes næste morgen hos cykelhandleren og købe en cykel. Det blev til en italiensk Pinarello en rigtig smart sag, der lige er noget for en drengerøv som mig. Dét med at få noget udstyr, hvor man lige kan skrue en ny dims på, ja så er jeg ligesom de fleste andre drenge glad. Det var ikke noget med, at jeg begyndte at cykel 70 kilometer om ugen. Næ, jeg tog det stille og roligt. Det var en helt ny fornemmelse at røre sig, for jeg har ved Gud i himlen aldrig før dyrket nogen former for motion. Derfor var alt over 500 meter godt nok fordrukken og forrøget, som jeg var. Men jeg ku regne ud, at det nok ikke gik den rigtige vej for mig. Når man er fed og fordrukken, ikke rører sig, er stresset og omkring de 50, så er statistikken imod én. Jeg vidste, hvor det bar hen: I den forkerte retning. Netop min kærlighed til det at æde, drikke og ryge fik mig til tænke, at det smarteste, jeg kunne gøre, var, at gøre noget inden min første blodprop, og inden jeg fik diabetes. Ellers risikerede jeg bagefter at skulle leve et liv, hvor jeg ikke måtte noget som helst.» Jeg vil fandeme bevare den der nærmest seksuelle begejstring over et stykke oksekød smurt ind i bearnaise Det lyder så røv-frelst, men jeg drikker stadig masser af rødvin og spiser bøf med bearnaise der er ikke noget skønnere end en bøf smurt ind i bearnaise. Og krølfedt! Ingen skal komme og fortælle mig, at krølfedt ikke smager fantastisk. Men mådehold, det er det, der er kommet ind i mit liv. Nu drikker jeg ikke hver dag, kun fredag og lørdag. Og jeg æder ikke så mange dumme fedtstoffer, men sparer dem op, for jeg vil fandeme bevare den der nærmest seksuelle begejstring over et stykke oksekød smurt ind i bearnaise. Men lysten til at ryge, den mistede jeg den 10. februar 2004 midt under filmfestivalen i Berlin. Jeg har ellers røget ti cigarer om dagen og har prøvet gange at begynde igen. Men selv i nat, da jeg drømte, at jeg røg igen, ku jeg ikke li det. Jeg tror, det er cyklingen, der har gjort det. Min krop siger: Nej kraftedeme nej. I dag har jeg fire cykler. Jeg cykler fra mit hus i Herfølge til Køge station, hvor jeg tager cyklen med i S-toget til Filmbyen i Hvidovre. Så kan jeg også cykle ind til møder i København. Når jeg tramper i pedalerne, stresser jeg af og får masser af gode idéer til, hvordan jeg løser problemer. Jeg er i dag i bedre form, end da jeg var 35! Og processen med at leve sundere bliver lettere og lettere. Det er, som om det kommer af sig selv. Bare man tager det roligt. Det har jo taget mig fem år at vende skuden. Og så en vigtig pointe: Når man taber sig, kommer der flere millimeter på dilleren. Bugflæsket hænger ned over den, når man er for fed. Det er et vigtigt budskab at få frem, når man skal ha drenge til at ændre livsstil. Min diller var ikke stor i forvejen, men er blevet to millimeter længere, efter jeg har tabt mig, vil jeg påstå. Og man får et bedre sexliv. Konen synes, det er sjovere at blive væltet om på rygskjoldet af en, der vejer ti kilo mindre end af en svedende stodder, der er ved at krepere. Man må tage fat på de budskaber, der betyder noget for os drenge, hvis vi skal ændre livsstil: udstyret. Diabetes April

16 tema type 2 // forebyggelse Lokalkomité blander sig I Vesthimmerlands Kommune har Diabetesforeningens lokalkomité fået stor indflydelse på forebyggelses-indsatsen. Frivillige i Diabetesforeningen har stor mulighed for at præge kommunernes indsats, når det handler om at fremme borgernes sundhed. Det er erfaringen fra Vesthimmerlands Kommune. Kommunen er én af de få, der har fået bevilget penge fra staten til etablering af et Sundhedscenter. Og Diabetesforeningens lokalkomité i Vesthimmerland var hurtig til at få øje på muligheden for at gøre sin indflydelse gældende. Samarbejdet med patientforeninger er nemlig en af hjørnestenene i Sundhedscentret, der i en treårig periode har fokus på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende projekter. - På mange måder har vi hjulpet kommunen i gang med hele arbejdet omkring forebyggelse, fortæller sekretær og kasserer i foreningen Henning Olsen. Helt konkret har lokalkomitéen medvirket til, at Sundhedscentret har startet patientuddannelsen Lær at leve med en kronisk sygdom og motionstilbuddet Gå i Gang. Henning Olsen råder andre lokalkomitéer til at være meget specifikke med, hvad de kan tilbyde kommunerne. For eksempel er det lykkedes Vesthimmerlands Lokalkomité at få kr. årligt til Motivationsgrupperne. Det sker, fordi tilbuddet Motion på recept stopper, og så er det oplagt for os at tilbyde at samle de mennesker op, siger Henning Olsen. Blodsukkermålinger Lokalkomitéen har også for nylig i et samarbejde med Sundhedscentret og Sygehus Himmerland Farsø gennemført en stribe arrangementer, hvor borgerne har kunnet få målt deres blodsukker. Sundhedscentret sørgede for, at en diabetessygeplejerske fra sygehuset stillede op og gennemførte i alt 178 målinger. Heraf fik to personer målt et blodsukker på over De folk, der fik målt et meget højt blodsukker, anbefalede vi selvfølgelig straks at søge læge, forklarer Henning Olsen. - Ideelt set skulle disse mennesker jo selv gå til læge, fordi de er opmærksomme på, at de er i risiko for at få diabetes, men det sker jo langt fra altid. Det ved vi. Derfor synes vi, vores initiativ er en effektiv metode til at gøre noget, siger han. 3h Netværk for børns sundhed Fedme blandt unge er tidoblet gennem de seneste 50 år. Derfor er Diabetesforeningen gået sammen med Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Skole og Samfund om at udvikle et nyt webbaseret netværk, der skal hjælpe forældre i kampen mod fedme blandt børn. Bl.a. skal forældre kunne komme i kontakt med eksperter og erfaringsudveksle med folk over hele landet. I første omgang kortlægges de mange informationer, der allerede i dag findes til forældre. Dernæst udvikles et egentligt koncept for en webportal. Projektet er støttet af Landbrugsrådet. 16 Diabetes April 2008

17 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter Diabetes April

18 type 1 og 2 forebyggelse // behandling Fotograf: Bjarke Ørsted 18 Diabetes April 2008

19 Hvad bliver det næste? 46-årige Michael Iversen har haft type 1-diabetes i 34 år. Da han var barn og ung, var der ingen, der tog sig af, at han gik rundt med en kronisk dårligt reguleret diabetes. Nu betaler han prisen. diabetes talte med ham på Hillerød Sygehus, hvor han går i dialyse tre gange om ugen. Fire en halv time. Så lang tid skal Michael Iversen, 46, være i dialyse i dag. Tre gange om ugen sidder han i den lyse læderstol på stue 6A på Hillerød Sygehus sammen med sine to stue-kammerater og får renset sit blod cirka 13 gange. Sådan har det været siden marts 2007, hvor hans nyrer for alvor gav op, og der kun var dialyse tilbage, hvis han skulle overleve. - Jeg kunne godt have tænkt mig, at nogen havde gjort noget, taget hånd om mig, inden det kom så vidt, siger han. Michael Iversen er langt fra alene. At gå i dialyse er hverdag for mange diabetikere. Alene på Hillerød Sygehus udgør diabetikere en tredjedel af de 180 dialysepatienter. De fleste er ældre end Michael, men fordi han har haft diabetes i 34 år og vel at mærke haft en dårligt reguleret diabetes, så mærkede han allerede i 1984 som 22-årig de barske konsekvenser af sin sygdom, da hans nyrer så småt begyndte at svigte, og han kom i medicinsk behandling. Mens blodet pumper rundt i slangerne, der forbinder Michaels permanente venekateter ved hjertet med dialyseapparatet, viser han en seddel, han har skrevet over sine mange senkomplikationer. - Listen er lang, og det har været noget af det sværeste for mig at skrive nogensinde, fortæller han. Han har fået amputeret både sin højre og venstre lilletå, han har grå stær på begge øjne og voldsomme problemer med sår, der tager op til et par år at hele på fingrene. Dagen efter interviewet ringer Michael og fortæller, at han netop har fået amputeret højre forfod et indgreb, han vidste var nært forestående. - Hvad er det næste, der kommer, spørger han. - Jeg ved jo, at det ikke stopper her. Helt alene Michael er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når diabetes ikke tages alvorligt, og det er vigtigt for ham at fortælle. - Jeg ville edderrødme have taget mig sammen, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle igennem - Jeg fik diabetes som 12-årig, og det kræver stor opbakning hjemmefra, og den havde jeg ikke. Jeg var alene med min diabetes, helt alene. Begge mine forældre var misbrugere, så jeg ku gøre, som jeg ville og det gjorde jeg. På sygehuset virkede det, som om de kun var interesseret i, om jeg havde rene negle, og om jeg gik med min halskæde, hvor der stod, at jeg havde sukkersyge. Det var dengang. Tiden i dag er en anden, og der er bedre behandlingsmuligheder, måleapparater og så videre, men det er stadig vigtigt at fortælle, hvad der kan ske, hvis man ikke tager hånd om sin sukkersyge. Michael er uddannet maskinarbejder, men har indtil for nylig arbejdet 11 år i VisitDenmark i den interne serviceafdeling. Men nu har han måttet opgive sit flexjob, og det er hårdt. >> Diabetes April

20 motion type1 - Mine kolleger har været som familie for mig. Det var ikke nemt at sige farvel til dem, men jeg kunne ikke passe mit job samtidig med alle mine lægebesøg og så stadig være noget for min kone og min datter. - Jeg ville så gerne, at jeg kunne styre min sygdom, men i stedet styrer den i stort omfang mig. Interviewet er forbi, fotografen har taget billeder, men Michael er stadig i dialyse. Det er lange dage på hos pitalet, hvor han og de andre dialysepatienter ligger eller sidder på række og geled på store åbne arealer eller på mindre stuer. En stille summen fortæller, at apparaterne gør det arbejde, som ny- rerne ikke længere kan. Flere patienter er faldet i søvn. Fjernsynene er tændt med formiddagens tv-serier. Michael sidder som regel ved sin bærbar computer og surfer på nettet. Nedtællingen er i gang timer har han tilbage af sin dialyse. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Så meget koster senkomplikationer Der bruges herhjemme 22 mia. kr. om året på behandling og pleje af diabetes patienter. 20 af de 22 millarder går til patienter med senkomplikationer. 35 pct. af diabetikerne har en eller anden form for senkomplikation, der medfører udgifter på kr. om året i snit pr. patient diabetikere var i dialyse i Kilde: Sundhedsøkonomerne Martha Emneus og Stefan Björk, professor i epidemiologi Anders Green m.fl. 20 Diabetes April 2008

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes på Kursuscenter Ellested, Ellestedvej 5, 5853 Ørbæk. den 23. 28. September 2013.

Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes på Kursuscenter Ellested, Ellestedvej 5, 5853 Ørbæk. den 23. 28. September 2013. Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes på Kursuscenter Ellested, Ellestedvej 5, 5853 Ørbæk den 23. 28. September 2013 Kursusledere: Anni Rasmussen fra Diabetesforeningen og Hanne Yderstræde type

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a. Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet 40 års fremskridt i forskning i hjertekarsygdomme Et stærkt engagement for at redde liv Arv og gaver gør en forskel Bekæmpelse af hjertekarsygdomme - nu og i fremtiden

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere