Hvad PISA kan bruges til og er blevet brugt til i Danmark

Transkript

1 Hvad PISA kan bruges til og er blevet brugt til i Danmark Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7 Onsdag den 28. november 2012 Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen

2 2 Hovedpunkter Konkurrencestat og formålet med PISA Styrker ved PISA og god brug Svagheder ved PISA og dårlig brug To skolepolitiske paradigmer Perspektiver

3 3 Formålet med PISA formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA-testen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv Men er det analyser af kompetencekrav på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, der er udgangspunktet? Nej! Det vil PIAAC prøve at belyse

4 4 Svar på: Hvilket udbytte har et land af sine uddannelsesinvesteringer Den skærpede internationale konkurrence har øget interessen for, hvordan det enkelte land kan sikre en så velkvalificeret arbejdsstyrke som muligt: styrke sin humankapital Konkurrencepresset har motiveret til iværksættelse af uddannelsesforskning, der måler de unges eller andre befolkningsgruppers kompetencer på en sammenlignelig måde Uddannelsespolitik og konkurrencestat

5 5 De har besluttet at investere i PISA, fordi uddannelse er afgørende for økonomien. Regeringer har brug for information, som formodes at være relevant for deres politikker og prioriteringer i dette økonomiske perspektiv. Eftersom masseuddannelse er dyr, vil de helt sikkert også have valuta for pengene for at sikre, at uddannelsessystemerne fungerer effektivt. Sjøberg, Svein (2007): PISA and Real Life Challenges : Mission Impossible?

6 At ville måle udbytte af uddannelse educational achievement følger i kølvandet på globaliseringen Denne uddannelsesmeter vil på sigt vise sig at være lige så robust og lige så brutal og unuanceret som markedets møntfod. For ingen vil vel mene, at penge er et dækkende udtryk for et menneskes eller en nations rigdom. Men konsekven- sen er ikke, at pengesystemet afskaffes. Qvortrup (2010): Den globale uddannelsesmeter, i: NY MÅLESTOK FOR UDDANNELSE 6

7 7 PISA s styrker Rejst fundamentale spørgsmål ved elevernes udbytte af skolegangen: Noget må gøres! Skaber grundlag for sammenligninger mellem lande - med fælles værdier og mål - og delpopulationer i et land Kan dermed identificere karakteristika ved unge med utilstrækkeligt fagligt udbytte Effekten af institutionelle forskelle mellem lande kan vurderes fx enhedsskolen oover for den Tyske model Kulturel bais

8 Styrker Bidrager med ny viden om betydningen af kommunikation og adfærd i familien (social og kulturel kapital) Belyser betydningen af forhold på skolen og elevadfærd Har ført til tidlig fokus på svage læsefærdigheder Har styrket evalueringskulturen 8

9 Familiebaggrund Familietype Forældres uddannelse Forældres beskæftigelse Samvær i familien Elevkarakteristika Køn Etnicitet Alder Læringsstrategier Trivsel Skoleforhold Skoleressourcer/lærerkompetencer Undervisningsmiljø Undervisningens tilrettelæggelse Peer-effekt M.v. Udbytte af skolegangen Faglige kompetencer Personlige kompetencer? Sociale kompetencer? Torben Pilegaard Jensen 9

10 Svagheder Begrænset bidrag til viden om betydning af pædagogik, undervisningstilrettelæggelse, skoleressourcer, organisation og ledelse på skoleniveau En endimensionel måling, der ikke afspejler kulturelle forskelle og krav i uddannelser og på arbejdsmarked? PISA s metoder forveksles med forklaringer på outcome Målestokken bliver læringsmål a. Fællesmængde af curriculum? b. Uden fundering i den virkelige verden? Fører vejning til vægttab? 10

11 11 Svagheder Har ført til politiske beslutninger om at fremme en individualiseret og individualiserende test- og eksamenskultur på bekostning af en inkluderende undervisning med vægt på socialt faglige fællesskaber, herunder på personlige og sociale kompetencer og på bekostning af en pædagogik, der tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger for læring, herunder praktisk tilgang til læring

12 12 At fremme alle elevers motivation for læring, er en opgave, der er for kompliceret til, at svaret er mere brug af test Vi fandt frem til at grundskolelæreres individ- og klassecentrerede brug af testdata i klasser med almindelige elever forbedres, når de didaktiske og/eller fagdidaktiske tiltag bygger på test, som lærerne oplever et medejerskab for. Vi fandt frem til, at introduktion af test fra instanser over klasseniveau med det formål at indvirke på undervisning og elevers læringsadfærd har virkninger på curriculum, undervisning og tidsforbrug, på elevernes følelsesreaktioner, motivation, læringsadfærd og selvværd. Positive virkninger af centralt administrerede test modsvares af negative virkninger, især for de svagt præsterende eleveres vedkommende Nordenbo (2009)

13 Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD En praktisk tilgang til læring rykker. Se også Learning beyond Fifteen på efterfølgende planche Torben Pilegaard Jensen

14 Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet Torben Pilegaard Jensen

15 15

16 Betydning af skoletræthed for beslutning om, hvad du skulle lave lige efter 9./10. klasse

17 Færdigheder og læringsmiljø Et læringsmiljø med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, betyder meget for de unges færdigheder Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder Inspireret af Per Fibæk: Hånd og hoved i skolen En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder både faglige, personlige og sociale Torben Pilegaard Jensen

18 Baunebak -keskolen i Støvring Torben Pilegaard Jensen 18

19 19 Skolepolitikkens dilemma Global educational movement: Fagorienteret undervisning med fokus på læsning, matematik, naturfag Den alternative vej Bred og kreativ læring med fokus på helhedsorienteret udvikling og vækst Sahlberg, Pasi.: Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken? Generaldirektør, CIMO, Helsinki Centre for International Mobility and Cooperation

20 Standardisering med vægt på klare centrale standarder for, hvordan alle skoler, lærere og elever forventes at præstere Tilpasset indsats med vægt på at klare, men fleksible fælles undervisningsmål, danner baggrund for skolernes planlægning Testbaseret resultatorientering med en tæt forbindelse mellem skolens resultater og belønning til skolen og dens ansatte Professionelt ansvar med opbygning af tillid til lederes og læreres professionelle vurdering af, hvad der er bedst for eleverne. Målretning af ressourcer og støtte til de elever, der har størst risiko for at klare sig dårligt 20

21 21 Markedsstyring med reformer, der implementeres gennem lovgivning, nationale udviklingsprogrammer eller andre generelle tiltag. Konkurrence, valgmuligheder og præstationsafhængige bevillinger erstatter skolernes egne forbedringsstrategier Uddannelsesmæssigt lederskab med uddannelsesreformer, der styrker lederes og læreres professionelle rolle ved at skabe balance mellem undervisning og fælles professionel læring

22 22 Data og kontrol, hvor data i form af elevresultater og lærerpræstationer ses som de vigtigste kriterier i måling af skolernes effektivitet. Opbygning af systemer til overvågning af skoler. Samarbejde og tillid, med opbygning af professionelt samarbejde mellem skoler, kommuner og det statslige embedsapparat. Styrkelse af den offentlige tillid til lærere og ledere.

23 23 Perspektiver PISA har vist, at Der må gøres noget. Men enhver måling udgrænser dele af virkeligheden Brug PISA med forståelse for dens begrænsninger Lad ikke dansk skolepolitik alene være begrundet i resultaterne på PISA s målestok Afled ikke den nødvendige uddannelsespolitiske indsats af PISA s målemetoder: test PISA kan ikke stå alene Behov for uddannelsessociologisk og pædagogisk forskning, der kan åbne den sorte box : kontrollerede forsøg og kvalitative studier

24 24 Referencer: Torben Pilegaard Jensen (2011): PISA - en makroevaluering af uddannelse, I: Andreasen, Friche og Rasmussen (red.) Målt og vejet. Uddannelsesforskning om evaluering Egelund, Niels (red.) (2010): PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning, Bind 1 Resultatrapport. AKF, DPU og SFI. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Lars Qvortrup (2010): Den globale uddannelsesmeter, i: NY MÅLESTOK FOR UDDANNELSE, Politikere og forskere kommer stadig tættere på at skabe en international målestok og fælles standarder for uddannelse, ASTERISK NR. 53, juni juli DPU. OECD (2012): Learning beyond Fifteen. Ten years after PISA Sjøberg, Svein (2007): PISA and Real Life Challenges : Mission Impossible?, i: Stefan Thomas Hopmann, Gertrude Binek, Martin Retzl (Hg./Eds.) (2007): PISA zufolge PISA PISA According to PISA, Hält PISA, was es verspricht?- Does PISA Keep What It Promises? Nordenbo, Svend Erik (red.)(2009): Pædagogisk brug af test - Et systematisk review. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag & Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning. Sahlberg, P.: Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken? CIMO, Helsinki. Oplæg holdt ved KL s Skolerigsdag januar 2011