Forord... 2 Nøgletal Del 1 - Beretning... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 2 Nøgletal... 3. Del 1 - Beretning... 4"

Transkript

1 Økonomiforvaltningen NOTAT Årsrapport 2007 Forord... 2 Nøgletal... 3 Del 1 - Beretning... 4 Økonomiske målsætninger... 4 Økonomiske rammer... 6 Årets resultat... 7 Udvikling på nøgleområder... 9 Befolkningsudvikling i Beskæftigelse og ledighed... 9 Indtægter Serviceudgifter Anlægsområdet og overførsler mellem årene Finansielle indtægter og udgifter Nye initiativer Styr på Økonomien Moderne skoler og daginstitutioner Loft over service- og anlægsudgifterne i Del 2 - Fokusområder Tema 1: Styr på økonomien Tema 2: Byens udvikling Tema 4: Efter strukturreformen Tema 5: Øget trivsel, bedre service Tema 6: Styr på integrationen Tema 7: København tæt på borgerne Tema 8: Forbedret tilsyn med kommunens institutioner Del 3 - Regnskabsresultat Ledelsespåtegning Resultatopgørelse Udgiftsbaseret regnskab Finansieringsoversigt Omkostningsbaseret regnskab Balance Pengestrømsopgørelse Omregningstabel Noter Noter til det udgiftsbaserede regnskab Noter til det omkostningsbaserede regnskab Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Rune Lyngvig Jespersen Center for Økonomi Rådhuset, 2. Sal, København V Telefon EAN nummer

2 Forord 2007 har været et godt år for Københavns Kommune. Københavnerne kan igen i år glæde sig over en lang række af nye initiativer, som til sammen skal udvikle byen og forbedre kommunens service til borgerne. En stor del af grundlaget for den positive udvikling, vi ser i disse år, er, at Københavns Kommune har en stærk og sund økonomi. Derfor er der råd til investeringer og udvikling. Kommunens samlede serviceudgifter var i 2007 på 19,7 mia. kr., hvilket betyder at budgettet blev overholdt. Regeringens stramme styring af kommunernes økonomi og den øgede mængde af statslige regler og dokumentationskrav, er dog en stor udfordring. Det betyder desværre også, at Københavns Kommune har mindre frihed til selv at vælge, hvordan pengene skal komme de københavnske borgere til gode. Den sunde økonomi er ikke kommet af sig selv. Tværtimod er den skabt ved et markant fokus på god økonomistyring, fornuftige prioriteringer og tilbagebetaling af kommunens gæld. Dette fokus viderefører og styrker vi nu med blandt andet en styrkelse af den interne kontrol, afbureaukratisering og kompetenceudvikling af kommunens økonomimedarbejdere mm. Samtidig kan vi glæde os over, at Københavns Kommune er kommet godt igennem kommunalreformen. Reformen har blandt andet betydet, at kommunen har afgivet gymnasierne og til gengæld fået nye opgaver blandt andet på sundhedsområdet. I 2007 blev der for alvor blev sat gang i udvikling af byens fysiske rum. Vedtagelsen af Metrocityringen og udviklingen af helt nye byområder på Carlsberggrunden og i Nordhavn er bare de vigtigste eksempler på dette. Opførelsen af de første billige boliger blev også påbegyndt i Ørestaden og Karens Minde blev dog også året, hvor det stod klart, at lovgivningen gør det umuligt at overholde den oprindelige tidsplan med 5000 billige boliger på fem år. Den gode økonomiske udvikling skal også bruges til atforbedre forholdene for de socialt dårligst stillede københavnere. Det er for eksempel uacceptabelt, at næsten en fjerdedel af de børn, der vokser op i København ikke får en ungdomsuddannelse. Derfor har Københavns Kommune i 2007 og i de kommende år fokus på øget faglighed, forbedret integration og et opgør med den negative sociale arv. Målet er, at alle børn i København får den bedst mulige start på livet. Rit Bjerregaard Overborgmester Side 2 af 55

3 Nøgletal København Hele landet Areal 88,25 km 2 Befolkning pr. 1 januar med dansk oprindelse 80,2 pct. 91,2 pct. indvandrere 14,6 pct. 6,6 pct. efterkommere af indvandrere 5,3 pct. 2,1 pct. Aldersfordeling 1. januar årige (pct.) 8,3 pct. 8,3 pct årige (pct.) 8,9 pct. 13,9 pct årige (pct.) 72,1 pct. 62,2 pct. 65+ årige (pct.) 10,7 pct. 15,6 pct. Befolknings tilvækst 1,22 pct. 0,58 pct. Sæsonkorrigeret ledighed ved udgangen af ,9 pct. 2,4 pct. Serviceudgifter afholdt i mill. kr. - Anlægsudgifter afholdt i mill. kr. - Overførslesudgiter afholdt i mill. kr. - Personskat 24 pct. 24,58 pct. Grundskyld 34 promille 24,64 promille Samlede skatteindtægter i mill. kr. Langfristet gæld mill. kr. - Ordinær langfristet gæld pr. indbygger kr kr. Dækningsgrad 1 3,95 pct. - Soliditetsgrad 2 37 pct. - Anlægsaktiver i alt mill. kr. - Egenkapital mill. kr. - Hensatte forpligtelser mill. kr. - 1: Dækningsgraden betyder, at Københavns Kommune har næsten 4 øre fra hver enkelt indtægtskrone til dækning af afskrivninger og forrentning. 2: Soliditetsgraden er et udtryk for kommunens egenkapital i forhold til værdien af de samlede passiver. 3: Balancen for 2007 tager udgangspunkt i åbningsbalancen pr , som blev opstillet efter nye ensartede regler for alle kommuner i Danmark. Balancen afviger derfor særligt i forhold til materielle anlægsaktiver fra balancen i regnskab 2006 og kan dermed ikke sammenlignes direkte. Side 3 af 55

4 Del 1 - Beretning Økonomiske målsætninger København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag. Det giver Københavns Kommune nogle særlige forpligtelser og muligheder for at være udadvendt og udviklingsorienteret. Sådan lyder de indledende ord i Københavns Kommunes værdigrundlag. I værdigrundlaget kan man også læse, at Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde borgerne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Værdierne er klare: Københavns Kommune skal tænke stort og samtidig yde den bedst mulige service til københavnerne. For at denne vision kan indfries, er der nødt til at være orden i økonomien. Ellers er der ikke råd til gode plejehjem, skoler eller andre tilbud. Derfor arbejder Københavns Kommune ud fra fire overordnede økonomiske målsætninger: - Det er et meget væsentligt mål at sikre en sund økonomi i balance således, at der er økonomisk råderum for søsætningen af politiske initiativer. - Udover at skabe balance i indtægter og udgifter, er det en målsætning for kommunen løbende at forbedre kvaliteten af den service der tilbydes til borgerne. - Nedbringelse af den langfristede gæld er ligeledes en af Københavns Kommunes vigtigste prioriteter, så kommende generationer af københavnere ikke unødigt skal pålægges byrden af gammel gæld. - Sidst men ikke mindst skal København være en attraktiv by at bo og arbejde i. Regnskabet viser, at det også i 2007 overordnet set er lykkedes Københavns Kommune at nå sine økonomiske målsætninger. I løbet af 2007 er befolkningstallet i København steget med over personer, samtidig med at ledigheden er faldet. Der er blevet bygget flere boliger i København og første spadestik til billige boliger er taget. Bestræbelsen på at sikre flere billige boliger fastholdes. På langt sigt er den fortsatte udvikling af byen sikret med planlægningen af Side 4 af 55

5 helt nye byområder i Nordhavn og på Carlsberggrunden samt byggeriet af Metrocityringen. På en lang række områder har kommunen tilbudt borgerne bedre service på baggrund af en uændret skatteprocent. Initiativer som Faglighed for alle, de nye borgerservicecentre og oprettelsen af lokaludvalg, som sikrer en lokal stemme i de enkelte bydele, er blot nogle af eksemplerne på dette. En del af baggrunden for dette er, at Københavns Kommune lægger stor vægt på at foretage fornuftige omprioriteringer i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige budgetter. Regnskabet for 2007 viser således, at de enkelte forvaltningers overskridelser af budgetterne til stadighed bliver mindre, blandt andet som følge af det øgede fokus på økonomistyring. Budgettet for 2007 er samlet set overholdt, og der er kun tale om overskridelser for et enkelt udvalgs vedkommende. Den ordinære langfristede gæld, her forstået som den langfristede gæld eksklusiv Arealudviklingsselskabet I/S, er igennem de seneste år blevet markant nedbragt. Det store fald fra 2004 til 2005 skyldes, at de ekstraordinære indtægter ved salget af Københavns Energi det år blev brugt til afdrag på gælden. I 2007 blev gælden nedbragt med yderligere 376 mill. kr. og er nu på 2,2 mia kr Københavns kommunes langfristede gæld i mia. kroner Eksklusiv Arealudvikligsselsskabet I/S Inklusiv Arealudviklingsselskabet I/S Ved stiftelsen af Arealudviklingsselskabet, blev der indgået aftale om at Københavns Kommune skal indskyde op til 3,2 mia. kroner i Arealudviklingsselskabet inden Betalingsstrømmen fremkommer ved, at Københavns Kommune overfører de løbende merindtægter på grundskyld i de berørte områder til Side 5 af 55

6 Arealudviklingsselskabet. Merindtægterne er bl.a. et resultat af Arealudviklingsselskabets udvikling og salg i de berørte områder. Den samlede langfristede gæld steg derfor med ca. 2,7 mia. kroner, på trods af en nedbringelse af den traditionelle langfristede gæld med 376 mill. kroner. Den bogførte langfristede gæld var således 5,475 mia. kroner ultimo Udviklingen i den traditionelle langfristede gæld pr. indbygger har været nedadgående i de seneste år. Den langfristede gæld pr. indbygger har siden 2005 været lavere end den gennemsnitlige langfristede gæld pr. indbygger i landets øvrige kommuner. Udviklingen i gennemsnitlig langfristet gæld pr. indbygger København ekskl. Arealudviklingsselskabet I/S Øvrige kommuner (ekskl. København) København med Arealudviklingsselskabet I/S Økonomiske rammer De økonomiske rammer for Københavns Kommune i 2007, var især påvirket af følgende faktorer: - Budgetaftalen mellem KL og Regeringen - Finansieringsreformen - Kommunalreformen - Fortsat skattestop Aftalen mellem KL og Regeringen om Kommunernes økonomi betyder, at kommunens budgetterede serviceudgifter maksimalt må stige med 0,5 %. I det vedtagne budget for 2007 overholdt Københavns Kommune denne grænse og opfyldte dermed sin del af aftalen mellem kommunerne og Regeringen i Finansieringsreformen betød væsentlige ændringer i det kommunale udligningssystem, eksempelvis ved en væsentlig formindskelse af hovedstadsudligningen. For Københavns Kommune er den økonomiske nettopåvirkningen dog i første omgang neutral. Imidlertid Side 6 af 55

7 kan asymmetrien i den dynamiske regulering af udligningsprocenten blive en udfordring i de kommende år. Reguleringen foretages, såfremt væksten i hovedstadsområdet overstiger væksten i resten af landet. Er væksten i resten af landet højest, foretages derimod ingen regulering. Med kommunalreformen fik Københavns Kommune samme opgaver som landets øvrige kommuner, samtidig med at kommunen afgav en række opgaver til staten og regionerne. Reformen har blandt andet medført, at Københavns Kommune har afgivet gymnasierne men til gengæld fået en række nye opgaver på andre områder, eksempelvis udstedelse af pas og kørekort. Ligesom i de foregående år har Regeringens skattestop betydet, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme for kommunerne under ét ikke måtte stige i forhold til Årets resultat Regnskabet i 2007 viser en række gode resultater, og forbedringer af en række nøgletal. Generelt skyldes det positive driftsresultat på mill kr., at kommunens udvalg har haft et faktisk forbrug som var mindre end det budgetterede. Sammenlagt med store finansielle og ekstraordinære indtægter betød dette, at Københavns Kommunes går ud af 2007 med en styrket økonomi. Københavns Kommune 2007, 1000 kr. Skattefinansieret Takstfinansieret I alt Samlede indtægter Samlede omkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ektraordinære poster Ekstraordinære indtægter - Salg af aktier og andelsbeviser m.v Årets resultat København kommunes samlede indtægter var i 2007 på 34,7 mia. kr., hvoraf størstedelen stammer fra skatter, tilskud og udligning. De samlede omkostninger udgjorde i samme periode 32,8 mia. kroner, hvoraf 24,6 mia. alene skal findes i serviceudgifter, anlægsudgifter, overførsler og taksfinansieringer. Det samlede budget for disse poster var 26 mia. kroner, og der var således tale om et mindreforbrug alene Side 7 af 55

8 på disse poster på 1,4 mia. kr. Et mindreforbrug som primært skyldes at de faktiske serviceudgifter blev 464 mill. mindre end det korrigerede budget og et mindreforbrug på 688 mill. i anlægsomkostninger. Mindreforbrugene kan især forklares ved et betragteligt mindreforbrug på børne- og ungeområdet samt en række aktivitetsforskydninger. Resultatet af den primære drift før afskrivninger er udtryk for kommunens evne til at bære omkostninger inden finansielle og ekstraordinære indtægter. I 2007 var resultatet af den primære drift før afskrivninger på mill. kr., et resultat som blandt andet skyldes det førnævnte mindreforbrug på 1,4 mia. kroner. De regnskabsmæssige afskrivninger var på 648 mill. kroner, hvilket til dels bliver opvejet af en nettoindtægt på finansposterne på 587 mill. kr. som følge af en stor finansiel indtægt på 606 millioner i Københavns Kommune havde således et samlet overskud på mill. kr. i 2007 i. Årets resultat var i 2006 et samlet overskud på mill. kr., hvorfor der i 2007 er sket en væsentlig forøgelse af overskuddet. Resultatets størrelse er som i 2006 igen væsentlig betinget af en stor ekstraordinær indtægt. Udbyttet fra Københavns Energi AS ligger på mill. kr., som dog ikke kan anses som en økonomisk gevinst, idet ejerandelens værdi falder med et tilsvarende beløb. Udlodningen fra Københavns Energi er endvidere reserveret til udvikling af den nye bydel i Nordhavn samt etablering af Metrocityringen. Ses der bort fra ekstraordinære poster, viser året resultat et overskud på mill. kr. Dette er en klar stigning i forhold til det ordinære resultat i 2006 på 406 mill. kr. Soliditetsgraden var i 2007 på 37 pct., hvis de ekstraordinære indtægter ikke medregnes, hvilket er en stigning på 9 pct. Soliditetsgraden er et udtryk for kommunens egenkapital i forhold til værdien af de samlede passiver. Soliditetsgraden er hermed et mål for kommunens evne til at bære eventuelle tab på driften. Stigningen i soliditetsgraden skyldes blandt andet, at Københavns Kommune har overført årets resultat til egenkapitalen, således denne i slutningen af 2007 udgjorde 27 mia. kr. Københavns Kommunes evne til at imødegå fremtidige udfordringer blev som resultat heraf styrket i Side 8 af 55

9 Udvikling på nøgleområder Befolkningsudvikling i 2007 Der er kommet markant flere borgere i Københavns Kommune i løbet af Det samlede befolkningstal var således den 1. januar Tusinde Udvikling i befolkningstallet ved primo Januar tal Den relative store befolkningsvækst på knap skyldes generelt, at tendensen til stigning i udflytningen til andre kommuner næsten er forsvundet samtidigt med at indvandringen fra udlandet er steget. Langt størstedelen af befolkningsforøgelsen skyldes en stigning på knap i den arbejdsduelige aldersgruppe mellem 19 og 67 år, og en del af denne udvikling skal ses i relation til Københavns omfattende boligbyggeri de sidste par år. Befolkningsgruppen på over 67 år er i 2007 i tråd med tidligere år faldet, men bliver opvejet af en stigning i de 0 til 19 årige. Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen i befolkningstallet blandt andet skyldes at nettoindvandringen fra udlandet steg fra 800 til i 2007, samtidig med, at nettoudvandringen af danske statsborgere til udlandet faldt med 500 til De største stigninger i aldersgrupperne finder man i småbørnsgruppen under 5 år, de unge årige samt i de årige og årige. Antal ældre over 70 år er faldende. Beskæftigelse og ledighed Københavns Kommune har konstant fokus på beskæftigelsen. En lav ledighed er ensbetydende med bedre livskvalitet for borgerne, som følge af bedre sociale relationer og større økonomisk råderum. Ledigheden hænger desuden tæt sammen med den kommunale økonomi, idet lav ledighed er ensbetydende med øgede skatteindtægter samt mindre overførselsudgifter. Side 9 af 55

10 6,5 Ledighed Hele landet København 6 5,5 Procent af arbejdsstyrken 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 Ligesom folketallet er stigende i Københavns Kommune gælder det også beskæftigelsen. I løbet af 2006 er der blevet over flere arbejdspladser i København og i 2007 skønnes tallet at være steget med yderligere Så mange arbejdspladser har der ikke været i København siden slutningen af 1980 erne. Pendlingen over Øresund indgår ikke i den nationale statistik, men omfatter aktuelt op mod yderligere beskæftigede med bopæl i Skåne og job i København. Fremgangen i København fra starten af 2006 til 2007 var på godt 3 pct. mens den i Region Hovedstadens var 2,1 pct. og i hele landet 2,4 pct. Side 10 af 55

11 Årlig pct. stigning i antal arbejdspladser 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3, København Region Hovedstaden Hele landet Indvandre og efterkommere udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i Københavns Kommune. Denne gruppe udviser i gennemsnit en mindre beskæftigelsesfrekvens, end tilfældet er for personer med dansk oprindelse. Denne tendens er tilmed stærkere i Københavns Kommune, hvor gruppen af personer med ikke dansk oprindelse udviser lavere frekvens end landsgennemsnittet. Da denne gruppe samtidig udgør knap 20 pct. af befolkningen i Københavns Kommune og kun 8,8 % på landsplan, er problemet med den lave etniske beskæftigelsesfrekvens endnu mere markant i København Hele landet København Beskæftigelsesfrekvens I alt 76,8 73,8 Personer med dansk oprindelse 78,7 78,4 Indvandrere 57 54,1 Efterkommere 67,7 65,7 Indtægter De gunstige konjunkturer, der har præget Danmark, har i Københavns Kommune givet sig udslag i en mærkbar stigning i indtægterne. Kommunens primære indtægtskilde er personskatten, som med mill. kr. kroner udgjorde 78,7 pct. af de samlede kommunale indtægter. Københavns Kommune fastholdt personskatten på 24 %, hvilket betyder, at Københavns Kommune er blandt de 10 kommuner i landet, der har den laveste personskat. Statens serviceudgiftsloft medfører dog, at der er blevet lagt en vækstbegrænsning på de kommunale serviceudgifter. Derfor kunne Side 11 af 55

12 Københavns Kommune ikke udmønte alle indtægter til et øget serviceniveau for borgerne. Københavns Kommunes samlede indtægter fra skatter og udligning mv. var i 2007 på mill. kr. Kommunalreformen har betydet, at opgaverne for Københavns Kommune er blevet ændret. Først og fremmest er Amtsopgaverne overgået til Region Hovedstanden og staten. I kraft af de ændrede opgaver er der ligeledes sket en omstrukturering i kommunens indtægter, blandt andet ved at indtægterne, vedrørende de amtskommunale opgaver er forsvundet fra det kommunale budget. Fordeling af indtægter Skatteindtægter Tilskud og udligning Brugerbetaling Salg til andre offentlige myndigheder Refusioner Personskat Københavns Kommune valgte i 2007 at selvbudgettere, Kommunen frasagde sig hermed retten til et statsgaranteret beskatningsgrundlag, for på grundlag af egne beregninger at bære eller vinde eventuelle afvigelser fra det statsgaranterede beskatningsgrundlag. Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag udgjorde således i mill. kr., hvilket svare til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Først ved efterreguleringen i juni 2009 vil det være muligt endeligt at afgøre, hvorvidt det har været økonomisk fordelagtigt for Københavns Kommune at selvbudgettere. Side 12 af 55

13 Faktaboks: Statsgaranteret eller selvbudgetteret beskatningsgrundlag? For kommuner, der vælger statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil der som hovedregel ikke ske efterreguleringer af skat, tilskud og udligning, idet eventuelle efterfølgende reguleringer betales eller tilfalder staten. Ordningen blev oprettet for at sikre kommunerne et sikkert beskatningsgrundlag, og målgruppen er primært de kommuner, som med små administrationer ikke har mulighed for at lave kvalificerede skøn over udviklingen. Ministeriet tager i deres beregninger ikke hensyn til de ekstraordinære faktorer som gør sig gældende i de enkelte kommuner, men udregner beskatningsgrundlaget ud fra en ensartet model for alle kommuner. Da kommunalreformen trådte i kraft i 2007, overgik København til ikke længere at være en amtskommune. Derved fragik amtsopgaverne, samtidig med, at der blev ændret i de kommunale opgaver. De ændrede opgaver for Københavns Kommune havde i 2007 betydning for det skatteniveau Københavns Kommune opkrævede, idet amtsskatten forsvandt. Således udgjorde kommunens skatteprocent i 2007 kun den primære kommunale skat på 24 pct. hvilket var ensbetydende med en uændret skatteprocent på det primærkommunale område Udskrivningsgrundlag (mill. kr.) Den kommunale indkomstskatteprocent Grundskyldspromille Stigning i udskrivningsgrundlag 7,00% 6,00% 5,00% pct. 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% År Københavns Kommune Hele landet Diagrammet bygger på de senest kendte sikre tal Selskabsskat Side 13 af 55

14 Selskabsskatten udgjorde i ,7 pct. af kommunens samlede indtægter fra skatter, udligning og tilskud. Selskabsskatten afregnes med tre års forsinkelse, dvs. at det for budgetåret 2007 er de opkrævede selskabs- og fondsskatte i 2004, der afregnes. I 2007 var provenuet fra selskabsskatten på mill. kr. Dette er en stigning i forhold til 2006, hvor selskabsskatten indbragte et provenu på mill. kr. Skatteprovenuet tilfalder som udgangspunkt Københavns Kommune, i de tilfælde, hvor virksomheden har deres hovedsæde i kommunen. Ejendomsskat. Kommunens ejendomsskatter omfatter grundskyld af de afgiftspligtige grundværdier samt dækningsafgift for både private erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. I 2007 fastholdt Københavns Kommune i tråd med de foregående år grundskylden på 34 promille. Ejendomsskatter i årene 2001 til Ejendomsskatter (mill. Kr.) For grundskylden gælder, at der fra 2003 er indført et loft over væksten i grundskylden, som den enkelte borger kan beskattes med. Loftet er reguleret således, at grundskylden maksimalt kan stige med det årlige skøn for væksten i det samlede kommunale udskrivningsgrundlaget tillagt 3 pct., dog underlagt en maksimal stigning på 7 procent. Reguleringsprocenten bliver fastlagt af Finansministeren, og var i 2007 på 4,7 pct. og således var der tale om et fald set i forhold til procenten alle foregående år. Regulering af beregningsgrundlaget for den kommunale grundskyld År Reguleringsprocent 5,1 6,5 5,5 4,7 Side 14 af 55

15 Kommuner med en vækst i ejendomsvurderingerne, som overstiger den beregnede reguleringsprocent, vil opleve et tab. Som direkte følge af skattestoppets loft over grundskylden har Københavns Kommune isoleret set haft et tab i 2007 på 739 mill kr. Indtægterne fra ejendomsskatterne var i 2007 på 3,23 mia. kr. I kraft af kommunalreformen opkræver kommunerne fra 2007 ikke længere ejendomsværdiskat, da denne er overgået til staten, og nu vil blive indregnet i bloktilskuddet. Udligning og tilskud I 2007 havde Københavns Kommune samlede indtægter fra tilskud og udligning på mill. kr. Den 1. januar 2007 trådte ændringen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem i kraft, og det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne dette års udligning og tilskud med foregående års. Af ændringer kan der blandt andet nævnes, at der blev indført en 50 pct. udligning af kommunernes indtægter fra selskabsskat. Ligeledes blev der indført et dynamisk element, således at udligningsprocenten i landsudligningen stiger, såfremt den økonomiske vækst i hovedstadsområdet overstiger resten af landet. Dette element er asymmetrisk, idet udligningsprocenten ikke vil blive sænket hvis væksten i den resterende del af landet overstiger Københavns Kommunes. Dette betyder konkret, at i en eventuel lavkonjunktur, hvor Københavns Kommune historisk set bliver hårdere ramt end resten af landet, vil der ikke blive justeret i udligningsprocenten i Københavns favør, men procenten vil i den situation være fastlagt på det niveau den nåede i højkonjunkturen, hvor københavns kommune havde en god vækst. Serviceudgifter Der var i 2007 forsat fokus på at sikre overholdelse af budgetterne, hvilket resulterede i, at alle udvalg undtagen Kulturog Fritidsudvalget har holdt sig indenfor den budgetterede udgiftsramme. Mindreforbruget i serviceudgifterne skal ses i lyset af det øgede fokus på økonomistyring, og en politisk vilje til at minimere overskridelser af budgettet. På baggrund af aftalen om kommunernes økonomi indgået mellem KL og Regeringen, blev kommunerne pålagt et loft over realvæksten i de budgetterede serviceudgifter. Forbedringen af den økonomiske situation ville under normale omstændigheder betyde, at kommunen ville have haft mulighed for at øge den kommunale service til borgerne. Dette var dog ikke muligt, da Side 15 af 55

16 aftalen mellem KL og Regeringen indebar en begrænsning af realvæksten i serviceudgifterne i 2007 til maksimalt en halv procent. Københavns Kommunes budget for 2007 overholdt KLs måltal. Overskridelsen af det vedtagne budget med 109 mill. kr. skal ses i lyset af, at Københavns Kommune som følge af Regeringens serviceloft i overførte 602 mill. kr. fra 2006 til På trods af, at den samlede vækst i serviceudgifterne befandt sig indenfor den halve procent, indeholder regnskabet følgende afvigelser: Serviceudgifter i mill. kr Regnskab Regnskab Budget 3 Afvigelse i 2007 Afvigelse i procent Revisionsdirektoratet ,14 Borgerrådgiveren ,58 Beredskabskommissionen ,00 Økonomiudvalget ,57 Kultur- og Fritidsudvalget ,48 Sundheds- og Omsorgsudvalget ,29 Børne- og Ungdomsudvalget ,34 Socialudvalget ,88 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ,94 Teknik- og miljøudvalget ,04 I alt ,30 1: Tallene for Regnskab 2006 vedrører udelukkende de primærkommunale udgifter. 2: Som følge af kommunalreformen kan regnskaberne for 2006 og 2007 ikke sammenlignes direkte. 3: Budgettet er det korrigerede budget for 2007 De samlede serviceudgifter steg i 2007 med mill. kr. hvilket til dels er et resultat af kommunalreformen, der ændrede i de kommunale opgaver. Af denne grund er det ikke muligt direkte at sammenligne serviceudgifterne fra 2007 med de forrige år. Blandt andet har Københavns Kommune afgivet gymnasierne, som nu er selvejende institutioner under staten og til gengæld modtaget nye opgaver blandt andet på sundhedsområdet. Mindre forbruget i udvalgene skyldes blandt andet en generel usikkerhed i budgetplanlægningen, idet det har været svært for de enkelte udvalg korrekt at skønne udgifter ved de nye ændrede opgaver. Forbedringen af den økonomiske ramme i 2007, blev således brugt til at afdrage på Københavns Kommunes langfristede gæld, idet de ikke var muligt for kommunen at udmønte hele stigningen i indtægterne til en forbedring af det kommunale serviceniveau. Den fremtidige økonomiske ramme er stærkt påvirket af udmeldingen fra regeringen side, om en genindførelse af loftet over kommunernes Side 16 af 55

17 serviceudgifter i Ligesom det var tilfældet i 2006, vil kommunerne igen fra 2008 blive trukket i bloktilskuddet, hvis serviceudgifterne overskrider det vedtagne budget. Håndteringen af kommunens serviceudgifter vil derfor i 2008 stadigt spille en central rolle i kommunens økonomistyring. Der vil forsat være fokus på effektivisering og prioritering af de kommunale servicetilbud, således at det samlede serviceudbud i kommunen stadigt vil kunne udbygges. Fokus på effektivisering og optimal ressourceanvendelse skal sikre, at der indenfor de fastsatte økonomiske rammer også i de kommende år er plads til at udvikle kommunens servicetilbud til glæde for københavnerne. Det samlede serviceniveau i kommunen vil derfor med årene kunne forøges, uden at det vil være i strid med fremtidige aftaler vedrørende væksten i serviceudgifterne. Anlægsområdet og overførsler mellem årene 2007 var året, hvor københavnerne for første gang kunne tage med metro helt ud til lufthavnen i Kastrup. Det blev også året, hvor Borgerrepræsentationen besluttede at påbegynde etableringen af 3 underjordiske parkeringsanlæg med 840 pladser i brokvartererne. Samtidig kan eleverne på skolen på Islands Brygge glæde sig til, at udvidelsen af skolen står færdigt. Som eksemplerne antyder, bød 2007 på mange spændende projekter på anlægsområdet. Samlet blev resultatet på området i 2007 et mindreforbrug på 688 mill. kr. Københavns Kommune har både i 2007 og i de foregående år afsat mange penge til at forbedre de fysiske rammer på blandt andet folkeskolerne, idrætshallerne og plejehjemmene mm. Det må imidlertid betragtes som en stor udfordring, at en betragtelig andel af de afsatte midler år efter år viser sig ikke at være blevet brugt. Af denne grund skubber Københavns Kommune en pukkel af uforbrugte anlægsmidler foran sig. Denne udfordring tages meget alvorligt, og kommunen er i øjeblikket i gang med, at undersøge, hvilke initiativer, der kan tages for at stramme op på anlægsområdet. Der blev i 2007 igangsat en analyse, som skal klarlægge, hvordan niveauet for overførsler på anlægsområdet kan reduceres. Det skal blandt andet ske ved en mere nøjagtig periodisering af udvalgenes anlægsbevillinger. De væsentligste mindreforbrug på anlægsområdet er følgende: Kultur- og Fritidsudvalget har et mindreforbrug på 276,9 mill. kr., som hovedsageligt vedrører tidsforskydninger i projekter under genopretningsplanerne på idræts- og folkeskoleområderne samt Masterplanen i forbindelse med ændringen af kommunens forvaltningsstruktur. Side 17 af 55

18 Børne- og Ungdomsudvalgets mindreforbrug på 277,5 mill. kr. kan i det væsentligste henføres til et mindreforbrug på ca. 194 mill. kr. vedr. Børneplan I, som søges overført til finansiering af Børneplan II. Derudover har Økonomiudvalget et mindreforbrug på 214,7 mill. kr., som primært skal forklares af merindtægter på 69,6 mill. kr. vedr. frikøb og tilbagekøbsrettigheder og et mindreforbrug på 75,2 mill. kr. og 24,4 mill. kr. vedr. henholdsvis puljen til uforudsete udgifter og puljen til jordkøb. Derudover er der et mindreforbrug på 50 mill. kr. vedr. puljen til helhedsorienteret byudvikling. Puljen skal anvendes til udbygningen af nye byområder som for eksempel Atillerivej, Sydhavnen, Kløvermarken og Ørestaden. Københavns Kommunes regnskab Vedtaget Korrigeret 2007, anlæg kr. budget budget Regnskab Afvigelse Økonomiudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Teknik- og miljøudvalget I alt angiver mindreindtægter/merforbrug Udvalgene har inden regnskabsafslutningen overført i alt mill. kr. på anlægsområdet. I overensstemmelse med kommunens overførselsregler kan mindreforbruget på 688 mill. kr. også blive overført i løbet af foråret Overførsler mellem årene, anlæg. Mill. kr * Økonomiudvalget 361,9 314,9 289,7 Kultur- og Fritidsudvalget 0,0 276,3 342,1 Børne- og Ungeudvalget 306,1 154,2 0,0 Sundheds- og Omsorgsudvalget 51,5 12,7 30,1 Socialudvalget 56,9 17,0 77,7 Teknik- og Miljøudvalget 184,7 246,3 294,9 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 31,0 0,0 0,0 I alt 992, , ,5 *Tidlige overførsler (BR 603/07) Side 18 af 55

19 Det fremgår, at kommunen de sidste år har skubbet ca. 1 mia. kr. på anlægsområdet mellem budgetårene. Overførslerne opstår blandt andet som følge af, at flerårige anlægsbevillinger finansieres i bevillingsåret og skubbes mellem årene, indtil udgifterne til projekterne konkret afholdes. Finansielle indtægter og udgifter Etableringen af en metrocityring og byudviklingen samt frasalg af grund i Nordhavn og Ørestaden blev sikret i 2007, da Københavns Kommune skød penge ind i henholdsvis Metroselskabet og Arealudviklingsselskabet I/S budt på store begivenheder i den finansielle del af Københavns Kommunes virke. Kommunen har på baggrund af et gennemført udbud etableret en investeringsforeningsafdeling, som i fremtiden skal stå for kommunens kapitalforvaltning. Formålet er at sikre den bedst mulige forrentning af kommunens likvide aktiver. Den likvide kassebeholdning steg netto med 3,8 mia. kr. i Stigningen skyldes årets resultat på mill. kr. inkl. ekstraordinære indtægter, som vedrører udlodninger på mill. kr. fra Københavns Energi. Årets investeringsafkast af likvide aktiver (renteindtægter og kursgevinster) er på 489 mio. kr., hvilket er 144 mio. kr. højere end budgetteret. Det tilfredsstillende resultat kan hovedsageligt tilskrives reduktion af obligationsporteføljernes varighed i marts måned. Investeringsafkastet stammer fra rente på bankkonti, obligationsinvesteringer og investering via Investeringsforeningsafdelingen KK, der blev oprettet i november måned. Hovedparten af de likvide midler på 5,9 mia. kr. er allerede disponeret, og skal bl.a. anvendes til afregning af statens andel af udlodningerne fra Københavns Energi. Afregningen sker ved modregning af kommunens bloktilskud frem til og med Den manglende afregning er ultimo året bogført som kortfristet gæld til Staten med 3,6 mia. kr. Den reelle kasse er ultimo 2007 på 464 mill. kr., hvilket er et fald på 53 mill. kr. siden oktoberprognosen, hvor den reelle kasse var på 517 mill. kr. Faldet skal primært forklares af, at der i opgørelsen nu er taget højde for, at der i forbindelse med forliget om budget 2008 blev reserveret 200 mill. kr. til en multiarena, jf. bilag 3. Derudover er årets resultat forbedret med 163 mill. kr. i forhold til forventningerne i regnskabsprognosen pr. oktober Den reelle kasse er et udtryk for den kassebeholdning, der endnu ikke er disponeret. Side 19 af 55

20 Deponerede midler steg netto med 134 mill. kr. Der er i 2007 deponeret 4,2 mia. kr. som følge af udlodninger på 6,7 mia. kr. fra Københavns Energi. Derudover er der bl.a. deponeret 77 mill. kr., idet der ikke er blevet anvendt så mange låneberettigede udgifter på byfornyelsesområdet som forventet. Kommunen har fået frigivet deponerede midler for 4 mia. kr. til indskud i Metroselskabet ved stiftelsen i oktober Der er desuden frigivet midler for 187 mill. kr. vedr. Kommune Kemi og Københavns Energi. Kommunen har i 2007 modtaget to udlodninger på i alt 6,7 mia. kr. fra Københavns Energi. Kommunens andel af udlodningerne blev i første omgang deponeret, med henblik på løbende frigivelse over 10 år, hvilket kræves i lovgivningen. Kommunen modtog en dispensation fra Velfærdsministeriet til frigivelse af deponerede midler, således at 4 mia. kr. kunne indskydes i Metroselskabet I/S. Inklusiv indskuddet i Metroselskabet I/S, har kommunen afdraget på den langfristede gæld med 4,4 mia. kr. i I forbindelse med etableringen af Arealudviklingsselskabet I/S er der etableret en ny langfristet gældspost på 3,2 mia. kr., der skal afvikles ved kommunens betaling af merindtægter på grundskyld i Arealudviklingsselskabet I/S s områder. Kommunens langfristede gæld steg hermed i 2007 fra 2,7 mia. kr. i 2006 til 5,5 mia. kr. Stigningen på 2,8 mia. kr. er sammensat af afdrag på den traditionelle langfristede gæld med 376 mill. kr. og låneoptagelsen i Arealudviklingsselskabet I/S på 3,2 mia. kr. (indskuddet i Metroselskabet I/S på 4 mia. kr. og betalingsforpligtelsen til Arealudviklingsselskabet I/S var ikke registreret som langfristet gæld ved årets start). I forhold til det korrigerede budget for afdrag på den langfristede gæld, mangler der afdrag på gælden for 107,8 mill. kr. Det manglende afdrag overføres til Hele den langfristede gæld er optaget i danske kroner og med fast rente. Nye initiativer Styr på Økonomien God økonomistyring og balance mellem udgifter og indtægter er en forudsætning for at skabe et økonomisk råderum, der giver plads til udvikling og nye tiltag. Københavns Kommune har i de seneste år oplevet en række kedelige sager, hvor der i forskellige forvaltninger er sket markante overskridelser af budgetterne. Sådanne overskridelser gør det sværere for politikerne at styre og prioriterer, og de betyder også, at der bliver færre penge til nye initiativer og bedre service. Side 20 af 55

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007

Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007 18-02-2008 Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007 Jf. Økonomiudvalgets beslutning om en månedlig status på hjemmeplejeområdet (ØU 183/2007) orienteres Socialudvalget hermed

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Bilag 1. Socialforvaltningens regnskab 2007 - Oversigt og beskrivelse af de enkelte bevillingsområder

Bilag 1. Socialforvaltningens regnskab 2007 - Oversigt og beskrivelse af de enkelte bevillingsområder Socialforvaltningen Dato: 25-02-2008 Sagsnr.: 2007-103252 Dok.nr.: 2008-109642 Bilag 1. Socialforvaltningens regnskab 2007 - Oversigt og beskrivelse af de enkelte bevillingsområder Side 1 af 10 Serviceudgifter

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

STATUS PÅ ØKONOMI BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007

STATUS PÅ ØKONOMI BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007 1. De vigtigste tendenser Regnskabsprognosen efter 1. kvartal 27 peger på et merforbrug på 4,5 mill. kr. på driften. Det skal ses i sammenhæng med det overførte merforbrug fra regnskab 26. Forvaltningen

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Budgetbidrag finansposter. Dokumentnr

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Budgetbidrag finansposter. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2014 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2014 svarer til vedtaget budget 2013 med enkelte

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Årsrapport 2008. 03-04-2009 Sagsnr. Sagsnr. 2008-112792 2008-112792. Dokumentnr. Dokumentnr. 2009-197951

Årsrapport 2008. 03-04-2009 Sagsnr. Sagsnr. 2008-112792 2008-112792. Dokumentnr. Dokumentnr. 2009-197951 Årsrapport 2008 Årsrapport 2008... 1 Forord... 2 Nøgletal... 3 Økonomiske målsætninger... 4 Økonomiske rammer... 6 Årets resultat... 7 Befolkningsudvikling... 9 Beskæftigelse og ledighed... 10 Indtægter...

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Nøgletallet Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge dækker området økonomi.

Nøgletallet Udviklingen i antal personer på kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge dækker området økonomi. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU Forklæde Key performance indicators. Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budget 2008 under overskriften styr på økonomien,

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

Pkt.nr. 2. Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482. Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget Pkt.nr. 2 Økonomirapportering pr. 31. juli 2007 586482 Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget 1. at Økonomirapporteringen pr. 31. juli 2007 tages til efterretning 2. at Forvaltningerne

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi.

Med budgetforslaget opfylder kommunen pejlemærkerne i den økonomiske strategi. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 8 2016 Dato: 29. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.10-P19-2-16 Afsluttende tilretning af forslag til budget

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 12. august 2015 Økonomibilag nr. 6 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-7-14 Forslag til budget 2016-2019 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere