Fem trin til artiklen

Transkript

1 I D É RESEARCH Fem trin til artiklen INTERVIEW Andreas Hansen FORMIDLING LAYOUT

2 Tak Mange tak til Lisbeth Hansen, Henrik Berggreen, Julie Dalsgaard, Kirsten Holck Rantorp, Aslak Gottlieb, Kristian Ring-Hansen Holt og elever og lærere på Vig Skole for jeres store hjælp, der har gjort denne bog mulig. Andreas Hansen Fem trin til artiklen 1. udgave, 1. oplag Avisen i Undervisningen Kopiering efter COPY-DANs regler Layout og omslag: Karen Krarup Tegninger: Lars Refn Fotografier: Tuala Hjarnø Tryk: Svendborgtryk ISBN: Printed in Denmark 2006 Avisen i Undervisningen Skindergade København K Telefon:

3 Fem trin til artiklen Andreas Hansen 1

4 Indhold Fem trin til artiklen Trin 2: Research Indledning... 1 Bogens opbygning... 1 Tal med kilder... 1 Forskellige kilder... 1 En ny historie... 1 Trin 1: Idé Spørge-Jørgen... 1 Nyhedskriterier... 1 Undr dig... 1 Stil spørgsmål til alt... 1 Net-tips... 1 Kontakt til kilder... 1 Gul opgave: Kasketleg... 1 Skoleboden flytter... 1 Rød opgave: Kort fortalt... 1 Grøn opgave: Researcho... 1 Blå opgave: Hvem er hvem?... 1 Vinkel... 1 Gule opgaver: Hjernestorm... 1 Grønne opgaver: Terningebattle... 1 Røde opgaver: Mesterspørger... 1 Blå opgaver: Ping Pong... 1 Trin 3: Interview Åbne og lukkede spørgsmål... 1 Hv-spørgsmål... 1 Citatteknik... 1 Trænede og utrænede kilder... 1 Struktur i interviewet... 1 Gode fif til interviews... 1 Syv gode råd til et interview... 1 Gul opgave: Citatfangst... 1 Grøn opgave: 20 spørgsmål fra journalisten... 1 Blå opgave: Klar, parat, noter... 1 Rød opgave: Fugl og fisk

5 Trin 4: Formidling Krog til læseren... 1 Den første sætning... 1 Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor... 1 Nærvær... 1 Citater... 1 Titler... 1 Ingen forkortelser... 1 Tal... 1 Skriv enkelt... 1 Vær præcis... 1 Skriv dig selv ud... 1 Cirkelslutning... 1 Feedback... 1 Øv dig i at skrive... 1 Rød opgave: Artikelcheck... 1 Blå opgave: Diktafon... 1 Gul opgave: Tegn og fortæl... 1 Grøn opgave: Bedst af syv... 1 Skrifttype... 1 Faktabokse... 1 Billedtekst... 1 Forsiden... 1 Bladhoved... 1 Start med en kladde... 1 Billeder... 1 Blokombrydning... 1 Rubrikknald... 1 Farver... 1 Fra kladde til færdig avis... 1 Gul opgave: Målgruppekamp... 1 Rød opgave: Kassekamp... 1 Grøn opgave: Klip en hæl... 1 Blå opgave: Kladder-pladder... 1 Presseetik Stå inde for historiens indhold... 1 Korrekt information... 1 Offentlighedens interesse... 1 Trin 5: Layout Målgruppe... 1 Format... 1 Stofområder... 1 Brug en computer... 1 Beskyt dine kilder... 1 Objektiv journalistik... 1 Redaktør med ansvar... 1 Sund fornuft... 1 Debat om presseetik... 1 Din tur... 1 Spalter... 1 Spaltemellemrum

6 Fem trin til artiklen Indledning Måske tænker du ikke over det, men til daglig gør du mange af de samme ting, som en journalist gør i sit arbejde. Du får idéer til, hvad du skal lave i din fritid, lige som journalisten finder på idéer til, hvad der skal stå i avisen eller komme i radio og på tv. Hvis du har et problem, eller der er noget, du ikke forstår, taler du med en, du tror, ved noget om det. Du kan også vælge at læse dig til det i en bog eller på internettet. Når der er noget, journalisten skal have svar på, interviewer journalisten personer. Eller også leder journalisten efter svar på sine spørgsmål i bøger, aviser eller på internettet. Og hver gang du taler med andre, skriver en sms, en mail eller en dansk stil, så formidler du et budskab, ligesom når journalisten skriver sin artikel eller en tekst, der skal læses op på tv eller i radioen. Med andre ord: Journalistens arbejde består ikke af noget, du ikke på en eller anden måde selv gør i din hverdag. Forskellen er bare, at journalisten har trænet sin teknik i at få idéer til at interviewe og til at formidle. Det er det samme, du skal træne og dermed blive bedre til. Bare rolig - der er mange fif - og dem lærer du at kende på de næste sider. Senere kan du bruge det, du lærer i bogen, til meget mere end at skrive artikler. Du bliver bedre til at få idéer, og du ved mere om, hvordan du kan få besvaret spørgsmål. Samtidig bliver du en bedre avislæser, fordi du ved, hvorfor en artikel er bygget op, som den er. 4

7 Bogens opbygning Denne bog vil i fem trin lære dig, hvordan du laver en artikel. Fra idé til færdigt produkt. Når du derefter skal i gang med at skrive din første artikel, kan du vende tilbage til bogen efter gode råd. Hvert af de fem trin starter med en tekst, alle skal læse. Efter teksten kommer der en rød, en gul, en grøn og en blå opgave. Du kan bruge farverne til hurtigt at finde den type opgave, der passer dig bedst. Du skal løse opgaverne i mindst en af farverne. Gul er til dig, der lærer bedst gennem ord og billeder. Grøn er til dig, der lærer bedst ved at arbejde med hænder, computer og at spille spil. Rød er til dig, der lærer bedst ved at bevæge sig, opleve ting og eksperimentere. Blå er til dig, der lærer bedst ved at lytte. Bogen er indtalt på en cd. Du behøver ikke at følge en bestemt farve gennem hele bogen. Vælg for hvert trin den opgavetype, der passer dig bedst. Når du har været de fem trin igennem, vil du være parat til at gå i gang med at skrive en artikel. Det er spændende at være journalist. Du vil komme til at tale med mange forskellige slags mennesker, og du vil måske endda være med til at afsløre ting eller få rejst spændende spørgsmål. Når du skriver journalistik, skal du være opmærksom på, at du ikke kommer til at skade andre mennesker med det, du skriver. Derfor er det en god ide at læse afsnittet Presseetik, som står bagest i bogen. God fornøjelse! Andreas Hansen 5

8 IDÉ 6

9 IDÉ Trin 1: Idé På dette trin skal du lære hvordan du får en idé hvad en vinkel er hvordan du formulerer din vinkel de fem nyhedskriterier 7

10 IDÉ Idé. Det er et ord på tre bogstaver. Så småt og alligevel så besværligt. For hvordan får man en god idé på kommando? Måske er du en af de heldige personer, der altid har mange gode idéer. Så gælder det bare om at lære at begrænse sig. Måske er du en af dem, der har svært ved at få en idé. Så gælder det om at lære at få dem. Under alle omstændigheder er der gode råd på de følgende sider. Du kan læse dem igennem først og så tage dem frem, når du senere får brug for at komme på en idé. Du lærer også, hvordan man arbejder videre med en idé. En idé kan være svær at få. Særligt når man føler, at man skal komme på en. Det er, fordi man let kommer til at forveksle en idé med, at man skal finde på noget helt nyt. Men det skal man ikke. Opfindere skal finde på nye ting. Journalister skal bare undre sig over, hvorfor tingene er, som de er. 8

11 IDÉ Spørge-Jørgen Det gælder om at finde sin indre Spørge-Jørgen frem. Normalt tager man hurtigt meget for givet - særligt i vore nære omgivelser. Hvis priserne i skoleboden (eller kantinen) er høje, er det sådan, det er. Og er der aldrig ryddet sne om vinteren, når man skal i skole, må man bare tage bedre støvler på. Det, det gælder om som journalist, er at undre sig over alt det, der sker i hverdagen: Hvorfor koster det mere i skoleboden end i det lokale supermarked? Hvorfor er der ikke ryddet sne? Selv hvis der ikke er noget galt, og alt er, som det bør være, kan det være værd at undre sig over. I eksemplerne fra før kunne det være: Hvordan kan skoleboden holde så lave priser? Og hvem rydder altid sne, så det er til at gå på vejen? Bag alle disse spørgsmål, man kan stille sig selv i hverdagen, kan der ligge gode historier og gemme sig. Om der gør det, finder du ud af, når du begynder at undersøge historien nærmere på næste trin (research). At undersøge en historie bliver kaldt: at researche. Før du går videre med at undre dig, er det vigtigt, at du får at vide, hvad man som journalist normalt mener, en god historie skal indeholde. Der er fem kriterier:?9

12 IDÉ Nyhedskriterier aktualitet ofte handler artiklerne i en avis om noget, der lige er sket eller skal ske. Gør de ikke det, skal der stadig være en grund til, at læserne skal læse om det nu. væsentlighed det kan godt være, at det er en nyhed, at du har fået en ny mobiltelefon, men det skal også være væsentligt for dem, der læser artiklen. Her skal du altså finde ud af, om dine læsere også har interesse i det, du vil skrive om. konflikt har der været en slåskamp i skolegården, så er der sket noget. Journalister og læsere kan godt lide konflikter, fordi der sker noget. En god konflikt kan være to personer, der er uenige om en bestemt ting. Det kan være politikere, der mener det ene, hvor borgerne mener noget andet. En konflikt har modsætninger. Noget passer ikke sammen. Konfliktstof fylder meget i en avis og i radio og på tv. identifikation hvis læseren kan genkende det miljø eller de problemer, du skriver om, så vil læseren være mere interesseret i at læse, hvad der står. Som læser skal man gerne tænke: Godt, det ikke er mig eller Bare det var mig. sensation eller usædvanlighed det mest brugte eksempel i journalistik er, at det ikke er en nyhed, hvis en hund bider en mand, men det er en nyhed, hvis en mand bider en hund. Sker der noget helt usædvanligt eller sensationelt, er det normalt noget, læserne kan lide at læse og høre om. En god artikel opfylder så mange af disse kriterier som muligt. Men mange artikler rummer kun et par af kriterierne. Er der ingen af kriterierne, der er opfyldt, bør man ret hurtigt skrotte sin idé. På næste trin (research) skal du arbejde videre med de fem 10nyhed kriterier. Lige nu er de gode at have med, når du undrer dig. For i sidste ende gælder det om at få en idé, der kan ende i en artikel. Og en artikel skal folk helst have lyst til at læse.

13 IDÉ Undr dig Det er altid godt at undre sig over, hvad du ser og hører i din hverdag. Men du kan også sagtens bare sidde og undre dig. Særligt hvis du læser i en bog eller en avis eller ser tv. At læse eller høre noget kan sætte mange tanker i gang. Især hvis du føler, at noget er uretfærdigt, forkert eller fantastisk og interessant. Det kræver bare, at du tager stilling til, hvad det er, du læser eller hører. Læg mærke til, hvad du finder interessant. Hvis du læser en artikel, og der er noget, du egentlig gerne ville have vidst ud over det, du læste, så husk på det eller skriv det ned. For der er en god chance for, at der også er andre, som gerne vil have svar på det eller de spørgsmål, du har stillet. En journalists arbejde er at komme på de spørgsmål, andre gerne vil have svar på. At undre sig er ikke noget, man behøver at gøre alene. Meget ofte kan der opstå mange interessante spørgsmål og ideer, mens man snakker med andre mennesker. Det kan være, mens man diskuterer med en ven, men det kan også være, at man kender nogen, der ved en masse om et bestemt emne. Her kan man tit få meget at vide bare ved at spørge. 11

14 IDÉ Alle journalister har mundtlige kilder (en kilde er en person, der har en viden, journalisten kan bruge). Det kan være politikere, eksperter eller folk, der har et arbejde, hvor der sker ting, som ndr offentligheden altså du og jeg gerne vil vide. Nu behøver du ikke straks at ringe til statsministeren for at høre, om der sker noget nyt. Men kan du ikke selv finde på en idé, er der i al fald noget, som slet ikke virker og det er at sidde og kigge ud i luften. Så må du lette bagdelen og komme ud at snakke med nogen. Skal du lave en avis på din skole, kan der altid komme en historie ud af at snakke med en kammerat, bibliotekaren, pedellen, sekretæren, en fra elevrådet eller en lærer. Start med at spørge om, hvad nyt der er sket. Hvis du har et emne, du skal finde på en idé til, så tænk på hvem der har med det emne at gøre. Ring til dem eller opsøg dem på en anden måde. Vær helt ærlig og fortæl, at du leder efter historier, du skal skrive om. Forklar dem emnet. Under trin tre (interview) vil du lære mere om, hvordan du kan interviewe personer. I den her situation kan du spørge om, hvad der sker lige nu på det område, de beskæftiger sig med. Det gælder om at få en fornemmelse af, hvad det er, der optager de personer, du skal skrive til eller om. Stil spørgsmål til alt Det er vigtigt, at du ikke begrænser dig selv, når du undrer dig. Hver gang du støder på noget i din hverdag - enten i en avis eller når du laver noget aktivt, så tænk på noget af følgende: hvorfor fungerer det på den måde? hvorfor står der det i avisen? hvorfor gør de personer sådan? hvordan er det sket? hvem sørger for det her? hvis der går noget galt her, hvad så? 12

15 IDÉ Særligt det sidste spørgsmål, der starter med ordet hvis, kan indeholde mange vigtige problemstillinger. Altså noget, hvor der kan være en konflikt. På eksemplerne fra før om snerydning og priser i skoleboden, kan du tilføje en masse hvis er: Hvis skoleboden ikke sælger godt nok, lukker den så? Sælger den godt nok? Hvis skoleboden lukker, hvor skal eleverne så købe frugt? Hvis der ikke er ryddet for sne på skolens grund, hvem er så ansvarlig, hvis nogen falder og brækker benet? Der kan findes på mange flere hvis er. Derfor er det godt tit at tænke: Hvad nu hvis...?. Det kan give gode historier, når de er undersøgt nærmere. 13

16 IDÉ At undre sig er noget, du kan træne, så du helt naturligt undrer dig, når du møder noget nyt - eller undrer dig, når du ikke møder noget nyt, eksempel: Hvorfor gør man ikke det her på en anden måde? Men en undring er også noget, der kan komme hurtigt, og som du kan glemme lige så hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du har pen og papir med i lommen, så du lynhurtigt kan skrive en god undring ned. På den måde skaber du et lille lager af undringer, du senere kan lave om til idéer og senere igen kan give en vinkel. Vinkel en vinkel er en påstand. Det kan være: Jeg vil fortælle, at skoleboden er ved at lukke, fordi ingen elever bruger den. Det er en påstand om, at noget forholder sig på en særlig måde. Ved at researche skal man undersøge, om påstanden passer. Passer påstanden ikke, må man ændre den eller droppe idéen, og passer den, så har man sin endelige vinkel. For at lave en undring om til en vinkel, skal du skrive en enkelt sætning, der starter med ordene: Jeg vil fortælle, at.... Før du kan skrive den sætning færdig, har du ikke en vinkel på din idé. Det vil sige, at du ikke har fundet ud af, hvad det præcist er, du først vil undersøge og siden vil fortælle læseren. 14 inkel

17 IDÉ At vinkle en idé er meget vigtigt i journalistik. Hvis du ikke har en vinkel, bliver en idé ofte til, at du bare fortæller noget om. Det bliver kedeligt for læseren. Du skal arbejde videre med at vinkle på både trin to og tre. Lige nu gælder det om at undre sig. Så find en farve med opgaver, der passer dig. 15

18 IDÉ Opgave 1? 2-5 personer pen, papir og evt. stopur Find et sted, hvor I kan sætte jer i en rundkreds. Hav pen og papir klar. a) Uden at sige noget skriver den af jer, der er ældst, et ord i en cirkel midt på papiret. Det skal være et emne. Arbejder I med et bestemt emne, så skriv emnet i cirklen. Ellers må den ældste finde på et emne. Den, der har skrevet det første ord, giver papiret videre til den, der sidder til højre. I må ikke sige noget. Der skal være helt stille, og I skal skynde jer. I har højst 30 sekunder hver. GULE OPGAVER: Hjernestorm Du kan lave opgaverne alene, men det er bedst at lave dem sammen med andre. Vil du arbejde alene, så læs videre på næste side under: 1 person. Er I flere, så læs videre her. b) Den næste tegner en streg ud fra cirklen og skriver et spørgsmål eller en undring, der har med emnet at gøre. Send papiret videre. Personen her skriver et spørgsmål til spørgsmålet eller starter en ny streg med et nyt spørgsmål, der har med emnet at gøre. Lad papiret gå rundt, indtil det er fyldt op. c) Derefter er det den næstældstes tur til at starte. Han kigger på de spørgsmål, der er kommet på papiret og vælger et ud. Spørgsmålet skrives i en cirkel på midten af et nyt stykke papir, og igen lader I papiret gå rundt, indtil papiret er fyldt op med nye spørgsmål. Er I mere end tre i gruppen, kan I lade to papirer køre rundt samtidig, så alle i gruppen hele tiden er i gang. Gentag denne proces indtil alle har været den, der starter med at vælge et spørgsmål. Gå nu videre til opgave 2. 16

19 1 person pen og papir Tag pen og papir og find et godt sted at sidde, hvor du ikke bliver forstyrret. a) Midt på papiret skriver du et ord og tegner en cirkel rundt om. Skal I arbejde med et tema til jeres avis, så skriv temaet i cirklen. Ellers så find på noget, det kan være spændende at skrive om. Det kan være alt muligt: Computere, Film, Kærester, Sport. b) Ud fra cirklen sætter du en streg og skriver et spørgsmål, der har med ordet at gøre. Hvis ordet er Sne, fx: Hvilken sne er bedst at lave snemænd af? Hvis et spørgsmål giver dig ideer til flere spørgsmål, så sæt streger ud fra spørgsmålet. Her kunne det være: Er der noget, der hedder snekvinder? Får du pludselig lyst til at tegne en snekvinde i stedet for så gør det. Ellers så skriv. c) Når du har fyldt papiret, så kig det igennem. Find noget, du kunne tænke dig at undre dig videre over. Tag et nyt stykke papir, skriv en ting fra dit første papir i en cirkel på midten og start forfra. Efter et par sider eller når du føler, at du ikke kan finde på mere så stop og gå videre til opgave 2. Kan du slet ikke finde på noget, må du finde nogen at slå dig sammen med og så følge instruksen til opgave 1: 2 5 personer. Opgave 2 Vinkel a) Du/I har nu nogle papirer med spørgsmål på. Kig dem igennem og find frem til tre spørgsmål, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Nu skal du/i forme spørgsmålet til en sætning, der starter med: Jeg vil fortælle, at Det kunne f.eks. være: Jeg vil fortælle, at lige meget hvor varmt det er, får man ikke fri fra skole. Jeg vil fortælle, at mere end ti timers tv om ugen er skadeligt. Jeg vil fortælle, at... IDÉ Denne sætning er en vinkel. Læs evt. på side 12. b) Når du/i har formuleret sætningen ud fra et af spørgsmålene, så spørg dig/ jer selv, om det kunne være interessant at undersøge. Læs eventuelt listen med de fem kriterier for en god historie, side 8. Er der spørgsmål, der opfylder et eller flere af kriterierne? Hvis ja, så fortsæt med at lave det næste spørgsmål om til en vinkel, og hvis nej, så find et nyt spørgsmål at lave om. Når du/i har fundet tre vinkler, er du/i klar til at gå videre til trin 2. 17

20 IDÉ GRØNNE OPGAVER: Terningebattle Opgave 1 3 personer fire terninger pen og papir stopur et tema I kunne tænke jer at skrive om. De to battlere slår samtidig med deres terning. Hvis terningerne ender på det I gruppen på tre skal to slå med terninger, mens den tredje holder øje med samme antal, slår man om. Hvis terningerne ikke ender på det tiden og skriver ned, hvad der bliver sagt. samme antal, skal den battler med I tre skiftes til at battle mod hinanden, det laveste antal øjne komme med sådan at alle har prøvet at skrive? ned. en undring inden for 15 sekunder. Det vil sige, at en hel runde varer tre Undringen skal have med temaet at battles. gøre. De to, der skal kæmpe, får hver to Den, der noterer undringer ned, terninger. holder også øje med tiden. Hvis battleren ikke når at starte på en Den ene terning skal bruges til at tælle undring, inden tiden er gået, mister point med, den anden til at slå med. personen et point. Det samme sker, Læg hver jeres ene terning foran jer, så hvis undringen ikke har med temaet siden med seks prikker vender opad. Det at gøre. er jeres point. I starter således med seks En undring skal være formet som et point hver. spørgsmål. Hvis emnet er: Tro, kan Den, der skriver ned, vælger et tema. Det spørgsmålene være: kan enten være det, I har i klassen, eller Hvilken religion er den næststørste i Danmark? Hvor mange er troende? Hvor mange går i kirke i Danmark? Når den, der holder øje med tiden, har skrevet undringen ned, kaster de to battlere terningerne på ny og spillet fortsætter. 18

21 IDÉ Den, der først mister sine seks point, har tabt. Den anden vinder så med det antal prikker, han har tilbage på sin terning. Skriv tallet ned. Nu skifter I, så en anden kan notere undringer ned. Prøv at fortsætte med samme tema. Især hvis I snart skal i gang med et avisprojekt, er det godt at få mange undringer til det tema. Når alle har prøvet at skrive ned, skal I tælle point sammen. Vinderen er den med flest point. Han bliver battlemaster. Opgave 2 Find tre vinkler Kig nu spørgsmålene igennem sammen. Find tre, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Nu skal I lave spørgsmålene om til en vinkel, læs eventuelt side 12. Hvis I vælger spørgsmålet med Hvor mange går i kirke i Danmark?, kan en vinkel være: Jeg vil fortælle, at danskere er begyndt at gå mere i kirke. Vælg noget, I tror passer. Det er en påstand, som I ved hjælp af research kan undersøge nærmere. Lav vinkler til alle tre spørgsmål. Læs eventuelt side 8 for at finde de fem kriterier for en god historie. Opfylder jeres vinkler mindst et og helst flere af kriterierne fra listen? Hvis de gør det, er I klar til at fortsætte. Hvis ikke, så find nye spørgsmål fra papirerne, lav nye vinkler og tjek igen kriterierne for en god historie. Når I har fundet tre vinkler, er I klar til at gå videre til trin 2. 19

22 IDÉ RØDE OPGAVER: Mesterspørger Opgave 1 2 personer ialt fem A4 ark pen, saks og papir a) Gå sammen to og to. b) Find i alt fire A4-ark. Det skal være til at kende forskel på arkene, så vælg to linierede og to ternede eller noget andet, der gør, I kan se forskel. Bøj nu hver især jeres to A4 ark på langs, på tværs og på langs igen. c) Klip hver jeres 16 firkanter ud, så der i alt er 32 firkanter. Det er jeres spillebrikker. d) Tag et A4-ark og klip det over til to halve. I skal bruge en halvdel per spil. e) Vælg et emne eller et tema. Hvis I er i gang med et avisprojekt, har projektet sikkert et overordnet tema. Har I ikke et overordnet emne eller tema, så find på et, det kunne være spændende at skrive om. Det kunne være Computere, Film, Kærester, Sport eller noget helt fjerde. f) Skriv emnet eller temaet på det halve A4-ark og læg det på gulvet. 20

23 IDÉ Så går spillet i gang. I har 16 spillebrikker hver. I skal begge skrive spørgsmål ud fra det tema eller emne, I har valgt. Har I valgt: Kærlighed som emne, kan det være: Hvornår er man forelsket? eller Hvorfor kan kærlighed gøre ondt?. Kortene lægger I ud for det halve A4-ark. Får I lyst til at bygge videre på et spørgsmål fra et kort, der allerede er skrevet, så læg det nye kort ud for det gamle. Et nyt spørgsmål kunne være Hvor gør det ondt henne?. Det lægger I Opgave 2 inkl ud for kortet: Hvorfor kan kærlighed gøre ondt?. Det gælder om at få brugt alle sine spillebrikker først. Det vil altså sige, at det gælder om hurtigst muligt at komme på 16 spørgsmål. Hvis man kommer til at skrive et spørgsmål, der er skrevet før, eller som ikke har med emnet at gøre, har man tabt brikken. Det samme gælder, hvis man skriver noget, der slet ikke er et spørgsmål. Man fjerner så kortet enten med det samme, eller når der skal tælles point bagefter. Taber man mere end fire brikker, har man automatisk tabt spillet. Det giver 1 point at blive først færdig. Hvis den anden ikke er færdig senest to minutter efter, får vinderen 2 point Tre vinkler Læs kortene fra Mesterspørger-spillet. Vælg de tre kort ud, som har de spørgsmål, I gerne vil have svar på. Nu skal I lave de tre kort om til en vinkel, læs eventuelt side 12. Hvis I vælger kortet med Hvor gør det ondt henne?, kan en vinkel (altså en påstand) være: - Jeg vil fortælle, at kærlighed gør ondt i hjertet. Det er en påstand, som kan researches - altså undersøges - nærmere. Er det virkelig i hjertet, kærlighed gør ondt? Når I har tre vinkler, så se kriterierne for mere. en god historie på side 8. Opfylder jeres vinkler mindst et og helst flere af Hvert kort, man har lagt på bordet, og kravene? Hvis ja, så er I klar til at gå videre som ikke er tabt, giver 1 point. til trin 2. Vinderen bliver kåret som Mesterspørger. Hvis nej, så find andre spørgsmål fra papirerne, lav nye vinkler og tjek igen, om de opfylder kriterierne for en god historie. 21

24 IDÉ BLÅ OPGAVER: Ping Pong Opgave 1 2 personer pen og papir ur Gå sammen to og to. Sæt jer over for hinanden. Hav pen og papir med. Skriv hinandens navne på papiret. Den yngste af jer holder øje med tiden. I skal bruge fire minutter. Den ældste starter med at vælge et tema eller et emne. Skal I til at arbejde med et tema i klassen, så brug det. Nu skal den anden stille et spørgsmål til temaet eller emnet. Herefter skal den ældste finde på et spørgsmål, der bygger videre på det, den anden har spurgt om. Det kunne være: Mad: Hvad er sundest? Hvem ved, hvad der er sundt? Ved kokke, hvad der er mest sundt? Er kokke altid kloge på mad? Hvordan kan kokke synes, det er skægt at leve af at lave mad? Man skal finde på et nyt spørgsmål inden for femten sekunder. Den, der først går i stå, får en streg. Det vil sige, at den anden sætter en streg ud for navnet på den, der er gået i stå. Nu siger personen, der har fået en streg, emnet eller temaet højt igen, og sådan fortsætter I, indtil de fire minutter er gået. Tæl streger op. Den, der har fået færrest streger, har vundet. Tænk jer godt om. Hvilke spørgsmål kan I bedst huske? Skriv tre ned på et stykke papir. Spil spillet igen. Vælg et af spørgsmålene fra papiret og lad den yngste sige det højt. Sådan kører I videre, til I har spillet Ping Pong tre gange. I vil nu tre gange have skrevet tre spørgsmål ned. Med lidt hovedregning vil det sige, at I har ni spørgsmål. Vælg tre ud. 22

25 IDÉ Opgave 2 Spørgsmål til vinkel Nu skal I lave spørgsmålene om til en vinkel, læs eventuelt side 12. Hvis I vælger spørgsmålet Hvordan kan? kokke synes, det er sjovt at leve af at lave mad?, kan en vinkel være: Jeg vil fortælle, at kokke synes, det er skægt at lave mad, fordi de er vilde med at spise. Vælg noget, I tror passer. Det er en påstand, som I ved hjælp af research kan undersøge nærmere. Lav vinkler til alle tre spørgsmål. Læs eventuelt på side 8 eller lyt til afsnittet Nyhedskriterier. Opfylder jeres vinkler mindst et og helst flere af kriterierne fra listen? Hvis ja, så er I klar til at gå videre. Hvis nej, så find nye spørgsmål fra papirerne, lav nye vinkler og tjek igen kriterierne for en god historie. Når I har fundet tre vinkler, kan I begynde på trin 2. 23

26 24 RESEARCH

27 RESEARCH Trin 2: Research På dette trin skal du lære hvordan man researcher hvad en kilde er at kende forskel på erfaringskilde, partskilde og ekspertkilde hvordan man henvender sig til en kilde 25

28 RESEARCH Når journalister mødes om morgenen til redaktionsmøde, bliver der kastet rundt med ideer, vinkler og historier. Det er vigtigt at kunne undre sig og få ideer selv om morgenen. Efter et stykke tid fordeler redaktøren opgaverne mellem journalisterne, og herefter går det løs. Journalisterne skal nu skaffe viden om det, de skal skrive om. Det hedder at researche. Det gælder ikke om at finde ud af alt om emnet, men om at finde ud af lige præcis så meget, at du med en god følelse i maven kan skrive din artikel, så der ikke kommer fejl i den. 26

29 ... Nogen gange kan det tage meget kort tid at researche en historie. Efter et par telefonopkald ved man allerede, at historien er hjemme. Andre historier kan tage flere uger at researche. Hvis man skal prøve at skaffe sig adgang til fortrolige papirer eller ens kilder er meget svære at få fat i, kan det tage lang tid. Det er derfor godt fra begyndelsen at prøve at regne ud, hvor lang tid det vil tage at researche historien. Hvis du formoder, at det kommer til at tage flere uger, og du kun har tre dage til at skrive historien, er det nok smart at finde noget andet at skrive om. Der findes ikke en enkel opskrift på, hvordan du researcher. Hver historie kræver noget forskelligt, og hver journalist udvikler sin egen måde at researche på. Alligevel er der en række ligheder. Lad os undersøge vinklen fra trin 1. Husk, at en vinkel er en påstand, som skal undersøges nærmere. Her er vinklen: Jeg vil fortælle, at skoleboden skal spares væk, selvom mange elever bruger den. Er historien relevant? Tjek nyhedskriterierne på side 12. RESEARCH Er den aktuel? Ja, det er noget, der er ved at ske. Er den væsentlig? Ja, hvis dine læsere er eleverne på skolen, må det være meget relevant for dem, om skoleboden er ved at lukke. Er der en konflikt? Hvis alle er glade for, at skoleboden lukker, er det ikke en konflikt. Men hvis mange elever er kede af det, er der en konflikt. Er der identifikation? Ja, læserne kender boden, og det vil påvirke dem, hvis den lukker. Er den sensationel eller usædvanlig? Hvis mange har gået og ventet på, at skoleboden er ved at lukke, er det ikke så sensationelt. Men hvis de fleste tror, at skoleboden aldrig vil kunne lukke, kan det godt være lidt af en sensation. Hvis din påstand opfylder flere af nyhedskriterierne, er den værd at gå videre med. Husk altid at tjekke, om din påstand opfylder nyhedskriterierne. Opfylder den ingen eller kun få nyhedskriterier, er det tegn på, at du må arbejde mere med din ide. 27

30 RESEARCH Tal med kilder Det letteste er at tale med den eller dem, der har ansvaret for skoleboden. Det er ofte en god idé at gå til dem, det handler om. Du kan undersøge, hvor mange elever der dagligt handler i skoleboden. Kører skoleboden med underskud eller overskud? Måske kan du få skolebodens regnskab udleveret, så du selv kan undersøge, hvordan tallene ser ud. Måske får du hele historien foræret. Skoleboden er faktisk ved at lukke, fordi den giver underskud, og kommunen skal spare. I så fald er din historie bekræftet, og du kan nu koncentrere dig om at indsamle reaktioner fra elever og finde ud af, hvilke konsekvenser det har for skolen og måske undersøge, hvorfor det kunne gå så galt. Det kan også være, at ingen fra skoleboden vil tale med dig. Historien kan stadig være rigtig, men det betyder, at du må finde nogle andre kilder. I det her tilfælde kunne det være interessant at tælle, hvor mange elever der bruger skoleboden i et frikvarter. Tal både med dem, der bruger skoleboden og med dem, der ikke bruger den. Hvad har de hørt? Ved din skoleleder noget? Er der en medarbejder i kommunen, som du kan tale med? Eller andre, der har med skoleboden at gøre? Tænk alle muligheder igennem. Det er altid godt at tale med mennesker. Med sådan en historie finder du ikke svaret på internettet eller i en bog. 28

31 RESEARCH Du kan komme ud for, at der er personer, som ikke vil tale med dig. Især hvis det er en kritisk historie. Når du kommer ud for det, er det meget vigtigt, at du researcher ekstra grundigt. Og det er meget vigtigt, at du viser det materiale, du eventuelt finder til den eller de, det drejer sig om. De skal have mulighed for at forsvare sig, hvis du finder noget, der kan skade dem. Har mange elever hørt, at skoleboden er ved at lukke, og mener mange, at det går dårligt for økonomien, må du præsentere disse oplysninger for den eller de relevante personer i skoleboden. Herefter kan du igen bede om at få en kommentar. Denne kommentar skal med i den endelige artikel. Ønsker personen bag skoleboden ikke at kommentere oplysningerne, skal dette stå i den endelige artikel. Det gælder om at høre alle parter i en sag. En journalist bruger forskellige typer kilder: En kilde er en person eller et dokument, der indeholder kilde Forskellige kilder noget, som journalisten kan bruge i sin historie. Du kan inddele dine kilder i mundtlige og skriftlige. Enten er det en person, der udtaler sig, eller også er det noget, der står i en bog, i en avis eller på internettet. En kilde behøver ikke at optræde direkte i artiklen. Det kan også være en kilde, der bare gør dig klogere på emnet. Du skal altid være kritisk over for dine kilder og spørge dig selv, hvorfor folk siger det, de siger. Har de en særlig interesse i at sige noget bestemt? Forskellige kilder har forskellige interesser. Journalister kalder det at have en kasket på. Hvilken kasket har de forskellige kilder på? 29

32 RESEARCH partskilder har en særlig interesse i det, du skriver. Hvis det er en virksomhed, vil de gerne have god omtale, så de kan tjene flere penge. Politikere er næsten altid partskilder, da de gerne vil sikre sig selv og deres parti flere stemmer. En partskilde vil ofte gerne have journalisten til at skrive en historie, som er til fordel for dem selv. Derfor skal man altid være særlig kritisk overfor partskilder. Hvis du bruger tal eller oplysninger fra eksempelvis et valgprogram eller en reklamebrochure, skal du være opmærksom på, at informationerne her også vil prøve at fremme en bestemt holdning eller et bestemt produkt. ekspertkilder ved meget om et bestemt område. Men modsat partskilder er ekspertkilder økonomisk og politisk uafhængige. De er ofte ansat på universiteter eller andre læreanstalter, hvor de forsker eller underviser i området. Eksperter er gode at tale med, da de har en stor viden. De kan også ofte fortælle, hvem det ellers kan være godt at tale med. Du skal altid undersøge om den kilde, du taler med, rent faktisk er en ekspertkilde. Mange partskilder vil meget gerne ligne en ekspertkilde, da de så får større troværdighed hos journalister og befolkning. En slikproducent kan måske godt være ekspert i at producere slik, men hvis du undersøger, om firmaets slik indeholder farlige farvestoffer, vil producenten formentlig prøve at gøre problemet mindre, end det er tilfældet. Som ekspert skal man kunne svare objektivt altså ved at forholde sig til fakta. erfaringskilder er personer, der har oplevet noget. Det kan være en person, der har fået eksem af at spise slik med farvestoffer i. Det kan også være en, der har handlet meget i skoleboden og derfor ved en masse om den. Eller det kan være en person, der har set en ulykke, og derfor kan give en øjenvidneberetning. I aviser og på tv optræder der meget ofte en erfaringskilde. Hvis historien fx handler om ventelister på hospitalerne, har erfaringskilden måske brækket benet og kan nu ikke få behandling. Erfaringskilder bliver meget tit omtalt som en case af journalister. Det er casens opgave at skabe identifikation hos læseren. Her er der en, der faktisk står med problemet. Derfor vil du ofte høre erfaringskilden - eller casen - fortælle om oplevelser og følelser. 30

33 RESEARCH Når du skriver en artikel som den om skoleboden, skal du altid spørge dig selv, hvilken slags kasket din kilde har på. Husk, det er altid dig som journalist, der skal afgøre, hvilken kasket din kilde har på. De ansatte i skoleboden er partskilder, da de helt klart har en interesse i, hvad der bliver skrevet om dem. Det samme gælder den politiker, som ønsker at spare skoleboden væk. Erfaringskilder er alle brugerne af skoleboden. En uafhængig revisor, som udtaler sig om skolebodens regnskab, er en ekspertkilde. Hvis du kan finde nogen, som kender til, hvordan skoleboderne generelt klarer sig i lokalområdet, kan de også være ekspertkilder. En ny historie Undervejs i researchen om at spare skoleboden væk, kan der dukke en helt ny historie op. Måske viser det sig, at besparelsen også hænger sammen med, at der sælges for meget slik og usund mad i skoleboden. Og spørgsmålet bliver så, om politikerne vil være mere positive over for sagen, hvis der i stedet bliver indkøbt sund mad. Som journalist bliver man meget ofte klogere, når man taler med sine kilder, og derfor skal man hele tiden være opmærksom på, at der kan være en ny og måske bedre historie, end den man er ved at researche. 31

34 RESEARCH Hvis det viser sig, at skoleboden måske kan overleve med sund mad, gemmer der sig alligevel en god historie. Det kræver bare, at du laver en anden vinkel, end den du først havde tænkt dig. Derfor skriver du en ny vinkel, som f.eks.: Jeg vil fortælle, at skoleboden får nye, sunde produkter. Derefter interviewer du igen dine kilder og får nye udtalelser, som passer til din nye vinkel. Som nævnt er skolebodshistorien en meget lokal historie, hvor det ville være dumt at gå på internettet for at finde svar. Samtidig kan du formentlig gå rundt og besøge alle dine kilder. Prøv så vidt muligt at møde dine kilder personligt. Det får du normalt meget mere ud af end ved at ringe til dem. Men andre gange skal du skrive en historie, hvor det gælder om at ringe rundt til kilder, og hvor det også kan være nødvendigt, at du først læser om emnet i bøger, aviser eller på internettet. Det er sjældent, at du finder svaret på dit spørgsmål på internettet, for der bliver ofte ikke svaret på lige præcis det, som du selv ville spørge om. Men det kan være en god måde at finde ud af mere om dit emne på. I artikeldatabaser kan du undersøge, hvad der ellers er skrevet om emnet. Måske er der en journalist, der allerede har kontaktet en del kilder, du kan bruge. Det kan være en god idé at sammenligne med andre skoler. Hvordan fungerer deres skolebod? Gør deres skolebod noget bedre eller dårligere end jeres? Hvorfor? Når der er en forskel, er der tit en god historie. Journalister sammenligner derfor tit danske regioner med hinanden eller kigger på, hvordan tingene ser ud i vores nabolande Norge og Sverige. 32

35 RESEARCH Net-tips web google.dk kæmpe søgemaskine med et hav af hjemmesider. Det kan være svært at finde lige det, du skal bruge, men du kan som regel let finde foreninger, partier og virksomheders hjemmesider. Husk altid at vurdere troværdigheden af den hjemmeside, du er inde på. wikipedia.dk stort opslagsværk, der er god til at forklare begreber og begivenheder. krak.dk her kan du let slå telefonnumre op på dem, du vil ringe til, og skal du besøge dine kilder, kan du finde vej ved hjælp af krak. infomedia stor database med artikler fra mange danske aviser, blade og telegrambureauer. De fleste skoler har adgang via ni.dk stor oversigt over danske og udenlandske medier. 33

36 RESEARCH Kontakt til kilder Når du kontakter en kilde, er du ikke længere en privatperson. Du repræsenterer nu en skoleavis. Følg derfor disse ti enkle råd: 1. Vær altid høflig. 2. Præsenter dig med både for- og efternavn og fortæl, hvor du er fra. 3. Fortæl, at du arbejder med en artikel og forklar, hvad du ontakt undersøger. 4. Sig, at du ønsker svar på bestemte spørgsmål. 5. Vær sikker på, at din kilde ved, at du skal bruge oplysningerne til en artikel. 6. Hvis personen, du først får fat i, ikke kan svare, så spørg, hvem der så kan hjælpe dig. 7. Husk at notere navn og titel ned på den, du skal tale med. 8. Er vedkommende der ikke, så spørg den første person, hvornår du kan vende tilbage. 9. Gør gerne opmærksom på, at du har en deadline. Fortæl dem ærligt, hvor travlt du har. 10. Kan du stadig ikke få fat i din kilde, eller viser det sig, kilden ikke kan besvare dine spørgsmål, må du prøve at kontakte en ny. 34

37 RESEARCH GUL OPGAVE: Kasketleg 1 person pen og papir Læs artiklen herunder. I artiklen optræder en række personer, som er journalistens kilder. Nu skal du give personerne i artiklen kasket på. Tag et stykke papir og tegn tre kasketter. En ekspertkasket, en partskasket og en erfaringskasket. Fordel derefter de personer, der optræder i artiklen under de rigtige kasketter. Når du er færdig, kan du kontrollere svarene hos din lærer. Hver kasket, der er uddelt rigtigt, giver et point. Nu er du klar til trin 3. Skoleboden flytter Fra næste måned er skoleboden at finde i hovedbygningen. Flytningen sker, fordi alt for få benytter den. Selv om jeg ikke altid husker min madpakke, bruger jeg aldrig skoleboden, fortæller Lise Jensen fra 8.A. Og hun er bestemt ikke den eneste, der aldrig benytter skoleboden. Faktisk er det ifølge Avisens rundspørge kun hver femte elev, der ofte handler i skoleboden. Halvdelen af eleverne benytter den slet ikke. Bag store mængder sandwiches og mælkekartoner står Allan Olsen fra 8.B. Han bestyrer til dagligt den lille skolebod, der de sidste to år har stået ude foran skolefritidsordningen i Vestgården. Men der er ikke meget at lave i det store frikvarter i dag. Kun femten elever har været forbi for at købe sandwich. Det er for lidt, siger Allan Olsen. Hvis skoleboden skal kunne køre rundt, skal vi sælge mindst dobbelt så meget. Det er skolen, der betaler skolebodens underskud. De sidste to år har skoleboden kostet skolen kr., og det er skoleinspektør Viktor Jensen ikke glad for. De penge kunne vi sagtens have brugt et andet sted. Men samtidig er det vigtigt, at alle elever hver dag har mulighed for at få noget at spise, hvis madpakken skulle glippe. Mere plads Derfor er løsningen nu, at skoleboden fra 15. november flytter ind i hovedbygningen, som næsten alle elever dagligt befinder sig i. Her får boden tyve kvadratmeter til at sælge sandwich på. Samtidig bliver der stillet en ovn op, så eleverne for fremtiden også vil kunne købe varme tortillas i det store frikvarter. Det er meget vigtigt, at en butik ligger dér, hvor dens brugere er, forklarer Jens Madsen, centerejer, fra Centerarkaden. Han administrerer til dagligt den kvadratmeter store arkade, hvor der ligger tyve forskellige butikker. Det kan betyde et stort tab for en forretning, hvis den ligger det forkerte sted, siger Jens Madsen og fortsætter: På samme måde er det med en skolebod. Hvis den ligger et øde sted, hvor eleverne ikke færdes naturligt, kan der gå meget salg til spilde. Allan Olsen glæder sig til, at skoleboden flytter over i hovedbygningen. Der kommer forhåbentlig mange flere kunder nu, siger han, men han glæder sig ikke til, at han nu skal til at tørre en ovn af hver dag. 35

38 RESEARCH RØD OPGAVE: Kort fortalt 2 personer - pen og papir skrive personens titel/hvad personen Sæt jer sammen to og to. laver. På første trin lavede I hver tre vinkler. Eksempler: Kunder i skoleboden, Nu skal I hver især vælge den af jeres skolelederen, pedellen, revisor osv. egne vinkler, I bedst kan lide. Når de ti minutter er gået, eller én af jer har brugt alle sine 16 kort, er spillet slut. Skriv vinklen øverst på et stykke papir og Nu skal I sammen gøre op, hvor mange del resten af papiret op i tre dele med point I har fået. Kig bunkerne igennem. streger. I har nu hvert et papir med tre Er personen egnet og kunne vedkommende være relevant at kontakte? Hvis ja, felter. Det ene felt skal hedde: Erfaringskilde, det næste skal hedde: Ekspertkilde, hv giver det et point. Hvis nej, koster det et og det tredje skal hedde: Partskilde. point. Er personen placeret i det rigtige Tag fire A4-ark og lav 32 kort af dem. felt? Altså har personen fået den rigtige Fordel de 32 kort imellem jer, så I hver kasket på? Hvis ja, giver det et point. Hvis har 16 kort. nej, koster det et point. Den, der blev først færdig, får yderligere to point. Nu har I ti minutter til at få skrevet så mange kort som muligt. På hvert kort Hvis I er i tvivl om enkelte af kortene, så skal I skrive en person, I kunne kontakte i diskuter det med en lærer. forbindelse med jeres vinkel. I skal Tæl jeres point sammen. Vinderen er den placere dem i det rigtige felt. Er vedkommende en ekspertkilde, en partskilde med flest point. I kan eventuelt spille spillet igen med en ny vinkel. Gå derefter eller en erfaringskilde? I behøver ikke at videre til trin 3. skrive navnet på personen, men I kan 36

39 RESEARCH GRØN OPGAVE: Researcho 2 personer terning spillebrik spilleplade Sæt jer sammen to og to. Find eller lav en spillebrik. I kan bruge et lille viskelæder, et stykke papir, en mønt eller noget helt fjerde. Start med, at I begge slår med terningen. Den, der slår højst, starter. I skal skiftes til at slå med terningen, og I skal følge anvisningerne på spillepladen. Den, der først når Redaktionen, har vundet. Gå derefter videre til trin 3.?BLÅ OPGAVE: 2-3 personer flytter. Hvem er hvem? Læs eller lyt til artiklen Skoleboden Skriv de personer ned, der optræder i artiklen. Hvem er erfaringskilde, partskilde og ekspertkilde? Diskutér med en anden, hvilken type kilde de hver især er. Kontroller svarene hos jeres lærer, når I er enige. Gå derefter videre til trin 3. em37

40 38 INTERVIEW

41 INTERVIEW Trin 3: Interview På dette trin skal du lære hvad en interviewer og en interviewperson er hvad lukkede spørgsmål er hvad åbne spørgsmål er vigtige regler for interviewet 39

42 INTERVIEW Når du taler med en ven eller en bekendt, får I som regel begge to noget at vide om hinanden. Hvis du spørger din ven om, hvordan det går, forventer du formentlig, at din ven også vil høre, hvordan det går dig. Men et interview er ikke som en normal samtale. I interviewet er rollerne anderledes. Den ene spørger (intervieweren), og den anden svarer (interviewpersonen). Som journalist er en af dine vigtigste opgaver at interviewe folk. Det kan være interview, der kun skal bruges som baggrundsoplysninger, eller det kan være interview, der kommer til at udgøre hele artiklen. Når du som journalist laver et interview, er det vigtigt at huske på, at det ikke er din personlige mening, det drejer sig om. Du spørger på læsernes vegne. Samtidig er det vigtigt, at du forholder dig kritisk til de svar, som interviewpersonen giver. Du skal ikke bare være mikrofonholder. h Åbne og lukkede spørgsmål Prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvad har jeg lavet i dag?. Hvad vil du svare på det? Prøv derefter at spørge dig selv: Har det været en god dag?. Hvad svarer du nu? Normalt vil de fleste mennesker komme med et længere svar på det første spørgsmål i forhold til det andet. Det er, fordi det første spørgsmål er et såkaldt åbent spørgsmål. Det er et spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej. Den, der bliver spurgt, bliver nødt til at svare i en eller flere sætninger. Det andet spørgsmål Har det været en god dag? er derimod et lukket spørgsmål. Du kan nøjes med at svare ja eller nej og selv vælge, om du har lyst til at uddybe svaret. 40

43 v Som journalist er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, Hv-spørgsmål om du stiller åbne eller lukkede spørgsmål. De åbne spørgsmål er normalt bedst, da du så får din interviewperson til at fortælle. INTERVIEW Et åbent spørgsmål kan starte med: Hvem hvad hvor hvordan - hvorfor og hvornår. Da de alle starter med de samme to bogstaver, bliver de også kaldt hv-spørgsmål. Men i denne bog vil de fortsat hedde åbne spørgsmål. De lukkede spørgsmål er gode til at få bekræftet eller afkræftet helt konkrete ting. F.eks.: Er det rigtig forstået, at skoleboden skal lukke?. På den måde får du svar på lige det, du spørger om, men sjældent meget andet. Hvis du derimod spørger: Hvorfor lukker skoleboden? er der langt større chance for, at interviewpersonen kommer med et uddybende svar. 41

44 INTERVIEW Når du skal skrive din artikel, skal du ofte bruge citater. Dem får du lettest ved at stille mange åbne spørgsmål. Det bliver kedeligt, hvis du kun kan citere din kilde for at sige ja, nej og måske. Citatteknik Når du er færdig med at interviewe, har du forhåbentlig en masse gode svar. Nogle af dem kan du bruge i den endelige artikel. Andre svar kan give dig viden om det område, du skal skrive om. De direkte svar, som du vælger at bringe i artiklen, hedder citater. Her skal der stå præcist, hvad din kilde har sagt. Du skal selvfølgelig ikke skrive øh og hmmm eller andre pauselyde. Du kan godt komme ud for at interviewe en person, der siger noget usammenhængende eller noget, der måske er for svært at forstå. I det tilfælde kan du godt tillade dig at omskrive citatet, så det er mere forståeligt. Men kontakt din kilde efter interviewet og fortæl, hvad du vil citere vedkommende for. På den måde sikrer du dig, at I er enige om, hvad der kommer til at stå. Hvis din interviewperson ikke er tilfreds med citatet, så omskriv det i fællesskab. Erfarne journalister kan nogle gange fange folk i at sige noget, de helst ikke ville have sagt. Hvis det samme lykkes for dig, skal du selvfølgelig ikke acceptere, hvis din kilde senere vil ændre et helt korrekt citat. Her må du stå fast på, at det var, hvad vedkommende fortalte dig. Men i langt de fleste tilfælde er journalist og kilde meget enige om citaterne. Trænede og utrænede kilder Hvis du taler med din skoleinspektør, en politiker eller en virksomhedsleder, er de måske vant til at tale med pressen. Når du har fortalt, at du arbejder som journalist i et avisprojekt, og at du er ved at skrive en historie, er de derfor klar over de uskrevne regler, der eksisterer mellem journalist og interviewperson. De har prøvet det før. Men skal du interviewe nogen, der ikke har prøvet det før, er det vigtigt, at du grundigt forklarer, at du skriver på en artikel, og at du gerne vil bruge deres udtalelser i artiklen. Gør det klart, om du ønsker at citere dem i artiklen, eller om du udelukkende søger baggrundsviden. 42

45 INTERVIEW Struktur i interviewet Sørg for på forhånd at skrive de spørgsmål ned, du vil have svar på. Sæt spørgsmålene i rækkefølge. Er der spørgsmål, det er bedst at stille først? Det kan være godt at starte med spørgsmål, der er lette at svare på. På den måde taler man sig selv og interviewpersonen varm. Herefter kan de mere kritiske eller svære spørgsmål komme. Husk altid at lytte godt efter, hvad der bliver svaret. Måske er der noget i svarene, det er værd at spørge mere om. Ved at spørge ind til det, der bliver sagt, får du ofte et interessant svar, fordi din interviewperson bliver nødt til at uddybe. Et let uddybende spørgsmål kan være: Hvad mener du med det?. Det er vigtigt, at du ikke bare holder dig til de spørgsmål, du har skrevet ned. Gør du det, betyder det, at du ikke lader dig overraske eller inspirere af noget af det, din interviewperson svarer. 43

46 INTERVIEW Nogle gange har journalister meget lidt tid til et interview. Er det en kendt eller meget travl person, kan det være, at du som journalist kun får lov til at stille et eller to spørgsmål. Så skal du gøre dig ekstra meget umage med at vælge de vigtigste spørgsmål. Husk at tage noter undervejs. Det kan være svært at nå at skrive ordret ned, hvad der bliver sagt, så lyt godt efter og notér, når der kommer noget, der særligt fanger din interesse. Siger din interviewperson noget, der overrasker dig? Kommer han med en skarp holdning, eller siger din interviewperson noget følelsesladet? Det er i orden at stoppe et interview for et øjeblik, hvis du skal have noteret et godt citat ned. Hvis du er begynder, eller hvis emnet er svært, kan det være en fordel at optage dit interview på bånd eller digitalt. Husk da at fortælle interviewpersonen, at du gør det, fordi du vil være sikker på, at du citerer korrekt. Men husk også at jo længere interviewet er, des mere skal du lytte igennem. Og det kan tage lang tid. oter 44