Dansk Industri (DI) Februar 2015 DIFFERENTIERET BETALING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Industri (DI) Februar 2015 DIFFERENTIERET BETALING"

Transkript

1 Dansk Industri (DI) Februar 2015 DIFFERENTIERET BETALING

2 PROJEKT Dansk Industri (DI) Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

3 INDHOLD 1 Baggrund Gennemgang af det nuværende omfang af differentieret betaling Prisfølsomhedsanalyse Priselasticiteter i forhold til forskellige produkter Case: Lyspærer Antagelser Resultater Konklusion Betalingsvillighed for miljørigtigt design Udenlandske erfaringer med differentieret betaling Frankrig Overordnet struktur for ordningen Sammenligning med den danske ordning Praktiske erfaringer Fremtid Sverige Overordnet struktur for ordningen Sammenligning med den danske ordning Praktiske erfaringer Administrative komplikationer ved øget differentiering af miljøbidrag Identifikation af differentieringskriterier Øget administrativ byrde Konklusion Bibliografi... 19

4 1 BAGGRUND Dette notat er udarbejdet som en del af indsatsområdet for den frivillige ordning under Dansk Industri. Formålet med dette notat er: At afdække om, og i hvilket omfang, differentierede betalingsmodeller kan drive markedet for eco-design i en positiv retning og give tilstrækkeligt incitament til at fremme investeringsviljen. At vurdere de administrative omkostninger forbundet med differentieret betalingssystem. For at opfylde det erklærede formål har dette notat opstillet to aktiviteter, som tilsammen besvarer spørgsmålene, som fremføres i de ovenstående formål: En prisfølsomheds- og betalingsviljeanalyse, der skal vurdere, hvad der skal til for at flytte forbrugerne fra forskellige typer af EEE produkter og hvad den enkelte forbruger er parat til at betale for miljødesignet EEE produkter, hvor det er nemmere at genbruge de enkelte ressourcer i produkterne. En screening og opsummering af udenlandske erfaringer med differentierede modeller henholdsvis Frankrig og Sverige. 1.1 Gennemgang af det nuværende omfang af differentieret betaling Konceptet differentieret betaling refererer indenfor WEEE-terminologi til brugen af uens miljøbidrag for de forskellige produkter, som er omfattet af WEEEdirektivet. Overordnet kan der skelnes mellem to forskellige typer af differentiering, hvoraf den første er en omkostningsrigtig differentiering. En sådan omkostningsrigtig differentiering betyder, at miljøbidraget præcist tilsvarer de egentlige oparbejdningsomkostninger forbundet med behandling. Den anden form for differentiering er mere arbitrær og forankret i politiske overvejelser. Denne form for differentiering er ikke funderet i de faktiske oparbejdningsomkostninger, men baseres i stedet på ønsker om specifikt at belønne eller straffe visse produkter. I såvel Danmark som i de øvrige medlemslande benyttes differentiering i et vist omfang i relation til behandling af WEEE. Graden og typen af differentieret betaling for WEEE er, imidlertid, ikke ens på tværs af de forskellige medlemsstater, hvilket også vil fremgå af afsnit 3 i dette notat. Den valgte grad af differentiering har potentielt stor effekt på produktdesignet (Kiørboe, et al., 2014). Ud fra et økonomisk perspektiv vil en omkostningsrigtig differentieret betalingsordning, hvor miljøbidraget for at markedsføre et produkt præcist modsvarer omkostningerne forbundet med at oparbejde produktet ved dets end-of-life (EOL), være effektiv, da en sådan differentiering ville betyde, at 1

5 den enkelte virksomhed ville udvikle et produktdesign, som minimerer den samlede sum af produktionsomkostningerne og omkostningerne til oparbejdning. I praksis er en sådan differentiering dog næppe gangbar, da udregning af miljøbidrag for hvert enkelt produkt på markedet ville medføre uhensigtsmæssigt store administrationsomkostninger. Særligt eftersom WEEE-direktivets (2012/19/EU) relativt brede kategorier omfatter utallige produkter. En mere grundig vurdering af disse administrationsomkostninger, samt andre potentielle barrierer mod et mere omkostningsrigtigt miljøbidrag, diskuteres i afsnit 5. De øjensynlige besværligheder ved et komplet omkostningsrigtigt differentieret miljøbidrag har medført, at alle de screenede lande, herunder også Danmark, i mere eller mindre grad har begrænset antallet af fraktioner indenfor WEEE til et væsentligt lavere antal, som overskueliggør den administrative opgave. Det franske system har endvidere valgt at indføre en yderligere differentiering i forhold til en række mere eller mindre politiske bestemte kriterier. Dette har f.eks. medført en fordobling i miljøbidraget på en mobiltelefon såfremt designet af denne ikke er tilpasset en universel oplader (IPR WG, 2012). Det franske system uddybes yderligere i afsnit 4. I Danmark er WEEE siden 1. september 2014 blevet differentieret indenfor seks fraktioner: Fraktion 1: Store husholdningsapparater Fraktion 2: Kølemøbler Fraktion 3: Små husholdningsapparater Fraktion 4: Skærme og monitorer Fraktion 5: Lyskilder Fraktion 6: Fotovoltaiske paneler Denne opdeling er vedtaget i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen (Bek. nr. 130, 2014). Interview af repræsentanter fra de forskellige kollektive ordninger indikerede dog, at graden af differentiering af miljøbidrag i realiteten er større indenfor hver af de enkelte fraktioner. Det fremgår blandt andet af Lyskildebranchens WEEE-forenings hjemmeside, at der indenfor lyskilder differentieres i forhold til to kategorier: CFL-i og LED retrofit alle andre lyskilder end ovenstående 2

6 Mens førstnævnte gruppe pålægges et miljøbidrag på kr. 0,85 per lyskilde, udgør miljøbidraget kr. 1,44 for den anden gruppe (LWF, 2014). Brugen af øget differentiering foruden de fem fraktioner synes ligeledes at være til stede hos Elretur, hvor visse fraktioner opdeles i op til 3 undergrupper (Als & Lund-Thomsen, 2014). 2 PRISFØLSOMHEDSANALYSE For at belyse effekten af en eventuel øget differentiering af miljøbidragene foretages en prisfølsomhedsanalyse. Denne analyse vil indikere, hvordan øget differentiering af miljøbidragene teoretisk set kan forventes at ville påvirke efterspørgslen efter visse typer af EEE, og dermed implicit også anspore et øget fokus på eco-design hos producenterne. Prisfølsomhedsanalysen udføres kun på et enkelt udvalgt produkt. Som tidligere nævnt omfavner WEEE-direktivet et meget stort antal af forskellige produkter, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at foretage et prisfølsomhedsstudie på alle fraktioner af WEEE. Derudover forventes resultaterne i høj grad at være ens på tværs af forskellige kategorier, hvorfor et enkelt eksempel vurderes tilstrækkeligt for at illustrere det generelle potentiale for at øget differentiering kan anspore eco-design. Det valgte eksempel tager udgangspunkt i lyspærer, og fokuserer nærmere på lyspærer af typerne LED og CFL-i fra fraktion 5 Lyskilder. 2.1 Priselasticiteter i forhold til forskellige produkter Priselasticiteter bruges indenfor økonomisk teori til at beskrive ændringer i udbud og efterspørgsel, som resultat af ændringer i en vares pris. I dette afsnit er tages der udgangspunkt i forbrugeren, hvorfor der specifikt vil fokuseres på priselasticiteten af efterspørgslen på forskellige varer. Priselasticiteten for en specifik vare er afhængig af en lang række faktorer, som både vedrører varens karakteristika men også eksterne faktorer, såsom forbrugerens indkomstniveau og varigheden af prisændringen. Nedenfor nævnes nogle af de mest betydende faktorer for en vares priselasticitet: Varens egen natur: Den vigtigste faktor i fastsættelsen af en vares priselasticitet er naturligvis varen selv. Generelt kan der skelnes mellem to typer af varer: Basale varer, som er en essentiel del af den daglige livsførelse, og ikke-basale varer, som kan lette tilværelsen, men som ikke i samme omfang er nødvendige i dagligdagen. Grundet vigtigheden af de basale varetyper er priselasticiteten for disse generelt lavere end priselasticiteten for ikke-basale varer. En stor del af produkterne i de ti kategorier af EEE omfattet af WEEE-direktivet (2012/19/EU) må i udgangspunktet anses for at falde i den anden gruppe af ikke-basale varer, dog med visse undtagelser såsom lyspærer og kølemøbler. 3

7 Udvalget af substitutter: En vares priselasticitet påvirkes i høj grad af antallet af mulige substitutter. F.eks. er priselasticiteten for fjernsyn med LED-skærme høj, da dette produkt nemt kan erstattes af såvel fjernsyn med plasmaskærme, som fjernsyn med nyere OLED-skærme. Omvendt er antallet af substitutter for frysere begrænset til metoder som saltning og syltning, hvorfor priselasticiteten for dette produkt vil være lavere. Udvalget af substitutter påvirkes ligeledes af betydningen af brands indenfor produktgruppen. F.eks. er lyspærer et relativt generisk produkt, hvorfor forskellige mærker af lyspærer opfattes som tætte substitutter. Omvendt er vigtigheden af brand stor for smartphones, hvorfor andre mærker ikke i samme omfang opfattes som substitutter for f.eks. Apples IPhone. Varens generelle prisniveau: En procentvis prisændring medfører en større reel prisforøgelse for dyrere produkter end, hvad tilfældet er for billige produkter. Derfor er priselasticiteten på dyrere produkter generelt større end for billige produkter. En fem procents prisstigning på et køleskab til kr. (250 kr.) vil f.eks. føre til et større fald i den solgte volumen, end en fem procents prisstigning på en CFL-i-pære til 60 kr. (3 kr.). Prisændringens varighed: Varigheden af prisændringen har ligeledes en effekt på priselasticiteten. På kort sigt er priselasticiteten på de fleste varer relativt begrænset, da forbrugerne ofte er længere tid om at omlægge deres købemønstre og identificere substitutter. I de nedenstående eksempler vil der være tale om en varig prisændring, hvilket vil have en forøgende effekt på priselasticiteten. Muligheden for at udskyde brug: Såfremt det er muligt at udskyde brugen af en vare, vil det have en forhøjende effekt på priselasticiteten. Dette kan bl.a. tænkes at have en effekt på salget af fladskærms-tv, hvor købet ofte er motiveret af ønsket om at erstatte et stadigt funktionsdygtigt produkt med en nyere model. Omvendt er købet af nye lyspærer ofte motiveret af defekte pærer i hjemmet, hvorfor priselasticiteten på denne type vare vil være lav. 2.2 Case: Lyspærer Dette eksempel tager udgangspunkt i en mulig differentiering af miljøbidraget på henholdsvis CFL-i og LED; to forskellige former for lyskilder, som på nuværende tidspunkt pålægges det samme miljøbidrag hos Lyskildebranchens WEEE- Forening (LWF). Eksemplet er udvalgt da fraktion 5, Lyskilder, er en forholdsvis homogen fraktion med relativt få produkttyper i forhold til f.eks. fraktion 3, og hvor graden af differentiering imellem de forskellige producenters produkter er relativt begrænset. 4

8 Det vurderes derfor, at en øget grad af differentiering vil være nemmere at implementere indenfor denne fraktion, end det er tilfældet for visse andre fraktion af WEEE. Fraktion 5, Lyskilder, adskiller sig yderligere fra de øvrige kategorier ved at have det højeste miljøbidrag i forhold til produktets salgspris (Bielefeldt, 2014). Dette medfører, at en omkostningsrigtig differentiering af miljøbidraget potentielt vil kunne medføre en stor ændring af forbrugernes købsadfærd. Omvendt er lyskilder et relativt billigt produkt i forhold til øvrige former for EEE, hvilket, sammen med andre faktorer, medfører en relativt lav priselasticitet. Overordnet set vurderes det valgte eksempel som værende repræsentativt for WEEE generelt. Eksemplet er baseret på tilgængelig information fra Lyskildebranchens WEEE Forenings hjemmeside samt et interview med administrerende direktør for LWF, Jan Bielefeldt Antagelser Resultaterne af eksemplet er meget afhængige af den valgte pris på lyskilderne, da den samlede pris naturligvis er vigtig i forhold til, hvor stor en andel miljøbidraget udgør. Dette eksempel tager udgangspunkt i prisinformation fra Coop Danmarks hjemmeside, hvor den gennemsnitlige pris på LED-pære med sokkel er 100 kr. mens prisen for CFL-i-pærer med sokkel er 60 kr. Alle lyspærer benyttet i udregningen af gennemsnitsprisen er fra producenten Philips, og det skal nævnes at der generelt er en stor standardafvigelse i priserne blandt forskellige producenter, og at priserne på Philips produkter er placeret i den dyrere ende af spektret. De benyttede priselasticiteter er baserede på en artikel af Galarraga et al. (2011), som udregner egenpriselasticitet 1 og krydspriselasticitet 2 for henholdsvis lavenergi-hvidevarer og traditionelle hvidevarer. Der findes ikke nogen artikler om priselasticiteter specifikt for lyspærer, men den tætte relation med emnet i den brugte artikel betyder, at det synes rimeligt at antage at de fundne priselasticiteter kan benyttes til dette eksempel. De benyttede priselasticiteter fremgår af Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Opsummering af benyttede priselasticiteter Egenpriselasticitet: CFL-i-pærer Krydspriselasticitet: CFL-i/LED Egenpriselasticitet: LED-pærer Krydspriselasticitet: LED/CFL-i -0,50 0,10-0,55 0,15 1 ændringen i efterspørgslen af et produkt som følge af en ændring i produktets egen pris 2 ændringen i efterspørgslen af et produkt som følge af en ændring i et substituerende produkts pris 5

9 Fortolkningen af disse priselasticiteter er således: en prisstigning på CFL-i-pærer på en procent vil medføre en fald i salget af disse lyspærer på 0,5 %, samtidig med at salget af LED-pærer vil stige med 0,15 %. Omvendt vil en prisstigning på LED-pærer på en procent medføre et fald i salget på LED-pærer på 0,55 % samt en stigning i salget af CFL-i-pærer på 0,10 %. Antagelsen om en lav priselasticitet for lyspærer synes rimelig. Der er tale om en vare som både er relativt billig og som samtidig er blevet en integral nødvendighed i den moderne livsførelse. Derudover findes der et begrænset antal af substitutter for lyspærer Resultater Interviewet med Jan Bielefeldt peger på, at oparbejdningsudgifterne til henholdsvis CFL-i-pærer og de nyere LED-pærer potentielt vil være meget forskellige, såfremt de to produkter blev indsamlet separat. Den store forskel i de teoretiske oparbejdningsudgifter skyldes indholdet af kviksølv i de klassiske CFL-i-pærer. Den nuværende fællesindsamling af de to produkter leder dog til en krydskontaminering af LED-pærerne, som medfører at LED-pærerne skal behandles på samme måde som de kviksølvholdige CFL-ipærer. En adskilt indsamling vurderes til potentielt at kunne halvere miljøbidraget på LED-pærer fra de nuværende kr. 0,85 per lyskilde til kr. 0,425 per lyskilde (Bielefeldt, 2014). Dette vil medføre en prisreduktion fra kr. 100 til kr. 99,575, hvilket svarer til en procentvis reduktion på 0,425 %. Med udgangspunkt i de ovennævnte priselasticiteter vil det medføre en stigning i salget af LED-pærer på 0,23 % 3, mens salget af traditionelle CFL-i-pærer vil falde med 0,04 % 4. Som tidligere nævnt er der dog stor forskel på prisen af LED-pærer, som bl.a. kan erhverves hos IKEA for ned til kr. 22. Såfremt dette antages at være den gængse markedspris på LED-pærer, vil nedsættelsen af miljøbidraget kunne bevirke en prisnedsættelse på 1,93 %. Baseret på de antagne priselasticiteter vil dette føre til en stigning i salget af LED-pærer på 1,07 % 5, mens salget af traditionelle CFL-i-pærer vil falde med 0,19 % 6. Begge ovenstående eksempler er dog udelukkende baseret på købsprisen af lyspære uden inklusion af den yderligere udgift forbundet med brug. Såfremt der tages hensyn til denne ekstra udgift, vil den samlede udgift stige, hvilket vil bety- 3-0,425 * -0,55 4-0,425 * 0,10 5-1,932 * -0,55 6-1,932 * 0,10 6

10 de at effekten af en halvering af miljøbidraget vil formindskes yderligere. De potentielle effekter er opsummeret i nedenstående tabel. Tabel 2: Potentiel effekt af øget differentiering af miljøbidrag på lyspærer CFL-i LED Ændring i efterspørgsel som følge af en halvering af miljøbidraget på LED-pærer -0,04 % - -0,19 % 0,23 % - 1,07 % Konklusion Som den ovenstående analyse af prisfølsomheden på lyspærer viser, vil en omkostningsrigtig omlægning af miljøbidraget sandsynligvis kun have en meget begrænset effekt på forbrugernes købemønstre, og dermed også på producenternes incitament til at lave mere genanvendelige produkter. De ovenstående problematikker tager naturligvis kun udgangspunkt i eksemplet med lyspærer, men er sandsynligvis i et vist omfang generelle for andre fraktioner af WEEE. Den begrænsede effekt i eksemplet ser særligt ud til at stamme fra de lave oparbejdningsomkostninger for WEEE, som udgør en meget lille del af produktets samlede salgspris. Siden implementeringen af WEEE-direktivet har oparbejdningsomkostningerne været faldende, og der findes i dag visse kategorier af WEEE, som oparbejderene betaler penge for at modtage (Hoelgaard & Therkelsen, 2014). De foretagne interviews med de danske kollektive ordninger peger på, at de lave udgifter, som for producenterne er forbundet med at leve op til kravene fra WEEE-direktivet, medfører, at producenterne udelukkende ser kravene som en ekstra afgift, og ikke som et incitament for øget eco-design. Visse producenter ytrer endda ønske om at betale en fast årlig sum for håndteringen fremfør en variabel betaling, som er afhængig af den markedsførte mængde EEE (Hoelgaard & Therkelsen, 2014). Det ovenstående eksempel er imidlertid baseret på brugen af en omkostningsrigtig differentiering, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt mere politiske differentiering potentielt kan have større effekt. Konkurrencen mellem de danske kollektive ordninger, og den homogene natur af den ydelse de leverer, foreskriver imidlertid, at miljøbidragene vil tendere mod de marginale oparbejdningsomkostninger. De små miljøbidrag betyder endvidere, at eventuelle politisk vedtagne multiplikationsfaktorer skal være af en relativ stor orden for at gøre udslag. Et eksempel på den sidstnævnte problemstilling i forhold til oparbejdning af mobiltelefoner fremhæves i afsnit 4.1. Foruden disse økonomiske resultater, som umiddelbart taler for en meget begrænset effekt af en øget differentiering på forbrugsmønstre, er der en række 7

11 andre administrative forhold, som umiddelbart vil kunne tænkes at besværliggøre en øget differentiering. Disse forhold omtales uddybende i afsnit 5. 3 BETALINGSVILLIGHED FOR MILJØRIGTIGT DESIGN Som det fremgår af afsnit 2, vil en øget differentiering af miljøbidragene på WEEE sandsynligvis have en begrænset evne til at påvirke forbrugernes købemønstre. Som yderligere beskrevet i afsnit 2 er det derfor tvivlsomt, at en øget grad af differentiering, vil anspore yderligere eco-design fra producenter af EEE. I dette afsnit diskuteres brugen af miljømærkninger, og potentialet af disse mærkninger til at påvirke forbrugeradfærd, som et alternativ til en øget grad af differentiering. Da det ikke har været muligt at finde betalingsviljestudier direkte i relation til eco-designede produkter, tager dette afsnit i stedet udgangspunkt i analyser, der værdisætter forbrugeres betalingsvillighed og forbrugsmønstre i forbindelse med andre former for miljømærkninger (Sammer & Wüstenhagen, 2006; Mills & Schleich, 2010). Miljømærkning er en nem og overskuelig måde for forbrugerne at skelne mellem forskellige produkters miljøbelastning, og miljømærkning kan derved tilskynde producenterne til at udvikle mindre miljøbelastende produkter. Miljømærkning viser, at produktet er blandt de mest miljøvenlige inden for sin produktgruppe. Et produkt med fx EU's miljømærke Blomsten eller Nordisk Ministerråds Svanen opfylder en række krav, baseret på en vurdering af produktets livscyklus. Her bedømmes produktets miljøpåvirkninger fra råvarer over fremstilling og anvendelse, til det kasseres som affald. På dette grundlag opstilles et sæt kriterier, der skal opfyldes, før mærket kan tildeles miljømærket, og som skærpes med 3-5- års intervaller. Producenten betaler et gebyr for retten til at bruge miljømærket, og kontrollen varetages af en offentlig myndighed eller en uafhængig organisation. I et Schweizisk studie (Sammer & Wüstenhagen, 2006) undersøges hvilken effekt EU s energimærkning har haft på valget af køb af vaskemaskiner. Undersøgelsen viser, at forbrugerne er villige til at betale op mod 30 % mere for vaskemaskiner med energimærkning A frem for vaskemaskiner med energimærkning C. Dette prispræmie overstiger endda den energibesparelse som forbrugerne kan forvente at opnå ved køb af vaskemaskiner med energimærkning A. En anden undersøgelse har vist, at forbrugerne har en ekstra betalingsvillighed for Svanemærket vaskepulver og toiletpapir og er villige til at betale en merpris på 10-17% (Bjørner, et al., 2002). De såkaldte visible fees, som anvendes i Frankrig, er af særlig relevans for denne rapports emne, da de er et eksempel på en mærkningsordning, hvor det er muligt for forbrugerne, at se omkostningerne til miljøbidraget for det pågældende produkt (se afsnit 4.1). Hvorvidt mærkningen rent faktisk påvirker forbrugernes købemønstre er dog uvist. 8

12 I Danmark har antallet af miljømærkede og certificerede produkter været stærkt stigende og bruges som et stærkt kommunikations- og profileringsredskab fra producenternes side. Det lader til, at mærkningsordningerne også har vundet indpas hos forbrugerne og inddrages i købsbeslutninger. Endvidere møder mange virksomheder krav om bæredygtighed fra aftagerne af deres produkter, og her kan certificering under en mærkningsordning være et redskab til at opfylde disse krav (Andersen, 2010). Det skal dog bemærkes, at kendskabet hos forbrugerne begrænser sig til få mærker. I en undersøgelse af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, 2013 viste det sig at 11 ud af 40 grønne mærker havde en kendskabsgrad over 50% (KFST, 2013). Man skal derfor være påpasselig med at introducere for mange forskellige mærkningsordninger, da der vil være en risiko for, at effekten vil aftage, både fordi forbrugerne vil miste overblikket og fordi forbrugerene vil miste tilliden til mærkningsordningernes kvalitet. Ikke desto mindre viser de ovenstående resultater, at miljømærkning har potentialet til at påvirke forbrugernes købsmønstre i et større omfang end en omkostningsrigtig differentiering. 4 UDENLANDSKE ERFARINGER MED DIFFERENTIERET BETALING For at belyse praktiske erfaringer med mere differentierede betalingssystemer er der foretaget en screening af henholdsvis det franske og det svenske system. Fælles for begge disse systemer er, at betalingsstrukturen umiddelbart er baseret på en væsentlig højere grad af differentiering, end det er tilfældet for de danske kollektive ordninger. Screeningerne består af en overordnet beskrivelse af betalingssystemet og graden af differentiering i det pågældende land, en gennemgang af de praktiske erfaringer med en øget differentiering samt en vurdering af systemets hidtidige og fremtidige udvikling. 4.1 Frankrig Overordnet struktur for ordningen Frankrig har implementeret WEEE-direktivet ved Dekret Dette dekret dækker alle 10 produktkategorier i WEEE-direktivet. I 2010 blev dekretet opdateret og et krav om differentieret betaling blev indført indenfor seks fraktioner af WEEE (WEEE Forum, 2012). I henhold til dekretet skal producenter af EEE årligt oplyse mængden af markedsførte produkter, mængden af indsamlet WEEE og mængden af ressourcer som er blevet genudvundet gennem oparbejdningen af den indsamlede WEEE. Producenter kan vælge enten at opfylde disse krav individuelt eller tilmelde sig en kollektiv ordning, hvilket størstedelen af de franske producenter har gjort. Der findes fire kollektive ordninger i Frankrig mht. WEEE: Éco-systemes 9

13 ERP France Ecologic Récylum De kollektive ordninger er som udgangspunkt private, non-profit organisationer, som producenterne selv etablerer og driver (ADEME, 2014). De enkelte ordninger skal dog godkendes af de franske myndigheder hvert sjette år (Ministry of Ecology, Sustainable Development and Energy, 2012). Dette sker typisk ved at involvere alle interessenter (inkl. civilsamfundet) i forhandlinger, som ender ud i den kollektive ordnings terms of reference, der bestemmer ordningens overordnede målsætninger for den kommende periode (mht. til indsamlingskrav, genanvendelseskrav, o. lign.) (ADEME, 2014). Som følge af kravet om differentieret betaling, er de franske WEEE ordninger opbygget omkring et såkaldt bonus-malus system, som hhv. belønner producenter, som er innovative mht. eco-design og straffer producenter, der ikke gør nok for at gøre deres produkter miljøvenlige (IPR WG, 2012). I praksis fungerer dette system ved at producenterne af EEE betaler et miljøbidrag til deres kollektive ordning baseret på det enkelte produkts specifikationer, samt hvor mange enheder af dette produkt, der bliver placeret på markedet. For at undgå, at omkostningerne ved det differentierede miljøbidrag sendes videre til forbrugeren, er producenter af EEE i Frankrig underlagt et krav om en såkaldt visible fee, dvs. at miljøbidraget for det enkelte produkt, skal være synligt for forbrugeren særskilt fra produktets pris (French Republic, 2005). I teorien kan hver enkelt kollektiv ordning fastsætte sine egne miljøbidrag for de enkelte EEE produkter. I praksis ligger priserne dog meget tæt op ad hinanden de enkelte ordninger imellem (ERP France, 2015; Ecologic, 2015), hvilket ordningen med visible fees kan tænkes at bidrage til. Der er tre faktorer som spiller ind, når det skal bedømmes hvorvidt miljøbidraget for et produkt skal forøges eller reduceres (IPR WG, 2012): Produktets livscyklus og holdbarhed Produktets indhold af farlige materialer Produktets indhold af genanvendelige materialer. De specifikke krav for de enkelte fraktioner fremgår af nedenstående tabel. 10

14 Tabel 3: Differentieringskriterier i det franske bonus-malus system Udstyr Kriterium for forøgelse/reduktion Differentiering Kategori 1 Køle- og frysemøbler Brug af kølevæsker med >15 GWP +20% Kategori 2 Indeholdende plastikdele med mere end 25g bromerede flammehæmmere Støvsugere +20% Kategori 3 Der ikke kan tilsluttes en universaloplader (efter international standard, i.e. mini-usb) Mobiltelefoner +100% Kategori 4 Computere og laptops Kategori 5 Skærme og TV Kategori 6 Lamper Indeholdende mere end 25g kviksølv og plastikdele med mere end 25g bromerede flammehæmmere Indeholdende mere end 25g kviksølv og plastikdele med mere end 25g bromerede flammehæmmere +20% +20% Udelukkende brug af LED lys -20% Den ovenstående tabel skal forstås således, at et + udløser en straf, hvis produktet overskrider de grænseværdier og specifikationer, som angives. Dvs. at eksempelvis en mobiltelefon, som ikke kan tilsluttes en universel oplader efter international standard, pålægges en 100% forøgelse til sit miljøbidrag, når produktet placeres på markedet. Skønt en forøgelse af miljøbidraget på 100 % for visse typer af mobiltelefoner kan forekomme voldsomt, forventes dette ikke at have den store effekt i praksis. For eksempel ville iphones være omfattet af denne ordning, da disse ikke kan tilsluttes standard mini-usb opladere, men i stedet benytter Apples egne opladere. Derfor vil Apple blive straffet, ved en 100 % forøgelse af miljøbidraget for at markedsføre iphones. Givet iphone 6 s tekniske specifikationer og vægt (129 g.) (Apple Inc., 2015), betyder dette i praksis en forøgelse af miljøbidraget fra 0,02 til 0,04 (ERP France, 2015), dvs. en forøgelse af prisen på en iphone 6 på 0,02 eller 0,003 % 7. I Praksis vil denne forøgelse af miljøbidraget næppe resulterer i at flytte forbrugere fra iphone til andre brands af smartphones, hvorfor incitamentet til investering i eco-design udebliver Sammenligning med den danske ordning Gennemgående behandles affald efter seks fraktioner i såvel Danmark som Frankrig. Det franske system blev udvidet til at inkludere en 7. fraktion (solceller) i 2014, dog fremgår denne fraktion endnu ikke af fraktionsinddelingerne på de franske kollektive ordningers prislister (pvcycle, 2014; ERP France, 2015; Ecologic, 2015). Det franske system udvides yderligere til 12 fraktioner fra 1. juli ,02/ 709 = 0,

15 De danske og franske fraktioner er imidlertid ikke ens, I Danmark er den 6. fraktion solpaneler, alt imens den 6. fraktion i Frankrig opstår igennem en opdeling af hhv. computere/labtops og skærme/tv. I Danmark skal WEEE inddeles i de seks forskellige fraktioner på de offentlige indsamlingssteder (Bek. nr. 130, 2014). Denne inddeling medfører at miljøbidragene hos de kollektive ordninger ligeledes differentieres på tværs af disse fraktioner, mens omfanget af en yderligere differentiering af miljøbidragene indenfor de enkelte fraktioner er begrænset og foregår i forskelligt omfang hos de enkelte kollektive ordninger. Den mere begrænsede differentiering i Danmark begrundes i de ekstra administrationsomkostninger som opstår herved 8. De foretagne interviews af de danske kollektiver ordninger indikerer desuden en hvis grad af differentiering i de miljøbidrag som de enkelte producenter betaler for håndtering af WEEE. Dette står i kontrast til det franske system, hvor miljøbidraget består af et fast og synligt visible fee, og hvor enhver given virksomhed kun kan opnå en reduktion i miljøbidraget, såfremt virksomhedens produkter lever op til fastsatte eco-design standarder. På samme måde straffes franske producenter, som markedsfører varer under en vis teknisk standard, gennem en forudbestemt forøgelse af miljøbidraget. En sådan politisk fastsat differentiering eksisterer for indeværende ikke i Danmark Praktiske erfaringer De praktiske erfaringer med differentierede betalingsordninger for WEEE i Frankrig er blandede. På den ene side, er producenterne i Frankrig tilfredse med bonus-malus systemet, som de påpeger er med til at fremme dialog imellem producenter og oparbejdere af EEE (ADEME, 2014). På den anden side er det vanskeligt at fastslå den præcise værdi af eco-design tiltag (eller mangel på samme). Dette medfører at den differentierede betaling ikke nødvendigvis afspejler de faktiske omkostninger ved oparbejdning af et produkt, men snarere bliver en politisk forhandlet pris, som sender et prissignal til forbrugeren igennem de lovpligtige visible fees (ADEME, 2014). Bonus-malus systemet, kombineret med visible fees, fungerer i praksis derfor mere som en mærkningsordning rettet imod forbrugerne, end et direkte økonomisk incitament til at øge investeringer i eco-design. Endvidere lader det ikke til, at de nuværende miljøbidrag, samt eventuelle tillæg gennem bonus-malus systemet, er tilstrækkelige til at rykke forbrugerne væk fra disse produkter. 8 Der findes også eksempler på differentiering indenfor fraktionerne i Danmark. F.eks. indenfor lyskilder, hvor CFL og LED pærer er underlagt et lavere miljøbidrag end lysstofrør (LWF). 12

16 Det har ikke været muligt at fremskaffe mere konkrete resultater vedrørende effekten af det franske system, da indsamlingen af WEEE er et relativt nyt fænomen i Frankrig. Indsamlingen blev således indført i 2006 og bonus-malus systemet implementeret i 2010 (Miljøstyrelsen, 2012; WEEE Forum, 2012) Fremtid Fra 1. juli 2015 træder nye regler i kraft for det franske bonus-malus system, som udvides til 12 fraktioner. Ved denne lejlighed tilføjes de følgende produktkategorier til de eksisterende fraktioner som selvstændige grupper: Vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kaffemaskiner og elkedler, tablets, printere, bor og skruemaskiner, og spillekonsoller (Ecologic, 2015). Denne udvidelse sker i henhold til en politisk planlagt udvidelse af systemet i 2012 (Miljøstyrelsen, 2012). Systemet fortsætter med at tilskrive enten 20% forøgelser eller reduktioner af miljøbidraget på de forskellige fraktioner. Undtagelserne er mobiltelefoner og tablets, som hver især pålægges en 100% forøgelse, såfremt de ikke lever op til kriterierne for eco-design (Ecologic, 2015). 4.2 Sverige Overordnet struktur for ordningen Sverige er blandt de førende nationer når det kommer til indsamling og oparbejdning af elektronisk affald i den Europæiske Union. EU s direktiv om indsamling og genbrug af elektronisk affald blev implementeret i Svensk lovgivning i år 2005, men allerede i 2001, opstod den første svenske lovgivning om producentansvar (Watkins, et al., 2012). Dette skete efter en lovgivningsproces, som startede i begyndelsen af halvfemserne. I denne proces blev producenterne tæt involveret i arbejdet omkring lovgivningen, og dette fremhæves som en af hovedårsagerne bag det svenske systems succes (Naturvårdsverket, 2009). I Sverige er det Naturvårdsverket, Sveriges svar på Miljøstyrelsen, som udøver tilsyn og kontrol af, at producentansvaret følges. Alle producenter skal registreres hos Naturvårdsverket, og frem til år 2009 skulle alle producenter ligeledes registrere markedsførte mængder direkte til dem. Sidenhen er der dog åbnet op for indrapportering via de kollektive ordninger (Naturvårdsverket, 2009). Kommunerne står, ligesom i Danmark, for indsamlingen af WEEE, som kan indleveres på en af cirka 650 offentlige genbrugsstationer. Den efterfølgende behandling af det indsamlede WEEE håndteres og finansieres derefter af producenterne via enten de kollektive ordninger eller gennem individuelle forpligtigelser (IPR WG, 2012). Foruden den kommunale indsamling indsamles der også elektronisk affald i enkelte butikker rundtom i Sverige. Det svenske systems succes tilskrives dog primært indsamlingen hos de offentlige genbrugsstationer (Watkins, et al., 2012). 13

17 Markedet for håndtering af WEEE har siden starten af producentansvarslovgivningen været domineret af et enkelt selskab, El-Kretsen. I dag findes der to kollektive ordninger på det svenske marked: 1. El-Kretsen El-Kretsen blev grundlagt i år 2001, og var frem til år 2007 den eneste kollektive ordning på det svenske marked. Foreningen drives som aktieselskab og ejes af 21 brancheorganisationer, og har ca tilsluttede medlemmer. Betalingen består, som det også er tilfældet hos Elretur og ERP, af et fast årligt kontingent og en variabel pris afhængig af den markedsførte mængde EEE indenfor de forskellige kategorier. 2. Elektronikåtervinning i Sverige Ekonomisk Förening (EÅF) EÅF er en nonprofit organisation grundlagt i år EÅF er væsentlig mindre end El-Kretsen og har i dag ca. 70 producenter tilsluttet ordningen. Ligesom det er tilfældet hos El-Kretsen betaler medlemmerne et fast årligt kontingent og en variabel produktafgift (EÅF, 2014). El-Kretsen står for behandlingen af ca. 75% af den indsamlede mængde WEEE i Sverige, mens EÅF står for behandlingen af den resterende fjerdedel (EÅF, 2014) Sammenligning med den danske ordning De svenske kollektive ordninger er ikke pålagt at differentiere betalingen udover de 10 produktkategorier fastlagt i EU direktivet (Förordning om producentansvar för elutrustning, 2014). Et interview med El-Kretsen afslører dog, at der forekommer en relativt stor grad af differentiering foruden de to produktkategorier. Graden af differentiering er således umiddelbart større hos El-Kretsen end det er tilfældet for de danske kollektive ordninger. I El-Kretsen er der i alt 38 underkategorier under de 10 produktkategorier. Før 2009 var antallet underkategorier i El-Kretsens betalingsmodel imidlertid 65, men antallet er efterfølgende blevet skåret ned til de nuværende 38. Denne reduktion har været baseret på det El-Kretsen selv kalder for en balancering imellem en fair differentieret betaling for deres medlemmer, som samtidigt er omkostningsog administrativt effektiv. Den største differentiering hos El-Kretsen sker indenfor kategori 3, It- og teleudstyr, hvor der er hele 10 underkategorier. De forskellige underkategorier fremgår af nedenstående figur, dog har det ikke været muligt at indhente information om de faktiske miljøbidrag på de forskellige underkategorier. 14

18 Figur 1: Oversigt over underkategorier indenfor produktkategori 3 Kategori 6, belysningsudstyr, er ligeledes opdelt i 6 underkategorier. Derudover bliver betalingen også differentieret efter et eventuelt indhold af kviksølv i belysningskilden, da kviksølvholdige lyskilder er betydeligt dyrere at håndtere og oparbejde end ikke-kviksølvholdige lyskilder. Den sidstnævnte differentiering i forhold til kviksølvindhold er vedtaget af El-kretsen i samråd med lyskildeproducenternes brancheforening og forskellen udgør for en almindelig pære 0,20 SEK per enhed Praktiske erfaringer For at have bedst muligt kendskab til de faktiske oparbejdningsomkostninger fremarbejdes, analyseres og dokumenteres disse af El-Kretsen selv, på egne oparbejdningsfaciliteter. Her kontrolleres, vægtes og dokumenteres hvert produkt og de forskellige indsamlingsfraktioners indhold af produkter. I alt 1,1 % af det samlede elektronikaffald oparbejdes gennem El-Kretsens faciliteter og data fra denne stikprøve bruges som repræsentativ grundlag når oparbejdningskontrakter skal forhandles og producentafgifter fastlægges. 5 ADMINISTRATIVE KOMPLIKATIONER VED ØGET DIFFERENTIERING AF MILJØBIDRAG I afsnit 2 undersøgtes hvordan en omkostningsrigtig differentiering af miljøbidragene potentielt vil kunne påvirke producenternes incitament til et øget fokus på eco-design og øget genanvendelighed af EEE. Som resultaterne fra afsnit 2 indikerer, er potentialet for øget eco-design gennem en yderligere differentiering umiddelbart begrænsede. Foruden de begrænsede økonomiske potentialer, er øget differentiering også forbundet med en række administrative problemer. I dette afsnit gennemgås de problemer, som fremgår på baggrund af de udførte interviews, samt screeningerne af Frankrig og Sverige. 15

19 5.1 Identifikation af differentieringskriterier Den første administrative forhindring forbundet med en omkostningsrigtig differentiering relaterer til identifikationen af den faktiske oparbejdningsomkostning for hver produkttype indenfor de forskellige fraktioner. Som det fremgår af eksemplet med lyspærer, vil det for fraktion 5 være forholdsvis simpelt at differentiere miljøbidraget for forskellige produkttyper, mens det for flere af de øvrige fraktioner vil være væsentligt sværere at etablere differentieringskriterier (IPR WG, 2012). Af interviewet med Elretur fremgår det bl.a. at fraktion 2, kølemøbler, er velegnet til yderligere differentiering da kølemøbler med indhold af CFC-gasser er væsentlig dyrere i oparbejdning end øvrige produkttyper. Det vil omvendt være væsentligt mere omfattende at identificere differentieringskriterier for fraktion 3, små husholdningsapparater, da dette i vid udstrækning er en catch-all fraktion, som inkluderer alle de forskellige former for EEE, som ikke i forvejen er omfattet af de øvrige fraktioner. Denne forhindring bliver yderligere problematiseret af, at producenterne sandsynligvis ikke vil kortlægge design såvel som indholdsstoffer af hensyn til beskyttelse af deres intellektuelle ejendom (Als & Lund-Thomsen, 2014), ligesom at brugen af OEM-komponenter betyder, at der ikke altid er klarhed over indholdsstoffer i forskellige underkomponenter. 5.2 Øget administrativ byrde Som det fremgår af screeningen af Sverige, er antallet af underkategorier i El- Kretsens system faldet fra 65 til 38. Et interview med El-Kretsens medarbejdere belyste at netop en afvejning mellem et omkostningsrigtigt system og en forhøjet administrativ byrde forbundet hermed lå til grund for denne beslutning. De samme overvejelser fremgik af interviewet med Elretur, hvor den forhøjede administrative byrde forbundet med udregning af de faktiske oparbejdningsomkostninger på et højere antal fraktioner netop blev fremhævet som et argument imod øget differentiering (Als & Lund-Thomsen, 2014). Det franske bonus-malus system tilbyder et alternativt grundlag for differentiering, da det ikke forudsætter udregning af de faktiske oparbejdningsomkostninger. Som det fremhæves i afsnit 4.1, er dette system i stedet baseret på politisk forhandlede priser. Dette medfører imidlertid, at miljøbidragene sandsynligvis ikke er omkostningskorrekte, hvilket kan give systemet utilsigtede bivirkninger. Det er imidlertid ikke kun de kollektive ordninger, som kan forventes at opleve øgede administrative udgifter ved en øget differentiering. Interviewet med Jan Bielefeldt peger ligeledes på, at der eksisterer en fysisk barriere i forhold til et mere differentieret betalingssystem. Den nuværende indsamling af WEEE på kommunale indsamlingssteder foregår i henhold til de seks fraktioner, hvorfor mange forskellige produkter blandes sammen inden ejerskabet overgår til de kollektive ordninger. For visse fraktioner, såsom lyskilder, medfører dette en krydskontaminering, som bevirker at den samme behandlingsform er påkrævet 16

20 for alle produkttyper i fraktionen, mens det for andre fraktioner blot vil betyde at en bekostelig eftersortering skulle finde sted. En øget udsortering vil således være påkrævet allerede på de offentlige indsamlingspladser, for at et mere differentieret betalingssystem ville være omkostningsrigtigt. 6 KONKLUSION Denne rapport har til formål at undersøge mulighederne for en øget differentiering af miljøbidragene hos de danske kollektive ordninger. Med udgangspunkt i en case på lyskilder, specifikt CFL-i-pærer og LED-pærer, blev det undersøgt, hvorvidt mere omkostningsrigtige miljøbidrag teoretisk set ville kunne give producenterne et større incitament til at producere ecodesignede produkter. Resultaterne af denne case belyste dog et umiddelbart begrænset potentiale for dette, hvilket i særlig grad skyldes de meget lave miljøbidrag relativt til salgsprisen på produkterne. Siden implementeringen af WEEEdirektivet har oparbejdningsomkostningerne endvidere været faldende, hvorfor der umiddelbart ikke er udsigt til øgede miljøbidrag i fremtiden. Rapporten beskriver ligeledes erfaringerne fra henholdsvis Frankrig og Sverige, hvor man begge steder har en højere grad af differentiering end hvad der er tilfældet i Danmark. For ingen af de to lande var det imidlertid muligt at finde bevis for en direkte sammenhæng mellem et mere differentieret system og øget eco-design, og en gennemgang af data fra Eurostat viser endvidere, at Danmark er det land af de tre, hvor den største del af den indsamlede mængde WEEE enten genbruges eller genanvendes. De specifikke tal fremgår af nedenstående tabel: Tabel 4: procentvis andel af indsamlet WEEE som enten genbruges eller genanvendes 2012 Danmark Sverige Frankrig Genbrug og genanvendelse af WEEE (% af 88,6 % 84,3 % 77,7 % den indsamlede mængde Kilde: Eurostat (http://ec.europa.eu/eurostat/web/waste/key-waste-streams/weee) Rapporten berører også andre problematikker forbundet med en øget differentiering, herunder problemet med identifikation af differentieringskriterier samt den øgede administrative byrde forbundet med både beregning af omkostningsrigtige miljøbidrag for et større antal fraktioner og den fysiske indsamling af dette øgede antal fraktioner. Slutteligt er det værd at fremhæve en pointe fra rapporten 20 years of EPR in France: achievements, lessons learned and challenges ahead udgivet af den Franske Styrelse for Miljø og Energi. I denne rapport lægges der særlig vægt på vigtigheden af et paneuropæisk system, da øgede investeringer i eco-design 17

Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr

Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr Jord & Affald J.nr. MST-768-00023 Ref. mocar December 2008 Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr Miljøstyrelsen gennemfører en særlig tilsynsindsats over for producenter og importører

Læs mere

MATERIELSPECIFIKATIONER

MATERIELSPECIFIKATIONER MATERIELSPECIFIKATIONER TILDELINGSPERIODEN 1. SEPTEMBER 2014 TIL 31. AUGUST 2015: OPSAMLINGSMATERIEL TIL INDSAMLING AF ELEKTRONIKAFFALD OG BATTERIER Dette dokument indeholder de kollektive producentordningers

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Tildelingsordningen (WEEE/BAT)

Tildelingsordningen (WEEE/BAT) December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Mærkning af produkter (BAT)

Mærkning af produkter (BAT) November 2011 Mærkning af produkter (BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT)

Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) November 2014 Ophør/fusioner af virksomheder (WEEE, BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1 Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014 Slide 1 Indhold 1 Introduktion 2 Konklusion 3 El-installatørernes profil 4 Udgangspunkt; viden og oplevede vanskeligheder

Læs mere

Gebyrer til DPA-System (WEEE)

Gebyrer til DPA-System (WEEE) Gebyrer til DPA-System (WEEE) Juli 2015 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler om

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Genanvendelse i bilindustrien

Genanvendelse i bilindustrien Genanvendelse i bilindustrien Tejs Laustsen Jensen Skibsteknisk Selskab 12. September 2011 Konsumprodukt Ved skrotningstidspunkt helt primært private ejere 2.1 millioner personbiler i Danmark Gennemsnitlig

Læs mere

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT)

Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) nuar 2014 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015

Pressemeddelelse. Positive takter for 2015 Pressemeddelelse Positive takter for 2015 Resulltater for GfK TEMAX Danmark første kvartal 2015 15. maj 2015 Elisabeth Møller-Holst T +46 76 761 31 41 elisabeth.moller-holst@gfk.com København, 15 maj 2015

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

DELTAGERKONTRAKT MELLEM

DELTAGERKONTRAKT MELLEM DELTAGERKONTRAKT MELLEM 1. Lyskildebranchens WEEE Forening (herefter kaldet LWF ) med hjemstedsadresse. Korskildelund 6, 2670 Greve, ved nærværende aftale repræsenteret af Jan Bielefeldt i sin egenskab

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Afgrænsning af begrebet producent/importør (WEEE)

Afgrænsning af begrebet producent/importør (WEEE) November 2014 Afgrænsning af begrebet producent/importør (WEEE) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Orientering om elskrotbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr) 1.udgave 02.

Orientering om elskrotbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr) 1.udgave 02. Orientering om elskrotbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr) 1.udgave 02. november 2005 Indledning og generelle bemærkninger Denne orientering om de

Læs mere

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012

Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Producerer eller importerer du fjernsyn? Så vær opmærksom: Der er indført krav og kravene strammes både i 2011 og 2012 Hvad? I 2010 er der indført grænser for fjernsyns elforbrug og krav om, at producenter

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling

Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling Jord & Affald J.nr. 7651-00001 Ref. maaja/lived/jagru Den 18. december 2009 Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling til SKAT Den 1. januar 2009 kom der nye regler om producentansvar for

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Betaling til SKAT for bærbare batterier (BAT)

Betaling til SKAT for bærbare batterier (BAT) September 2013 Betaling til SKAT for bærbare batterier (BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR BEDRE ENERGIMÆRKNING

HANDLINGSPLAN FOR BEDRE ENERGIMÆRKNING HANDLINGSPLAN FOR BEDRE ENERGIMÆRKNING Handlingsplan for bedre energimærkning April 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf.: 33 92 67 00 Fax: 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk www.ens.dk

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

NOTAT. Jord & Affald J.nr. MST-7041-00016 Ref. namki/lilma Den 3. februar 2014

NOTAT. Jord & Affald J.nr. MST-7041-00016 Ref. namki/lilma Den 3. februar 2014 NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7041-00016 Ref. namki/lilma Den 3. februar 2014 Høringsnotat om ny elektronikaffaldsbekendtgørelse og ny bekendtgørelse om overførsel af affald Udkast til de 2 nye bekendtgørelser

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

LightOn. Mobiltelefonsensor. DK Brugervejledning

LightOn. Mobiltelefonsensor. DK Brugervejledning LightOn Mobiltelefonsensor DK Brugervejledning Indholdsfortegnelse Sikkerhedsinformation og vigtige oplysninger... 4 Om LightOn... 5 Pakkens indhold... 6 Sådan kommer du i gang... 7 Isætning af batteri...

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere