Asgård Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013
|
|
- Elisabeth Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Asgård Skole Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013
2 INDHOLD Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Indsatsområder 6 Direktionens indsatsområder 6 børne- og ungeforvaltningens indsatsområder 7 skolevæsenets indsatsområder 7 egne indsatsområder 8 Baggrund og uddybning 9 Samarbejde mellem skole - SFO 9 2
3 Forord I det forløbne år har ledelse og ansatte på Asgård Skole især beskæftiget sig med Højnelse af det faglige niveau. Ud over dansk, engelsk, natur og teknik, fysik/kemi og matematik, hvor lærerne har deltaget i kommunale kurser samt tiltag i egne fagudvalg, så har vi parallelt haft fokus på at de øvrige fag også skal have et højt fagligt niveau. Indsatsen her er pr i- mært sket gennem et fokus på det høje faglige niveau i fagudviklingsgrupperne for de enkelte fag. Ved sommerferien 2012 udløb projektperioden for Skole-hjem vejleder projektet. Det har været en god og lærerig proces at have et helt særligt fokus på forældresamarbejdet. Vi har valgt at vi fortsat skal have en skole-hjem vejleder, men nu finansieret af egne midler. Derudover har vi valgt at fortsætte med lektiecafe for forældre og elever. Vi arbejder med at implementere genrepædagogik som arbejdsredskab i alle de fag hvor det giver mening. Ved sommerferien 2012 havde vi brug for 5 nye lærere. Med baggrund i at skolen har et særdeles godte ry, var det særdeles let at finde 5 meget velkvalificerede lærere, da der var et meget stort ansøgerfelt. Vi har stor glæde af, at vi er praktikskole. Gode praktikanter søger Asgård Skole, fordi de får god vejledning af engagerede lærere. Det betyder samtidig, at vi har en mulighed for at fortælle særligt dygtige praktikanter, at vi gerne ser at de søger Asgård Skole, når de er færdiguddannede. Skolens SFO ordning har de seneste år været præget af, at det har været nødvendigt at afskedige en del medarbejdere. Med den baggrund er det glædeligt, at vi stadig har en rigtig god medarbejdergruppe, der arbejder målrettet med at sikre en høj kvalitet i vores SFO. Vores brobygning mellem SFO og skole fik i 2012 et særligt fokus, da vi i år valgte, at vores SFO personale benyttede de første måneder i SFO til at danne de klasser, som eleverne skulle gå i efter sommerferien. I de kommende år vil vi ud over de kommunalt besluttede indsatsområder sætte fokus på bevægelse og sundhed i skolen. Vi skal derudover udarbejde en Undervisningsmiljøvurdering. Dette arbejde påbegyndes i foråret. Det er vores mål, at eleverne, gennem arbejdet med undersøgelsens resultater, skal erkende, at de selv er en den vigtigste del af deres egen trivsel og dermed deres eget arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i de kommunale indsatsområder skal vi have et særligt fokus på, at skolen har cirka 25 procent elever med anden etnisk baggrund. Blandt andet derfor har vi valgt at være en del af 2-sprogs taskforce, som er initiativ der er taget på landsplan. Endelig vil vi den 1.februar have en færdiguddannet vejleder i pædagogisk IT. Vi glæder os til, at hun kan hjælpe os med at inddrage de nyindkøbte projektorer med tilhørende IT udstyr i alle klasser i undervisningen. Vi fortsætter brobygningsarbejdet mellem SFO og skole med udgangspunkt i, at vi fortsat vil lave klassedannelse efter at børnene har gået i SFO et par måneder. Inklusion vil stå meget højt på skolens dagsorden. Vi ønsker, at den skal blive til gavn og glæde for alle vores elever på skolen. 3
4 VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Asgård Skole tilbyder klassetrin. Der er 3 spor på hvert klassetrin. Skolen rummer desuden et specialtilbud på 10. klassetrin. Skolen havde pr. 5. september elever. ORGANISATION Asgård Skole hører under Børne- og Ungeforvaltningen. Jørgen Erik Christensen Skoleleder Allan Dornsø SFO afd. Leder Stig Ellermann Administrativ afd. leder Lene Vejgaard Pædagogisk afd. leder Fagpersonale, skoledelen Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger Fagpersonale SFO Pædagoger og pædagogmedhjælpere Sekretariat PERSONALE (BUDGET 2013) Personalegruppe Årsværk Ledelse * 3,3 Lærere og børnehaveklasseledere 51,1 Pædagoger og medhjælpere 22,5 Sekretariat 1,0 I alt 77,9 * ikke alle afdelingslederstillinger er med fuld ledelsestid SYGEFRAVÆR Nedbringelse af sygefraværet er fælles indsatsområde for Børne- og Ungeforvaltningen. Sygefravær % * Skoledel 4,8% 4,2% 3,8% SFO 5,0% 4,5% 2,2% I alt 4,8% 4,3% 3,4% * Første 3 kvartaler 4
5 ØKONOMI Skoledel Budget (forventet) Løn og øvrige personaleomkostninger Elevdrift (undervisningsmidler mv.) Drift og ejendomsudgifter I alt Udgift pr. elev: Vidtgående specialundervisning * * til enkeltintegrerede elever. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. SFO Budget (forventet) Løn og øvrige personaleomkostninger Aktivitetsmidler Drift og ejendomsudgifter I alt brutto Forældrebetaling I alt netto Udgift pr. barn: SFO specialtilbud * * til enkeltintegrerede børn. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. Asgård Skole i alt ELEVER I TAL 2010/ / /13 Elever i SFO 2012 I alt % af elever Antal elever Bh Kl ,3 Gns. klassekvotient * 23,8 24,5 24,2 1. kl ,2 Elever pr. lærer 15,8 16,2 15,6 2. kl ,3 Elevfravær i % 5,6% 5,7% - 3. kl ,7 - heraf sygdom 3,0% 3,1% - 4. kl ,7 - heraf ekstraordinær frihed 1,4% 1,7% - 5. kl ,1 - heraf ulovligt fravær 1,2% 1,0% - 6. kl ,0 * ekskl. specialklasser I alt 425-5
6 INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Velfærdsudfordringen Inklusion af de elever der hører til i vores skoledistrikt. 97 procent af børn i den skolepligtige alder skal gå i folkeskolen Internet specialpædagogisk tilbud Ungeklassen Eleverne i Ungeklassen skal opleve at dette er et tilstrækkeligt tilbud, der sikrer, at det ikke er nødvendigt med mere indgribende foranstaltninger. Der arbejdes for at klassen skal være en blivende foranstaltning. De kommende år Oprustning af skolernes IT IT skal være en integreret del af skolens undervisning, når dette er hensigtsmæssigt for elevernes læring. Herunder ikke mindst elever med faglige udfordringer. De kommende år Kommunalt set inkluderes for indeværende 94 procent af eleverne. Vi har ikke en konkretopgørelse for, hvordan det ser ud for Asgård Skoles skoledistrikt. Der er igangsat et arbejde med en ny struktur, hvor den enkelte ansatte kan blive vejledt i forhold til at arbejde inkluderende. Denne struktur skal iværksættes august Derudover forventes det, at alle medarbejdere skal gennem kortere uddannelsesforløb med henblik på at kunne arbejde med alle elever i klasserne og på SFO. Ungeklassen blev opstartet i 2011 i et samarbejde mellem familieafdelingen, KFC og Asgård Skole. Tilbuddet blev i 2012 udvidet til at have væsentligt mere undervisning. Der foregår en intens dialog om, hvordan skolens lærere i samarbejde med KFC s terapeuter og kontaktpersoner kan motivere de unge til at få et godt ungeliv, en ungdomsuddanelse og en god læring. Skolen har en uddannet IKT vejleder. Derudover vil vi den 1. februar 2013 have en pædagogisk IT vejleder. Skolebibliotekets medarbejdere har som en stor del af deres arbejdsområde at afvikle kurser med udgangspunkt i IT for samtlige klasser på skolen. Der skal sikres sammenhæng i disse indsatser. Forbedring af samarbejdet på tværs God brobygning med børnehaverne i skoledistriktet. Viden om børn der har særlige inklusionsudfordringer. Et velfungerende samarbejde i forhold til at sikre en god overgang fra børnehaverne til SFO og herfra til skolen. Der skal være afholdt møde med deltagelse af ledelsespersoner fra børnehaver, SFO og skole i løbet af foråret En ny model for brobygning skal være besluttet i efteråret Der har i en årrække været et særdeles velfungerende samarbejde. I forbindelse med en del udskiftning af ledere i børnehaverne har det vist sig, at en del viden er forsvundet. Der er derfor behov for at genetableret netværket på ledelsesniveau. Herunder at få gendrøftet de tidligere beslutninger med henblik på, at få genetableret den gode brobygning. Der er velfungerende aftaler om besøg i børnehaverne og på skolen inden børnene starter i SFO. Der er velfungerende aftaler om SFO-pædagogernes medvirken i forbindelse med klassedannelsen. 6
7 BØRNE- OG UNGEFORVALTNINGENS INDSATSOMRÅDER Nedbringelse af sygefraværet Fortsat at holde fraværet under direktionens målsætning om et fravær på højst 5 procent. Vi vil sætte særlig fokus på de 15 procent af personalet, der oppebærer cirka 40 procent af fraværet. At fraværet er nærmere 4 procent end 5 procent Samt at de ovenfor nævnte 15 procent nedbringer deres fravær til 6 dage eller mindre på årsbasis samt efterfølgende år Asgård Skole og SFO har fraværsprocenter der ligger under 5 procent. Det vurderes, at det er tilstrækkeligt at følge de af direktionen anviste procedurer om frafværssamtaler. Derudover skal vores arbejde med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø have fokus på, at vi fortsat skal have en god arbejdsplads. Dette sker gennem dialog med medarbejdere. SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER Højnelse af det faglige niveau - Matematik At øge karaktergennemsnittet hen mod en stigning på 1,0 karakterpoint i 2016 med udgangspunkt i resultater opnået ved FSA fra At karaktergennemsnit målt på elever der ikke er i specialklasser over de kommende skoleår har en jævnt opadgående kurve Alle matematiklærere har deltaget i kursusforløb i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Højnelse af det faglige niveau Digitalisering af undervisningen IT skal inddrages i undervisningen i skolens fagrække. Vi skal leve op til fagmålene for brug af IT i undervisningen. Vi skal i samarbejde med skolens kommende vejleder i pædagogisk IT have fremstillet en handleplan med tilhørende mål IT er en del af undervisningen i skolens ældste klasser og på mellemtrinnet. Hvorimod det ikke på samme måde gør sig gældende i indskolingen. Vi får uddannet en pædagogisk IT vejleder med udgangen af januar måned Inden udgangen af dette år vil der være opsat computer, højttalere og projektor i samtlige klasselokaler. Enkelte faglokaler samt børnehaveklasserne har Smartboard. Der er en del udfordringer i forhold til log- on tider på nettet. Skolebibliotekarerne har undervisningsforløb i samtlige klasser på skolen, hvor de hjælper med konkret indføring i IT - programmer. 7
8 Højnelse af det faglige niveau Sprog og genrepædagogik / Faglig læsning En generel højnelse af det faglige niveau for skolens elever. At forbedre resultaterne i nationale test 2014 i dansk/læsning ved at løfte de svagest scorende elever. At forbedre resultaterne i nationale test 2014 i naturfagene ved at løfte de svagest scorende elever. Øge karaktergennemsnittet til FSA for elever med anden etnisk baggrund med henblik mod en stigning på 1,0 karakterpoint i (t i forhold til scoren ved FA i 2011) Øge karaktergennemsnittet i fysik hen mod en stigning på 0,5 karakterpoint i 2016 (Med udgangspunkt i scoren ved FA 2011) Skolen påbegyndte arbejdet med genrepædagogik i 2011/2012 for en del af skolens medarbejdere. Nu deltager alle i disse kurser. Med baggrund i dette og anvendelse af sprog og genrepædagogik forventes det at vi kan nå de opstillede mål. I 2012 scorede vores elever særdeles godt ved FA. Der er en meget stor spredning på de opnåede karakterer for elever med anden etnisk baggrund. Der er elever i denne gruppe der scorer meget højt, men samtidig også elever i gruppen, der scorer særdeles lavt. Der er således især et behov for at fokusere på gruppen af lavt præsterende elever. EGNE INDSATSOMRÅDER Styr på sundheden Fokus på bevægelse og sundhed Alle elever i indskolingen skal dagligt bevæge sig. Bevægelse med høj indtænkes i alle fag Med afsæt i faghæfte 21 Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab skal det sikres at dette indarbejdes i årsplanerne. For eksempel ved udarbejdelse af progressionsplan. Alle lærere skal deltage i kursus om bevægelse i alle fag Det er nu videnskabeligt bevist, at fysisk aktivitet i kort tid med høj intensitet medfører bedre indlæring af stof der gennemgås før og efter. Asgård Skole har gode fysiske rammer i forhold til at indtænke bevægelse i undervisningen og i frikvarter. Vi er ved at afdække om skolen skal deltage i projekt Styr på Sundheden. Det forventes, at der i den nye folkeskolereform vil være et øget fokus på aktivitet og bevægelse. Skolen må forvente at blive udsat for en konkurrence med en kommende privatskole, der vil have fokus på idræt og bevægelse. De børn der formentlig vil være målgruppen for denne skole, vil være dem der sandsynligvis vil være højt præsterende i folkeskolen. En gruppe elever som ville kunne være med til at holde et højere niveau på skolen. Dette vil være et ekstra incitament til at sætte fokus på bevægelse i undervisningen. Et godt undervisningsmiljø Et godt undervisningsmiljø for alle elever på skolen og børn i vores SFO. Gennemførsel af undersøgelse forår Arbejde med resultaterne i efteråret 2013 og fremadrettet. Udarbejdelse af undervisningsmiljørapport Vi skal udarbejde en ny undervisningsmiljørapport i Skolen har gode fysiske rammer og opleves for de fleste som et godt sted at være. Vi skal arbejde for et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø for skolens elever. Vi har et velfungerende elevråd, som tænkes inddraget i processen. 8
9 BAGGRUND OG UDDYBNING Samarbejde mellem skole - SFO Beskrivelse af samarbejde mellem SFO og undervisning Der videndeles i forhold til børn med særlige vanskeligheder på ledelsesplan. Klassens lærer og primærpædagogen, kan udgøre et hele i forhold til det enkelte barn, når der er brug for det. I overgangen mellem skole og SFO, foregår der en overlevering af dagens gang. Man bruger hinandens kompetencer, til at fordele eventuelle vanskelige opgaver. Beskrivelse af brobygning ml. dagtilbud, SFO og undervisning (for sårbare børn) Der videndeles i mellem institutionstyperne, i forhold til sårbare børn. Pædagogerne besøger de enkelte daginstitutioner, og børnene besøger SFO en med deres børnehave. Der afholdes forældremøde og åbenthusarrangement. I forhold til skoledelen, vidensdeles der omkring børnene, der laves besøg i bh.kl., og en fælles skovtur med nuværende og kommende 0.bh.kl. I forbindelse med særlige sårbare børn, indgår vi et udvidet tværfagligt samarbejde, med deltagelse af flere fagligheder. Hvordan organiseres inddragelsen af pædagoger i indskolingen Der er to pædagoger tilknyttet hver bh.kl. Pædagogen varetager sin del af læringen, gerne i form af holddeling. Udbyttet vurderes at være højt, via holddelingstankegangen. Hvordan samarbejdes om udvikling af børns sprog Der foregår sproglig udvikling i SFO en, indkopieret i de aktiviteter som børnene deltager i. Endvidere foregår der decideret sprogstimulering i projektperioder via fokusgrupper. Men der foregår ikke noget i samarbejde med skolen. 9
Virksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens
Læs mereHolmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013
Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereVirksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereEllemarkskolen. Kvalitetsrapport 2011 og opfølgning på Virksomhedsplan 2011-2012
Ellemarkskolen Kvalitetsrapport 2011 og opfølgning på Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indsatsområder 3 Skolevæsenets indsatsområder 2010/11 3 Nye indsatsområder 2011/12 6 Opfølgning på Virksomhedsplan
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereBorup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013
Borup Skole Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Indsatsområder
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKirstinedalsskolen. Kvalitetsrapport 2010 og Virksomhedsplan 2011-2012
Kirstinedalsskolen Kvalitetsrapport 2010 og Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Indsatsområder 6
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereSkolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.
Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereUdviklingsaftale Skole og dagtilbud
Udviklingsaftale 2017 Skole og dagtilbud 1 Aftalens periode: 01. januar 2017 31. december 2017 Aftaleparter Direktionen og chefen for skoler og dagtilbud Aftalens grundlag: Værdigrundlag Direktionens Strategiplan
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereVirksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø
Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereVirksomhedsplan Durup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2016/17
KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereBørne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereSKOLE- OG BØRNEUDVALGET
SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole PPR og specialundervisning Skolefritidsordninger Tilskud til privat-
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereBLU. Præsentation af ansvarsområder
BLU Præsentation af ansvarsområder Organisationen Økonomi Økonomi Økonomi Centrale konti ca. 94,4 8,7 5,8 12,4 37,7 33,6 23,9 73,4 88,9 56 16,2 Økonomi 76 & 78 Ungdomsskoleviksomhed og kommunale tilskud
Læs mereGemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013
Gemsevejens Børnehus Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFuresø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport
Læs mere