HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Transkript

1 HOTSPOT HØJVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

2 Hotspot Højvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Kriminalitets- og tryghedsmåling Nulpunktsmåling

4

5 Hotspot Højvangen, Skanderborg Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Højvangen Skanderborg Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,4 65 årige og ældre 70 5, ,3 Arbejdsstyrken i alt , ,4 Pensionister , ,0 Øvrige uden for erhverv , ,6 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,4 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,2 Beboere fraflyttet , Anmeldelser af borgervendt kriminalitet Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 3 Brand køretøj 1 Brand bygning 3 Brandudrykninger pr beboere 5,94 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 2,15 Størstedelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Højvangen i 2010 vedrørte indbrud i beboelse. Herudover var det primært hærværk og tyveri fra borger, der blev anmeldt i området. Højvangen havde i 2010 syv brandudrykninger, svarende til knap seks udrykninger pr beborere. Det kommunale niveau for brandudrykninger pr. borger var dog under det halve af Højvangens. 61 Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige 9 21 Over 25-årige Niveau pr beboere 27,1 65,3 Niveau pr beboere på kommunalt plan 4,5 13,0 Højvangens niveau af sigtede og antal sigtelser lå betragteligt over det kommunale gennemsnit. De under 26-årige udgjorde ca. 1/3 af de sigtede. Af de i alt 32 sigtede i 2009 var de 10 tidligere dømte. 39 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Højvangen Kriminalitets- og tryghedsmåling 5

6 Beboerklager og hærværk I hotspotområdet er der to boligselskaber med i alt beboere (Danmarks Statistik, 2010). De to boligselskaber er Midtjysk boligforening og SAB. Boligselskaberne opgør ikke hærværk særskilt for 2010, men iværksætter registrering fra De to boligselskaber opgør antallet af beboerklager, der ender i beboerklagenævnet, og opdeler dem i kategorier, og denne opgørelse eftersendes. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at det der skaber utryghed blandt beboerne i området er bl.a. grupper af unge i området, der udviser truende adfærd overfor de øvrige beboere. Disse grupper af unge fremhæves som de mest kriminalitetsudøvende i området. Derudover har enkelte beboere oplevet ildspåsættelser af deres biler. Der foregår samtidig synlig handel af narko og hash. Det er vurderingen at der foregår kriminalitet i området, som beboerne ikke tør anmelde i frygt for følgerne eller at de direkte bliver truet til at holde mund. De hyppigste årsager til, at fok flytter fra området er, at der ikke er præstige i at bo ser, der bor for mange nydanskere og/ eller lejlighederne imødekommer ikke lejernes behov. 1 1 Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og tryghedsmålingen i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Højvangen Kriminalitets- og tryghedsmåling 6

7 Forandringsteori og dokumentationsplan

8 Oversigt over temaer og aktiviteter Temaer/ mål: Øget tryghed Mindre hærværk og kriminalitet Øget social kapital i området Skal opnås gennem arbejde med temaerne: Tryghed og forebyggelse Erhverv (fritidsjobs) Professionel profil (styrke samarbejdet) Kriminalpræventiv indsats Bolig (vidensindsamling og strategisk arbejde vedr. kommunens udsatte boligområder). Aktiviteter Enkeltsagsbehandling Kontrakter og familierådgivning Uddannelsesforløb for fagpersoner, som skal sikre en fælles platform Beboeraktiviteter og fritidsaktiviteter for børn og unge Formidling af fritidsjobs. Aktivitetsbeskrivelser 1: Erhverv Indhold: De erhvervsrettede aktiviteter skal dels bidrage til at integrere og socialisere de unge på arbejdsmarkedet, dels styrke hele områdets sociale kapital. Et af midlerne til at integrere de unge på arbejdsmarkedet er at lære de unge, hvordan de begår sig på arbejdsmarkedet, så de på længere sigt bliver bedre til at få og fastholde et job. Dette skal bl.a. opnås ved at formidle fritidsjob til områdets unge. Under de erhvervsrettede aktiviteter hører ligeledes aktiviteter der skal motivere de unge til at begynde på en uddannelse. Et andet middel til at integrere de unge på arbejdsmarkedet er at få erhvervslivet til at tage et medansvar for de unges udvikling. Medansvaret kan bl.a. bestå i at tilbyde områdets unge relevante fritidsjob. De lokale virksomheder inviteres derudover til dels at være ambassadører for boligområdet, dels at være med til at lave naboskabsaktiviteter og møde beboerne. Målgruppen: De årige. Der fokuseres på de 15 % af målgruppen med det største behov for støtte. Indsatsen er for både piger og drenge fra bebyggelsen. Opnår projektet succes, bliver det formentligt udvidet til et større område. Mål: At de unge tager en uddannelse og bliver en del af arbejdsmarkedet, og at erhvervslivet tager et medansvar for denne udvikling. Risici: At ingen lokale virksomheder vil deltage, eller at de ikke kan få de rette virksomheder på banen. At den person der skal drive projektet, ikke har et tilstrækkeligt kendskab til det lokale erhvervsliv. Hvis snitflader ift. beskæftigelse og UU ikke afklares tilstrækkeligt mellem aktørerne, er der risiko for at de kontakter de samme virksomheder og dermed overbebyrder dem. 2: Tryghed og forebyggelse Indhold: Under emnet tryghed og forebyggelse iværksætter hotspotprojektet aktiviteter, der skal øge trygheden for beboerne i området. Den øgede tryghed skal bl.a. opnås gennem at engagere beboerne i området og skabe fora for dialog mellem beboerne. Det er hensigten at den øgede dialog og beboernes kendskab til hinanden skal reducere beboernes følelse af utryghed. Herunder iværksættes der aktiviteter, der skal give de unge et meningsfuldt fritidsliv. Der skal bl.a. startes en klub for årige, hvor unge beboere med anden etnisk baggrund end dansk kan mødes samt være med til at igangsætte beboeraktiviteter. Hotspot Højvangen Forandringsteori og dokumentationsplan 8

9 Et andet led i at øge trygheden er at arbejde med at aflive nogle af de myter der eksisterer i området om de unge og i stedet for fokusere på de positive historier. Myterne skal bl.a. nedbrydes ved at iværksætte aktiviteter der arbejder med social overdrivelse som metode. For at synliggøre de positive historier fra området, skal der skabes en fælles platform for formidling. De mange lokale blade og hjemmesider mv. skal have en fælles formidlingskanal, som henvender sig til beboerne, men samtidig rækker udover boligområdet til de omkringliggende områder. Der skal arbejdes med naboskabsaktiviteter, som kan være med til at fremme den sociale kapital. Herunder skal sundhedsplejens bydelsmødreprojekt inddrages. Samtidig overvejes det at inddrage et eksisterende projekt, hvor en medarbejder arbejder med den gode dialog ift. skolehjem-samarbejdet. Målgruppen: beboere og professionelle. Mål: Ved at øge området sociale kapital, nedbryde myter og skabe dialog mellem områdets beboere fremmes trygheden. Risici: Der er de samme risikofaktorer ift. tryghed som ved den kriminalpræventive indsats. Nye sparerunder kan skabe usikkerhed om samarbejdsaftalerne. Hvis frontmedarbejderne ikke fortælles hvorfor arbejdet er vigtigt, er der risiko for de ikke støtter op om det. Den vigtigste udfordring er at få skabt succeser hurtigt nok til, at medarbejderne kan se at arbejdet giver mening. 3: Professionel profil Indhold: Aktiviteterne under emnet professionel profil har til formål at styrke samarbejdet mellem de professionelle aktører der arbejder i området og med beboere fra området. Ideen er at de i fællesskab kan løse opgaven, men ikke hver for sig. De centrale institutioner i området skal have et fælles værdigrundlag ift. at arbejde i og være nabo til et socialt boligområde. Det betyder bl.a. at medarbejderne skal engagere sig i boligområdet - fx ved at deltage i beboeraktiviteter. De professionelle skal gennemgå et uddannelsesforløb, som består i et seminar med undervisning af kommunens tilknyttede psykologer. Målgruppen: De professionelle i områdets institutioner. Mål: Bidrage til en positiv udvikling i området. Risici: De professionelle kan ikke tvinges til at samarbejde, da de kun er forpligtet af egne kontrakter. Derfor er det vilje og kemi der er afgørende. 4: Kriminalpræventiv indsats Indhold: De nye kodeord Skanderborg kommune er, at der skal handles konkret, hurtigt og koordineret. Det skal opnås vha. et nyt enkeltsagsbehandlingsprincip, som skal udbredes til hele kommunen, etablering af et tværfagligt team, A+B+C kontrakter samt familierådslagning. Disse tiltag skal bidrage til at forebygge kriminalitet og få kriminalitetstruede unge på ret kurs. Målgruppen: To grupper af unge, hhv. de kriminalitetstruede unge og de velfungerende unge. Gruppen af kriminalitetstruede unge består af ca. 50 unge med bekymrende adfærd, og her er det vigtigt at gribe ind, før de unge begår noget kriminelt. Den anden, og største gruppe er de unge, som klarer sig godt. De fylder ikke meget i området, og derfor handler det om få dem til at være mere synlige. Der er mindre fokus på gruppen af unge der allerede har begået kriminalitet, da ansvaret for disse unge ligger hos politiet og de sociale myndigheder. Mål: Modvirke kriminalitet i området. Risici: Udefrakommende faktorer såsom nationale stemninger der sætter brand i Hotspot Højvangen Forandringsteori og dokumentationsplan 9

10 bilerne i området, og radikaliserende kræfter der arbejder for at skabe en negativ stemning i området. 5: Bolig Indhold: Der skal etableres et forum på politisk-strategisk niveau, der drøfter udviklingspotentialer for hotspotområdet med fokus på evidensbaseret viden om socialt udsatte boligområder. Hotspotprojektet har ikke handlemyndighed på området, men vil forsøge at sætte dagsordenen og påvirke beslutningerne på det politiskstrategiske niveau. Målgruppen: Det politisk-strategiske niveau. Mål: Etablere fora på politisk-strategisk niveau der drøfter udviklingspotentialer for området. Risici: At medierne bringer negative historier om Højvangen, og dermed er med til at skabe og fastholde et negativt image for området. 2 2 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Højvangen Forandringsteori og dokumentationsplan 10

11 Forandringsteori AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅL MELLEMLANGE EFFEKTER LANGSIGTEDE LANGSIGTET MÅL EFFEKTER De unge får øget viden om adfærd på arbejdsmarkedet Hotspot Erhverv De unge indgår i erhversaktiviteter De unge får succesoplevelser på erhvervsmarkedet og i uddannelsen Den unge har en øget motivation for at indgå i samfundet, herunder job og uddannelse Hotspot Tryghed og forebyggelse Større interaktion mellem beboerne Bedre rammer for netværksdannelse Positiv relation mellem ung og kompetent voksen Beboerne indgår i netværk med hinanden Reduktion af antisocial adfærd blandt unge Øget tryghed i hotspotområdet Synliggørelse af positive historier for hele bydelen Arbejde med beboerne ift. social overdrivelse Beboerne får et bedre kendskab til og får nedbrudt myter om bydelen Bedre naboskab blandt områdets bebeoere Positiv selvforståelse i området Mindre hærværk og kriminalitet i hotspotområdet Hotspot Kriminalpræventiv indsats Synliggørelse af opsøgende medarbejdere samt politi overfor beboerne Beboerne får en større tillid til at myndighederne tager hånd om områdets problemer Området har fået et bedre image Etablering af hotspotteamet, A+B+C kontrakter samt enkeltsagsprincippet Konkret, hurtig og koordineret handling overfor problemer i hotspotområdet Ændret beboersammensætning Reduktion i lillebror-effekten Øget social kapital Hotspot Professionel profil Hotspot Bolig Udvikling og opkvalificering af de professionelles samarbejde med fokus på ansvar for hele området Etablering af fora på politisk strategisk niveau Professionelle modvirker og nedbryder myter om området Bedre fysisk sammenhæng mellem hotspotområdet og de omkringliggende områder Øget viden om modvirkning af ghettorisering indgår i beslutningsprocessen Beboerne holder mere øje med hinanden og området og handler på antisocial adfærd og kriminalitet i området Øget interaktion med de omkringliggende områder

12 Dokumentationsplan Præstationer Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Bedre rammer for netværksdannelse Antal aktiviteter igangsat af hotspotprojektet Årligt Hotspotchefen Antal gange, aktiviteterne er afholdt Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde De unge får succesoplevelser på erhvervsmarkedet og i uddannelsen Antal unge der er fastholdt i fritidsjob eller uddannelse efter et halvt år Årligt Hotspotchefen Beboerne får et bedre kendskab til og får nedbrudt myter om området Opgøres vha. lille survey blandt beboerne ( klikker-survey ) Afventer formulering af spørgsmål Opgøres i det første år og det sidste år af projektet Hotspotchefen Mellemlange effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Den unge har en øget motivation for at indgå i samfundet, herunder job og uddannelse Antal unge der har gennemført ungdomsuddannelse eller er fastholdt i job Årligt Hotspotchefen Reduktion af antisocial adfærd blandt unge Antal hærværks- og graffitihændelser Antal beboerklager Årligt Boligforeningerne Positiv selvforståelse i området Opgøres vha. lille survey blandt beboerne ( klikker-survey ) Afventer formulering af spørgsmål Opgøres i det første år og det sidste år af projektet Hotspotchefen Hotspot Højvangen Forandringsteori og dokumentationsplan 12

13 Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Øget tryghed i hotspotområdet Øget tryghed i hotspotområdet Antal beboerklager Årligt Boligforeningerne Antal fraflytninger Årligt Boligforeningerne Mindre hærværk og kriminalitet, samt øget tryghed i hotspotområdet Antal hærværks- og graffitihændelser Årligt Boligforeningerne Hotspot Højvangen Forandringsteori og dokumentationsplan 13