Ledelsens påtegning 5. Generelle bemærkninger 6 Hoved- og nøgletal 9

Transkript

1 Årsberetning 2007 Budget og regnskab

2 INDHOLD Kommuneoplysninger 3 Borgmesterens forord 4 Påtegninger 5 Ledelsens påtegning 5 Kommunens årsberetning 6 Generelle bemærkninger 6 Hoved- og nøgletal 9 Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 10 Driftsregnskab 14 Balance 19 Pengestrømsopgørelse 20 Noter til driftsregnskab og balance 21 Bemærkninger til politikområder 31 Omkostningskalkulationer 90 2

3 Kommuneoplysninger Kommune Assens Kommune Willemoesgade Assens Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hjemsted: Assens Regnskabsår:

4 Forord Regnskab 2007 Nu foreligger det første regnskab for den nye kommune. Det første år har på mange måder været ekstraordinært. På alle områder er der arbejdet hårdt på at få en ny dagligdag til at fungere til gavn for borgerne. Vi er nået langt, men også 2008 skal bruges til at konsolidere kommunen. På en række områder - fx Ældreplejen og skoleområdet - er harmonisering af de gamle kommuners serviceniveau til det nye serviceniveau sket hen over året, og regnskabet er på den måde ikke udtryk for den service der er besluttet fremadrettet. Der har i årets løb været stor opmærksomhed på at overholde tet. I forhold til det oprindelige 2007 er der i årets løb sket mange reguleringer i takt med at organisering og serviceniveau er blevet fastlagt. Regnskabet viser derfor en række afvigelser på de forskellige politikområder og det samlede regnskabsresultat lander med et samlet merforbrug på skattefinansieret drift på 21,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Derfor vil det også være nødvendig med en meget stram styring af økonomien i 2008, hvor der er besluttet økonomiske sanktioner overfor kommunen, hvis ikke tet overholdes. Byrådet har henstillet - til de decentrale enheder - at man ikke bruger de opsparede midler på ca. 12 mio. kr. i Da byrådet samtidig lægger stor vægt på at bevare en udstrakt decentralisering er det mit håb, at disse midler kan frigives i forbindelse med lægningen for Finn Brunse Borgmester. 4

5 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har d aflagt det udgiftsbaserede årsregnskab for 2007 for Assens Kommune til byrådet. Årsregnskabet er nu suppleret med de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundheds-ministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Regnskabet er nu revideret og indstilles til Byrådets endelige godkendelse. Assens Kommune, den 8. september

6 Generelle bemærkninger Kommunens årsberetning Budgetforudsætningerne for 2007 Budgettet for 2007 var det første for den ny Assens Kommune. Sammenlægningen af 6 kommuner bød på mange udfordringer også af økonomisk karakter og for i høj grad at kunne matche disse blev udgangspunktet for lægningen for 2007 en såkaldt 90 % model. Modellen skulle skabe et råderum for nødvendige prioriteringer og serviceharmoniseringer, hvilket afspejledes i de tilvalgsblokke, der senere i fasen blev prioriteret til de 26 politikområder. I forhold til de nye opgaver, som Assens Kommune overtog fra amtet, blev udgangspunktet den DUT-kompensation, som staten tilførte kommunen. Økonomiaftalen for 2007 mellem regeringen og KL, der blev indgået den 12. juni 2006, havde også betydning for tet, idet der i lighed med tidligere års aftaler var afsat en snæver ramme for realvæksten i det offentlige forbrug på 0,5 %. I aftalen lå også en videreførelse af skattestoppet, der i kombination med realvækstrammen bevirkede at eventuelt øgede udgifter skulle finansieres via omprioriteringer og ikke tillægsbevillinger. Pris- og lønforudsætninger Budget 2007 var baseret på KL s pris- og lønskøn pr. februar 2006, hvor man forventede lønstigninger på 3,2 % og prisstigninger på 2,1 % fra , svarende til en samlet stigning på 2,8 % fra 2006 til I henhold til de nyeste skøn fra KL udarbejdet i marts 2008 er den samlede stigning på 2,8 % fra 2006 til 2007 fordelt med 3,3 % på lønstigninger og 2,1 % på prisstigninger. Det kan således konkluderes, at forudsætningerne for pris- og lønudviklingen i tet for 2007 har været i overensstemmelse med de nyeste skøn over udviklingen af priser og lønninger. Det udgiftsbaserede regnskab 2007 Det udgiftsbaserede regnskab viser et samlet overskud på driften på kr i forhold til det korrigerede. Overskuddet dækker dog over store udsving, idet nogle områder har haft et stort underskud, mens andre tilsvarende har haft et stort overskud. 6

7 Nettodriftsudgifterne i 2007 er fordelt på udvalgene ses i følgende diagram: Fordeling af nettodritsudgifterne 2007 (i kr.) Social- og seniorudvalg; (23%) Sale og leaseback; (1%) Udviklingsudvalg; (0%) Økonomiudvalg; (12%) Miljø og teknikudvalg; (5%) Havneudvalg; 165 (0%) Sundheds- og handicapudvalg; (14%) Beredskabskommission; (0%) Job- og arbejds markeds-udvalg; (8%) Børne- og undervisningsudvalg; (35%) Kultur- og fritidsudvalg; (2%) Mere interessant er det at se regnskabet for 2007 i forhold til det oprindeligt vedtaget, idet man fra regeringens side fremadrettet har særligt fokus herpå. Mens kommunerne i 2007 er blevet friholdt for sanktioner i forbindelse med overskridelser af servicerammen lægger finanslovsforslaget for 2008 op til at en overskridelse af de terede service- og anlægsudgifter kommunerne under ét vil blive individuelt modregnet i bloktilskuddet for Set i dette perspektiv viste opfølgningen efter 3. kvartal 2007 samlet et forventet merforbrug på kr Med udsigt til at merforbruget også ville fortsætte ind i 2008 og i tråd med kommunens økonomiske politik var der behov for tiltag for at bremse denne udvikling. Tiltaget blev en tre-trins-model med følgende elementer: her og nu besparelser samt anlægsforskydninger. en indefrysningsmodel, som indarbejdes og udmeldes nu. yderligere muligheder synliggøres i forbindelse med regnskab 2007 og 1. opfølgning Regnskabet for 2007 viser, at der var behov for denne opbremsning, idet driftsudgifterne udviser et merforbrug i forhold til det oprindelige på kr Udfordringerne har primært været på områderne sundhed og handicap samt på ældreområdet. Inden for sundheds- og handicapområdet har behovet på hjælpemiddelområdet været højere end forventet, men også de nye opgaver på træningsområdet har givet udfordringer. Ældreområdet har igennem hele regnskabsåret har haft mæssige udfordringer, da det serviceniveau som man politisk havde vedtaget med virkning fra primo 2007 først blev realiseret sidst på året. 7

8 Ligeledes vurderes det, at forudsætningerne - udarbejdet på baggrund af data fra 2006 har været behæftet med væsentlig usikkerhed. Regnskabsresultatet for 2007 retter naturligt fokus mod konsekvenserne for Tiltagene i tre-trins-modellen afspejler Assens Kommunes økonomiske politik, hvor et af hovedbudskaberne er rettidig omhu, hvilket bevirker, at så snart et merforbrug konstateres skal der følges op med en genopretningsplan. Udviklingen i 2007 har derfor igangsat en proces omkring finansieringsmuligheder af det merforbrug, der rækker ind i Det første resultat heraf er, at det forventede merforbrug i 2008 som afledt konsekvens af regnskab 2007, finansieres dels via besparelser på driften i 2008 og dels via udskydelse af rådhusbyggeriet. Hertil kommer at 1. opfølgning i 2008 vil give pejlemærker i forhold til hvorvidt yderligere tiltag skal iværksættes. Serviceudgifter 2007 Merforbrug kr. (i kr.) Serviceramme Beregnet ramme udover rammen Ramme godkendt ved behandling Regnskab Heraf overførsler fra 2006 til Reel forøgelse Beregningen af Assens Kommunes serviceudgifter for 2007 viser, at rammen ved vedtagelsen var på kr eller kr over den tilladte ramme. De beregnede serviceudgifter har dog i 2007 været på 20,3 mio. kr. mere end rammen, hvoraf 12,2 mio. kr. omfatter overførsler fra 2006 til Det reelle merforbrug har således været 8,6 mio. kr. Hvis vilkårene omkring sanktioner i forhold til overskridelse af servicerammen i 2008 havde været gældende for 2007 afspejler beregningen, at Assens Kommunes bloktilskud ville blive reduceret med 20,3 mio. kr. Selv om kommunerne i 2007 ikke var underlagt disse restriktioner, giver beregningen dog stof til eftertanke. Som det fremgår, er det ikke blot den reelle forøgelse af serviceudgifterne, der har konsekvens for serviceudgifterne, men også overførslerne, idet disse hvis de anvendes vil blive betragtet som en tillægsbevilling og dermed indgå som en del af serviceudgifterne. 8

9 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2007 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg Resultatopgørelsen (omkostningsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder netto Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld Anden gæld Kortfristet gæld ,5-50,5-18, ,6 354,6 83,4 82, ,5 311,3 857,0 15,8 26,8 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) 28,5 Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat Grundskyldspromille ,06 22,12 Indbyggertal Note: - betyder overskud. 9

10 Kommunens årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis Generelt Assens Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Særligt vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 Grundlaget for de fysiske aktiver i åbningsbalancen er anlægskartoteker, som er dannet på baggrund af de gamle kommuners anlægskartoteker og registreringsskemaer, som er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edbudstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det 10

11 pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 skal pr. 1. januar 2007 værdiansættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Levetider er fastlagt til følgende Bygninger til administration 50 år. Skoler, daginstitutioner, ældreinstitutioner, tekniske bygninger 30 år. Kommunale kiosker eller pavilloner m.v. 15 år. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner m.v. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start- /nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende Aktivtype Tekniske anlæg, ledninger og stikledninger, 75 år (anskaffet før 1980). Tekniske anlæg, ledninger og stikledninger, 100 år (anskaffet efter 1980). Tekniske anlæg, forsinkelsesbassiner, 50 år. Tekniske anlæg, pumpestationer og øvrige anlæg 20 år. Tekniske anlæg, maskiner og andet driftsmateriel 10 år. Tekniske anlæg, transportmidler m.v. 5 år. Inventar, it-udstyr m.v. 3 år. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikkeoperationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Assens Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. 11

12 Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Assens Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Assens Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Assens Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med det opførte beløb i senest foreliggende årsregnskab. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o.lign.) foretages indregningen efter senest foreliggende årsregnskab. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er fra åbningsbalancen 2007 krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Kravet omfatter endvidere, at der foretages omkostningsregistrering af årets bevægelser på varebeholdningerne via art 0.2. Varelagre mellem kr. og 1. mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. 12

13 Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ISM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. ISM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%. Det er frivilligt i 2007, men pligtigt fra regnskab 2008, at registrere kommunens forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. ydelsesmodtager. Endvidere er det frivilligt i 2007 at foretage registrering af forpligtelsen vedrørende skyldige feriepenge. Fra regnskab 2008 skal feriepenge omkostningsregistreres og optages på balancen til nominel værdi; kravet omfatter både almindelige feriedage og feriefridage, som er optjent. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler.anvendt regnskabspraksis Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditet for både det skatte- og brugerfinansierede område. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ISM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 13

14 Udgiftsbaseret regnskab: Regnskabsopgørelse Budget 2007 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud m.v. Indtægter i alt Driftsudgifter (ex. jordforsyning og forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalg Udviklingsudvalg Miljø og teknikudvalg Havneudvalg Beredskabskommission Børne- og undervisningsudvalg Kultur- og fritidsudvalg Job-og arbejdsmarkedsudvalg Sundheds- og handicapudvalg Social- og seniorudvalg Sale og leaseback Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr Afvigelse I forhold til korr Driftsudgifter i alt Renter mv Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalg Byudvikling, miljø og trafik Havneudvalg Børne- og undervisningsudvalg Kultur- og fritidsudvalg Job- og arbejdsmarkedsudvalg Social og seniorudvalg Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord, incl. byggemodning Jordforsyning i alt Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter udgifter) Anlæg (indtægter udgifter) Resultat af forsyningsvirksomheder C. Resultat (A+B)

15 Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Kursreg. likvide aktiver Ændring af likvide aktiver

16 Regnskabsoversigt 2007 På bevillingsniveau Korr. Budgetforslag 2007 Ændret til andet politikområder Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret 2007 Regnskab 2007 Drift 01 Politisk organisation Administrativ organisation Udviklingspolitik Boligpolitik Miljøpolitik Infrastruktur Politik for vedligeholdelse af grønne områder Politik for vedligeholdelse af kommunale bygninger Fysisk planlægning Politik for vedligeholdelse af havnearealer Beredskabspolitik Overordnet børn og Unge politik Politik for børn og unge - særlig indsats Børnepasningspolitik Børnesundhedspolitik Uddannelsespolitik Kultur-og fritidspolitik Arbejdsmarkedspolitik Sundhedspolitik Træningspolitik Psykiatri-og handicappolitik Sundhedsøkonomi Ældrepolitik Social Sikringsydelser Sale og leaseback Drift i alt excl. forsyning Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg I alt forsyningvirksomheder Drift i alt incl. forsyning Anlæg Administration, salg af rådhus KMD-konvertering DSB Danisco Bygningsvedligeholdelse Vej og trafik, nyanlæg og trafiksikkerhed Materialeplads Færgedrift Havnerelaterede aktiviteter Færdiggørelse byfornyelse, Glamsbjerg Færdiggørelse byfornyelse, Glamsbjerg Dagpasning Undervisning Kultur og fritid, halprojekt/boldbaner Socialområdet, arbejdsmarkedsaktivering Socialområdet, ældrecenter Anlæg i alt

17 Jordforsyning Glamsbjerg, Søholm, køb af jord Vissenbjerg Duedalen Haarby, Mosegaard Hårby, Østergårdsvej, byggemodning Tommerup, Højsletten Tommerup, Højsletten ny byggemodning Aarup, Grønnemose, salg af grunde Aarup, Mørkmoselundsudstykningen tæt/lav Fælles udgifter og indtægter 44 Sølvkysten Assens Wittenbjergvej Ebberup Sprogøvej, Assens Egholmvænget Skovbrynet, Glamsbjerg 60 Pindskrog, Snave - 49 Fiskebakken, Jordløse Hårby Øst, etape II Kamgårdsvej, Tommerup Sydmarksvej, Verninge - 80 Duedal, etape II Hvedemarken Vissenbjerg Kirsebærhaven, Årup Snerlevej Blommehaven, Årup Vissenbjerg, erhverv byggemodning Køb af jord bolig og erhverv Salg af jord I alt jordforsyning Finansiering 22 Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Renter af langfristede tilgodehavender Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld I alt renter Afdrag på lån I alt afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Øvrige finansforskydninger I alt øvrige finansforskydninger Tilskud og udligning Tilskud og udligning I alt tilskud og udligning Skatter I alt skatter Finansiering i alt Budgetværn

18 Specifikation af del af politikområde 27. Finans: Sale og Lease back Budget 2007 Korrigeret 2007 Regnskab 2007 Afvigelse i forhold til opr. (kto. 3,5 og 6) Drift Sale og lease back (kto. 7) Renter Sale og lease back (kto. 8) Finansforskydninger Sale og lease back Sale og lease back i alt Omkostningsbaseret regnskab Regnskabsopgørelse A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud m.v. Indtægter i alt Drifsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Miljø, Teknik og Plan Børn og Kultur Social og Sundhed Administration Regnskab ,6-439, ,4 120,1 441, ,0 206, ,9 Driftsudgifter i alt Renter mv. 18,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -50,5 Ekstraordinære poster 0,0 Resultat af det skattefinansierede område -50,5 B. Forsyningsvirksomheder -18,1 Drift (netto) C. Resultat (A+B) -68,6 18

19 Balance Noter Balance i mio. kr. Åbningsbalance 2007 (fremover ultimo tidl. regnskabsår) Ultimo 2007 AKTIVER 6. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Grunde og bygninger Tekniske anlæg mv. Inventar Anlæg under udførelse I alt 791,1 976,4 4,6 114, ,1 804, ,0 26,6 94, ,6 IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 0 0 FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder I alt 339,5 13,3 352,8 343,0 11,6 354,6 OMSÆTNINGSAKTIVER - VAREBEHOLDNINGER 0 0 OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG 76,4 86,1 OMSÆTNINGSAKTIVER - TILGODEHAVENDER 121,7-6,7 OMSÆTNINGSAKTIVER - VÆRDIPAPIRER 4,1 4,0 9. LIKVIDE BEHOLDNINGER (Bankindskud) 19,5 82,7 AKTIVER I ALT 2.460, ,3 PASSIVER 10. EGENKAPITAL Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto I alt 999,4 20,5 942,5 0,0-785, , ,2 19,1 982,4 0,0-776, ,5 HENSATTE FORPLIGTIGELSER 323,4 311,3 11. LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER 877,5 856,9 NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSI- TA M.V. 14,8 15,8 KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER 67,9 26,8 PASSIVER I ALT 2.460, ,3 Negative tal angives med (- ) Kautions- og garantiforpligtelser udgør 312,1 mio. kr. 19

20 Pengestrømsopgørelse 2007 (mio. kr.) Årets nettoomkostninger, hkt ,8 + afskrivning, hkt ,3 + hensættelser (tjenestemandspensioner), hkt ,9 + øvrige periodiserede omkostninger, hkt ,0 + skatteindtægter, fkt ,6 + tilskud og udligning, fkt ,8 + finansindtægter, fkt ,7 - finansudgifter, fkt ,7 + kursregulering 0,5 Likvide midler fra årets virksomhed - 112,3 Investeringer - nettoinvesteringer, hkt ,6 Likvide midler fra investeringer 107,6 Finansiering + låneoptagelse, fkt ,0 - afdrag på lån, fkt ,2 + øvrige finansforskydninger, fkt og ,6 Likvide midler fra finansieringsvirksomheden - 58,4 Ændring i likvide midler, fkt ,1 Likvider, primo året, fkt ,5 Likvider, ultimo året, fkt ,6 20

21 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Mio. kr. Årets resultat efter regnskabsopgørelsen -5,2 + aktiverede anskaffelser, inkl. køb af jord og byggemodning -107,6 - af- og nedskrivninger 56,3 + andre reguleringer (eks. pensioner og leasing) -12,1 Årets resultat ifølge resultatopgørelsen -68,6 Note 2 Skatter, tilskud og udligning (mio. kr.) Budget Korrigeret Regnskab Kommunal indkomstskat , , ,7 Selskabsskat -36,5-36,5-36,4 Anden skat pålignet visse indkomster 0,0 0,0 0,0 Grundskyld -73,6-73,6-73,5 Anden skat på fast ejendom 0,0 0,0 0,0 Øvrige skatter og afgifter 0,0 0,0 0,0 Samlede skatter i alt , , ,6 Udligning og generelle tilskud -484,5-484,5-487,5 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 16,6 16,6 16,6 Kommunale bidrag til regionerne 50,2 50,2 50,2 Sektorspecifikke udligningsordninger Særlige tilskud -17,8-17,8-17,9 Tilskud og udligning i alt -435,5-435,5-438,6 Refusion af købsmoms 0,0 0,0-1,2 Skatter, tilskud og udligning i alt , , ,4 Reglerne for tilbagebetaling af moms på anlæg er ændret f moms på anlæg er ændret for 2007, således der skal afregnes i det aktuelle regnskabsår. Udstykningsregskaberne er først gjort op efter regnskabsafslutningen; der er efterfølgende afregnet 3,0 mio. kr. vedr

22 Note 3 Personaleoversigt 2007 Funktion Tekst Forbrug 2007 Lønsum Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 6, Forsyningsvirksomheder m.v. 45, Trafik og Infrastruktur 78, Undervisning og kultur 799, Sundhedsområdet 38, Social og sundhedsvæsen 1.584, Administration m.v. 328, Hovedkonto 00. til 06. ialt 2.881, Det korrigerede løn for Assens var for 2007 på Kr Der således tale om et merforbrug på 0,75% af det samlede løn Den gennemsnitlige lønomkostning pr. heltidsansat udgjorde kr

23 Note 4 Opgørelse over anlæg på 2,0 mio. kr. og derover: Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Haarby Rådhus Glamsbjerg Rådhus Fællesadministration, IT udgifter Højsletten, Spildevand Kloakering Mørkmoselund Kommentar: Haarby Rådhus blev solgt den 1. april I forhold til bevillingen har der været en merindtægt på ,87 kr Kommentar: Glamsbjerg Rådhus blev solgt den 1. oktober I forhold til bevillingen har der været en mindreindtægt på , Kommentar: It-området har i stor-kommunens etableringsår 2007 haft øgende udgifter til endelig etablering af PC - arbejdspladser for samtlige typer medarbejder. Følgende hovedårsager kan nævnes: Udgifter til etablering af de administrative arbejdspladser på institutionsområderne blev helt eller delvist dækket af IT afdelinger. Ekstra etableringsudgifter grundet tidligere decentrale institutioners skifte til central enhed f.eks. PPR. Ekstra etableringsudgifter grundet APV gennemgang. Udgifter til skærm, trådløse mus, rulletastaturer m.v Kommentar: Store ekstraudgifter pga. bløde bundforhold ved anlæg af spildevandsledning mellem udstykning og renseanlæg Kommentar: Ingen bemærkninger Kloakering Erhvervsområde øst for Aarup Genbrugsstationer Kommentar: Ingen bemærkninger Kommentar: Ingen bemærkninger 23

24 Note 5 Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene Drift: Økonomiudvalg Udviklingsudvalg Børne- og undervisningsudvalg Kultur- og fritidsudvalg Job- og arbejdsmarkedsudvalg Sundheds- og handicapudvalget Social og seniorudvalget Puljer Til I alt overførte driftsbevillinger til næste år Indskudskapital Anlæg: Skattefinansieret område Jordforsyning Forsyning I alt overførte anlægsbevillinger til næste år I alt overførte bevillinger

25 Note 6 Anlægsoversigt i mio. kr. Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Grunde og bygninger Materielle anlægsaktiver under udførelse Immaterielle anlægsaktiver I alt Kostpris Tilgang Afgang Overført Kostpris Opskrivninger Årets opskrivninger Opskrivninger Ned- og afskrivninger Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger afhændede aktiver Ned- og afskrivninger ,1 59,8-11,1 839,8-35,5-35,5 976,4 45,5-1, ,6 4,6 24,3 0 28,9 114,0 48,8-68,1 94, ,1 178,4-80, , ,6-18,6-2,3-2, ,4-56,4 Regnskabsmæssig værdi , ,0 26,6 94, ,6 Afskrivning (over antal år) år * år 3-5 år Ingen Ingen *) Omfatter kun anvendte afskrivningsperioder for bygninger, da der ikke afskrives på grunde. Note 7 Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge ISM s regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 37,5 mio. kr. ultimo Indskud vedr. kommunalt ejede ældreboliger udgør 9,9 mio. kr. 25

26 Note 8 Kautionsforpligtelser Assens Ultimo 2007 Almindelige kautions- og garantiforpligtelser Primo 2007 Ultimo 2007 Ny-Assens Assens Fælleskommunale selskaber: Naturgas Fyn (kommunekredit) FAKS MLK Fyn Idrætsformål: Tommeruphallerne Realkredit Danmark Brylle Fritidscenter - Kommunekredit 1 lån Andre lokale Selskaber og institutioner: Fugleviglund Produktionshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole BRF Kredit 1 lån Assens Havn 3 lån i Kommunekredit Assens Søsportscenter (Nykredit) Glamsbjerg børnehave 2 lån i Kommunekredit Den selvejende inst. Frøbjerg/Orte Friskole Vej, Kloak, Vand, Fjernvarme og boligindskudslån Fjernvarmeselskaber (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup og Vissenbjerg) 15 lån i KK Helnæs Vandværk Dærup og Omegns Vandværk Boligindskudslån (Pengeinstitutter) Glamsbjerg Vandværk I alt Kautionsforpligtelser vedr. boligforanstaltninger ekskl. Boligindskudslån m.v. Anden kommunal garanti for lån til bolig- og institutionsbyggeri Boligselskaber m. fl.: BRF Kredit 47 stk garanterede lån Kommunekredit 2 stk lån Økonomistyrelsen Bolig- og erhvervskontoret 9 stk. lån Realkredit Danmark 62 stk. lånegarantier Nykredit i alt kommune nr Byfornyelse Lejeaftale med K.P. Ældrebyg (ejendom købt den ) I alt Kautions- og garantiforpligtelser i alt

27 Note 9 Finansieringsoversigt i mio. kr. Likvide beholdninger primo Regnskab 19,5 Tilgang af likvide aktiver: +/- Årets resultat +/- Lånoptagelse +/- Øvrige finansforskydninger + Kursregulering 5,3 0,0 75,6-0,5 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -17,2 Likvide beholdninger ultimo 82,7 Note 10 Udvikling i egenkapital (mio. kr.) Egenkapital ,1 +/- udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver -12,8 +/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 1,5 +/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver -39,9 +/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 +/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført +/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner -9,2 +/- resultat iflg. Resultatopgørelsen 68,6 +/- direkte posteringer hkto. 9 5,8 +/- konti med statushenvisninger hkto ,0 +/- EDB-fejlkonto /- hensættelse pension /- hensættelse takstfinansierede aktiver ,8 +/- hensættelse selvej. inst. aktiver ,5 +/- hensættelse skattefinansierede aktiver ,9 +/- hensættelse reserve for opskrivning 9.94 I alt 9,2 Egenkapital ultimo: ,5 Egenkapital i flg. Balancen ,5 27

28 Note 11 Langfristet gæld 2007 Selvejende institutioner med overenskomst 8,0 Stat og hypotekbank 0,1 Realkredit 1,8 Kommunekredit 442,2 Pengeinstitutter 8,0 Ældreboliger 162,8 Færgeinvesteringer 3,2 Finansielt leasede aktiver 230,8 Langfristet gæld i alt 857,0 Konvertering af lån Kommunen skal redegøre for hvilken restløbetid, der var tilbage på det oprindelige lån. Dette gælder for hvert lån og for hver konvertering. Ved samtidig konvertering af flere lån til ét nyt lån skal restløbetiden beregnes som en vægtet gennemsnitlig sum af de enkelte låns restløbetider. Obligationslån Lånenr. Restgæld pr Udløb lån Restløbetid Sumkolonne , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,28 Total ,21 20, ,93 28

29 NUR-lån Lånenr. Restgæld pr Udløb lån Restløbetid Sumkolonne , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,95 Total ,00 14, ,19 Model A-lån CHF Lånenr. Restgæld pr Udløb lån Restløbetid Sumkolonne CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , , CHF , , ,10 Total CHF ,32 21, ,18 Model A-lån DKK Lånenr. Restgæld pr Udløb lån Restløbetid Sumkolonne , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,98 Total ,76 18, ,94 29

30 Note 12 SWAP-aftaler Rente Restløbetid Valuta Restgæld (mio. kr.) Renteswap Danske Bank 4,8 9 år DKK 15,4 Renteswap Danske Bank 4,8 17 år DKK 24,4 Valutaswap Danske Bank 3,2 1,5 år CHF 6,9 Valutaswap Danske Bank 0 2 år EUR 60,9 Valutaterminskontrakter Rente Restløbetid Valuta Restgæld Danske Bank 1,5 md. CHF 50,0 Danske Bank 1,5 md. CHF 49,6 Som led i sikring af indregnede transaktioner anvender kommunen sikringsinstrumenter, så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps. 30

31 Bemærkninger til regnskabet Politikområde: 1. Politisk organisation Visioner og overordnede målsætninger. Målsætninger for politisk lederskab og demokrati i Assens Kommune, kan ses formuleret på Assens kommunes hjemmeside Regnskab 2007: Budgetbeløb i kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse i forhold til korr. Partitilskud Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg Willemoesprojekt I alt Afvigelse på kr. vedr. kommunalbestyrelsesmedlemmer, skyldes hovedsagelig at valgdiæter vedr. politikere skulle have været bogført under valg. Der har tillige været udbetalinger til tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvor udgiften skulle have været afholdt i Der er givet en tillægsbevilling på kr til Willemoes-projektet, hvoraf der i 2007 er brugt Restbeløbet på kr overføres til

32 Politikområde: 2. Administrativ organisation Visioner og overordnede målsætninger. Målsætninger for organisation, styring og ledelse i Assens Kommune, kan ses formuleret på Assens kommunes hjemmeside Der har i 2007 været fokuseret på målsætningen om værdier for god ledelse, således at værdigrundlaget er implementeret i administrationen. Der har hele året været arbejdet med udformningen af styresystemer til at understøtte målsætningen om vidtgående decentralisering med respekt for helheden. Det endelige koncept til implementering forventes godkendt primo For at opnå målsætningen om at Assens kommune skal ledes med vægt på resultatskabelse, er der igangsat et LEAN-projekt, som skal medvirke til at effektivisere processer på en måde som både borgere, medarbejdere og politiske ledelse finder nyttig. LEAN er en metode til at sætte fokus på forbedringer af produktivitet, kvalitet og arbejdsgange. Der var afsat 2. mio. til at understøtte målsætningen om at Assens Kommune er præget af medarbejdere, som er gode til at tænke i helheder og på tværs. Der har i 2007 bl.a. været afviklet et omfattende lederudviklingsforløb, konsulentuddannelse i stabsfunktionerne, callcenter og borgerservice et kommunikationsforløb og kursus i den gode borgerservice. Regnskab 2007: Budgetbeløb i kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse i forhold til korr. Administrationsbygninger 4.984* Sekretariat og forvaltninger, Jobcenter Diverse udgifter efter forskellige love Lønpuljer I alt * Overført til Politikområde Finans Administrationsbygninger: Det oprindelige kr. er korrigeret for løn vedr. teknisk servicepersonale på rådhuse. Lønsummen var placeret på sekretariat og forvaltninger. Der er omplaceret kr. og forbruget er kr. mindre end beregnet. Det skyldes hovedsagelig at leasingudgiften vedr. Jobcenter i Glamsbjerg ikke er effektueret i 2007, da byggeriet ikke er færdigt. Det oprindelige er tillige reduceret med kr kr., sale- og leaseback vedr. Assens og Tommerup Rådhus. Beløbet er overført til politikområde Finans. Sekretariat og forvaltninger, jobcenter Det oprindelige kr kr. er korrigeret for løn til teknisk servicepersonale. Forbruget er kr. mindre end beregnet. Det skyldes flere indtægter end beregnet vedr. administrationsudgifter overført fra forsyningen samt indtægter vedr. incassogebyrer, sygesikringsbeviser m.m. ca På det samlede lønforbrug er der et mindreforbrug på kr., som skyldes vakante stillinger. Udgifter efter forskellige love: Det oprindeligt terede beløb på kr kr. er kontingent til Kommunernes landsforening, som er flyttet til sekretariat og forvaltninger, jfr. nye konteringsregler fra IM. 32

33 Puljer: Budgetbeløb i kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse i forhold til korr. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser Lønpulje Barselspulje Omkonteret løn Takstforhøjelser Pulje til uddannelse Tjenestemandspension I alt Generelt om puljer: Alle puljer skal teres centralt på konto 6 og fordeles til hele driften i takt med at f.eks. lønforhandlinger og barsel finder sted. Udgifter til tjenestemandspension, skal dog afholdes centralt. Beløbet vedr. gratialer og fratrædelsesgodtgørelse er anvendt til dækning af merudgifter til løn og fratrædelser i forbindelse med sammenlægningen. Lønpuljens korrigerede på kr. består af en tillægsbevilling på kr. som er tilført fra hele driften til forhandling af ny løn. Der er herefter tilbageført kr. til driften efter forhandling af ny løn. Den omkonterede løn, skyldes lønregulering vedr. tidligere år, som vedrører medarbejdere i hele organisationen. Barselspulje på oprindeligt kr. er tilført kr. fra hele driften til oprettelse af barselsfond. Der er herefter fordelt kr. til alle de områder, hvor der har været personale på barsel. Den vedtagne besparelse på kr. vedr. takster, er udmøntet ved overførsel til øvrig drift. Puljen til uddannelse på kr. er fordelt med kr. til kompetenceudvikling og kr. til arbejdsmiljø. Begge puljer er fordelt til ansøgte projekter. Der er i 2007 anvendt kr. til kompetenceudvikling og kr. til arbejdsmiljø. Restbeløbet kr. skal anvendes i 2008 til planlagte projekter med kr. til kompetenceudvikling og kr. til arbejdsmiljø. 33

34 Politikområde: 3. Udviklingspolitik Visioner og overordnede målsætninger. I Assens Kommunes Visions- og målsætningsgrundlag er der formuleret følgende overordnede visioner for udviklingspolitikken: Assens Kommune er den foretrukne bosætningskommune for borgere og virksomheder Kommunen kendetegnes ved levende lokalsamfund og dynamiske byer, og mangfoldighed i tilbud. Assens Kommune er et sted, hvor man tør prøve nyt af er innovative og nytænkende Kommunen er effektiv og der tør investeres i fremtiden Der er desuden formuleret overordnede mål for udvalgets delpolitikområder. De gengives her i uddrag og der gøres status: Erhvervsudvikling: Kommunen arbejder for både at fastholde eksisterende virksomheder, tiltrække nye og skabe gode rammer for iværksætteri. Kommunen er fra begyndelsen en stærk partner i samspillet med erhvervslivet, og vil skabe en stærk alliance med virksomheder og organisationer for at skabe gode rammer for erhvervsudvikling Turisme: Der skal satses på at gøre Assens kendt som et område med rekreation, natur og sundhed, natur og vand, marina og sejlsport, oplevelser, kultur, sundhed, velvære og wellness, samt golf og aktiv deltagelse. Der skal desuden sættes konkrete mål for området. Status Erhvervsudvikling og turisme: Assens Kommune valgte i 2006 at igangsætte etableringen af en ny erhvervs- og turismeorganisation Udviklingsrådet. Udviklingsrådet blev dannet i efteråret 2006 og 2007 er blevet brugt på at ansætte ny direktør og øvrigt personale. Udviklingsrådet ventes først i 2008 at blive fuldt bemandet. Udviklingsrådet varetager den operative erhvervs- og turismefremme på vegne af Assens Kommune og der er i 2007 givet et basisdriftstilskud på kr Assens Kommune har også i 2007 deltaget i overdragelsen og opbygningen af en ny regional erhvervsfremme. Assens Kommune har således givet støtte til en række fynske og regionale organisationer og projekter. Beløbene er nævnt i parentes: Fyn tour ( kr.) Det Syddanske Bruxelleskontor ( kr.) Sport Event Fyn ( kr.) Projekt Cykelturisme ( kr.) Havørredprojektet ( kr.) På grund af de store omlægninger indenfor erhvervs- og turismefremme og overdragelse af opgaver fra de tidligere amter til kommunerne, har 2007 også betydet, at ikke alle fælleskommunale og regionale aktiviteter nåede at blive genoptaget i 2007 eller kommet sent i gang, herunder Vækstforums aktiviteter. Heraf følger et mindreforbrug til regionale og fælleskommunale initiativer og projekter, herunder også projekter, som Assens Kommune selv tager initiativ til/medfinansierer. 34