Borderline. Tina Hansen. Et bachelorprojekt af. Klasse: 02M - studienr.: Roskilde Pædagogseminarium

Transkript

1 Et bachelorprojekt af Tina Hansen Klasse: 02M - studienr.: Roskilde Pædagogseminarium

2 Indholdsfortegnelse Del I Indledning... 4 Indledning... 4 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 6 Opgavens struktur... 7 Del II Introduktion til borderline... 7 Del III Årsagsforklaringer til borderline... 7 Del IV Pædagogens rolle... 8 Del V Afslutning... 8 Menneskesyn og udviklingssyn... 9 Del II Introduktion til borderline Introduktion til borderline personlighedsforstyrrelse En casestory Ustabile og intense forhold til veninder, venner, kærester osv Følelsesmæssig ustabilitet Udpræget og vedvarende identitetsforstyrrelse Kroniske følelser af tomhed, ensomhed og kedsomhed Impulsivitet og ustabilitet i forhold til arbejde og uddannelse Malplaceret og intens vrede, der gør det svært at beherske sig selv Primitive forsvarsmekanismer Selvskadende adfærd Del III Årsagsforklaringer til borderline Omsorgsvigt i barndommen som forklaring til borderline Margaret Mahler og objektrelationsteorien Generelt om objektrelationsteorien Objektkonstans Patologisk udvikling - objektkonstans Selvstændiggørelse Patologisk udvikling - selvstændiggørelse Diskussion af objektrelationsteorien Side 2 af 38

3 Bowlby og Ainsworths teori om tilknytning Etologiens bidrag til tilknytningsteorien Ængstelig/utryg tilknytning Indre arbejdsmodeller, forsvarsmekanismer og patologisk forsvar Patologisk udvikling Diskussion af tilknytningsteorien Winnicott og the good enough mother Spejlmetaforen Patologisk udvikling Diskussion af Winnicott Omsorgsvigt og borderline en opsamling Refleksioner over forholdet mellem seksuelt misbrug og udviklingen af borderline Del IV Pædagogens rolle Borderlines indvirkning på det pædagogiske miljø Supervision som metode til selvrefleksion og udvikling i det pædagogiske arbejde Tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis et fælles ansvar At udvikle borderlinerens evne til at integrere både ondt og godt hos sig selv og andre At udvikle en større selvstændighed hos unge med borderline At udvikle borderlinerens tillid til andre mennesker og eget selvværd At spejle borderlineren, således at de lærer sig selv at kende At udvikle borderlinerens evne til at tage ansvar for sig selv og sine handlinger Del V Afslutning Opsamling af opgavens konklusioner Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Kriterier for bordeline i ICD-10 diagnosesystemet Bilag 2: Tabel over borderline symptomer Denne opgave er beskyttet under gældende dansk lov om ophavsret. Side 3 af 38

4 Del I Indledning Indledning Det startede egentlig meget godt. Jeg havde fået en rigtig god kontakt til den her unge pige. Hun var da ganske vist lidt svingende, men mest af alt var hun bare en misforstået ung pige. Eller det syntes jeg i hvert fald. Resten af personalegruppen var ikke så sikre endda, i deres øjne var hun både appellerende og manipulerende. Men jeg var sikker på, at det blot skyldtes, at de ikke havde en ligeså god kontakt til hende, som jeg havde. Jeg var rigtig stolt af mig selv som pædagog, når vi sad der og snakkede og hun fik lukket op for nogle af de følelser, som pressede på for at komme ud. Jeg følte virkelig, at jeg gjorde en forskel i den her unges piges liv. Men så en dag spurgte hun om mit telefonnummer. Hun fortalte, at hun havde det rigtig skidt med sig selv, og at det ville hjælpe hende, hvis hun vidste, at hun altid kunne ringe til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og endte med at sige nej. Fra det ene sekund til det andet vendte hun på en tallerken. Nu var jeg pludselig ligesom alle de andre åndssvage voksne. Hun sagde, at hun troede, vi var veninder, og at jeg nu bare svigtede hende ligesom alle andre. Jeg blev helt paf. Veninder? Jeg havde da aldrig givet udtryk for, at vi var veninder. Men pludselig så jeg det hele igennem mine kollegaers øjne jeg var blevet alt for involveret. Det at kende til borderline 1 har sprogliggjort en mavefornemmelse, som jeg har haft flere gange i mit arbejde med unge, og som jeg derfor antager, at andre pædagoger også er stødt på. En fornemmelse af, at der er noget, som ikke stemmer, og som nemt kan ende i ovenstående fiktive eksempel at man får involveret sig alt for meget. 2-3 % af befolkningen antages at lide af borderline, hvilket omsat til det pædagogiske arbejdsfelt svarer til ca. én person på en årgang med tre klasser. Det kan derfor undre, hvorfor forekomsten af denne lidelse alligevel kan have store indvirkninger på det pædagogiske miljø. Det er denne undren, som har været baggrunden for denne opgave. Inden for specialområdet findes behandlingsinstitutioner og psykiatriske afdelinger som har en bred viden om borderline. I denne opgave vil jeg tage udgangspunkt i normalområdet, da personer med borderline eller borderlinelignende træk også færdes og lever deres liv her. Mange pædagoger har fundet sig selv i situationer, hvor de alt for sent blev opmærksom på 1 Lidelsen fulde navn er emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type. Side 4 af 38

5 deres egen rolle i forhold til en ung, og hvor de nærmest har følt sig trukket ind i et følelsesmæssigt pres. Personer med borderline eller borderlinelignende træk 2 er eksperter i at manipulere med omgivelserne og lave den slags følelsesmæssig afpresning. Vi må erkende, at uanset hvor professionelle vi er som pædagoger, så er vi samtidig mennesker, som har menneskelige følelser og menneskelige reaktioner, og det er lige netop dét, som kommer i spil, når vi har med borderlinere at gøre. Vi begynder at reagere med vores følelser i stedet for vores faglighed. Denne mekanisme hedder projektiv identifikation og er blot en af de primitive forsvarsmekanismer, som borderlinere benytter sig af. Forsvarsmekanismerne gør det yderst svært for professionelle og pårørende at omgås, endsige arbejde med disse mennesker. Er man ikke opmærksom på og bevidst om de mekanismer, som borderlinere er fanget i, bliver man nemt selv indfanget i borderlineproblematikken, og det er hverken til gavn for personen med borderline eller den professionelle. Jeg mener, at det er særligt relevant at udbrede viden om borderline inden for normalområdet, således at vi som pædagoger kan identificere problematikker omkring borderline og arbejde i dette felt - for selvom antallet af personer med borderline i det det normalpædagogiske arbejdsområde er begrænset, så er indvirkningen på det pædagogiske miljø gennemgribende. Viden om borderline er samtidig relevant på et mere generelt niveau, idet mange unge i dag lever et liv, hvor de er usikre på sig selv og deres fremtid 3, og som derfor viser tegn der minder om de symptomer, borderlinere har. De rammer, som har vist sig gavnlige i arbejde med borderline, kan derfor med fordel overføres til det almenpædagogiske arbejde indenfor normalområdet. Endvidere er viden om borderline også viden om specifikke udviklingspsykologiske principper, betydningen af mor-barn-sammenspillet i de første leveår samt mulige følgevirkninger af omsorgssvigt, hvilket må antages at være relevant viden i al pædagogisk arbejde med børn og unge. Hensigten med dette projekt er at belyse borderlines kendetegn, vanskeligheder og årsagsforklaringer, altså patologi og ætiologi, og på baggrund heraf komme med anvisninger på, hvordan vi som pædagoger, kan arbejde i det ustabile og følelsesmæssige svingende felt, som omgiver personer med borderline og borderlinelignende træk. 2 For nemheds skyld vil jeg i det følgende omtale både personer med borderline og personer med borderlinelignende træk med fællesbetegnelsen borderlinere. 3 Jeg kommer i perspektiveringen ind på mine refleksioner omkring dette, men har ikke yderligere behandlet dette forhold i opgaven, og henviser derfor til Thomas Ziehes teori om den kulturelle frisættelse for underbygning af denne påstand. Side 5 af 38

6 Problemformulering Hvad skal vi som pædagoger indenfor normalområdet være opmærksomme på i arbejdet med unge mennesker med borderline eller borderlinelignende træk, således at vi kan støtte den enkelte unge i at identificere og arbejde med sine vanskeligheder? Hvad er borderline (patologi)? Hvad er årsagen til borderline (ætiologi)? Hvilken indvirkning har personer med borderline eller borderlinelignende træk på det pædagogiske miljø? Hvilke krav stilles der til den pædagogiske praksis, således at vi som pædagoger kan støtte unge med borderline eller borderlinelignende træk? Afgrænsning Jeg har i dette projekt valgt at sætte lighedstegn mellem personer diagnosticeret med borderline og personer med borderlinelignende træk. Jeg erkender selvfølgelig, at der er stor forskel på, om man er diagnosticeret, eller om man i en periode har vanskeligheder, som kan minde om de vanskeligheder, en person med borderline lider af, men det er ligheden mellem de to grupper, som jeg gerne vil lægge vægt på og beskrive nærmere. I det følgende refererer jeg derfor til begge grupper, når jeg bruger betegnelsen borderliner. Jeg begrænser målgruppen til at være unge, som har en kontakt til det pædagogiske normalområde, fordi at det udenfor disse rammer kan være rigtig svært at skabe en vedvarende relation til og et samarbejde med den unge og dennes familie, da tillid er et nøgleord i sammenhæng med borderline. 75 % af alle borderlinere er piger, og derfor vil jeg fortrinsvis bruge hun, når jeg omtaler en borderliner, men jeg refererer både til piger og drenge. Som kontrast til dette, vil jeg fortrinsvis bruge han om pædagogen, selvom jeg igen refererer til begge køn. Jeg vil ikke i denne opgave gå ind i behandlingsprincipperne omkring borderline, da dette er en opgave for læger, psykologer m.fl. Jeg vil i stedet lægge vægt på, hvordan vi som pædagoger kan bistå behandlingsopgaven ved at tilrettelægge den pædagogiske praksis, så den støtter unge borderlinere. Side 6 af 38

7 Opgavens struktur Jeg har valgt at skrive opgaven i fem hoveddele, hvoraf dette afsnit, indledningen, problemformuleringen og afgræsningen hører under den indledende del I. Endvidere vil jeg under denne del også beskrive min menneske- og udviklingssyn, da dette er fundamentet for min faglige besvarelse af problemformuleringen. I det følgende vil jeg kort beskrive opgavens øvrige hoveddele, samt hvordan de indbyrdes hænger sammen og underbygger hinanden. Del II Introduktion til borderline Et af punkterne i min problemformulering handler om at kunne genkende symptomerne på borderline, således at vi som pædagoger er i stand til at identificere og støtte unge med borderline. Derfor finder jeg det vigtigt at beskrive de centrale træk i borderlinepatologien og kort redegøre for forekomsten af borderline samt de forskellige årsager til lidelsen. Samtidig er det relevant at kende borderlines symptomer, når jeg i den næsten del vil forsøge at forklare borderlinepatologien ud fra udvalgte psykologiske teorier, således at der kan drages paralleller. Del III Årsagsforklaringer til borderline I denne del vil jeg beskrive og diskutere forskellige teoriers forklaring på årsagen til borderline, samt deres ligheder og forskelle, og hvordan de indbyrdes underbygger hinanden. Jeg vil fortrinsvis tage udgangspunkt i psykodynamiske teorier, idet jeg antager, at årsagen til borderline skal findes i familien og i barnets samspil med dets betydningsfulde voksne 4. Det er vigtigt at forstå ætiologien bag borderline, da dette skal danne grundlaget for en pædagogisk praksis, der kan støtte op omkring unge med borderline. Et af de vigtigste og mest underbyggede årsager til borderline er forekomsten af omsorgssvigt, herunder seksuelle og voldelige overgreb, i barndommen. Jeg vil i denne del beskrive og diskutere udviklingspsykologiske teorier, og hvordan man som følge af omsorgssvigt kan trække paralleller fra en patologisk udvikling til borderline. Dette vil jeg gøre ud fra følgende teorier: Mahlers objektrelationsteori: Denne teori er den mest benyttede i borderlinesammenhænge, da den med sine begreber om objektkonstans/selvkonstans og selvstændiggørelse giver en begrundet forklaring af baggrunden for borderlinerens patologi. 4 Se afsnittet Menneske- og udviklingssyn for en uddybelse af dette. Side 7 af 38

8 Bowlby og Ainsworths tilknytningsteori: Denne teori stiller sig som modsætning til objektrelationsteorien, da den tager udgangspunkt i barnets biologiske instinkt til at knytte sig til andre, hvor objektrelationsteorien tager udgangspunkt i barnet behov for tilfredsstillelse af de primære behov. Teorien giver et billede af fire tilknytningsmønstre, som anlægges i barndommen og fungerer som kort/mønstre for mennesket tilknytningsevne, og som derfor kan forklare borderlinerens tilknytningsmønster. Winnicotts teori om the good enough mother : Denne teori er ligesom de øvrige med til at understrege betydningen af mor-barn-sammenspillet i de første leveår med begrebet om the good enough mother, der handler om balancen mellem opfyldelse af barnets behov og frustration som igangsætter for udvikling. Teorien kan endvidere give anvisninger på, hvordan den pædagogiske praksis skal tilrettelægges, således at vi kan være the good enough pædagog. Efter at have gennemgået og diskuteret relevante elementer ved ovenstående teorier vil jeg afslutte denne del med at reflektere over forholdet mellem udviklingen af borderline og forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen. Del IV Pædagogens rolle På baggrund af de to foregående dele vil jeg nu belyse pædagogens rolle og borderlines indvirkning på det pædagogiske miljø. Som nævnt i indledningen kan bordelineproblematikken sætte den pædagogiske faglighed ud af spil, hvis man ikke har viden om og kan identificere borderline og bordlinelignende træk. Derfor vil jeg i denne del sætte fokus på spørgsmålet om, hvorledes den pædagogiske praksis skal tilrettelægges, således at den er til gavn for både personalet og de unge. Det vil jeg gøre ved at trække en linie fra patologi til ætiologi til pædagogisk praksis, og jeg vil komme ind på en konkret kommunikativ metode, som er særlig anvendelig i arbejdet med borderline. Jeg vil også berøre pædagogens habitus og dens betydning for arbejdet med borderline, samt hvilke mekanismer, der sættes i gang i en personalegruppe, når man har med borderline at gøre og hvorfor supervision er vigtig. Del V Afslutning Med baggrund i de foregående dele, vil jeg under denne sidste del skrive min konklusion, hvor jeg samler op på problemformuleringens spørgsmål. Derudover vil jeg perspektivere til det postmoderne samfund og dettes betydning for forekomsten/udviklingen af borderline. Side 8 af 38

9 Men inden jeg kommer til del II Introduktion til borderline, vil jeg som sagt først beskrive min menneske- og udviklingssyn. Menneskesyn og udviklingssyn Jeg har valgt at beskrive mit eget menneske- og udviklingssyn, da mit arbejde med dette projekt er betinget af det perspektiv, jeg ser verden med. Jeg er klar over, at jeg ved at have dette perspektiv, begrænser min anskuelse af problemer, årsager og løsningsforslag. Mit menneske- og udviklingssyn er en integreret del af både min personlighed og faglighed og kan derfor ikke udgås at komme til udtryk. Jeg er tilhænger af reformpædagogikken med et strøg af den frigørende pædagogik. Jeg mener, at mennesket fødes kompetent og med et ønske om at være social og indgå i relationer med andre. Jeg ser mennesket som et ganske særligt og specielt væsen, forskelligt fra andre, som er afhængigt af det samfund og den kultur, det lever i. Jeg mener at mennesket er betinget af tidligere oplevelser, tanke- og handlemønstre, men at det ved at reflektere over denne sammenhæng har mulighed for at sætte sig ud over disse indlærte mønstre, og blive en såkaldt mønsterbryder. I forhold til udviklingssyn mener jeg, at udvikling sker i en vekselvirkning mellem indre forhold og ydre påvirkninger (altså et dialektisk syn), og at den største udvikling sker, når vi gennemgår en krise eller konflikt. Derfor ser jeg konflikter som positive og udviklende, men erkender dog, at udvikling sker i et meget individuelt tempo. Til sidst har jeg en ideologisk tankegang om, at alle valg vi træffer i livet, er de rigtige valg for os. Måske forstår man ikke den selvskadende piges motiv for at ville skære sig selv, men jeg mener, at hun blot beskytter sig selv mod forhold, som virker endnu mere truende, og derfor træffer hun det valg, som i situationen er det bedste valg for hende. Opgaven for os professionelle bliver derfor ikke at begrænse den selvskadende adfærd (eller et andet uhensigtsmæssigt handlemønster), men at gøre de øvrige valg mindre truende, så der ikke længere er en grund til at fortsætte handlemønstret. Side 9 af 38

10 Del II Introduktion til borderline Introduktion til borderline personlighedsforstyrrelse Det skønnes at 2-3 % af befolkningen lider af borderline, hvilket svarer til personer i Danmark (Nilson og Silfving, 2002). Der er tre gange så mange kvinder som mænd, der lider af denne personlighedsforstyrrelse (Handest, Jansson et. al, 2003). Dertil kommer de personer, som ikke opfylder alle kriterierne for borderline i ICD-10 diagnosesystemet 5, men som alligevel hæmmes i dagligdagen (og i livet) af de samme vanskeligheder. Det vides stadig ikke med sikkerhed, hvilken årsager der ligger til grund for borderline. Få undersøgelser taler om arvelige anlæg eller kemiske forstyrrelser i hjernen, men langt de fleste undersøgelser peger på, at borderline skyldes faktorer i opvæksten, såsom seksuelt misbrug, omsorgssvigt, traumer osv. (ibid.). Borderlinere lider under en lang række symptomer. I perioder kan de være meget forpint af disse og gå med selvmordstanker, og ca. 10 % af patienter med borderline ender med at begå selvmord (Kawa, 1999). For de øvrige patienter er der god udsigt til bedring, idet det viser sig, at symptomerne aftager med alderen, da borderlinere modnes (Handest, Jansson et. al, 2003). I det følgende vil jeg skitsere de centrale træk ved borderline, men først vil jeg give et indblik i, hvordan borderline kan komme til udtryk via en casestory. En casestory Michelle er 15 år, og går i 9. klasse, men hun er efterhånden ved at være meget skoletræt, og glæder sig bare til hun er færdig. Hun ved dog ikke helt, om hun skal gå i 10. klasse bagefter, for hun har stadig ikke fundet ud af, hvad hun vil være, og fremtidsønskerne kan skifte fra dag til dag. Michelle har mange idéer, men ingen af dem føles helt rigtige, og derfor har hun svært ved at finde ud af, hvad hun gerne vil være. Socialt set er Michelle en vellidt pige. Hun er populær i klassen, og er altid god til at tage de svages parti, men hun har aldrig fundet ud af det med venner og veninder. Michelle har rigtig mange overfladiske venskaber, men en bedste veninde har hun kun i kortere perioder af gangen, og de skifter tit, så Michelle føler sig ofte ensom. Når hun får en ny veninde er de næsten sammen 24 timer i døgnet Michelle er nemlig god til at få andre til at føle sig helt specielle. Men efter noget tid ebber venskabet ud, som oftest fordi Michelle føler sig svigtet af veninden. 5 ICD-10 s kriterier for borderline kan ses i bilag 1. Side 10 af 38

11 Sådan er det faktisk også med kærester. Michelle begyndte i en tidlig alder at få kærester, og hun har haft fire forskellige kærester bare i løbet af det sidste år. Det går næsten altid på samme måde. Hun begynder at tvivle på kærestens følelser for hende, fordi hun ikke synes, at han giver hende opmærksomhed nok, og bliver krævende og omklamrende, hvilket resulterer i, at kæresten begynder af trække sig tilbage. Og så føler Michelle sig afvist og svigtet og bryder forholdet. Michelle bor i en lille by sammen med sine forældre og en ældre storesøster. Begge forældre arbejder, og Michelles storesøster er lige droppet ud af gymnasiet og er begyndt at arbejde i en børnehave i stedet for. Michelle føler ikke rigtigt, at hun kan snakke med sine forældre nogen gange hader hun dem ligefrem. Hun ved ikke selv hvorfor, men de er bare dumme og uvidende og en gang imellem bliver Michelle helt i tvivl, om de elsker hende. Og så er det, at hun føler sig allermest ensom og tom indeni. Ovenstående historie er et typisk eksempel på de vanskeligheder, unge med borderline kan komme ud for ikke dermed sagt, at alle med ovenstående vanskeligheder har samme lidelse. Når jeg har valgt at introducere borderline ved hjælp af denne casestory, så er det fordi, at jeg gerne vil understrege, hvor vanskeligt det kan være, at opdage disse unge mennesker, fordi deres symptomer minder meget om det normale teenageliv. Forskellen er dog, at borderlinerens vanskeligheder bunder i en gennemgribende forstyrrelse af personlighedsudviklingen. I den følgende gennemgang af disse og andre vanskeligheder, vil jeg tage udgangspunkt i Kernberg (2000) og Nilson og Silfvings (2002) iagttagelser, med mindre andet er angivet 6. Ustabile og intense forhold til veninder, venner, kærester osv. Borderlinere deler ofte deres oplevelse af omverdenen op i sort/hvid der er ingen gråtoner. Det betyder bl.a. at deres forhold til andre ofte er præget af store svingninger, idet borderlinere er tilbøjelige til enten at overidealisere eller devaluere den anden person. Det betyder at de ofte har korte intense forhold til andre. Borderlinerens forhold til familien er også præget af sort/hvid-tækning. Mange borderlinere udtaler sig meget negativt om deres forældre, og beskylder dem for ikke at forstå og elske dem (Handest, Jansson et. al, 2003). Dette hænger sandsynligvis sammen med borderlinerens evne til at indpasse virkeligheden, så det passer til hendes egen forståelse af verden. 6 I bilag 2 findes et oversigt over symptomerne i tabelform. Side 11 af 38

12 Følelsesmæssig ustabilitet Personer med borderline kan ofte svinge fra et humør til et andet på et kort øjeblik. For udenforstående er der ingen logik i, hvorfor skiftene kommer så pludseligt og lige på det tidspunkt, og det gør borderlinere til uforudsigelige personer. Samtidig er borderlinerens følelser selvforstærkende. Er en borderline ked af det, gør dette hende endnu mere ked af det og omvendt, hvis hun er glad. Udpræget og vedvarende identitetsforstyrrelse Som jeg vil komme ind på under årsagsforklaringerne til borderline, så mangler borderlinere et stabil selvbillede, hvilket gør, at de ikke heller ikke har udviklet en stabil identitet. Det kommer til udtryk på mange forskellige områder. I eksemplet med Michelle, så skifter hun hele tiden mening om, hvad hun vil efter 9. klasse. Dette er meget typisk for borderlinere. Intet arbejde eller uddannelse føles helt rigtigt, og dette bunder som regel i, at de ikke ved, hvem de selv er de har udviklet et falsk selv. Ustabiliteten rammer også andre områder af identiteten, som fx seksualiteten. Kroniske følelser af tomhed, ensomhed og kedsomhed Borderlinere føler ofte, at de har et stort hul i hjertet, som de ikke kan fylde op. De ved ikke, hvad dette hul skyldes, men det mærkes tydeligt, og det vil ofte være et ønske om at udfylde dette hul, der er motivet for deres handlinger. Årsagen til dette hul kan skyldes et ustabilt selvbillede, men dette vil jeg komme ind på senere. Et af de store temaer for personer med borderline, er angsten for at blive forladt, hvad enten det er en reel trussel eller en indbildt trussel. Borderlineren vil gå meget langt, for at undgå at blive forladt, men på trods af den ydre virkelighed, så vil hun ofte have en følelse af at være forladt, misforstået, uelsket osv., hvilket kan munde ud i en såkaldt forladthedsdepression. Impulsivitet og ustabilitet i forhold til arbejde og uddannelse Jeg har allerede nævnt, at borderlinere har svært ved at finde sig selv og sin rette hylde. Samtidig er de ofte også meget impulsive, og kombinationen af de to forhold, gør det svært for borderlinere at være udholdende i forhold til et arbejde eller en uddannelse. Borderlinere tåler heller ikke modgang, hvilket betyder, at de er tilbøjelige til at skifte arbejdsplads eller uddannelsessted, hvis der opstår konflikter, både i forhold til andre og i forhold til sig selv. Side 12 af 38

13 Malplaceret og intens vrede, der gør det svært at beherske sig selv I ICD-10 diagnosesystemet skal man opfylde mindst fem kriterier, for at kunne diagnosticeres med borderline 7. Et kriterium skal altid være opfyldt, nemlig kriteriet om stridbarhed. Som sagt tåler borderlinere ikke modgang, men de vil sjældent overgive sig uden kamp. Desværre går deres vilje og energi det forkerte sted hen, for i stedet for at bruge denne energi til at løse problemet, så bruger de den på at kæmpe for at få ret. Derfor vil borderlineren ofte være i kamp med omgivelserne. Samtidig kan borderlinere have svært ved at beherske deres vrede, hvis de føler modgang eller uretfærdighed, hvilket gør hende til en uforudsigelig tikkende bombe. Primitive forsvarsmekanismer Alle mennesker benytter forsvarsmekanismer, og mennesker der har gennemgået en normal udvikling vil erstatte de primitive forsvarsmekanismer med modne forsvarsmekanismer. For personer med borderline gælder det, at de stadig benytter sig af de primitive forsvarsmekanismer: Splitting Opdeling af følelser og forestillinger i sort/hvid og ond/god. Primitiv idealisering Tildeler andre mennesker nærmest guddommelig status. Devaluering Det modsatte af primitiv idealisering. Andre mennesker tillægges negative egenskaber. Benægtelse Personen benægter følelser eller handlinger (ikke det samme som fortrængning). Projektion Personen tillægger andre sine egne følelser og egenskaber. Projektiv identifikation Personen tillægger andre sine egne følelser og egenskaber, og den anden identificerer sig med projektionen. 7 Disse kriterier kan ses i bilag 1. Side 13 af 38

14 Selvskadende adfærd Næsten alle borderlinere er selvskadende. Selvskadende adfærd defineres her som en handling, der ikke foretages med den hensigt at dø, men som man ikke med sikkerhed overlever. Der er mange former for selvskadende adfærd. Cutting, hvor man skærer sig, er blevet nævnt meget i medierne på det sidste, men også dødskørsel, ubeskyttet seksuel omgang med flere partnere og overdrevent alkoholindtag i weekenderne er eksempler på selvskadende adfærd (Handest, Jansson et. al, 2003). Dette var de mest centrale træk ved borderlinesymptologien, og ved at kende dem, blive vi i stand til at identificere de unge, som lider af borderline eller har borderlinelignende træk. I den næste del vil jeg undersøge og diskutere udvalgte årsagsforklaringer til borderline. Side 14 af 38

15 Del III Årsagsforklaringer til borderline Omsorgsvigt i barndommen som forklaring til borderline I den foregående del har jeg gennemgået patologien for borderline. I denne del vil jeg gennemgå ætiologien, altså baggrunden for, hvorfor denne personlighedsforstyrrelse opstår, og på denne måde trække paralleller mellem borderlines patologi og ætiologi. Undersøgelse viser, at 60 % af alle med borderline har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb i barndommen (Brodsky, Cloitre et. al, 1995). Der er derfor grund til at tro, at borderline opstår på baggrund af omsorgssvigt, og derfor vil jeg i denne del af opgaven tage udgangspunkt i udviklingspsykologiske teorier, som kan forklare, hvordan omsorgssvigt i barndommen kan have betydning for udvikling af borderline. Efter en gennemgang og diskussion af disse teorier i relation til borderline, vil jeg opsamle denne del og reflektere over forholdet mellem borderline og seksuelt misbrug. Margaret Mahler og objektrelationsteorien Den nok mest udbredte forklaring til borderline skal findes i objektrelationsteorien, som tager udgangspunkt i et psykodynamisk perspektiv. I det følgende vil jeg beskrive og diskutere de elementer af teorien, som har særlig relevans for borderline-ætiologien, ved at tage udgangspunkt i Mahlers 8 faseopdelte udviklingspsykologiske teori. Generelt om objektrelationsteorien Mahlers udviklingspsykologiske teori taler om en faseopdelt udvikling, hvor de enkelte faser kan overlappe hinanden, men de vil ofte komme i en bestemt rækkefølge: normal autisme (0-1 måned), normal symbiose (1-5 måneder) og separation/individuation (5-36 måneder). Det er den sidste fase, som er relevant, når vi skal undersøge årsagen til borderline ifølge objektrelationsteorien. Separations/individuations-begrebet består af to forhold som skal udvikles sideløbende, nemlig separation og individuation. Separationen handler om at barnet skal begynde at adskille sig fra den primære omsorgsperson, hvilket kan være meget angstfyldt. Individuationen handler 8 Margaret Mahler ( ) studerede medicin og praktiserede som læge. Hun uddannede sig senere til psykoanalytiker og blev endvidere professor i børnepsykiatri. Side 15 af 38

16 derimod om, at barnet skal til at opdage sig selv som et selvstændigt væsen og udvikle sin egen identitet. Separation/individuationsfasen er yderligere opdelt i fire delfaser: differentiering, øvelse, gentilnærmelse og objektkonstans (Jerlang, 2004). I stedet for at beskrive de fire faser mere indgående, vil jeg beskrive to elementer i faserne, som har særlig betydning for udvikling af borderline, nemlig objektkonstans og selvstændiggørelse. Objektkonstans Kernen i objektrelationsteorien er udviklingen af objektkonstans. Ifølge Mahler splitter barnet det primære kærlighedsobjekt (som oftest moderen) op i den gode og den onde mor. Denne splittelse kommer af, at barnet i den tidlige udvikling ikke kan skelne sig selv fra moderen, og kun kan opfatte delelementer, som det deler op i lyst og ulyst. Denne opdeling overføres senere til moderen. I begrebet objektkonstans ligger, at barnet evner at samle den gode og den onde mor til en helhed, hvor den gode mor er stærkest. Men når barnet ikke har objektkonstans, er det for at beskytte sig selv, idet barnet ikke med sikkerhed ved, om en sammensmeltning ender med en stærk ond mor barnet er altså bange for at miste den gode mor, og dette er årsagen til splittelsen. Når barnet har opnået objektkonstans er det i stand til at skabe et indre billede af moderen, som en kærlig og omsorgsgivende person, og barnet kan herefter bruge denne modererepræsentation til trøst og omsorg i de situationer, hvor det er adskilt fra moderen. Når der er opnået objektkonstans for den primære omsorgsperson, åbner det for muligheden af objektkonstans af andre personer og for selvkonstans, hvilket bliver fundamentet for barnets udvikling af sin egen identitet (ibid.). Patologisk udvikling - objektkonstans Hvis barnets primære omsorgsperson ikke evner at tage sig godt af barnet, dvs. opfylde barnets behov for omsorg, udvikling og socialt samspil, vil barnet ikke kunne opnå objektkonstans, idet truslen om den onde mor er for stor. Dermed ødelægges også forudsætningen for at opnå objektkonstans i forhold til andre og selvkonstans, hvilket kommer til udtryk ved en ustabil identitet, hvor vedkommende har tendens til at se sig selv som enten værdiløs og uelsket eller som overmenneske. Som nævnt i introduktionen, så benytter personer med borderline sig ofte af den primitive forsvarsmekanisme splitting, og det kan føres tilbage til barnets splittelse af den gode og den onde mor. Opdelingen sker også hos det enkelte menneske, således at en person, som borderlinepatienten har en relation til, både indeholder det Side 16 af 38

17 gode og det onde, men aldrig på samme tid, og aldrig på en måde, så borderlineren evner at integrere de to dele til et helt menneske. Selvstændiggørelse Selvstændiggørelsen er altid vanskelig for barnet, idet det medfører meget ambivalente følelser i barnet. Det starter i den første delfase, differentiering, hvor barnet så småt begynder at kunne adskille sig selv fra moderen. Barnet begynder at undersøge verden uden for moderens favn, men vender hurtigt tilbage for at lade op hos moderen, som fungerer som en sikker base. Efterhånden går der længere og længere tid, inden barnet behøver at søge tryghed hos moderen. I den forbindelse taler Mahler om lavstemthed, som er en følelse eller tilstand barnet kan komme i, når det føler sig utrygt, men ikke har mulighed for at vende tilbage til moderen. Barnet trækker sig i stedet ind i sig selv, og søger den endnu ustabile moderrepræsentation for at få trøst. Under selvstændiggørelsen begynder barnet at opfatte sig selv som et jeg, der er adskilt fra andre, og det danner grundlaget for barnets individuelle udvikling. Barnet begynder at ville gøre flere ting selv, og demonstrere sin nye selvstændighed ved at være trodsig. Barnet afprøver og tester på denne måde både sig selv og omgivelserne, og erfaringerne herfra bliver en stor del af barnets identitet, selvværd og selvtillid. Når barnet har løsrevet sig helt fra moderen begynder gentilnærmelsen. Barnet er stadig afhængigt af og ønsker at være i kontakt med moderen, men barnet ønsker heller ikke at opgive sin nyerhvervede selvstændighed. Derfor bliver gentilnærmelsesfasen meget modsætningsfyld, idet barnet både ønsker at genforenes med moderen, men samtidig er bange for at blive opslugt at den samme symbiose, som barnet tidligere har løsrevet sig fra. Derfor er denne fase fyldt af ambivalente følelser, som barnet skal lære at håndtere, og det er svært. Mahler finder desuden i et forskningsprojekt ud af, at det er mere vanskeligt for pigerne at selvstændiggøre sig, end det er for drengene. Hun mener, at dette skyldes vores kultur og vores opfattelse af kønsidentitet. Drengene bliver opfordret til at være selvstændige, hvorimod pigerne belønnes for deres omsorg og afhængighed af moderen (ibid.) Patologisk udvikling - selvstændiggørelse For at selvstændiggørelsen skal lykkes for barnet, er det vigtigt, at barnets omsorgspersoner kan rumme barnets ambivalente følelser, således at barnet ikke oplever at blive følelsesmæssigt straffet for enten at ville være selvstændig eller at ville være ligesom en lille baby igen. Evner omsorgspersonerne ikke det, kan det få betydning for barnets senere udvikling, idet Side 17 af 38

18 selvstændiggørelsen ikke er færdigbearbejdet, og barnet (og senere den unge) vil blive ladt tilbage med de samme stærke ambivalente følelser, hvor det på den ene side savner symbioselignende relationer, men på den anden side er bange for at blive invaderet og skulle opgive sin egen selvstændighed. Og dette er et andet kendetegn for personer med borderline, der har mange intense, men kortvarige relationer til andre, idet de stadig kæmper med de ambivalente følelser. Diskussion af objektrelationsteorien Mahler er blevet kritiseret for hendes udviklingspsykologiske teori, idet hun beskriver barnet som nærmest autistisk i perioden efter fødslen, hvilket der siden hen er fundet indikationer for ikke er sandt af bl.a. Stern og Bowlby. Dette gør dog ikke objektrelationsteorien mindre relevant, idet denne blot er en del af Mahlers udviklingspsykologiske teori. Otto Kernberg, der i slutningen af 80 erne og 90 erne blev opfattet som den førende forsker i borderline, har også taget udgangspunkt i objektrelationsteorien i sin behandling af patienter med borderline (Kernberg, 2000). Det må dog erkendes, at teorien er udviklet i 60 erne, hvor samfundet og kulturen var noget anderledes, end den er i dag. Dette har måske ikke så stor betydning for udviklingen af objektkonstans, som må antages at finde sted i alle kulturer til hver en tid, men det kan have betydning for selvstændiggørelsen, idet vi i det postmoderne samfund lægger stor vægt på selvstændighed og individualitet for både piger og drenge. Ann-Elisabeth Knudsen (2003), en dansk hjerneforsker, har undersøgt piger og drenges kønsforskelle i det postmoderne samfund, og bekræfter Mahlers teori om, at det er vanskeligere for piger at selvstændiggøre sig, end det er for drenge. Drengen kæmper for sin selvstændiggørelse ved at løsrive sig fra moderen og identificere sig med faderen, hvorimod pigen også skal løsrive sig fra moderen, men hun skal stadig samtidig identificere sig med hende. Dette gør denne proces vanskeligere for pigen, da hun ikke bare kan tage afstand til moderen. Pigens større vanskeligheder med at selvstændiggøre sig, kan måske forklare, hvorfor der er flere piger end drenge, som diagnosticeres med borderline. Mahler taler også om en lavstemthed, som barnet kan komme i, når det ikke har mulighed for at vende tilbage til moderen som sikker base. Personer med borderline oplever perioder med depressionslignende tilstande, der er præget af følelsen af tomhed, ensomhed og kedsomhed. Spørgsmålet er, om disse perioder kan sammenlignes med den lavstemthed, som Mahler taler om, og at borderlineren derfor søger tryghed i den ustabile indre moderrepræsentation? Den Side 18 af 38

19 manglende objektkonstans kan derfor være med til at forklare, den depressionslignende tilstand, som mange personer med borderline kommer i. Objektrelationsteorien er dog ikke den eneste teori, som kan forklare årsagen til bordeline. Faktisk har Bowlby kritiseret relationsteorien, og derfor vil jeg i næste afsnit gennemgå og diskutere Bowlbys tilknytningsteori. Bowlby og Ainsworths teori om tilknytning Bowlby 9 udviklede tilknytningsteorien, fordi han mente, at der manglede videnskabelige forklaringer på, hvorfor børn voksede op og blev psykisk syge. Bowlby var ellers tilhænger af psykoanalysen, men hvor psykoanalysen tog udgangspunkt i voksnes fortællinger om deres barndom, ønskede Bowlby en mere prospektiv teori, som kunne forudsige problemer i ungdommen og voksenalderen på baggrund af hændelser i barndommen. Således lagde Bowlby som den første, stor vægt på de faktiske begivenheder i barndommen. Han oprettede en forskningsenhed på en børneafdeling, hvor Ainsworth 10 bl.a. blev tilknyttet som forsker. Det blev hende, som senere videreudviklede tilknytningsteorien til at forklare børns tilknytningsmønstre ud fra fire tilknytningstyper (Mortensen, 2001). Etologiens bidrag til tilknytningsteorien Bowlby kritiserede både Freuds driftsteori og objektrelationsteorien for at antage, at relationer og tilknytning udvikler sig som noget sekundært, fordi barnet har brug for at få tilfredsstillet sine biologiske behov for sult, varme etc. Han mente, at barnet var født med et instinktivt adfærdssystem, som tilskyndede barnet til at udvikle henholdsvis tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd, idet han mente, at menneskets biologi stadig er sammensat, som der var behov for i jæger/samler samfundet. Tilknytningssystemet beskyttede barnet, når der var fare på færde. Var barnet fx bange eller utryg, så aktiveredes tilknytningssystemet, sådan at barnet søgte sin mor for beskyttelse. Når faren var overstået deaktiveredes adfærden igen. Udforskningsadfærden stod i kontrast til tilknytningsadfærden og blev aktiveret, når barnet var trygt, således at det kunne udforske verden, lære og udvikle sig (ibid.). 9 John Bowlby ( ), engelsk læge og psykoanalytiker. 10 Mary Ainsworth, klinisk psykolog Side 19 af 38

20 Ængstelig/utryg tilknytning Bowlby delte tilknytningsadfærd op i tryg og ængstelig/utryg tilknytning. Om barnet havde den ene eller den anden adfærd, afhang af de primære omsorgspersoners evne til at tage sig af barnet altså om de reagerede relevant i forhold til barnets tilknytningsadfærd. Hvis de primære omsorgspersoner af en eller anden grund ikke var tilgængelige, var ustabile og uforudsigelige eller måske direkte afvisende overfor barnet, så kunne barnet udvikle ængstelig/utryg tilknytning. Ainsworths arbejde med tilknytningsteorien belyste den ængstelige/utrygge tilknytning, og delte den op i to kategorier, som senere har udviklet sig til tre kategorier: Den ængstelig/afvisende tilknytningsadfærd, den ambivalente tilknytningsadfærd, og den ængstelig/desorganiserede tilknytningsadfærd (ibid.). Personer med borderline viser tegn på både den ambivalente og den ængstelig/desorganiserede tilknytningsadfærd, men er dog hovedsagligt domineret af den ambivalente type, som beskriver barnets angst for at blive forladt, og barnets vekslen mellem varme og kolde følelser overfor omsorgspersonen. Denne tilknytningsadfærd tilhører de børn, som vokser op med ustabile omsorgspersoner, der nogle gange opfylder barnets behov, og andre gange ikke. De reagerer på adskillelse ved at blive kede af det og bange, og de er ofte svære at trøste. Når moderen vender tilbage veksler de mellem vrede og kontaktforsøg, og efterhånden udvikler de et mere klyngende afhængighedsforhold til moderen, fordi de frygter (og måske også forventer), at hun vil forlade og svigte dem. Disse børn har ofte meget svært ved at udvikle selvstændighed. Indre arbejdsmodeller, forsvarsmekanismer og patologisk forsvar Ud fra barnets erfaringer med tilknytning og omsorg opbygger barnet indre arbejdsmodeller, som er det, Stern beskriver som RIG. De indre arbejdsmodeller opstår på baggrund af de gennemsnitlige oplevelser, barnet har med de primære omsorgsfigurer og som er med til at forme barnets tilknytningsadfærd. Barnets oplevelse af sin egen værdi hænger nøje sammen med de indre arbejdsmodeller barnet opbygger. Disse organiseres hierarkisk fra lavt til generelt til overordnet plan: fra når jeg slår mig, kommer min mor og hjælper mig, til min mor plejer at være der, når jeg har brug for hende, til min mor er kærlig jeg er elsket og elskværdig. De indre arbejdsmodeller kan udskiftes, men dette er en meget lang og svær proces, som er endnu sværere for ængsteligt/utrygt tilknyttede børn, da de vil forsvare sig mod modstridende og forvirrende erfaringer (ibid.). Dette forsvar træder både i kraft hos trygt tilknyttede børn og Side 20 af 38

21 hos ængstelige/utrygt tilknyttede børn, hvoraf sidstnævnte kan udvikle patologiske former for forsvarsmekanismer. Patologisk forsvar benyttes af børn, som i barndommen skal relatere sig til afvisende eller ustabile omsorgspersoner. Den forsvarsmekanisme, som Bowlby kalder defensiv udelukkelse af information har til hensigt at beskytte barnet mod situationer, hvor barnet ikke kan bære eller skammer sig over egne impulser eller omsorgspersonernes handlinger. Det har dog bl.a. den konsekvens, at barnet splitter følelser og handling eller forskyder følelser over på andre personer som det ses hos personer med borderline (ibid.). Patologisk udvikling Ifølge Bowlby aftager tilknytningsadfærden efter 3-årsalderen hos det trygt tilknyttede barn. Herefter vækkes adfærden kun i tilspidsede situationer som fx krise eller sorg. Tilknytningsadfærden vækkes lettere hos piger end hos drenge, hvilket igen kan forklare overvægten af kvindelige personer med borderline i forhold til mandlige. Har et barn været udsat for omsorgssvigt i barndommen, vil tilknytningsadfærden fortsat kunne aktiveres ud over 3-årsalderen. Tilknytningsadfærd rummer både signaladfærd, hvor barnet gør opmærksom på sig selv, og tilnærmelsesadfærd, hvor barnet klynger sig til sin mor. Hos personer med borderline kan man se begge former for tilknytningsadfærd, hvilket tyder på, at borderlinere stadig betragter omgivelserne som potentiel farlige. Samtidig skelner borderlineren ikke mellem tilknytning til de primære omsorgspersoner og tilknytning til andre mere eller mindre fremmede, hvilket er endnu et tegn på, at tilknytningsadfærden er forstyrret. Borderlineren angst for at blive forladt betyder, at hun har opnået en følelsesmæssig tilknytning til vedkommende, hvilket ifølge Bowlby normalt kun sker overfor de primære omsorgspersoner, og senere i livet overfor ens partner og børn (ibid), hvilket endnu engang tyder på en patologisk udvikling af borderlinerens evne til tilknytning. Diskussion af tilknytningsteorien Tilknytningsteorien indeholder nogle interessante elementer. Den første jeg vil fremhæve, er sammenhængen mellem moderens omsorg for barnet og barnets oplevelse og billede af sig selv. Borderlinere svinger mellem at overidealisere eller devaluere sig selv, ligesom de også gør med andre, hvilket bekræfter antagelsen om, at borderline har udviklet en ambivalent tilknytningsadfærd. Den ambivalente tilknytningsadfærd opstår på baggrund af uforudsigelighed i omsorgen, som også bekræftes af objektrelationsteorien. Barnet oplever, at det nogle gange får opfyldt sit behov for trøst, nærhed og omsorg, og at det andre gange bliver afvist, uden at der er nogen ydre årsag, som enten taler for den ene eller den anden reaktion. Dette er Side 21 af 38

22 med til at gøre barnets billede af sig selv ustabilt, da det tror, at moderens reaktion er en afspejling af sig selv, og en direkte konsekvens af barnets handlinger og tanker (barnets omnipotente forestillinger). Uforudsigeligheden er gennemgående i barnets udvikling, og ses fx også i individuations/separationsfasen. Som Mahler beskriver, vil borderlinere i denne fase have svært ved at selvstændiggøre sig, idet omsorgspersoner både straffer og belønner en afhængig og en selvstændig adfærd. Det andet element i tilknytningsteorien, som jeg finder særlig interessant, er den tilsyneladende sammenhæng mellem borderlinerens angst for at blive forladt, og barnets oplevelse af en mor som uforudsigelig utilgængelig. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan borderlinerens symptomer kunne tyde på, at tilknytningsadfærden ikke, som hos trygt tilknyttede børn, aftager efter 3-årsalderen, og hvordan borderlinere i det hele taget oplever deres følelser meget intense. Dette bringer mig til at tro, at borderlinerens angst for at blive forladt generelt skyldes, at forladthedsfølelsen afspejler det lille barns angst for at bliver forladt af sin mor, og har samme styrke og intensitet. Både tilknytningsteorien og objektrelationsteorien lægger op til den perfekte omsorg fra de primære omsorgspersoner for at udgå en eventuelt patologisk udvikling. Ingen mennesker er dog perfekte, og det at være mor (og far) er i sig selv en proces i udvikling. I det følgende vil jeg gennemgå Winnicotts teori om the good enough mother, som sætter fokus på frustration som katalysator for læring og udvikling. Winnicott og the good enough mother Når Winnicott 11 taler om the good enough mother, så lægger han op til, at den gode omsorg er en balance mellem tryghed og frustration. Fra Vygotsky 12 kender vi princippet om den næste udviklingszone, hvilken er en måde at tilrettelægge miljøet omkring barnet, så det hele tiden har rum til udvikling, men ikke frustreres unødigt. Begrebet the good enough mother lægger op til samme princip. Hvis den primære omsorgsperson altid opfylder barnets behov, i det øjeblik behovet opstår, så har barnet ikke brug for at lære noget, og så går udviklingen i stå. Men hvis den primære omsorgsperson frustrere barnet i passende mængder, så vil barnet udvikle andre metoder til behovstilfredsstillelse og dermed bevæge sig fra at være afhængig 11 Donald W. Winnicott ( ), engelsk børnelæge og psykiater. 12 Lev Semenovich Vygotsky ( ), russisk psykolog. Side 22 af 38

23 af de primære omsorgspersoner til at kunne fungere som et selvstændigt individ, fx at ændre sin tilknytningsadfærd fra signaladfærd til tilnærmelsesadfærd. Dermed bliver det uperfekte at foretrække, og som Winnicott beskriver det, så lykkedes man i virkeligheden ved at fejle, og altså ikke være den perfekte omsorgsfigur (Vitger, 1997). Spejlmetaforen Winnicott beskriver ligesom de øvrige teorier betydningen af mor-barn-sammenspillet i barnets første leveår. Dette gør han ved hjælp af spejlmetaforen: Hvad ser barnet, når det ser på sin mors ansigt? Barnet ser sig selv. Med dette paradoks mener Winnicott, at det trygge og veludviklede barn føler sig set og anerkendt af moderen, som så at sige spejler barnet, når det kigger på hende. Denne spejling har barnet brug for, for at det kan lære sig selv at kende og udvikle et stabilt selvbillede (ibid.). Er barnet fx ked af det, så spejler moderen det ved at trøste barnet, og dermed anerkende barnets følelse af ked-af-det-hed. Barnet får på denne måde en erfaring med at være ked af det og kan kæde det sammen med de følelsesmæssige og fysiske impulser, barnet mærker i denne situation. Barnet lærer også, at denne følelse kan lede til trøst og nærhed fra moderen, og det lærer, at trøst og nærhed kan få følelsen af ked-af-dethed til at forsvinde igen. Patologisk udvikling Hvad er så den patologiske udvikling? Det er når barnet ser på moderen, og ser sin mor (ibid.). Er moderen ikke i stand til at spejle barnet, så oplever barnet inkonsistens mellem barnets oplevelser og omgivelsernes reaktion herpå, og barnet har derfor ingen mulighed for at finde ud af, hvad der er rigtigt eller hvad der er sandheden i situationen. Hvis barnet fx græder, fordi det har det sultent, og moderen reagerer ved at lægge barnet til at sove, så forstår barnet ikke sammenhængen mellem den indre følelse og den efterfølgende handling. Oplever barnet gang på gang, at moderen ikke er i stand til at forstå barnets behov for sult, så lærer barnet heller ikke at genkende fx knurren i maven som sit eget behov for mad. Og gentager dette mønster sig i mange omsorgssituationer, så lærer barnet ikke sig selv at kende, og kan derfor heller ikke udvikle et stabilt selvbillede, og det jo netop det vi ser hos personer med borderline. Diskussion af Winnicott Med spejlmetaforen understreger Winnicott, som den sidste teoretiker i denne gennemgang af årsagsforklaringer, endnu engang betydningen af mor-barn-sammenspillet i barndommen. Side 23 af 38

24 Men Winnicott taler som den første om det uperfekte, som værende den bedste omsorg for barnet, hvis det vel og mærke er på barnets præmisser. Med begrebet the good enough mother anerkender han vores menneskelige fejl og fjerner så at sige præstationspresset man må faktisk ikke være perfekt. Og som den eneste teoretiker i denne opgave giver han med dette begreb en let tilgængelig metode, som kan overføres til den pædagogiske praksis. Man kunne tale om the good enough pædagog. Denne overføring vil jeg belyse nærmere i næste del, som handler om pædagogens rolle, men først vil jeg samle op på de teorier, jeg har gennemgået indtil nu og deres betydning i forhold til borderline. Omsorgsvigt og borderline en opsamling Selv om der er uenigheder, så fremhæver de gennemgåede teorier dog alle betydningen af det tidlige mor-barn-sammenspil og relationer, som forudsætning for udvikling. Dette har betydning i forhold til udviklingen af borderline. På baggrund af teorierne bør vi kunne antage, at barnet ikke kan overleve uden at indgå i relationer til andre mennesker, da det så ikke vil kunne udvikle de egenskaber, det har brug for, for at blive et uafhængigt individ. Dermed er barnet nødt til at relatere sig til de primære omsorgspersoner på en eller anden måde. Hvis barnet ikke spejles af moderen, som Winnicott beskriver, eller det udvikler en ængstelig/utryg tilknytning, som Bowlby beskriver, eller det ikke opnår objektkonstans som Mahler beskriver, så vil barnet kunne udvikle et falskt jeg, som Stern beskriver, hvor det i højere grad udvikler sig til at imødekomme andres behov i stedet for at imødekomme sine egne. Dette falske jeg bliver en beskyttelse for barnet, idet barnet opgiver at kæmpe for sine behov, men i stedet affinder sig med blot at overleve. Man kan forestille sig, at barnet føler sin eksistens truet (ikke fysisk, men den psykiske eksistens), og beskytter sig selv ved at tilpasse sig omverdenen. Ser vi på de symptomer, som personer med borderline har, tyder det på, at de har udviklet et falskt selv. De kender ikke sig selv, de kan ikke sætte grænser for sig selv, de klynger sig til andre, og har ikke udviklet deres selvstændighed. De er afhængige af andre mennesker, og derfor må de hele tiden tilpasse sig omgivelserne. Men prisen for dette er stor. Det efterlader dem med et hul i hjertet, en tomhedsfølelse, fordi de aldrig har anerkendt deres egne behov, og en angst for at blive forladt, fordi de så ikke længere vil have nogen, som bekræfter deres eksistens. Man kunne sige, at personer med borderline, kun er noget i kraft af andre. Og derfor er det så vigtigt for dem, at få den opmærksomhed og betingelsesløs kærlighed, som de Side 24 af 38