BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 20 Sommer årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 20 Sommer årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D NR. 20 Rapport udkommet... Side 1 Folketinget... Side 1 Mere computer... Side 2 Links... Side 2 FPE lukker... Side 2 NERO projekt... Side 3 FLF s arkiv... Side 3 Skoleafslutning... Side 3 Pipeline... Side 4 Nordisk Konference... Side 4 Skoler godkendt af UVM... Side 5 Canada... Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk (sendes til alle bestyrelsesmedlemmer) til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Næstformand: Karen Würtz, Møgelkær Sekretær: Susanne M Holm, Nyborg Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Suppleant: Ole Winther Groth, KF Redaktion: Per Thrane, Søbysøgård FLF støtter EPEA RAPPORT UDKOMMET Pilot projektet fra Danmarks Pædagogiske Universitet om fængselsundervisning er udkommet og kan hentes fra FLF s hjemmeside. Bestyrelsen vil tage stilling til rapport ved bestyrelsesmødet i august. NYT FRA FOLKETINGET Spørgsmål fra medlem af Folketinget Line Barfod (EL). Spørgsmål: Kan ministeren oplyse, hvor mange uddannelsespladser der findes i fængslerne, herunder hvor mange der enten som følge af manglende pladser eller af anden årsag deltager i undervisning uden for fængslerne? Svar: Indsatte, der udstår straf i et fængsel, har ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens 1, stk.1. For så vidt angår varetægtsfængslede og indsatte, der udstår straf i et arresthus, har disse ret, men ikke pligt til at være beskæftigede, jf. varetægtsbekendtgørelsens 28 og beskæftigelsesbekendtgørelsens 1, stk. 2. Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold, jf. straffuldbyrdelseslovens 39, stk. 1. Der skal ved afgørelsen så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet, jf. straffuldbyrdelseslovens 39, stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at omfanget af undervisning/uddannelse af de indsatte i fængslerne svarer til, at % af de indsatte beskæftiges på fuld tid i fængselsskolerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indsatte som udgangspunkt deltager i undervisning på deltid i kombination med de forskellige andre beskæftigelsestilbud. Sammensætningen af beskæftigelsen baseres på den enkeltes ønsker og behov, dog således at undervisning og behandling prioriteres højere end arbejde. I antal er således langt flere end % af de indsatte beskæftiget i større eller mindre omfang med undervisning/uddannelse. Alle indsatte i fængslerne, som måtte ønske det, tilbydes undervisning som en del af beskæftigelsen. På halvårlige møder med beskæftigelseslederne drøftes spørgsmålet om Side 1 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / Sommer 2006 Nr. 20

2 ventelister som et fast punkt. Heraf fremgår, at det kun yderst sjældent forekommer, at indsatte på grund af pladsmangel ikke kan påbegynde undervisning. Ventetiden på undervisning i fængselsskolerne er ikke længere end den ventetid, man må forvente på undervisning uden for fængslerne. Direktoratet for Kriminalforsorgen har endelig oplyst, at der bortset fra eksamensmåneder og feriemåneder i gennemsnit er knap 100 indsatte, der dagligt har frigang til undervisning/uddannelse uden for fængslerne. ADVARSEL! - MERE COM- PUTER OG INTERNET I FÆNGSELSUNDERVISNING - ELLER UNDERVISNINGEN UD- DØR! Formanden for Prisoners Education Trust, Mr. Paul Maxlow-Tomlinson skriver i et åbet brev i The Times den 11. april 2006 til den Engelske regering om at gøre mere brug af Internet og computer i fængselsundervisning. I brevet skriver han bl.a. Jeg vil gerne komme med en advarsel. Hvis fængselsmyndighederne vil have at moderne teknologi ikke er til stede i fængsler som fx brugen af computere med en Internetadgang - vil undervisning i fængslerne dø ud. Det nyligt offentliggjorte pilot projekt om fængselsundervisning i Danmark siger om emnet: Der er ingen blandt de indsatte, der har noget videre at udsætte på de undervisningsmaterialer, der tilbydes. Der er dog enighed om, at det forhold, at de ikke kan anvende Internettet, er meget problematisk. Dels er der uddannelser, som de ikke kan følge, fordi de udbydes over nettet. Dels mener de indsatte, at de mangler Internettet i mange undervisningsmæssige sammenhænge, eksempelvis i forhold til at finde informationer og oplysninger. Dels, og det er det vigtigste argument, er det problematisk, hvis man skal være længere tid i fængsel, at man ikke kan anvende Internettet, som uden for fængslerne efterhånden er en integreret del af den daglige kommunikation, både privat og i arbejdsmæssig sammenhæng. Flere af de indsatte mener, at hvis ikke de kan få adgang til Internettet, kan kriminalforsorgens ambitioner om resocialisering og normalisering ikke realiseres, fordi mulighederne for at komme tilbage i arbejde og uddannelse, vil være afhængig af, at de kan anvende Internettet. Problematikken om de indsattes begrænsede adgang til Internettet er primært begrundet i hensynet til opretholdelse af sikkerheden. Blandt andet har der været tilfælde, hvor indsatte har kunnet igangsætte kriminalitet, mens de har været i fængsel, gennem at kommunikere med andre uden for fængslerne over nettet. På den ene side kan de indsattes indvendinger om den manglende adgang til Internettet forstås som et reelt problem. Det er uden for enhver diskussion, at det omgivende samfund i stadig stigende omfang gør brug af nettet til stadig flere opgaver. På den anden side er det ikke helt rigtigt, at de indsatte ikke har adgang til nettet: De fleste har mulighed for at bruge nettet under overvågning, men naturligvis kun i kortere perioder. Under alle omstændigheder ligger der en stor og presserende opgave i at finde frem til, på hvilken måde og i hvilket omfang de indsatte i de danske fængsler kan få adgang til Internettet, hvis målsætningen om at forberede de europæiske befolkninger til et liv i livslang læring, således som det blandt andet er udtrykt i den såkaldet Lissabon-deklaration, som Danmark har undertegnet, skal kunne opfyldes for indsatte i fængslerne. I den forbindelse er det vigtigt at holde fast i, at indsatte i danske fængsler, har samme rettigheder i forhold til at uddanne sig, som der gælder for resten af befolkningen, hvis ikke specielle forhold tilsiger noget andet. FLFs HOLDNING FLF finder at Danmark på dette område er bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I Tyskland, Norge og Sverige har indsatte i lukkede fængsler begrænset adgang til Internettet på nuværende tidspunkt. England har startet et pilotprojekt om emnet. I Holland har man i mange år tilbudt brevkurser til hollandske indsatte i udenlandske fængsler og man arbejder nu på at gøre dette via Internettet. FLF vil arbejde for, at brug af Internet og e-læring i lukkede fængsler bliver indskrevet i den nye kontrakt, der skal forhandles mellem Justitsministeriet og Kriminalforsorgen i 2007, således at IT-kontoret får til ansvar at udvikle en løsning for de lukkede fængsler. LINKS På dette blog link fra England gives nogle gode refleksioner over fængselsundervisning: log/archives/cat_notes_from_a_priso n.php BabelFish er en gratis Internet oversættelsesservice. Den oversætter ikke mellem alle sprog men mellem en hel del. Hvor god er den? Man kan få masser af sjov ud af at afprøve den for fejl, finde på bedre forslag etc. Den kan findes her: FORUM FOR PRISONER EDUCATION LUKKET Forummet har først i maj nedtaget hjemmesiden og fortalt sine kreditorer, at de er gået i betalingsstandsning. Forummets direktør Steve Taylor har søgt sin afsked. Steve Taylor Side 2 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / Sommer 2006 Nr. 20

3 var i marts 2005 gæsteforedragsholder ved FLFs årsmøde, hvor han talte om fængselsundervisning i England og Wales. BERETNING OM NERO GRUNDTVIG PROJEKTET NERO Projektet ved Grundtvig statuen i København og ved Herstedvester. Eva Olson fra Herstedvester deltager i NERO projektet og beretter følgende: Projektet har løbet over 2 år, hvor flg. lande har deltaget: Italien (Rom og Secilien) Astrias (region i det nordlige Spanien) Danmark (CVU København / Nordsjælland og Herstedvester). Målet har været et samarbejde landene imellem med fokus på voksnes fremmedsprogsundervisning, herunder kultur, brug af informations teknologi og anvendelse af multimedier. På flg. adresse: findes alt om projektet. Jeg har i samarbejde med konsulent Käthe Bruun Jensen fra CVU København/Nordsjælland udarbejdet et undervisningsforløb med overskriften: HEALTH. Käthe Brrun Jensen beskæftiger sig med sundhedsundervisning. Vort mål med undervisningen var at få fokus på sundhed ind i engelskundervisningen på et af vore hold her på stedet. Undervisningsforløbet ligger på hjemmesiden under "Repository". Jeg har beskrevet hele dette forløb og 2 af kursisterne har været til prøve i forløbet. Men jeg er ikke helt færdig med selve evalueringen endnu. Som det kan se af beskrivelsen, er det Aurora Garcia, Asturias, der har været koordinator under hele forløbet. Juni 2005 havde Herstedvester besøg af lærergruppen fra projektet, hvor de 6 kursister, der har været deltagere, fik mulighed for at tale med projektdeltagerne om emnet. Det var naturligvis en stor oplevelse at få besøg her, både sprogligt og kulturelt. For projektdeltagerne, der ikke har noget med fængselsundervisning at gøre, var det ligeså stor en oplevelse. Da jeg var i Asturias i maj i år for at deltage i det sidste møde, gav alle deltagerne udtryk for, at det havde været en oplevelse, de aldrig ville glemme. Eva Olson, Herstedvester JØRGEN BORG FINDER FLF S ARKIV Tidligere formand for FLF Jørgen Borg Jensen har genfundet FLF s arkiv i Søbysøgårds kælder. Af det første referat fra den stiftende generalforsamling fremgår det at FLF blev stiftet om aftenen den 29. august 1952 på Kragskovhede. Allerede i 1946 blev tanken om at danne en forening født på et møde for fængselslærere i Audebo og igen ved lærermødet i 1948 og 1950 i Nyborg. Af referatet fremgår fx Stenholdt- Laursen nævnede placeringen af lærerne i omdømmet blandt fængselsfunktionærer i øvrigt. Lærernes arbejde er regnet for for lidt. Hele referatet kan ses fra FLF s hjemmeside. Efter man har logget på hjemmesiden ses det under Historie i medlemssektionen. SKOLEAFSLUTNING PÅ VRIDSLØSE Den 23. juni afholdt fængselsskolen på Statsfængslet i Vridsløselille årsafslutning for de indsatte der i årets løb har været til eksamen i et eller flere fag på den travle skole. Omkring 65 indsatte har i årets løb fået en eksamen i det store udvalg af fag, som skolen udbyder på niveauerne FVU, AVU og HF. Ikke alle indsatte kunne være til stede, da en del sidder på specialafdelinger og ikke kan være på fællesskabafdelinger og nogle er tilbage i samfundet med deres eksamensbevis. Sammen med de indsatte deltog også skolens lærere og en del af det øvrige fængselspersonale. Side 3 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / Sommer 2006 Nr. 20

4 Dagen startede festligt med morgenbrød og inden beviserne blev højtideligt delt ud af Undervisningsleder John Berthelsen, blev der holdt taler. Ikke blot af John, men også af forstanderen af det lokale VUC, der havde stået for undervisningen på HF niveau. Inden talerne og efter uddelingen af beviserne underholdt skolens musikhold under ledelse af lærer Bilonda med medrivende musiknumre. Alle havde en god og højtidelig dag og fik rammet et godt skoleår ind på en festlig måde. STATUS FRA PIPELINE MØDE I LONDON Af hovedkoordinator Andreas Lund, Oslo Universitet De ni deltagerlande mødtes i London maj Vært var Forum on Prison Education. Flere deltagerlande mødte op med mere end en repræsentant og mødet blev også overværet af Amtmanden for Hordaland, Torfinn Langelid. Dette viser den fortsatte, ja faktisk forstærkede interesse for ICT indenfor fængselsundervisning. Der er nu et samarbejdsfængsel i hvert eneste deltagerland og dette betyder, vi nu er i gang med at gå fra det første koncept i et socioteknisk system til den næste fase, der involverer implementering og integrering. I alle landene foregår der forskellige initiativer, som samlet får konsekvenser for indlæring og undervisning i fængsler. Besøg vores webside, for yderligere information, henvisninger og løbende opdatering af projektet. Projektet er nu otte måneder gammelt og vi er begyndt at forstå, hvordan Informations- og Kommunikationsteknologier (ICT) kan få en afgørende indflydelse på fængselsundervisning. Læs videre for mere information om, hvordan forskellige deltagere er begyndt at integrere ICT i fængselsundervisning. Pipeline-holdets andet møde i London, maj Et eksempel på dette så vi, da vi besøgte fængslet HMP Chelmsford ca. en times kørsel sydøst for London. Her arbejdede indsatte i et moderne computerlaboratorium, med et system, der sikrede de indsatte adgang til certifikater i CISCO (router-teknologi). Ligeledes var et sæt enestående oversættelsesmaskiner ved at blive installerede for øjeblikket, da en stor andel af Chelmsfords indsatte er af fremmed herkomst. Besøget resulterede i et arrangement, hvor Chelmsford også vil deltage i forsøgsmæssige forløb med teleundervisning på tværs af landegrænser. Professor Jürgen Friedrich fra Bremens Universitet fremlagde en præsentation og en analyse af den tekniske udvikling og ligeledes en risikovurdering. En tjekkisk indsat udtaler: Der er forskellige måder at bruge tiden på i fængsel. Alle må beslutte sig for, hvad man skal fortage sig. For dem, der tænker anderledes på deres fremtid, end de tidligere har gjort, er der muligheder for at lære. For nogle af dem er der ikke nogen vej tilbage til deres tidligere liv. Dommen skulle indebære at deres tidligere job ikke længere var tilladt for dem igen. Ellers bliver den tid, de er indsat i fængslet så lang, at de ikke længere er egnede til at udføre deres tidligere arbejde. Dem, der beslutter sig for at lære noget, er dem der har mulighederne for at starte forfra igen på en bedre måde. SVS Rynovice tilbyder forskellige former for metaluddannelser. De studerende har mulighed for at benytte computere i deres uddannelse. Computerne er helt implementerede i uddannelsessystemet. Vi kan anvende en form for selvstudie. Der er to ICT klasselokaler til rådighed for os. Vi kan lære basale computerfærdigheder, lære om hvordan en computer fungerer og vi kan få færdighed I at bruge en computer i vores dagligdag. De studerende får deres færdigheder i et undervisningsforløb og senere vejledes de af et hold af medstuderende, der koordinerer deres arbejde med en lærers. Samtidig med dette undervisningsforløb lærer næsten alle de studerende CAD / CAM systemer. Vi deltager i konkurrencer om Computer Design. Vores resultater er fuldt ud på højde med andre skolers. Når vi bliver løsladte, vil vi have langt bedre muligheder for at få et job, når vi kan bruge en computer. For øjeblikket må vi ikke gå på nettet. Fremskridt er på vej til fængslet men det tager somme tider lang tid. Svak J., Rynovice NORDISK KONFERRENCE I ISLAND maj 2006 blev der afholdt en nordisk konference om fængselsundervisning i Selfoss, Island. Under overskriften Fangekultur (Captivating Culture), omhandlede den mange aspekter af fangekultur, også de etniske og nationale. Andreas Lund, Norge, holdt et foredrag om ICT som en form for kulturel vækst og om ICTs rolle i fængselsundervisning. En stor del af foredraget var helliget projekt Pipeline. Erik Majholm fra Sverige præsenterede ligeledes deres internetbaserede televejledningssystem. Therese Heltberg fra Direktoratet for Kriminalforsorg, Danmark, gav et detaljeret indblik i, hvordan andelen af indsatte med multikulturel baggrund bliver større og større og hvordan dette udgør nye udfordringer for Side 4 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / Sommer 2006 Nr. 20

5 personale, undervisere og for de indsatte selv. Fra fængslet Litla Hraun i Island påpegede en velartikuleret indsat Atli, behovet for brugen af Internet i fængslerne. De har allerede adgang til en del Pc er. Atli henviste til den kendsgerning, at undervisningsmæssige og kulturelle aktiviteter er særdeles vigtige i fængslerne. Dette understøttedes af en koncert af det lokale islandske fangekor. 12 FÆNGSELSSKOLER GOD- KENDT AF UNDERVISNINGS- MINISTERIET Officelt hedder det fra ministeriet at under henvisning til Justitsministeriets ansøgning af 1. februar 2006 med supplerende oplysning af 7. februar 2006 og 9. marts 2006 om Undervisningsministeriets godkendelse af institutioner under Kriminalforsorgen til udbud af undervisning og prøver i fag inden for almen voksenuddannelse (avu-undervisning), jf. 3, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre (avuloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, kan Undervisningsministeriet herved meddele følgende [...] har fået godkendelsen: 1. Københavns fængsler, skolen 2. Skolen i Statsfængslet Renbæk 3. Skolen på Statsfængslet på Søbysøgård 4. Statsfængslet Møgelkær, Skolen 5. Statsfængslet Midtjylland, Skolen 6. Statsfængslet ved Sdr. Omme, Skolen 7. Statsfængslet ved Horserød, Skolen 8. Anstalten ved Herstedvester, Skolen 9. Statsfængslet i Ringe, Skolen 10. Statsfængslet Virdsløselille, Skolen 11. Statsfængslet i Nyborg, Skolen 12. Statsfængslet i Horsens, Skolen DEN CANADISKE BEFOLK- NING ØNSKER IKKE EN HÅRD KURS MOD KRIMINALITET. En undersøgelse offentliggjort af National Union of Public and General Employees (NUPGE) den 11. maj 3006 viser at Prime Minister Stephen Harper ikke er i trit med befolknings ønsker, når han vælger en hård kurs mod kriminalitet for at sænke recidiv yderligere. Ifølge undersøgelsen siger 62 % af de adspurgte at sociale foranstaltninger, uddannelse og job træning er vejen frem. Kun 23 % støtter ideen om mere politi og fængsler. Den canadiske regering har afsat 850 mio. kroner til at ansætte flere fængselsfunktionærer og bygge flere fængsler for at støtte den nye kurs. Link til undersøgelsen: my06b.htm Bestyrelsen ønsker alle en god og varm sommerferie Side 5 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / Sommer 2006 Nr. 20

6 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. MENNESKERETSKONVENTI- ONEN Menneskeretskonventionen siger i kapitel 26: 1) Everyone has the right to education. Education shall be free, at least in the elementary and fundamental stages. Elementary education shall be compulsory. Technical and professional education shall be made generally available and higher education shall be equally accessible to all on the basis of merit. (2) Education shall be directed to the full development of the human personality and to the strengthening of respect for human rights and fundamental freedoms. It shall promote understanding, tolerance and friendship among all nations, racial or religious groups, and shall further the activities of the United Nations for the maintenance of peace. [Fuld Tekst, tml] FORENEDE NATIONERS FÆNGSELSREGLER General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 77: "Provision shall be made for the further education of all prisoners capable of profiting thereby" General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 6: "All prisoners shall have the right to take part in cultural activities and education aimed at the full development of the human personality" [Fuld teskt, 45/a45r111.htm] Side 6 af 6 flf@flf.dk 4. årgang / Sommer 2006 Nr. 20