Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER"

Transkript

1 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning

2 2

3 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase Målgruppe... 6 Det økologiske spisemærke... 6 Tilgang til fase Beslutningstagerniveau...8 Politik...8 Ledelse...8 Opstart...9 Midler Opsamling beslutningstagerniveau Praksisniveau Omlægning Tilgang Kommunikation Uddannelse/faglighed Motivation Barrierer og udfordringer Opsamling praksisniveau Priser og indkøb Opsamling priser og indkøb Afsluttende opsamling Politik Ledelse Økonomisk støtte Opstart af omlægningsproces Uddannelse og kommunikation Motiverende faktorer Barrierer overfor økologisk omlægning Referencer... 22

4 4 Inddragelse motiverer - overvej derfor udnævnelse af en økologikoordinator eller - ansvarlig.

5 December 2012 Forord Regeringen har i Den økologiske Handlingsplan 2020 en målsætning om mere økologi i offentlige køkkener, og der er over en årrække afsat foreløbigt 56 mio kr. i tilskud til støtte for økologiomlægning i køkkenerne. Madkulturen har taget initiativ til at få udarbejdet en kvalitativ undersøgelse om økologi i offentlige køkkener i samarbejde med Aalborg Universitet - forskningsgruppen Foodscapes, Innovation and networks (FINe). Undersøgelsen har til formål at etablere et vidensgrundlag for det videre arbejde med økologi i offentlige køkkener. I forbindelse med at mange nye omlægningsprojekter startes op, er det vigtigt ikke at starte forfra, men at bygge på eksisterende praksisviden og forskningsbaseret viden på området. Der er mange erfaringer med økologisk omstilling i offentlige køkkener og flere køkkener, kommuner og økologiomlægningskonsulenter har været i gang med økologien i en længere årrække. Denne rapport er første del af arbejdet med den kvalitative undersøgelse om økologi i offentlige køkkener og har til formål at skabe et overblik over skriftligt materiale fra praksis og forskning. Den kvalitative undersøgelse indgår som en del af Fødevareministeriets indsats for Økologisk omstilling af offentlige køkkener, som Fødevarestyrelsen er projektleder for. Tak til arbejdsgruppen Del 2 Viden og dokumentation for god sparring undervejs i projektet. Fase 2 af undersøgelsen vil bestå af en kvalitativ analyse af økologiomlægning i offentlige køkkener med fokus på beslutningstagere, økologiomlægningsprocessen, fødevareudbudsaftaler og køkkenledelse i økologiske køkkener. Rapporten er udarbejdet af Line Hesselvig Krogh, Aalborg Universitet, forskningsgruppen Foodscapes, Innovation and networks (FINe) ved professor Niels Heine Kristensen. FINe arbejder ud fra et helhedsperspektiv med forskningsbaseret innovation inden for mad, måltider og fødevarenetværk. God læselyst! Malis Ravn, Madkulturen Programleder Bedre mad til mange

6 6 1. Indblik i økologisk omlægning Dette indblik i økologisk omlægning er baseret på indsamlede materialer og giver et overordnet, bredt indblik i eksisterende viden om og anbefalinger fra økologisk omlægning og/eller økologisk konvertering 1. Der er sat politisk fokus på økologi og regeringens handleplan om økologi i offentlige køkkener fra 2020, er baggrunden for denne undersøgelse. Der har været arbejdet med omlægning af offentlige køkkener til økologi eller konvertering 1 til brug af økologiske råvarer, i små såvel som store institutioner, landet over gennem en årrække. Nogle har kørt med økologisk produktion i år. Det betyder, at der er en stor viden og erfaringer ude i de danske kommuners forvaltninger og institutioner, som er brugbare til at skabe et overordnet overblik over nuværende status på økologisk omlægning i offentlige køkkener. Fase 1 et indblik via skriftlige materialer Denne første del af kvalitativ undersøgelse om økologi i offentlige køkkener er et indblik i økologisk omlægning, udarbejdet på baggrund af tilgængelige skriftlige materialer, i form af rapporter, artikler, notater, pjecer vejledninger m.m. Der er udført begrænset forskning på området. Derudover er feltet af praksisinitiativer i forbindelse med økologisk omlægning stort og altså meget større end de evalueringer og rapporter der er udarbejdet på området. Indblikket er inddelt i beslutningsniveau og praksisniveau. Derudover er der et kort indblik i priser og indkøb. Fase 2 en kvalitativ undersøgelse af feltet Denne litteraturbaserede del følges op af en dybere undersøgelse af økologisk omlægning, bestående af en kvalitativ undersøgelse af feltet. På den måde vil dette indblik med forskning, evalueringer og vejledninger udarbejdet indenfor området, blive sammenholdt med den viden og erfaring der eksisterer i tråden fra beslutning til praksis, i arbejdet med økologisk omlægning. På denne baggrund udvikles en række råd og anbefalinger, til brug for fremtidige økologiomlæggere både for beslutningstager og udøvere af praksis. Formål med fase 1 Det overordnede formål med denne indledende del af den kvalitative undersøgelse om økologi i offentlige køkkener er at indsamle viden om nuværende erfaringer på området. Målet med dette projekts første fase er at skabe et overordnet indblik i eksisterende materialer. Denne viden skal bidrage til det videre arbejde med at skabe økologisk omlægning i offentlige køkkener på landsplan. Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er vidensmedarbejdere inden for økologisk omlægning - både i offentlige organisationer og blandt øvrige aktører. Det økologiske spisemærke Den økologiske omlægning er i flere kommuner søgt dokumenteret ved hjælp af dogmemetoden. Også Københavns Madhus har gennem mange år anvendt dogmemetoden 2, som metode til at måle økologiprocenter. Økologisk Landsforening har siden 1. januar 2009 anvendt Det økologiske spisemærke, som er udviklet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening. Mange køkkener har allerede spisemærket 3. Metoden udbredes da også yderligere, idet Københavns Kommune påbegynder anvendelse af Det økologiske spisemærke, og det forventes, at alle køkkeners økologiprocent er beregnet 1) Økologisk omlægning er en helhedsorienteret forandringsproces med ændrede rutiner og arbejdsgange. Ved økologisk konvertering foretages ingen ændringer, men blot en ændring i råvareindkøb. 2) Dogmemetoden er udregning af økologiprocent ud fra et individuelt skøn, der foretages af lederne på den enkelte institution 3) Se oversigt over institutioner med Det økologiske spisemærke her:

7 7 ud fra denne metode fra Dette vil skabe ensretning i resultaterne om økologiprocent. Dogmemetoden nævnes derfor heller ikke yderligere i dette notat. Eventuelle økologiprocenter angivet i dette notat må derfor læses med forbehold, da dogmemetoden er en mindre valid udregningsmodel, hvorfor procenterne menes at falde ved anvendelse af spisemærket. Det økologiske spisemærke uddeles til institutioner, der arbejder med økologi, og er et statskontrolleret bevis på, at der er økologisk produktion i køkkenet. Økologiprocenten opgøres enten i kr. eller i kg. Mærket viser andelen af økologiske råvarer i køkkenet (ikke økologiprocenten i den enkelte ret) og findes i guld, sølv eller bronze: Det økologiske spisemærke i guld Tildeles det køkken, hvor alle råvarer og drikkevarer som udgangspunkt skal være % økologiske. Køkkenet skal udarbejde en politik for råvareindkøb, der bl.a. beskriver, hvad man gør, når råvarer ikke kan skaffes i økologisk form (ikke-økologiske råvarer må ikke overstige 10%). Råvarepolitikken skal være synlig for gæsterne. Tilgang til fase 1 Denne indledende, litteraturbaserede emnesøgning bygger på en række søgninger, der indeholder forskellige forestillinger om følgende søgeord: Økologi, økologisk omlægning, omstilling, storkøkken, politik, forvaltning, ernæring, vuggestuer, plejehjem, børnehaver, institutioner og måltider. Derudover er der indhentet materialer blandt eksperter på området, som yderligere har bidraget med rapporter, pjecer, håndbøger, notater m.m. I søgeprocessen er det fravalgt at inddrage materialer omhandlende andre emner såsom sundhed eller landbrug, altså er der udelukkende fokuseret på og udvalgt materialer om økologisk køkkenomlægning i offentligt regi. I punktform præsenteres i det følgende et overblik over specifikke områder, hvortil diverse materialer bidrager med viden om og anbefalinger til, hvad der er vigtigt at medtænke i projekter med økologisk omstilling. Overblikket præsenteres på henholdsvis beslutningstagerniveau og praksisniveau. Årsagen til dette er, at der i projekter med økologisk omlægning ikke nødvendigvis retter sig de samme anbefalinger mod beslutningstagerniveauet som på praksisniveauet. Det økologiske spisemærke i sølv Tildeles det køkken, der kan dokumentere, at de økologiske råvarer og drikkevarer udgør 60-90% af det samlede råvareindkøb. Det økologiske spisemærke i bronze Når økologiandelen udgør 30-60% af køkkenets samlede råvareindkøb og drikkevarer, kan der ansøges om det økologiske spisemærke i bronze 4. 4)

8 8 2. Beslutningstagerniveau Beslutningstagerniveauet i de offentlige organisationer er væsentligt for økologi i offentlige køkkener. I det følgende beskrives viden og anbefalinger målrettet beslutningsniveauet med fokus på politik, ledelse, opstart og midler. Politik Kommuner og institutioners årsager til at vælge økologi spænder bredt, men mange kommuner har en politisk vedtagelse om at være en grøn kommune. (Mikkelsen, et.al Elle et. al. 2006) En politisk og forvaltningsmæssig opbakning er central. (Elle et.al. 2006) Et politisk fokus er essentielt, så projekterne ikke står alene. (Mikkelsen et. al. 2004) Politikker sikrer forankring og koordinering. Der skal tages initiativer - øget fokus er ikke nok. (Agger, 2005) Uanset tilgang er det en god ide at have rammerne på plads dvs. politisk vedtagne mål såsom en handlingsplan, hvor ansvarsfordeling, organisering, ressourcer og tidsplan fremgår. En politik vedr. økologi kan med fordel indgå som led i en samlet kost- eller sundhedspolitik, i en grøn indkøbspolitik eller en miljøpolitik. Når økologimålsætninger integreres med de øvrige indsatsområder, bidrager det til at sikre en forankring af økologien og optimal udnyttelse af ressourcer. Medtænkes økologi i eksempelvis kostpolitikken eller pædagogiske principper, sikres i højere grad, at indsatsen bliver langsigtet. (KL, 2000b) Faren for, at projektet slutter, hvis ildsjælen rejser, gør det væsentligt fra starten at forankre økologien formelt og uformelt i den enkelte institution, i forvaltningen og ikke mindst på politiske niveau. Forankring kan ske gennem formulering af en politisk vedtaget kostpolitik. Flere kommuner skal formulere en kommunal kostpolitik, der kan medtænke økologi. (Rasmussen, 2001) Politikerne skal have de overordnede visioner og tage de nødvendige beslutninger, men lade embedsmændene udføre deres arbejde. På den måde opnås tværsektoriel behandling af sagerne. (Hansen, 1996) Der skal være en fødevarepolitisk afklaring om f.eks. økologi i storkøkkener. (Hagel, 1999) Der er ikke grund til flere udviklingsprojekter og forsøg - vi ved det kan lade sig gøre og hvordan. (Hagel, 1999) Ledelse Den økologiske omstilling skal udvikles og forfines, men den skal også tage afsæt i erfaringer og resultater. En god projektstart for forankring, som også skabes af en fælles erkendelse af, at det tager tid at gennemføre ændringer og omstille arbejdsrutiner. (Mikkelsen et. al. 2004) Der skal være opbakning fra højere plan til at skabe rum og tid for eksperimenter og forandring på praksisniveau. (Mikkelsen et. al. 2004) Hvis et projekt støttes, er der brug for større fleksibilitet, rum for mere kreativitet og større fejltolerance. (Mikkelsen et. al. 2004)

9 9 Der skal udvises respekt for og anerkendelse af kulturen og fagligheden blandt ledere og medarbejdere, da de er nogle af de vigtigste medspillere. (Fødevarestyrelsen, 1998) Ledelsen skal have samme mål som køkkenets medarbejdere. Hvis ikke det er tilfældet opstår der ofte konflikter. (Fødevarestyrelsen, 1998) Ledelse, uddannelse og indkøb er tre vigtige indsatsområder ved økologisk omlægning. (Elle et. al. 2006) En stor del af institutionerne er typisk langt foran kommunerne med den økologiske omlægningsproces. Forvaltningen opleves ofte som langt væk - og nogle der gør livet mere besværligt for de ansatte i institutionen. Der er et modsætningsforhold mellem institutioner og kommunal forvaltning. Der skal være kommunikation forvaltningerne imellem i form af en overordnet koordinering af initiativer i den enkelte kommune. De enkelte medarbejderes ønsker og behov bør tænkes med i omstillingen sådan, at omstillingen ikke bare er noget, der bliver trukket end over hovedet på medarbejderne, men bliver en reel mulighed for at udvikle arbejdspladsen. Citat af køkkenassistent på Sct. Joseph plejecenter: Og jeg tror, at grunden til, at vi gennemførte projektet trods slid og besvær var, at det blev startet så godt op. Der blev ikke trukket noget ned over hovedet på os. I stedet følte vi os guidet godt igennem. (Statusrapport, Agenda 21) En succesfuld projektgennemførelse handler ikke om flotte ord i en afsluttende rapport, men om forandringer, der imødekommer opstillede mål- og projektdeltageres forventninger. Lad eventuelt afrapportering blive foretaget af deltagerne selv. Ved frikøb af medarbejder frem for hyring af konsulenter, risikeres det at meget viden går tabt, hvis kommunen som følge heraf ikke selv får viden om sit eget territorium. (Hansen, 1996) Vær opmærksom på, at storkøkkener besidder et komplekst madnetværk, hvor der skal arbejdes med rutiner og mange forskellige interessenter. (Mikkelsen, 2005). Der skal være en klar målsætning - og så skal politikerne være med. (CASA, 2001) Opstart Det tager tid. (Hagel, 1999) Det er vigtigt at opstille realistiske delmål sat ikke 100% fra dag et. En handlingsplan er et godt redskab til at sætte projektorganiseringen i system. Den kan indeholde den vedtagne politik, konkrete mål, pejlemærker, oversigt over organisering af indsatsen, de økonomiske rammer, konkrete aktiviteter og en tidsplan. Informationsstrategi: Kortlægning af interessenter og prioritering af vigtigheden af interessenterne. Økologisk omlægning kræver en bred forankring. Der bør være ledelsesmæssig opbakning i institutionen og forvaltningen, og det er vigtigt, at der bliver taget politisk stilling og opstillet politisk vedtagne rammer for arbejdet i og uden for institutionen. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Implementering af økologisk omlægning tages oftest på top level - færre bottom-ups. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Top-down tilgangen kobler projektet til flere ansatte i institutionerne, der øger chancen for forankring. Med top-down tilgangen følger ofte ressourcer. (Kristensen et. al., 2002) Det ses af stor vigtighed, at projektet ses nedefra og op - at projektet starter ved praksis og ikke er noget der

10 10 trækkes ned over hovedet på køkkenmedarbejderne. (Mikkelsen et. al. 2004) En økologisk omlægning i samtlige institutioner kræver en helhedsorienteret, tværgående indsats. (Rasmussen, 2001) Samarbejde på tværs af forvaltningerne er en betingelse for, at økologien kan blive en succes. (Rasmussen, 2001) Nedsætte service- og produktionsmål - konventionel erstattes med økologi, hvor det muligt, hvilket reducerer mængden af hel- og halv fabrikata, tilfører personalet ny viden og styrker fagligheden. (Statusrapport, Agenda 21) Når man vil handle grønt, kan man med fordel sætte sig ind i principperne for miljøstyring (1. Planlægning og organisering, 2. Kortlægning og analyse, 3. Konsekvensvurdering, 4. Gennemførelse og handlingsplan). (Hansen, 1996) Man bør vedtage en overordnet, miljøbevidst indkøbspolitik alle kan henholde sig til. (Hansen, 1996) Midler Der skal investeres i omlægning, inspiration og uddannelse. (Agger, 2005) Der opleves behov for en vikarordning med rette uddannelsesniveau og udvikling af system til at klare personaleudskiftning i form af uddannelse og kurser, så der er de rette færdigheder. (Mikkelsen et. al. 2004) Der opleves et behov for en vis økonomisk støtte. (Mikkelsen et al, Agger, 2005) Økologisk omlægning kan kræve mere arbejdskraft, da sparet indkøb nemt forsvinder i arbejdskraft. (Fødevarestyrelsen, 1998) Institutionerne har løbende behov for tilbud om efteruddannelse og oplæg på møder - der skal sikres midler til efteruddannelse. (Rasmussen, 2001) Der er i nogle kommuner behov for at bevilge midler til indretning af køkkener og flere køkkentimer. (Rasmussen, 2001). Opsamling - Beslutningstagerniveau Politik Økologisk omlægning indføres ofte som led i en målsætning om at væren en grøn kommune. Målsætninger skal følges op af handling. Politisk og forvaltningsmæssig opbakning og udarbejdelse af politikker, der medtænker økologi, sikrer forankring og koordinering. Der skal være politisk fleksibilitet, således der er rum til at integrere økologien bredt i institutionens politikker og pædagogiske principper såvel som i at opnå en tværsektoriel behandling på forvaltningsniveau. Ledelse Udvikl og forfin - men på baggrund af erfaringer og resultater. Skab fælles erkendelse af forandringsprocessen og enighed herom fra leder til medarbejder. Inddrag medarbejderne. Skab rum og tid for eksperimenter og forandring på praksisniveau. Vis respekt for og anerkendelse af kulturen og fagligheden i køkkenerne. Skab sammenhæng og samarbejde mellem institutioner og kommunalforvaltning. Der skal være god kommunikation forvaltningerne imellem. Udliciter ikke alle opgaver til konsulenter, da meget viden går tabt på vejen til kommunen.

11 11 Opstart Opstil realistiske delmål og indkøbspolitikker alle kan henholde sig til. Udarbejd en handlingsplan og informationsstrategi. Nedsæt service- og produktionsmål. Skab en bred forankring politisk, forvaltningsmæssigt, på ledelsesniveau og blandt medarbejderne. Indsatsen skal være tværgående i både institution og forvaltning. En top down tilgang øger forankring og ofte medfølger ressourcer. Dog skal den udføres således, at medarbejdere ikke føler noget presset ned over hovedet på dem. Midler Der kan være behov for en vis økonomisk støtte. Der kan være behov for udvikling af vikarordning med rette uddannelsesniveau. Der kan være behov for mere arbejdskraft/flere køkkentimer. Der kan være behov for efteruddannelse. Der kan være behov for midler til indretning af køkkener.

12 12 3. Praksisniveau Praksisniveauet er omdrejningspunktet for mere økologi i offentlige køkkener. I det følgende beskrives viden og anbefalinger målrettet praksisniveauet med fokus på omlægning, tilgang, kommunikation, uddannelse/faglighed, motivation samt barrierer og udfordringer. Omlægning Man skal vælge omlægning og konvertering - ikke blot konvertering af forbruget. (Agger, 2005) Projektet skal integreres i institutionen, så der skabes et helhedsbillede af projektet. (Mikkelsen et. al. 2004) Der er behov for at føre omlægning med en projektledelse og en tilknyttet kostfaglig konsulent, da omlægning er en tværgående opgave. For at opnå succes er det vigtigt at anskue omlægningen som et organisatorisk udviklingsprojekt, vægte bløde værdier og øge tværfagligheden. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der bør gives rådgivning og metodeudvikling i udvikling af ejerskab. (Elle et. al. 2006) Økologiske varer er ofte dyrere. For at undgå merprisen er det nødvendigt eksempelvis at ændre menuplanen, og ændre i arbejdsrutiner. (Fødevarestyrelsen, 1998) Åbne menuplaner giver fleksibilitet og letter problemer med tilgængeligheden og leveringsdygtigheden af økologiske varer. (Fødevarestyrelsen, 1998) Beregn merprisen, da der kan være store udsving. Derefter indhentes merprisen (f.eks. 10%) gennem merbevilling, ændret menuplan, mindre kød og flere kartofler og mere brød, forarbejde selv, hæve salgspris. (Fødevarestyrelsen, 1998) Tilgang Et projekt med økologisk omlægning kan ses i to dele: 1. Udviklings- og projektfase (central ledelse) og 2. Driftsfase (decentral ledelse). (Mikkelsen et. al. 2004) Det skal besluttes, om projektet opfattes som noget, der skal indføres på linje med andre rutineopgaver eller om projektet er en decideret forandringsproces. Med andre ord skal det besluttes om køkkenet konverteres eller omlægges. (Kristensen et al, 2002) Det er forskelligt om projektet vælges ledet af projektleder og konsulenter eller, om der er få centrale personer på opgaven. Initiativ og forandringsvillighed blandt ledelse og personale i køkkener. (Agger, 2005) Det er vigtigt at inddrage de direkte involverede - køkkenpersonalet. Inspirationsbesøg giver dybde i projektet. (Hagel, 1999) Brug af konsulenter er vigtig, da kommuner ofte ikke selv besidder den nødvendige viden. Dog er kunsten, at projektet forankres og den ny viden ikke blot rejser med konsulenten. Implementeringen er en proces i flere niveauer, der inkluderer top niveau, lokalt niveau, kommunalt niveau, institutionsniveau og et madservice niveau. (Mikkelsen & Sylvest, 2012)

13 13 Processen kræver inddragelse, tid, respekt for fagligheder, samarbejde og kommunikation i såvel institution som forvaltning.

14 14 Lav en handlingsplan for omlægningsforløbet, hvor så mange som muligt er taget med på råd. Erfaringer viser, at omlægning kan give gode resultater fra starten, hvis ambitionsniveauet for handlingsplanen tilpasses omstændighederne. (Fødevarestyrelsen, 1998) Arbejdet bør udvikles ud fra en ny køkkenfilosofi: Fremover skal maden laves helt fra bunden, uden tilsætningsstoffer og med mest mulig økologi. (Økologisk Landsforening, 2009) Hvis økologisk omlægning gøres til et fælles projekt i en institution, øges chancen for succes. Som minimum skal ledelsen inddrages eller være enige. Omlægning kræver bl.a., at hele huset økonomiserer med ressourcerne og tager vel imod ændringer i kostplanen. (Rasmussen, 2001) Kommunikation Omlægning kan skabe øget vidensdeling institutionerne imellem, til andre institutioner i kommunen og tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og køkkenpersonale. (Elle et. al. 2006) Det anbefales at oprette et kommunikationsforum for ledere, koordinatorer og køkkenmedarbejdere til koordinering af erfaringer mellem kommuner. Netværk og erfa-grupper: En erfa-gruppe er en mindre gruppering, hvori erhvervsfolk samles omkring en fælles faglig interesse med det formål at udvikle sig fagligt gennem erfaringsudveksling og videndeling. Oprettelse af lokale netværk for køkkengruppen. Der er behov for netværk imellem køkkenmedarbejdere gensidig inspiration og erfaringsudveksling. (Rasmussen, 2001) Gennem netværk skabes der fællesfaglig støtte og udvikling - særligt blandt alene arbejdende. (CASA, 2001) Projektledelse skal foregå med forståelse for spilleregler i en offentlig forvaltning. Institutionerne anbefales at formulere kostpolitikker en stillingtagen til kosten. Det er en vigtig og nødvendig ramme for overhovedet at indføre økologiske fødevarer. (Rasmussen, 2001) Institutionerne anbefales at formulere ønsker til den kommunale forvaltning vedrørende uddannelse, formulering af kommunal kostpolitik og central indkøbsaftaler. (Rasmussen, 2001) Uddannelse/faglighed Omlægning kræver færdigheder og fagligheder - at der er køkkenfaglighed tilstede. (Agger, 2005) Uddannelse fremmer forståelsen af projektet. (Fødevarestyrelsen, 1998) Man skal betragte projektet som det tværinstitutionelle og tværfaglige projekt, det er. Det er altså ikke kun rettet mod køkkenet, men også pædagoger eller plejepersonale. (Mikkelsen et. al. 2004) Uddannelse hjælper til forankring. Inddragelse af flere personalegrupper end blot køkkenpersonale er vigtigt. Det skaber forståelsen af og for, at omstilling er noget, der sker i hele institutionen. Ved at koble projektet til flere elementer/faggrupper, opnås en bredere sammensat arbejdsgruppe og bedre forankring. Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne er en forudsætning for at opnå omlægning til 90% økologi ved årsskiftet 2015/16. (BDO Kommunernes Revision, 2009) Undersøg det enkelte køkkens uddannelsesbehov. Herunder foreslås: Baggrundsviden, faglig viden og formidling. Efteruddannelse af køkkenpersonale er nødvendig for, at økologi, ernæring og økonomi kan gå op i en højere enhed. (Rasmussen, 2001) Københavns Madhus udbyder Køkkenløftet et redskab til at vurdere den samlede kvalitet af måltider. (http://www.kbhmadhus.dk/koekkenloeftet/download-materialer) Økologisk landsforening har udviklet undervisningsmaterialet Mad til mennesker, der henvender sig til de erhvervsfaglige uddannelser. (http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/hvorfor-oekologi/under- visningsmateriale-om-oekologi.aspx) Motivation Der opleves en forbedret status for køkkenmedarbejdere. (Mikkelsen et.al. 2004)

15 15 Uddannelse kan øge motivation, da der skabes forståelse for det økologiske projekt. Omlægningsprocessen skaber øget fokus på en glemt gruppe - nemlig madservice personalet. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) At økologisk omlægning skaber synliggørelse af køkken og et løft i organisationen. (CASA, 2001) Gennem omlægning påvirkes attitude og kompetencer. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der skabes engagement gennem orientering og høring blandt alle tilknyttede. (Fødevarestyrelsen, 1998) En motivationsfaktor kan være at udpege en medarbejder i køkkenet som økologi-koordinator eller ansvarlig. En person alle kan gå til. (Fødevarestyrelsen, 1998) Velinformeret personale øger sikkerheden for succes. (Fødevarestyrelsen, 1998) Vigtigheden af personer, der agerer positive ambassadører for økologi. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Motiverende faktorer er ofte: Produktkvalitet og faglig stolthed, sundhed og miljøhensyn. (KL, håndbog) Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er der en klar tendens til, at kantiner, der prioriteter økologi, har sundere udbud. (Elle et. al Mikkelsen et. al. 2004) Personalet gennemgår kompetenceudvikling. (Mikkelsen et al, Niras, 2004) Arbejdet fordrer kvalitet og faglig stolthed. Omlægning skaber bedre arbejdsmiljø. (Elle et. al. 2006) Omlægning skaber større arbejdsglæde. (Niras, 2004) At gå fra at åbne posen til at lave mad fra bunden styrker arbejdsglæden. (CASA, 2001) Omlægning optimerer køkkenrutiner. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Omlægning skaber ny køkkenfaglighed. (Elle et. al. 2006) Man bør planlægge at skabe et positivt fællesskab gennem arrangementer, foredrag, inspirationsture m.m. (Statusrapport, Agenda 21) Man kommer i kontakt med sit håndværk igen. (Hagel, 1999) Barrierer og udfordringer Køkkenarbejdets lave status er en barriere i sig selv. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Af barrierer i økologisk omlægning er både praktiske (tid, arbejdskraft, levering, opbevaring m.m.), strukturelle (fleksibilitet overfor bureaukrati) og individuelle (interesse, accept, top-down modstand). (Mikkelsen et al, 2004) Omlægning kræver forandringsvillighed. (Agger, 2005) Det er en besværlig forandringsproces, hvor udfordringerne om maden kan vise sig at handle om meget mere end blot mad. (Agger, 2005) Frygten for det uvante er ofte større end viljen til forandring. (Økologisk landsforening, 2009) Der sker brud med gamle vaner. (Kristensen et al, 2002) Ildsjæl og institutionen kan ofte opleve den administrative forvaltning som en barriere. Omstillingen får de bedste betingelser, hvis medarbejderne og brugerne tager ideen til sig. Uden fælles ejerskab vil projektet få trange kår. Økologisk omstilling er en forandringsproces. Omstilling kan ikke gennemføres uden åbenhed. Uddannelse og holdningsbearbejdning et vigtigt element. Fødevareproduktionsenheden er ofte afkoblet den enhed de reelt er en del af. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der er problematiske, ernæringsmæssige udfordringer på hospitaler og plejehjem ved økologisk omlægning. (Mikkelsen & Sylvest, 2012, Hansen 1996) Indkøbsaftaler er tidskrævende. (Fødevarestyrelsen, 1998) Problemer med økologiske fødevarers kvalitet og levering. (Statusrapport, Agenda 21)

16 16 Opsamling - Praksisniveau Omlægning Man skal vælge omlægning og konvertering - og ikke blot konvertering. Projektet skal helhedsintegreres i institutionen. Ansku projektet som den tværgående opgave, det er. Giv rådgivning og metodeudvikling for udvikling af ejerskab. Kræver ændrede menuplaner og arbejdsrutiner. Åbne og fleksible menuplaner giver fleksibilitet og letter problemer med indkøb. Beregn merpris for at kortlægge prisudsving. Tilgang Tage beslutning om der skal konverteres eller omlægges om der skal laves mad fra bunden. Beslut om projektet skal ledes af en projektleder eller med få centrale personer på opgaven. Inddrag de direkte involverede køkkenpersonalet. Vær opmærksom på risikoen for, at den nye viden ikke nødvendigvis forankres og forlader stedet, ved brug af omlægningskonsulenter. Implementer i flere niveauer og led: Fra top til praksis. Tag så mange som muligt med på råd i udarbejdelse af en handlingsplan og tilpasning af ambitionsniveauet for handlingsplanen til omstændighederne. Gør omlægning til hele institutionens fællesprojekt. Kommunikation Omlægning kan skabe øget vidensdeling på tværfagligt og sektorielt plan Opret et kommunikationsforum til koordinering af erfaringer. Opret netværk/erfa-grupper til udveksling af fælles faglige interesser - for såvel ledere som køkkenmedarbejdere. Projektledelse skal foregå med forståelse for spilleregler i en offentlig forvaltning. Institutionerne anbefales at formulere kostpolitikker - et fælles fodslag. Institutionerne anbefales at formulere ønsker til den kommunale forvaltning. Uddannelse / faglighed Omlægning kræver færdigheder og fagligheder. Uddannelse fremmer forståelsen af projektet. Man skal betragte projektet som det tværinstitutionelle og tværfaglige projekt, det er. Uddannelse og kompetenceudvikling hjælper til forankring. Undersøg det enkelte køkkens uddannelsesbehov. Efteruddannelse er nødvendig for, at økologi, ernæring og økonomi kan gå op i en højere enhed. Motivation motivationsfremmende elementer Forbedret status og øget faglighed blandt køkkenmedarbejdere. Uddannelse, kompetenceløft og optimerede køkkenrutiner. Inddragelse af og informationsdeling i alle relevante led. Evt. udnævnelse af økologi koordinator/ansvarlig og ambassadører for økologi. Øget produktkvalitet og faglig stolthed, sundhed og miljøhensyn. Forbedret arbejdsmiljø. Udvikling af et positivt fællesskab gennem arrangementer. Barrierer og udfordringer Køkkenarbejdets lave status er en barriere i sig selv. Praktiske forhold såsom tid, arbejdskraft, levering og opbevaring. Strukturelle forhold såsom fleksibilitet overfor bureaukrati. Individuelle forhold såsom interesse, accept og top-down modstand. Manglende forandringsvillighed, brud med vaner og frygt for det uvante. Kommunikation mellem institutionen og forvaltning. Manglende ejerskab. Omstilling kan ikke gennemføres uden åbenhed. Utilstrækkelig uddannelse og holdningsbearbejdning. Ernæringsmæssige udfordringer. Tidskrævende indkøbsaftaler samt problemer med økologiske fødevarers kvalitet og levering. Diskuteres tilgangen til økologisk omlægning er der delte meninger om, hvorvidt de bedste resultater er opnået ad frivillighedens og begejstringens vej (BDO Kommunernes Revision, 2009), hvor beslutninger om økologi ikke er trukket ned over hovedet på medarbejderne (Mikkelsen et al. 2004), eller om kommuner med top-down tilgang har haft størst succes (Kristensen et al, 2002). Begge tilgange kan vise sig være en succes. Derudover er priser og indkøb et emne, der kræver ressourcer.

17 17 Man skal vælge omlægning og konvertering ikke blot konvertering af forbruget.

18 18 4. Priser og indkøb Økologi i offentlige køkkener er oftest betinget af at holde samme udgiftsniveau på kostbudgettet. Da økologiske råvarer ofte har en merpris i forhold til konventionelle råvarer er priser og indkøb centralt. Som udgangspunkt tænkes det væsentligt at udvikle politikker for kost og indkøb - særligt fordi der mangler strategier og metoder til at håndtere økologi og pris, og der mangler rutiner og metoder til at monitorere andelen af økologi. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Der er behov for stabile og billige leverancer af økologiske fødevarer til institutionerne evt. ved indgåelse af centrale indkøbsaftaler. (Rasmussen, 2001) De mange års erfaringer til trods, er der fortsat en tendens til, at der er besværligheder med at finde lokale leverandører. Selv en rationalisering, hvor al mad laves fra bunden, vil altså resultere i en merudgift. Allerede i 1994 blev der på Tværfagligt Center DTU, i rapporten Anvendelse af økologiske fødevarer i Københavns Amts institutioner, foretaget en udregning, der påviste, at det er billigere at bage eget brød. Hvor en årlig besparelse på kr. ved egen brødproduktion ville kunne finansiere omkostninger til etablering af bageri i løbet af seks år. (Citeret fra Hansen, 1996) 12 år senere har beregninger foretaget af BDO kommunernes revision vist, at det i ni ud af 10 tilfælde er en bedre forretning for køkkenet selv at forarbejde grøntsager og kød m.m. (Mikkelsen & Sylvest, 2012) Priserne på økologiske fødevarer er unægtelig højere end konventionelle. Ifølge direktør for Københavns Madhus Anne Birgitte Agger vil en ren konvertering af råvarerne til økologi give en merpris på omkring 20%. (Agger, 2005) Det betyder da også, at hvor storkøkken rationalisering af madproduktionen er gennemført, kommer økonomien mere i fokus. Årsagen er, at der i disse køkkener er et meget lille omlægningspotentiale, hvilket kan resultere i øgede udgifter, hvis rationaliseringen ikke allerede er foretaget på økologisk baggrund. Det er særligt storkøkkener, som allerede er rationaliserede og effektive, som har mindre omlægningspotentiale. De vil oftere skulle konvertere og ikke få samme økonomiske gevinst som de små. (Økologisk Landsforening, 2009) Ved at omlægge hele produktionen til at lave mad fra bunden og gradvist indføre økologi, har cheføkonomaen på Regionshospital Randers patientkøkken omlagt uden merudgift. I rapporten udarbejdet af BDO påvises det, hvordan råvarer indkøbt ved et lavt forarbejdningsniveau og den rette produktionstilrettelæggelse har skabt god kvalitet, større fleksibilitet og øvrige synergieffekter, samt økonomisk gevinst i patientkøkkenet. I det nedenstående er listet seks eksempler på de samlede omkostninger ved at lave al mad fra bunden, overfor catering- og gartnerpris: (Københavns Madhus, 2009)

19 19 Fra bunden Catering/gartnerpris Besparelse pr. kg Småkager pr. kg 37,00 kr 75,00 kr 38,00 kr Franskbrød 6,15 kr 10,84 kr 4,69 kr Gulerødder, fintilberedning pr. kg 26,24 kr 31,00 kr 4,76 kr Oksepålæg, pr. kg 99,05 kr 134,00 kr 34,95 kr Oksefond, pr. 250 l 347,86 kr 500,00 kr 152,14 kr Løg, fintilberedning pr. kg 34,38 kr 26,00 kr Merudgift pr. kg 8,38 kr (Kilde: BDO Kommunernes Revision, 2008) De listede tal viser, at der kan være store besparelser at finde ved at producere mad fra bunden. På nogle grøntsager er der slet ikke nogen besparelse af betydning eller en merudgift. I det oplyste tilfælde er merudgiften relateret til bearbejdning af løg. En fintilberedning af grønt giver, grundet det faktum, at det er en tidskrævende opgave, øgede lønudgifter. Det følgende eksempel er et andet eksempel på en merudgift. I dette tilfælde er merudgiften ikke knyttet til råvaren og bearbejdningstid. BDOs økologianalyse på Nybodergården og Norges Minde Plejehjem er en beregning af, hvilken praktisk, fysisk og administrativ opkvalificering, der skal til for at gå fra 60% til 90% økologi: Emne/anbefaling Køkkenlederen bør frigøres til ledelse, kompetenceudvikling og vidensdeling med mellem 25-50% af deres tid Temadage om ernæring, måltider og økologi på begge plejehjem Rådgivning, center og miljø To årlige besøg af omlægningsrådgiver Etablering af grøntrum på Norges Minde Køkkenmateriel Optimeringsgennemgang Samlet økonomi for begge plejehjem Økonomi kr kr kr kr kr kr kr kr (Kilde: BDO Kommunernes Revision, 2009) Opsamling - Priser og indkøb Beregninger viser, at der kan være store besparelser for køkkenerne ved at producere mad fra bunden fremfor indkøb af færdiglavede produkter. Dog tilvejebringer den fødevarebearbejdning, der er mere tidskrævende, en merudgift. Denne merudgift kan evt. holdes nede ved anskaffelse af det rette køkkenmateriel. En prioritering af omlægning til 90 % økologi kræver midler til blandt andet frikøb af leder, rådgivning og kurser samt optimering af køkken. At producere mad fra bunden kan på sigt genindtjene den merudgift, der kommer i forbindelse med omlægningen til 90 %.

20 20 5. Afsluttende opsamling Det følgende er en overordnet sammenfatning af indsamlet viden og anbefalinger på både beslutningsniveau og praksisniveau. Politik Grundlagene for at påbegynde økologisk omlægning er forskellige. Forankring sikres gennem politisk- og forvaltningsmæssig opbakning og udarbejdelse af politikker, der medtænker økologi. Derudover er der behov for politisk fleksibilitet i henhold til at have det nødvendige rum til at integrere økologien bredt i institutionen og tværsektorielt på forvaltningsniveau. Ledelse Det er vigtigt at bygge videre på eksisterende erfaringer og resultater, der allerede er derude. Gennemfør projektet med enighed og fælles erkendelse af forandringsprocessen. Processen kræver inddragelse, tid, respekt for fagligheder, samarbejde og kommunikation i såvel institution som forvaltning. Økonomisk støtte Der kan være behov for økonomisk støtte til udvikling af vikarordninger, flere køkkentimer, efteruddannelse og indretning af køkkener. Opstart af en omlægningsprocess Det er vigtigt at omlægge - og ikke kun konvertere. Ansku omlægning som en tværgående, helhedsorienteret proces, der skal skabe bred forankring. Det skal implementeres i flere niveauer og led: Fra top til praksis. Inddrag de direkte involverede, rådgiv og skab ejerskab. Der skal ændres i menuplaner og arbejdsrutiner, men gør processen til hele institutionens fællesprojekt. Opstil realistiske delmål, og udarbejd en handlingsplan, hvor medarbejderne er med på råd. Vær opmærksom på risikoen for, at den nye viden ikke nødvendigvis forankres ved brug af omlægningskonsulenter. Uddannelse og kommunikation Omlægning kan skabe øget vidensdeling på tværfagligt og sektorielt plan. Denne ses øget gennem oprettelse af et kommunikationsforum eller netværk til koordinering og udveksling af faglige interesser og erfaringer. Derudover er det vigtigt at formulere kostpolitikker og kommunikere ønsker til den kommunale forvaltning i den enkelte institution. Uddannelse fremmer fagligheder, færdigheder samt forståelse af projektet og hjælper til forankring. Undersøg (efter) uddannelsesbehov i det enkelte køkken. Motiverende faktorer En omlægningsproces kan øge motivationen hos medarbejderne af flere grunde såsom forbedret status, øget faglighed, kompetenceløft, optimerede køkkenrutiner, forbedret arbejdsmiljø og positivt fællesskab. Inddragelse motiverer overvej derfor udnævnelse af en økologikoordinator eller -ansvarlig. Barrierer overfor økologisk omlægning Køkkenarbejdets ofte lave status er en barriere i sig selv. Derudover er forandringsvillighed, brud med vaner, frygt for det uvante, ejerskab og utilstrækkelig uddannelse stærke barrierer. Også manglende kommunikation og åbenhed kan bremse processen. I det praktiske arbejde er ernæringsmæssige udfordringer og tidskrævende indkøbsaftaler udfordrende. Det betaler sig. Jævnfør afsnittet om priser og indkøb frem-

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning 2 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase 1... 6 Målgruppe... 6 Det økologiske

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER

OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER EN KORTLÆGNING AF FORBRUGET AF ØKOLOGI I AALBORG, AARHUS, FURESØ, HVIDOVRE OG BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE I EFTERÅRET 2013. Projektmedarbejder, Lærke Mai Bonde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere