Internet og Entry Modes Seminar B. Internet og Entry Modes. Formålet. Forløb

Transkript

1 Internet og Entry Modes Internet og Entry Modes Seminar B Cand.merc. International Business, 3. semester, Handelshøjskolen i Århus 2004 Introduktion til: Formål Forløb Indhold Dias 3 Dias 4 Formålet Forløb At diskutere og afklare forbindelsen mellem virksomhedernes anvendelse af internet som supplement til og/eller erstatning af traditionelle internationale operationsformer At skabe en dybere forståelse At præsentere viden (skriftligt og mundtligt) At identificere problemtyper At se forskellige analytiske angrebsvinkler for løsning af disse. At træffe beslutninger og tilrettelægge gennemførelse af samme Mortens oplæg i dag Hvad skal der foregå Hvor kan man starte Hvad så næste gang Andres oplæg (Hvori ligger problemstillingerne? Og hvilke beslutninger kunne en virksomhed tage på baggrund heraf?) Læsning a tekst Formidling i PowerPoint (20 minutter) Diskussion af oplæg Dias 5 Dias 6 - Forløbet iflg. Steen&Stoffer = En checkliste har jeg: Før præsentationen: Fundet hvori problemstillingerne ligger? Afklaret hvilke beslutninger en virksomhed kunne tage på baggrund heraf? Under præsentationen Præsenteret min viden? Identificeret problemer? Vist forskellige analytiske angrebsvinkler for løsninger? Foreslået beslutninger og handlingsplaner? Efter præsentationen Lagt op til og deltaget i diskussionen og afklaringen af forbindelsen mellem virksomhedernes anvendelse af internet som supplement til og/eller erstatning af traditionelle internationale operationsformer? Opnået en dybere forståelse? 1

2 Dias 8 Internet og Entry Modes Min baggrund En mængde blomster, som kunne blive til en buket: Baggrund E-handel E-markedspladser Afstande Case: Scanmarket Trainee: Silicon Valley, USA Cand. Merc. - International Virksomhedsøkonomi - Aalborg Universitet Speciale: International markedsføring på World Wide Web Ph.D: Global Industriel E-handel Erhvervsforsker (Adjunkt i international virksomhedsøkonomi) Dias 9 Dias 10 Hvad ser vi her? Klassisk definition af e-handel The Four Lane Road (Edward Hopper) Digital Fysisk Traditional handel Aktører Ren e-handel Produkt (service) Digital Fysisk Fysisk Digital Processen Dias 11 Dias 12 E-markedspladser digitaliserer dele af processen Hvad er E-markedspladser? Digital Fysisk Aktører Produkt (service) Digital Fysisk Fysisk Digital Processen E-markedspladser kan forstås som et stort Internetbaseret, ofte, internationalt netværk af virksomheder. E-markedspladsen fungerer som mødested for virksomheder, der ønsker at handle med varer og tjenesteydelser af enhver art. 2

3 Dias 13 Dias 14 emarket Services Er e-markedspladser en markedsplads? Stiftet af handelsfremmeorganisationer i norden og Australien, senere udvidet Mission: Gøre det lettere for virksomheder at bruge e-markedspladser i internationaliseringen Produkt: Know-how og information, database over e-markedspladser, cases, uddannelsesmateriale. Budskaber: E-markedspladsen en succes Ingen revolution, men effektivisering af visse processer Uddannelse/Træning i organisationen vigtig Nemt at benytte E-markedsplads er et dårligt ord, da der er en tendens til kun, at forstå dette som et marked E-markeds-community siger mere om det egentlige potentiale Der er i høj grad plads til relationer og samarbejde når der tales om e- markedspladser At understøtte og udnytte de muligheder, der eksisterer i e-relationer er dog lettere sagt end gjort E-markedspladser kan bruges i virksomhedens internationalisering E-markedspladser er et globalt digitalt produkt Dias 15 Dias 16 Interaktionsmuligheder Dynamisk prissætning Er en børs, hvor produkter bliver købt/solgt som det foregår på en Varebørs traditionel børs. Børsformatet er specielt brugbart, til veldefinerede produkter med stor prisvariation. Er en mere dynamisk proces end licitationen. Den fungerer som en Auktion traditionel auktion bare på web. Web-auktioner anvendes typisk til produkter, der er unikke, eller hvor prisen er svær at fastsætte Licitation Går et skridt videre, hvad angår dynamik. Denne proces bruges typisk, hvis produktet eller forespørgslen kræver en større beskrivelse, end det er muligt i et katalog. Processen fungerer som en traditionel licitationsrunde, blot foregår det digitaliseret på Web Er den mest simple og mindst dynamiske af de processer, som e- markedspladser bruger. Kataloget bliver typisk brugt til veldefinerede Katalog produkter, der har lille prisvariationog ikke kræver den store beskrivelse, en blyant er en blyant Statisk De forskellige ekstra interaktionsmuligheder De ti forskellige muligheder Prækvalifikation Nyheder Finansiering Rådgivning Kreditvurdering/sikring Bundling Oversættelse Levering/forsikring Lager Kvalitetskontrol Dias 17 De forskellige e-markedspladser Tre forskellige typer af e-markedspladser Vigtigst er at kende bagmandens motiv og anvendelse af data Dias 18 Two-dimensional shift in organizational buying behavior (Sheth,1996) Global Sourcing Den Den åbne/uafhængige - indkøbsorienterede - tager ikke stilling til Klart fokus på at købe deres position i produkter værdikæden Den salgsorienterede - klart fokus på at sælge produkter Transaction Future procurement practices Relationship En til mange E-indkøb (E-procurement) Mange til mange En til mange E-handel (e-commerce) Past procurement practices Domestic Sourcing 3

4 Dias 19 Dias 20 Marketing på hovedet Salg og markedsføring har en anden retning på internettet, da det i ligeså høj grad er kunderne, som leder efter leverandørerne på internettet. Bennett, R. (1997). Export marketing and the Internet: Experiences of Web site use and perceptions of export barriers among UK businesses. International Marketing Review, 14 (5), Det gælder om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt E-handel er fokuseret på information Aktiviteterne i e-handel, der foregår i markedsrum handler om, at Indsamle og udvælge information Sammenfatte information Distribuere information Forbruge information Dias 21 Dias 22 Hvem har magten? E-værktøjer for interorganisatorisk procesintegration Når informationsmønstre afløser lager buffere i sikrelsen af et friktionsfrit produkt flow, er det et eksempel på: Information omfavner relationer Når magt kommer fra sortering, præsentering og administrering ubegrænsede mængder af information, oplever vi: Mellemled er de nye spillere i B2B Sælger Powerplay Mellemled Køber Dem der kan pleje de vigtige relationer Extranet Hjemmesider Markedspladser Post & dialog baserede primært E-procurement Intranet links Dias 23 Dias 24 System og menneske service Afstandshåndtering To forskellige former for service Fjern-service Håndteres via elektroniske løsninger som computer og web som f.eks.: FAQ (frequently asked questions)-løsninger, hvor den købende virksomhed kan bruge oplysninger på den sælgende virksomheds hjemmeside til at løse mindre problemer. Download af manualer support Nær-service Kræver en fysisk tilstedeværelse, som f.eks.: Et produkt, der er så lavt digitaliseret, at kunden ikke har mulighed for selv at rette eller reparere en opstået fejl.» Medarbejdere udbedrer fejlen på stedet» Produktet sendes tilbage til den sælgende virksomhed» Den sælgende virksomhed har indgået aftale med lokalt servicevirksomhed Globalisering er at foretage handlinger over afstand (Slevin, 2000) Afstandens størrelse udgøres af intensiteten og frekvensen af interaktionen mellem to sociale positioner (Castells, 1996) Resultatet af skiftet fra mursten-og-mørtel til global mus-og-mørtel-virksomhed 4

5 Dias 25 Dias 26 Afstandsbegreber i global e-handel E-markedspladser påvirker afstande Geografisk placering og tidszoner eksisterer ikke på Internettet Fælles sprog (engelsk) og (Internet) kultur Psykiske som sprog og kulturelle forskelle Ledelsesmæssige som håndtering af relationer til medarbejdere, kunder og leverandører Nye Internetbaserede interaktions- og kommunikationsformer Politisk-økonomiske som nationalstaten Internettet har ikke nationale grænser Fysiske som tid og sted Geografisk placering har betydning for transport/logistik og kommunikationen tager hensyn til tidszoner Ikke alle taler engelsk og har forskellig makro- og professionskulturel baggrund Personlig kontakt foretrækkes Overholdelse af skatte, afgift, strafferetslige regler håndhæves af nationalstaten Fysiske som tid og sted Det er aktøren og produktets digitaliseringsgrad der afgør den fysiske afstand Psykiske som sprog og kulturelle forskelle E-markedspladser kan karakteriseres som en subkultur med specielle normer og regler. Der kommunikeres i høj grad på engelsk. Ledelsesmæssige som håndtering af relationer til medarbejdere, kunder og leverandører aktørens digitaliseringsgrad muliggør at virksomheden kan være tilstede 24/7/365 Politisk-økonomiske som nationalstaten E-markedspladser fokuserer i høj grad på handelsunioner (EU, NAFTA osv.). Udpræget fokus på regioner der har ens lovmæssige begrænsninger og regler Dias 27 Dias 28 Ændres traditionelle afstande, der er baseret på ansigt-til-ansigt relationer? Opstår nye afstande til grænsefladerne? Ansigt-til-ansigt er, hvor to eller flere personer står overfor hinanden, når kontakten mellem dem skabes og vedligeholdes. Internetgrænseflade er kontaktledet mellem to eller flere personer, der hver især har anvender Internettet til skabelse og vedligeholdelse af kontakten. Internettet er blot en grænseflade, hvor en reel kød og blod ansigt-tilansigt relation i princippet aldrig kan forekomme. Internettet gør det muligt at være tæt på sine kunder/leverandører, døgnet rundt og uanset, hvor aktørerne måtte være lokaliseret. Dias 29 En tillidsvækkende grænsefladesituation? Scanmarket A/S Skriftestolen Ikke ansigt-til-ansigt Høj intensitet E-markedspladsen Relation/Transaktion Tillid til systemet En mulig case: 1. E-markedspladser kan bruges i virksomhedens internationalisering 2. E-markedspladser er et globalt digitalt produkt 5

6 Dias 31 Dias 32 Baggrund Scanmarket som entry mode Grundlagt i 1999 som første danske B2B e- markedsplads 1. Åben e-markedsplads: Funktion som et forum hvor købere og sælgere kan møde hinanden og finde potentielle partnere samt diskutere priser. Forudsætning: at produktet er simpelt og at kvaliteten er kendt. 2. Lukket e-markedsplads: Køberen inviterer sælger (leverandøren) til auktionen. Meget køber orienteret. Opfølgning af kunder alt efter hvor ofte der logges på. Hovedsageligt store kunder. Sprog: Dansk, Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk & Tysk Tilstede i Danmark, Tyskland, England USA og Sverige Auktionsproceduren 1. Køber navngiver auktionen samt specificerer detaljer omkring handelen. 2. En gruppe kvalificerede leverandører inviteres. 3. Auktionen foretages. 4. En vinder vælges. Fordele & ulemper Køber skal bruge mindre ressourcer på at forhandle priser Lavere priser på det ønskede produkt Et mere transparent marked Fysiske afstande minimeres Af og til for ivrige leverandører Svært at få ukendte leverandører til at deltage Relationer Transaktionsmulighed Transaktion Relationer Dias 33 Scanmarkets internationalisering I hvilken grad er der brug for F2F interaktion og dermed være fysisk tilstede på markedet? Hvilke internationaliseringsmotiver driver Scanmarket? Hvordan skal Scanmarket ekspandere internationalt? Etc. Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Selve undersøgelsen Udarbejdet af: Danmarks statistik og Videnskabsministeriet, April 2004 Baggrund for undersøgelsen: Et redskab for Videnskabsminister Helge Sander (V) til redegørelsen for Folketinget om status for it- og teleudviklingen i Danmark. Fokus i pensum/agenda: kap 1 Danmark i international sammenhæng (status) kap 4 Det digitale Erhvervsliv (efterspørgslen for brugen af it) Kap 8 E-handel 1. december 2004 Morten Rask 34 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 1: Danmark i international sammenhæng Overordnet gives der et positivt billede af Danmark i internationale sammenhænge, korte facts: 1.1 Højeste udbredelse af ADSL og kabelmodem mv. (11,2) pr. 100 indbyg. blandt de europæiske undersøgelseslande (2003) - Dog overgået af Sydkorea, Hong Kong, Canada og Taiwan - DK ligger foran mange af de store EU-lande pct. af den danske befolkning har brugt Internettet (2002) - Sverige højest med 71 pct. af de viste europæiske lande pct. af de danske virks. har modtaget ordrer via Internettet (2002) - 7 pct. for EU, DK 4. plads med Holland i top med 19 pct elever pr. computer i DK (2002) - OECD gns.: 13, DK 7. plads, Norge 6 elever, USA 5 elever 1. december 2004 Morten Rask 35 Kap 1: Danmark i international sammenhæng - Fortsat. positivt billede.korte facts: 1.5 2,7 pct. af de beskæftigede i DK er it-arbejdere (2003) - Dog overgået af Schweiz og Sverige (3 ptc.) 1.6 It-erhvervenes andel udgør 6,8 pct. i den private sektor (2000) - DK i midterfeltet, OECD gns. 6,4 ; USA 6,2 ; Sverige 9, Finland top: 10,9 1.7 Internetkontakt med de off. Myndigheder: 55 pct. af den danske bef. virks. har modtaget ordrer via Internettet (2002) - Kun overgået af Sverige: 57 pct. af de viste europæiske lande 1.8 Prisen på ADSL i DK er blandt de dyreste: 359 kr (2004) - Kun højere i Spanien - Dog er DK et af de lande hvor flest har adgang til ADSL 1. december 2004 Morten Rask 36 6

7 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 1: Danmark i international sammenhæng - Fortsat >> Ifht. til de andre lande i undersøgelsen er der i DK en: forholdsvis stor udbredelse og brug af Internettet privatbrug og ordreafgivelse - trods den dyre pris for ADSL. Dog er DK ikke i toppen mht. computere pr. elev og it-arbejdere i DK. - Er/kan dette blive et problem? Spørgsmål til senere diskussion: - Givet undersøgelsen formål, forskellige sammenligningsgrund og årstal, er billedet realistisk eller fordrejet? - Hvem skal Danmark sammenligne sig med? - Hvad betyder den lave udbredelse i eksempelvis Tyskland, er de dårligere eksponeret for E-handel? 1. december 2004 Morten Rask 37 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 4 Det digitale Erhvervsliv (efterspørgslen for brugen af it) Udviklingen ser ofte positiv ud for danske virksomheder, korte facts: It- anvendelse i virks.: Egen hjemmeside: 75 pct. i 2002 ifht. 53 pct. i Højhastighedsforbindelse.: 69 pct. i 2002 ifht. 47 pct. i 2000 (96 pct. af virks. har internetadgang s. 51) - Ordreafgivelse via nettet: 51 pct. i 2002 ifht. 31 pct. i 1999 >> De større virksomheder er dog længere fremme end de små. 4.2 Brug af Internettet til: - Markedsovervågning: 36 pct. næsten uændret/ - Rekruttering af personale: 25pct. lille fald de sidste par år. - Udd. af personale: 8 pct. (nyt tal) >> Større andel blandt store virks. end hos mindre virksomheder. 1. december 2004 Morten Rask 38 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 4 Det digitale Erhvervsliv (efterspørgslen for brugen af it) Udviklingen ser ofte positiv ud for danske virksomheder, korte facts: Indkøbs- og ordresystemer Særligt it-system til indkøb el. ordremodtagelse: 40 pct. af alle virks. - Spredning: mindre virks: 36 pct. ifht. større virks.: 63 pct. 4.4 Systemet er mest integreret m. faktura- og betalingssystemer (30 pct.) - Integrationen med andre systemer er størst bland større virks. Barrierer for brug af it i virksomheder Fejl/mangler i software: 18 pct. i 2002 ifht. 14 pct. i Højere udgifter end forv.: 17 pct. i 2002 ifht. 13 pct. i Mangel på fleksibilitet hos it-lev: 16 pct. i 2002, 13 pct. i 2001 ellers uændret 1. december 2004 Morten Rask 39 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 4 Det digitale Erhvervsliv (efterspørgslen for brugen af it) >> Udviklingen for det digitale erhvervsliv ser positiv ud, trods en stigning i barrierer. Samtidig er det de stor virksomheder, der er længst fremme i udviklingen. Spørgsmål til senere diskussion:. - Vil de små virksomheder i fremtiden blive hæklet af/hvilke muligheder ligger der for virksomheder? - Er it-arbejderne gode nok i DK? 1. december 2004 Morten Rask 40 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 8: E-handel Positiv udvikling i e-handel for virks. og bef., dog ikke fald i barrierer, korte facts 8.1 Bef. køb/bestilling af varer/tjenester via Internettet i sidste måned - Stigning på 42 pct. fra 2002 (andel: 12 pct.) til 2003 (17 pct.) - I 2003 havde 38 pct. af befolkningen købt/bestilt via Internettet 8.2 Barriere for befolkningen Ønsker at handle personligt: 28 pct. (30 pct. i 2002) - Ikke brug for det: 29 pct. (28 pct. i 2002) - Bekymret pga. sikkerheden: 26 pct. (uændret) - Andet: 18 pct. (16 pct. i 2002) Kap 8: E-handel korte facts: Nøgletal om informationssamfundet Danmark Ordrer afgivet/modtaget via Internettet for virksomheder - Moderat stigning fra 19 pct. i 1999 til 27 pct. i Køb på Internettet mere udbredt end salg: 51 pct. i 2002 (31 pct. i 1999) >> Flere store virksomheder køber: 77 pct. ifht. 46 pct. hos små. 8.5 Omsætningen på Den off. Indkøbsportal DOIP - Stigende omsætning, for 2. halvår: 6,9 mio. kr. i 2002 og 23,6 mio. i Antal kortbetalinger i danske internetforretninger - Mere end fordoblet: 8,1 mio. bet. i 2003 ifht. 3,6 i december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 42 7

8 Kap 8: E-handel Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 >> Trods positiv udvikling er der stadig en stor del af befolkningen som ikke handler via nettet trods adgang til det. Barriererne er ikke faldet og køb er mere udbredt end salg i DK Spørgsmål til senere diskussion: Der er 42 pct. flere i bef. der E-handler, men betalinger med kort er mere end fordoblet. - Så handler de danskere, der handler dermed mere/oftere? Kun 1/10 er ikke dankort, så kan vi tiltrække udenlandske forbrugere? - Bruges e-handel som entry-mode? - Bliver udenlandske virksomheder nødvendigvis skræmt af ovenstående? Køb på Internettet er mere udbredt end salg for danske virks., så virks. må købe hos udenlandske virks. - Er danske virksomheder dårlige til at tiltrække andre danske og udenlandske virksomheder? 1. december 2004 Morten Rask 43 Spørgsmål til diskussion Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Kap 1: Status Givet undersøgelsen formål, forskellige sammenligningsgrund og årstal, er billedet realistisk eller fordrejet? Hvem skal Danmark sammenligne sig med? - Norden, EU, OECD, WTO? DK er ikke i toppen mht. computere pr. elev og it-arbejdere i DK. - Er/kan dette blive et problem? Kap 4: Erhvervslivet Vil de små virksomheder i fremtiden blive hæklet af? Stigning i barrierer: er it-arbejderne gode nok i DK? Kap 8: E-handel Der er 42 pct. flere i bef. der E-handler, men betalinger med kort er mere end fordoblet. - Så handler de danskere, der handler dermed mere/oftere? Kun 1/10 af betalingerne er ikke dankort, så kan vi tiltrække udenlandske forbrugere? - Bruges e-handel som entry-mode? - Bliver udenlandske virksomheder nødvendigvis skræmt af ovenstående? Køb på Internettet er mere udbredt end salg for danske virks., så virks. må købe hos udenlandske virks. - Er danske virksomheder dårlige til at tiltrække andre danske og udenlandske virksomheder? 1. december 2004 Morten Rask 44 Introduktion The 2004 e-readiness rankings Inge Marie & Jens Siden 2000 har EIU udgivet en årlig rapport over e-e udviklingen i de 60 største økonomier. Landene rangeres efter et såkaldt mål kaldet e- readiness. Begrebet er udtryk for landenes e-business e environment Begrebet viser regeringerne om deres teknologiske investeringer er en succes Begrebet giver også viden til virksomheder om landenes udvikling, til brug for kommende investeringsbeslutninger 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 46 e-readiness målet Forskellige kategorier som der måles på er: Connectivity (0,25) Business environment (0,2) Consumer and business adoption (0,2) Legal and policy (0,15) Social and cultural environment (0,15) supporting e-services (0,05) Under disse kategorier måles på næsten 100 kvalitative og kvantitative kriterier Udviklingen generelt Udviklingen har generelt været positiv sidste år. Investeringerne i sikkerheden på nettet (kryptering mm.) er steget Firmaerne tilbyder lavere priser på mobilenheder, fastnet og dataservice pga. stigende konkurrence. 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 48 8

9 Udviklingen generelt Dette har medført at forbrugerne benytter Internettet mere både i udviklingslandende og i de højt udviklede lande Her kan befolkningen downloade dokumenter fra regeringen, ordne skattesager, deltage i elektroniske forums Internettet er blevet mere trådløs Den nyeste teknologi 3G skuffer størstedelen er i Japan og Syd Korea 22 millioner ud af en milliard Bredbånd er succesfuld Stor vækst i de seneste år Mest udbredt i Korea, Belgien, Taiwan & Japan 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 50 Hvem er mest e-readiest readiest Skandinavien bedst placeret Vedvarende tilførsel af ressourcer til telecom infrastruktur Koordinering mellem IT-industri og regering er nøglen til succes USA (1) og Australien er gået tilbage pga. dårlig koordinering Danmark (36%) og Sverige (37%) største online shoppers 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 52 Årsager til europæisk succes Koordinering mellem regering og privatsektor Benchmarking mellem EU medlemslande EU kommissionens e-europaeuropa Top-down implementering skaber tillid Eks: Danmarks E-boksE Tillid til Internettet E-shopping stiger ikke så hurtigt som forventet Mistillid til betalingssystemer 50% af forbrugerne i UK er bange for få personlige detaljer stjålet og misbrugt Online købene er ofte lav-værdi værdi produkter Diskussions punkt: Har I tillid? Hvor mange har købt online udenfor DK? 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 54 9

10 Øst Europa De nye EU lande er tæt på Liberalisering har skabt bedre e-service e og faldende priser Disse lande har ikke tilstrækkelig infrastruktur, lav løn og konservativ regeringspolitik, hvilket begrænser hurtig vækst Eks: Den månedlige pris for bredbånd er lig den månedlige løn i Polen Landene bliver hjulpet af EU 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 56 Rusland I Rusland er problemet at befolkningen ikke har tiltro til banksystemet og kreditkortsystemerne, hvilket er essentielt for succes i e-businesse Virksomhedens synsvinkel Tage beslutning om markedsindtrængning og indtrængningsform E-markedspladser fungerer bedst i Skandinavien og Asien, da flere har adgang til Internet Telmore vil fx. have svært ved at få succes i Kasakhstan. Derfor kan Internet virksomheder ikke gå ind på hvilken som helst marked. Internet virksomheder kan have svært ved at være over alt i verden pga. e-infrastrukturelle e begrænsninger Virksomheden kan også bruge oplysningerne til beslutningstagning om samarbejdspartnere i udlandet, da det gør kommunikationen nemmere. 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 58 Dias 60 Danmarks 10 største samhandelspartnere målt på eksportens størrelse Eftersom alle lande bliver mere e-ready år for år, vil flere fysiske processer blive digitaliseret i fremtiden. Derfor vil e-handel e blive nemmere at gennemføre i fremtiden og en stigning i e-e handel vil ske. Nationale forskelle indgår ikke i e-readiness readiness, hvilket kan være et problem for virksomhederne. Fx. Italien og Portugal Tror I at mistilliden over sikkerhedsniveauet ødelægger fremtiden for e-handel? e Eksport 2003 USD (Statistisk årbog 2004 tabel 374) Tyskland 2 Sverige 3 Storbritanien 4 USA 5 Norge 6 Frankrig 7 Holland Dem vi snakker mest med Kunders nationalitet men ikke nødvendigvis forløb Dårlige tyske konjunkturer påvirker mere end Svenske Hvem vil I helst have fælles valuta med? 8 Italien 9 Finland 10 Belgien 1. december 2004 Morten Rask 59 10

11 Dias 61 Dias 62 Danmarks 10 største samhandelspartnere sorteret efter markedets størrelse Danmarks 10 største samhandelspartnere sorteret efter Danmarks markedsandel BNP USD (Eskportrådets hjemmeside) Eksport til landet ift. dets BNP (Måske en proxy for psykisk afstand) ,50% ,00% 3,50% ,00% 2,50% ,00% ,50% 1,00% ,50% 0 4 USA 1 Tyskland 3 Storbritanien 6 Frankrig 8 Italien 7 Holland 10 Belgien 2 Sverige 5 Norge 9 Finland Dem der er potentielt flest at snakke med Markedets størrelse kan ikke forklare det typiske forløb 0,00% 2 Sverige 5 Norge 9 Finland 7 Holland 1 Tyskland 10 Belgien 3 Storbritanien 6 Frankrig 8 Italien 4 USA Dem vi snakker bedst med Danske varer i indkøbskurven De mest succesfulde eksportmarkeder er de lande som vi normalt sammenligner os med Dias 63 Danmarks 10 største samhandelspartnere sorteret efter ebus Readiness E-business Norden.com 2003 E-business readiness 2004 (Economist Inteligence Unit, DK = 100) Undersøgelse af brugen/udbredelsen af E-business i Norden virksomheder Over 10 ansatte Sverige, Norge, Finland eller Danmark Storbritanien 2 Sverige 5 Norge 9 Finland 4 USA 7 Holland 1 Tyskland 10 Belgien 6 Frankrig 8 Italien Dem som er nemmest at maile med Alle er rimeligt med i cyberspace 1. december 2004 Morten Rask 64 Hvorfor er E-business interessant? E-handel: modtagelse og afgivelse af ordrer via computer baseret netværk. E-business: Bredere, omfatter også digital kommunikation med kunder, leverandører og potentielle nye medarbejdere. E-business er relevant overalt og i alle virksomheder og afdelinger indenfor disse(ikke forbeholdt IT afd.) 7 hovedpointer Pointe 1. Potentialet i E-business er langtfra udnyttet! Processer kan automatiseres og effektiviseres via integrering af ny teknologi. Diskussionspunkt: Er der brancherelaterede grænser for udbredelsen af E- business? Kan teknologi erstatte menneskelige relationer og kompetencer? 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 66 11

12 Pointe 2. Finske virksomheder foran og E- business er forbeholdt større virksomheder. Diskussionspunkter: E-business har høj prioritet i Finland men er dette den eneste grund til at de er foran? Hvorfor er E-business forbehold større virksomheder. Pointe 3. SMV er har ikke implementeret E-business strategier SMV er fungerer ofte som underlev. til større virksomheder, og kan derfor opleve problemer hvis de ikke er teknologisk på højde med sine disse virksomheder. Derfor underligt med dette gap. Diskussionspunkt: Oplagt at dette skyldes manglende ressourcer men kan der være andre grunde? 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 68 Pointe 4: Kvalifikationsprofil ofte inoptimal ifht. udvikling af E-business(specielt hos SMV ere). Utilstrækkeligt antal tekn. Mindede medarb. og uddannelse af medarb. indenfor E-business er utilstrækkelig/mangelfuld. Diskussionspunkt: Undersøgelser viser at ansættelse og uddannelse af tekn. vidensarbejdere styrker virksomheden. Derfor underligt at dette ikke systematisk foregår hos alle virksomheder! Pointe 5: Finland/Sverige længere fremme end Norge/DK. Diskussionspunkt Hvis fordelene ved E-business er så åbenlyste, hvorfor halter Norge og Danmark så bagefter? Er dette blot en tilfældighed, et spm. om ressourcer eller noget helt andet? 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 70 Pointe 6: IT-sikkerhed er høj, men kan dog forbedres. Hvorfor er den høj Backup procedurer, UPS og adgangsbegrænsninger. Forbedringer: samlet vurdering af IT-sikkerhed, uafprøvede procedurer og kryptering og signatur er ikke udbredt(endnu ) 1. december 2004 Morten Rask 71 Pointe 7: Barrierer for E-business Ressourcer: 1. Ønske om begrænser/kontrolleret vækst 2. Mangelfuld strategisk afklaring på ledelsesniveau 3. Manglende kapital Barrierer på B2C: 1. Internet marked for lille(selvom rapport fra 2003 synes denne påstand utidssvarende ) 2. Forbrugertillid begrænset(udl. af koder og personlige oplysninger på nettet ) 3. Generel købsadfærd ikke overens med nethandel. Diskussionspunkter: Er begrundelserne for barrierer på B2C ikke gamle/utidssvarende? Er der fortsat en modvilje mod det nye og handel på nettet generelt? 1. december 2004 Morten Rask 72 12

13 Oversigt 1. Hovedbudskaber i undersøgelsen 2. Udbredelse af e-business 3. Perspektiver for markedsindtrængning Bryd endelig ind undervejs!... Dette er hensigten E-Business Norden.com 2003 Et overblik Wednesday, December Morten Rask Hovedbudskaberne Wednesday, December Morten Rask Udbredelse af e-business i Norden Der eksisterer et betydeligt uudnyttet potentiale for ebusiness i virksomheder i hele Norden Svenske og især finske virksomheder fører an i udnyttelsen af e-business på de fleste funktions- og serviceområder E-business er især de store virksomheders projekt IT systemer og medarbejdernes kvalifikationsprofiler er barrierer for yderligere digitalisering (integration og automatisering) Det handler om digitalisering af Marketing Leverandørkommunikation Shareholderkommunikation Forretningsintregation Bestillings- og betalingsservices Videndeling Medarbejderrekruttreing Kilde: Rask, MRintro 2004, dias 5 Wednesday, December Morten Rask Digital marketing Branding via storytelling Nyhedsbreve Online marketing Kommunikation i planlægningen er relativt udbredt i Norden Men der er stadigvæk et betydeligt potentiale for effektivisering via automatisering Tankegangen er, at kunden afgiver information som modydelse Hvordan kan en eksportør måle effekten af digital marketing? Wednesday, December Morten Rask Morten Rask Digital leverandørkommunikation Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Det centrale er påvirkning af kundens adfærd: Wednesday, December Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Hvilke muligheder giver dette for ekspansion af emarkedspladser? Wednesday, December Morten Rask 78 13

14 2.3 Digital kundekommunikation Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Især forskel i udbredelse af Rekvirering af tilbud Meningsfuldt afgivelse af tilbud stiller krav til tilgængelige data om kunden (detailviden) 2.4 Digital shareholderkommunikation Er stabile, langvarige kundeforhold en forudsætning automatisering? Internationalisering af ejerkredsen er en væsentlig driver Finland markant foran i udbredelse af digital shareholderkommunikation Top fem i Danmark ifølge Halvarson&Halvarson 2004: Wednesday, December Morten Rask Digital forretningsintregation Integration af IT systemer en barriere for integration i forsyningskæden Et stykke vej til automatisering på både kunde- og leverandørsiden Finland i front Hvilke konsekvenser kunne en sådan udvidelse tænkes at have for eksportørens konkurrenceposition? Den digitale videndeling Stor forskel i udbredelse i Norden Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Finland og Sverige foran i anvendelse af intranet Finland fører an i mere ambitiøs digital understøttet videndeling efterfulgt af S og med DK og N som efterfølgere Betydning af: Morten Rask Wednesday, December Morten Rask Medarbejderrekruttering over Internet er overraskende lidt udbredt Især pga. de små årgange og kommunikationsformen billige og målrettede egenskaber En webrekutteringsstrategi har: Afstandsmål? Medarbejderes uddannelse? IT investeringer? Wednesday, December Prisdiskrimination? Reaktion i øvrige distributionskanaler? Andet? Den digitale medarbejderrekruttering Hvorfor dette mønster? 80 Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Potentiale for udvidelse af internetrelateret salg i hele Norden Morten Rask 2.6 Bestillings- og betalings-webservices Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Morten Rask Danske Bank Danisco Lundbeck Nordea Novozymes Wednesday, December Wednesday, December Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Kilde: PLS-Rambøll(2003), side Fokus på ledige jobs Fokus på jobkvalifikationer Mulighed for at personalisere rekrutteringen Wednesday, December Morten Rask 84 14

15 3. Diskussionsoplæg (1 af 2) Hvad kan forskellige aktører bruge viden om udbredelse af e-business til ved markedsindtrængning i Norden? Forbrugerorienterede virksomheder? Underleverandører E-markedspladser? Undersøgelsen fokuserer på udbredelse, men hvad med kvaliteten af de digitale produkter (services) og processer? Hvad er kvalitet i bestillings- og betalings-webservices Hvad er kvalitet i kommunikation med kunder, leverandører, ejere? Hvilken betydning har kvalitet for vedligeholdelse af relationer? Wednesday, December Morten Rask 85 Wednesday, December Morten Rask Diskussionsoplæg (2 af 2) En undren Hvorfor fokuserer danske industrivirksomheder i mindre grad på e-business end i det øvrige Norden? Den rapport, du holder i hånden, handler om e- business i Norden. Rapporten er baseret på en undersøgelse udarbejdet af PLS RAMBØLL Management. Vi har interviewet virksomheder i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Virksomhederne har mindst 10 ansatte Kilde: PLS-Rambøll(2003), side 23 Wednesday, December Morten Rask 87 Wednesday, December Morten Rask 88 E-business i industrien Bred definition af e-business: Salg, service, EDI, stakeholder information, rekruttering Stadig gamle forretningsdyder som kundeloyalitet, der er centrale -> E-business er blot et nyt medium. Postulat: Korrelation mellem udbredt e- business i virksomheden og klare sig godt Status på e-business (2001) Brugen af: Hjemmesider ca. 95% EDI-systemer 42% Extranet: ca. 25% Portaler: ca. 18% Markedspladser: ca. 12% Definitioner på kategorierne er uklare 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 90 15

16 Virksomhedernes vurdering af e- business Kun få virksomheder vurderer, at e-business bidrager væsentligt til udviklingen af virksomheden -> E-business er primært en supportaktivitet Ca. 30 % vurderer, at e-business ikke bidrager væsentligt til udviklingen. Hovedparten tillægger e-business en moderat betydning. Hjemmesiderne Vigtigste formål: Public relations (43%) Pleje af eksisterende kunderelationer (34%) Tiltrækning af nye kunder (19%) Tiltrækning af medarbejdere, pleje af investorer og leverandører (4%) = begrænset brug af hjemmesider som entry-mode (information og relationspleje frem for salg) 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 92 Hjemmesider (fortsat) De mest avancerede hjemmesider findes hos det vigtigste formål er pleje af eksisterende kunder. Mindste avancerede er hjemmesider hvis primære formål er PR. Engelsk er det mest udbredte sprog på hjemmesiderne, for at informere udenlandske kunder Internettet er ikke en salgskanal, da 5-15% indeholder prisinformation, betalingsmulighed og to-vejskommunikation = bruges ikke til at nå nye Onlinesalg Forventning om, at online salg stiger fra 20% i 2001 til 45% i 2004 Online salg er stadig en beskeden del af det samlede salg (ca. 5% i 2001, forventes at stige betydeligt) Online salg sker primært til hjemmemarkedet (tegn på, at tillid og fortrolighed med teknologien er vigtig) og er endnu ikke rentabelt for hovedparten af virksomhederne kunder 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 94 E-business og globalisering Konklusion Mindre udbredt segmentering på nationale kriterier Segmentering foretages stadig, men på andre kriterier (kundegrupper, branche, virksomhedsstørrelse mv.) 1. december 2004 Morten Rask 95 Strukturen i virksomhederne er ikke ændret betydeligt E-business er ikke en revolution, men en gradvis digitalisering, der kan forbedre og supplere virksomhedernes forretningsgange (service, information, administration, kunde-, leverandørog medarbejderpleje) E-business har ikke ført til den forventede standardisering på internationale markeder De virksomheder, der er positivt indstillet overfor e-business, klarer sig bedst 1. december 2004 Morten Rask 96 16

17 Diskussionsemner Er udviklingen i e-business drevet af efterspørgsel eller udbud? Hvilke produkter/services sælges online? Hvorfor ledes udviklingen primært af store virksomheder? Myter om e-businesse Præsenteret af Charlotte Hansen og Elin Hansen 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 98 Myte 1: E-business E et must for virksomhedernes overlevelse? E-business er en vigtig parameter til at forbedre service og forstærke forholdet til kunden. Hvor meget skal en virksomhed investere i e-e business? Forventningernes betydning for succes? Hvordan kan virksomheden øge B2C e-e business? Er det overhovedet interessant for dem? Myte 2: E-business E betyder realisering af det fuldkomne marked? Prisen er langt fra den vigtigste konkurrenceparameter. Segmentering praktiseres stadig. Hvorfor er der ikke opnået fuldkommen konkurrence for B2B e-business? e Er situationen anderledes for B2C e-business? e 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 100 Myte 3: E-business E betyder realisering af et marked uden nationale grænser? Standardiseringer er foretaget indenfor både lovgivning og kultur, men der findes stadig begrænsninger. Har kulturen betydning for e-business? e Er det realistisk, at nationale grænser helt forsvinder ved brug af e-business? e Hvilke konsekvenser har ovenstående for virksomhederne? 1. december 2004 Morten Rask 101 Myte 4: Online salg er fremtidens salgsform? Erhvervelse af nye kunder vil fortsat ske face-to to- face,, men efterfølgende transaktioner vil primært foregå online. Har definitionen af online salg betydning for vurderingen? Hvad bliver fremtidens dominerende salgsform? Hvorfor? 1. december 2004 Morten Rask

18 Opsummering E-business er en nødvendighed for at opnå vedvarende succes i kunderelationer. Udbyttet afhænger af investering og implementering. E-business har ikke skabt en øget vægt på prisen, derimod er tillægsydelserne blevet essentielle. E-business har ikke fjernet de nationale grænser, men mindsket betydningen af disse. Udviklingen af kommunikationen online øger denne salgsforms fremtidige muligheder. Evolutionen længe leve International afsætning via Internettet efter dot.com Kap. 3 i E-business i industrien Mette T. Pedersen og Helle Hansen 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 104 Agenda: Teori Teori og model Undersøgelse Operationalisering af modellen Hvor digitale og integrerede er de danske virksomheder? Karakteristik af disse virksomheder Konklusion Hvad betyder det? Diskussions spørgsmål To dimensioner skal tages i betragtning for at opnå succesfuld e-business Digitalisering Aktørdigitalisering Produktdigitalisering Procesdigitalisering Integration af virksomhedens værdikæde 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 106 Model Undersøgelse Digitalisering Digitaliserede virks. (dot.com) e + c business virks. Operationalisering af modellen Måling af digitalisering Måling af integration af virksomhedens værdikæde Traditionelle virks. Integrerede virks. E-business integration 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask

19 Undersøgelse: hvor digitale og integrerede er de danske virksomheder? Undersøgelse: karakteristik af disse virksomheder Digitalisering Aktørdigitalisering: jo flere ansatte desto flere e-løsninger Produktdigitalisering: servicen digitaliseres Procesdigitalisering: ved B2B bruges digitalisering ved transaktioner i hverdagen Værdikædeintegration Tættere samarbejde med kunder og underleverandører om e-business løsninger Målet med hjemmesiderne er at pleje kunderelationer EDI og extra-net er foretrukne e-business løsninger Digitaliserede virks.: Store virksomheder Ældre virksomheder Stor eksportandel Bredt kundesegment Global standardisering Har i mindre udstrækning et klart hierarki mellem moderog datterselskaber Integrerede virks.: Store virksomheder Stor eksportandel Snævert kundesegment Mange datterselskaber Global standardisering 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 110 Konklusion Hvad betyder det? Få virksomheder er e + c-business virksomheder Mange virksomheder vælger enten digitalisering eller integrering ikke begge dele Dot.com var aldrig en revolution De virksomheder, der under dot.com bølgen blev dømt til undergang er i dag dem, der er største brugere af e-business E-business bliver brugt til at pleje kunderelationer 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 112 Hype Diskussions spørgsmål Hvordan har opfattelsen af e-business ændret sig? Hvilke grunde kan have indflydelse på at så få virksomheder er e + c-business virksomheder? Hvordan ser e-business ud i fremtiden? Morten Rask Morten Rask december 2004 Morten Rask

20 Transaktionsomkostninger Export intermediation and the internet: An activity unbundling approach Transaktionsomkostningsperspektiv v. Kathrine Jørgensen Kasper V. Larsen Transaktioner er bytte af varer og tjenesteydelser mellem økonomiske aktører. Transaktionsomkostninger opstår når det er vanskeligt for parterne at bestemme værdien eller andre karakteristika ved udveksling af ydelser. Jo højere trans. omk. => internalisering Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 115 Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 116 Introduktion Coase B-C salg online vil udgøre 10% af US detailhandel indenfor de næste år. B-B salgsvolumen online vil ca. være 20 gange større end B-C. Hvordan vil væksten i e-handel påvirke eksportformidlerens rolle og position sammenlignet med alm. markeds indtrængningsmåder. 3 C er: Kontakt, Kontrakt og Kontrol Kontakt: Omk. i forbindelse med søgeproces. Kontrakt:Omk. i forbindelse indgåelse af aftale. Kontrol: Omk. i forbindelse med håndhævelse af kontrakt. De 3 C er kan bruges til at forstå hvordan ændringer i markedet kan påvirke organiseringen af aktiviteterne mellem eksportformidleren, køberen og sælgeren. Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 117 Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 118 Aktiviteter for eksportformidler Marketing, adm. og logistik er det bundt af aktiviteter formidleren udfører. I relation til Coase Marketing: Kontakt Administration: Kontrakt og Kontrol Logistik: Kontrol Williamson(1) Ex ante cost: Omk. i forbindelse med søgeprocessen (Kontakt). Omk. i forbindelse indgåelse aftale (Kontrakt). Ex post cost: Omk. i forbindelse med overvågning og styring (kontrol) Størrelsen af omkostningerne afhænger af kompleksiteten af aktiviteten som igen afhænger af graden af markedsfejl. Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 119 Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask

21 Williamson(2) Williamson(3) Situation 1: Inefficient at have aktiviteter samlet ved formidler ligges ud til specialister. Situation 2: Graden af formidlerens involvering i aktiviteterne afhænger af markedet. Situation 3: Logistik og adm. ligges ud til formidleren pga. kompleks produkt og købsadfærd. Situation 4: Høj grad af økonomisk indbyrdes forhold mellem aktiviteterne => ofte etablering af eget salgsselskab. Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 121 Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 122 Internettet opdeling af formidlerens aktiviteter 1) Giver mulighed for at dele eller blande aktiviteterne og derved evt. opnå omk. besparelse. 2) Giver mulighed for at forbedre sin præstation ved at udnytte begge former for entry modes => skaber nye muligheder => specialisering. Internettet(2) Marketing: Reducering af søgeomkostninger. Informationer om kunder. Individuelle produktløsninger (nyt tilbehør). Logistik: Mere efficient og effektiv opbevaring og forsendelse af produkter (overtages af speditør). Administration: Administrationsprocesser gøres nemmere (betalingssystemer, finansiel data overførsel). Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 123 Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask 124 Internettets påvirkning på formidleren Figuren ligges op til diskussion på klassen. Dias 126 Større kompleksitet betyder større omkostninger Ex ante kompleksiteten er før salget Indebærer omkostninger ifm. Markedsundersøgelser og markedsføring (søgeomkostninger) Ex post kompleksiteten er efter salget Indebærer omkostninger ifm. produktilpasning og efter-salg-service som support i brug og installation (koordinationsomkostninger) Internettet kan reducere transaktionsomkostninger (søge- og koordinationsomkostninger) ved internetbaseret eksport af fysiske produkter Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask

22 Dias 127 Dias 128 Internettets indflydelse på eksportformidling ved fysiske produkter/services Muligheder for at reducere kompleksiteten ved brug af internettet til eksport af fysiske produkter Ex ante kompleksitet Høj Lav III. Eksportformidlere V. Internetstøttet eksportformidlere I. Virtuelle eksportkanaler VII. Virtuelt integreret mellemled IX. Internet suppleret direkte eksport Ex post kompleksitet IV. Salgsdatterselskaber VI. Virtuelt forbundne salgsteams II. Direkte eksport Høj IV. Salgsdatter-selskaber Ressourcekrævende operationsform med formålet at udvide, administrere og servicere markeder præget af høj kompleksitet VII. Virtuelt integreret mellemled Internettet bruges til en tættere integration af mellemled og eksportvirksomhed, som centralt varetage kontraktforhold og/eller kundeservice, der ikke kræver fysisk tilstedeværelse VI. Virtuelt forbundne salgsteams Fungerer som rejsehold i eksport, hvor de rejse personer har specialer i markeder og/eller produkter. Holdene er mobile og deres fysiske tilholdssted er mindre vigtige, da de altid er virtuelt forbundne med hinanden og virksomheden III. Eksportformidlere Håndterer et ugennemskueligt markedet så markedsførings og søgeomkostninger er høje, men der er næppe behov for anden efter-salgs-servicen end der kan klares på afstand. Traditionelle eksportformidlere vil forsvinde. V. Internet-støttet eksportformidlere Relationerne er baseret på kontakter og eksportformidlingen håndteres af uafhængige mellemled, der er forbundne via extranet med adgang til markedsføringsmateriale. Omkostninger ved at udskifte mellemmanden består i skift af password. II. Direkte eksport Markedet er gennemsigtigt så markedsførings og søgeomkostninger er lave og kan håndteres ved postordresalg, hvor uafhængige forhandlere eller rejsende support personale kan varetage efter-salgs-servicen IX. Internet suppleret direkte eksport Postordresalg afløse af e-handel, hvor den fysiske tilstedeværelse erstattes af en virtuel, suppleret af outsourcing af logistikken til fragtfirmaer og betaling (kontrol) til kreditkortfirmaer Faktorer der har indflydelse på brugen af internettet som eksport middel 1) Produktet: Produktdigitalisering og PLC 2) Kulturelle aspekter: High Low context culture 3) Teknologiske aspekter: Geografisk udbredelse af internet som en informationsinfrastruktur. 4) Konkurrence aspekter: Brugen af internettet som formidler er afhængig af branchen Strategy and the Internet Michael E Porter 2001 Wednesday, 01 December 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 130 Agenda Metode Metode Budskab Industrianalyse og SCA Positionering Internettets rolle Internettets begrænsninger Succeskriterier Diskussionsspørgsmål Supplerende spørgsmål Fokus på både varer og service Set fra virksomhedens synsvinkel Meget holdningsbaseret artikel Som funktion af diverse casestudier Kritisk tilgang frem for fremstilling 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask

23 Budskab Industrianalyse og SCA Det er blevet sagt, at strategi ikke eksisterer ved e-handel, men faktisk har behovet for strategi ifølge Porter aldrig været større. Problemer Traditionelle virksomheder såvel som dot-coms har foretaget bad decisions ex fokus væk fra kvalitet og service til PRIS ex indgået dårlige og unødvendige partnerskaber Virksomheder er blevet blændet og har handlet ud fra forvrængende markedssignaler (indtægter og omkostninger har været svære at måle, men skal i stedet Back to basics: DVS.: Fokus på industrianalyse (den gamle traver) og SCA! Hvordan Internettet skaber værdi for virksomhederne kan undersøges ved en den goe gamle industrianalyse (bestemmer profitabiliteten for den gns. konkurrent) Generelle tendenser: Færre indtrængningsbarrierer Flere potentielle indtrængere Voksende antal aftagere Voksende antal leverandører Hård konkurrence Desuden vha. opnåelse af SCA (outperform den gns. konkurrent) er det stadig muligt? (operational effectiveness og strategic positioning) 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 134 Positionering Internettets rolle Behovet for stringent positionering er blevet endnu større Vigtigt at virksomhederne holder sig til deres kurs, og søger at skabe profitabilitet gennem positioneringen, også i nedgangsperioder Altså øget fokus på virksomhedens langsigtede ROI Værdikæden skal være så integreret/sammenhængende som mulig for at mindske risikoen for kopiering (konkurrenter skal åledes have indsigt i hele kæden for at imitere den) ikke altid best practice DVS.: Måske stadig mulighed for at opnå SCA Internettet skal ses som en ny teknologi med uanede muligheder Internettet skal være et integreret supplement til det fysiske salg og IKKE tage form som kannibalisme (eks Walgreens, hvor kunderne bestiller medicin over nettet og henter det i en lokal forretning) Internettet er i fremtiden ikke en direkte kilde til SCA, men mere en nødvendighed for overlevelse skal implementeres og anvendes rigtigt Således har E-handel nogle begrænsninger, der ikke kan erstatte den fysiske handel (dvs. mod kannibalisme) 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask 136 Internettets begrænsninger Succeskriterier Begrænset viden om leverandør og kunder pga. manglende face-toface kontakt Manglende fysisk kontakt med den bestilte vare Kodificeret videns overførsel Ekstra omkostninger ved mindre ordrer Svært at tiltrække nye kunder Forsinkelser ved at finde informationer på hjemmesider Manglende fysisk salgssted Efterspørgsel Kombinere Internetteknologi med den traditionelle fremgangsmåde. Forbrugeren vil have et valg. Online handel, personlig service og fysiske handelssteder frem for web distribution. Udbud Produktionen vil blive mere effektiv hvis man kombinerer Internetteknologi med den traditionelle strategi Input kan bestilles via Internettet men den afhentes på et fysisk salgssted. OBS: Det er ofte nemmere for en traditionel virksomhed at indføre Internetteknologi end omvendt. 1. december 2004 Morten Rask december 2004 Morten Rask