STRESS I DANMARK - HVAD VED VI?

Transkript

1 STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? 2007

2 STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed Tage Søndergård Kristensen, Forskningscenter for Arbejdsmiljø

3 Stress i Danmark hvad ved vi? Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed Tage Søndergård Kristensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Udredning Emneord: Stress; Stressorer; Stressforskning; Folkesundhed; Risikofaktorer; Søvn; Forebyggelse Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 11. december 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2007 Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse 3

4 Forord Det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress-forebyggelse, er aktuelt et prioriteret indsatsområde. Samtidig er der i disse år stort fokus på stress som den nye folkesygdom i medierne, og praktiserende læger melder om flere patienter med stressrelaterede problemer, selvom der ikke findes tal, der kan belyse dette. Sundhedsstyrelsen har derfor ønsket at få et overblik over den aktuelle viden på området. Det foreliggende statusnotat giver en status på den aktuelle, forskningsbaserede viden om stress i den danske befolkning. Notatet bidrager til en vigtig præcisering af begrebet stress, idet det skelner imellem kortvarig stress, der er en normal reaktion og et livsvilkår, og langvarig stress, der er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid. Langvarig stress er en risikofaktor for sygdom, og bør forebygges. Forskningen viser, at der gennem de sidste 20 år er sket en gradvis stigning i udbredelsen af den langvarige stress i den voksne befolkning. Aktuelt oplever ca. 9 % af den voksne befolkning, at de ofte er stressede i dagligdagen. Der mangler fortsat tværvidenskabelig forskning på stressområdet, herunder forskning i, hvordan stress kan forebygges. Men den foreliggende viden peger på, at forebyggelse både kræver en miljøindsats (arbejdsmiljø) og opmærksomhed fra den enkelte overfor stresssignaler hos en selv og ens nærmeste og en bevidst tilrettelæggelse af hverdagen. Sundhedsstyrelsen takker Statens Institut for Folkesundhed og Forskningscenter for Arbejdsmiljø for et godt samarbejde om udarbejdelsen af statusnotatet. Notatet er udgangspunkt for styrelsens rådgivningsmateriale om stress. Sundhedsstyrelsen, december 2007 Else Smith Centerchef 4

5 Indhold 1 Opsummering 6 2 Baggrund og formål 7 3 Afgrænsning og definition af stress 8 4 Forskellige stress paradigmer Det belastnings-orienterede paradigme Det coping-orienterede paradigme Det personligheds orienterede paradigme Paradigmet om italesættelse af stress Det psykofysiologiske paradigme Det anerkendende paradigme Stress i den danske befolkning Generelt i befolkningen Stress i den erhvervsaktive del af befolkningen Sammenligning med andre europæiske lande 18 6 Årsager til stress Stressorer Personlige og miljøbestemte ressourcer Akkumulering af stressbelastninger 20 7 Konsekvenser af stress Hjertekarsygdom og apopleksi Infektionssygdomme Depression Kræftsygdomme Søvnkvalitet og psykisk træthed Stress et folkesundhedsproblem 24 8 Stressforskning i Danmark Oversigt over dansk stressforskning Forebyggelse af stress Fremtidig stressforskning 27 9 Konklusion og anbefalinger Referencer 30 5

6 1 Opsummering Dette notat giver en oversigt over den aktuelle forskningsbaserede viden om stress i den danske befolkning. Det viser, at langvarig stress er et betydeligt folkesundhedsproblem med alvorlige konsekvenser for befolkningens helbred og velbefindende, for arbejdsmarkedets funktion og for den økonomiske belastning af sundhedssektoren. En målrettet og dokumenteret indsats over for stress både på arbejdspladsen og i privatsfæren vil kunne reducere sygelighed, for tidlige dødsfald og tab af livskvalitet. Det er derfor relevant at inkludere området i de fremtidige danske sundhedsprogrammer. Det eksisterende vidensgrundlag bør omsættes i praksis. Samtidig er der behov for mere forskning i stress for at kunne underbygge en målrettet indsats. Forskning vil kunne bidrage med vigtig viden på følgende punkter. Standardisering og udvikling af danske mål til måling af stress Identifikation af individuelle og kontekstuelle årsager til stress Forskning i helbredskonsekvenser og samfundsøkonomiske konsekvenser af stress Øget fokus på udbredelsen og konsekvenserne af stress i marginaliserede grupper Dokumentation af effektive forebyggelsesmetoder Afprøvning af programmer for primær og sekundær stress-forebyggelse i praksis En øget forskningsmæssig indsats bør baseres på en samlet strategi for dansk stressforskning, der bl.a. skal sikre uddannelse af stress-forskere på interdicsiplinært grundlag. Stress i Danmark hvad ved vi? 6

7 2 Baggrund og formål Stress er et stigende problem i den danske befolkning. Statens Institut for Folkesundhed gennemfører med jævne mellemrum undersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed, de såkaldte Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser. I den seneste landsdækkende undersøgelse fra 2005 rapporterede 9 % af danskerne, at de ofte var stressede i deres dagligdag, mens 33 % rapporterede af og til at være stressede. Dette udgør en betydelig stigning i andelen af personer, der rapporter stress siden 1987, hvor de tilsvarende tal var 6 % og 29 % (Sundhed og Sygelighed, 2006). En større andel af personer, der ofte er stressede, er storrygere, har dårligt socialt netværk og/eller belastende arbejdsvilkår, og stressede personer er generelt mere syge og bruger sundhedsvæsenets ydelser mere end personer, der ikke oplever stress i hverdagen (Nielsen et al, 2004). Psykisk belastende arbejdsmiljø er en betydelig stressbelastning for den erhvervsaktive del af befolkning. Det er estimeret at psykisk arbejdsbelastning er årsag til tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder samt en markant reduktion i kvalitetsjusterede leveår (Juel et al, 2006). Hertil kommer hospitalsindlæggelser, en halv million kontakter til praktiserende læge, en million fraværsdag på arbejdet på grund af sygdom, næsten 3000 helbredsbetingede førtidspensioner årligt og ca. 855 millioner kr. i merforbrug i sundhedsvæsenet som følge af psykisk arbejdsbelastning (Juel et al, 2006). Stress udgør således et betydeligt folkesundhedsproblem i Danmark. Forskning i årsagerne til og konsekvenserne af stress samt forskning i hensigtsmæssige metoder til forebyggelse af stress er vigtig for håndteringen af dette problem. Stressforskningen kan både skabe en biologisk og teoretisk ramme for forståelsen af de fysiologiske og psykologiske konsekvenser af stress samt danne grundlag for at udvikle effektive metoder til forebyggelse af stress. Formålet med notatet er at give en oversigt over den aktuelle forskningsbaserede viden om stress i den danske befolkning. Stress i Danmark hvad ved vi? 7

8 3 Afgrænsning og definition af stress Stressbegrebet anvendes bredt både i hverdagslivet fx blandt kollegerne på arbejdspladsen eller i medierne og i videnskabelige sammenhænge. Denne brede anvendelse af ordet har medført uklarhed om definitionen af begrebet. I den internationale litteratur defineres stress på tre forskellige måder: 1. Stress defineres som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet. 2. Stress defineres som en individtilstand. 3. Stress defineres som hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ. Det kan give anledning til stor forvirring, at det samme ord anvendes i så forskellige betydninger. Man kan ikke sige, at den ene betydning er mere korrekt end den anden, men det er naturligvis hensigtsmæssigt, at man er klar over, hvordan begrebet anvendes i en konkret sammenhæng. I Danmark foreslog Netterstrøm og Kristensen (Netterstrøm & Kristensen, 1986; Kristensen & Netterstrøm, 1986) på et tidligt tidspunkt at anvende begrebet i den anden af de tre betydninger, der er nævnt ovenfor. Stress blev defineret som en individtilstand karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst. (Se figur 1). Ved anspændthed forstås en tilstand, hvor individet mobiliserer energi til at tackle en trussel/udfordring. I forlængelse af denne brug af begrebet stress anvender man ordet stressorer om forhold i omgivelserne, der øger risikoen for stress. I den almindelige brug af ordet stress i medierne og i den offentlige diskussion giver brugen af begrebet stress anledning til forvirring på en række punkter. En af de vigtigste årsager til denne forvirring er, at stress forveksles med travlhed. Travlhed kan være en stressor, men er ikke det samme som stress. En anden årsag til forvirring er, at man ikke skelner mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress stress som reaktion er ofte en både hensigtsmæssig og naturlig reaktion, som kan medvirke til at tackle kortvarige stressorer så som en eksamen eller en sportskonkurrence. Langvarig stress stress som en tilstand kan derimod have alvorlige konsekvenser af både social, psykologisk og helbredsmæssig art. En tredje årsag til forvirring er, at stress kaldes en sygdom. For eksempel har man i medierne kaldt stress for den nye sygdom og talt om, at stress skal anerkendes som erhvervssygdom. Her er der tale om, at man forveksler en risikofaktor for sygdom langvarig stress med selve sygdommen. Når man kommunikerer om stress, skal man være bevidst om disse forhold, idet man ellers risikerer at bidrage til yderligere forvirring på området. Stress i Danmark hvad ved vi? 8

9 Figur 1: En simpel stress-model. Kilder: Netterstrøm & Kristensen, 1986 og Warr, Stress i Danmark hvad ved vi? 9

10 4 Forskellige stress paradigmer I litteraturen om stress findes der forskellige paradigmer forstået som måder at definere, analysere og forstå stress. Disse paradigmer eksisterer parallelt ved siden af hinanden og har ofte forbavsende lidt med hinanden at gøre. (Hermed menes, at de personer, der befinder sig i de forskellige paradigmer, i vidt omfang går til forskellige møder og kongresser, publicerer i forskellige tidsskrifter og henvender sig til forskellige faglige målgrupper). De forskellige paradigmer beskæftiger sig ikke ret meget med hinanden, og der findes os bekendt ikke noget forsøg på at få overblik over disse. Nedenfor vil vi alligevel forsøge os med et overblik, idet vi mener, at et sådant kan være værdifuldt for personer, der ikke beskæftiger sig med området i det daglige. Det kan være nyttigt at skelne mellem følgende tilgange til stress: 1. Fokus på stress-belastninger i omgivelserne. 2. Fokus på individets copingstrategier. 3. Fokus på personlighedens rolle. 4. Fokus på italesættelsen af stress stress-diskursen. 5. Fokus på psyko-fysiologi. 6. Fokus på stress som udfordring og mulighed. Indenfor hver af disse tilgange til stress arbejder man med forskellige teorier eller modeller, men det, der kendetegner de enkelte paradigmer, er, at man går ud fra nogle fælles grundantagelser og forudsætninger, hvilket gør det relevant at operere med paradigmebegrebet. De seks paradigmer gennemgås kort i det følgende: 4.1 Det belastnings-orienterede paradigme. I det belastnings-orienterede paradigme fokuseres der på de faktorer i omgivelserne kaldet stress-belastninger eller stressorer som øger risikoen for stress. Hovedfokus er her på mængden af eksterne belastninger såsom store livsbegivenheder (fx skilsmisse eller dødsfald i den nærmeste familie), daglige belastninger (fx nabostridigheder, computerproblemer eller trafikale forsinkelser) eller karakteristika ved personens arbejdssituation (fx tempo, mængde, indflydelse eller kollegial støtte). (Se figur 2). Stress i Danmark hvad ved vi? 10

11 Figur 2: Forskellige typer af stressbelastninger i omgivelserne Den tidligste forskning på dette område er life-event forskningen, der fokuserer på pludselige begivenheder i folks liv af både negativ og positiv karakter. Holmes og Rahe udviklede skalaen Schedule of Recent Life Experiences (SRE), som består af en liste over 43 livsbegivenheder og er en af de første skalaer, på området (Holmes & Rahe, 1967). Efterfølgende er en række andre skalaer udviklet på baggrund af denne (Dohrenwend et al, 1978; Sarason et al, 1978; Paykel et al, 1971; Brugha & Cragg, 1990). Omkring 1980 lancerede Karasek job strain modellen, som han gennem årene udviklede sammen med Theorell og andre (Karasek, 1979; Karasek & Theorell, 1990). Modellen opererer med hoveddimensionerne krav (tempo, tidspres) og kontrol (indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet), og på baggrund af denne model kan fire belastningstilstande identificeres: en aktiv tilstand (høje krav, høj kontrol), en belastende tilstand (høje krav, lav kontrol), en passiv tilstand (lave krav, lav kontrol) og en afslappende tilstand (lave krav, høj kontrol). Arbejdsrelateret stress opstår som et resultat af høje krav og lav kontrol (high job strain). Efter forslag fra Johnson og Hall blev modellen udvidet med dimensionen social støtte (Johnson & Hall, 1988). Ud over krav-kontrolmodellen findes der også en række andre modeller til vurdering af arbejdsrelateret stress, så som effort-reward imbalance modellen. I denne model defineres belastende arbejde som en ubalance mellem personens arbejdsindsats og mulighederne for anerkendelse og belønning for arbejdet (Siegrist et al, 2004). I Danmark har man i en række sammenhænge fokuseret på de såkaldte Seks guldkorn, der er en række centrale dimensioner ved stressorer i såvel arbejde som det øvrige liv. Disse seks dimensioner er: Indflydelse, social støtte, mening, forudsigelighed, belønning og krav (Kristensen 2002). Som det ses, indeholder disse seks dimensioner elementer af såvel Karaseks som Siegrists modeller. Stress i Danmark hvad ved vi? 11

12 Det belastningsorienterede paradigme står særlig stærkt i Skandinavien. Dette hænger sammen med, at man i denne del af verden lægger særlig vægt på at tilpasse omgivelserne til individet, hvilket fører til en interesse for at reducere eller fjerne faktorer i omgivelserne, der potentielt kan skade den enkelte. 4.2 Det coping-orienterede paradigme Udgangspunktet for dette paradigme er den gamle talemåde: Det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det. Mennesker udsættes gennem hele livet for små og store stress-belastninger, og selv om det er ønskeligt at reducere disse, så kan de ikke undgås. Desuden gælder det, at en stressor kun er belastende, hvis den opleves som belastende af individet. Dette paradigme fokuserer med andre ord på den enkeltes perception, vurdering og handling i forbindelse med potentielle stressorer. Amerikanerne Lazarus og Folkman er de bedst kendte eksponenter for dette paradigme, og coping-begrebet er det helt centrale begreb. Ved coping forstås mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner på belastninger, trusler, tab og udfordringer. (Lazarus, 1999; Lazarus & Folkman, 1987; Folkman & Lazarus, 1980). Man oversætter normalt coping med mestring eller tackling, men disse ord dækker ikke den oprindelige betydning, som ikke lægger noget normativt i begrebet. Man kan med andre ord cope både på hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige måder. (Blandt de sidste kan nævnes copingstrategier som fx alkoholbrug, medicinbrug og selvmord). I coping litteraturen skelnes der mellem en lang række coping strategier som fx problem-fokuseret coping, konfronterende coping, emotions-fokuseret coping og distancerende coping. Coping kan endvidere betragtes som enten personbestemt (hver person coper på sin egen karakteristiske måde) eller situationsbestemt (hver form for stressor afstedkommer bestemte copingformer). Coping paradigmet er som udgangspunkt et meget individualistisk paradigme, der lægger vægt på at den enkelte skal rustes til at tackle livets genvordigheder, der er mere eller mindre uomgængelige. I forlængelse heraf betragtes kurser i stress management som en vigtig del af svaret på den udfordring, som stress repræsenterer i det moderne samfund. 4.3 Det personligheds orienterede paradigme. De personligheds orienterede teorier går ud fra, at stress bedst kan forklares ved at undersøge den enkeltes relativt stabile egenskaber, med andre ord personligheden. En af de første stress-teorier, der kom på banen efter den anden verdenskrig, var Friedman og Rosenman s såkaldte Type A teori (Friedman & Rosenman, 1974). Teorien var baseret på den antagelse, at nogle mennesker er specielt kendetegnet ved en konstant følelse af tidsknaphed og travlhed. I disse menneskers liv er der et konstant misforhold mellem de opgaver, de har sat sig for at klare, og den tid, de har til rådighed til at gøre det. I almindeligt samvær kan man kende dem på, at de sidder langt fremme på stolen, ofte afbryder folk og er utålmodige i en kø i trafikken eller supermarkedet. Man antog, at der her er tale om et bestemt personlighedstræk, der er relativt stabilt over tid. (Altså trait (træk) i modsætning til state (tilstand)). Den modsatte type, som var karakteriseret ved at være afslappet og have god tid, kaldte man type B. Rosenmann & Friedmann s forskning viste, at der var en klar sammenhæng mellem type A personlighed og risikoen for hjertesygdom Stress i Danmark hvad ved vi? 12

13 (coronary heart disease) (Rosenman et al, 1970). Man kaldte derfor også type A adfærd for coronary prone behavior. Senere forskning har sat spørgsmålstegn ved denne sammenhæng (Hemingway & Marmot, 1999), og man er i dag tilbøjelig til at mene, at de såkaldt toksiske elementer i type A er fjendtlighed og vrede. I dag lever teorien videre i forskningen om fjendtlighed og vrede samt i Siegrist s begreb overcommitment, som fokuserer på nogle menneskers behov for at have kontrol med alting og dermed være ude af stand på at give slip eller til at uddelegere opgaver (Siegrist et al, 2004). Andre teorier, der fokuserer på personligheden, er Antonovsky s teori om Sense of Coherence (Antonovsky, 1987), Kobasa s teori om hardiness (Kobasa et al, 1982) og forskellige teorier om self-efficacy. Ifølge Antonovsky s teori vil personer, der ser omverdenen som meningsfuld, forståelig og håndterbar, have mindre risiko for at få stress og blive syge. Kobasa lægger vægt på, at personer med hardiness ser stressorer som udfordringer, mens personer uden hardiness ser de samme stressorer som farlige og uovervindelige. Teorierne om self-efficacy lægger vægt på den enkeltes evner til at håndtere nye og ukendte situationer, også kaldet handlekompetence. Man kan argumentere for, at personligheds-teorierne udgør en underkategori af coping-paradigmet, idet man i personligheds-teorierne fokuserer på personbestemte copingstrategier. Umiddelbart er dette paradigme svært at anvende i forebyggelsen, idet personligheden per definition er svær at ændre. Imidlertid er der alligevel to muligheder. Dels kan sørge for at finde et job (og en ægtefælle!), der passer til personligheden. Og dels kan man gennem fokuserede kurser lære sin personlighed at kende og dermed modificere sin adfærd. 4.4 Paradigmet om italesættelse af stress. I en bog fra 2002 gør Wainwright og Calnan op med hele den moderne stressdiskurs. Deres hovedargument er, at stress er en social konstruktion, der har vundet enorm udbredelse i den industrialiserede verden i de seneste år, og som tjener en række vigtige funktioner. For det første gør stress det muligt at sætte en nem etikette på tidens mange trusler og udfordringer. Og tilmed en etikette, der gør det legitimt for alle at fokusere på sig selv og egne symptomer og skavanker (lyt til din krop!). For det andet opererer italesættelsen af stress (og udbrændthed) med et klart offer, nemlig den almindelige lønmodtager, klient eller borger. Dermed er italesættelsen med til at legitimere, at den enkelte ikke tager ansvar for sit eget liv. For det tredje tjener stress som en bekvem legitimation for voksende sektor af konsulenter, behandlere, coaches, foredragsholdere og skribenter, der lever af stress, uden at de gør noget påviseligt for at afhjælpe problemet (nærmest tværtimod!). For det fjerde er hele stress-diskursen baseret på en forskning, der så at sige legitimerer sig selv gennem en uendelig række af selvbekræftende rapporter og artikler, som sætter den almene stress-diskurs på videnskabelige fødder gennem indviklede statistiske beregninger eller uigennemskuelige psykofysiologiske modeller. Og for det femte understøttes hele konstruktionen af stærke politiske kræfter primært fagbevægelsen og de venstreorienterede partier som hermed har fået et nyt tema til afløsning af den materielle nød, der i vidt omfang er afskaffet. Stress i Danmark hvad ved vi? 13

14 I Danmark er dette paradigme endnu ikke særlig stærkt repræsenteret, men man kan se tilløb hertil i Lise Ehlers bog om de nye sygdomme (Ehlers, 1999) og i Thyssen og Dahls debatbog (Dahl, Thyssen 2006). Det skal pointeres, at der er forskellige forståelser af, hvad social konstruktivisme er for noget. Lige fra det radikale standpunkt at virkeligheden er en social konstruktion til mere milde udgaver, som pointerer, at den måde, vi italesætter fænomenerne på, har indflydelse på vores forståelse og handlinger. De fleste vil nok kunne skrive under på den sidste udgave, hvilket for eksempel betyder, at man skal tage det med et stort gran salt, når man kan registrere, at antallet af stress-relaterede lidelser er stærkt stigende i forsikringsselskabernes statistikker. 4.5 Det psykofysiologiske paradigme. Det psykofysiologiske paradigme er baseret på en antagelse om, at det er vigtigt at forstå de fysiologiske processer for at kunne forstå, hvad stress er for noget, og for at kunne forstå sammenhængen mellem stress og (dårligt) helbred. Stress sætter os i stand til at fungere bedre ved at skærpe vores sanser og øge vores muligheder for at klare os over for en mulig fjende. Det sker gennem flugt eller kamp. Både kamp og flugt kræver engergimobilisering, hvilket man i forskningen kalder en katabol situation. I den katabole situation er der mere sukker og fedt blodet, pulsen er højere, blodtrykket er højere, blodets størkningsevne er øget og blodet går fra tarmene ud i musklerne. Alt sammen for at øge vore muligheder for at overleve. Den modsatte situation er den anabole, hvor vi restituerer os gennem hvile eller søvn. Som det fremgår, er akut stress ikke alene hensigtsmæssig, den har i menneskehedens historie været afgørende for vores overlevelse (Sapolsky 2004; Lovallo, 1997). Når man beskriver kroppens reaktioner under stress, er det i reglen de akutte reaktioner, der beskrives, og der fokuseres i reglen på de såkaldte stresshormoner. I den forbindelse er to systemer helt centrale: Den sympatiske del af det autonome nervesystem. Under stress frigøres hormonerne adrenalin og noradrenalin (disse kaldes tilsammen for katekolaminer). Noradrenalin øger især kapaciteten for at bruge kroppens muskler, mens adrenalin i særlig grad er knyttet til den mentale mobilisering. Effekten heraf er blandt andet øget puls og blodtryk samt øgning af blodets koagulationsevne. (Dette er hensigtsmæssigt, for at man ikke skal forbløde, hvis man bliver såret). Hypothalamus-hypofyse-binyreaksen, HPA-aksen. HPA-aksen fungerer gennem stresshormonet kortisol, der udskilles fra binyrebarken. Kortisol har blandt andet den virkning, at der frigøres energi. For eksempel dannes der glukose og fedtsyrer et par af kroppens vigtige brændstoffer. Kortisol påvirker også immunsystemet, således at man er mere modstandsdygtig under akut stress. Ved langvarig stress sker der det modsatte, idet immunsystemet fungerer dårligere. Kortisolen er højest om morgenen man kan sige, at kortisolen, er nødvendig for at få os ud af sengen og i gang med dagens dont. Derefter falder den gennem dagen og skal helst ikke være høj om aftenen, når vi skal sove igen. Den psykofysiologiske forskning har givet os en stor indsigt i en lang række fysiologiske processer, der har betydning for velbefindende, søvn, præstationer og helbred. Men man skal være opmærksom på, at sammenhængen mellem psyke og fysiologi er ekstremt kompleks. Der er først og fremmest tre forhold, man skal lægge Stress i Danmark hvad ved vi? 14

15 sig på sinde. 1. Der er afgørende forskel på de fysiologiske reaktioner under akut og langvarig stress. 2. Der er meget store forskelle i niveau og reaktioner fra individ til individ. 3. Det fysiologiske system er ekstremt kompleks. At fokusere på et eller to såkaldte stress-hormoner kan føre til alvorlige misforståelser. En af konklusionerne på disse tre forhold er, at man er meget langt fra at kunne screene befolkningen for stress ved hjælp af en hurtig og valid fysiologisk metode. 4.6 Det anerkendende paradigme. Dette paradigme er handlingsorienteret og fremadrettet. Den grundlæggende antagelse er, at stress meget vel kan tjene som en indikator for problemer af forskellig art, men at det er en fejltagelse at tro, at man kan reducere stress ved at fokusere på fænomenet eller dets årsager. Tværtimod vil en problemfokuseret og tilbageskuende tilgang være tilbøjelig til at tappe energi ud af en organisation (eller en person) og kun fremme udpegning af syndebukke og gentagelse af dårlige erfaringer. En eksponent for dette paradigme er den anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry), som har vundet stor udbredelse blandt konsulenter inden for psykisk arbejdsmiljø i Danmark (Cooperrider & Srivastva; 1987; Cooperrider & Whitney, 1999). Inden for den individuelle (stress)terapi ses en tilsvarende fokus hos forskellige kognitive og adfærds-orienterede tilgange (van der Klink & van Dijk, 2003). Paradigmet forkaster for så vidt ikke den viden, der kommer fra den mere årsagssøgende forskning hvad enten den er psykosocial eller fysiologisk orienteret men arbejder ud fra den antagelse, at man bedst kan hjælpe en person ud af alkoholisme, hvis man ikke ved, hvorfor vedkommende drikker. Denne tilgang har med andre ord mest relevans inden for det felt, som man undertiden kalder sekundær forebyggelse. (Altså indsats hos organisationer eller personer, som allerede har et vist niveau af stress-relaterede problemer). Paradigmet er i vidt omfang erfaringsbaseret, og nogle vil nok mene, at der savnes forskningsbaseret evidens for mange af de anvendte metoder. I Danmark er den anerkendende tilgang grundlaget for en bog om stress som et vilkår, der udkom i 2006 (Dalsgaard et al, 2006), hvori en række konsulenter beskriver deres erfaringer. Stress i Danmark hvad ved vi? 15

16 5 Stress i den danske befolkning 5.1 Generelt i befolkningen I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, har man i 1987, 1994, 2000 og 2005 spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Føler De Dem stresset i deres dagligdag?. I 2005 sagde 33 % at de af og til var stressede, mens 9 % ofte var stressede (Figur 3). Disse tal dækker over sociodemografiske og regionale forskelle i stressrapporteringen. I alle aldersgrupper er der flere kvinder end mænd, der oplever stress i deres dagligdag. De årige mænd og kvinder rapporterer markant mere stress end andre aldersgrupper, hvilket er i overensstemmelse med, at det ofte er i den alder, man både stifter familie og gør karriere. I forhold til landgennemsnittet er der flere, der ofte føler sig stressede i hovedstadsregionen (10 %), mens der er færrest i Region Nord (7 %). En høj stressrapportering ser således ud til at være knyttet til storbylivet. Der findes på nuværende tidspunkt ikke data i Danmark til at belyse udbredelsen af stress blandt etniske minoriteter eller blandt andre marginaliserede grupper. Figur 3: Udviklingen i stressforekomsten opdelt på alder og køn. Andel af personer der ofte føler sig stressede i deres dagligdag % år år år 65+ år Kvinder år år år 65+ år Mænd Kilde: Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 2005 Stress blandt børn og unge i Danmark fremstilles i medierne som et stigende problem, men der findes desværre ikke landsdækkende tal, der kan be- eller afkræfte denne hypotese. Statens Institut for Folkesundhed har derfor som en del af undersøgelsen Ungeshverdag.dk taget initiativ til at måle stress blandt mere end elever i 8. klasser fra danske skoler. Her anvendes et mangesidigt mål for stress, som både måler udbredelsen af stressende livsbegivenheder, kroniske stressbelastninger, oplevet stress og søvnproblemer. Resultaterne fra denne undersøgelse er endnu ikke tilgængelige. Stress i Danmark hvad ved vi? 16

17 5.2 Stress i den erhvervsaktive del af befolkningen Som forventet er der en større andel, der føler sig stressede i den erhvervsaktive del af befolkningen sammenlignet med hele befolkningen. Blandt de erhvervsaktive mænd angiver 43 % at de af og til er stressede, mens 10 % ofte er stressede (Nielsen et al, 2004). De tilsvarende tal for erhvervsaktive kvinder er henholdsvis 49 og 12 %. Personer, der ikke kan nå deres arbejdsopgaver, som er udsat for følelsesmæssige eller fysisk belastende situationer på arbejdspladsen, eller som har stillesiddende arbejde, er mere stressede end gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for storrygere og personer med dårligt socialt netværk. For mænd er høj husstandsindkomst også relateret til højere stressrapportering. Det kan fremhæves, at % af de erhvervsaktive danskere rapporterer om problemer med at nå arbejdsopgaverne og om at blive sat i følelsesmæssige belastende situationer på arbejdet. Disse situationer er relateret til en tre til fire gange højere rapportering af stress. Ifølge dette stressmål er selvstændige med ansatte de mest stressede i vort samfund efterfulgt af lønmodtagere, der er højt placeret i jobhierarkiet. I den seneste Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2005 er det selvrapporterede stressmål blevet suppleret med et mere sammensat mål for stress, Perceived Stress Scale (PSS), der har til hensigt at måle, i hvilken grad personen vurderer sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastet. PSS er et standardiseret, selvudfyldt skema med 10 spørgsmål. Skalaen går fra 0 til 40, og jo højere score des højere grad af stress. Anvendes PSS som stressmål, udpeges lønmodtagere på grundniveau og personer uden for arbejdsmarkedet som de mest stressede, mens toplederne er de mindst stressede. Hvorfor udpeges to forskellige grupper som de mest stressede, når man bruger to forskellige stressmål? En mulig forklaring er, at når man spørger topcheferne eller personer i den øverste del af jobhierarkiet, om de er stressede - ja, så har de en "stresset hverdag". Til gengæld har de også mere indflydelse på deres daglige arbejde og har måske flere ressourcer til at håndtere en stresset arbejdssituation end personer, der er placeret lavere i jobhierarkiet. Spørger man derimod mere indirekte til, om personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastet, hvilket er formålet med PSS, så vurderer meget få topledere deres liv som sådan, mens en langt større andel af personer, som er placeret lavest i jobhierarkiet eller uden for arbejdsmarkedet scorer højt på skalaen. Dette kan skyldes, at man som arbejdsløs eksempelvis ikke oplever, at man har kontrol over sin økonomiske situation. I PSS måler man således - i langt højere grad end ved et selvrapporteret mål for stress - personens evne og ressourcer til at håndtere stress. Næste skridt vil være at undersøge om de to stressmål også udmønter sig i forskellige helbredskonsekvenser. I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø ( har man anvendt en kort skala med fire spørgsmål til målingen af stress blandt lønmodtagerne. De fire spørgsmål vedrører forekomsten af følgende symptomer inden for de sidste fire uger: 1. Problemer med at slappe af. 2. Irritabilitet. 3. Anspændthed. 4. Stress. Dette mål svarer således til den definition af stress, der er anvendt i nærværende papir. Resultaterne bekræfter stress-niveauet i Statens Institut for Folkesundhed s undersøgelse, der er nævnt ovenfor. De faktorer, der primært hænger sammen med højt stress-niveau blandt lønmodtagere er høje kvantitative krav, høje følelsesmæssige krav, manglende mening i arbejdet, manglende ankerkendelse, rollekonflikter og manglende rolleklarhed. Stress i Danmark hvad ved vi? 17

18 5.3 Sammenligning med andre europæiske lande Europæiske undersøgelser af arbejdere i EU medlemslandene fra 1996 har vist, at 28 % af de erhvervsaktive europæere mener, at deres arbejde medfører stress (Work Conditions, 2006). Danmark ligger lidt under gennemsnittet med 23 %, mens Grækenland ligger i top med hele 50 %, der mener at deres arbejde medfører stress (Der er formentlig med rette rejst tvivl omkring validiteten af disse tal). Organisationen European Agency for Safety and Health at Work har desuden estimeret, at arbejdsrelateret stress påvirker mere end 40 millioner europæere årligt, og at mere en 50 % af sygefraværet kan tilskrives dette problem. Dermed bliver stress det næststørste arbejdsrelaterede problem i Europa efter rygsmerter. Samme organisation har estimeret at arbejdsbetinget stress koster virksomheder og statslige myndigheder i EU omkring 20 mia. euro om året i fravær og sundhedsmæssige omkostninger. Siden 1993 har et samarbejde på tværs af Øresund sigtet på at monitorere danskernes og svenskernes folkesundhed (Östergren & Rasmussen, 2002). Deltagerne i to befolkningsundersøgelser på hver side af Øresund blev blandt andet spurgt, om de følte sig stressede i dagligdagen. I den østlige del af Danmark svarede 11 % blandt de erhvervsaktive i alderen år, at de ofte var stressede i deres dagligdag, mens andelen i Skåne var 24 %. Resultaterne er ikke direkte sammenlignelige, da de danske data er baseret på interview og de svenske er selvrapporterede. På trods af problemerne med sammenligneligheden er det dog interessant, at det ser ud til at være de samme faktorer, der har betydning for stressrapporteringen i både Danmark og Sverige. Således har fx arbejdsmiljø, langvarig sygdom, ægteskabelig stand, køn, alder, og om man kan få hjælp til praktiske ting ved sygdom betydning for, om man oplever sin hverdag som stresset i begge lande (Ugens tal, 2006). Stress i Danmark hvad ved vi? 18

19 6 Årsager til stress 6.1 Stressorer En række belastninger, såkaldte stressorer, har været fremhævet som mulige årsager til stress (Derogatis, 1993). Store, akutte belastninger som krig eller naturkatastrofer vil medføre stress hos de fleste mennesker og kan påvirke et helt samfund på en gang. Andre store livsbegivenheder som fødsel, skilsmisse, dødsfald eller fyringer er mere specifikke for det enkelte individ, men vil ligeledes konstituere betydelige stressbelastninger i mange tilfælde (Holmes & Rahe, 1967). Som tidligere nævnt har der været meget fokus på arbejdsforhold som en kilde til stress. En ubalance mellem krav og kontrol eller mellem anstrengelse og belønning kan bevirke et så belastende arbejdsmiljø, at det kan medføre arbejdsrelateret stress (Karasek & Theorell, 1999; Siegrist, 2004). Andre arbejdsforhold så som skifteholdsarbejde, støj, kulde, dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning kan også være stressfremkaldende (Cox et al, 2000). Desuden er der en stigende interesse for det, man kalder det grænseløse arbejde, som en mulig årsag til stress. En fleksibel arbejdssituation hvor man kan arbejde hvor og hvornår som helst, og hvor arbejdet defineres i form af udførelsen af en bestemt opgave frem for i form af en fast arbejdstid, kan være svær at forene med familieliv og kan medføre stress. Familien kan fungere som det sociale netværk, der hjælper den enkelte til at håndtere andre stressbelastninger, men den kan i andre situationer som ved kronisk sygdom, misbrug eller konflikter i sig selv udgøre en belastning, der kan medføre stress. 6.2 Personlige og miljøbestemte ressourcer Om ovennævnte stressorer udmønter sig i stressbetinget sygdom afhænger af, hvordan belastningerne opleves af individet på baggrund af dennes personlige og miljøbestemte ressourcer, hvordan de håndteres, og hvordan personen reagerer fysisk og psykologisk på belastningerne (Kristensen, 2002). Dette afhænger igen af sygdomsdispositionen hos det enkelte individ. De samme stressorer vil givetvis medføre en forskellig risiko for stressbetinget sygdom hos en 70-årig kvinde med svækket immunforsvar som hos en 30-årig kvinde i god fysisk form. Udsættes man for flere stressorer på en gang, er sandsynligheden for, at de tilsammen medfører stress alt andet lige større. Desuden kan kontekstuelle faktorer i lokalområdet, så som ulighed i indkomst, kriminalitet, arbejdsløshed, befolkningstilvækst eller -nedgang og boligforhold, tænkes at have betydning for den individuelle oplevelse af stress. Om det forholder sig sådan, kan undersøges ved at koble spørgeskemadata fra befolkningsundersøgelser med informationer fra de unikke danske registre. Stress i Danmark hvad ved vi? 19

20 6.3 Akkumulering af stressbelastninger Med henblik på en fremtidig forebyggelse af stress er det vigtigt at identificere undergrupper af befolkningen, der har en livsstil og nogle levevilkår, der gør, at de er i høj risiko for stress. Der er en tendens til at enkeltfaktorer, såsom arbejdsforhold, sociodemografiske faktorer og adfærdsbetingede risikofaktorer, der prædikterer et højt stressniveau, aggregeres i grupper, der således kan tænkes at have et markant højere stressniveau end den øvrige befolkning. Afgrænsningen af sådanne grupper afhænger både af individuelle og strukturelle forhold og vil således ofte være specifik for det enkelte land eller region. Grupper med høj stressrapportering er endnu ikke afgrænset i Danmark, men det kunne blandt andet være interessant at se på stressrapporteringen blandt personer uden for arbejdsmarkedet, blandt psykisk syge, blandt pårørende til kronisk syge eller blandt personer med lav socioøkonomisk status. Hertil kommer at de marginaliserede grupper ofte har færre ressourcer til at håndtere stressbelastninger. Man kan således forvente at i forvejen marginaliserede grupper er mere udsatte og mere sårbare overfor stressbelastninger, hvilket kan være med til at øge den sociale ulighed i sundhed. Forebyggelsen vil med fordel kunne målrettes disse grupper. Ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opererer man med tre hovedgrupper, der i særlig grad er udsat for stressorer i arbejdslivet. 1. Ansatte med ensidigt gentaget tempoarbejde. Eksempler er samlebåndsarbejdere, rengøringsassistenter, buschauffører, postbude, call-centre m.v. 2. Ansatte med klient -arbejde. Det drejer sig om skolelærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, hjemmehjælpere, fængselsbetjente m.v. 3. Ansatte med grænseløst arbejde. Eksempler er her ansatte i medierne, ledere, ingeniører, konsulenter, forskere og undervisere. Den stigende vægt på tidsfrister, projekt- og gruppearbejde, kortvarige ansættelser, organisationsændringer, outsourcing og global konkurrence ser ud til at ville øge stress-problemerne i de kommende år. Stress i Danmark hvad ved vi? 20