Indhold... 2 Orientering generelt... 3 Kort og korttype Målestoksforhold...4 Misvisning...6 Signaturer...7 Usikre Signaturer...

Transkript

1

2 Indhold Indhold... 2 Orientering generelt... 3 Kort og korttype... 4 Målestoksforhold...4 Misvisning...6 Signaturer...7 Usikre Signaturer...7 Kompasset...10 Orientering uden kompas...11 Om natten UTM hvad og hvordan...13 Udlægning af poster...16 Løbstyper...18 Almindelig Orienteringsløb: Trinvis opgivelse: Stjerneløb: Pointorientering: Linieløb: Planlægning af et O-løb Hvor Pointsystem Tilladelse og krav til døde-poster Marker posten/skærmen med: Nat-O-Løb Hvad skal man have med på O-løb? Nyttige adresser:...22 Hjælpeværktøjer...23 Omregningstabeller Anvendelse af kompasset Lege og opgaver...24 UTM bane (20 min.) Udlægning af poster (20 min.) Ruteudlægning (20 min.) Niveaukurver og kortsignaturer (20 min.) Signatur Memory GPS og Geocatching Lav selv kompasset (30 min) Opgave navnelære kompas Postudlægning Målestok Signaturer Slå retningen fast Tip en signatur Side 2 af 31

3 Orientering generelt Orientering er mange ting, I tænker nok på kort, kompas og O-løb, men der er mange flere ting end det. Bus orientering, find rundt I byen Spejderne kan selv på patruljeweekenden finde frem til overnatningspladsen Fotosafari/fotoorientering følg en billededokumenteret rute. Alternativ/primitiv orientering, der er nogle kendetegn i naturen der fortæller os hvad der er nord, syd, øst og vest. Side 3 af 31

4 Kort og korttype Vi arbejder med to korttyper, K & M (Kort og Martrikkelstyrelsen) og O-Løbskort forskellen er at K & M kortene dækker et rektangulært område, hvorimod O- løbskortene oftest kun dækker en skov eller et område hvori det er relevant. O-løbskort har også en højere detaljeringsgrad hvilket gør det nemmere at orientere sig indenfor et lille geografisk område. Derudover løber man sjældent mere end 10 til 15 km på et O-løb, hvilket betyder at O-Løbskortet uden problemer dækker området. (O et står for Orienterings-, således er et O-løbskort et orienteringsløbskort). K & M kortet er ikke så detaljerede, pga. målestokken. Til gengæld dækker det et større område, meridianerne og breddeparalleller er tegnet ind sådan at der mellem dem er 1 km. Disse linier bruges samtidigt i UTM-nettet. Linierne er som standard integreret på K & M kort fra efter K & M kort er yderst velegnet når man skal på patruljeture eller tilsvarende vandreture der strækker sig over større afstande. Målestoksforhold Målestoksforhold angiver det størrelsesforhold der er mellem kortet og virkeligheden. 1: udtales: en til femogtyvetusinde og betyder at en meter på kortet svarer til femogtyvetusinde meter i virkeligheden, ligesom en centimeter på kortet svarer til femogtyvetusinde centimeter i virkeligheder. Nu kommer tricket så, for på kortet regner vi som regel med centimeter og i naturen meter eller kilometer. Hvis vi gerne vil vide hvad en centimeter på kortet svarer til i virkeligheden, så ganger vi med målestoksforholdet. På et 1: kort ganger vi således med femogtyvetusinde og får så centimeter i virkeligheden, nu skal vi så sige hvor mange centimeter går der på en meter? Korrekt 100. Således dividerer vi med 100 og får 250 meter! 1 cm. på kortet er altså 250 meter i virkeligheden når det er et 1: kort! Eller 4 cm. på kortet svarer til 1 km. i virkeligheden når det er et 1: kort! Derfor kaldes et 1: kort også for et fire-centimeters kort. Et 1: kaldes et to-centimeter kort fordi 2 cm. her svarer til 1 km. i virkeligheden. Side 4 af 31

5 Der findes forskellige målestoksforhold, nedenfor ses de mest almindelige. 0 1: O-løbskort, meget detaljeret, men dækker sjældent større områder end 10 X 10 km. 1 cm på kort ~100 meter i naturen 0 1: O-løbskort, meget detaljeret, men dækker sjældent større områder end 20 X 20 km. 1 cm på kort ~150 meter i naturen 0 1: detaljeret vandre kort, godt til Hike 1 cm på kort ~250 meter i naturen. 0 1: rimeligt vandrekort, også godt til hike. 1 cm på kort ~500 meter i nature. Kaldes to-centimeter kort fordi der går to centimeter på en kilometer! 0 1: Godt til bilkørsel, for det er kun de store kedelige veje der findes herpå. Dog kan man godt bruge det til at gå efter, og man går ikke vild netop fordi man kun lægger ruten på hovedvejene, men det er der jo ingen sjov ved. 1 cm på kort ~1000 meter i naturen 0 1: udelukkende motorveje og hovedveje, kun til at køre i bil efter. 1 cm på kort ~2.500 meter i naturen Gennemgående kan man se at hvis man tager målestoksforholdets store tal eksempelvis i 1: og så fjerne 2 nuller så har man afstanden i meter for en centimeter på kortet. Side 5 af 31

6 Misvisning Misvisning opstår fordi jordens magnetiske nord er forskellig fra den geografiske. Og disse to punker flytter sig faktisk en lillebitte smule hvert år. På kortene er misvisningen angivet, men oftest bruger man det ikke til noget. For den er ofte på en eller to grader og det er så ubetydeligt. Er man på O-løb med rigtige O-løbskort, så er meridianerne indtegnet efter magnetisk nord! Det er altså kun på K & M kort man kan møde misvisning, men alligevel bruges det yderst sjældent. Det er kun hvis man opererer i områderne lige omkring po- lerne. Her kan misvisningen nemt være på 40 o. I Danmark er misvisningen ca. 2 0 Skal man korrigere for misvisning skal man lægge misvisningen til, eller trække den fra. Er misvisningen østlig fratrækkes gradantallet når man går fra kort til terræn Er misvisningen vestlig tillægges gradantallet når man går fra kort til terræn Side 6 af 31

7 Signaturer Blåt er vand, åer, søer, floder og have Grønne angiver skov/krat. Jo mørkere jo tættere og sværere gennemtrængeligt. Dette betyder ikke nødvendigvis i højden, men tætheden! Jo mørkere jo sværere gennemtrængeligt. Sorte er menneskeskabte ting, huse, veje, sten og stendiger mv. De brune linier er højdekurver, og de siger noget om hvor kuperet terrænet er. Ligger de tæt er det en stejl bakke eller skrænt. Er der næsten ingen er området temmelig fladt. Man kan godt bruge højdekurver til at orientere sig efter, men det er forholdsvis svært. Store bakker er også oftest markeret med et kryds og en højdeangivelse i meter. Dette kaldes en kote. Ækvidistance er den højdemæssige afstand i meter der er mellem højdekurverne. Som regel er ækvidistancen på 2,5 meter eller 5 meter. Men det er altid skrevet på et originalt kort. Usikre Signaturer Når et kort er over 10 år gammel skal man være meget opmærksom på at naturen kan have ændret sig betydeligt. Det er især skovens tæthed der vil have ændret sig, og de små skovstier som kan være vokset til, samt nye kan være opstået. Små skovsøer kan om sommeren blive til store søer, og om vinteren tørre helt ud. For igen i foråret at svulme op På nogle kort er der indtegnet en signaturforklaring, men de giver sig selv Her en tegning over de mest almindelige fra: Spejderlex udgivet af DDS 1991 Side 7 af 31

8 Side 8 af 31

9 Og her en mere detaljeret fra Dansk Orienterings Forbund, og derfor til O-løbskort. Vær opmærksom på at signaturer kan variere fra kort til kort. Side 9 af 31

10 Kompasset Lup Sigtelinie Spejl Skala-bar Kompasnål Nordpil Kompashus Aflæsning af gradtal Marchretning Hjælpelinie Marchpilen Basislinier Lineal Figur 1: Kompassets opbygning 360 o /400 o hvorfor, hvor og hvordan? I gamle dage fandtes kun 360 o, men nogle orienteringsløbere mente o at det ville være lettere at regne med 400 systemet. Man kalder 360 o systemet for gammelgrader og 400 o systemet for nygrader. Omregning imellem de to standarder kan foretages således: Nygrader -+ gammelgrader: Nygrader divider med 10 gang med 9 gammelgrader: divider med 9 gang med 10 Nygra der gl.grader 1 0,9 2 1,8 3 2,7 4 3,6 5 4,5 6 5,4 7 6,3 8 7,2 9 8, , Side 10 af 31

11 Orientering uden kompas Det er jo ikke nødvendigvis slut med at finde rundt, blot fordi du ikke har et kompas ved hånden, der er et par ting som kan hjælpe hvis du er kommet af sted uden kompas. Om natten Kirketårnet i en almindelig kirke vender oftest mod vest, men der er undtagelser. Mos på sten og træer gror oftest på nordsiden, da der her er koldest og mest fugtigt. Træer hælder oftest mod øst da det i Danmark blæser mest fra vest. Og kronen vil være mest udviklet mod syd. Myrerne kan bedst lide varme, og derfor bygger de oftest deres tuer syd for træer, hvor solen skinner mest. Solen stiger op i øst og går ned i vest Hvis man har et ur med visere kan man finde syd og dermed nord hvis solen er synlig. Hvis man peger den lille viser mod solen, så er syd midt mellem kl. 12 og den lille viser. Parabolantennen Vender mod syd Om natten kan det være ekstra svært at orientere sig, men der er alligevel nogle muligheder. Nordstjernen kan bruges, den står altid i nord. Den findes ved først at finde Karlsvognen og så tage afstanden mellem de to stjerner fem gange, den stjerne der er der og lyser kraftigst er Nordstjernen (Se nedenstående billede) Månen Når vi kan se månen er det fordi den oplyses af solen. Det vil sige at når vi har fuldmåne og står med front mod månen så har vi solen i ryggen. Og hvis vi har nymåne (nærmest ingen) så har vi front mod solen og månen samtidigt. Det vil sige at hvis vi har nymåne så svarer månens retning til solens og f.eks. kl vil månen stå i nord- vest. Hvis vi havde fuldmåne og klokken var 2100 ville månen stå i sydøst. Side 11 af 31

12 Når månen er i første kvarter højre skal vi, for at få front mod solen, dreje 90 0 til Når månen er i sidste kvarter venstre. skal vi, for at få front mod solen, dreje 90 0 til Det gør at vi igen kan finde en retning hvis vi kender klokken. F.eks. hvis månen er i sidste kvarter og klokken er 0300 så står månen i sydøst. I sommerhalvåret står solen ikke ret langt under horisonten og horisonten vil derfor være noget lysere mod nord. Dog skal man være opmærksom på at større byer kan danne samme genskær på himlen. Side 12 af 31

13 UTM hvad og hvordan UTM står for Universal Transversal Mercator. Universal fordi det er et globalt net, Mercator da det er en cylinderprojektion og transversal idet cylinderne ligger ned. 32 Figur 2: UTM nettet Jorden er inddelt i 60 zoner med 6 o brede. Zonerne er nummereret fra datolinien (i Stillehavet) og øst om. Danmark befinder sig således i zone 32. Ved mercator projektionen kommer længde- og breddelinierne til at stå tilnærmelsesvis vinkelret på hinanden, hermed kan der laves et kvadret på fx 1 x 1 km. I det længde- og breddelinierne er vinkelrette forgår positioneringen ligesom ved et almindeligt koordinatsystem, med en X og en Y koordinat. X-koordinaten angiver afstanden mod øst og Y-koordinaten afstanden mod nord. Derfor kaldes X-koordinaten Easting og Y-koordinaten Northing. Som det kan ses er Danmark placeret I zone 32U 33V Side 13 af 31

14 Som det ses på ovenstående tegning, er Øksedal placeret i kvadrant 32VNJ Angivet efter nedenstående princip: Side 14 af 31

15 Nedenfor vises et udsnit af et 4 cm kort (1:25.000). I kanten på et K & M kort findes oplysninger om UTM koordinater for hver 1 km. I kvadrat , på kort udsnittet, ligger en fabrik, mere præcist De tre sidste cifre (700 og 650) fortæller, at fra kvadrat 's nederste venstre hjørne, ligger fabrikken 700 meter øst og 650 meter nord. Når man i daglig tale udveksler UTM koordinater, er det kun ved brug af seks cifre. Således vil man betegne fabrikkens placering som: , forudsat at den man kommunikerer med ved hvilket kort man anvender. Placeringen: udtales 38-7, 97-6 altså otteogtredive-syv, syvoghalvfems-seks Hvad ligger der på positionen (niogtredive-fire, otteoghalvfems-fire)? Figur 3: Kortudsnit af 4 cm kort Side 15 af 31

16 Udlægning af poster Markering af poster på kortet gøres ved at tegne en ring omkring stedet så man kan se signaturerne ved posten. Når man skal udlægge poster, så skal længden og sværhedsgraden af løbet tilpasses efter deltagene. Der skal tages hensyn til aldersgruppe, spejdernes færdigheder inden for orientering, kondition, tiden der er til rådighed og evt. oppakning. Placeringen af poster er med til at bestemme hvilken vej løberne vælger. Det kan sommetider være en god ide at indlægge en post, for dermed at tvinge løberne til at vælge en bestemt vej Figur 4: Placering af poster På den første at ovenstående figurer står det løberen frit at væge vejen eller tage en kompaskurs, direkte mod post 2. På den anden figur tvinges løberne til at benytte kompasset. Dette kunne fx skyldes, at hensigten med løbet var at øve spejdernes færdigheder i kompasgang. Ved den tredje figur vil løberne vælge at følge vejen. Personerne der har planlagt løbet kender området og ved fx at på den direkte vej fra post 1 til post 3 er et sumpet område, hvilke ikke fremgår af kortet. Så for at sikre at spejderne ikke bliver våde ledes de udenom. Hvis man lægger posterne i spidsevinkler som på Figur 5, vil dem der skal til posten ofte møde dem der lige har været ved den. Dermed kan dem der løber til posten få hjælp af dem som har været der. 2 Figur 5: Spidsevinkler Side 16 af 31

17 Figur 6: samlingspunkt Et godt trick er at forskellige genstande i terrænet kan virke opsamlende. På den første af tegningerne i Figur 6 bliver løbere der er kommet forlangt opsamlet af vejen. Er det hensigten at hjælpe løberne kan posten placeres således at vejen først paceres og derved opsamler løberne inden de kommer til posten. Sidst hvis det skal være endnu lettere kan posten placeres i vej-knækket. Side 17 af 31

18 Løbstyper Almindelig Orienteringsløb: Start 1 Mål 4 Alle poster er opgivet ved start og hvilken ræk- 2 kefølge de skal tages i. Dette giver mulighed for spejderne at overskue hele løbet og de ved hele 3 tiden hvor langt der er igen. Figur 7: Orienteringsløb Trinvis opgivelse: Posterne opgives efterhånden som de tages. Post 1 er opgivet ved start, placeringen af post 2 bliver opgivet ved post 1 osv. Ved trinvis opgivelse undgås det at spejderne springer en post over. Stjerneløb: En post opgives, når denne er fundet og løberen er 2 1 kommet tilbage opgives den næste post. Stjerneløb giver mulighed for at holde styr på hvor spejderne er 5 Start og mål 3 4 og hvor mange der er sendt ud til hver post, fx for at undgå kø ved posterne. Vha klemmer eller lignende som deltagerne medbringer fra startposten til de enkelteposter kan spejderne selv administrere og sikre at der ikke er flere deltager på en post end den er dimensioneret til. Figur 8: Stjerneløb Pointorientering: Start og mål Posterne tages i tilfældig rækkefølge. Hver post giver forskellige points, der evt. er opgivet ved start. Her skal man være opmærksom på eventuel kø ved de forskellige poster. 4 5 Figur 9: Tilfældig rækkefølge Side 18 af 31

19 Linieløb: Posterne ligger på en ret linie eller på den indtegnede linie Figur 10: Linieløb Planlægning af et O-løb. Hvor Hvor vil du lave løbet, skov, hede eller by? Der er mange muligheder, skal det være til spejdermødet kan det være svært at komme ret mange andre steder end i byen. Så skal man overveje om det måske ikke ville være bedre at vente til næste patruljetur med at øve, her kan orienteringen indgå helt naturligt. Pointsystem Skal du lave et O-løb i en skov skal du lige have en tilladelse til det. Det sker oftest hos skovfogeden og de siger altid ja! Køb kort og få det gerne lamineret. K & M kort kan købes i boghandlen eller gennem kort & matrikelstyrelsen O-løbskort kan købes gennem den lokale O- løbsklub eller Dansk Orienterings forbund, se adresse senere Kom i gang i god tid, sådan at de ting der skal være styr på, er der kommet styr på i tide. Der kommer altid noget uforudset som tager længere tid end man tror, og så er det godt at resten er ordnet i god tid, og mange ting kan sagtens klares i god tid. Tag ud og rekognoscer i det område du vil lave løbet, og find de gode steder til posterne. På løbet er det bedst hvis posterne er markeret med orange og hvide standardskærme og reflekser om natten. Fastsæt en tid, og lad så deltagerne bruge den. Hvis man kommer for sent skal det give minus. Point opnås ved fundne poster. Regn point sammen med det samme, og offentliggør resultatet hurtigst muligt efter løbet. Få en erfaren O-løber til at løbe løbet inden selve starten, sådan at du er sikker på at alle poster er placeret og markeret korrekt. Side 19 af 31

20 Tilladelse og krav til døde-poster Planlægges et orienteringsløb eller anden form for tur med poster, er det nødvendigt at spørge om tilladelse til udlægning af poster og færdsel hvis det er uden for normal adgang. Privat skov: Gå og cykel på stier og veje. Adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ikke nærmere end 150 meter fra bygninger. Offentlig skov: Færdsel hele døgnet, ikke nærmere end 50 meter fra beboelse. Det er tilladt at færdes udenfor veje og stier, hvis der ikke er hegn. Hænges der dødeposter op skal der være påført: Hvem der har hængt dem op (fx Dansk Baptisters Spejderkorps, Aalborg 1.), kontakt telefonnummer, hvornår posten er hængt op og hvornår den bliver fjernet. Normalt er en post synlig i dens umiddelbare nærhed meter og hænger ca. 0,5 til 1,5 meter over jorden. Foregår løbet om natten er det en god ide med reflekser på posterne. Postens formål er at verificere at o-løberen har været på stedet, således skal posten ikke gemmes på stedet, men hænge så tydeligt som muligt på stedet. Marker posten/skærmen med: Navn Organisation Adresse og/eller telefon nr. Dato for løbet og nedtagning. Nat-O-Løb Læg altid posterne så de er ultranemme at finde, et Nat-O-Løb handler ikke om hvem der er heldig at støde på post 3 mens man egentlig var faret vild og ledte efter nr. 7 det handler om at vide hvor man skal hen, og så blive bekræftet ved at finde posten der! Det der oftest tager længst tid er at lægge posterne ud på kortet fra starten Skal spejderne selv lægge posterne ud, er det en god ide med en postbeskrivelse, altså et par ord om hvor posten ligger, vejkryds, skovkant, å ect. Det er vigtigt ikke at lave O-Løbet sværere end hvad deltagernes niveau er. Og husk at alting bliver sværere når det bliver mørkt. Så tilstræb at lægge posten i vejkryds, og ikke noget med at gemme den 2 meter inde i noget krat så man ikke kan se reflekserne. Der er to gyldne regler når man er på Nat-O-Løb: Side 20 af 31

21 1-GÅ ALDRIG UDEN FOR STIERNE 2-GÅ ALDRIG UDEN FOR STIERNE Hvad skal man have med på O-løb? Lommeregner til omregning af målestoksforhold. Plastiklomme, kortlomme eller lign til at holde kortet tørt i regnvejr. God skrivepen der virker på vådt papir og plastik(hvis lamineret.) Lineal er godt til udmålingen i kombination med kompasset. Underlag hvis man selv skal udlægge posterne Kompas Svag kort lygte hvis det er Nat-O-Løb blænder for stærk lygte og ødelægger nattesynet. en cykellygte er velegnet, og gerne med rødt lys. Side 21 af 31

22 Nyttige adresser: DOF, Dansk Orienterings Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 2605 Brøndby ell K&M, Kort- og Matrikelstyrelsen Kortsalget Rentemestervej København NV Side 22 af 31

23 Hjælpeværktøjer Omregningstabeller 1 : (4 cm) Kort Verden 4 cm 1 km 2 cm 500 m 1 cm 250 m 4 mm 100 m 1 mm 25 m Anvendelse af kompasset På kortet Indlægning af kompasretning på kortet 1. Indstil kompasset på det ønsket gradtal. 2. Drej kompasset, så nordpilen peger mod nord på kortet. (Ikke nålen!) 3. Forskyd kompasset, så siden af kompasset flugter med udgangspunktet. 1 : (O-løbskort) Kort Verden 10 cm 1 km 5 cm 500 m 1 cm 100 m 5 mm 50 m 1 mm 10 m I virkeligheden Udstikning af kompasretning 1. Indstil kompasset på det ønsket gradtal. 2. Drej kompasset, så kompasnålen dækker nordpilen og begge peger mod nord. 3. Sigt langs marchpilen. 4. Afsæt den ønsket afstand fra udgangspunktet. Husk at følg marchpilens retning. Udtagning af kompasretning fra kortet 1. Læg kompasset på kortet, så side af kompasset flugter med startpunktet og målet. Husk marchpilen skal pege i målets retning. 2. Drej kompashuset, så nordpilen peger mod nord på kortet. Opmåling af kompasretning 1. Sigt med marchpilen mod målet. 2. Drej kompashuset, så kompasnålen dækker nordpilen og begge peger mod nord. 3. Aflæs kompasretningen. 3. Aflæs kompasretningen. Side 23 af 31

24 Lege og opgaver Nedenfor er der nogle opgaver til emnet Orientering UTM bane (20 min.) Med snor er der lavet to baner, med 10 x 10 felter på hver ca. 1x1 meter pr. felt. Hver patrulje for angivet et koordinat pr. spejder. Opgaven er løst når hver spejder har fundet sit koordinat. Evt. kan der laves en konkurrence hvor der bliver opgivet et koordinat og det gælder så om at være den første patrulje som når at have en spejder placeret i punktet. Udlægning af poster (20 min.) Find 3 postplaceringer: På O-løbskortet findes tre postplaceringer der indtegnes. Spejderne bedes om at opskrive følgende retninger og afstande fra start til post 1, fra post 1 til post 2 og videre ruten rundt. Opskriv UTM koordinater: På 4 cm kortet vælger spejderne 3 fixpunkter. Koordinaterne til dem aflæses og opskrives. Ruteudlægning (20 min.) (Ved anvendelse af en anden patruljes oplysninger fra den ovenstående post) De 3 postplaceringer den anden patrulje har udlagt skal placeres på kortet. Der skal derudover defineres den korteste vej til posterne, og den mest hensigtsmæssige vej. De 3 fixpunkter fra den anden patrulje skal placeres på kortet med UTM koordinaterne. Niveaukurver og kortsignaturer (20 min.) Ud fra et udleveret kort skal en model opbygges i sand og andre materialer. Den skal være så præcis som mulig. Signatur Memory Lav brik-par af signaturbilleder og deres tekstlige navn GPS og Geocatching Nyere GPS er har en funktion der hedder geocaching. Denne funktionalitet kan anvendes som skattejagt, hvor man downloader deres placering til GPS en, og så går det ud på at finde andres skatte. Læs mere på Side 24 af 31

25 Lav selv kompasset (30 min) Materialer: almindelig nål vand skål, gerne af glas korkprop fra vin eller lign. magnet Nålen gøres magnetisk ved at stryge den samme vej hen over magneten flere gange. Der laves en lille skive af korkproppen som nålen stikkes igennem så den kan ligge vandret oven på skålen med vandet. Nu har man lavet sit eget kompas.!!! Side 25 af 31

26 Opgave navnelære kompas Skriv de rigtige navne nedenfor. Side 26 af 31

27 Postudlægning Følgende bliver opgivet, som stjerne pejling. Og udlægges på papir. Hvad fremkommer? Målestok 1: o 70 m 2 45 o 98 m o 98 m o 70 m o 60 m 6 0 o 50 m o 20 m o 50 m o 60 m Side 27 af 31

28 Målestok På et 1: kort er: 4,2 cm = km 0,6 cm = km 3,6 cm = km 9,6 cm = km m = cm km = cm km = cm m = cm På et 1: kort er 2,3 cm = km 0,7 cm = km 1,350 km = cm 2,600 km = cm Side 28 af 31

29 Signaturer Tegn signaturen for følgende Siv Mose Større vej Levende hegn Transformerstation Stendige Vindmølle Side 29 af 31

30 Slå retningen fast Lege er lege, men de kan med succes bruges i alle andre grene af spejderlivet, tingene kan leges ind. Leg: spejderne er N S Ø V og den i midten skal så slå retningen i hovedet med en avis - kan også gøres med grad tal Side 30 af 31

31 Tip en signatur Kombiner de nedenstående retninger med signaturerne. -Her skal bruges et kort, og du finder så de elleve retninger og afstande til de nævnte signaturer. Spejderne skal så selv prøve at finde frem til hvad der kan passe sammen. A. Vej kryds B. Asfaltvej C. Grusvej D. Skovvej E. Sø F. Svær gennemløbenlig skov G. Åben mark H. Å I. Højdekurve J. Bygning o o o o o o o o o o meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter Side 31 af 31