BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 22 September årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 22 September årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD FLF MENER: Opfordring til refleksion. FLF-formand Kirsten Grønnebæk giver FLF s første vurdering af Peter Koudahl s rapport om fængselsundervisning i Danmark på baggrund af FLF bestyrelsesmøde i august Konference på Island: Islands Justits- og Kirkeminister Bjørn Bjarnarsson (konservativ) åbnede den nordiske konference på Island med en tillidserklæring til fængselsundervisning og de kulturelle aspekter af den. Møde for tillidsrepræsentanter KFF og FLF gentager succesen med et særligt møde for tillidsrepræsentanter for fængselsundervisning. Side 1 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / September 2006 Nr. 22

2 FLF opfordrer til refleksion! v. Kirsten Grønnebæk Formand for FLF Straffuldbyrdelseskontoret har indgået aftale med Danmarks Pædagogiske Universitet om at udarbejd en gennemgang af de eksisterende data om undervisningen og udbygge dem med interviews med indsatte og lærere. Der foreligger en rapport, som indeholder en generel beskrivelse af undervisningstilbuddene i danske fængsler. Peter Koudahl understreger flere gange, at rapporten og dens konklusioner er baseret på et smalt empirisk materiale (6 indsatte og 9 lærere i 3 danske fængsler), og at dens sigte har været at bidrage til, at de øvrige initiativer i det samlede forskningsprojekt kan gennemføres på et bedre grundlag og med optimeret mulighed for at sikre, at det er relevante dele af fængselsundervisningen, der vil blive undersøgt. Der skal ikke herske tvivl om, at rapporten er blevet læst og det vil være naivt at tro, at kritikken af fængselsundervisningen ikke får konsekvenser, hvis ikke vi imødekommer denne på en professionel, konstruktiv og aktiv måde således, at næste interviewrunde præges af saglighed, seriøsitet og frem for alt fastholdelse af den professionelle vejledning og undervisningens faglige sigte. Mentorrollen er ikke en moderrolle, og et godt mentorforhold baserer sig på evnen til at kunne samtale. Det er vigtigt at lytte efter og høre, hvad der bliver sagt, give og modtage kritik, vise empati og forståelse samt fremme problemløsning. En sådan samtale foregår naturligvis i rolige og trykke omgivelser med alt hvad der dertil hører. Social kontrol er et velkendt fænomen på mange lærerværelser, som desværre blokerer for mange nye ideer og danner ej heller det bedste grundlag for rekruttering af nye og yngre lærerkræfter. På generalforsamlingen i marts blev FLF bestyrelse efter en utrolig god og konstruktiv pædagogisk debat opfordret til at fastholde målene for undervisningen i danske fængsler, og jeg tillader mig at gengive dem her i FLF bulletin. Der skal være to overordnede mål for fængselsskolernes undervisning og vejledning: For den indsatte skal undervisning og vejledning sikre et tilstrækkeligt grundlag for selv at træffe realistiske beslutninger om valg af uddannelse eller andre relevante tilbud, som svarer til den indsattes behov / potentialer For Kriminalforsorgen skal undervisningen understøtte målet om medvirken til begrænsning af recidivet. Derfor skal fængselsskolerne være bevidst om kultur, politik og pædagogisk praksis og forstå at argumentere for deres værdi og berettigelse. fastholde den professionelle vejledning og undervisningens faglige og pædagogiske sigte bidrage til, at der arbejdes på fælles mål, fælles værdier og fælles holdninger spille en central rolle i at give de indsatte mulighed for - at styrke deres faglige, sociale og kreative kompetencer - at afklare egen situation - at finde ind til egne ressourcer (styrker og svagheder) - at træffe relevante valg i forhold til sig selv og omgivelserne - at opnå den styrke og selvtillid med henblik på at iværksætte praktiske og relevante nødvendige tiltag i forbindelse med uddannelse og erhverv efter afsoningen. Derfor skal FLF påvirke politisk med klare synspunkter om fængselsskolernes værdi og berettigelse argumentere imod anvendelse af importmodeller. Mål og virkemidler Side 2 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / September 2006 Nr. 22

3 er alt for vanskelige at håndtere for skolerne uden for fængslets rammer. medvirke til, at der udarbejdes en overordnet politik for undervisningen i fængselsskolerne. understøtte den professionelle vejledning og undervisningens faglige sigte. holde sig orienteret om / tilskynde til nye tiltag på området, der understøtter de overordnede mål for undervisning og vejledning. understøtte en opkvalificering og optimering af det tværfaglige samarbejde. At drive skole er en specialinstitution, der har den særlige opgave ikke at tjene penge, men at skabe viden. Det kan man ikke kommercialisere, og derfor må undervisning og uddannelse i fængslernes regimer ikke indtage en mindre status end en beskæftigelse, der har et økonomisk sigte. Det er nu, vi skal stå sammen og forstå at dokumentere værdien og berettigelsen af vores indsats. o O o Åbningstale v. Bjørn Bjarnasson Justits- og Kirkeminister, Island Det er mig en stor fornøjelse at byder Jer velkommen til denne konference og det er os en speciel glæde, at dette er første gang den bliver holdt i Island. Vi befinder os i nærheden af det eneste store fængsel i Island, Litla- Hraun. Selv om det måske ikke er særlig stort på Jeres målestok, hvor folkeantallet er langt større, så varetager det de samme funktioner og de samme slags opgaver som Jeres fængsler. Jeg finder det vigtigt for Islændinge som er beskæftiget indenfor kriminalforsorgen at fa lejlighed til på hjemmebane at redegøre for deres arbejde med de indsatte og det som de lægger størst vægt på i den forbindelse, og samtidig at lære af andres erfaring på dette område. På Litla-Hraun som har været fængsel siden året 1929, kan der anbringes 87 indsatte af den totale fangekapacitet som er 140 pladser. Der foregår for tiden projektarbejde omkring udvidelse af bygningerne her ved fængslet og desuden står et nyt modtagelses- og varetægtsfængsel i Reykjavik på tegnebordet. Generaldirektør Valtýr Sigurðsson og hans medarbejdere er gået stærkt ind for at informere og orientere om deres planer om nyorganisering af kriminalforsorgen som bygger på den nye lov om fuldbyrdelse af fængselsstraf, som blev vedtaget for præcis et år siden, den 17. maj Målsætningen er at soningen hos de indsatte bør ske på en sikker og planlagt måde, hvor man vil tilgodese at kontakten med de indsatte sker med respekt og på en humanitær måde og at man indretter alle faciliteter og miljøet på en sådan måde, at det giver de indsatte lyst til at tage fat på deres problemer. For at opnå denne målsætning vil fængselsmyndighederne i samarbejde med den indsatte udarbejde en målrettet plan for strafudståelsen. Planen indeholder en risikovurdering, behandlingsbehov, vurdering af den indsattes evner til uddannelse eller beskæftigelse og deres behov for psykologisk, social og anden slags støtte. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen af uddannet og trænet personale. Når det kommer frem til løsladelse bør det tilstræbes, i samråd med den indsatte, at han kan få et fast sted at bo, kan danne godt kontaktnet med familien og vennekredsen og at han er i stand til at klare selv at søge bistand og etablere sig på nyt i samfundet. Dette mål kan ikke nås medmindre det lykkes at tilbyde den indsatte en række valgmuligheder for at få uddannelse eller være beskæftiget. Her lige som på andre steder er det ikke så let at få skabt sådanne muligheder Det bør nævnes, at på Litla-Hraun drives en skole med to skoleværelser foruden et computerværelse og i det indeværende skoleår er 35 elever tilmeldt skolen, som ledes som en filial fra Fjölbrautaskóli Suðurlands (Den videregående skole i Sydlandet) her på Selfoss. Af disse 35 vil 19 tage eksamen i slutningen af semestret. Der findes mange eksempler på at eleverne klarer sig bedre i studierne inden for fængselsvæggene end uden for dem. Der undervises i sprog, matematik, gymnastik, levedygtighed, grundtegning og håndværkertegning. Desuden tilbydes fjernundervisning som kan tages i flere gymnasier og endda i Universitetet i Reykjavik. Foruden traditionel uddannelse får de indsatte tilbud om kurser på efteruddannelsesinstitutioner som har blandt andet på programmet kurser for at styrke selv-tillid og kontakt på den ene side og arbejdsmarkedet på den anden side. De indsattes udtalelser om disse kurser tyder på at de har været nyttige for dem, og har givet dem større selvtillid og har hjulpet dem til at integrere sig i samfundet uden for fængselsvæggene. For et år siden deltog jeg i De Forenede Nationers 11. kriminalitetskonference, som blev holdt i Bangkok i Thailand. Medens jeg opholdt mig der skrev jeg følgende på min web-side: Side 3 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / September 2006 Nr. 22

4 En tidlig morgenstund tog vi af sted og besøgte et kvindefængsel, et fangehospital og et fængsel for mænd i Bangkok. Dette var meget interessent besøg, hvor vi fik mulighed for at tale med fængselspersonale og læger og desuden med indsatte, som klarede at tale engelsk. Blandt disse var f. eks. en Brite som var blevet idømt 25 års fængsel for heroinsmugling. Han valgte hellere at tilbringe tilværelsen i dette fængsel end at blive sendt til Storbritannien. Han viste os hvordan fanger del-tager i fritidsaktiviteter sådan som maler-kunst, og han spiller også i et orkester, som spiller thailandsk musik. Fanger som er blevet idømt livsvarigt fængsel, forbliver i fængslerne for livstid, og derfor har man indrettet en særlig hospice-afdeling og desuden besøgte vi kirurgiafdelingen og tandlægeafdelingen. Næsten 5000 kvinder var samlede i kvindefængslet og vi fik fortalt at de sov sammen 26 stykker på gulvet i hver sovesal, som var omkring 40 m 2 og når tilgangen er størst til fængslet vil der være indtil 50 kvinder samlet sammen i hver sovesal. Hundredvis af kvinder sad inaktive i skyggen i varmen og jeg så også en gruppe kvinder som lavede qi gong øvelser og blev fortalt, at øvelserne navnlig var for kvinder, som var blevet ældre." Denne skildring kom op i tankerne, da jeg tænkte på temaet for jeres konference, idet der er kæmpeforskel mellem de indsatte som er beskæftiget med noget og de andre som bare sidder hundredvis i skyggen og kun venter på at tiden går. Det så ud til at de var mest aktive som deltog i kunst af en eller anden slags. Det var faktisk utroligt hvor dygtige de indsatte var som kunstnere og vi var også imponerede over hvor godt fængselsorkesteret spillede. Jeg er en stærk talsmand for at der gøres en indsats for at de indsatte kan deltage i kunst og kulturelle aktiviteter og at deres kreative egenskaber stimuleres. Dette er sket skridt for skridt i de sidste år og jeg husker at have fået besøg fra kunstnere som har bedt om at måtte optræde indenfor væggene på Litla- Hraun og der skabtes bedre muligheder herfor, da der kom et piano hertil for ikke så lang tid siden. Jeg kan se muligheder for fængselsmyndighederne og de indsatte til at etablere samarbejde med Islands Kunstakademi og blandt andet få de indsatte til at interessere sig i blandt andet design-arbejde, fordi de indsatte vil på denne måde ville blive deres egen herrer, i den forstand at de kan sælge deres produkter på markedet. Jeg nævnte at en gruppe af de thailandske kvinder drev med at lave de kinesiske livskraftsøvelser qi gong. Jeg finder det ønskværdigt hvis sådanne øvelser eller yoga bliver introduceret for de indsatte med henblik på at de kan foretage meditation og prøve at se deres indre mand i øjnene. For nogle år siden fik jeg lejlighed til i Frankrig at se hvilke resultater en yoga-lærer havde opnået, efter at han havde fået tilladelse til at træne en gruppe indsatte i et stort sikkerhedsfængsel. Faktisk boede jeg med en af disse indsatte i en uge på en fransk bondegård, efter at han var blevet clearet og havde fået tilladelse dertil med henblik på at tilvænne sig livet uden for fængselsvæggene. Ærede forsamling, kulturen kan dyrkes på forskellig måde i fængsler. Det første som man må gøre sig klart er at kultur lige så vel kan trives inde i fængslerne som uden for dem. Når dette skridt er blevet taget åbnes døre i mange retninger og der er ingen mangel på personer uden for væggene, som er villige til at bidrage til velgørende formål. Det har for eksempel vist sig i de to sidste år, efter at skakklubben Hrókurinn (Tårnet) begyndte at arrangere skak-turneringer på Litla- Hraun. Hrókurinn kommer til fængslet to gange om måneden og i sidste år stiftede fangerne skakklubben Frelsinginn (Den Frigivne/Fribonden). Skakmestrene hos Hrókurinn kommer og holder øvelser og spiller simultanskak, og der holdes ofte lynskakturneringer med fortræffelige præmier. Samarbejdet mellem Hrókurinn og Frelsinginn er gået strålende godt. Flere snese af fanger deltager i skaklivet og der kommer jævnligt mellem 10 og 15 til hver øvelse. Skak spilles meget dagligt og der er mange som har gjort store fremskridt på skakbordet, siges derpå hjemsiden hos Hrókurinn. Jeg er helt sikker på, at her på denne konference vil der fødes mange gode idéer om hvordan det interne arbejde i fængslerne kan forbedres der kan bidrage til forbedring af de indsatte og hvor fængslende kultur tilstræbes. Jeg nærer det håb at Jeres vigtige arbejde bliver udbytterigt. Jeg erklærer konferencen for at være åbnet. Side 4 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / September 2006 Nr. 22

5 Litla-Hraun Fængselslærerforeningens bestyrelse indbyder til møde med tillidsrepræsentanterne John Hatting og Kirsten Grønnebæk Møde for tillidsrepræsentanter mandag den 30. oktober klokken Restaurant Rembrandt i Nyborg. Dagsorden: Klokken : Velkomst / Kaffe + rundstykker Klokken : Tillidsrepræsentantens rolle v. konsulent Janus Broe Malm Klokken : Nyt fra KFF v. John Hatting og fra Direktoratet v. Jens Frederik Kragholm og Kaj Raundrup. Klokken : Frokost Klokken Gensidig orientering med hovedvægt på TR s rolle. EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. o O o Klokken : Afrunding og på gensyn til årsmøde. Kaffe + kage Vi håber du har mulighed for at deltage. Skulle du være forhindret bedes du sende din suppleant, så alle fængselsskoler er repræsenteret. Foreningen betaler naturligvis transport til Nyborg ligesom vi er vært ved et mindre traktement. Tilmelding til Kirsten Grønnebæk, Statsfængslet i Horsens snarest og senest den 23. oktober. Venlig hilsen Kirsten Grønnebæk Formand for FLF og grupperepræsentant i KFF 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. Side 5 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / September 2006 Nr. 22

6 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. F L F Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk (sendes til alle bestyrelsesmedlemmer) til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Næstformand: Karen Würtz, Møgelkær Sekretær: Susanne M Holm, Nyborg Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Suppleant: Ole Winther Groth, KF Redaktion: Kirsten Grønnebæk (ansvarlig) og Per Thrane, Søbysøgård FLF støtter EPEA Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. Side 6 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / September 2006 Nr. 22