Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER"

Transkript

1 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning

2 2

3 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase Målgruppe... 6 Det økologiske spisemærke... 6 Tilgang til fase Beslutningstagerniveau...8 Politik...8 Ledelse...8 Opstart...9 Midler Opsamling beslutningstagerniveau Praksisniveau Omlægning Tilgang Kommunikation Uddannelse/faglighed Motivation Barrierer og udfordringer Opsamling praksisniveau Priser og indkøb Opsamling priser og indkøb Afsluttende opsamling Politik Ledelse Økonomisk støtte Opstart af omlægningsproces Uddannelse og kommunikation Motiverende faktorer Barrierer overfor økologisk omlægning Referencer... 22

4 4 Inddragelse motiverer - overvej derfor udnævnelse af en økologikoordinator eller - ansvarlig.

5 December 2012 Forord Regeringen har i Den økologiske Handlingsplan 2020 en målsætning om mere økologi i offentlige køkkener, og der er over en årrække afsat foreløbigt 56 mio kr. i tilskud til støtte for økologiomlægning i køkkenerne. Madkulturen har taget initiativ til at få udarbejdet en kvalitativ undersøgelse om økologi i offentlige køkkener i samarbejde med Aalborg Universitet - forskningsgruppen Foodscapes, Innovation and networks (FINe). Undersøgelsen har til formål at etablere et vidensgrundlag for det videre arbejde med økologi i offentlige køkkener. I forbindelse med at mange nye omlægningsprojekter startes op, er det vigtigt ikke at starte forfra, men at bygge på eksisterende praksisviden og forskningsbaseret viden på området. Der er mange erfaringer med økologisk omstilling i offentlige køkkener og flere køkkener, kommuner og økologiomlægningskonsulenter har været i gang med økologien i en længere årrække. Denne rapport er første del af arbejdet med den kvalitative undersøgelse om økologi i offentlige køkkener og har til formål at skabe et overblik over skriftligt materiale fra praksis og forskning. Den kvalitative undersøgelse indgår som en del af Fødevareministeriets indsats for Økologisk omstilling af offentlige køkkener, som Fødevarestyrelsen er projektleder for. Tak til arbejdsgruppen Del 2 Viden og dokumentation for god sparring undervejs i projektet. Fase 2 af undersøgelsen vil bestå af en kvalitativ analyse af økologiomlægning i offentlige køkkener med fokus på beslutningstagere, økologiomlægningsprocessen, fødevareudbudsaftaler og køkkenledelse i økologiske køkkener. Rapporten er udarbejdet af Line Hesselvig Krogh, Aalborg Universitet, forskningsgruppen Foodscapes, Innovation and networks (FINe) ved professor Niels Heine Kristensen. FINe arbejder ud fra et helhedsperspektiv med forskningsbaseret innovation inden for mad, måltider og fødevarenetværk. God læselyst! Malis Ravn, Madkulturen Programleder Bedre mad til mange

6 6 1. Indblik i økologisk omlægning Dette indblik i økologisk omlægning er baseret på indsamlede materialer og giver et overordnet, bredt indblik i eksisterende viden om og anbefalinger fra økologisk omlægning og/eller økologisk konvertering 1. Der er sat politisk fokus på økologi og regeringens handleplan om økologi i offentlige køkkener fra 2020, er baggrunden for denne undersøgelse. Der har været arbejdet med omlægning af offentlige køkkener til økologi eller konvertering 1 til brug af økologiske råvarer, i små såvel som store institutioner, landet over gennem en årrække. Nogle har kørt med økologisk produktion i år. Det betyder, at der er en stor viden og erfaringer ude i de danske kommuners forvaltninger og institutioner, som er brugbare til at skabe et overordnet overblik over nuværende status på økologisk omlægning i offentlige køkkener. Fase 1 et indblik via skriftlige materialer Denne første del af kvalitativ undersøgelse om økologi i offentlige køkkener er et indblik i økologisk omlægning, udarbejdet på baggrund af tilgængelige skriftlige materialer, i form af rapporter, artikler, notater, pjecer vejledninger m.m. Der er udført begrænset forskning på området. Derudover er feltet af praksisinitiativer i forbindelse med økologisk omlægning stort og altså meget større end de evalueringer og rapporter der er udarbejdet på området. Indblikket er inddelt i beslutningsniveau og praksisniveau. Derudover er der et kort indblik i priser og indkøb. Fase 2 en kvalitativ undersøgelse af feltet Denne litteraturbaserede del følges op af en dybere undersøgelse af økologisk omlægning, bestående af en kvalitativ undersøgelse af feltet. På den måde vil dette indblik med forskning, evalueringer og vejledninger udarbejdet indenfor området, blive sammenholdt med den viden og erfaring der eksisterer i tråden fra beslutning til praksis, i arbejdet med økologisk omlægning. På denne baggrund udvikles en række råd og anbefalinger, til brug for fremtidige økologiomlæggere både for beslutningstager og udøvere af praksis. Formål med fase 1 Det overordnede formål med denne indledende del af den kvalitative undersøgelse om økologi i offentlige køkkener er at indsamle viden om nuværende erfaringer på området. Målet med dette projekts første fase er at skabe et overordnet indblik i eksisterende materialer. Denne viden skal bidrage til det videre arbejde med at skabe økologisk omlægning i offentlige køkkener på landsplan. Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er vidensmedarbejdere inden for økologisk omlægning - både i offentlige organisationer og blandt øvrige aktører. Det økologiske spisemærke Den økologiske omlægning er i flere kommuner søgt dokumenteret ved hjælp af dogmemetoden. Også Københavns Madhus har gennem mange år anvendt dogmemetoden 2, som metode til at måle økologiprocenter. Økologisk Landsforening har siden 1. januar 2009 anvendt Det økologiske spisemærke, som er udviklet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening. Mange køkkener har allerede spisemærket 3. Metoden udbredes da også yderligere, idet Københavns Kommune påbegynder anvendelse af Det økologiske spisemærke, og det forventes, at alle køkkeners økologiprocent er beregnet 1) Økologisk omlægning er en helhedsorienteret forandringsproces med ændrede rutiner og arbejdsgange. Ved økologisk konvertering foretages ingen ændringer, men blot en ændring i råvareindkøb. 2) Dogmemetoden er udregning af økologiprocent ud fra et individuelt skøn, der foretages af lederne på den enkelte institution 3) Se oversigt over institutioner med Det økologiske spisemærke her:

7 7 ud fra denne metode fra Dette vil skabe ensretning i resultaterne om økologiprocent. Dogmemetoden nævnes derfor heller ikke yderligere i dette notat. Eventuelle økologiprocenter angivet i dette notat må derfor læses med forbehold, da dogmemetoden er en mindre valid udregningsmodel, hvorfor procenterne menes at falde ved anvendelse af spisemærket. Det økologiske spisemærke uddeles til institutioner, der arbejder med økologi, og er et statskontrolleret bevis på, at der er økologisk produktion i køkkenet. Økologiprocenten opgøres enten i kr. eller i kg. Mærket viser andelen af økologiske råvarer i køkkenet (ikke økologiprocenten i den enkelte ret) og findes i guld, sølv eller bronze: Det økologiske spisemærke i guld Tildeles det køkken, hvor alle råvarer og drikkevarer som udgangspunkt skal være % økologiske. Køkkenet skal udarbejde en politik for råvareindkøb, der bl.a. beskriver, hvad man gør, når råvarer ikke kan skaffes i økologisk form (ikke-økologiske råvarer må ikke overstige 10%). Råvarepolitikken skal være synlig for gæsterne. Tilgang til fase 1 Denne indledende, litteraturbaserede emnesøgning bygger på en række søgninger, der indeholder forskellige forestillinger om følgende søgeord: Økologi, økologisk omlægning, omstilling, storkøkken, politik, forvaltning, ernæring, vuggestuer, plejehjem, børnehaver, institutioner og måltider. Derudover er der indhentet materialer blandt eksperter på området, som yderligere har bidraget med rapporter, pjecer, håndbøger, notater m.m. I søgeprocessen er det fravalgt at inddrage materialer omhandlende andre emner såsom sundhed eller landbrug, altså er der udelukkende fokuseret på og udvalgt materialer om økologisk køkkenomlægning i offentligt regi. I punktform præsenteres i det følgende et overblik over specifikke områder, hvortil diverse materialer bidrager med viden om og anbefalinger til, hvad der er vigtigt at medtænke i projekter med økologisk omstilling. Overblikket præsenteres på henholdsvis beslutningstagerniveau og praksisniveau. Årsagen til dette er, at der i projekter med økologisk omlægning ikke nødvendigvis retter sig de samme anbefalinger mod beslutningstagerniveauet som på praksisniveauet. Det økologiske spisemærke i sølv Tildeles det køkken, der kan dokumentere, at de økologiske råvarer og drikkevarer udgør 60-90% af det samlede råvareindkøb. Det økologiske spisemærke i bronze Når økologiandelen udgør 30-60% af køkkenets samlede råvareindkøb og drikkevarer, kan der ansøges om det økologiske spisemærke i bronze 4. 4)

8 8 2. Beslutningstagerniveau Beslutningstagerniveauet i de offentlige organisationer er væsentligt for økologi i offentlige køkkener. I det følgende beskrives viden og anbefalinger målrettet beslutningsniveauet med fokus på politik, ledelse, opstart og midler. Politik Kommuner og institutioners årsager til at vælge økologi spænder bredt, men mange kommuner har en politisk vedtagelse om at være en grøn kommune. (Mikkelsen, et.al Elle et. al. 2006) En politisk og forvaltningsmæssig opbakning er central. (Elle et.al. 2006) Et politisk fokus er essentielt, så projekterne ikke står alene. (Mikkelsen et. al. 2004) Politikker sikrer forankring og koordinering. Der skal tages initiativer - øget fokus er ikke nok. (Agger, 2005) Uanset tilgang er det en god ide at have rammerne på plads dvs. politisk vedtagne mål såsom en handlingsplan, hvor ansvarsfordeling, organisering, ressourcer og tidsplan fremgår. En politik vedr. økologi kan med fordel indgå som led i en samlet kost- eller sundhedspolitik, i en grøn indkøbspolitik eller en miljøpolitik. Når økologimålsætninger integreres med de øvrige indsatsområder, bidrager det til at sikre en forankring af økologien og optimal udnyttelse af ressourcer. Medtænkes økologi i eksempelvis kostpolitikken eller pædagogiske principper, sikres i højere grad, at indsatsen bliver langsigtet. (KL, 2000b) Faren for, at projektet slutter, hvis ildsjælen rejser, gør det væsentligt fra starten at forankre økologien formelt og uformelt i den enkelte institution, i forvaltningen og ikke mindst på politiske niveau. Forankring kan ske gennem formulering af en politisk vedtaget kostpolitik. Flere kommuner skal formulere en kommunal kostpolitik, der kan medtænke økologi. (Rasmussen, 2001) Politikerne skal have de overordnede visioner og tage de nødvendige beslutninger, men lade embedsmændene udføre deres arbejde. På den måde opnås tværsektoriel behandling af sagerne. (Hansen, 1996) Der skal være en fødevarepolitisk afklaring om f.eks. økologi i storkøkkener. (Hagel, 1999) Der er ikke grund til flere udviklingsprojekter og forsøg - vi ved det kan lade sig gøre og hvordan. (Hagel, 1999) Ledelse Den økologiske omstilling skal udvikles og forfines, men den skal også tage afsæt i erfaringer og resultater. En god projektstart for forankring, som også skabes af en fælles erkendelse af, at det tager tid at gennemføre ændringer og omstille arbejdsrutiner. (Mikkelsen et. al. 2004) Der skal være opbakning fra højere plan til at skabe rum og tid for eksperimenter og forandring på praksisniveau. (Mikkelsen et. al. 2004) Hvis et projekt støttes, er der brug for større fleksibilitet, rum for mere kreativitet og større fejltolerance. (Mikkelsen et. al. 2004)

9 9 Der skal udvises respekt for og anerkendelse af kulturen og fagligheden blandt ledere og medarbejdere, da de er nogle af de vigtigste medspillere. (Fødevarestyrelsen, 1998) Ledelsen skal have samme mål som køkkenets medarbejdere. Hvis ikke det er tilfældet opstår der ofte konflikter. (Fødevarestyrelsen, 1998) Ledelse, uddannelse og indkøb er tre vigtige indsatsområder ved økologisk omlægning. (Elle et. al. 2006) En stor del af institutionerne er typisk langt foran kommunerne med den økologiske omlægningsproces. Forvaltningen opleves ofte som langt væk - og nogle der gør livet mere besværligt for de ansatte i institutionen. Der er et modsætningsforhold mellem institutioner og kommunal forvaltning. Der skal være kommunikation forvaltningerne imellem i form af en overordnet koordinering af initiativer i den enkelte kommune. De enkelte medarbejderes ønsker og behov bør tænkes med i omstillingen sådan, at omstillingen ikke bare er noget, der bliver trukket end over hovedet på medarbejderne, men bliver en reel mulighed for at udvikle arbejdspladsen. Citat af køkkenassistent på Sct. Joseph plejecenter: Og jeg tror, at grunden til, at vi gennemførte projektet trods slid og besvær var, at det blev startet så godt op. Der blev ikke trukket noget ned over hovedet på os. I stedet følte vi os guidet godt igennem. (Statusrapport, Agenda 21) En succesfuld projektgennemførelse handler ikke om flotte ord i en afsluttende rapport, men om forandringer, der imødekommer opstillede mål- og projektdeltageres forventninger. Lad eventuelt afrapportering blive foretaget af deltagerne selv. Ved frikøb af medarbejder frem for hyring af konsulenter, risikeres det at meget viden går tabt, hvis kommunen som følge heraf ikke selv får viden om sit eget territorium. (Hansen, 1996) Vær opmærksom på, at storkøkkener besidder et komplekst madnetværk, hvor der skal arbejdes med rutiner og mange forskellige interessenter. (Mikkelsen, 2005). Der skal være en klar målsætning - og så skal politikerne være med. (CASA, 2001) Opstart Det tager tid. (Hagel, 1999) Det er vigtigt at opstille realistiske delmål sat ikke 100% fra dag et. En handlingsplan er et godt redskab til at sætte projektorganiseringen i system. Den kan indeholde den vedtagne politik, konkrete mål, pejlemærker, oversigt over organisering af indsatsen, de økonomiske rammer, konkrete aktiviteter og en tidsplan. Informationsstrategi: Kortlægning af interessenter og prioritering af vigtigheden af interessenterne. Økologisk omlægning kræver en bred forankring. Der bør være ledelsesmæssig opbakning i institutionen og forvaltningen, og det er vigtigt, at der bliver taget politisk stilling og opstillet politisk vedtagne rammer for arbejdet i og uden for institutionen. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Implementering af økologisk omlægning tages oftest på top level - færre bottom-ups. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Top-down tilgangen kobler projektet til flere ansatte i institutionerne, der øger chancen for forankring. Med top-down tilgangen følger ofte ressourcer. (Kristensen et. al., 2002) Det ses af stor vigtighed, at projektet ses nedefra og op - at projektet starter ved praksis og ikke er noget der

10 10 trækkes ned over hovedet på køkkenmedarbejderne. (Mikkelsen et. al. 2004) En økologisk omlægning i samtlige institutioner kræver en helhedsorienteret, tværgående indsats. (Rasmussen, 2001) Samarbejde på tværs af forvaltningerne er en betingelse for, at økologien kan blive en succes. (Rasmussen, 2001) Nedsætte service- og produktionsmål - konventionel erstattes med økologi, hvor det muligt, hvilket reducerer mængden af hel- og halv fabrikata, tilfører personalet ny viden og styrker fagligheden. (Statusrapport, Agenda 21) Når man vil handle grønt, kan man med fordel sætte sig ind i principperne for miljøstyring (1. Planlægning og organisering, 2. Kortlægning og analyse, 3. Konsekvensvurdering, 4. Gennemførelse og handlingsplan). (Hansen, 1996) Man bør vedtage en overordnet, miljøbevidst indkøbspolitik alle kan henholde sig til. (Hansen, 1996) Midler Der skal investeres i omlægning, inspiration og uddannelse. (Agger, 2005) Der opleves behov for en vikarordning med rette uddannelsesniveau og udvikling af system til at klare personaleudskiftning i form af uddannelse og kurser, så der er de rette færdigheder. (Mikkelsen et. al. 2004) Der opleves et behov for en vis økonomisk støtte. (Mikkelsen et al, Agger, 2005) Økologisk omlægning kan kræve mere arbejdskraft, da sparet indkøb nemt forsvinder i arbejdskraft. (Fødevarestyrelsen, 1998) Institutionerne har løbende behov for tilbud om efteruddannelse og oplæg på møder - der skal sikres midler til efteruddannelse. (Rasmussen, 2001) Der er i nogle kommuner behov for at bevilge midler til indretning af køkkener og flere køkkentimer. (Rasmussen, 2001). Opsamling - Beslutningstagerniveau Politik Økologisk omlægning indføres ofte som led i en målsætning om at væren en grøn kommune. Målsætninger skal følges op af handling. Politisk og forvaltningsmæssig opbakning og udarbejdelse af politikker, der medtænker økologi, sikrer forankring og koordinering. Der skal være politisk fleksibilitet, således der er rum til at integrere økologien bredt i institutionens politikker og pædagogiske principper såvel som i at opnå en tværsektoriel behandling på forvaltningsniveau. Ledelse Udvikl og forfin - men på baggrund af erfaringer og resultater. Skab fælles erkendelse af forandringsprocessen og enighed herom fra leder til medarbejder. Inddrag medarbejderne. Skab rum og tid for eksperimenter og forandring på praksisniveau. Vis respekt for og anerkendelse af kulturen og fagligheden i køkkenerne. Skab sammenhæng og samarbejde mellem institutioner og kommunalforvaltning. Der skal være god kommunikation forvaltningerne imellem. Udliciter ikke alle opgaver til konsulenter, da meget viden går tabt på vejen til kommunen.

11 11 Opstart Opstil realistiske delmål og indkøbspolitikker alle kan henholde sig til. Udarbejd en handlingsplan og informationsstrategi. Nedsæt service- og produktionsmål. Skab en bred forankring politisk, forvaltningsmæssigt, på ledelsesniveau og blandt medarbejderne. Indsatsen skal være tværgående i både institution og forvaltning. En top down tilgang øger forankring og ofte medfølger ressourcer. Dog skal den udføres således, at medarbejdere ikke føler noget presset ned over hovedet på dem. Midler Der kan være behov for en vis økonomisk støtte. Der kan være behov for udvikling af vikarordning med rette uddannelsesniveau. Der kan være behov for mere arbejdskraft/flere køkkentimer. Der kan være behov for efteruddannelse. Der kan være behov for midler til indretning af køkkener.

12 12 3. Praksisniveau Praksisniveauet er omdrejningspunktet for mere økologi i offentlige køkkener. I det følgende beskrives viden og anbefalinger målrettet praksisniveauet med fokus på omlægning, tilgang, kommunikation, uddannelse/faglighed, motivation samt barrierer og udfordringer. Omlægning Man skal vælge omlægning og konvertering - ikke blot konvertering af forbruget. (Agger, 2005) Projektet skal integreres i institutionen, så der skabes et helhedsbillede af projektet. (Mikkelsen et. al. 2004) Der er behov for at føre omlægning med en projektledelse og en tilknyttet kostfaglig konsulent, da omlægning er en tværgående opgave. For at opnå succes er det vigtigt at anskue omlægningen som et organisatorisk udviklingsprojekt, vægte bløde værdier og øge tværfagligheden. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der bør gives rådgivning og metodeudvikling i udvikling af ejerskab. (Elle et. al. 2006) Økologiske varer er ofte dyrere. For at undgå merprisen er det nødvendigt eksempelvis at ændre menuplanen, og ændre i arbejdsrutiner. (Fødevarestyrelsen, 1998) Åbne menuplaner giver fleksibilitet og letter problemer med tilgængeligheden og leveringsdygtigheden af økologiske varer. (Fødevarestyrelsen, 1998) Beregn merprisen, da der kan være store udsving. Derefter indhentes merprisen (f.eks. 10%) gennem merbevilling, ændret menuplan, mindre kød og flere kartofler og mere brød, forarbejde selv, hæve salgspris. (Fødevarestyrelsen, 1998) Tilgang Et projekt med økologisk omlægning kan ses i to dele: 1. Udviklings- og projektfase (central ledelse) og 2. Driftsfase (decentral ledelse). (Mikkelsen et. al. 2004) Det skal besluttes, om projektet opfattes som noget, der skal indføres på linje med andre rutineopgaver eller om projektet er en decideret forandringsproces. Med andre ord skal det besluttes om køkkenet konverteres eller omlægges. (Kristensen et al, 2002) Det er forskelligt om projektet vælges ledet af projektleder og konsulenter eller, om der er få centrale personer på opgaven. Initiativ og forandringsvillighed blandt ledelse og personale i køkkener. (Agger, 2005) Det er vigtigt at inddrage de direkte involverede - køkkenpersonalet. Inspirationsbesøg giver dybde i projektet. (Hagel, 1999) Brug af konsulenter er vigtig, da kommuner ofte ikke selv besidder den nødvendige viden. Dog er kunsten, at projektet forankres og den ny viden ikke blot rejser med konsulenten. Implementeringen er en proces i flere niveauer, der inkluderer top niveau, lokalt niveau, kommunalt niveau, institutionsniveau og et madservice niveau. (Mikkelsen & Sylvest, 2012)

13 13 Processen kræver inddragelse, tid, respekt for fagligheder, samarbejde og kommunikation i såvel institution som forvaltning.

14 14 Lav en handlingsplan for omlægningsforløbet, hvor så mange som muligt er taget med på råd. Erfaringer viser, at omlægning kan give gode resultater fra starten, hvis ambitionsniveauet for handlingsplanen tilpasses omstændighederne. (Fødevarestyrelsen, 1998) Arbejdet bør udvikles ud fra en ny køkkenfilosofi: Fremover skal maden laves helt fra bunden, uden tilsætningsstoffer og med mest mulig økologi. (Økologisk Landsforening, 2009) Hvis økologisk omlægning gøres til et fælles projekt i en institution, øges chancen for succes. Som minimum skal ledelsen inddrages eller være enige. Omlægning kræver bl.a., at hele huset økonomiserer med ressourcerne og tager vel imod ændringer i kostplanen. (Rasmussen, 2001) Kommunikation Omlægning kan skabe øget vidensdeling institutionerne imellem, til andre institutioner i kommunen og tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og køkkenpersonale. (Elle et. al. 2006) Det anbefales at oprette et kommunikationsforum for ledere, koordinatorer og køkkenmedarbejdere til koordinering af erfaringer mellem kommuner. Netværk og erfa-grupper: En erfa-gruppe er en mindre gruppering, hvori erhvervsfolk samles omkring en fælles faglig interesse med det formål at udvikle sig fagligt gennem erfaringsudveksling og videndeling. Oprettelse af lokale netværk for køkkengruppen. Der er behov for netværk imellem køkkenmedarbejdere gensidig inspiration og erfaringsudveksling. (Rasmussen, 2001) Gennem netværk skabes der fællesfaglig støtte og udvikling - særligt blandt alene arbejdende. (CASA, 2001) Projektledelse skal foregå med forståelse for spilleregler i en offentlig forvaltning. Institutionerne anbefales at formulere kostpolitikker en stillingtagen til kosten. Det er en vigtig og nødvendig ramme for overhovedet at indføre økologiske fødevarer. (Rasmussen, 2001) Institutionerne anbefales at formulere ønsker til den kommunale forvaltning vedrørende uddannelse, formulering af kommunal kostpolitik og central indkøbsaftaler. (Rasmussen, 2001) Uddannelse/faglighed Omlægning kræver færdigheder og fagligheder - at der er køkkenfaglighed tilstede. (Agger, 2005) Uddannelse fremmer forståelsen af projektet. (Fødevarestyrelsen, 1998) Man skal betragte projektet som det tværinstitutionelle og tværfaglige projekt, det er. Det er altså ikke kun rettet mod køkkenet, men også pædagoger eller plejepersonale. (Mikkelsen et. al. 2004) Uddannelse hjælper til forankring. Inddragelse af flere personalegrupper end blot køkkenpersonale er vigtigt. Det skaber forståelsen af og for, at omstilling er noget, der sker i hele institutionen. Ved at koble projektet til flere elementer/faggrupper, opnås en bredere sammensat arbejdsgruppe og bedre forankring. Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne er en forudsætning for at opnå omlægning til 90% økologi ved årsskiftet 2015/16. (BDO Kommunernes Revision, 2009) Undersøg det enkelte køkkens uddannelsesbehov. Herunder foreslås: Baggrundsviden, faglig viden og formidling. Efteruddannelse af køkkenpersonale er nødvendig for, at økologi, ernæring og økonomi kan gå op i en højere enhed. (Rasmussen, 2001) Københavns Madhus udbyder Køkkenløftet et redskab til at vurdere den samlede kvalitet af måltider. (http://www.kbhmadhus.dk/koekkenloeftet/download-materialer) Økologisk landsforening har udviklet undervisningsmaterialet Mad til mennesker, der henvender sig til de erhvervsfaglige uddannelser. (http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/hvorfor-oekologi/under- visningsmateriale-om-oekologi.aspx) Motivation Der opleves en forbedret status for køkkenmedarbejdere. (Mikkelsen et.al. 2004)

15 15 Uddannelse kan øge motivation, da der skabes forståelse for det økologiske projekt. Omlægningsprocessen skaber øget fokus på en glemt gruppe - nemlig madservice personalet. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) At økologisk omlægning skaber synliggørelse af køkken og et løft i organisationen. (CASA, 2001) Gennem omlægning påvirkes attitude og kompetencer. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der skabes engagement gennem orientering og høring blandt alle tilknyttede. (Fødevarestyrelsen, 1998) En motivationsfaktor kan være at udpege en medarbejder i køkkenet som økologi-koordinator eller ansvarlig. En person alle kan gå til. (Fødevarestyrelsen, 1998) Velinformeret personale øger sikkerheden for succes. (Fødevarestyrelsen, 1998) Vigtigheden af personer, der agerer positive ambassadører for økologi. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Motiverende faktorer er ofte: Produktkvalitet og faglig stolthed, sundhed og miljøhensyn. (KL, håndbog) Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er der en klar tendens til, at kantiner, der prioriteter økologi, har sundere udbud. (Elle et. al Mikkelsen et. al. 2004) Personalet gennemgår kompetenceudvikling. (Mikkelsen et al, Niras, 2004) Arbejdet fordrer kvalitet og faglig stolthed. Omlægning skaber bedre arbejdsmiljø. (Elle et. al. 2006) Omlægning skaber større arbejdsglæde. (Niras, 2004) At gå fra at åbne posen til at lave mad fra bunden styrker arbejdsglæden. (CASA, 2001) Omlægning optimerer køkkenrutiner. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Omlægning skaber ny køkkenfaglighed. (Elle et. al. 2006) Man bør planlægge at skabe et positivt fællesskab gennem arrangementer, foredrag, inspirationsture m.m. (Statusrapport, Agenda 21) Man kommer i kontakt med sit håndværk igen. (Hagel, 1999) Barrierer og udfordringer Køkkenarbejdets lave status er en barriere i sig selv. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Af barrierer i økologisk omlægning er både praktiske (tid, arbejdskraft, levering, opbevaring m.m.), strukturelle (fleksibilitet overfor bureaukrati) og individuelle (interesse, accept, top-down modstand). (Mikkelsen et al, 2004) Omlægning kræver forandringsvillighed. (Agger, 2005) Det er en besværlig forandringsproces, hvor udfordringerne om maden kan vise sig at handle om meget mere end blot mad. (Agger, 2005) Frygten for det uvante er ofte større end viljen til forandring. (Økologisk landsforening, 2009) Der sker brud med gamle vaner. (Kristensen et al, 2002) Ildsjæl og institutionen kan ofte opleve den administrative forvaltning som en barriere. Omstillingen får de bedste betingelser, hvis medarbejderne og brugerne tager ideen til sig. Uden fælles ejerskab vil projektet få trange kår. Økologisk omstilling er en forandringsproces. Omstilling kan ikke gennemføres uden åbenhed. Uddannelse og holdningsbearbejdning et vigtigt element. Fødevareproduktionsenheden er ofte afkoblet den enhed de reelt er en del af. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der er problematiske, ernæringsmæssige udfordringer på hospitaler og plejehjem ved økologisk omlægning. (Mikkelsen & Sylvest, 2012, Hansen 1996) Indkøbsaftaler er tidskrævende. (Fødevarestyrelsen, 1998) Problemer med økologiske fødevarers kvalitet og levering. (Statusrapport, Agenda 21)

16 16 Opsamling - Praksisniveau Omlægning Man skal vælge omlægning og konvertering - og ikke blot konvertering. Projektet skal helhedsintegreres i institutionen. Ansku projektet som den tværgående opgave, det er. Giv rådgivning og metodeudvikling for udvikling af ejerskab. Kræver ændrede menuplaner og arbejdsrutiner. Åbne og fleksible menuplaner giver fleksibilitet og letter problemer med indkøb. Beregn merpris for at kortlægge prisudsving. Tilgang Tage beslutning om der skal konverteres eller omlægges om der skal laves mad fra bunden. Beslut om projektet skal ledes af en projektleder eller med få centrale personer på opgaven. Inddrag de direkte involverede køkkenpersonalet. Vær opmærksom på risikoen for, at den nye viden ikke nødvendigvis forankres og forlader stedet, ved brug af omlægningskonsulenter. Implementer i flere niveauer og led: Fra top til praksis. Tag så mange som muligt med på råd i udarbejdelse af en handlingsplan og tilpasning af ambitionsniveauet for handlingsplanen til omstændighederne. Gør omlægning til hele institutionens fællesprojekt. Kommunikation Omlægning kan skabe øget vidensdeling på tværfagligt og sektorielt plan Opret et kommunikationsforum til koordinering af erfaringer. Opret netværk/erfa-grupper til udveksling af fælles faglige interesser - for såvel ledere som køkkenmedarbejdere. Projektledelse skal foregå med forståelse for spilleregler i en offentlig forvaltning. Institutionerne anbefales at formulere kostpolitikker - et fælles fodslag. Institutionerne anbefales at formulere ønsker til den kommunale forvaltning. Uddannelse / faglighed Omlægning kræver færdigheder og fagligheder. Uddannelse fremmer forståelsen af projektet. Man skal betragte projektet som det tværinstitutionelle og tværfaglige projekt, det er. Uddannelse og kompetenceudvikling hjælper til forankring. Undersøg det enkelte køkkens uddannelsesbehov. Efteruddannelse er nødvendig for, at økologi, ernæring og økonomi kan gå op i en højere enhed. Motivation motivationsfremmende elementer Forbedret status og øget faglighed blandt køkkenmedarbejdere. Uddannelse, kompetenceløft og optimerede køkkenrutiner. Inddragelse af og informationsdeling i alle relevante led. Evt. udnævnelse af økologi koordinator/ansvarlig og ambassadører for økologi. Øget produktkvalitet og faglig stolthed, sundhed og miljøhensyn. Forbedret arbejdsmiljø. Udvikling af et positivt fællesskab gennem arrangementer. Barrierer og udfordringer Køkkenarbejdets lave status er en barriere i sig selv. Praktiske forhold såsom tid, arbejdskraft, levering og opbevaring. Strukturelle forhold såsom fleksibilitet overfor bureaukrati. Individuelle forhold såsom interesse, accept og top-down modstand. Manglende forandringsvillighed, brud med vaner og frygt for det uvante. Kommunikation mellem institutionen og forvaltning. Manglende ejerskab. Omstilling kan ikke gennemføres uden åbenhed. Utilstrækkelig uddannelse og holdningsbearbejdning. Ernæringsmæssige udfordringer. Tidskrævende indkøbsaftaler samt problemer med økologiske fødevarers kvalitet og levering. Diskuteres tilgangen til økologisk omlægning er der delte meninger om, hvorvidt de bedste resultater er opnået ad frivillighedens og begejstringens vej (BDO Kommunernes Revision, 2009), hvor beslutninger om økologi ikke er trukket ned over hovedet på medarbejderne (Mikkelsen et al. 2004), eller om kommuner med top-down tilgang har haft størst succes (Kristensen et al, 2002). Begge tilgange kan vise sig være en succes. Derudover er priser og indkøb et emne, der kræver ressourcer.

17 17 Man skal vælge omlægning og konvertering ikke blot konvertering af forbruget.

18 18 4. Priser og indkøb Økologi i offentlige køkkener er oftest betinget af at holde samme udgiftsniveau på kostbudgettet. Da økologiske råvarer ofte har en merpris i forhold til konventionelle råvarer er priser og indkøb centralt. Som udgangspunkt tænkes det væsentligt at udvikle politikker for kost og indkøb - særligt fordi der mangler strategier og metoder til at håndtere økologi og pris, og der mangler rutiner og metoder til at monitorere andelen af økologi. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der er behov for stabile og billige leverancer af økologiske fødevarer til institutionerne evt. ved indgåelse af centrale indkøbsaftaler. (Rasmussen, 2001) De mange års erfaringer til trods, er der fortsat en tendens til, at der er besværligheder med at finde lokale leverandører. Selv en rationalisering, hvor al mad laves fra bunden, vil altså resultere i en merudgift. Allerede i 1994 blev der på Tværfagligt Center DTU, i rapporten Anvendelse af økologiske fødevarer i Københavns Amts institutioner, foretaget en udregning, der påviste, at det er billigere at bage eget brød. Hvor en årlig besparelse på kr. ved egen brødproduktion ville kunne finansiere omkostninger til etablering af bageri i løbet af seks år. (Citeret fra Hansen, 1996) 12 år senere har beregninger foretaget af BDO kommunernes revision vist, at det i ni ud af 10 tilfælde er en bedre forretning for køkkenet selv at forarbejde grøntsager og kød m.m. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Priserne på økologiske fødevarer er unægtelig højere end konventionelle. Ifølge direktør for Københavns Madhus Anne Birgitte Agger vil en ren konvertering af råvarerne til økologi give en merpris på omkring 20%. (Agger, 2005) Det betyder da også, at hvor storkøkken rationalisering af madproduktionen er gennemført, kommer økonomien mere i fokus. Årsagen er, at der i disse køkkener er et meget lille omlægningspotentiale, hvilket kan resultere i øgede udgifter, hvis rationaliseringen ikke allerede er foretaget på økologisk baggrund. Det er særligt storkøkkener, som allerede er rationaliserede og effektive, som har mindre omlægningspotentiale. De vil oftere skulle konvertere og ikke få samme økonomiske gevinst som de små. (Økologisk Landsforening, 2009) Ved at omlægge hele produktionen til at lave mad fra bunden og gradvist indføre økologi, har cheføkonomaen på Regionshospital Randers patientkøkken omlagt uden merudgift. I rapporten udarbejdet af BDO påvises det, hvordan råvarer indkøbt ved et lavt forarbejdningsniveau og den rette produktionstilrettelæggelse har skabt god kvalitet, større fleksibilitet og øvrige synergieffekter, samt økonomisk gevinst i patientkøkkenet. I det nedenstående er listet seks eksempler på de samlede omkostninger ved at lave al mad fra bunden, overfor catering- og gartnerpris: (Københavns Madhus, 2009)

19 19 Fra bunden Catering/gartnerpris Besparelse pr. kg Småkager pr. kg 37,00 kr 75,00 kr 38,00 kr Franskbrød 6,15 kr 10,84 kr 4,69 kr Gulerødder, fintilberedning pr. kg 26,24 kr 31,00 kr 4,76 kr Oksepålæg, pr. kg 99,05 kr 134,00 kr 34,95 kr Oksefond, pr. 250 l 347,86 kr 500,00 kr 152,14 kr Løg, fintilberedning pr. kg 34,38 kr 26,00 kr Merudgift pr. kg 8,38 kr (Kilde: BDO Kommunernes Revision, 2008) De listede tal viser, at der kan være store besparelser at finde ved at producere mad fra bunden. På nogle grøntsager er der slet ikke nogen besparelse af betydning eller en merudgift. I det oplyste tilfælde er merudgiften relateret til bearbejdning af løg. En fintilberedning af grønt giver, grundet det faktum, at det er en tidskrævende opgave, øgede lønudgifter. Det følgende eksempel er et andet eksempel på en merudgift. I dette tilfælde er merudgiften ikke knyttet til råvaren og bearbejdningstid. BDOs økologianalyse på Nybodergården og Norges Minde Plejehjem er en beregning af, hvilken praktisk, fysisk og administrativ opkvalificering, der skal til for at gå fra 60% til 90% økologi: Emne/anbefaling Køkkenlederen bør frigøres til ledelse, kompetenceudvikling og vidensdeling med mellem 25-50% af deres tid Temadage om ernæring, måltider og økologi på begge plejehjem Rådgivning, center og miljø To årlige besøg af omlægningsrådgiver Etablering af grøntrum på Norges Minde Køkkenmateriel Optimeringsgennemgang Samlet økonomi for begge plejehjem Økonomi kr kr kr kr kr kr kr kr (Kilde: BDO Kommunernes Revision, 2009) Opsamling - Priser og indkøb Beregninger viser, at der kan være store besparelser for køkkenerne ved at producere mad fra bunden fremfor indkøb af færdiglavede produkter. Dog tilvejebringer den fødevarebearbejdning, der er mere tidskrævende, en merudgift. Denne merudgift kan evt. holdes nede ved anskaffelse af det rette køkkenmateriel. En prioritering af omlægning til 90 % økologi kræver midler til blandt andet frikøb af leder, rådgivning og kurser samt optimering af køkken. At producere mad fra bunden kan på sigt genindtjene den merudgift, der kommer i forbindelse med omlægningen til 90 %.

20 20 5. Afsluttende opsamling Det følgende er en overordnet sammenfatning af indsamlet viden og anbefalinger på både beslutningsniveau og praksisniveau. Politik Grundlagene for at påbegynde økologisk omlægning er forskellige. Forankring sikres gennem politisk- og forvaltningsmæssig opbakning og udarbejdelse af politikker, der medtænker økologi. Derudover er der behov for politisk fleksibilitet i henhold til at have det nødvendige rum til at integrere økologien bredt i institutionen og tværsektorielt på forvaltningsniveau. Ledelse Det er vigtigt at bygge videre på eksisterende erfaringer og resultater, der allerede er derude. Gennemfør projektet med enighed og fælles erkendelse af forandringsprocessen. Processen kræver inddragelse, tid, respekt for fagligheder, samarbejde og kommunikation i såvel institution som forvaltning. Økonomisk støtte Der kan være behov for økonomisk støtte til udvikling af vikarordninger, flere køkkentimer, efteruddannelse og indretning af køkkener. Opstart af en omlægningsprocess Det er vigtigt at omlægge - og ikke kun konvertere. Ansku omlægning som en tværgående, helhedsorienteret proces, der skal skabe bred forankring. Det skal implementeres i flere niveauer og led: Fra top til praksis. Inddrag de direkte involverede, rådgiv og skab ejerskab. Der skal ændres i menuplaner og arbejdsrutiner, men gør processen til hele institutionens fællesprojekt. Opstil realistiske delmål, og udarbejd en handlingsplan, hvor medarbejderne er med på råd. Vær opmærksom på risikoen for, at den nye viden ikke nødvendigvis forankres ved brug af omlægningskonsulenter. Uddannelse og kommunikation Omlægning kan skabe øget vidensdeling på tværfagligt og sektorielt plan. Denne ses øget gennem oprettelse af et kommunikationsforum eller netværk til koordinering og udveksling af faglige interesser og erfaringer. Derudover er det vigtigt at formulere kostpolitikker og kommunikere ønsker til den kommunale forvaltning i den enkelte institution. Uddannelse fremmer fagligheder, færdigheder samt forståelse af projektet og hjælper til forankring. Undersøg (efter) uddannelsesbehov i det enkelte køkken. Motiverende faktorer En omlægningsproces kan øge motivationen hos medarbejderne af flere grunde såsom forbedret status, øget faglighed, kompetenceløft, optimerede køkkenrutiner, forbedret arbejdsmiljø og positivt fællesskab. Inddragelse motiverer overvej derfor udnævnelse af en økologikoordinator eller -ansvarlig. Barrierer overfor økologisk omlægning Køkkenarbejdets ofte lave status er en barriere i sig selv. Derudover er forandringsvillighed, brud med vaner, frygt for det uvante, ejerskab og utilstrækkelig uddannelse stærke barrierer. Også manglende kommunikation og åbenhed kan bremse processen. I det praktiske arbejde er ernæringsmæssige udfordringer og tidskrævende indkøbsaftaler udfordrende. Det betaler sig. Jævnfør afsnittet om priser og indkøb frem-

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning 2 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase 1... 6 Målgruppe... 6 Det økologiske

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Udarbejdet af Jane Vase, Kostfaglig Leder, Margit Christensen, kostkoordinator Øster Snede Plejecenter Lone Viktor, kostkoordinator

Læs mere

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland

Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland Konference: Øget økologi i det offentlige Torsdag den 18. september DGI Nordkraft Bent Egberg Mikkelsen, Professor Aalborg Universitet Abstrakt:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner

Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner Formål, mål, redskaber, finansiering Økologisk Landsforening og Københavns Madhus har udviklet et forslag til et samlet initiativ for omlægning

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Økologisk mad i danske skoler

Økologisk mad i danske skoler Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferance: Økologisk k mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Formål

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Meget mere end økologi... en undersøgelse af bevæggrunde og effekter i forbindelse med økologiske omlægningsprojekter i daginstitutioner i kommunerne

Meget mere end økologi... en undersøgelse af bevæggrunde og effekter i forbindelse med økologiske omlægningsprojekter i daginstitutioner i kommunerne Meget mere end økologi... en undersøgelse af bevæggrunde og effekter i forbindelse med økologiske omlægningsprojekter i daginstitutioner i kommunerne .. en undersøgelse af bevæggrunde og effekter i forbindelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Evaluering af Børnekostpuljen

Evaluering af Børnekostpuljen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 2 - Offentligt Direktoratet for FødevareErhverv Evaluering af Børnekostpuljen Konklusioner og råd December 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013 Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013 Lederen af Lerbjerg Børnehus er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder følge

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere