Forsvarets fremtidige skolestruktur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarets fremtidige skolestruktur"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008 Kaptajn S. Wegener Forsvarets fremtidige skolestruktur

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008 Kaptajn S. Wegener 5. maj 2008 Specialets titel: Forsvarets fremtidige skolestruktur Specialets problemformulering: Med udgangspunkt i Mintzbergs strukturelle tilgang til studiet af organisationer undersøges det, hvorvidt denne teorimodel er anvendelig til at designe Forsvarets fremtidige skolestruktur.

3 Abstract. The title of the paper is The Danish Defence School Structure. The analysis attempts to answer the question whether Mintzberg s structural approach to the study of organizations is appropriate for designing the future Defence school structure. The paper examines the theoretical basis of Mintzberg s theory. Also it looks into the theoretical success criterias implication for the choice of the Defence future school structure. Finally the paper examines whether the theoretical model is comprehensive enough to cover all the demands of the future Defence school structure. The findings of the paper are: The basis of theory is a normative perspective, which supports the analytical process in a positive way, but it is also biased towards choosing an isomorphic structure, which might not be appropriate for the current structure. The theory s success criteria are focused on effectiveness, and do not include legitimacy, which is also a criteria for the future school structure. The theory is adequate for the school structure. However, only some of the demands are directly covered, others are only marginally covered. All in all the theory is appropriate for designing the Defence school structure. However, the above mentioned limitations must be considered and analysed elsewhere.

4 Resume Forsvarets fremtidige skolestruktur står som en konsekvens af det kommende forsvarsforlig overfor en omstrukturering for på længere sigt at tilsikre balance mellem uddannelsesstrukturen og Forsvarets udvikling. I den forbindelse er der behov for en analysemodel til at undersøge, hvordan strukturen skal se ud, og med udgangspunkt i Mintzbergs strukturelle tilgang til studiet af organisationer undersøges det, hvorvidt denne teorimodel er anvendelig til at designe Forsvarets fremtidige skolestruktur. Kapitel 1 analyserer problemet, fastlægger problemformuleringen og tre nedslagspunkter, der danner grundlaget for specialets metode og opbygning, jf. figur 1.2. Nedslagspunkterne kan formuleres som tre spørgsmål: Hvad er teorimodellens teoretiske grundlag? Hvad er teorimodellens succeskriterier for valg af struktur, og hvad betyder det for valget af Forsvarets fremtidige struktur? Er teorimodellen dækkende og anvendelig for analysen af Forsvarets skolestruktur og de krav, der stilles til strukturen? Der indledes i bilaget til kapitel 2 med en redegørelse for Mintzbergs teorimodel. På baggrund af redegørelsen analyseres teorimodellen i kapitel 2 for derved at uddrage undersøgelsesområder, der er relevante at undersøge i relation til nedslagspunkterne. Analysen af teorimodellens teoretiske grundlag gennemføres på følgende tre undersøgelsesområder: Teorimodellens normative perspektiv, mangelfulde inddragelse af kultur og detaljeringsgraden. Teorimodellens teoretiske grundlag analyseres med Leavitt-Ry modellen som antagonist og med Scheins kulturforståelse til at undersøge det kulturelle aspekt. For at undersøge hvad teorimodellens succeskriterier betyder for valget af Forsvarets skolestruktur, undersøges betydningen af effektivitet som styrende faktor for valget af den fremtidige struktur. Teorimodellen operationaliseres til analysen af teorimodellens anvendelse. Operationaliseringen medfører en klassisk opdeling i redegørelse, analyse, syntese og konklusion opbygget omkring Mintzbergs begrebs- og teoriapparat. Kapitel 3, der er en analyse af teorimodellens teoretiske grundlag, indledes med en kort redegørelse for Leavitt-Ry modellen. På den baggrund konstateres det, at Leavitt-Ry modellen er sammenlignelig med Mintzbergs teorimodel, da de begge har et ensartet udgangspunkt. Analysen af Mintzbergs teorimodel viser, at det normative perspektiv styrker analyseprocessen, men medfører også risiko for, at der vælges isomorfe strukturer. Analysen identificerer også et muligt problem ved, at Mintzbergs ikke undersøger organisationskulturen tilstrækkelig grundigt, idet kulturen ofte er kilden til modstand imod forandring. Dermed mistes muligheden for at tage højde for denne modstand i planlægningen af forandringen. Kompleksiteten af modellen medfører et indgående og grundigt kendskab til en afgrænset del af organisationen, men det kan være på bekostning af et manglende overblik over relationerne imellem de enkelte organisationselementer. I kapitel 4 analyseres det, hvilke succeskriterier Forsvaret anlægger for skolestrukturen. Analysen viser, at Forsvaret står i et dilemma mellem effektivitet og legitimitet. Kravet om effektivitet er altid gældende for organisationer. Derimod kan legitimitetskravet blandt andet forklares i et teoretisk perspektiv om ressourceafhængighed, fordi Forsvaret i kampen om de uddannelsessøgende skal fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække de uddannelsessøgende. Kravet om effektivitet er stadig gældende, hvorfor der er risiko for, at der opstår en dekobling mellem Forsvarets ageren udadtil for at opnå legitimitet, og det der rent faktisk foregår inde i strukturen for at være effektiv.

5 Kapitel 5 undersøger om Mintzbergs teorimodel er anvendelig på Forsvarets skolestruktur og dækkende for de krav, der stilles til skolestrukturen, og med udgangspunkt i disse krav identificeres indledningsvist 3 målepunkter til at fokusere analysen med. Målepunkterne er: De unge, det civile uddannelsessystem og Forsvaret selv. Teorimodellen viste sig at være nem at anvende på skolestrukturen, og den var også overordnet set dækkende for kravene i målepunkterne. Det forholder sig imidlertid sådan, at kun enkelte af kravene blev inddraget direkte i analysen, hvorimod de resterende krav kun blev inddraget i begrænset omfang. Kapitel 6 sammenfatter konklusionerne fra delanalyserne for at besvare problemformuleringen og perspektivere over resultatet. Sammenfatningen viser, at Mintzbergs teorimodel overordnet set er anvendelig til at designe Forsvarets fremtidige skolestruktur med. Det kræver dog, at man forholder sig kritisk til de ovenfor nævnte problemområder. Der bør især fokuseres på, at Mintzbergs teorimodel slet ikke forholder sig til kravet om legitimitet. Fremadrettet kunne det være relevant enten at undersøge mulighederne for en udvidelse af Mintzbergs teorimodel til at indeholde de nævnte problemområder eller undersøge hvilke andre teorier, der vil kunne supplere Mintzbergs teorimodel på de områder, hvor den ikke er dækkende.

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Motivation og relevans Opgaveanalyse Valg af teori Valg af empiri og case Afgrænsning Operationaliseringen Metode ANALYSE AF MINTZBERGS TEORIMODEL Grundlaget for Mintzbergs teorimodel Analyse af Mintzbergs begrebsapparat - redegørelsen Analyse af teorimodellens analyse af organisationens enkeltdele analyse Analyse af sammenhængen mellem struktur og situationsfaktorer analyse Analyse af organisationsformer - syntese Sammenfatning af teorianalysen ANALYSE AF TEORIMODELLENS TEORETISKE GRUNDLAG Introduktion Leavitt-Ry modellen Analytisk udgangspunkt for teorimodellerne Det normative perspektiv Pluralismens problem struktur, kultur og processer Teorimodellernes kompleksitet Sammenfatning på undersøgelsen af teorimodellens teoretiske grundlag ANALYSE AF SUCCESKRITERIER FOR VALGET AF STRUKTUR Analyse af Forsvarets succeskriterier for valget af struktur Teoretisk analyse af succeskriterier for valget af struktur Analyse af Mintzbergs succeskriterier for valget af struktur Sammenfatning af succeskriterier for valget af struktur ANALYSE AF ANVENDELSEN AF MINTZBERGS TEORIMODEL Analyse af fremtidens krav til Forsvarets skolestruktur Redegørelse af situationen for case Hærens Officersskole Analyse af case Hærens Officersskole Syntese på case Hærens Officersskole Konklusion på case Hærens Officersskole Sammenfatning på analysen af teorimodellens anvendelse KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering...52 BILAG: Redegørelse for Mintzbergs designteori TILLÆG: Bibliografi Side

7 FIGURER: 1.1. Kritisk blik på Mintzbergs designteori (p. 11) 1.2. Specialets analysemodel (p. 13) 2.1. Koordineringsmekanismer et kontinuum af kompleksitet (Bilaget: p. 1) 2.2 Organisationens 6 basale elementer (Bilaget: p. 2) 2.3. Sammenhænge mellem variable (Bilaget: p. 6) 2.4. Sammenhængen mellem strukturtyper og omgivelsestyper (Bilaget: p. 9) 2.5. Situationsfaktorernes indvirkning på niveauerne i organisationen (Bilaget: p. 10) 2.6. Operationalisering af Mintzbergs designteori (p. 21) 3.1. Den udvidede Leavitt-Ry model (p. 23) 3.2. Scheins tre kulturniveauer (p. 26) TABELLER: 2.1. Gruppering af designparametre og tilhørende påvirkede aspekter (Bilaget: p. 4) 2.2. Oversigt over organisationsformerne (Bilaget: p. 12)

8 1. INDLEDNING Kapitlet indledes med en motivering for emnets relevans. Derefter analyseres problemet for at opstille problemformuleringen og på baggrund heraf argumenteres der efterfølgende for valg af teori og empiri til behandling af problemet. Kapitlet afsluttes med en operationalisering og redegørelse for specialets metode Motivation og relevans. Forsvaret og ikke mindst Forsvarets omgivelser har været inde i en rivende udvikling de seneste 20 år. Da jeg startede i Forsvaret for snart 20 år siden var verden med østblokken og vestblokken forholdsvis stabil og forudsigelig. Det er den ikke mere. Verden er i stadig forandring, det samme er truslerne, som Danmark står overfor. Det har medført, at Forsvaret har skullet tilpasse sig. Det skete blandt andet med forsvarsforliget , der medførte den største omstrukturering af Forsvaret i nyere tid. 1 Forsvarets skolestruktur blev ikke ændret i den forbindelse, men af forligsteksten fremgår det, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge forholdene omkring Forsvarets skolestruktur. Formålet med arbejdet var blandt andet under hensyntagen til Forsvarets opgaver at tilsikre balance mellem uddannelsesstrukturen og Forsvarets udvikling på længere sigt. 2 Der blev konstateret en lang række nye vilkår og krav, det ikke tidligere havde været aktuelt at skulle forholde sig til. Officersskolerne, der uddanner officerer til at møde fremtidens udfordringer, blev også undersøgt. Her var der også en række nye vilkår og krav til uddannelserne. Der er således behov for at undersøge, hvordan Forsvarets fremtidige skolestruktur skal se ud for at kunne honorere alle de nye krav og vilkår Opgaveanalyse Formål. Formålet med opgaveanalysen er at analysere specialets overordnede emne for på den baggrund at udlede en endelig problemformulering. Indledningsvis gennemføres en analyse af, hvorfor specialet er relevant for Forsvarets fremtidige skolestruktur. Der gennemføres en opgaveanalyse af problemstillingen for at afklare specialets fokus. Til sidst gennemføres problemanalysen, der skal lede frem til specialets endelige problemformulering, hvor også nedslagspunkter til den efterfølgende analyse identificeres Relevans i forhold til Forsvarets fremtidige skolestruktur. Forsvarets skolestruktur står på grund af de nye krav og vilkår overfor en række nye udfordringer. Skolestrukturen består imidlertid af en lang række selvstændige skoler, der på grund af deres forskelligheder arbejder under forskellige vilkår. Vilkårene kan ikke umiddelbart overføres fra én skole til en anden. Det vil derfor være overordentligt svært og uhensigtsmæssigt at undersøge Forsvarets skolestruktur som én samlet enhed. For at kunne dække over skolernes forskelligheder vil undersøgelsen blive af så generel karakter, at resultatet ikke vil kunne anvendes til noget konkret på de enkelte skoler. 1 Forsvarsministeriet, 2004a. 2 Forsvarsministeriet, 2007: p. 1. 3

9 Det synes derfor mere relevant at undersøge, hvordan de enkelte skoler i skolestrukturen kan undersøges og tilpasses de fremtidige krav og vilkår. Der er derfor behov for en analysemodel, som kan anvendes bredt på alle skolerne, til at analysere de enkelte skoler og deres særegne vilkår med. På den måde bliver det muligt at inddrage lige netop de særegne forhold, der er relevante for den pågældende skole Opgaveanalyse. Specialets overordnede emne er: Forsvarets fremtidige skolestruktur Forsvarets fremtidige skolestruktur er under påvirkning af en lang række forskellige faktorer, der i en kompliceret sammenhæng danner rammerne for en ny struktur. For at undersøge og designe skolestrukturen på en ensartet måde, er der behov et fælles grundlag at gøre det på. En teorimodel til organisationsudvikling vil kunne danne dette fælles grundlag. En af de mest anvendte teoretikere til organisationsudvikling, Henry Mintzberg, har udviklet en organisationsteori, der kan anvendes til udvikling af organisationsstrukturer. 3 Teorien har en normativ strukturel tilgang, der beskriver, hvordan en organisation bør struktureres under givne omstændigheder. Mintzberg definerer organisationers struktur: Som den totale sum af dels de måder, hvorpå arbejdskraften opdeles i bestemte aktiviteter og dels de måder, hvorpå disse aktiviteter koordineres. 4 Mintzberg fremhæver, at effektiv strukturering påvirkes af både indre og ydre situationsfaktorer, som organisationens alder og størrelse, dens tekniske system, dens omgivelser og magtfordelingen i organisationen, faktorer som strukturen skal matche. 5 Teorimodellen er en af de mest anvendte modeller på Forsvarets officersuddannelser i fagene ledelse og organisation. 6 Det er derfor nærliggende at tro, at det er den, som vil blive anvendt til udviklingen af Forsvarets fremtidige skolestruktur. Det er imidlertid usikkert, om en teorimodel, der er udviklet på en empirisk baggrund af store civile organisationer, er hensigtsmæssig at anvende til at analysere Forsvarets skolestruktur med. Det bør således undersøges, om Mintzbergs teorimodel kan anvendes til at analysere og designe Forsvarets fremtidige skolestruktur Problemanalyse. I en analyse af om Mintzbergs teorimodel er anvendelig til analyse og udvikling af skolestrukturen, vil det være hensigtsmæssigt at indlede med en analyse af selve teorimodellen og dens teoretiske grundlag. Det vil give klarhed over, hvad det grundlæggende set er for en model, og hvilket teoretisk udgangspunkt den tager. Analysen giver et udgangspunkt til de efterfølgende brugere af modellen, hvorfra de kan forholde sig kritisk til teorimodellens resultater. Der er to formål med at analysere og justere uddannelsesstrukturen. Det ene er at tilpasse strukturen til de fornyede krav og vilkår, som den står overfor, således at personellet bibringes kompetencer og kvalifikationer på den mest hensigtsmæssige og effektive måde. 7 3 Mintzberg, 1979 og Sørensen, 2000: p. 13. I denne forbindelse defineres aktiviteter som uddannelsesrelaterede aktiviteter. 5 Ibid.: p Forsvarskommandoen, 1998: pp Forsvarsministeriet, 2007: p. 2. 4

10 Det andet er, at strukturen skal kunne tiltrække og fastholde personel. 8 Det opnås imidlertid ikke nødvendigvis ved at effektivisere uddannelsesstrukturen, men derimod ved at gøre uddannelsesstrukturen attraktiv, så de unge får lyst til at søge ind på Forsvarets uddannelser. Der er således flere typer af succeskriterier 9 for valg af struktur. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvilke succeskriterier Mintzberg anvender, og hvad de betyder for valg af Forsvarets fremtidige skolestruktur. De nye krav og vilkår, som skolestrukturen står overfor, er blevet identificeret og analyseret af Arbejdsgruppe Personel og Uddannelse (AGPU). 10 Disse nye krav og vilkår opstiller betingelserne og rammerne for den fremtidige skolestruktur. Det vil derfor være relevant at undersøge, om Mintzbergs teorimodel formår at inddrage dem i sin analyse, således at den fremtidige struktur kan leve op til disse krav og vilkår. I den forbindelse vil det også være relevant at undersøge, om teorimodellen, der har sin empiriske baggrund i store amerikanske organisationer, er dækkende og anvendelig på Forsvarets fremtidige skolestruktur Endelig problemformulering. På baggrund af ovennævnte problemanalyse er der konstateret behov for at undersøge Mintzbergs teorimodel som analyseværktøj for Forsvarets fremtidige skolestruktur. I forlængelse heraf opstilles følgende problemformulering: Med udgangspunkt i Mintzbergs strukturelle tilgang til studiet af organisationer undersøges det, hvorvidt denne teorimodel er anvendelig til at designe Forsvarets fremtidige skolestruktur. Der er identificeret en række nedslagspunkter, som vil være relevante at analysere i den forbindelse. Nedslagspunkterne kan formuleres som tre spørgsmål: Hvad er teorimodellens teoretiske grundlag? Hvad er teorimodellens succeskriterier for valg af struktur, og hvad betyder det for valget af Forsvarets fremtidige struktur? Er teorimodellen dækkende og anvendelig for analysen af Forsvarets skolestruktur og de krav, der stilles til strukturen? 1.3. Valg af teori Generelt. Formålet med afsnittet er at argumentere for teorivalg til analysen af Mintzbergs teorimodel, idet Mintzberg selvsagt er valgt som gennemgående teori i specialet. Teorivalget defineres og afgrænses yderligere i kapitel 2. Til analysen er der behov for teorier med en anden tilgang eller andet perspektiv på de områder, der skal undersøges. Andre teorier kan danne grundlag for en teoretisk diskussion af, hvad Mintzbergs teorimodel kan frembringe af resultater, og hvilke den ikke kan. Der er behov for teorier i analysen af teorimodellens teoretiske grundlag og succeskriterium. 8 Forsvarsministeriet, 2007: p Succeskriterier defineres som de formål, der tillægges vægt ved valg af struktur. 10 Forsvarsministeriet, 2007: pp

11 Teorivalg til analyse af teorimodellens teoretiske grundlag. Teorimodellens teoretiske grundlag kan analyseres ved at inddrage en teorimodel, der tager samme grundlæggende udgangspunkt som Mintzbergs teorimodel, men som afviger fra Mintzbergs teoretiske perspektiv. De forskellige perspektiver kan således danne grundlag for en analyse af, hvad den ene teorimodel på trods af samme grundlæggende udgangspunkt kan tilbyde i forhold til den anden. For at kunne udvælge en relevant teori er der imidlertid behov for at kortlægge det grundlæggende udgangspunkt for Mintzbergs teorimodel. Valg af teorimodel til denne del af analysen foretages derfor på baggrund af analysen af Mintzbergs designteori 11 i kapitel 2. Svagheden ved at undersøge én teorimodel med en anden teorimodel, der antager samme grundlæggende udgangspunkt, er, at der er risiko for, at analysen bliver ensidig. En analysemodel med samme udgangspunkt vil ikke kunne udfordre og afdække mangler eller svagheder ved Mintzbergs teorimodel i samme grad som en teori med et helt andet udgangspunkt. Af sammenligningsmæssige årsager er et ensartet udgangspunkt dog valgt Teorivalg til analyse af teorimodellens succeskriterier. Til at vurdere succeskriteriers betydning for Mintzbergs valg af struktur, er der behov for at inddrage andre perspektiver på succeskriterier for valg af fremtidig organisationsstrukturer. Det er et område, der er drøftet af mange teoretikere. Blandt andet James Høpner, m.fl., der diskuterer, hvad der lægges til grund for valg af organisationsdesign. 12 Diskussionen kan anvendes til at afspejle Forsvarets egne succeskriterier for valg af organisationsdesign og for at udlede, hvilke succeskriterier Forsvaret anlægger. I den forbindelse er det også muligt at undersøge, hvilket succeskriterium Mintzberg anvender, og hvad det betyder for udfaldet af analysen på Forsvarets skolestruktur. Risikoen ved kun at anvende én teoretikers perspektiv på valg af organisationsdesign er, at der er en række andre perspektiver, der ikke bliver bragt ind i analysen Teorivalg til analyse af teorimodellens anvendelse. Analysen af om Mintzbergs teorimodel er dækkende og anvendelig på Forsvarets skolestruktur kræver ikke inddragelse af yderligere teori, da Mintzbergs teorimodel er en komplet model med tilhørende teoriapparat, der kan stå alene. Sammenholdt med det forhold, at det er teorimodellens anvendelighed og dækning, der skal analyseres, vurderes det ikke relevant at inddrage yderligere teori til denne del af analysen. Derimod er der behov for at operationalisere Mintzbergs teorimodel til den aktuelle analyse. Operationaliseringen af teorimodellen foretages efter analysen i kapitel Valg af empiri og case Generelt. Valg af empiri begrundes i de følgende afsnit pkt til Grundlæggende består specialet af tre delanalyser. Første del hvor teorimodellens teoretiske grundlag analyseres, anden del hvor succeskriteriernes betydning for valg af struktur analyseres, og tredje del hvor teorimodellens anvendelse og dækning af skolestrukturen analyseres. 11 Mintzbergs teorimodel og designteori betragtes som det samme i specialet. 12 Høpner, 2007: p

12 Den første delanalyse er en ren teoretisk analyse, hvorimod de to næste analyser er dels teoretiske, dels empiriske. Der skal derfor kun anvendes empiri til de to sidste analyser. Indsamlingen af empiri er afsluttet pr. 1. marts Empirivalg til analyse af teorimodellens succeskriterier. Til at undersøge hvilke succeskriterier, der lægges til grund for valget af Forsvarets fremtidige skolestruktur, kan AGPU rapporten anvendes. I den præciseres kriterierne for arbejdsgruppens arbejde med skolestrukturen og kriterierne kan anvendes til at identificere, hvilke succeskriterier Forsvaret anlægger til at vælge den fremtidige struktur ud fra. For at underbygge argumentationen for disse succeskriterier anvendes officielle dokumenter fra både Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, hvorfra der er en række dokumenter, der beskriver det offentliges succeskriterier på disse områder. Som supplement til empirien anvendes endvidere en række artikler fra fagblade med et anderledes og virkelighedsnært perspektiv, fordi der blandt andet pågår en debat om Forsvarets skolestruktur mellem Forsvarets øverste ledelse og undervisere i Forsvarets skolestruktur. Der er en vis risiko forbundet med at inddrage artikler fra fagblade, idet de typisk er udtryk for forfatternes egne holdninger og ikke udtrykker nogen officiel holdninger fra Forsvarets side. Der er derfor en risiko for at inddrage argumenter, der alene er udtryk for personlige holdninger og derfor ikke er anvendelige ved valget af Forsvarets skolestruktur. Det skønnes dog afhjulpet ved at underbygge med artikler fra flere forskellige forfattere, der kan nuancere synspunkterne Empirivalg til analyse af teorimodellens anvendelse. For at analysere om teorimodellen er dækkende og anvendelig til analysen af Forsvarets skolestruktur, er det nødvendigt indledningsvist at afdække, hvad det er, teorimodellen skal kunne dække og anvendes på. Desuden er der behov for et empirisk eksempel til at afprøve teorimodellen på. En repræsentativ case, der indeholder skolestrukturens særlige kendetegn, skønnes hensigtsmæssig til at afprøve teorimodellen på Skolestrukturens krav til teorimodellen. For at analysere om teorimodellen er dækkende og anvendelig på skolestrukturen, skal kravene til skolestrukturen identificeres, således at de kan anvendes som målepunkter på teorimodellen. Denne identificering foretages i starten af kapitel 5. Forsvarsministeriet har i forbindelse med forarbejdet til det kommende forsvarsforlig nedsat en Forsvarskommission, 13 der skal forberede en politisk aftale om Forsvarets videre udvikling. Forud for dette arbejde har AGPU analyseret hvilke krav, der stilles til skolestrukturen. 14 Idet Forsvaret selv har lavet oplægget til denne arbejdsgruppe forudsættes det, at alle relevante parametre for Forsvarets skolestruktur er inddraget i arbejdet. Derfor vurderes AGPU rapporten at være et godt udgangspunkt for at undersøge, hvilke krav Forsvarets skolestruktur stilles overfor. Til at underbygge kravene, der identificeres i AGPU rapporten, kan Forsvarsministeriets og Forsvarets egne bestemmelser anvendes. Der er en lang række bestemmelser og ret- 13 Forsvarsministeriet, 2008: p Forsvarsministeriet, 2007: pp

13 ningslinjer, der er relevante for de enkelte skoler at forholde sig til i forbindelse med deres virke. Ulempen ved at uddrage kravene fra AGPU rapporten er, at der er risiko for, at det ikke er alle forhold, der medtages i analysen. Det kan medføre, at analysen gennemføres på et forkert grundlag, der ikke er dækkende for hele skolestrukturen. Dette søges dog imødeset ved anvendelse af en eksisterende skole som case, hvor de nuværende og eventuelle andre forhold inddrages. På måde synes risikoen at være imødeset og analysen vurderes at dække alle relevante dele af skolestrukturen Valg af case. Opstillingen af en case til at undersøge Mintzbergs teorimodel med bør, for at danne det bedste grundlag for en valid undersøgelse, være repræsentativ for de vilkår og udfordringer, som Forsvarets skolestruktur står overfor. Officersskolerne står med mange af disse udfordringer foran sig, idet officererne jo netop skal uddannes til at kunne agere i den foranderlige verden. Én af officersskolerne skønnes dermed at være hensigtsmæssig som case for analysen af Mintzbergs teorimodel. De tre officersskoler ligner på mange områder hinanden med næsten samme struktur og uddannelsesmæssige krav, hvorfor alle tre skoler vil kunne anvendes som case. Hærens Officersskole er inde i en omstillingsproces, hvor der blandt andet arbejdes på at tilpasse skolens struktur til betingelserne i det nuværende forsvarsforlig. 15 Blandt andet er skolen i erkendelse af sit behov for samarbejde med civile uddannelsesinstitutioner, indgået i et uddannelsessamarbejde Campus Frederiksberg 16, hvor en række andre uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg indgår. Skolen har også lavet en række tiltag og forberedende arbejder, der skal imødekomme AGPU rapportens konklusioner. Det er således en case med et repræsentativt empirisk grundlag at foretage analysen på. Hærens Officersskole vælges som case for at undersøge, om Mintzbergs teorimodel er dækkende for Forsvarets skolestruktur Empirivalg til underbygning af case Hærens Officersskole. Analysens overordnede formål er at undersøge, om Mintzbergs teorimodel er dækkende for Forsvarets skolestruktur. Case-analysens konklusioner er derfor kun af sekundær interesse i specialet. Det primære er at undersøge, om teorimodellen dækker alle aspekter af skolestrukturen. Det er derfor ikke relevant at gennemføre en detaljeret analyse af casen, idet det blot vil forøge omfanget af analysen, men ikke bidrage til analysens egentlige formål. Som empirisk grundlag til casen anvendes primært Forsvarets egne direktiver for uddannelserne på Hærens Officersskole. Denne empiri vurderes at have en tilpas detaljeringsgrad til analysen, da de beskriver de overordnede mål og krav til Hærens Officersskole. I analysen er der også et empirisk behov for at redegøre for skolens omverden. Som tidligere beskrevet fremgår disse omverdenens faktorer af AGPU rapporten. Det vil derfor også her være relevant, at anvende den som empiriske grundlag. Afprøvningen af teorimodellen på en case har primært til formål at undersøge teorimodellens anvendelighed i relation til Forsvarets skolestruktur. Der er tale om en single case, 15 Hærens Officersskole, 2006: p Campus Frederiksberg,

14 der er en kvalitativ undersøgelsesmetode, der gør det muligt at gå i dybden med den enkelte case. Ulempen ved et single case studie er, at skolerne virker under forskellige vilkår, hvorfor der er et problem med kausaliteten mellem skolernes forskelligheder. Casen skal dog i det lys ses som en kritisk case, der skal søge at afdække problemområder ved teorimodellen i forhold til hele Forsvarets skolestruktur. Ved anvendelse af den kvalitative metode er det forfatteren, der tolker og bearbejder analysen ud fra egen forståelse. 17 Det er derfor nødvendigt at forholde sig kritisk til eget perspektiv. I dette speciale antages det kritiske blik ved anvendelse af anden teori, der anvendes som modstilling til analyserne. Det er med til at øge objektiviteten af analyserne på trods af forfatterens fortolkninger. Case Hærens Officersskole kan ikke generaliseres på hele Forsvarets skolestruktur, så resultatet gælder principielt kun for Hærens Officersskole. Casen gennemføres som en komplet analyse, og resultatet vil være umiddelbart anvendeligt ved Hærens Officersskole Supplerende materialer. Til at supplere det empiriske grundlag anvendes artikler i forsvarsrelaterede tidsskrifter og magasiner. Artiklerne er ikke nødvendigvis et udtryk en officiel holdning til emnet, men artiklerne kan anvendes til at uddrage pointer af rapporter og undersøgelser. Desuden kan artiklerne give et andet perspektiv på aktuelle emner, der er relevante at inddrage ved valg af Forsvarets fremtidige skolestruktur. Rapporter eller undersøgelser, der danner grundlag for blandt andet AGPU-rapporten, anvendes til uddybning af de områder, hvor rapporterne ikke synes at have en fyldestgørende argumentation. Internettet er kun anvendt i begrænset omfang til at underbygge ovennævnte empiri. I hvert enkelt tilfælde er kildens validitet kritisk vurderet inden dens anvendelse Validitet. Validitet er et udtryk for, hvorvidt en undersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge. Empirien i specialet er primært officielle direktiver og rapporter fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Hærens Officersskole, der alle er primærkilder på de pågældende niveauer. De anvendte sekundære kilder er alene anvendt til at uddybe eller give et andet perspektiv i forhold til primærkilderne. Kilderne vurderes derfor at være af høj validitet. Teorimodellen afprøves på en single case, hvilket sænker validiteten i relation til hele Forsvarets skolestruktur. Analysen har reelt kun høj validitet i relation til Hærens Officersskole. Idet skolen er repræsentativ for skolestrukturen og gennemføres på et forholdsvist generelt niveau, vurderes validiteten trods dette at være god. Specialets validitet vurderes samlet at være højt og besvarer det for specialet stillede spørgsmål Reliabilitet. Empirien, der anvendes i analysen, repræsenterer kun et lille udsnit af Forsvarets skolestruktur. Der er derfor en risiko for, at resultatet af analysen ikke opnår høj reliabilitet. Det 17 Riis, 2005: p

15 afhjælpes dog ved, at første del af analysen gennemføres i et teoretisk perspektiv uden inddragelse af empiri. Det giver stabilitet i analysen, idet den alene fortages på et teoretisk grundlag. I de øvrige analyser holdes empirien på det generelle plan, således at det dækker bredest muligt for hele Forsvarets skolestruktur. Kilderne fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet er ikke kun gældende for case strukturen, men er også gældende for den øvrige del af skolestrukturen. Reliabiliteten vurderes på den baggrund at være høj Afgrænsning. Idet Mintzbergs teorimodel er blevet revideret i flere omgang findes der flere versioner af modellen. Nærværende speciale tager udgangspunkt i Sørensens behandling og redegørelse for Mintzbergs teorimodel, hvor idé-organisationen er tilføjet som den 6. organisationsform. 18 Specialet fokuserer alene på uddannelsesdelen af Forsvarets skolestruktur. Specialet forholder sig således ikke til de omkringliggende faciliteter så som cafeteriadrift, almindelig administration etc., der ikke har direkte med uddannelsen at gøre Operationaliseringen. Idet specialet analyserer en teorimodel i stedet for at anvende én til at analysere en problemstilling med, bliver operationaliseringen også lidt atypisk. Der inddrages andre teorier til analysen af Mintzbergs teorimodel, hvorfor operationaliseringen bliver en kombination af den teori, der inddrages og Mintzbergs egen teorimodel. For at bevare den rette sammenhæng mellem operationaliseringen og de enkelte delanalyser foretages operationaliseringen løbende og efterhånden, som grundlaget for det opbygges. De tre nedslagspunkter, der blev identificeret under opgaveanalysen, danner den overordnede ramme for analysen af Mintzbergs teorimodel. I det næste kapitel gennemføres en teoriredegørelse og -analyse af Mintzbergs designteori, hvor undersøgelsesområder identificeres til den videre analyse. På baggrund af denne analyse operationaliseres Mintzbergs teorimodel i relation til de tre nedslagspunkter, der danner rammen om de tre efterfølgende delanalyser. De enkelte analysekapitler indledes med yderligere operationalisering af teorien med målepunkter eller undersøgelsesområder i det omfang, der er behov for det. Den første delanalyse gennemføres i et teoretisk perspektiv mod det første nedslagspunkt, dernæst en kombination af et teoretisk og empirisk perspektiv mod det næste nedslagspunkt og til sidst undersøges det sidste nedslagspunkt alene ud fra et empirisk perspektiv. Teorimodellen gennemgår dermed et kritisk blik fra både et teoretisk og empirisk perspektiv således som illustreret i figur 1.1 på næste side. Med en opdeling af operationaliseringen i tre dele er der risiko for, at den samlede analyse kommer til at fremstå fragmenteret i dens samlede helhed. Men henset til sammenhængen og overblikket i specialet skønnes det mest hensigtsmæssigt at anvende den skitserede metode. Den samlede identificering af undersøgelsesområder og den efterfølgende operationalisering i kapitel 2 bør dog tilsikre sammenhængen i de tre delanalyser. 18 Sørensen,

16 Figur 1.1: Kritisk blik på Mintzbergs teorimodel Kilde: Egen produktion 1.7. Metode Generelt. I dette kapitel er der lavet en opgaveanalyse, og der argumenteres for valg af teori, empiri, case og operationalisering. Rammerne for specialet er derfor fastlagt, og alene fastlæggelse af metode mangler. Afsnittet skal derfor alene redegøre for valgt metode og for opgaveformuleringens sammenhæng til den valgte teori, empiri og case. Skoler kan betragtes som organisationer og Mintzbergs teorimodel fokuserer på organisationsniveauet, og analyserne i specialet gennemføres således på organisationsniveau 19. Der inddrages dele af både gruppe- og samfundsniveauet som påvirkende faktorer Undersøgelsesdesign. Specialet antager, med udgangspunkt i de tre nedslagspunkter, en teoretisk tilgang, hvor der indledes med en teoretisk undersøgelse af teorimodellens grundlag. Derefter undersøges teorimodellens fokus på effektivitet som succeskriterium for valg af fremtidig struktur. Til sidst afprøves teorimodellen på en empirisk case for at analysere teorimodellens dækning og anvendelse. Empirien inddrages både til analysen af succeskriterium og afprøvningen af teorimodellen. Specialet tager udgangspunkt i Mintzbergs teorimodel, der er valgt på forhånd. Den undersøges både på et teoretisk og empirisk grundlag på tre nedslagspunkter for at udlede teoriens anvendelighed til at designe Forsvarets skolestruktur. Specialet antager således en deduktiv tilgang. På grund af inddragelsen af flere forskellige teorier og empiri gennemføres undersøgelsen som en redegørende analyse. Det medfører, at teori og empiri alene inddrages i analysen, når den er relevant herfor, hvilket tilsigtes at medvirke til et mere naturligt forløb i specialet. 19 Bakka, 2002: pp Opdelt i fem analyseniveauer: Individet gruppen organisationen institution/kultur/samfund det internationale/globale niveau. 11

17 Specialet skal afdække om Mintzbergs teorimodel kan anvendes til at designe Forsvarets fremtidige skolestruktur og skal derfor ikke fremkomme med et konkret forslag til en fremtidig skolestruktur. Empirien inddrages alene for at undersøge nedslagspunkterne, der danner grundlag for undersøgelsen af teorimodellen Praktisk model. Mintzbergs teorimodel skal undersøges på tre forskellige nedslagspunkter. For at fokusere analysen omkring de tre nedslagspunkter i relation til Mintzbergs teorimodel er der behov for at identificere hvilke områder i Mintzbergs designteori, der er relevante at undersøge. På baggrund af en redegørelse for Mintzbergs designteori indledes kapitel 2 med en analyse af, hvor det vil være relevant at undersøge teorimodellen. Disse områder vil blive benævnt undersøgelsesområder. Med fokus på undersøgelsesområder og nedslagspunkter operationaliseres Mintzbergs teorimodel, således at den kan anvendes til delanalysen af teorimodellen i kapitel 5. Til analysen af teorimodellens teoretiske grundlag i kapitel 3 anvendes en anden teorimodel, der på en række områder har et andet perspektiv end Mintzbergs teorimodel. Analysen skal afdække forskellen på undersøgelsesområdernes betydning for Mintzbergs teorimodel og dermed danne et billede af, hvad dens teoretiske grundlag betyder. I kapitel 4 foretages der en analyse af, hvad effektivitet som succeskriterium betyder for valget af fremtidig skolestruktur. I analysen undersøges det, hvilke succeskriterier Forsvaret anvender. Derefter foretages en analyse af, hvordan Mintzbergs teorimodel håndterer disse succeskriterier, og hvilken betydning det har for analysens udfald. Kapitel 5 analyserer teorimodellens praktiske anvendelse på Forsvarets skolestruktur. Den operationaliserede teorimodel anvendes til at analysere en case på Hærens Officersskole. Formålet med analysen er at undersøge om teorimodellen formår at inddrage de nye krav, der stilles til Forsvarets skolestruktur. Kapitel 6 sammenfatter og konkluderer delanalyserne for at besvare specialets problemformulering. Med udvælgelse af de områder i teorimodellen, der skal undersøges, er der andre områder af teorimodellen, der ikke bliver undersøgt. Såfremt andre dele af teorimodellen var blevet inddraget, er der derfor risiko for, at analysen var faldet anderledes ud. Det samme gør sig gældende derved, at teorimodellen kun afprøves på én case, idet en anden case også kunne give et andet udfald på analysen. Med analysen af teorimodellen fra flere forskellige vinkler og perspektiver med både teori og empiri, er denne risiko forsøgt minimeret Analysemodel. Specialets metode kan illustreres med en indledende overordnet analyse, der skal danne grundlag for tre efterfølgende delanalyser. De tre efterfølgende delanalyser løber parallelt og har ingen indflydelse på hinanden. Konklusionerne fra de tre delanalyser danner ved hjælp af en sammenfatning specialets samlede konklusion, der skal besvare specialets problemformulering. Analysemodellen fremgår af figur 1.2 på næste side. 12

18 Figur 1.2: Specialets analysemodel Kilde: Egen produktion Formalia. Specialet er udarbejdet i henhold til Forsvarsakademiets bestemmelser for specialeskrivning 20 og Forsvarskommandoens bestemmelser for dokumenters udformning 21. Forsvaret er skrevet med stort begyndelsesbogstav i hele specialet, idet det ikke har været muligt at afklare, om specialet skulle betragtes som værende inden for eller uden for Forsvarschefens myndighedsområde. Kilder og uddybende bemærkninger er angivet i fodnoterne. Fodnoterne er nummeret fortløbende gennem hele specialet. Kilderne anvendt i specialet er primært offentligt tilgængelige kilder, og kilderne fra Forsvaret er uklassificerede. Specialet er således UKLASSIFICERET. 20 Forsvarsakademiet, 2007a og 2007b. 21 Forsvarskommandoen, 2004a. 13

19 2. ANALYSE AF MINTZBERGS TEORIMODEL Formålet med kapitlet er med udgangspunkt i redegørelsen (bilaget) at foretage en analyse af Mintzbergs teorimodel for derved at uddrage relevante undersøgelsesområder, der skal undersøges i de efterfølgende delanalyser. Teorimodellen operationaliseres i slutningen af kapitlet Grundlaget for Mintzbergs teorimodel Mintzberg om strukturering af organisationer. Mintzbergs designteori er en del af et større værk, som han over en 10-årig periode i 1970 erne arbejdede på. I forbindelse med sit arbejde på The theory of Management Policy lod han de enkelte kapitler til arbejdet løbe i deres fulde naturlige længde. 22 Et af disse kapitler var undersøgelsen af The structuring of Organizations, som han senere udgav som selvstændig bog i I bogen opstiller Mintzberg sin teori for, hvordan organisationer strukturer sig selv. Teorien tager udgangspunkt i systemteorien 23 og betragter organisationer som åbne systemer, der konstant påvirker og påvirkes af alle sine omgivelser. 24 Den er en syntese af tidligere kendt teori på området, som han har undersøgt på et empirisk grundlag for at klarlægge, hvad det er, organisationer virkelig gør. 25 Han ønskede at udvikle teorierne fra at beskrive, hvad der er, til at beskrive hvad der burde være i organisationernes struktur. 26 Dermed antog hans designteori en normativ strukturel tilgang. Teorien har udviklet sig siden den første udgivelse i Blandt andet er der tilføjet en organisationsform og en koordineringsmekanisme til den oprindelige teori. I løbet af 2009 forventes Mintzberg at udgive yderligere en revidering af sin teori med bogen Structure in sevens: Designing effective organizations, hvori han tilføjer endnu en organisationsform og koordineringsmekanisme. 27 Nærværende speciale tager udgangspunkt i Sørensens bog Organisationers form og funktion, hvor idé-organisationen er tilføjet som den 6. organisationsform. Mintzberg hævder, at enhver menneskelig organiseret aktivitet handler om at fordele arbejde og koordinere opgaver. Han definerer struktur som: Den totale sum af dels de måder, hvorpå arbejdskraften opdeles i bestemte aktiviteter og dels de måder hvorpå disse aktiviteter koordineres. 28 Teorien tager udgangspunkt i 6 grundlæggende organisationsformer, 29 der beskriver, hvordan effektive organisationer strukturer sig. Til hver af disse grundlæggende organisationsformer knytter sig en særlig måde at fordele og koordinere arbejdet på koordineringsmekanismer Mintzberg, 1979: p. iv. 23 Systemteorien har sin oprindelse i biologien. Organisationer betragtes som organismer med selvregulerende processer, der tilpasser sig de omgivelser, som den befinder sig i. (Bakka, 2006, p. 28) 24 Bakka, 2004: p Mintzberg, 1979: p. xi. 26 Mintzberg, 1983: p. v. 27 hentet 29. februar Sørensen, 2000: p. 13. (Sørensens danske oversættelse af Mintzbergs definition på struktur). 29 Ibid. (Sørensens danske oversættelser af Mintzbergs begreber anvendes i specialet). 30 Ibid.: p

20 Teoriopbygning. Mintzbergs bøger er bygget op omkring en klassisk analysemodel med redegørelse, analyse, syntese og konklusion, som han kronologisk gennemgår sin designteori med. Han indleder med en redegørelsesdel, hvor fundamentet for den senere analyse lægges. Derefter analyseres organisationen ud fra en række designparametre og situationsfaktorer for, at han til sidst kan lave en syntese og konkludere hvilken organisationsform, der passer bedst til pågældende organisation. 31 Kort beskrivelse af analysemodellen: I. Redegørelsen beskriver, hvordan organisationen fungerer og fastlægger en række grundlæggende begreber i teorien. Redegørelsen er en gennemgang af koordineringsmekanismerne, organisationens basale bestanddele og organisationens system af strømme. 32 II. Analysedel 1 adskiller organisationen i dele og ser på hver del for sig. Mintzberg anvender 9 designparametre til at undersøge hver enkelt del for sig for derefter at konkludere, hvad der påvirker dem. 33 III: Analysedel 2 sætter designparametrene ind i en kontekst og forholder dem til en række situationsfaktorer ved hjælp af mellemvariable. IV: Syntesen samler de ovennævnte analyser med henblik på at pege på den mest effektive struktur til organisationen. Syntesen viser ofte, at designparametrene og situationsfaktorerne falder naturligt ind i en række standard organisationsformer med en dominerende koordineringsmekanisme. 34 Den egentlige redegørelse for Mintzbergs designteori fremgår af bilaget Analyse af grundlag for Mintzbergs teorimodel. Mintzbergs har med sin teori en normativ strukturel tilgang, og dermed er organisationsstrukturen et centralt element i analysemodellen. Teorien tager udgangspunkt i systemteorien, der betragter organisationer som åbne systemer. Disse to forhold danner en væsentlig del af teorimodellens grundlag. Det betyder, at den udfordrende teorimodel skal have samme teoretiske udgangspunkt for, at der kan dannes et ensartet udgangspunkt mellem de to teorimodeller. Med en strukturel tilgang begrænser teorien sig til én primær forståelsesramme. Organisationer består imidlertid af mange forskellige facetter, og dermed opstår pluralismens problem. I forbindelse med analyse af organisationsstruktur er der to andre temaer, der hænger snævert sammen med strukturen. Det er kultur og processer. 35 Mintzberg fokuserer på struktur, men tager også delvis fat i processerne, som han blandt andet undersøger som koordineringsmekanismer og strømme i systemet. Kultur derimod inddrager han kun i begrænset omfang i analysen. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvad denne prioritering betyder for analysens udfald. 31 Mintzberg, 1979: pp Ibid.: p Ibid.: p Ibid.: pp Bakka, 2004: p

21 En normativ tilgang til organisationsteori undersøger ikke kun organisationen, den kommer også med løsningsforslag til, hvordan organisationsformen bør struktureres i en given situation. I den forbindelse kan der opstår tvivl om, hvorvidt disse løsningsforslag begrænser eller hjælper den efterfølgende konkrete strukturering af organisationen. På den ene side kan disse forslag målrette og igangsætte det videre arbejde med den endelige strukturering. På den anden side kan forslagene også virke begrænsende på en åben tilgang til det videre arbejde. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvordan Mintzbergs normative tilgang påvirker analysens udfald. Mintzberg fokuserer på at designe de mest effektive organisationer. Succeskriteriet er derfor at opnå effektivitet, når strukturer designes. Forsvaret ønsker med sin omstrukturering af skolestrukturen ikke kun at opnå effektivitet, men også at gøre den attraktiv for de uddannelsessøgende 36, hvilket ikke nødvendigvis opnås med effektivisering. Det er derfor relevant at undersøge, hvad effektivitet som succeskriterium betyder for valg af organisationsstruktur. Det er nærliggende at tro, at et andet succeskriterium vil pege på en anden organisationsstruktur Analyse af Mintzbergs begrebsapparat - redegørelsen. Mintzberg opstiller et begrebsapparat til sin designteori, som han anvender igennem hele sin teorimodel. Der er en række sammenhænge imellem de forskellige begreber, som danner grundlaget for det normative perspektiv. Redegørelsen for begrebsapparatet fremgår af bilagets pkt. 1. Mintzberg anvender sit begrebsapparat til at understøtte sine forklaringer af, hvordan organisationer er struktureret, og hvordan bestanddelene fungerer sammen. Der er meget fokus på strukturbegreber, hvilket dog synes meget naturligt i relation til hans strukturelle tilgang. Begreberne bidrager ikke med noget til undersøgelsen af organisationen i sig selv. De anvendes alene for at sikre et ens grundlag at drøfte organisationens bestanddele og processerne ud fra. Der synes derfor ikke at være grundlag for at undersøge Mintzbergs begrebsapparat yderligere i specialet Analyse af teorimodellens analyse af organisationens enkeltdele analyse 1. Til at undersøge organisationen del for del opstiller Mintzberg en række designparametre. Redegørelsen for dem fremgår af bilagets pkt. 2. Designparametrene designer både organisationens struktur og processerne indeni, der tilsammen danner den samlede struktur med skelet og bevægelsesapparat. Designparametre rettes mod de enkelte stillinger og enheder i organisationen for at undersøge, hvorledes de bør designes. Analysen er meget omfattende, da principielt hver enkelt position og enhed analyseres i organisationen. Til gengæld vil det give et grundigt indblik i alle organisationens positioner og enheder, og det vil give et godt grundlag at designe organisationen på. Andre organisationsteorier analyserer organisationen på et mere generelt plan, hvor der fokuseres mere på relationer end detaljer. Det synes derfor interessant at undersøge, hvordan den detaljerede analyse påvirker den samlede analyse af organisationens struktur. 36 Forsvarsministeriet, 2007, pp

22 2.4. Analyse af sammenhængen mellem struktur og situationsfaktorer analyse 2. Mintzberg skaber sammenhængen mellem designparametrene og den endelige struktur ved hjælp af mellemvariable og situationsfaktorer, hvilket fremgår af bilagets pkt. 3. Omgivelserne påstås at have stor betydning for organisationers struktur. Mintzberg undersøger omgivelserne ud fra kompleksitet, dynamik, fjendtlighed og forskelligartethed. En af grundene til, at Forsvaret vil omstrukturere skolestrukturen, er en række fornyede krav fra omgivelserne. Det vil derfor være relevant at undersøge om Mintzbergs analyse af situationsfaktorer vedrørende omgivelserne inddrager disse krav. Mintzberg opstiller et skelet til en analysemodel, som redegør for hans designteori. Med opstillingen af situationsfaktorerne påvirkes mellemvariablene, der igen påvirker designparametrene. Situationsfaktorer er redegørelsen, der undersøger organisationens nuværende situation. Mellemvariablene binder situationen sammen med designparametrene, hvor analysen af organisationens situation foretages. Resultatet af denne analyse sammenfattes i relation til de enkelte designparametre, der i varierende grad er blevet påvirket af analysen. Situationsfaktorerne og designparametre kan danne redegørelses-, analyse- og syntesedelen i operationaliseringen af teorien til case-afprøvningen. Situationsfaktorernes sammenkædning til designparametrene ved hjælp af mellemvariable danner analysedelen, hvor situationens påvirkninger af organisationen undersøges. Sammenfatningen af situationsfaktorernes påvirkninger på designparametrene danner syntesedelen Analyse af organisationsformer - syntese. Det centrale i Mintzbergs designteori er hans organisationsformer, som han anvender som konklusioner i sin normative teori. Der redegøres for organisationsformerne i bilagets pkt. 4. Mintzbergs teorimodel peger på hvilken organisationsform, der, ud fra situationsfaktorerne og designparametrene, bør vælges for organisationen. Teorien giver dermed et forholdsvis konkret bud på, hvordan en organisations fremtidige struktur bør se ud. Organisationsformer kan således anvendes som konklusionsdel i operationaliseringen af teorien, hvor valg af organisationsform foretages Sammenfatning af teorianalysen. Formålet med dette afsnit er at sammenfatte teorianalysen og operationalisere Mintzbergs teorimodel. Sammenfatningen grupperer de i teorianalysen fundne undersøgelsesområder i relation til nedslagspunkterne. De følgende tre afsnit relaterer sig til de tre nedslagspunkter fra kapitel 1. I sammenfatningen kædes undersøgelsesområderne sammen med de tre nedslagspunkter. I nedenstående afsnit med hvert sit nedslagspunkt foretages der efter behov valg af udfordrende teori og teorimodellen operationaliseres Operationalisering til analyse af teorimodellens teoretiske grundlag Teorimodellens teoretiske grundlag. I analysen er der identificeret tre undersøgelsesområder, der har relation til teorimodellens teoretiske grundlag. Det drejer sig om Mintzbergs normative tilgang, den mangelfulde inddragelse af kulturen og detaljeringsgraden i teorimodellen. 17

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER

UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER den måde, hvorpå man griber ændring af organisationer an, afslører i en slags skarp karrikatur grundlæggende

Læs mere

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Ledelse af organisatorisk forandring

Ledelse af organisatorisk forandring Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 Ledelse af organisatorisk forandring UKLASSIFICERET Stabskursus 06/07, Syndikat Sun Tzu KN Timm W. Larsen April 2007 SPECIALEEMNE: Ledelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere