OM SKANDERBORG FESTIVALKLUB OG SMUKFEST Udarbejdet i forbindelse med dialog om ny helhedsplan for festivalskoven

Transkript

1 OM SKANDERBORG FESTIVALKLUB OG SMUKFEST Udarbejdet i forbindelse med dialog om ny helhedsplan for festivalskoven

2 Om foreningen Skanderborg Festival Klub Skanderborg Festival Klub er lige så gammel som festivalen selv. Den blev stiftet i 1980 af de fem unge mænd, der tog initiativ til at lave festival i bøgeskoven og uden hvem, den næppe havde eksisteret i dag. Fra første færd var ambitionen, at det skulle være et non-profit foretagende og hvis der kom et overskud, skulle det bruges til gavn for kulturen i Skanderborg. Det afspejler sig i de allerførste formålsparagraffer der også danner udgangspunkt for klubbens virke her i Der er i dag omkring medlemmer af Skanderborg Festival Klub fortrinsvist de omkring aktive medhjælpere. Man skal nemlig være medlem af festivalklubben og betale kontingentet på 150 kr. årligt for at kunne være medhjælper, og efterfølgende har man så også stemmeret og er valgbar til bestyrelsen. Øverste myndighed i festivalklubben er den årlige generalforsamling, hvortil alle medlemmer har adgang. Det er her, man vælger den ulønnede bestyrelse der har det overordnede ansvar for klubbens drift, og det er her, man godkender regnskabet og evt. vedtager ændringer i vedtægterne. Sidste gang det skete, var i 2014, hvor Walthers Musikcafé og Smukfonden blev skrevet ind i formålsparagrafferne, der i dag lyder som følger: 2.1. Mindst en gang årligt at afholde en helt særlig, smuk festival i fællesskabets, kærlighedens og samværets ånd og gøre det i respekt for og med hensyntagen til omgivelserne, både når det angår naturen vi fester i, og ved at være en inkluderende virksomhed med plads til forskellighed blandt medarbejdere og frivillige. Walther er festi- valens maskot, og skal som sådan benyttes jævnligt i både gæste- og medhjælperregi At understøtte og samarbejde med foreninger, virksomheder og organisationer, der gavner et eller flere af foreningens formål. Herunder også at medvirke til at stifte foreninger og selskaber, der skønnes at kunne generere enten kapital eller menneskelige og kulturelle værdier til fællesskabet omkring Skanderborg Festival Klub. Bestyrelsen i Skanderborg Festival Klub er bemyndiget til at kunne handle med jord og ejendom med henblik på at opfylde foreningens formål Efter evne at drive et spillested i Skanderborg og yde økonomisk støtte til kulturelle og almennyttige arrangementer, fortrinsvis af musikalsk karakter, og herigennem styrke aktiviteter indenfor Skanderborg Kommune. Desuden kan Skanderborg Festival Klub yde støtte til humanitære formål i såvel ind- som udland At initiere og skabe økonomisk grundlag for Smukfonden, hvis formål er at støtte initiativer og projekter, der arbejder for at fremme fællesskab af den slags, der kan afhjælpe ensomhed og udsathed. Smukfonden modtager hvert år 20% af festivalklubbens regnskabsmæssige resultat, under forudsætning af at festivalklubben har den fornødne likviditet. 1.

3 BESTYRELSEN Bestyrelsen der som nævnt vælges på generalforsamlingen består af syv faste medlemmer samt to aktive suppleanter. Bestyrelsen har videregivet ansvaret for drift og afvikling af Smukfest til en direktion på pt. otte medlemmer. Blandt disse en Ordførende Direktør, der er det samlende punkt for arbejdspladsen Smukfest, som bestyrelsesformanden er det for foreningen Skanderborg Festivalklub. Den nuværende bestyrelsesformand er eneste genganger ift. direktionen og flertallet af bestyrelsesmedlemmer er ikke ansatte i festivalklubben, men naturligvis alle medlemmer af den og med stor veneration for festivalen og ønsket om at være med til at udvikle den. SKANDERBORG FESTIVALKLUB ER EN ERHVERVSDRIVENDE FORENING DER BETALER SKAT & MOMS Skanderborg Festivalklub var fra starten organiseret som så mange andre kulturinstitutioner i Danmark uden egentlige ansatte, men fra sidste halvdel 80 erne med en langtidsledig som arbejdskraft på kontoret, hvor de arbejdede sammen med både de frivillige kræfter og den/ de deltidsansatte, der måtte være råd til. Festivalklubben var i de første mange år fritaget for at betale moms, som en velgørende forening, men tabte en større sag i 90 erne. Siden er der betalt moms, hvorfor der også har været mere begrænsede midler at dele ud af til velgørenhed. Momsbetalingen udgjorde i seneste regnskabsår mere end 14 mio. kr. Momssagen i 90 erne var decideret en trussel mod festivalens fremtid og man måtte efterfølgende skære helt ind til benet i forhold til økonomien. Men set i det lange lys, har sagens udfald givet festivalen et større råderum, ikke mindst i forhold til at kunne investere i jord og ejendom. Det har aldrig været et formål for festivalklubben at eje noget, men som udviklingen er skredet frem, er mere og mere af den jord, der tidligere er blev brugt til eks. festivalcamping, blevet opkøbt og brugt til eks. bebyggelse. Det har skabt behov for at sikre noget festivalnært jord, så man fortsat kunne være sikre på at huse de omkring af årets gæster, der camperer ifm. deres deltagelse i Smukfest. HVORFOR IKKE PRØVE AT BLIVE MOMSFRITAGET IGEN? Det er blevet undersøgt, om der kunne være en værdi i at genansøge om momsfritagelse men efter rådgivning af bl.a. festivalklubbens revision, har vi fundet, at det ikke vil være omkostningerne værd. Vi kunne måske ad den vej uddele et større beløb til velgørende formål, men hvis vi også samtidig skulle sikre festivalens fortsatte beståen, ville vi være nødt til (som festivalerne i Roskilde og Jelling har gjort det) at opsplitte vores virksomhed i eks. et arrangørselskab og en erhvervsdrivende fond, der så hver især kunne stå for en del af økonomien. Vi tror dog ikke, at det er den rigtige konstruktion for Skanderborg Festival Klub og har det faktisk rigtig fint med, at Smukfest betaler skat af sit overskud og moms af omsætningen i henhold til de gældende regler. I seneste regnskabsår beløber det sig til 1,37 mio. kr. i skat og som nævnt mere end 14 mio. kr. i moms. Når vi så henlægger ca. 1 mio. kr. til vores velgørende arbejde i Smukfonden, tages disse penge altså af det overskud, der er tilbage, efter der er betalt skat.) I denne sammenhæng skal det også tilføjes, at den særligt danske ordning med momsfritagelse har været genstand for kritik fra bl.a. EU og fra andre ikke moms-fritagne arrangører, som eks. Parken, der oplever den som værende konkurrenceforvridende. Skat har løbende sat lup på arrangørmiljøet for evt. at mindske antallet af momsfritagne arrangører. Senest var regeringen, som del af finanslovsforhandlingerne, ude med et forslag om at stoppe den momsrefusion, forskellige velgørende foreninger kan få og som er den vigtig del af deres virksomhed. 2.

4 SMUKFEST OG VÆRDIERNE I seneste regnskab er egenkapitalen opgjort til omkring 49 mio. kr. og de vigtigste værdier er: FØLA, festivalens hovedkvarter på Birkevej (der rummer Festival Økonomi Lager & Administration). Her har vi netop bygget en ny, stor hal, der kan afhjælpe den mangel på kontorfaciliteter, der de sidste år har betydet, at mange af vores medarbejdere har måttet arbejde i containere stillet op på adressen. KÆRLIGHEDEN, jorden ude ved motorvejen, købt for at sikre, at vi havde nogle bare nogenlunde bynære arealer vores gæster kunne overnatte på. Som tiden er gået, er rigtig meget af den jord, man engang kunne lave camping på, blevet bebygget. Vi har på KærligHeden bygget tre lagerhaller, der bruges til bl.a. at opbevare vores byggematerialer i træ, så det kan bruges igen (også et af vores initiativer omkring bæredygtighed). SKOVLUNDEN, (tidligere Junges Plantage) igen et bynært areal købt for at sikre campingmuligheder for vores gæster. Her har vi eksperimenteret med en helt ny camping-kultur, hvor beboerne skal rydde op og tage deres udstyr med retur, som del af forudsætningen for at bo der. Gården i Vrold, hvor vi bl.a. opmagasinerer nogle af de mange containere, vi opbevarer festivalens udstyr i. ADELGADE 125, bygningen der huser spillestedet Walthers Musikcafé (én af de ting, vi skal bruge penge på jf. formålsparagrafferne). Walthers Musikcafé (WMC) drives med meget begrænset offentlig støtte (i alt kr. fra stat og kommune) og festivalklubben puttede sidste regnskabsår 1,3 mio. kr. i stedet. WMC er meget vigtig for festivalklubben, bl.a. som et sted, hvor unge mennesker kan snuse til det at lave musikarrangementer. Det er frivillige, der booker, afvikler, laver PR etc., og langt de fleste, der prøver at være frivillige på WMC, bliver det også senere på selve festivalen. Det har fra starten været ambitionen, at WMC havde stor berøring med øvrige musik- og kulturinitiativer i Skanderborg og blandt samarbejdspartnerne er i dag: Skanderborg Musikklub, Blue on Black ( øvelokalerne i Stilling), Skanderborg Jazzklub, Skanderborg Kulturskole, Skanderborg Musikskole, Skanderborg Gymnasium, SCU (Skanderborg Center for Uddannelse), ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og VisitSkanderborg. CAPRI & RASSES SKOVPØLSER i Dyrehaven. To steder, der ikke mindst er vigtige i forhold til selve festivalafviklingen, og som det derfor er vigtigt for festivalklubben at kunne råde over. Capri huser før og efter selve festivaldagene vores medhjælperbespisning, og benyttes året rundt af festivalklubben til eks. seminarer, generalforsamling og møder. Derudover kan Capri lejes af alle interesserede. Rasses Skovpølser er ikke mindst vigtig som et trafikalt knudepunkt under festivalafviklingen, idet ejendommen ligger lige ved indkørslen til skoven. Rasses Skovpølser er i øvrigt året rundt udlejet på helt almindelige vilkår til dem, der driver forretning på stedet. Og endelig er der WALTHERS HVILE på Samsø. Et gammelt badehotel, vores daværende udlejningsafdeling Walthers Venner Aps (ejet 100% af festivalklubben) købte tilbage i starten af 90 erne. Sommeren over er det et billigt feriehjem for vores medhjælpere og formænd, og resten af året er det lejet ud til fester, mærkedage og seminarer og i brug som gode mødefaciliter for vores foreningsdrift. 3.

5 KERNEVÆRDIER Skanderborg Festival Klub i form af formænd, stedfortrædere, subformænd, ledelse, direktion og bestyrelse deltog i 2016 i arbejdet med at finde de fælles kerneværdier, der tilsammen er vores pejlemærke, det vi navigerer efter i vores aktuelle og fremtidige udvikling. De seks kerneværdier er: FÆLLESSKAB. Det Særlige Fællesskab. Uden det var vi intet. Uden fællesskabet ingen overskudsenergi at dele med hverken gæster eller omverden. FEST. Med tryk på. Vi er en fest-ival og i mødet mellem tusindvis af mennesker i skovens fortættede stemning, opstår en helt særlig energi, der varer langt ud over dagene i august. FRIVILLIGHED. Frivillighed er forudsætningen for det vi laver. Uden de tusindvis af frivillige der hver især lægger timer i det særlige fællesskab vi kalder Smukfest, var der ingen Smukfest. ANTIDAGLIGDAG. Det vi skaber. Et ambitiøst projekt om at give vores gæster noget andet end det de oplever hver dag og som giver dem fornyet kraft med retur. GLÆDE. Glæden ved at glæde andre er unik. KÆRLIGHED. Det vi er her for. Kærlighed til både festen og næsten og naturen. Alle medhjælpere på Smukfest har ret til at tænke smukke tanker og gøre smukke ting 4.

6 REGNSKABER & ØKONOMI Der er mange myter om festivalens økonomi men virkeligheden er, at få danske arrangører er så åbne om deres økonomi som Skanderborg Festival Klub. Det forkortede årsregnskab præsenteres for alle festivalklubbens medlemmer, og enhver af disse har til enhver tid mulighed for også at se hele den store udvidede udgave ved at møde op på festivalkontoret. Selve festivalens økonomi er gennemreguleret og ikke mindst med indførelsen af chipbetaling og kasseapparater i alle festivalens boder og barer, er hele den løbende økonomi behørigt kontrolleret af professionel og uafhængig revision. FORENINGSDREVNE VS. PRIVATDREVNE FESTIVALER DEN NYE UDVIKLING I den første Rambøll-undersøgelse ( Betydningen af Danmarks Smukkeste Festival for Skanderborg Kommune, 2009) blev festivalen vurderet til at være omkring 350 mio. kr. værd, og det tal er sandsynligvis væsentligt højere i dag. Men noget andet er så, om festivalen overhovedet ville kunne sælges, og hvad det ville kræve at gøre det. Som nævnt er Smukfest en såkaldt forenings-festival altså 100% ejet af sine medlemmer. Sådan var det for langt de fleste danske festivaler helt op til 2010, hvor NorthSide Festival i Aarhus startede en ny udvikling. Denne festival var fra starten privatejet af et dansk firma i samarbejde med en stor tysk koncertarrangør. Sidenhen er stort set alle nye og store musikarrangementer i Danmark drevet/startet af private interessenter: Copenhell og Heartland (begge drevet af den multinationale koncertarrangør Live Nation), Haven og Tinderbox (drevet af de samme kræfter, der startede NorthSide + øvrige interessenter) og Komus (drevet af den store danske koncertarrangør ICO). De fleste af disse festivaler opererer med en kombination af frivillighed, lønnet personale, private investeringer og offentlige tilskud, og størstedelen af dem har på kort tid vokset sig til at være iblandt de største danske festivalarrangementer. Det er næppe sandsynligt, at et arrangement af Smukfests størrelse i dag ville blive startet af en forening, men for bestyrelsen i Skanderborg Festival Klub er det til gengæld vigtigt, at Smukfest fortsat kan drives som en sådan, og efter de gældende formålsparagraffer. SMUKFEST SOM ARBEJDSPLADS Det er til gengæld også klart, at skal Smukfest fortsat kunne konkurrere med de arrangørkræfter, der i dag starter nye arrangementer herhjemme, så kræver det en meget stærk organisation. Derfor er der i dag omkring 35 fastansatte i Skanderborg Festival Klub og det tal må gerne vokse, så længe det sker i respekt for frivilligheden og foreningens historie og formålsparagraffer. Det er usandsynligt, at Skanderborg Festival Klub kunne ønske at sælge sine interesser til private aktører, men på den anden side: Skulle Smukfest ikke kunne overleve med sin nuværende organisering, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at andre spillere kunne tænke sig at byde ind på en fortsættelse. En stærk festivalklub og et succesfuldt arrangement er forudsætningen for, at den udvikling Smukfest har præsenteret igennem snart mange år, også kan fortsætte fremadrettet. Til gavn også for kommunen og dens borgere med alt hvad det medfører af omtale, branding, arbejdspladser, lokal omsætning og tiltrækning af turister og nye borgere. Set i samfundssammenhæng, er antallet af ansatte jo også det, der giver mulighed for at skabe eks. Flexjobs og lære- og praktikpladser, der for os (sammen med de nævnte initiativer omkring tilgængelighed) er en vigtig del af at opfylde formålsparagraffernes passus om at være en inkluderende virksomhed med plads til forskellighed blandt medarbejdere og frivillige. Skanderborg Kommune har i øvrigt et virksomhedscenter på FØLA, med samtidig virksomhedspraktik på værksted og kontor, for tre personer med særlige behov for opmærksomhed. Disse pladser administreres af Skanderborg Kompetencecenter. 5.

7 VELGØRENHED, BÆRE- OG VÆREDYGTIGHED RETUREMBALLAGE HANDICAP-CAMP FORENINGER BIOBESTIK HJEMLØSE LOKALKULTUR LÆRLINGE FLIS FLEXJOB SMUKFONDEN MADAFFALD SPILLESTED BOFORMER FLYGTNINGE DÅSEBRUSER VÆKSTLAGSMUSIK GENBRUG CIRKULÆR ØKONOMI INTEGRATION Bestyrelsen for Skanderborg Festival Klub udarbejder hvert år nogle strategiske anbefalinger for direktionen at navigere efter. To af disse anbefalinger handler om hhv. CSR og Bæredygtighed og noget af det, vi har arbejdet på siden Smukfest 17, har været at få kortlagt samtlige indsatser på de to områder, så vi både kan målrette og prioritere vores arbejde på dem og fortælle om det til omverdenen. Nogle af emnerne i den kortlægning kan ses i ovenstående grafik, og af ordene fremgår det jo ganske tydeligt, at det vi kalder bære- og væredygtighed på Smukfest har mange former. Det handler både om affaldshåndtering, og om cirkulær økonomi, hvor vi er del af et stort projekt hos Region Midtjylland. Det handler om tilgængelighed (i 2017 modtog Smukfest både en pris fra Bevica på området og fik tildelt Volues guldcertifikat, som anerkendelse af at have lavet en festival, der tager stort hensyn til fysisk handicappede). Det handler om Smukfonden der, som en del af vores formålsparagraffer, støtter kampen mod ensomhed og udsathed og det handler om at have både flygtninge og hjemløse iblandt de frivillige. Og så handler det ikke mindst om at bidrage lokalt, bl.a. ved at støtte kulturen i Skanderborg. Vi uddeler ca kr. om året og blandt de mange modtagere af lokal kulturstøtte kan bl.a. nævnes: Morten Børup Koret, Projekt Højvangen, musikkonkurrence i Galten, Ejer Bavnehøjs Venner, Sølund Festival, arrangementer i Kulturhuset, Bogmesse for Bette Lorte, Plejedistrikt Skanderborg, Outdoor festivalen i Ry, Galten Festival, støtte til diverse udgivelser med lokale kunstnere, koncerter på plejecentre o.m.a. SAMARBEJDET MED ØVRIGE FORENINGER I KOMMUNEN Men det handler i høj grad også om det gode samarbejde med øvrige foreninger i kommunen. Med omkring medlemmer heraf omkring 3700 der er hjemmehørende i Skanderborg Kommune er Skanderborg Festival Klub en af kommunens helt store foreninger. Men via festivalen og de værdier den skaber, er vi også med til at skabe store værdier for en lang række øvrige foreninger og klubber, som bl.a. FC Skanderborg, Skanderborg Håndbold, Voerladegaard Idrætsforening, Virring Fodbold, Gyvelhøjskolen i Galten, Friskolen i Hinnerup, Silkeborg Atletikklub, Mølleskolen i Ry og mange mange flere. De fleste af disse tjener penge ved at stille frivillige til rådighed for opgaver som oprydning og forskellige former for vagttjeneste. Det har gennem årene betydet en millionindtægt til lokale foreninger og klubber, og oveni skal lægges de meget store beløb, flere af foreningerne tjener ind via de boder og servicefunktioner, de selv driver på festivalen. Sammen med bl.a. FC Skanderborg, Skanderborg Håndbold og Ejer Bavnehøjs Venner tog vi for nogle år siden initiativ til samvirket Skanderborg Sport & Kultur. Her stod man i fællesskab for at lave åbningsfesten på Fælleden i 2016 og dukker den eller de rette muligheder for lignende samarbejder op fremover, vil samvirket være en oplagt fælles arrangør. 6.

8 NY UDGAVE AF RAMBØLLS UNDERSØGELSE Dansk Live, der er brancheforening for spillesteder- og festivaler, har i år bedt Rambøll om at opdatere deres undersøgelsen af festivalernes betydning for lokalsamfundet. I rapporten om Smukfest fremgår det bl.a., at gæster bosiddende i Skanderborg Kommune udgør ca. 10% af de betalende gæster det er ca af slagsen. Og af de ikke-betalende, hvor man finder vores medhjælpere, er tallet oppe på omkring 15%, så det er omkring 3700 Skanderborgensere der er tale om her. Det er jo flotte lokale tal, men også tal der viser, at langt størstedelen af gæsterne på Smukfest hører hjemme udenfor vores kommune, hvilket selvfølgelig har en god effekt, såvel branding- som turistmæssigt. Som det fremgår af den nedenstående tabel, skabte Smukfest i 2016 en lokal omsætningseffekt på ca mio. kr. og en regional omsætningseffekt på yderligere 22.1 mio. kr. Dette svarer til en lokal beskæftigelseseffekt på 30 beskæftigede og yderligere 18 beskæftigede regionalt. Hertil kommer den direkte beskæftigelse på festivalen som udgør 24 beskæftigede lokalt og 9 beskæftigede regionalt. Alt i alt ses det altså, at Smukfest har en lokaløkonomisk betydning svarende til 54 beskæftigede og en yderligere regionaløkonomisk betydning på 27 beskæftigede. 7.

9 KÆRLIGHEDEN & SKOVLUNDEN Da festivalklubben i 2010 overtog den store grund ude ved motorvejen (der i dag er kendt som KærligHeden), var det primært for at løse vores voksende campingproblem. Men for at kunne bruge den til formålet, var det nødvendigt med en lokalplan for området, der tog højde for alt, hvad man kunne forestille sig grunden blive brugt til i fremtiden. Herunder eks. byggeri af et nyt festivalhovedkvarter, og af nogle haller, der kunne sikre god opbevaring af noget af vores udstyr. Vi så også masser af muligheder i området, bl.a. som et sted hvor man også ville kunne holde andre koncerter, og hvor andre brugere kunne lave arrangementer. Desværre er restriktionerne på grunden, specielt på den mest attraktive del ned mod søen, så kraftige, at det reelt ikke er muligt at lave ret meget på området hverken for os eller andre. Der har været meget snak om, at havørne og andre dyr kunne tage skade af arrangementer på området. Det har dog aldrig kunnet bevises eller sandsynliggøres, men har måske været med til at indskrænke brugsmulighederne. Vi stiller fortsat gerne grunden til rådighed for andre, der måtte have gode idéer til arrangementer her og kan da glæde os over, at specielt grunden ved søen flittigt bruges af byens borgere, der både træner og går tur med deres hunde her, og sommeren igennem gerne tager en svømmetur herfra. Der har også været spejderlejr på grunden, ligesom Skanderborg Motor Festival har afholdt deres arrangement her de sidste to år. Vi håber, vores nye område Skovlunden på samme måde kan blive et aktiv, både for festivalen og for borgerne, som et sted der er åbent, tilgængeligt og tiltrækkende året rundt. HELHEDSPLANEN FRA 2010 I 2010 blev der udarbejdet en Helhedsplan for Dyrehaven, der bl.a. så på festivalens brug af området og gjorde det med et formuleret ønske om, at Dyrehaven også fremover skulle kunne rumme en årlig festival. For både at fremtidssikre festivalen og sikre foryngelsen af Dyrehaven, blev der opereret med et nyt område på m2, der i løbet af planens 10 års varighed skulle erstattes af et tilsvarende område, der blev taget ud af almindelig festivalbrug og lagt ud til skovfornyelse. 8.

10 OG HVORDAN ER DET LIGE MED DEN SKOVFORNYELSE? En af mange myter om festivalens virke er, at det er Smukfest selv, der står for at fælde træer, og at vi nærmest gør det som det passer os ude i den skov. Virkeligheden er, at det 100% er kommunen, der regulerer og i det hele taget har ansvaret for den løbende vedligeholdelse af Dyrehaven og som dermed også står for fældning af ethvert træ, man finder det nødvendigt at fælde. Festivalen har siden midt-90 erne plantet mellemstore og store bøgetræer om året. I de år Helhedsplanen for skoven har virket, har festivalen hvert år udover det vi var forpligtet til også plantet omkring 20 mellemstore og store bøgetræer, som ca. er år gamle. Vi har dermed, i godt fællesskab med kommunen, udviklet en ny foryngelsesform, der er med til at sikre, at der løbende sker en foryngelse af Dyrehaven, og at publikum kan opleve naturen på tætteste hold, både ved den årlige festival og resten af året. Op til den årlige festival gennemgås skoven i samarbejde mellem festivalen og kommunens ansvarlige, for på den måde at spotte træer, der måtte være syge eller eks. have grene i fare for at knække/falde af, med den risiko det medfører for alle gæster i Dyrehaven. PUBLIKUMSMÆNGDE OG SIKKERHED I forbindelse med Helhedsplanen blev der sat et øvre antal på, hvor mange mennesker festivalområdet kan rumme. Hvert år afleverer Smukfest en omfattende ansøgning, der bl.a. inkluderer festivalens sikkerhedsplan. Det er ud fra denne det årlige antal gæster fastsættes med et formuleret maximum på daglige gæster. At dette overholdes, sikres først og fremmest ved tal fra de adgangsmøller, der giver gæster på Smukfest entré til festivalområdet via de chips, der er monteret på alle adgangsgivende armbånd. Disse armbånd bæres af såvel publikum som medhjælpere, medvirkende, forretningsforbindelser og næringsdrivende. Antallet af medhjælpere har de seneste år udgjort ca. 25% af det samlede antal deltagere (i 2017 var der i alt aktive medhjælpere i arbejde på Smukfest). De er der naturligvis ikke alle sammen samtidigt. Det er selvfølgelig vigtigt for festivalen ikke at bruge flere medhjælpere, end der absolut er brug for, da enhver medhjælperbillet er en, der ikke kan sælges til publikum. På den anden side ønsker festivalen både at sikre et højt serviceniveau overfor vores gæster og at kunne gøre brug af dygtige medhjælpere, for også at kunne leve op til myndighedernes krav til afviklingen. 9.

11 RESPEKT FOR NATUREN? Som der står i festivalens formålsparagraffer, handler det om Mindst en gang årligt at afholde en helt særlig smuk festival i fællesskabets, kærlighedens og samværets ånd og gøre det i respekt for og med hensyntagen til omgivelserne, både når det angår naturen vi fester i og ved at være en inkluderende virksomhed med plads til forskellighed blandt medarbejdere og frivillige. Smukfest er sig absolut bevidst om værdien af at kunne lave festival i de unikke rammer, der er Dyrehaven og medvirker på alle måder til, at skoven løbende vedligeholdes og udvikles. Men det er også vigtigt at huske, at rammerne, nærmest siden skoven blev plantet, har været hjemsted for fest og livsglæde. Lige fra bagermesterens danseestrader omkring Capri (opført i 1852) og til grundlæggelsen af Skanderborg Friluftsteater (området, der i dag rummer Bøgescenerne), med mere end gæster årligt, til Det Kongelige Teaters forestillinger her i perioden Dyrehaven har nærmest aldrig været uberørt natur, men altid et område borgerne har brugt, til både fest og hverdagsglæde. Den tradition vil vi gerne fortsætte og gøre det i respekt for naturen. Vel vidende, at et arrangement som Smukfest sætter aftryk, men altså også er med til at skabe værdi for både borgerne og kommunen. DIALOG FREM FOR KONFLIKT I forhold til festivalens fortsatte udvikling, er det vores klare ambition, at dialogen mellem os og eks. det politiske lag og de forskellige myndigheder, er så god og konstruktiv som mulig. Dette gælder i høj grad også interessenter uden for denne gruppe. At Smukfest qua sin størrelse og via den mængde mennesker, vi trækker til Skanderborg, også kan opleves som problematisk er fuldt forståeligt men det er en ambition for festivalen, at disse uenigheder ikke bliver til uløselige konflikter. Et nyligt eksempel på involvering af en vigtig interessent, er et møde vi afholdt med den lokale ledelse af Danmarks Naturfredningsforening på Skovlunden. Her kunne vi udveksle synspunkter og sætte gang i en konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst kan involvere dem fremover. Dette er for os en start på at indfri de klare ambitioner, vi har, om at være i løbende dialog med alle, der måtte have en holdning til vores virksomhed og de aftryk, vi sætter i forbindelse med vores aktiviteter. HVOR DYRT ER DET AT LAVE FESTIVAL I EN SKOV? Hvis man kigger på regnskabet for seneste festival-år, vil man se, at de såkaldte pladsudgifter alt hvad det koster at bygge Smukfest overstiger 44 mio. kr. Et svimlende beløb, men også et beløb, der på bedste vis afspejler de store ambitioner, vi har med Smukfest: Kort og godt at lave en festival i international klasse. Der er ikke mange festivaler, hverken i Danmark eller i udlandet, der bruger så store summer på at anlægge festivalpladsen, men der er heller ikke mange arrangementer, der minder om Smukfest i detaljegrad og kompleksitet. Sammen med et musikprogram der til festivalen i 2018 er budgetteret til 50 mio. kr. er det de to væsentligste parametre i at fastholde vores position som Danmarks næststørste festival. Evnen til at skabe en helt særegen og original festivalplads og til at sammensætte et musikprogram med markante internationale navne på toppen. 10.

12 FREMTIDEN FOR SMUKEST De seneste år har vi oplevet, at billetterne til Smukfest var udsolgt tidligere og tidligere. Det til trods for en voksende billetpris, der gør, at vi også i festivalåret 2018 sælger landets absolut dyreste festivalbilletter. Da vi i Helhedsplanen har en øvre grænse for gæster i skoven, har billetprisen (og prisen på mad og drikkevarer) været de muligheder, vi har haft for at dække de øgede udgifter. Som markedet har udviklet sig de senere år, vil honoraret til de største musiknavne fortsat stige, og skal vi være med her, er det ikke realistisk kun at have en støt stigende billetpris til at finansiere dette. Vores hovedscener Bøgescenerne står også over for en kraftig modernisering de kommende år, for overhovedet at kunne leve op til de krav, de store stjerner stiller for at optræde hos os. Ovenpå drøftelser om festivalens udviklingsmuligheder, fik vi for et par siden byrådets godkendelse af at bruge arealet over to kortere weekender i stedet for de fem dage, vi pt. holder fest i selve Dyrehaven. Dette ville være en mulighed for at udnytte vores logistik bedre og tiltrække flere publikummer og dermed skabe større entré-indtægter. Desværre fik vi jo sidste år en meddelelse fra Planklagenævnet om, at de ophævede Skanderborg Kommunes tilladelse til en dobbeltfestival så nu er der behov for nye tanker og initiativer i forhold til at sikre Smukfests udvikling og mulighed for at fastholde positionen i et forandret festivalmarked. Smukfest har langsomt vokset sig større siden starten, og har formået at kunne bibeholde både det naturskønne og det intime, skønt deltagerantallet har vokset sig mange gange større gennem årene. Vi tror på, at det fortsat er muligt at udvikle festivalen og dermed leve op til de krav, der fremadrettet stilles af såvel publikum som kunstnere. Ikke mindst hvis vi i godt samarbejde med bl.a. politikere, myndigheder, organisationer og øvrige interessenter formår at tænke langsigtet og kreativt og med respekt for omgivelserne. Med håbet om, at vores fælles workshop den 30. januar kan være med til at skabe nye ideer for fremtidens Smukfest, så vi både kan fejre et formidabelt 40 års jubilæum i 2019 og samtidig vide, at vi også har tænkt de rigtige tanker for en festival, der varer langt ud over dette og virker til gavn for såvel festivalklubben som kommunen og dens borgere. Skanderborg, februar 2018 Søren Kottal Eskildsen, Ordførende direktør, Smukfest Poul Martin Bonde, bestyrelsesformand Skanderborg Festival Klub 11.