TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE"

Transkript

1 TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE KONSEKVENSER OG KVINDERNES ØNSKER Lotte Gregers og Hanne Albrecht Sylvest Munk 7. semester Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Maj 2011 Vejleder: Signe Beck Antal anslag: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

2 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelsernr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2: Underskrift

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0.0 RESUMÉ INDLEDNING Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning METODE Videnskabsteoretisk tilgang Projektets struktur Empirivalg Teorivalg Litteratursøgning TEORI (DEL 1) Evidensbaseret medicin og evidenshierarkiet (EBM) Det randomiserede, kontrollerede studie (RCT) Prædiktiv statistik og begreber EMPIRI (DEL 1) 13 Boulvain et al.: Home-based versus hospital-based postnatal care: a randomised trial 4.1 Redegørelse Tolkning af resultater Analyse af studiets kvalitet Databehandling Studiegruppernes sammensætning Overførbarhed Sammenfatning 18 Sainz Bueno et al.: Early discharge from obstetrics-pediatrics at the Hospital de Valme, with domiciliary follow-up 4.4 Redegørelse Tolkning af resultater Analyse af studiets kvalitet 20

4 4.6.1 Databehandling Studiegruppernes sammensætning Overførbarhed Sammenfatning DEL-DISKUSSION (DEL 1) TEORI (DEL 2) EMPIRI (DEL 2) 28 Enheden for Brugerundersøgelser: Kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden Redegørelse Resultater Analyse af undersøgelsens kvalitet Faglig baggrund Spørgsmål og svarkategorier Repræsentativ stikprøve Svarprocent Sammenfatning DEL-DISKUSSION (DEL 2) SAMLET DISKUSSION METODEKRITIK KONKLUSION PERSPEKTIVERING 41 LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT

5 0.0 Resumé Projektets formål er, via en naturvidenskabelig tilgang, at undersøge konsekvenser ved tidlig udskrivelse post partum for mor og barn set i forhold til ammefrekvens og neonatale genindlæggelser. Sekundært søger projektet, via en spørgeskemaundersøgelse, at se på kvinders ønsker til udskrivningstidspunktet. Gennem analyse og diskussion af den udvalgte empiri konkluderes det, at tidlig udskrivelse er forbundet med visse konsekvenser i form af lavere ammefrekvens og flere neonatale genindlæggelser. Vedrørende kvindernes ønsker til udskrivelsestidspunkt ses, at omkring 3/4 af kvinderne var tilfredse med det tidspunkt de blev udskrevet. Det konkluderes ligeledes at jordemoder hjemmebesøg er fundamentale ved tidlig udskrivelse. 1

6 1.0 Indledning Gennem de sidste 30 år er længden af indlæggelse efter fødsel afkortet dramatisk i Danmark såvel som store dele af den vestlige verden. Herhjemme var det før i tiden normalt, at man var indlagt i op til en uge efter en fødsel og dengang måtte barselskvinden selv forlange sig udskrevet på eget ansvar, hvis hun ønskede at komme hjem før tid (Wielandt 2010). Normalen er i dag, at førstegangsfødende med ukompliceret fødsel kun kan forblive i et barselsafsnit i op til 48 timer efter fødslen. For flergangsfødende er barselsomsorgen også reduceret væsentligt, således at der ikke længere tilbydes barselsophold til dem der har født ukompliceret. Mange steder i landet sendes disse kvinder i stedet hjem ambulant direkte fra fødegangen. Desuden er ambulant fødsel nu så tidligt som 2-4 timer efter fødslen, en definition der for få år siden lød på udskrivelse indenfor 24 timer efter fødsel (SST 2011b). Dertil kommer, at det ikke længere er et tilbud at gå hjem ambulant efter en fødsel, men at det i stedet er noget de barslende bliver påbudt. I kontrast til indførelsen af tvunget tidlig udskrivelse for alle, står kravet om, at patienten ifølge Sundhedsloven skal medinddrages i egen behandling (IM 2008: 15). Tvungen ambulant fødsel for alle harmonerer således umiddelbart ikke med målsætningen om medbestemmelse for brugeren af sundhedsvæsnet. Som praksis ser ud nu, er der begrænset mulighed for at tage individuelle hensyn til den enkeltes behov vedrørende barselsophold. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal der være den barselshjælp til kvinden og det nyfødte barn, der passer til lige netop deres behov (SST 2009:171). Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen (SST), at tidlig udskrivelse følges op med to jordemoderbesøg i hjemmet hvoraf det første bør ligge 1-2 dage efter fødslen (SST 2009:37). Imidlertid ser praksis anderledes ud, idet nye opgørelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at ingen regioner tilbyder rutinemæssigt hjemmebesøg efter ambulant fødsel (SST 2011b), og de opfylder således ikke de anbefalinger der foreligger. Fødestederne tilbyder i stedet for hjemmebesøg, at den barslende kvinde kontaktes telefonisk dagen efter fødslen af enten en jordemoder eller sygeplejerske. Derudover oplyses familierne om muligheden for selv at tage kontakt til en telefonrådgivning på fødestedet, hvilket typisk vil være den første uge eller indtil kontakten til sundhedsplejersken er etableret (SST 2011b:3). Udover de to jordemoderbesøg i hjemmet, anbefaler Sundhedsstyrelsen ved tidlig udskrivelse tillige, at sundhedsplejersken aflægger 2 besøg i hjemmet indenfor den første uge efter fødslen, normalt på 3. og 5. dagen. Dette er imidlertid ofte heller ikke længere praksis. Københavns kommunes sundhedsplejersker aflægger eksempelvis først besøg på 2

7 8. dagen, og kun ved helt særlige behov kan et tidligere barselsbesøg tilbydes (Københavns kommune 2011). I den første uge efter fødslen er mange nybagte forældre således overladt til selv at vurdere moderens tilstand, herunder blødningsmængde og eventuelle tegn på infektion. Dertil kommer, at de nybagte forældre skal observere barnets generelle tilstand, og mere specifikt vurdere hvorvidt der er tegn på ikterus, og om barnet er i trivsel. Den tidligere rutinemæssige mulighed for børneundersøgelse af pædiater inden udskrivelse er heller ikke længe et tilbud, medmindre særlige omstændigheder taler herfor (SST 2009:162). Endvidere skal forældrene på egen hånd påbegynde den vigtige ammeetablering og de skal selv være opsøgende ved eventuelle problemer. Dette går sikkert også godt i mange tilfælde, men man kan stille sig undrende overfor om alle nybagte, tidligt hjemsendte, forældre har viden såvel som ressourcer til at vurdere, hvornår der er et reelt behov. Det kan som fagperson tænkes at være svært at vurdere, hvorvidt amningen fungerer, eksempelvis at vurdere sutteteknik over telefonen uden den visuelle og fysiske kontakt. Sundhedsstyrelsen påpeger, at det kan være svært for forældrene selv at vurdere, om et barn får mad nok (SST 2010). De fleregangsfødende kan også tænkes at have mange spørgsmål de første dage efter fødslen på trods af, at de har prøvet forældrerollen før, særligt hvis der er mange år imellem første barn og efterfølgende fødsel. Ved indførelse af de tidlige udskrivelser, nu uden opfølgende hjemmebesøg, kan det tænkes, at der ville kunne ses en stigning af problemer i barselsperioden af eksempelvis ammeproblemer og lavere ammefrekvens, og dermed flere genindlæggelser på grund af trivselsproblemer. Allerede i 2004, inden hjemmebesøgene blev fjernet og inden tidlig udskrivelse blev fremrykket til det det er i dag, udtalte en sundhedsplejerske i Politiken: Normalt løber mælken først til på tredje- eller fjerdedagen, og det betyder, at kvinderne sendes hjem med deres børn, inden amningen er kommet i gang. Og man kan aldrig på forhånd vide, hvem der kan få problemer med at amme (Methling 2004). I klinisk praksis har vi oplevet, at mange flergangsfødende er utilfredse, nogle tilmed utrygge ved udsigten til, at skulle tage hjem få timer efter de har født. Dertil har vi oplevet, at mange kvinder står uforstående over for, at de ikke er medinddraget i de beslutninger der tages vedrørende deres barselsomsorg. Ved ændringer af praksis indenfor svangreomsorgen, herunder også barselsomsorgen, må det optimale være også at inddrage brugernes perspektiv (Ladfors et al. 2001). En hensyntagen til brugernes perspektiv er selvfølgelig under forudsætning af, at det er forsvarligt rent fagligt. Generelt er det dog sparsomt belyst, hvordan de barslende kvinder har det med tvungen tidlig udskrivelse efter fødsel (ibid). 3

8 Tidlig udskrivelse er for mange familier dog positivt. Ifølge chefjordemoder på Skejby sygehus Joan Dürr har det faktisk vist sig, at den tidlige udskrivelse oftest er med til at styrke forældreskabet, fordi forældrene tager ansvaret til sig (Henriksen 2009). Joan Dürr siger videre at: (..) de hurtige udskrivninger kun giver mening når de indgår i sammenhæng med forberedelse og opfølgning (ibid). Derudover pointerer hun, at det netop var jordemoderbesøget i hjemmet der gjorde tidlig udskrivelse forsvarligt da det blev indført (ibid). Jordemoderforeningen og DSOG opfordrer da også i en pressemeddelelse landets fødesteder til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger på barselsområdet med hensyn til hjemmebesøg (Jordemoderforeningen 2011). Barselsperioden er desuden indeholdt i jordemødrenes virksomhedsområde, og er dermed en del af det arbejde vi er autoriseret til at udføre (IM 2001b:stk.2.1). Så kan og skal vi som jordemødre acceptere, at der endnu engang reduceres i tilbuddene til de normale gravide-, fødende- og barslende kvinder? Og hvordan kan jordemoderen forholde sig til denne konstante omdefinering af barselsomsorgen og dermed vores arbejdsområde? Hvad blev der af den gode jordemoderfaglige barselsomsorg? Findes der egentligt fagligt belæg og videnskabelig dokumentation for, at en praksis med tidlig udskrivelse er sikkert og forsvarligt for mor og barn, og hvordan har kvinderne det med at blive tvunget til at gå tidligt hjem efter en fødsel? Denne viden syntes vigtig for jordemødre at have, for enten at acceptere en praksis med tvungen tidlig udskrivelse eller at forsvare, hvorfor det bør ændres. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvilke konsekvenser er der ved tidlig udskrivelse post partum for mor og barn, set i forhold til ammefrekvens og neonatale genindlæggelser? Og hvad er kvindernes ønske til det optimale udskrivelsestidpunkt? 4

9 1.2 Begrebsafklaring Ved tidlig udskrivelse forstår vi det forhold, at kvinder i dag hovedsageligt udskrives indenfor de første 48 timer efter en fødsel. I projektet fokuseres dog primært på de flergangsfødende, som i dag overvejende udskrives ambulant. Dette projekt omhandler lavrisiko singelton gravide, fødende og barslende kvinder og deres fuldbårne børn. Det vil sige børn født fra gestationsuge Grunden til at denne gruppe er valgt er, at de som udgangspunkt ukomplicerede fødende kvinder og raske nyfødte, netop er målgruppen for tidlig udskrivelse. Den neonatale periode defineres som de første 28 dage postpartum (WHO 2011). 1.3 Afgrænsning Vi har i projektets anden del valgt primært at koncentrere os om kvindernes ønsker for den tidlige barselsperiode på trods af, at det kunne være interessant også at se på partnernes ønsker, idet denne støtte vides at spille en stor rolle for blandt andet amningen (SST 2006:61). Det kunne ligeledes have været interessant at se nærmere på samarbejdet imellem primær og sekundær sektor i barselsperioden, herunder de såkaldte sundhedsaftaler, som regioner og kommuner indgår. Dette er dog fravalgt i dette projekt. Derudover er der de senere år opstået flere typer private barseltilbud at undersøge hvad de indeholder og kvindernes holdning hertil, kunne også have været relevant. Ligeledes kunne pædiaternes holdning til tidlig udskrivelse tillige have været relevant at inddrage. 2.0 Metode I det følgende afsnit redegøres indledende for projektets videnskabsteoretiske tilgangsvinkel. Herefter følger en generel beskrivelse af projektets struktur, samt en præsentation af og begrundelser for teori- og empirivalg til projektets to dele. Afslutningsvis beskrives søgestrategien kort. 5

10 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Sundhedsvidenskaben, og herunder jordemoderfaget, befinder sig i et tværvidenskabeligt spændingsfelt, hvor man foruden den naturvidenskabelig tilgang til den sundhedsfaglige praksis, også er optaget af dels dennes betydning for det omgivende samfund, og dels patientens / brugerens oplevelser af den behandling, de udsættes for. Ifølge den danske Sundhedslov, er vi som sundhedspersoner da også forpligtede til at inddrage brugerens perspektiv i enhver behandling (IM 2008: 15). At inddrage brugerens perspektiv har udgangspunkt i humanvidenskaben, og Sundhedsvidenskaben inddrager herved elementer fra både natur-, human- og samfundsvidenskaberne, som samlet set komplimenterer hinanden og indgår i et symbiotisk samspil (Birkler 2005:46). Dette projekt har fokus på konsekvenser ved tidlig udskrivelse for mor og barn samt kvindernes ønske til udskrivelsestidspunkt. Projektet anskues primært ud fra en naturvidenskabelig positivistisk tilgang hvor grundelementerne er målbarhed, årsag og virkning. Ligeledes vægtes verificerbarhed som nøgleord i stræben efter objektivitet på baggrund af det naturvidenskabelige ideal (Birkler 2005:56). Gennem en grundig analyse skal det målbare nøje studeres, inden man via syntese får mulighed for at finde en årsagssammenhæng (Birkler 2005:54). Tankerne bag verificerbarhed indbefatter, at det den enkelte forsker finder frem til skal kunne genfindes af andre forskere, før vi kan tale om objektivitet (Birkler 2005:56). Det antages, at der eksisterer årsagssammenhænge og målet for naturvidenskabelig forskning er, at finde den lovmæssighed der forbinder årsag og virkning (Ibid). En naturvidenskabelig tilgang, der tager afsæt i de målbare konsekvenser for mor og barn ved tidlig udskrivelse, forsøges afklaret i projektets første del. Da jordemoderfaglig praksis som nævnt er betinget af at inddrage brugerens perspektiv, syntes det interessant i dette projekt også at inddrage kvindernes ønsker vedrørende udskrivelsestidspunkt. I projektets anden del søges dette gjort gennem inddragelse af en spørgeskemaundersøgelse, hvor kvindernes holdninger og tilfredshed gøres kvantificerbare. Således er den videnskabelige tilgang til projektets anden del fortsat naturvidenskabelig / positivistisk. 2.2 Projektets struktur Projektet er et litteraturstudie og er opdelt i to dele. I begge del redegøres indledningsvis for den inddragne empiri, hvorefter der følger en tolkning af de fundne resultater samt en analyse af studiernes kvalitet. Afslutningsvis diskuteres de fremkomne resultater. 6

11 De væsentligste hovedpunkter fundet i de tre analyser diskuteres i en samlet diskussion, hvor også jordemoderens rolle ved tidlige udskrivelse behandles. Herefter besvares begge dele af problemformuleringen i en samlet konklusion. 2.3 Empirivalg I dette afsnit redegøres for og begrundes valg af empiri anvendt i projektet. I projektets første del, hvor konsekvenser ved tidlig udskrivelse søges belyst, har vi udvalgt to kvantitative studier, der sammenligner udfald ved henholdsvis tidlig udskrivelse med standard indlæggelse på barselsgang. Vi havde på forhånd et ønske om at finde studier der ikke tilbød hjemmebesøg ved tidlig udskrivelse, hvilket ikke viste sig muligt gennem vores litteratursøgninger. Vi fandt til gengæld gennem vores litteratursøgning et interessant Cochrane Review baseret på 10 studier 1. Det viste sig imidlertid, at studierne var fra mange forskellige lande, at dateringen af undersøgelserne spændte bredt samt, at der ligeledes var stor variationsgrad af deres definition af tidlig udskrivelse. Derfor vurderede vi, at studierne var for uhomogene til at vi kunne bruge hele reviewet, på trods af dets høje evidensgrad (A&M 2007:55). Vi opstillede derfor vores egne in- og eksklusionskriterier for at kunne vælge de mest egnede studier til dette projekt. Studierne skulle være fra lande vi normalt sammenligner os med, ligeledes skulle definitionen på tidlig udskrivelse være så tidlig som mulig, helst < 24 timer post partum. Vi ønskede at finde så nye studier som muligt, og som i henhold til problemformuleringen inkluderede begge effektmål: neonatale genindlæggelser og ammefrekvens. For de 10 studier i reviewet skulle desuden gælde, at de ifølge reviewets forfattere ikke havde store mangler eller bias. Otte ud af 10 studier fra reviewet levede ikke op til vores kriterier, følgende to randomiserede studier (RCT) gjorde som de eneste: Sainz Bueno et al. (2005) og Winterburn et al. (2000). Ved yderligere litteratursøgning (se søgestrategi), fremkom desuden følgende to RCTstudier: McKeever et al. (2002) og Boulvain et al. (2004). Ved gennemlæsning levede disse op til vores førnævnte kriterier og vi anså dem derfor som værende relevante for projektet. Tilbage stod vi således med i alt fire RCT- studier. Grundet projektets omfang, samt et ønske om også at inddrage kvindernes perspektiv på tidlig udskrivelse (projektets del 2), besluttede vi endeligt at udvælge to studier til brug i projektets første del. 1 Brown et al.: Early postnatal discharge from hospitals for healthy mothers and term infants (Review). 7

12 Vi ønskede at udvælge netop de to studier der havde højest kvalitet blandt de fire førnævnte RCT-studier. Til dette valgte vi at anvende Jadad-scorings-systemet, en udvælgelsesmetode som vi er blevet bekendte med gennem undervisning i forskningsmetodologi på jordemoderuddannelsen. Dette redskab til vurdering af RCT-studiers kvalitet, blev udviklet af læge og dr.phil, Alejandro R. Jadad i 1996 (Jadad et al. 1996) (Ezzo et al. 2000). Efter at have foretaget en Jadad-scoring af de fire RCT studier (bilag nr.1), udvalgtes følgende to studier, Boulvain et al. (2004): Home-based versus hospital-based postnatal care: a randomised trial og Sainz Bueno et al. (2005): Early discharge from obstetricspediatrics at the Hospital de Valme, with domiciliary follow-up, idet disse ifølge vores Jadadscoring var af højeste kvalitet. Som empiri til projektets anden del, omhandlende kvindernes ønske til udskrivelsestidspunkt, har vi valgt at inddrage spørgeskemaundersøgelsen Kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden 2010, udført af Enheden for Brugerundersøgelser (EFB). Denne undersøgelse er vi blevet bekendt med gennem vores kliniske ophold på et af Regionens fødesteder og den er dermed ikke fundet gennem en egentlig litteratursøgning. Vi foretog dog også en systematisk litteratursøgning til projektets anden del for at se om andet, mere relevant, materiale var tilgængeligt. Der fremkom flere interessante internationale undersøgelser, hvis formål dog ikke viste sig dækkende for problemformuleringen. Vi valgte derfor at koncentrere os om ovennævnte brugerundersøgelse grundet dens aktualitet, dens omfang og særligt fordi den vedrører danske fødende. 2.4 Teorivalg I dette afsnit redegøres for og begrundes valg af teori anvendt i projektet. Da empirien er kvantitativ, findes det til projektets første del relevant at benytte begreberne fra evidensbaseret medicin, det kvantitative RCT-studiedesign, samt forskellige forskningsmetodologiske begreber indenfor prædiktiv statistik. Dette gøres for at kunne foretage en analyse og vurdering af den udvalgte empiri hørende til projektets første del. Til dette anvendes Evidensbaseret medicin af Inger Bak Andersen og Peter Matzen (A&M) (2007) og Rationel Klinik af Henrik R. Wulff og Peter C. Gøtzsche (W&G) (2006). Alle er dr. med, og har erfaring indenfor henholdsvis evidensbaseret sundhedsfaglig praksis og evidensbaseret klinisk forskning, hvorfor det synes relevante at anvende deres teoretisering af begreberne. Desuden anvendes Epidemiologi og evidens af Svend Juul (2004), der er cand. med. og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Århus Universitet. Denne 8

13 kilde synes relevant at bruge, idet forfatteren netop har erfaring med at undervise sundhedsvidenskabelige studerende i de forskningsmetodologiske færdigheder og metoder (Juul 2004:9,11). For at strukturere og ensrette analysen af de to udvalgte RCT studier, anvendes endvidere Sundhedsstyrelsens tjeklister til gennemgang af klinisk randomiserede forsøg (SST 2011c). Dette syntes relevant, da Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der ligger evidensbaserede undersøgelser bag behandlinger i sundhedsvæsenet, også indenfor svangreomsorgen (SST 2009:190). Empirien i projektets anden del er en brugerundersøgelse der er designet som en spørgeskemaundersøgelse, hvorfor der anvendes teori herom. Til dette anvendes Spørgeskemaundersøgelser af Merete Watt Boolsen (2008) og Fra spørgsmål til svar af Henning Olsen (2005). Begge forfattere er lektorer ved henholdsvis Københavns- og Ålborgs Universiteter og beskæftiger sig dermed begge med undervisning i spørgeskemaundersøgelser, hvorfor det synes relevant at anvende deres præsentationer af begreberne indenfor genren. Endvidere beskriver forfatterne, at de med deres lærebøger henvender sig til studerende. 2.5 Litteratursøgning Med henblik på at finde relevant litteratur til projektet, valgtes en søgning i følgende databaser; PubMed, Cochrane Library, Cinahl samt PsychInfo. For at systematisere litteratursøgningen blev der først udført en emneordsøgning på emneordet early discharge. Desuden blev anvendt kombinatorisk søgning på søgefraserne early discharge AND childbirth / birth / postnatal care / labor / parturition. Til projektets anden del blev anvendt søgeordene patient view, maternal attitudes, consumer attitudes, consumer satisfaction, client satisfaction samt questionnaires i kombination med førnævnte søgefraser. For at optimere og dokumentere litteratursøgningen, blev der udarbejdet en søgestrategi, denne kan læses i sin fulde længde i bilag nr. 2. 9

14 Del Teori (Del 1) I de følgende afsnit præsenteres den teoretiske baggrund for projektets første del; dels en redegørelse for begreberne evidens, evidensbaseret medicin og evidenshierakiet, samt for RCT studiedesignet. Desuden redegøres for de begreber indenfor prædiktiv statistik, som bruges til at analysere og vurdere kvaliteten af kvantitative undersøgelser, samt at tolke resultaterne herfra (A&M 2007:Kap.5). 3.1 Evidensbaseret medicin og evidenshierakiet (EBM) EBM omhandler hvorledes sundhedsfagligt personale, og hermed også jordemødre, kan basere deres kliniske beslutninger i den daglige praksis, på en velundersøgt dokumentation, dvs. på et videnskabeligt evidensbaseret grundlag (A&M 2007:15,53). Den tilgængelige evidens kan således klassificeres og opdeles i evidensgrader, som vurderer kvaliteten og styrken af den givne evidens. Evidensgraden bruges til at niveaudele evidens i et såkaldt evidenshieraki, opstillet efter det anvendte design, og efter faldende orden af evidensgrad (A&M 2007:54-55). 3.2 Det randomiserede, kontrollerede studie (RCT) I det følgende præsenteres det studiedesign, som empirien i denne del af projektet repræsenterer. Indenfor den naturvidenskabelige forskning indsamles kvantitative data via kontrollerede studier, og RCT er det optimale forskningsdesign, hvis man ønsker at undersøge en intervention (A&M 2007:59). Formålet er at sammenligne effekten af en given behandling med et alternativ, eksempelvis ingen behandling eller en anden, i forvejen kendt behandling (Juul 2004:154). Princippet i metoden er, at deltagerne opdeles tilfældigt i to grupper ved hjælp af randomisering 2, hvorefter de to, nu sammenlignelige grupper, enten modtager behandlingen, interventionsgruppen, eller ikke modtager behandlingen, kontrolgruppen (A&M 2007:60). 2 Jf. afsnit om prædiktiv statistik. 10

15 Dette studiedesign har den fordel, at risikoen for at lave metodemæssige fejl, kendte som uerkendte, såkaldte bias 3, minimeres. Ulempen ved RCT er, at der ofte er store omkostninger forbundet med et sådan forsøg, samt at der kan være etiske dilemmaer forbundet med hvad man kan tillade sig at randomisere folk til (A&M 2007:61,64). 3.3 Prædiktiv statistik og begreber I udvælgelsen af den bedste evidens indenfor en problemstilling, bør evidensgradueringen ikke være det eneste, der lægges vægt på. Også et studies kvalitet og validitet bør undersøges, idet det kan føre til at et studie alligevel må forkastes eller, at man stoler mindre på resultaterne (A&M 2007:55). Til analyse og vurdering af kvantitative studier er prædiktiv statistik et uundværligt redskab (A&M 2007:74). Dette bruges til at foretage en afvejning af, om det observerede udfald skyldes tilfældighed, en reel forskel eller et dårligt udført studie. De forskelle i resultater, der kan forekomme hvis man sammenligner en kontrolgruppe med en interventionsgruppe i et klinisk studie, kaldes effektmål eller outcome (A&M 2007:83). Effektmål kan have tre mulige årsager; bias, tilfældighed eller intervention (Ibid). Effektmål defineres som et endeligt resultat, som f.eks. en specifik sygdom. Det er væsentligt at effektmålet er klart defineret og målt på lige vis i studiegrupperne. Bias indebærer en systematisk skævvridning i resultaterne, på grund af en fejl eller mangel i et studiets design eller udførelse (A&M 2007: ). Man har mulighed for at anvende forskellige metoder til at forbygge bias i studiet bl.a. randomisering, blinding og justering for confoundere. Randomisering indebærer at deltagerne fordeles i grupper efter et tilfældighedsprincip. Det tilstræbes herved, at forskellen i udfald mellem grupperne ved forsøgets afslutning ikke kan tilskrives andet end behandlingens effekt. Ved randomisering er det ligeledes muligt at undgå confounding af både kendte og ukendte faktorer (Juul 2004:155). Confounding indebærer en forveksling af eksponeringer, som begge kan have indvirkning på resultatet (Juul 2004:241). Kendte årsager til confounding, fx. paritet, kan man justere for efter resultatet af studiet foreligger (Juul 2004:136). Ved blinding forstås at deltagerne er uvidne om hvilken behandlingsform de modtager. Herved undgår man bl.a. informationsbias, hvor viden om behandlingen kan have indflydelse på deltagernes tilbagemelding (Juul 2004:241). Der ligger 3 Ibid. 11

16 også risiko for faldgruber i udvælgelsen af deltagere til undersøgelsen. Ved tydeligt at definere in- og eksklusionskriterier er det for læseren nemmere at overføre resultaterne til en anden patientgruppe eller population (W&G 2006:156). Udover de inkluderede deltagere i studiet er det også relevant at følge de deltagere, som udgår af studiet undervejs, såkaldte dropouts. Dropouts kan forekomme hvis en deltager f.eks. ikke længere ønsker at deltage i forsøget eller hvis der opstår en komplikation der gør, at deltageren ikke længere opfylder inklusionskriterierne (W&G 2006:172). I tilfælde med dropouts kan det være relevant at foretage en intention-to-treat analyse, hvor deltagerne i undersøgelsen placeres i den gruppe de blev randomiseret til, uanset compliance (Juul 2004:156). Compliance betyder, at deltagerne følger den forskrevne behandling. Hvis kravet om intention-to-treat ikke opfyldes, mister randomiseringen sine fordele og grupperne er som udgangspunkt ikke længere sammenlignelige (Ibid). Betegnelsen validitet bruges om et studies gyldighed. Et studies interne validitet vedrører resultaternes gyldighed for den repræsenterede målpopulation. Målpopulation er den population som studiepopulationen skal repræsentere. Med ekstern validitet menes et studies gyldighed eller generalisering ud over den repræsenterede målpopulation (Juul 2004:126,245). Konfidensinterval (CI) er et udtryk for usikkerheden på den sammenhæng man har fundet blandt resultaterne. Jo bredere CI er, des større er graden af usikkerhed på den sammenhæng man har fundet (Juul 2004:23). Hvis tallet 1,0 indgår i CI, har interventionerne ingen signifikant effekt og der er dermed ikke forskel på grupperne. Derimod påvises der en signifikant effekt, hvis CI ikke indeholder tallet 1,0 (A&M 2007:174). Desuden skal hele intervallet ligge enten over eller under 1,0 for at det er statistisk signifikant (Ibid). CI angives normalt til 95%. Dette vil sige, at der er 95% sandsynlighed for at resultatet befinder sig indenfor intervallet (Juul 2004:23). P-værdi udtrykker sandsynligheden for, om en given afvigelse er fundet ved en tilfældighed. Jo større p-værdien er, des større er sandsynligheden for at forskellen er tilfældig. En lav p- værdi er ligeledes et udtryk for øget sandsynlighed for at forskellen ikke er tilfældig (A&M 2007:87). Dette er en måde at få to-delt et resultat til enten at være signifikant eller ikkesignifikant. Signifikansgrænsen sættes traditionelt til 5% eller 0,05 men kan justeres op eller ned. Det vil sige, at der er under 5% sandsynlighed for at resultatet er opstået tilfældigt (W&G 2006:189). En tredje måde at udtrykke signifikansen på er ved begrebet relativ risiko (RR). RR siger noget om, hvor stærk en sammenhæng, man har fundet mellem eksponering og effektmål Er 12

17 RR < 1 er der nedsat sandsynlighed for et udfald. Er den derimod = 1 anses der ikke for at være forskel i de grupper man undersøger og hermed ingen effekt af eksponeringen, dvs. ingen sandsynlig sammenhæng (A&M 2007:173). 4.0 Empiri (del 1) I det følgende afsnit behandles empirien til projektets første del. Indledningsvis redegøres for de to studier af henholdsvis Boulvain et al. (2004) og Sainz Bueno et al. (2005), hvorefter deres kvalitet hver især analyseres med baggrund i de begreber som er præsenteret i ovenstående teoriafsnit. For at systematisere analyserne er der indledende anvendt Sundhedsstyrelsens tjekliste til vurdering af RCT- studier (SST 2011c), de udfyldte skemaer for de analyserede studier kan ses i bilag nr. 4 og 5. Herefter gives på baggrund af analysen en samlet vurdering af studiernes validitet. Afslutningsvis sammenholdes og diskuteres studiernes resultater. Boulvain et al. Home-based versus hospital-based postnatal care: a randomised trial 4.1 Redegørelse (Lotte Gregers) Studiet af Michel Boulvain et al. er publiceret i tidsskriftet BJOG: An International Journal of Obstetrics and Gynaecology, i Tidsskriftet har peer-review. Det er et randomiseret, kontrolleret studie og målet med studiet er, at sammenligne tidlig udskrivelse efter fødsel med opfølgende jordemoder hjemmebesøg (interventionsgruppe) i forhold til standard indlæggelsestid og pleje (kontrolgruppe) efter ukomplicerede fødsler. Sekundært søger forfatterne, at vurdere hvilken betydning henholdsvis den ene versus anden procedure har for effektmålene: ammelængde (28 dage post patum), maternel og neonatal morbiditet og kvinders syn 4 på den pleje, de har modtaget (Boulvain et al. 2004:808). Studiet er gennemført på Geneva University Hospital over en to-årig periode. Det er financeret dels af Swiss National Science Fundation og dels af hospitalet selv (Geneva University Hospital) (Boulvain et al. 2004:807,813). Inklusionskriterierne var: kvinder, primi- og multipara, med lav risiko for henholdsvis sectio, fødselskomplikationer samt efterfødsels komplikationer. De kvinder der opfyldte 4 Studiets resultater omhandlende kvindernes syn på pleje er ikke medtaget, da der i 1. del af projektet søges svar på problemformuleringens første del vedrørende genindlæggelser og ammefrekvens. 13

18 inklusionskriterierne, blev ved graviditetsbesøg i 37. graviditetsuge eller senere spurgt om præferencer til indlæggelsestid efter fødslen. Kvinder med stærke præferencer til enten kort eller langt barselsophold blev ekskluderet. Kvinder der fik akut sectio under fødslen blev ikke efterfølgende ekskluderet fra studiet. Eksklusionskriterier var: placenta prævia, præeklampsi, insulinkrævende diabetikere, kvinder med dårlig socio-økonomisk baggrund, kvinder der på grund af graviditets komplikationer behøvede særlig hjælp post partum, kvinder med tidligere fødselsdepression eller fødselskomplikationer, gemelligravide, mistanke om IUGR, estimeret fødselsvægt > 95 centilen for gestationsalder, malformationer eller genetiske sygdomme (Boulvain et al. 2004: ). I studiet indgik data fra 460 kvinder (respondenter) og disse blev ved henholdsvis en 4-, 6- og 8- delt blokrandomiseret, computergenereret proces fordelt til henholdsvis tidlig udskrivelse og jordemoderbesøg hjemme (interventionsgruppe, n=229) eller standard hospitalspleje (kontrolgruppe, n= 231) (Boulvan et al. 2004:809). Efter fødslen var kvinderne fra interventions gruppen indlagte i timer. Familien fik hjemme det antal jordemoderbesøg som de behøvede. Kvinderne fra kontrol gruppen var indlagte efter normal procedure i 4-5 dage, hvorefter der kunne indgå jordemoder hjemmebesøg i varierende omgang. I tilfælde af sectio var kvinder i begge grupper indlagt yderligere to dage. Ved komplikationer blev indlæggelsestiden forlænget, og kvinderne i interventions gruppen blev udskrevet så snart en jordemoder vurderede, at det var sikkert. Der var én dropout under studieforløbet, hvilken der er redegjort for. 4.2 Tolkning af resultater Studiet har ikke fundet signifikant forskel på ammelængden 6 måneder post partum imellem de to grupper (78 % versus 78%, CI: ) (Boulvain et al. 2004:810). Dog rapporterede kvinder i interventionsgruppen at have brugt mindre erstatningsmælk i tillæg til amning (14% versus 28%, RR: 0.5, CI: ) og havde færre problemer med amningen generelt (Boulvain et al. 2004:810). Angående studiets resultater for neonatale genindlæggelser den første måned ses der en tendens til, at nyfødte i interventionsgruppen havde flere genindlæggelser end i kontrolgruppen 5.3% versus 2.2% (RR:2.4, CI: ). Da CI indeholder tallet 1.0 er resultatet ikke statistisk signifikant, hvilket hermed betyder, at der er større grad af usikkerhed for den sammenhæng studiet har fundet (A&M 2007:174). Ved 6 måneder var tallene for genindlæggelser på 12% i interventionsgruppen versus 4.8% i kontrolgruppen. Her viser resultaterne sig at blive statistisk 14

19 signifikante: (RR: 2.6, CI: ). Grunden til resultatet her er statistisk signifikant er ifølge Andersen & Matzen, at CI ikke indeholder tallet 1.0. hvilket i princippet vil sige, at sandsynligheden for at sammenhængen ikke skyldes tilfældige variationer er stor (Ibid). Der er herved belæg for at antage, at der faktisk er forskel på neonatale genindlæggelser de to grupper imellem. Ligeledes er RR: 2.6 hvilket betyder at der således er en øget sandsynlighed for udfald imellem grupperne (A&M 2007:173). 4.3 Analyse af studiets kvalitet (Lotte Gregers) Der synes at være et veldefineret klinisk spørgsmål idet det tydeligt fremgår, at studiet har til formål at sammenligne tidlig udskrivelse efter fødsel med opfølgende jordemoder hjemmebesøg, i forhold til standard indlæggelsestid og pleje (Boulvain et al. 2004:807). Dette styrker studiets gennemsigtighed. Det er ligeledes en styrke at studiet, grundet RCTstudiedesignet, tildeles næsthøjeste evidensgrad, Ib (A&M 2007:55). Studiet styrkes desuden af at være publiceret i et tidsskrift med peer-review (A&M 2007:159). Studiet er udført på Geneva Hospital og er delvist finansieret heraf. Studiet kan have bias på grund af den interessekonflikt som kan forekomme ved, at fem ud af seks af studiets forfattere er ansatte på samme hospital som finansierer studiet. En sådan interessekonflikt kan ifølge Juul påvirke den interne validitet af studiet (Juul 2004:166) Databehandling Studiets randomisering er veldokumenteret (Boulvain et al. 2004:809). Randomisering er en grundlæggende kvalitetsfaktor indenfor RCT!studier og er den veldokumenteret styrkes den interne validitet yderligere (A&M 2007:77). Studiet er ikke blindet. Blinding er dog generelt at foretrække og styrker et studies validitet, da der uden blinding er risiko for bias (A&M 2007:60). At studiet ikke er blindet kan have påvirket resultaterne, da både behandlerne og deltagerne kan have haft særlige forventninger til den gruppe, som de var randomiserede til (Ibid). Dette kan medvirke, at begge grupper i studiet ikke får ensrettede informationer af de sundhedsprofessionelle, eksempelvis angående trivselstegn. Får grupperne ikke ens information kan det påvirke de effektmål der undersøges for, og dermed mindske validiteten af studiet. I denne form for forsøg er blinding dog svær at udføre, da kvinderne nødvendigvis må vide, hvilken gruppe de er randomiseret til da de skal vide, om de skal forblive indlagte, eller om de skal hjem tidligere end normal procedure. Ifølge Gøtzsche er der ikke grund til at forkaste et 15

20 studie på grund af at det ikke er blindet, men det er vigtigt at gøre sig klart, at man da ikke kan udelukke bias (W&G 2006: ). Det kan dog anses som en styrkende faktor ved studiet, at man på forhånd ekskluderede kvinder med stærke præferencer til enten kort eller langt barselsophold, da man derved fik inkluderede kvinder, der kan tænkes at være så åbne, fordomsfrie og positivt indstillede som muligt, for den behandling de blev randomiseret til Studiegruppernes sammensætning Studiets to grupper var sammenlignelige med hensyn til paritet, alder, uddannelsesniveau, socio- økonomisk baggrund, tillige med en række andre faktorer, og derfor må grupperne anses at være homogene. Studiet har klare in- og eksklusionskriterierne (Boulvain et al 2004: ), hvilket øger studiets gennemsigtighed, og ligeledes styrker studiets validitet (W&G 2006:167). Kvinder med dårlig socio-økonomisk baggrund er i studiet på forhånd ekskluderet hvilket kan betragtes som en selektionsbias. Dermed kan det betvivles, om man ved udelukkelse af en særlig gruppe får den bedste repræsentation af populationen. Det kunne være en vigtig gruppe der med udelukkelsen ikke blev repræsenteret, idet det kunne synes væsentligt at have haft alle samfundslag repræsenteret for, at kunne vurdere om tidlig udskrivelse for alle barslende kvinder var sikkert (Juul 2004:117). Vedrørende opgørelserne for hvorvidt kvinderne i studiets to grupper gennemførte den behandling de var randomiseret til viser det sig, at compliance omhandlende indlæggelsestiden for interventionsgruppen var på 50% og for kontrolgruppen var på 72%. Grunden til den lave compliance kan være, at randomiseringen er udført i graviditeten. Hvis obstetriske komplikationer tilstødte under selve fødslen, da blev indlæggelsestiden efterfølgende længere end planlagt. Det er dog sjældent, at alle deltagere gennemfører den behandling, som de er randomiseret til særligt i denne type studier (Juul 2004:156). En styrkende faktor, der øger studiets validitet, er dog ifølge Juul, at studiets data er analyseret efter princippet om intention-to-treat (Ibid). I studiet er resultaterne for udskrivelse, ammelængde og genindlæggelser således analyseret ud fra, hvilken gruppe kvinderne var randomiseret til, og ikke til hvor længe kvinderne rent faktisk var indlagte (Ibid). 16

21 4.3.3 Overførbarhed Angående studiets overførbarhed kan det ikke udelukkes, at schweiziske kvinder adskiller sig fra danske kvinder på en række områder, og der er tillige visse forskelle i opbygning af offentlige ydelser i Danmark og Schweiz (Udenrigsministeriet 2011a). I studiet forestår det offentlige hospital fødslerne og er hermed umiddelbart sammenlignelige med det danske tilbud om fødselshjælp. Hjemmebesøgene forestås i studiet af et velorganiseret team af jordemødre, der har mulighed for at individualisere antal besøg til det, der er ønske om og behov for defineret af den barslende selv (Boulvain et al. 2004:807). Et sådan tilbud er ikke i overensstemmelse med det danske offentlige tilbud hverken nu eller tidligere, og herved er barselsomsorgen anderledes opbygget end i Danmark. Dette synes vigtigt at have i mente i forhold til at vurdere studiets overførbarhed til danske forhold. Dette har ifølge Juul dermed betydning for studiets eksterne validitet vedrørende at kunne generalisere resultaterne ud over målpopulationen (Juul 2004:250). Studiet er udført på ét hospital i Schweiz, Geneva Hospital. Hvorvidt kvinderne, der føder på dette hospital er repræsentative for resten af Schweiz er ikke tydeliggjort. Hvis det er tilfældet, at de udvalgte er væsentligt forskellige fra populationen i resten af et land, og hermed ikke repræsentative, kan det ifølge Juul betragtes som en selektionsbias (Juul 2004:117). Havde man foretaget studiet på mere end ét fødested i Schweiz kunne det derimod tænkes, at baggrundsvariablerne såsom paritet og civilstand var anderledes fordelt, hvilket dermed kunne styrket studiets interne validitet yderligere og herigennem også studiets eksterne validitet (Juul 2004: 250). Angående baggrundsvariabler er der i studiet en opgørelse over kvindernes civilstatus der viser, at omkring 80% af de deltagende er gifte. Det fremgår ikke om de resterende 20% har en partner eller er alene (Boulvain et al 2004:809). Det havde dog været relevant at opgøre, hvorvidt alle kvinderne havde en partner eller ej da vi ved, at netop partnerens støtte er den største fremmende faktor for, hvordan amningen forløber (SST 2006:61). Der ses ligeledes forskel i forhold til rygning, idet der i interventionsgruppen er 25% af kvinderne der ryger versus 17% i kontrolgruppen. Der er hermed et overtal af rygere i interventionsgruppen og denne forskel kan have haft en indvirkende faktor på ammeperioden for kvinder i denne gruppe, da det vides at ammeperioden er kortere for mødre, der ryger, i forhold til mødre der ikke ryger (SST 2006:57). Rygning kan dermed ifølge Juul betragtes som en confounder og der er ikke efterfølgende justeret for denne i studiet (Juul 2004: ). Denne confounder kan have påvirket resultaterne vedrørende ammelængde, hvilket betyder at disse resultater kan være misvisende (Ibid). 17

22 Begge grupper modtog jordemoderbesøg og netop dette kan tænkes at influere på studiets resultater, således at resultaterne kunne havde vist flere genindlæggelser i kontrol gruppen, hvis der ikke havde været jordemoderbesøg i hjemmet. Det havde været optimalt i forhold til danske forhold, hvis studiet havde sammenlignet tidlig udskrivelse med hjemmebesøg imod standard udskrivelse uden hjemmebesøg. Herved ville man givetvis kunne se, om det var sikkert at udskrive tidligt uden hjemmebesøg. Den interne validitet er dog ifølge Juul styrket af, at studiets to grupper modtog samme behandling fraset interventionen: tidlig udskrivelse (24-48 timer post partum) versus senere udskrivning (4-5 dage post partum) (Ibid) Sammenfatning Der er i studiet tydeligt redegjort for de kvinder der indgik i studiet, hvilket giver stor gennemsigtighed og øger herved muligheden for at foretage studiet på ny. De inkluderede kvinder synes repræsentative både internt og eksternt dog kan det kritiseres at de socioøkonomisk dårligt stillede kvinder er udelukket af studiet. Ligeledes kan det kritiseres, at der var flere rygere i interventionsgruppen da dette kan have påvirket resultaterne for ammelængden. I ovenstående analyse er der fundet bias. Det kan herved ikke udelukkes, at der er metodologiske problemer der kan have betydning for resultaternes overførbarhed. I en vurdering, af hvor overførbare resultaterne er til danske forhold er det ligeledes vigtigt at medtænke, at kvinderne i studiet fik i gennemsnit mellem 1-5 hjemmebesøg efter udskrivelsen. Forfatterne konkluderer da også, at tidlig udskrivelse, for ukomplicerede fødende kvinder er et acceptabelt alternativ til længerevarende indlæggelse, forudsat at det foregår sammen med opfølgende hjemmebesøg af en jordemoder (Boulvain et al 2004:812). Sainz Bueno et al.: Early discharge from obstetrics-pediatrics at the Hospital de Valme, with domiciliary follow-up 4.4 Redegørelse (Hanne Albrecht Sylvest Munk) Artiklen er forfattet af José Antonio Sainz Bueno et al. og er publiceret i 2005 i American Journal of Obstetrics and Gynecology, der er et tidsskrift med peer review. Det er et randomiseret kontrolleret studie. 18

23 Formålet med studiet er at evaluere fordele og ulemper ved en procedure med tidlig udskrivelse efter fødslen (defineret som 24 timer post partum) med opfølgning ved hjemmebesøg, sammenlignet med det traditionelle barselsophold på hospitalet (defineret som indlæggelse mere end 48 timer post partum). Studiet er udført på Hospital de Valme de Sevilla i det sydlige Spanien i perioden april 1999 til april I alt blev data fra 430 forsøgsdeltagere evalueret. Lost-to-follow-up var 5.1 %. Af dropouts er dem der ikke accepterede deltagelse (3.4%) medtaget i beregningerne ud fra et ønske om intention-to-treat. Følgende inklusionskriterier blev anvendt i studiet: Kvinder, såvel primi- som multipara, der fødte til termin ved vaginal fødsel, både spontane og igangsatte, samt med og uden cupeller tangforløsning. Kvinder med sectio antea samt dem der tidligere havde været i risiko for præterm fødsel blev medtaget, såfremt udfaldet af den aktuelle fødsel var god. Andre kriterier var: blødning mindre end 500 ml, normalt BT, normal temperatur, normal sammentrækning af uterus og normal blæretømning post partum. Desuden ønskede man at kende blodtype på mor og barn. For de nyfødte gjaldt, at de skulle være født til termin, have normal vægt for gestationsalderen, ikke have tegn på sepsis eller ikterus samt have haft afgang af urin og mekonium mindst én gang. Desuden krævede den tidlige udskrivelse moderens skriftlige accept, samt at familien boede i en afstand af højest 20 km fra hospitalet (Sainz Bueno et al. 2005:716). Fordelingen af forsøgsdeltagere i de to studiegrupper skete ved randomisering. Dette blev udført post partum, by blocks, og der blev anvendt uigennemsigtige forseglede konvolutter. I interventionsgruppen (de kvinder der blev udskrevet " 24 timer p.p), modtog alle ét hjemmebesøg af en sygeplejerske med kompetencer indenfor pleje af barselskvinden og det nyfødte barn. Plejen indebar en fysisk kontrol af kvindens blodtryk, oral temperatur, sammentrækning af uterus, blødningsmængde, eventuelle bristninger, samt temperatur på barnet og vurdering af grad af ikterus (Sainz Bueno et al. 2005:715). De tidligt udskrevne kvinder blev desuden tilbudt et ambulant besøg mellem 7-10 dage post partum, samt et opfølgende telefonopkald ved 1, 3 og 6 måneder. Det ambulante besøg samt telefonopkaldene blev ligeledes tilbudt til kontrolgruppen. Ingen af grupperne fik fødselsforberedelse med henblik på udskrivelse. Studiet måler på flere variabler eller effektmål, heriblandt genindlæggelser af mor, scoring for depression, maternel tilfredshed, genindlæggelser af de nyfødte i de første 28 dage post partum samt ammefrekvens. I henhold til dette projekts problemformulering fokuseres i denne analyse udelukkende på de to sidstnævnte effektmål. 19

24 4.5 Tolkning af resultater Studiets resultater viser ingen statistiske signifikante forskelle i ammefrekvens mellem studiegrupperne ved 1 uge og 1 måned post partum (hhv. CI: og CI: ), idet konfidensintervallerne begge indeholder tallene 1.0 (A&M 2007:174 ). Til gengæld fandt man, at ved 3 måneder post partum, var der flere i interventionsgruppen som fortsat ammede (RR: 0.62, CI: , P=0.016). Denne forskel var signifikant, fordi hele konfidensintervallet ligger under 1 og dermed ikke indeholder tallet 1.0 (ibid), men også fordi P-værdien er lavere end signifikansgrænsen på 0.05 (W&G 2006:189). Ved 6 måneder post partum var denne forskel stadigvæk bibeholdt (P=0.053, CI: ), men var ikke længere statistisk signifikant, fordi p > 0,05. Vedrørende antallet af genindlæggelser af de nyfødte, fandt man ikke statistiske signifikante forskelle mellem de to grupper (1,4 % vs. 2.3 %, RR= 0.61, CI: ), idet konfidensinterval indeholder tallet 1.0, og desuden er ret bredt (A&M 2007:174). Af de genindlagte nyfødte, var hovedindikationen hyperbilirubinæmi (50 %), og her var der faktisk et overtal af børn fra kontrolgruppen (33 % vs. 66 %) 5. Forfatterne konkluderer, at tidlig udskrivelse efter fødsel er et sikkert alternativ til barselsindlæggelse for normale fødende kvinder og deres nyfødte, men at hjemmebesøgene er fundamentale og et helt ufravigeligt krav ved indførelsen af en sådan procedure (Sainz Bueno et al. 2005:723). 4.6 Analyse af studiets kvalitet (Hanne Albrecht Sylvest Munk) Studiet synes at have en veldefineret og relevant klinisk problemstilling, idet det tydeligt er beskrevet at målet er, at sammenligne det traditionelle barselsophold på hospitalet med tidlig udskrivelse efter fødslen kombineret med opfølgende hjemmebesøg. At et studie har en fokuseret problemstilling anses som en fordel (A&M 2007:57). Studiet - og dermed resultaterne - styrkes i troværdighed af, at det er publiceret i et anerkendt tidsskrift, der har peer review (A&M 2007:159). Desuden er det en styrke, at det grundet studiedesignet, kan tildeles den næsthøjeste evidensgrad, Ib (A&M 2007:55). 5 Alle tal er fra tabel IV i Sainz Bueno et al. (2005) s

25 4.6.1 Databehandling Det er en styrkende faktor, at fordelingen af forsøgspersonerne i de to grupper, er sket ved randomisering (W&G 2006:169). Imidlertid kan det kritiseres, at selve randomiseringsprocessen ikke er fuldt synlig for læseren, idet der ikke er beskrevet om der eksempelvis er anvendt et computerprogram til lodtrækningen. Randomiseringen er blot beskrevet som værende udført by blocks, på dansk kaldes dette for blokrandomisering, og er en acceptabel form for randomisering på trods af, at det er en mere indviklet procedure (W&G 2006:171). At randomiseringen er udført post partum styrker til gengæld validiteten, idet det således har været muligt at frasortere de kvinder, for hvilke der under fødslen opstod obstetriske komplikationer som gjorde, at de ikke levede op til inklusionskriterierne. Studiet beskriver ikke forsøg på blinding af hverken forsøgsdeltagere eller behandlingspersonale, hvilket umiddelbart er en svaghed ved studiet, idet fravær af blinding kan betyde risiko for bias (W&G 2006:174). Imidlertid kan det anføres, at der i et studie som dette ikke er mulighed for at blinde forsøgsdeltageren, fordi kvinderne jo nødvendigvis ved udskrivelsen får afsløret hvilken gruppe de tilhører. At studiet ikke er blindet bør imidlertid ikke føre til, at det på den baggrund forkastes, idet et studie fortsat bør anses som værende pålideligt, så længe det er randomiseret (W&G 2006:176). Det er til gengæld styrkende for validiteten, at behandlingen af studiets resultater er udført efter en hensigt om intention-totreat (Juul 2004:156). Således er data i studiet opgjort efter den planlagte type barselsophold, og ikke det faktiske barselsophold, som af forskellige grunde kan have været kortere eller længere end planlagt, for eksempel grundet tilstødende komplikationer, der nødvendiggjorde længere indlæggelse Studiegruppernes sammensætning Interventions- og kontrolgruppen er yderst sammenlignelige med hensyn til paritet, alder, socioøkonomisk baggrund samt en række andre faktorer, og grupperne må derfor betegnes som værende homogene. At grupperne er homogene og derfor som udgangspunkt er ens ved behandlingens start, anses som en styrke ved studiet idet risikoen for bias herved mindskes (W&G 2006: ). Studiets eksterne validitet styrkes af at inklusionskriterierne er veldefinerede (W&G 2006:167). Der er ikke direkte beskrevet hvilke eksklusionskriterier der er anvendt, hvilket er en svaghed, men da inklusionskriterierne er så detaljeret angivet, accepteres dette. Det er til 21

Ambulant udskrivelse af førstegangsfødende et trygt og sikkert alternativ? Indholdsfortegnelse

Ambulant udskrivelse af førstegangsfødende et trygt og sikkert alternativ? Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 4 2.1 Afgrænsning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 4 3 Mål og formål... 5 3.1 Mål... 5 3.2 Formål... 5 4. Teori og metode... 5 4.1 Videnskabsteoretiske

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Den tidlige barselsperiode

Den tidlige barselsperiode N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Maia Grønbæk afsnit: 6.2.2, 6.3.5, 6.6.1, 6.6.2, 7.1, 7.1.1. antal anslag: 18.675

Maia Grønbæk afsnit: 6.2.2, 6.3.5, 6.6.1, 6.6.2, 7.1, 7.1.1. antal anslag: 18.675 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19,

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning...

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning... 1 Indhold 1.0 Problemstilling... 3 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Begrebsafklaring... 7 2.0 Redegørelse for metode... 7 2.1 Projektets opbygning... 7 2.2 Valg af metode... 8 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bára Berg Danielsen samlede antal anslag: 18.256. Lea A. Hoste samlede antal anslag: 18.627. Lotte Schäffer samlede antal anslag: 18.

Bára Berg Danielsen samlede antal anslag: 18.256. Lea A. Hoste samlede antal anslag: 18.627. Lotte Schäffer samlede antal anslag: 18. 1 Resumé Bachelorprojektets formål er at undersøge dele af evidensen der ligger til grund for DSOGs anbefaling fra 2010 om afnavling af det mature barn, samt hvorfor nogle jordemødre ikke følger denne

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

3 perspektiver på tidlig hjemsendelse af flergangsfødende Praksis Forældreoplevelse Omkostninger

3 perspektiver på tidlig hjemsendelse af flergangsfødende Praksis Forældreoplevelse Omkostninger 3 perspektiver på tidlig hjemsendelse af flergangsfødende Praksis Forældreoplevelse Omkostninger Af MPH-studerende, jordemoder Lea Brinkmann August 2011 Master of Public Health Korrespondance: Lea Brinkmann

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udrulning af kendt jordemoderordning

Udrulning af kendt jordemoderordning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview. Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14.

Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview. Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. Er det nødvendigt? Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul, maj 2014 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Effectiveness of structured planned discharge support to patients with chronic obstructive pulmonary disease for reducing readmission rates

Effectiveness of structured planned discharge support to patients with chronic obstructive pulmonary disease for reducing readmission rates Effectiveness of structured planned discharge support to patients with chronic obstructive pulmonary disease for reducing readmission rates Karen Bagger Ersgard MKS, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Gamilla Lauritsen. Sus Wolff. Side 1 af 62

Gamilla Lauritsen. Sus Wolff. Side 1 af 62 Side 0 af 62 I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Epidural og amning. - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol

Epidural og amning. - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol Epidural og amning - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol Nicoline Niemeier Vejleder: Rikke Bodenhoff Dato: 23/12-2015

Læs mere

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 5.533 kvinder, der har født 204 LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Det drejer sig om urininkontinens!

Det drejer sig om urininkontinens! 1. Indledning [ ] [It] affected the willingness of some women to go to places where they were unsure about the availability of toilets [ ], as well as the way in which they dressed [ ]. Some women reported

Læs mere

Hindeløsning som igangsættelse af fødslen

Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Den 2. juni 2016 Udarbejdet af Sofie Vejby Lindquist & Sophia Melander Vexø Nielsen Hold: F2013 Vejleder: Margrethe Nielsen Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen (Ø) Danni Olsen (O)

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Lægeforeningen. Notat

Lægeforeningen. Notat Lægeforeningen 8. november 2017/llg Notat Jr. 2017-2585 LLG Vurdering af udgifter og gevinster (november 2017) hvis man tilbyder gravide, der er uregistrerede migranter og deres børn forebyggende sundhedsydelser.

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Maria Lundbo Marie Badsberg Dittmer Signe Brems Kristensen Hold J09v Modul 14 Bacheloropgave 6. juni 2012 Vejledere: Lene Toxvig Margrethe Møller University

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>> Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Aftale for hjemmefødsel med Hjemmefødselsordningen Mariakilde

Aftale for hjemmefødsel med Hjemmefødselsordningen Mariakilde Aftale for hjemmefødsel med Hjemmefødselsordningen Mariakilde Denne aftale indgås i mellem to parter, jordemoderen i Hjemmefødselsordningen Mariakilde og brugeren af den valgte jordemoderydelse. Aftalen

Læs mere

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning? TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse

Læs mere

Min egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift

Min egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift Min egraviditet Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift National konference om telemedicin og telesundhed 5. februar 2015 i Aarhus Ved udviklingsjordemoder

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

1 Indenfor den første uge efter fødslen

1 Indenfor den første uge efter fødslen 1.0 Problemstilling I den kliniske del af uddannelsen har det overrasket os, hvor ofte jordemødre administrerer antibiotika til kvinder i fødsel. Forebyggende antibiotikabehandling (profylaksis) anvendes

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere