Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug."

Transkript

1 Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar til den ny bekendtgørelse om godkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet: 1. Dansk Akvakultur 2. Fælles høringssvar fra Billund Kommune, Vejen Kommune, Ringkøbing- Skjern Kommune, Vejle Kommune, Aalborg Kommune, Silkeborg Kommune, Varde Kommune, Esbjerg Kommune og Ikast-Brande Kommune 3. Danmarks Naturfredningsforening 4. Danmarks Sportsfiskerforbund 5. KL/Komunalteknisk Forening 6. Ferskvandsfiskeriforeningen 7. Aquacircle 8. Varde Kommune 9. Holstebro Kommune 10. Ringkøbing-Skjern Kommune 11. Fødevareministeriet 12. Fødevarestyrelsen 13. Center for Kvalitet i Erhvervsregulering 14. Orbicon 15. Richard S. Rasmussen 16. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Ingen bemærkninger 17. Forbrugerrådet Ingen bemærkninger 18. Naturstyrelsen - Ingen bemærkninger 19. Arbejdstilsynet - Ingen bemærkninger 20. Advokatrådet - Ingen bemærkninger 21. FSR danske revisorer - Ingen bemærkninger 22. Økonomi og indenrigsministeriet - Ingen bemærkninger Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf Fax CVR EAN (drift) (tilskud)

2 Miljøstyrelsen E-post: Karsten Biering Nielsen Silkeborg den 6. december 2011 Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af ferskvandsdambrug Miljøministeren har fremhævet akvakulturudvalget som et godt eksempel på forskellige aktører, der mødes og finder de bedst mulige løsninger for miljø og økonomi. Vi er enige. Anbefalingerne fra akvakulturudvalget kan skabe rammerne for vækst i erhvervets produktion, styrket konkurrenceevne og et bedre vandmiljø. Problemet er, at miljøstyrelsens udkast til ny bekendtgørelse bryder med en række anbefalinger. Der er en række uacceptable bestemmelser; være sig politisk, fagligt eller juridisk. Vort høringssvar er derfor - desværre - meget omfattende. De særligt kritiske forhold er: 1. Hjemmelshenvisning; manglende hjemmel gør bekendtgørelsen lovstridig 2. Tildeling af kvælstof kvoter; dambrugene tildeles ikke de facto kvælstof kvoter 3. Økologisk opdræt; er ikke muligt i henhold til udkastet 4. Vandindtag; der indføres stramninger uden forudgående aftale og i strid med gældende lovgivning 5. BAT krav; afspejler ingenlunde aftalen om at hæve bundniveauet 6. Overgangsregler; dambrug har ikke mulighed for at blive reguleret efter de hidtidige principper 7. Indretningskrav; der stilles fortsat en række detaljerede krav til indretning og drift Vore konkrete bemærkninger til udkastet fremgår af vedlagte bilag. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Brian Thomsen Bilag 1: Generelle bemærkninger til udkast til ny bekendtgørelse Bilag 2: Notat om vandindtag på traditionelle dambrug

3 Dansk Akvakultur december 2011 Bilag 1: Generelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ferskvandsdambrug Generelt Hjemmelvisning Det gøres gældende, at hovedformålet er miljøgodkendelse af dambrug i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Det er uacceptabelt og efter vor vurdering lovstridigt, når der i bekendtgørelsen gennemføres materiel regulering af vandindvindingstilladelse jf. vandforsyningsloven og generel regulering af vandindvindingsmetode jf. naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Disse forhold uddybes i det følgende. 1 stk. 2 Samtidighed Samtidig sagsbehandling af sager om dambrug har til formål at forenkle og effektivisere kommunernes sagsbehandling. Vi støtter formålet, men vi kan ikke acceptere den måde, hvorpå styrelsen agter at udmønte princippet. Bekendtgørelsen fastsættes i medfør af fem forskellige love, men det fremgår ikke klart, hvor de enkelte bestemmelser hjemles. Det giver en betydelig og uacceptabel usikkerhed om den retlige regulering af dambrug. Der savnes en stillingtagen til forholdet om brugerbetaling. Ansøgninger, der behandles i henhold til indkaldebekendtgørelsen, er fritaget for brugerbetaling. Det princip skal gælde indtil de indsendte ansøgninger er omsat til godkendelser. Hertil kommer, at tilladelser til vandindvinding under vandforsyningsloven ikke er omfattet af brugerbetaling. Det princip skal også fastholdes, og det er uklart, hvordan det vil blive håndteret under den nye bekendtgørelse. => Hjemlen skal præciseres, så der for så vidt angår samtidighed alene henvises til de relevante bestemmelser: 74 c i lov om vandforsyning, 70 b i lov om naturbeskyttelse og 70 b i lov om vandløb. => Udkastet skal justeres/præciseres, så der ikke sker forringelser af dambrugerens retstilling i forhold til brugerbetaling for miljøgodkendelser og tilsyn Side 1 af 15

4 1 stk. 3 Kvælstofkvoter Akvakulturudvalget ligger til grund, at vækst og udvikling skal ske inden for rammerne af de reduktionskrav for kvælstof og fosfor, som forudsættes i vandplanerne, og at den enkelte akvakulturbruger vil få tildelt en kvælstofkvote. Tildeling af kvoter i henhold til udvalgets anbefaling er en afgørende forudsætning for vor accept af udvalgets anbefalinger. Det fremgår ikke klart af udkastet, at de kvælstofkvoter, som følger af bekendtgørelsens bilag 2, er indeholdt i de kommende vandplaner. Det kan og vil betyde, at nogle kommuner vil gøre brug af miljømålslovens hjemmel til at skærpe kravene til udledninger af kvælstof. Dette er i modstrid med udvalgets anbefalinger og derfor uacceptabelt. => Styrelsen anmodes om at tage initiativ til at sikre, at dambrug i vandplanerne tildeles de kvælstofkvoter, der følger af beregningerne i bilag 2 6 stk. 3 Opholdstid En ansøgning om udvidelse eller ændring, der fraviger kravene i bilag 1, skal i henhold til stk. 3 sandsynliggøre, at tilsvarende rensegrader og opholdstider kan opnås ved anden indretning, samt at miljøkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer kan overholdes. Vi er enige i, at ansøger skal sandsynliggøre rensegrader og overholdelse af miljøkvalitetskrav, men krav til opholdstid er overflødig og uacceptabel, da det bremser brug af ny teknologi og mulighederne for at overgå til udlederegulering. Der arbejdes på at udvikle nye og bedre teknologier, som ikke kræver plantelagune, og disse vil ikke finde anvendelse, hvis krav til opholdstid fastholdes. Det er nødvendigt at udvikle sådanne teknologier, fordi det mange steder ikke er fysisk muligt at etablere en plantelagune. Der henvises til bemærkninger i gennemgang af bilagene. => Der skal ikke stilles krav til opholdstid. 9 stk. 1 og 2 Udledninger af medicin og hjælpestoffer Det foreslås, at der kun kan dispenseres fra indretningskrav, hvis ansøger gennem konkrete, kontinuerte målinger af udledningen af medicin og hjælpestoffer kan dokumentere, at miljøkvalitetskrav overholdes. Det er en usaglig og uacceptabel forskelsbehandling af dambrugserhvervet. Området er reguleret af en anden bekendtgørelse, som der korrekt henvises til i 6 stk. 3. Forholdet er, at ansøger gennem beregninger skal sandsynliggøre overholdelse af miljøkvalitetskrav. Det gælder for øvrige udledere og skal derfor også gælde for dambrug. Side 2 af 15

5 Det er vor vurdering, at krav om kontinuerte målinger vil være yderst kostbar, og vi vurderer endvidere, at det ikke er teknisk muligt at gennemføre det foreslåede måleprogram. Vi er ikke bekendte med, at det har været afprøvet i praksis. Samlet set er det ikke acceptabelt, at der opstilles krav, der ikke kan imødekommes økonomisk eller teknisk. => 9 stk. 1 og 2 skal tages ud og kan alternativt suppleres med bemærkninger i FAQ. 10 stk. 2 Egenkontrol => Det skal tilføjes, at resultater af prøverne også skal være dambrugeren i hænde efter senest 4 uger 10 stk. 3 Egenkontrol for dambrug der forbliver reguleret på foder Det fremgår af akvakulturudvalgets anbefaling 3c, at dambrug, der ikke ønsker at overgå til udlederegulering, skal reguleres efter de hidtidige principper. Det følger videre af anbefaling 3c, at anlæg på foderkvote skal reguleres gennem krav til indretning i overensstemmelse med BAT princippet. Miljøstyrelsen bryder derfor med akvakulturudvalgets anbefaling ved at stille krav om, at dambrug på foderkvote årligt skal tage 12 prøver af hhv. vandindtag og vandudledning. => Vi indstiller, at DMU og DTU Aqua anmodes om at udarbejde forslag til egenkontrolprogram for dambrug, der ønsker at forblive reguleret på foder. 13 stk. 3 Udvidet belastningsundersøgelse Bestemmelsen findes i den nuværende dambrugsbekendtgørelsen, men der gennemføres nu en række ændringer, som overflødiggør krav om udvidet belastningsundersøgelse. Der indføres BAT værdier for udledninger af næringsstoffer og organisk materiale, og hvor der tidligere var mange dambrug i et amt, er der i dag sjældent over 10 dambrug i en kommune, hvorfor det ikke giver mening at tage udvidede belastningsundersøgelser ved fx ét dambrug. => Krav om udvidet belastningsundersøgelse skal fjernes. 17 stk. 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Det følger heraf, at verserende sager om godkendelse skal færdigbehandles efter den nye bekendtgørelse. Det er uacceptabelt af følgende årsager. Side 3 af 15

6 En række dambrug har indsendt ansøgninger efter de nuværende regler, og det er et alment princip, at ny lovgivning ikke indføres med tilbagevirkende kraft. Det følger af akvakulturudvalgets anbefalinger, at dambrug, der endnu ikke har en miljøgodkendelse, senest ved udgangen af 2011 skal have en godkendelse. Derfor forudsætter denne bekendtgørelse, at alle dambrug allerede har en bekendtgørelse, hvilket ikke er tilfældet. Det er ligeledes ikke rimeligt, at dambrug, der har brugt tid og penge på at få lavet en fyldestgørende ansøgning efter de hidtidige regler, pålægges yderligere omkostninger til udfærdigelse og behandling af en ny ansøgning. Der henvises her til de tidligere anførte bemærkninger om brugerbetaling. Endelig er bestemmelsen i modstrid med akvakulturudvalgets anbefaling 3c om frivillighed og regulering efter de hidtidige principper. => 17 stk. 5 skal ændres, så verserende sager om godkendelse færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. => Der bør ligeledes præciseres, at verserende sager vedrører ansøgninger indgivet inden bekendtgørelsens ikrafttræden. Bilag 1 Krav til indretning og drift for anlæg reguleret på udledninger Alle dambrug skal senest i 2022 overgå til regulering på udledninger. Der findes en række særlige produktioner, herunder fx opdræt af moderfisk (avlsbrug), andre arter (brødding m.v.), udsætningsfisk til havbrug, økologisk opdræt m.v. som ikke vil kunne efterleve de opstillede krav. Bilaget adresserer kun standard produktioner af portionsørreder, og det er derfor vigtigt, at der opstilles en supplerende kravliste, som adresserer de nævnte nicheproduktioner. => Vi anbefaler på den baggrund, at DMU og DTU Aqua får i opdrag at opstille krav til indretning og drift for sådanne produktioner. Det fremgår af akvakulturudvalgets anbefaling nr. 4, at: Den resultatbaserede forvaltning regulerer på udledningen, hvorfor der kan ske en regelforenkling i forhold til produktionens indretning og drift for de anlæg, som overgår til den ny regulering. Sammenlignes krav til indretning og drift i bilag 1 med krav i den gamle modeldambrugsbekendtgørelses bilag 2, er der ikke sket en sådan regelforenkling. Der lægges som hidtil op til to forskellige teknologi typer, som angiveligt skal repræsentere hhv. modeldambrug type 1 og 3, og hvor klassificeringen bygger på en arbitrær fodertildeling. Styrelsen har dermed valgt at bygge fremtidens administrationsgrundlag på gårsdagens teknologier, hvilket er i modstrid med akvakulturudvalgets anbefaling og vision om ny reguleringsform. Side 4 af 15

7 Kravene bygger på erfaringer fra eksisterende modeldambrug og afspejler ikke den forventede teknologiudvikling. Vi vil derfor igen appellere til, at styrelsen tænker i udvikling frem for mere at det samme, og vi gentager vor anbefaling om, at der i tråd med udvalgets anbefalinger gennemføres en egentlig regelforenkling. Vi har følgende konkrete indsigelser. Inddeling i størrelse Der foreslås en arbitrær og unødvendig opdeling i dambrug under og over 400 tons foder. Der er ingen faglige argumenter for at foretage en sådan opdeling, og kravet er utidssvarende. => Der skal ikke foretages en størrelsesopdeling. Damtype Krav om, at dambrug skal opføres i beton eller materiale med lignende egenskaber, er ikke acceptabel. Kravet umuliggør økologisk drift. Det følger således af EU forordning 710/2009 om økologisk akvakultur, at ferskvandsfisk skal have adgang til bund forhold, der i videst muligt omfang svarer til de naturlige forhold. Der stilles krav om nøjagtige målinger af vandmængder ind og ud af dambrug, og der er intet til hinder for, at dambrug med jordbund kan reguleres på udledninger. Kravet medfører unødigt store anlægsomkostninger og vil derfor afskære en række især mindre dambrug fra at overgå til regulering på udledninger. => Krav til damtype skal fjernes Vandindtag Forslaget forudsætter, at anlæg med mindre end 400 tons relateret foder, kun må indtage å vand via pumpning. Der er en række årsager til, at kravet er uacceptabelt. Akvakulturudvalget har ikke anbefalet en så vidtgående skærpelse i dambrugernes fremtidige adgang til vand. Kravet udhuler dambrugerens retsstilling i forhold til opstemninger. I henhold til vandløbslovens (VLL) 50 kan vandløbsmyndigheden påbyde en opstemning nedlagt, såfremt anlægget er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten. I henhold til 51 kan et sådant påbud kun ske mod erstatning. Ved at indføre krav om pumpning vil de eksisterende dambrugs opstemninger blive overflødiggjorte, og spørgsmålet er, om dette vil være i strid med VLL Side 5 af 15

8 Der er ikke i udkast til bekendtgørelse regler med krav om nedlægning af opstemninger, men disse vil reelt blive overflødiggjort som følge af krav om pumpning. VLL finder således ikke anvendelse efter sin ordlyd. Såfremt vandløbsmyndigheden vil have fjernet det fysiske anlæg, som udgør opstemningen, vil dette fortsat skulle ske efter VVL, men de nye regler vil kunne få betydning for selve erstatningsopgørelsen/erstatningens størrelse. Såfremt det lægges til grund, at en erstatning efter VVL ikke alene skal omfatte udgiften til fjernelse af en opstemning, men principielt også udgiften til etablering af alternativ løsning, vil det forhold, at de nye regler indfører en generel pligt til at etablere pumpeanlæg, sandsynligvis indebære, at der ikke vil kunne opnås erstatning for udgiften hertil i forbindelse med en sag efter VLL. Dette vil være en følge af, at kravet allerede vil følge og gælde erstatningsfrit efter bekendtgørelsen, hvorfor der ikke vil være et tab herved i erstatningsretlig forstand. Alene dette forhold gør kravet uacceptabelt. Der er jf. nedenstående tabel 1 godkendt flere model 1 lignende anlæg med over 400 ton foder/år. Det samlede foderforbrug udgør over 10 % af den nuværende produktion af ørreder i ferskvand. Medregnes anlæg, der står foran godkendelse, stiger andelen til ca. 17 %. Dambrug Godkendt Foderkvote ton/år Kapacitet ton/år Sig Fiskeri Ja Vester Hvoldal Dambrug Ja Gelsbro dambrug Ja Løjstrup Dambrug Ja Sum godkendt Sønder Green Dambrug December Bratbjerg Dambrug December Jedsted Mølle Dambrug Under behandling Sum i alt Tabel 1: Model 1 lignende dambrug med over 400 ton tilladt årligt foderforbrug For samtlige dambrug anført i tabel 1 er produktionen baseret på indtag af overfladevand fra vandløb. Ved de nævnte dambrug kan vandet ikke indtages i den nødvendige mængde/ kvalitet fra dræn og boringer som følge af lokale forhold. Anlæggene i tabel 1 har - eller vil få - anlægsomkostninger på tocifrede millionbeløb. Nogle kan ikke drives uden adgang til å-vand og må standse driften. Enkelte vil rent teknisk kunne ombygges til model 3, men det vil næppe være økonomisk muligt (rentabilitet og finansiering) Anlæggene indtager alle på glat strøm, og der er skabt gode passageforhold for faunaen i forbindelse med godkendelsen. Flertallet har en pumpeløsning, men der er også anlæg, hvor vandforsyningen sker ved gravitation. For dambrug i denne størrelse er en pumpeløsning ofte acceptabel, hvor det giver mening, men dette er ikke altid tilfældet. Side 6 af 15

9 Endelig vil krav om pumpning umuliggøre økologisk drift. Det følger af artikel 25 g i EU forordningen om økologisk akvakultur, at lukkede recirkuleringsanlæg er forbudt. Ved lukkede recirkuleringsanlæg forstås bl.a. anlæg som er afhængigt af kontinuerlig ekstern energitilførsel. Afslutningsvis gøres gældende, at et bilag til bekendtgørelse om miljøgodkendelse ikke skal omfatte forhold, der reguleres efter anden lovgivning. Reguleringer i henhold til vandforsyningsloven (VFL) skal derfor udgå af bilaget og ligeledes henvisning til VFL. Regulering på dette område må i givet fald ske med bekendtgørelse udstedt efter relevante bestemmelser i VFL i overensstemmelse med lovens gældende bestemmelser, herunder særligt 22. Det bemærkes herunder, at 22 alene hjemler frist for angivelse af ansøgning. Der ses således ikke at være hjemmel til den ønskede regulering. For så vidt angår metode til vandindtag henvises til de seneste principielle afgørelser fra Miljøklagenævnet, herunder blandt andet vedrørende Ege-Tved Fiskeri. Kan eksisterende indvindingsmetode ikke anvendes, skal der forudgående være gennemført sag efter vandløbslovens bestemmelser og i øvrigt med respekt for naturbeskyttelseslovens gældende bestemmelser. Tilsyneladende er samtidighedsprincippet for behandling af ansøgninger misforstået, således at der søges samtidighedsregulering gennem bekendtgørelse udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens gældende bemyndigelser. Det er sammenfattende vor vurdering, at såfremt bekendtgørelsen gennemføres i henhold til udkastet, vil dette være lovstridigt, idet der ikke ses at være den fornødne hjemmel hertil i hverken vandforsyningsloven eller vandløbsloven. Generelt skal vandforbruget vurderes konkret for det enkelte anlæg, således at der redegøres for behovet i forbindelse med indgivelse af ansøgning om vandindvindingstilladelse i henhold til VFL gældende bestemmelser og ikke ansøgning om miljøgodkendelse. => Det i bilaget anførte om vandindtag og vandforbrug skal derfor udgå af bekendtgørelsen => Flg. bemærkning på side 9 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om vandindvindingstilladelse efter vandforsyningslovens 20 og tager i den forbindelse stilling til kravet om vandindvindingsmetode skal ligeledes udgå Decentrale bundfældningszoner Decentrale bundfældningzoner benyttes i kanalanlæg. Typisk før en beluftningsenhed, hvorved sønderdeling af større partikler i enheden i vidt omfang reduceres. Dette er en klar fordel for det interne opdrætsmiljø og for anlæggets eksterne miljøbelastning. Anlæg med runde damme eller kummer indrettes, så fiskenes fækalier føres til en mikrosigte inden for få minutter. Herved fjernes partiklerne helt fra opdrætsanlægget, hvilket er en bedre løsning end bundfældningszoner. Side 7 af 15

10 Det kan ikke undgås, at der selv ved daglig tømning af fx slamkegler vil ske en vis hydrolyse af det aflejrede slam. Hydrolyseprodukterne udgør en belastning af opdrætsvandet med opløst organisk stof og plantenæringssalte. => Krav om decentrale bundfældningszoner skal fjernes Slamdepot Kravet om 9 måneders opbevaringskapacitet for slam er rimeligt med den hidtidige almindelige praksis med slambehandling, men det tager ikke højde for teknologiudviklingen. Nogle større anlæg er begyndt at tage nye slambehandlingsmetoder i brug. Det drejer sig om kemisk fældning og flokkulering efterfulgt af en filtrering. Herved opnås en klar vandfase og en slamfase med en tørstofkoncentration på %. Slamfasen pumpes direkte til en container. Når containeren er fuld bliver den transporteret til et biogasanlæg, og fyldningen af den næste container påbegyndes. Med den beskrevne metode øges dambrugets stoftilbageholdelse i væsentlig grad, men samtidig er etablering af 9 måneders opbevaringskapacitet en overflødig investering. => Krav til slamdepot skal justeres, så det tager højde for teknologiudviklingen Anlæg til partikelfjernelse Krav om, at mikrosigternes hydrauliske kapacitet ikke må være mindre end vandgennemstrømningen i produktionsanlæggene, giver god mening i de hidtidige store kanalanlæg. Her er vandets opholdstid i produktionsanlæggene typisk i størrelsesordenen 1 time. I nyere anlæg tilstræbes en indretning med flere mindre opdrætsenheder. Herved reduceres risikoen for problemer med bakterielle og parasitære angreb. Er en behandling alligevel nødvendig, er det nemmere at overholde gældende vandkvalitetskrav, når behandlingen sker i mindre enheder. I et nyt anlæg med runde Ø 12 m damme er der en intern vandstrøm dannet af beluftningen på over l/s, mens vandskiftet er på 150 l/s over mikrosigte og biofilter. De 150 l/s modsvarer et vandskifte på ca. 1 time i opdrætsenheden. Tilsvarende kan der i små kanalanlæg opretholdes en høj vandgennemstrømning og dermed en god iltforsyning ved beluftning samtidig med, at en delstrøm svarende til et vandskifte på ca. en time renses i mikrosigte og biofilter. Dette kan gøre brugen af mindre enheder økonomisk opnåelig. Rensningen vil ikke være dårligere end i store kanalanlæg. Et krav om, at hele vandføringen i disse anlæg skal passere mikrosigte og eventuelt biofilter, vil fordre en mangedobling af renseanlæggenes hydrauliske kapacitet, hvilket indebærer urealistiske omkostninger. Side 8 af 15

11 Etablering af kontaktfiltre anføres som et muligt supplement til mikrosigter, men ikke et krav. Vælger et dambrug at benytte denne mulighed, virker det ulogisk, at brugen bindes op på specifikke indretningskrav. Har dambrugeren et ønske om udbygning af rensningen med et kontaktfilter, er det svært at se, at filteret ikke vil blive indrettet til det pågældende formål. Specifikke krav havde mening i den første modeldambrugsbekendtgørelse, hvor kontaktfilteret kunne erstatte en mikrosigte. => Krav om anlæg til partikelfjernelse skal fjerens Biofiltre Principielt er der ingen mening i at indføre krav om et specifikt overfladeareal på 400 m 2 pr. ton relateret foderforbrug. Dimensionering af biofiltre vil i sidste ende være et spørgsmål om anlæggets maksimale belastning over året og ikke en gennemsnitsbelastning. Ved udsigt til en meget jævn belastning over året vil der kunne anvendes et mindre specifikt areal end ved anlæg med store variationer i belastningen. Er filteret for lille, kan den ønskede produktion ikke gennemføres, og hvis filteret er for stort, kan dette fx betyde en unødig høj belastning af slamanlægget med filterskyllevand. DTU Aqua har dokumenteret en forskel i den arealspecifikke ammoniumomsætning tæt på en faktor 2 for forskellige biofilterfyldlegemer. Arealkravet kan i den sammenhæng resultere i, at der af økonomiske årsager vælges fyldlegemer efter størrelsen af det specifikke overfladeareal frem for det mest hensigtsmæssige medie til den pågældende opgave. Forholdet kan fx medføre, at filterindeslutningen skal være dobbelt så stor til filterelementerne med den høje omsætningsrate som til filterelementerne med en lav omsætningsrate men et stort specifikt areal. Dette indebærer selvsagt såvel pladsmæssige som økonomiske problemer. => Krav om biofilter skal fjernes Plantelagune Differentiering i arealkrav til plantelagunen mellem små og store dambrug kan være en alvorlig hindring for mindre dambrug, der ønsker at overgå til udlederregulering. Den tidsafhængige reduktion af BI5 i plantelagunerne kan estimeres ret præcist ud fra DMU anvisninger. Ved eksisterende model 1 dambrug, hvor der grundet foderoverførsel er en meget stor produktion i forhold til recipientens vandføring, blev det forudset, at udlederkravene til BI5 ikke kunne overholdes. Anlæggene er derfor født med et biofilter placeret mellem opdrætsanlægget og plantelagunen. Disse anlæg har efterfølgende overholdt kravene til udledning af iltforbrugende stoffer med en god margin, og der er målopfyldelse i recipienterne. Der er således flere veje til at nå målet, der vil være bestemt af den opnåelige udledningstilladelse og de generelle BAT-krav. Side 9 af 15

12 Det samme gælder for udledningen af hjælpestoffer. Der kan ud fra den aktuelle indretning, peges præcist på en given omsætning, hvorved den maksimale udledningskoncentration kan beregnes. På det grundlag kan der udarbejdes realistiske behandlingsstrategier. Skulle det ikke være muligt at anvende hjælpestoffer på en realistisk måde, må forudsætningerne ændres. Ved medicinbehandling er der for nuværende kun en behandlingsstrategi og medianminimumsvandføringen i recipienten, der kan lægges til grund for den tilladelige anvendelse af medicin. Her er anlægsindretningen uden betydning. Man kan ikke sikre overholdelse af vandkvalitetskravene ved indretningsmæssige forskrifter. Kun realistiske procedurer i forhold til det aktuelle anlæg kan sikre, at anvendelse af en given stofmængde kan ske under overholdelse af de gældende vandkvalitetskrav. => Krav om plantelagune skal fjernes Vandindtag og måler Vi er enige i, at der skal monteres vandur eller lignende med log funktion på anlæg, der reguleres på udledninger, men i praksis vil det efter vor vurdering kun være muligt at opnå en nøjagtighed på +/10 % af vandføringen og ikke +/- 2 l/s som anført i udkastet. => Krav til nøjagtighed skal ændres til +/- 10 % Interne rør føringer Der stilles krav om, at man i forbindelse med brug af medicin og hjælpestoffer skal indvinde vandet via rør, der sikrer den nødvendige opholdstid. Kravet er både urealistisk og unødvendigt. Overholdelse af vandkvalitetskravene kan sikres på mange måder. Der kan nævnes følgende eksempler: Vandforsyning lukkes helt i de behandlede opdrætsenheder Vandstanden i de behandlede damme sænkes før behandling Det behandlede vand pumpes til retension-damme Der anlægges biofilter i udløb Under alle omstændigheder er faste rør-dimensioneringer ikke realistiske. Forskellige hjælpestoffer vil kræve forskellige rør, og størrelsen af røret vil afhænge af antallet af behandlede damme samt vandforsyningen på det øvrige anlæg. Anlægsomkostningerne vil være betydelige. Side 10 af 15

13 Løsningen er individuel fra anlæg til anlæg og kan eksempelvis bestå af forskellige pumpeløsninger, skotter mv. som sikrer den nødvendige vandføring. Vi foreslår i stedet følgende formulering: Ved anvendelse af hjælpestoffer skal anlægget opbygges og drives, således at vandkvalitetskravene overholdes => Krav om interne rørføringer skal fjernes Vi noterer, at miljøorganisationer og KL har udtrykt bekymring for et nyt administrationsgrundlag, der indeholder betydelige frihedsgrader for indretning og drift. Vi foreslår derfor, at bekendtgørelsen suppleres med faglig bistand fra Help Desk i form af: Eksempler på anlægsindretninger med tilhørende rensegrader Udvikling af modelleringsværktøj til brug af myndigheder og konsulenter Etablering af hotline/faq til hjælp for kommunerne m.v. i tvivlstilfælde Økologi Afslutningsvis gentages, at flere indretningskrav umuliggør økologisk drift. Dette følger af den nye EU forordning 710/2009, der fastlægger reglerne for drift af økologiske akvakultur anlæg. Forordningen regulerer allerede de anlæg, der er omlagt siden 1/ og senest pr. 1. juli 2013 alle økologiske anlæg. Følgende konkrete forhold i udkastet umuliggør økologisk drift: Krav om, at damtypen skal være beton eller andet materiale med samme egenskab, strider mod forordningens artikel 25 f punkt d og e: Artikel 25 f Generelle opdrætsbestemmelser for akvakulturdyr 1. Opdrætsmiljøet skal være indrettet således, at akvakulturdyrene i overensstemmelse med deres specifikke behov: a) har tilstrækkelig plads til at få opfyldt deres velfærdsbehov b) holdes i vand af god kvalitet med et tilstrækkeligt iltindhold og c) holdes under temperatur- og lysforhold, der svarer til de pågældende arters krav, og som tager den geografiske placering i betragtning d) når der er tale om ferskvandsfisk, har adgang til bund forhold, der i videst muligt omfang svarer til de naturlige forhold e) når der er tale om karper, har adgang til en bund bestående af naturlig jord. Side 11 af 15

14 Generelt er der jf. artikel 25 g forbud mod opdræt af fisk efter yngelstadiet i lukkede recirkuleringsanlæg: Artikel 25g Særlige regler for akvatiske indeslutningssystemer: 1. Lukkede recirkuleringsanlæg til produktion af akvakulturdyr er forbudt, medmindre der er tale om klækkerier og yngelopdrætsanlæg eller opdræt af arter, der anvendes som økologiske foderorganismer. Lukkede recirkulerings anlæg er defineret som følger: j)»lukkede recirkuleringsanlæg til akvakultur«: et anlæg, hvor produktionen foregår i et lukket miljø på land eller om bord på et fartøj med recirkuleret vand, og som er afhængigt af kontinuerlig ekstern energitilførsel til stabilisering af akvakulturdyrenes opvækstmiljø Generelt skal ilt komme fra naturlig kilder fx å-vand. Der står således følgende i artikel 25 h: 3. Iltning af vandet er tilladt for at sikre dyrenes velfærd og sundhed på betingelse af, at der anvendes mekaniske beluftere, der så vidt muligt drives af vedvarende energi. Denne form for iltning skal registreres i akvakulturbrugets produktionsregister. 4. Hvis det er nødvendigt af hensyn til dyresundheden eller i kritiske produktionsperioder og under transport, er det tilladt at bruge ilt i følgende tilfælde: a) ved undtagelsesvise temperaturstigninger, fald i det atmosfæriske tryk eller utilsigtet forurening b) ved lejlighedsvise håndteringsprocedurer, som f.eks. udtagning af prøver og sortering c) for at sikre, at bestandene overlever. Formalin er ikke tilladt i forbindelse med vanddesinfektion i økologisk produktion. Dette fremgår af artikel 25 s punkt 2 bilag VII og i øvrigt også af den nuværende gældende danske bekendtgørelse 114/2004. Indtil nu har anlæg opbygget efter kravene i udkasttekstens bilag 1 medført et stigende behov for anvendelse af formalin. Specielt stigende genbrug af vandet kan medføre dårlig vandkvalitet og deraf følgende gælleproblemer. Bilag 2 Beregning af maksimal og daglig udledning fra dambrug Vi gentager tidligere bemærkninger om, at bilaget kan forenkles ved blot at anføre resultatet af de overflødige mellemregninger. Overholdelse af udlederkrav for dambrug reguleret på foderkvote Det fremgår af bilag 2, at godkendelse af dambrug omfattet af såvel kapitel 3 og 17, stk. 6 skal ske efter anvisningerne i bilaget. Side 12 af 15

15 Dette indebærer, at klassiske dambrug, der fortsat ønsker en regulering på foderkvoter, skal leve op til den samme rensningseffektivitet som den, der for nuværende tillægges model 3 dambrug. Dette må bero på en misforståelse. => Vi indstiller jf. bemærkninger til 10, at DMU og DTU Aqua anmodes om at udarbejde forslag for dambrug, der ønsker at forblive reguleret på foder. Der henvises i bilaget til modeldambrug, men bekendtgørelsen om modeldambrug ophæves i forbindelse med at denne bekendtgørelses træder i kraft. Det skal derfor præciseres, hvad der forstås ved modeldambrug. => Præcisering af begrebet modeldambrug Bilag 3 Andre udlederkrav BAT standardkrav og iltmætning i afløbsvand Det følger af akvakulturudvalgets anbefaling 3c, at BAT værdier skal revideres løbende, så de til stadighed løfter bunden for den anvendte teknologi og for best-practice, og så erhvervets miljøpåvirkning minimeres. Vi kan på den baggrund ikke acceptere de i udkastet anførte forslag. Vi vurderer, at de ikke harmonerer med udvalgets anbefaling om at løfte bunden. Vi anbefaler derfor, at styrelsen anmoder DMU og DTU Aqua om at udarbejde forslag til BAT værdier i henhold til udvalgets anbefaling om at løfte bunden. Forslaget bør bygge på den nuværende viden om udledninger fra forskellige dambrugstyper. Der mangler bestemmelse om overholdelse af BAT krav. Vi foreslår følgende procedure: Målt årlig udledning (kg N, P, BI5)/ton fisk produceret = kg (N, P, BI5)/ton fisk, hvor den årlige udledning er beregnet ved trapezmetoden ud fra koncentrationsændringen over dambruget og den aktuelle vandføring på de enkelte måledage. Umiddelbart findes området mindre egnet til brug af statistiske kontrolmetoder. Skal der være en statistisk kontrol, må denne bestå i almindelig transportkontrol uden korrigeret kravværdi på de tre stoffer, der måles, idet der er tale om opgørelse af det antal kg (N, P, BI5), der transporteres ud af dambruget. I realiteten kan man udelade udledergrænseværdier, da foderkvote, vandføring og BAT værdierne giver en forudsigelig maksimal gennemsnitskoncentrationsforøgelse over dambruget. => BAT krav afventer faglig udredning fra DMU og DTU Aqua => Der tilføjes bestemmelse om overholdelse af udlederkrav Side 13 af 15

16 Medicin og hjælpestoffer Hjælpestoffer Vi har sammen med DTU-Aqua gennemgået de foreslåede omsætningsrater med henblik på at inddrage nyeste viden. På den baggrund forslår vi følgende ændringer: Momentan omsætning af formaldehyd i anlæg med biofilter fastsættes til 10 %. Dette følger seneste udmelding fra Miljøstyrelsen af april Brintoverilte i sediment. Hæves fra 400 til 1000 mg/m 3 /time. Dette følger resultaterne i DTU Aqua-rapport nr , Dambrugsteknologi- Formalinsubstitution. Brintoverilte i biofilter. Hæves fra 40 til 100 mg/m 2 /time. Dette følger resultater i DTU Aqua-rapport nr , Dambrugsteknologi-Formalinsubstitution samt nyeste forsøg. Pereddikesyre i sediment. Fastsættes til 100 mg PES/m 2 /time. Mediciner Vi støtter de foreslåede udskillelses-procenter og udledningsperioder. Vi er fra medicinalfirmaet MSD (tidligere Intervet/Schering Plough) blevet orienteret om, at firmaet i øjeblikket arbejder på at tilvejebringe det notat, som skal bruges til at fastlægge udskillelsesprocenter og udledningsperioder for hhv. sulfadiazin og trimethoprim. Vi opfordrer Miljøstyrelsen til hurtigst muligt at indarbejde disse data, når de foreligger. Vi henleder endvidere opmærksomheden på, at der stadig er problemer med tolkning af, hvordan overholdelse af miljøkvalitetskrav, Korttids-miljøkvalitetskrav og marine krav reelt sandsynliggøres. Vi opfordrer hermed til, at disse forhold hurtigt afklares og præciseres i vejledningen/faq til denne bekendtgørelse. => Rater for hjælpestoffer tilpasses ovenstående => Data for sulfadiazin og trimethoprim medtages når de foreligger Krav til iltmætning skærpes unødigt. Det indstilles, at den nuværende praksis fastholdes, således, at der kun stilles krav om 60 % iltmætning for dambrug, der reguleres på foder. => Krav til iltmætning justeres Bilag 5 Krav til anvendelse og sammensætning af foder Der skal i tråd med anbefalingerne fra akvakulturudvalget ikke stilles detailkrav til foder for anlæg,der reguleres på udledninger bortset fra, at der skal anvendes tørfoder. Side 14 af 15

17 Det er derfor uacceptabelt og fagligt ubegrundet, at kun anlæg med en recirkuleringsgrad på mindst 95 % fritages for krav til foderets indhold af kvælstof og fosfor. Alle anlæg, der reguleres på udledninger skal fritages for detailkrav til foder, herunder krav om indhold af indhold af kvælstof og fosfor. => Anlæg, der reguleres på udledninger, fritages for krav til indhold af kvælstof, fosfor og foderkvotient. Det er ligeledes uacceptabelt, at styrelsen introducerer en generel skærpelse af krav til foderkvotienten. Vi finder ikke, at der er fagligt belæg derfor, da der nu også indføres BAT krav til udledninger, og en række specialproduktioner (store fisk, andre arter m.v.) vil ikke kunne overholde den foreslåede værdi. => Krav til foderkvotient ændres til 1,0. Bilag 6 Driftjournalens indhold Pkt. 1 Opgørelse af aktuel bestand per måned er tilstrækkelig Pkt.5 Hjælpestoffer anvendes ikke til sygdomsbekæmpelse. Bilag 7 Drift- og indretningskrav til anlæg på foderkvoter Vandforbrug, vandmåler og intern vandstyring Udkastet tildeler dambrug, der reguleres på foder, en fast vandmængde på 150 l/s per 100 tons tilladeligt foder. Vi kan ikke acceptere kravet ud fra nedenstående betragtninger. Akvakulturudvalget har ikke anbefalet en så vidtgående skærpelse af dambrugernes retsgrundlag, og der ikke er videnskabeligt belæg for, at den anførte vandmængde er tilstrækkelig i alle tilfælde. Vi har gennemgået styrelsens argumenter i bilag 2, hvortil der henvises. Der henvises endvidere til juridiske bemærkninger til bilag 1, som også finder anvendelse her. => Krav om maksimalt vandindtag skal fjernes Der henvises til tidligere bemærkninger om måling af vandføring og brug af interne rørføringer, der således også gentages her. Side 15 af 15

18 Dansk Akvakultur december 2011 Bilag 2: Notat om Miljøstyrelsens baggrund for fastsættelse af et maksimalt vandindtag på 150 l/sek. pr. 100 ton foder på traditionelle dambrug reguleret med foderkvote Indledning Nærværende notat omhandler kun det faglige grundlag for Miljøstyrelsens fastsættelse af et maksimalt vandindtag på 150 l/sek. pr. 100 ton foder på traditionelle dambrug reguleret med foderkvote. For de dambrug, hvor en foderkvoteregulering fortsat vil være aktuel, er der store variationer i de givne produktionsvilkår. Dambrug beliggende ved sommerkølige og vintervarme vandløb kan således ofte klare sig med et væsentlig mindre vandindtag end dambrug beliggende ved vandløb med høje sommer- og lave vintertemperaturer. Ved sidstnævnte dambrug kan et lavt vandskifte medfører fatale temperaturekstremer som følge af opvarmning eller afkøling inde på anlægget. Gode faldforhold gennem dambruget kan give mulighed for en naturlig geniltning af vandet. Ligeledes vil et reduceret vandindtag med krav om øget recirkulering kunne få stor negativ betydning for det enkelte dambrugs veterinære stade. Der er således i de nuværende model-3 anlæg dokumenteret øgede problemer med nogle parasit-arter, BKD og generelle gælleproblemer (Drift og fiskesygdomme i modeldambrug, 2008). De veterinære konsekvenser for eksempelvis avlsdambrugene kan være fatale. Herudover vil der være afvigende behov for vandskifte ved forskellige produktioner. Store fisk til udsætning i lystfiskersøer, hvor kravet er flotte fuldfinnede fisk, stiller f.eks. andre krav til vandskiftet end portionsørreder. Udsætningsfisk til havbrug har et særlig stort vandbehov i vintermånederne, hvor besætningstætheden er maksimal, idet årsproduktionen skal leveres i april måned. Avls dambrug samt opdræt af økologiske fisk, bækørred, fjeldørred, kildeørred og brødding er også eksempler på specialproduktioner, hvor der stilles særlige krav til vandforsyningen. Endeligt kan vandskiftet have indflydelse på mulighederne for at opretholde en god kvalitet på de færdige fisk. Det kan fx være i forhold til geosmin problematikken. Miljøstyrelsens referencer Miljøstyrelsen henviser til følgende referencer som grundlag for fastsættelsen af kravet om et maksimalt vandindtag på 150 l/sek. pr. 100 ton årsfoder: 1: DFU-rapport nr Udredning vedr. vandforbrug ved produktion af regnbueørreder i dansk dambrug 2: DFU-rapport nr. 52/1998: Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug, Danmarks Fiskeriundersøgelser : Dambrugsudvalgets rapport, marts 2002, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 4: DTU-rapport, "modeldambrug under forsøgsordningen - faglig slutrapport for måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug" DTU-aqua 2008 Side 1 af 9

19 5: DMU rapport, "renseeffektivitet på model 1 dambrug 6: Miljøklagenævnsafgørelse vedrørende Risbjerg dambrugs vandindvinding, En gennemgang af referencerne giver anledning til følgende bemærkninger: Ad 1: DFU-rapport nr Udredning vedr. vandforbrug ved produktion af regnbueørreder i dansk dambrug Til denne rapport har Miljøstyrelsen anført følgende: DFU (jf. ref. nr. 1) har set på sammenhængen mellem udgifter til el og ilt og vandforbruget på 18 danske dambrug, som burde dække spektret af dambrug bedst muligt. Konklusionen er, at der er stor variation mellem de enkelte dambrug, men der er tendens til, at omkostningerne til el og ilt stiger væsentligt, hvis vandforbruget skal reduceres til under 1,5 l/sek./tons årsproduktion. Næstsidste afsnit side 54 i DFU-rapporten anfører i den forbindelse: Det fremgår således af fig. 18 og tabel 7.1, at når vandforbruget reduceres til under ca. 1,5 l/s/tons årsproduktion følger en markant stigning i driftsudgifterne. Således stiger udgifterne til el og ilt fra ca. 1 kr/kg til 3 kr/kg produceret fisk (Abildvad Dambrug, Buderupholm Dambrug, Rebstrup Fiskeri og Tykskov Dambrug). De i citatet anførte figurer og tabeller er vist efterfølgende. Tabel 7.1. Sammenhæng mellem reduktion i vandforbrug og udgifter til el og ilt for de 5 udvalgte dambrug samt yderligere 10 danske dambrug. De anvendte data er de seneste oplysninger om produktion og energiforbrug, samt dambrugenes vandforbrug ifølge amternes egenkontrol ( ) jvf. fig. 18. Dambrug nr. Dambrug Vandløb l/s/t årsproduktion 1) 2) Kr/kg prod. fisk 1 Karup Elværk Karup Å 6,9 0,07 2 Utoft Grindsted Å 5,5 1,1 3 Uhre Karup Å 4,7 0,24 4 Katrinedal Salten Å 4,2 0,29 5 Grene Sønderbæk 3,4 0,88 6 Nørre Å Grindsted Å 3,0 0,66 7 Binderup Binderup Å 2,6 3) 1,2 8 Nørre Vium Vorgod Å 2,2 0,44 9 Mosbjerg Uggerby Å 2,2 1,0 10 Løvlund Grene Å 2,1 0,38 11 Abildvad Simested 1,7 2,3 12 Døstrup 4) Døstrup Bæk 1,2 0,75 13 Rebstrup Sønderup Å 0,6 2,2 14 Buderupholm Lindenborg Å 0,3 1,6 15 Tykskov Skjern Å 5) 0,1 2,9 Side 2 af 9

20 1) Data fra amternes egenkontrol (Jan Koch Nielsen, 2002a-c). 2) Beregnet på grundlag af senest oplyste produktion og energiforbrug. 3) Før ombygning. 4) Data fra rapporten Forsøgsprojekt Døstrup Dambrug. DMU arbejdsrapport nr ) Der anvendes kun grundvand og der indtages således ingen vand fra Skjern Å. De angivne data er oplyst for år Fig 18. Sammenhæng mellem reduktion i vandforbrug (l/s/tons årsproduktion) og udgifter til el og ilt for de 5 udvalgte dambrug samt yderligere 10 danske dambrug. De anvendte data er de seneste oplysninger om produktion og energiforbrug, samt dambrugenes vandforbrug ifølge amternes egenkontrol ( ) - jvf. tabel 7.1. Det ovenfor anførte citat, tabellen og figuren kan på ingen måde tages til indtægt for, at dambrugenes driftsomkostninger holdes i ro ned til et vandindtag på 1,5 l/sek. pr. ton foder. Tværtimod underbygger tabellen det forhold, at variationer i den aktuelle vandkvalitet og faldforhold har væsentlig indflydelse på energibehovet ved drift af dambrug. Ved vurdering af de anførte energiomkostninger bør det medtages, at prisen for en kwh var ca. 45 øre i 2002, hvor den i dag er ca. 75 øre. Trods et vandindtag på 5,5 l/sek. pr. ton foder har Utoft Dambruget et højt energiforbrug, hvilket direkte kan henføres til den indtagne vandkvalitet. Karup Elværk Dambrug har et meget lavt energiforbrug, hvilket kan henføres til et vandindtag på 6,9 l/sek. pr. ton foder og et fald gennem dambruget på ca. 13 m. Side 3 af 9

21 Katrinedal Dambrug ligger ligeledes lavt i energiforbrug ved et vandindtag på 4,2 l/sek. pr. ton foder. Dette kan henføres til Salten Å s gode temperaturforhold og stabile vandføring. Kap 8 side 55 første afsnit i DFU-rapporten understreger da også denne forskellighed. Indvinding af vand til dambrug reguleres efter Vandforsyningsloven. Dambrugenes nuværende indvindingsret løber til 2005, hvorefter det enkelte dambrug skal søge om fornyet ret til at indvinde vand til fiskeopdræt. Som illustreret med de nævnte 15 dambrug (jvf. kap. 7) er de enkelte dambrug meget forskellige med baggrund i de naturgivne forhold på den enkelte lokalitet (vandkvalitet, årstidsbetingede forhold, indretning og driftsform m.v.). En begrænsning i vandindvindingsretten til dambrugene kan derfor betyde, at nogle dambrug må stoppe produktionen, mens der kan findes tekniske løsninger, der gør opdrættet bæredygtigt på andre dambrug. De tekniske løsninger indebærer genbrug/recirkulering af vandet, der medfører væsentlige investeringer og øgede driftsudgifter (pumper, beluftere, ilttilsætning, rensningsforanstaltninger m.v.). I lyset af renere teknologi begrebet og bæredygtighedsprincippet må der således ske en afvejning af forbrug af vand i forhold til energiressourcen. Rapportens konklusioner viser klart, at der ikke i rapporten er grundlag for at fastsætte et generelt vandindtag på 150 l/sek. pr. 100 ton foder for traditionelle dambrug reguleret på foderkvote uden ombygning til en form for modeldambrug. Her nævnes bl.a.: At ved genbrug af produktionsvandet, med en form for mekanisk/biologisk rensning, beluftning uden brug af ren ilt og pumpning med minimal løftehøjde, kan vandforbruget reduceres til 1 3 l/s/tons årsproduktion. Der må påregnes en væsentlig investering og forbruget af el øges. At reduktion af vandforbruget medfører anlægsinvesteringer og forøgede driftsomkostninger til især el og ilt, d.v.s. øgede energiomkostninger pr. kg produceret fisk. Bæredygtigheden af produktionen er således betinget af et vist produktionsvolumen. At det, ved implementering af højteknologiske anlæg med recirkulering af vandet, er vigtigt at sikre tilstedeværelse af den fornødne viden om indretning, drift og vedligeholdelse på de enkelte anlæg. Anlæggene stiller krav om overvågning og styring af driftsforholdene, ligesom der kræves backupsystemer for bl.a. el, ilt, pumper mv. At vandforbruget på et givet dambrug ikke kan vurderes isoleret, men skal ses i sammenhæng med dambrugets beskaffenhed, produktionsvilkårene og de praktiske muligheder for at sikre en bæredygtig fiskeproduktion. Hele konklusionen gengives her: 9 Konklusion Gennemgangen af de udvalgte 5 dambrug samt elementer fra yderligere 10 dambrug viste eksempler på produktioner, hvor der var foretaget forskellige tiltag til reduceret vandforbrug/semi-recirkulering og vandrensning. Med de 15 dambrug er det forsøgt at dække spektret fra traditionelle jorddambrug til mere høj teknologisk prægede dambrug med et meget lille forbrug af frisk vand. Nogle elementer fra Side 4 af 9

22 Dambrugsudvalgets modeldambrug kan i nogen grad genfindes i de foretagne ombygninger på nogle af de udvalgte dambrug (jvf. afsnit 6.1). Men det er dog vigtigt at understrege, at selvom dambrugene er udvalgt som repræsentanter for danske dambrug, har dambrugene hver især et specielt særkende i kraft af beliggenhed, beskaffenhed, vandløbsforhold m.v., der kan betyde vidt forskellige produktionsmæssige forudsætninger (jvf. kap. 7 og 8). Selvom der således er demonstreret et vandforbrug på 0,1 l/s/tons årsproduktion på ét dambrug under visse forudsætninger (f. eks. Tykskov Dambrug) kan det imidlertid vi-se sig mere miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt at anvende lidt mere vand under forudsætning af tilstrækkelig frivand og opfyldelse af fiske- og faunaklasse målsæt-ningerne for vandløbet på andre dambrug (f. eks. Utoft Dambrug). På grundlag af den foretagne analyse kan det konkluderes: Vandforbruget på de fleste traditionelle danske (lavteknologiske) jorddambrug ligger i størrrelsesordenen 2-5 l/s/tons årsproduktion. Energiforbruget er forholdsvis lavt. Ved genbrug af produktionsvandet med en form for mekanisk/biologisk rensning, beluftning uden brug af ren ilt og pumpning med minimal løftehøjde kan vandforbruget reduceres til 1 3 l/s/tons årsproduktion. Der må påregnes en væsentlig investering og forbruget af el øges. Ved semi-recirkulering (mek./biol. rensning/iltning med høj recirkuleringsgrad) af vandet kan vandforbruget reduceres til ca. 0,1 l/s/tons årsproduktion. Produktionsanlægget er investeringstungt og produktionen er intensiv med høje omkostninger til el og ilt. Den økonomiske bæredygtighed er ikke overbevisende. Indførelse af renere teknologi/reduceret vandforbrug har medført mere stabile produktionsforhold, herunder Mindre afhængighed af kvaliteten af indløbsvandet Bedre styring af drift og produktion Mindre sygdomme Bedre produktions- og arbejdsmiljø Reduktion af vandforbruget medfører anlægsinvesteringer og forøgede driftsomkostninger til især el og ilt, d.v.s. øgede energiomkostninger pr. kg produceret fisk. Bæredygtigheden af produktionen er således betinget af et vist produktionsvolumen. Ved implementering af højteknologiske anlæg med recirkulering af vandet er det vigtigt at sikre tilstedeværelse af den fornødne viden om indretning, drift og vedligeholdelse på de enkelte anlæg. Anlæggene stiller krav om overvågning og styring af driftsforholdene, ligesom derkræves backupsystemer for bl.a. el, ilt, pumper mv. Med henblik på at sikre kvaliteten af danske regnbueørreder er der behov for de fornødne mængder frisk vand til udvanding af leveringsfisk opdrættet i recirkuleret vand for at undgå afsmag. Side 5 af 9

23 Svaret på spørgsmålet om, hvor meget vand der kræves for at producere ørreder i danske dambrug, fordrer således også klart definerede forudsætninger for et givet dambrug. Hvorvidt en given produktion er bæredygtig afhænger således i høj grad af produktionsvilkårene (jvf. kap. 7). På det foreliggende grundlag og under hensyntagen til givne produktionsvilkår vurderes et design med f. eks. racewaykanaler, mekanisk/biologisk rensning af vandet, lav løfthøjde ved pumpning af produktionsvandet og indløsning af ilt fra atmosfærisk luft og et vandforbrug på fra ca. 1,5 l/s/tons årsproduktion for en bæredygtig driftsform. Men det skal understreges, at vandforbruget på et givet dambrug ikke kan vurderes isoleret, men skal ses i sammenhæng med dambrugets beskaffenhed, produktionsvilkårene og de praktiske muligheder for at sikre en bæredygtig fiskeproduktion. Ad 2: DFU-rapport nr. 52/1998: Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1998 Til denne rapport har Miljøstyrelsen anført følgende: DFU angiver i en rapport fra 1998 (jf. ref. nr. 2), at omkostninger ved ombygning af tre traditionelle dambrug til anlæg med varierende grad af genbrug af vand er i størrelsesorden kr. Her er der en læsefejl fra Styrelsens side. I rapportens andet afsnit side 35 anføres omkostningerne til de nævnte dambrugsombygninger til at variere mellem kr. pr. 100 l/sek. behandlet vand. Da dambrugenes renseforanstaltninger var indrettet til at behandle flere hundrede liter vand pr. sekund (5 600 l/sek.), var der tale om investeringer i millionklassen. Ideen med at anfører omkostningerne pr. 100 l/sek. var, at beløbene enkelt kunne omsættes til en given behandlet vandmængde. Der er tale om anlæg bygget i start/midt halvfemserne, hvor dambrugerne selv deltog i byggeriet uden, at denne indsats er medregnet i omkostningerne, hvilket også fremgår af afsnittet side 35. Siden har der dels været en betydelig prisstigning og dels en strukturudvikling. Sidstnævnte indebærer i stigende omfang krav til rationalisering af driften og dermed til renseanlæg, hvor arbejdsindsatsen minimeres. Krav om bedre og mere let håndterlige renseanlæg, har desværre også betydet en fordyrelse af disse. Referencen skal således først og fremmest anvendes ud fra den faktiske ordlyd, men herudover også med en vis forsigtighed som følge af den efterfølgende udvikling. Ad 3: Dambrugsudvalgets rapport, marts 2002, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I relation til denne rapport har Styrelsen anført: Til sammenligning angiver dambrugsudvalgets rapport fra 2002 (ref. nr. 3), at omkostningerne til el og ilttilførsel på traditionelle dambrug er 0,34 kr./kg produceret fisk. Selv om tallene er gamle, giver de dog endnu et fingerpeg om niveauet. Side 6 af 9

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år. Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. til:

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr.  til: Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. email til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 06-06-2016 Sagsbehandler Johannes Lomborg E-mail jolom@esbjergkommune.dk

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb

Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb Miljø og Byggesag Miljø Sagsnr. 49344 Brevid. 2355671 Ref. MAAS Dir. tlf. 46 31 37 79 Mariaas@roskilde.dk Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb 7. september 2016 Baggrund for at der meddeles

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å.

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til Vindinge Å. Tilladelsen er et tillæg til udledningstilladelsen

Læs mere

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Miljø - kompetencefordeling for godkendelses- og tilladelsesopgaver vedrørende dambrug og landbrug.

Miljø - kompetencefordeling for godkendelses- og tilladelsesopgaver vedrørende dambrug og landbrug. Punkt 7. Miljø - kompetencefordeling for godkendelses- og tilladelsesopgaver vedrørende dambrug og landbrug. 2014-16286. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2012 J.nr.: NMK-10-00039 (tidl. MKN-104-00131) Ref.: casri/kisje AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Ravning

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering, mv. og lov om planlægning.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering, mv. og lov om planlægning. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 33 Bilag 1 Offentligt Notat Landsplan J.nr. BLS 100-00123 Ref. FTH Dato: 13. august 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 2 m³/time

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 2 m³/time A/S FANØ VESTERHAVSBAD Att.: Steffen Lassen Golfvejen 5 6720 Fanø Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 23. august 2016 Sagsbehandler Bodil Sejer Telefon direkte 76 16 51 37 Sagsid 11/19587 Reg. nr. 563-41-0001-01

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse.

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse. Aarhus Vand A/S Att.: Asbjørn Vagner Rasmussen Gunnar Clausens Vej 34 8260 Viby J Den 12. oktober 2017 Sag nr. 17/00406 Statusmeddelelse I har i år indberettet en række oplysninger i VandData. Da I sidste

Læs mere

og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014

og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014 Thomas Voldby Tyrstingvej 36 8765 Klovborg 26. juni 2014 Tilladelse til indvinding af grundvand til Skade Dambrug Skade Dambrug har december 2012 søgt om miljøgodkendelse efter dambrugsbekendtgørelsens

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening [ ] Jord & Affald J.nr. 335/04-0040 Ref. lihan Den 15. marts 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kommuner og KL. Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. NOTAT

Kommuner og KL. Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. NOTAT NOTAT Vandplanlægning Ref. KENKN J.nr. 001-18935 Den 5. december 2017 Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu

Læs mere

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september.

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september. Miljøudvalget 2013-14 L 62 Bilag 1 Offentligt NOTAT Jura J.nr. 020-00102 Ref. metbr Den 5. november 2013 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige

Læs mere

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 15 m³/time

at der indvindes fra boring DGU nr med maks m³/år og maks. 15 m³/time Esther Søgaard Søndre Storetoft 5 6720 Fanø Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. august 2016 Sagsbehandler Bodil Sejer Telefon direkte 76 16 51 37 Sagsid 16/7128 Reg. nr. 563-40-5004-00 Endelig tilladelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

AnlægsID: 779-V

AnlægsID: 779-V Steen Sørensen Majgårdvej 7 Majgårde 7840 Højslev 11. juli 2016 Majgårdvej 7, Majgård, 7840 Højslev - TILLADELSE TIL INDVINDING AF GRUNDVAND TIL MARKVANDING AnlægsID: 779-V40-62625 AFGØRELSE Skive Kommune

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter Midtjysk Lystfiskercenter v/svend Jøker Hansen Bakkedraget 9 7163 Ejstrupholm Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. november 2014 Sags.ID 2014/24410 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte.

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf.

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf. Vand J.nr. MST-439-00008 Ref. thfog Den 13. juni 2007 Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen),

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Miljøteknologi MST-5201-00056 Ref. EVNST Den 26. september 2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Et udkast til bekendtgørelsen

Læs mere

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020.

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. ½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret HØR ING SN OT AT EK ST ERNE HØR INGSPART ER 25. Juni 2012 J.nr. 2110/1181-0208 Ref. spo Skriftlig høring om udkast til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Bilag til punkt 5 SU fysioterapi d. 18. december 2014

Bilag til punkt 5 SU fysioterapi d. 18. december 2014 Bilag til punkt 5 SU fysioterapi d. 18. december 2014 Konkrete ændringsforslag til høringsudkast Praksisplan 2015-2018 Høringspart: Indkommet ændringsforslag: Administrationens indstilling: Danske fysioterapeuter

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Karup Å til Agerskov Dambrug

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Karup Å til Agerskov Dambrug Agerskov Dambrug v/am Aqua A/S Snaptunvej 57 b, 7130 Juelsminde Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 29. august 2013 Sags.ID 2009/66329 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte. 99 69 33

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger 04-11- 2009 Du har på vegne en række sommerhusejere i Kettingskov i brev af 12. oktober 2008 klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sørget

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum

Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum Side 1 af 5 Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum LBK nr 732 af 20/08/2003 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse Møborg Dambrug vedr. nye vilkår for anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer.

Tillæg til miljøgodkendelse Møborg Dambrug vedr. nye vilkår for anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. Møborg Dambrug ApS Møborgåvej 19 Møborg 7660 Bækmarksbro 31. januar 2017 Tillæg til miljøgodkendelse Møborg Dambrug vedr. nye vilkår for anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. Tilladelse

Læs mere

Tilladelse til midlertidig medbenyttelse af Brødemosegrøften og videre nedstrøms til Roskilde Fjord til udledning af renset spildevand

Tilladelse til midlertidig medbenyttelse af Brødemosegrøften og videre nedstrøms til Roskilde Fjord til udledning af renset spildevand Natur og Miljø Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk 13-10-2017 Sagsnr. 06.00.00-P19-1-17.. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Tilladelse til midlertidig medbenyttelse af Brødemosegrøften

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 04-07-2017 EMN-2017-02715 1069362 Kurt Møller Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Kaj Lykke Golfklub Kirkebrovej Bramming Sendt via

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Kaj Lykke Golfklub Kirkebrovej Bramming Sendt via Kaj Lykke Golfklub Kirkebrovej 5 6740 Bramming Sendt via e-mail post@kajlykkegolfklub.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13-07-2015 Sagsbehandler Jakob Top Jørgensen Telefon direkte 76 16 51 32 E-mail

Læs mere

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Kemikalier J.nr. 001-05574 Ref. Jukof/beand Dep/kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Ole Sig. E-mail: ole.sig@rksk.dk; post@rksk.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Ole Sig. E-mail: ole.sig@rksk.dk; post@rksk.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Ole Sig 24. september 2013 Sag 12/05618 / CF E-mail: ole.sig@rksk.dk; post@rksk.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Den 4. maj 2017 Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Denne høring af ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen er en følge af ny husdyrregulering. Der har fra den 21. marts til den 25.

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Att.: Driftschef Finn Ellegaard Undalsvej 3 3300 Frederiksværk 2. juli 2012 Sag 12/05020 / CGA Deres ref. fiel@halsnaesforsyning.dk Afgørelse om forøgelse af

Læs mere

Løvbjergvej 23B, 7361 Ejstrupholm. 10au, Hallundbæk gde., Ejstrup

Løvbjergvej 23B, 7361 Ejstrupholm. 10au, Hallundbæk gde., Ejstrup EJSTRUPHOLM DAMBRUG A/S Løvbjergvej 23 Hallundbæk, 7361 Ejstrupholm 25. januar 2011 Indvindingstilladelse - Ejstrupholm Dambrug Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til dambrugsdrift Beliggenhed

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) 1) LBK nr 1581 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for

Læs mere

Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K

Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade København K 24. juli 2013 UHa Deres sagsnr.: MST-600-00023 Miljøstyrelsen Att.: Anders Skou Strandgade 29 1401 København K Høring af udkast til ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse og ny bekendtgørelse med lister over

Læs mere

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010 Akvakulturudvalg Anbefalinger 19. maj 2010 1. Overordnet mål og strategi Udvalgets overordnede anbefaling er, at akvakulturen fremover reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning, hvor målfastsættelsen

Læs mere