Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2017

Transkript

1 Center for Voldtægtsofre Odense Årsrapport 2017

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 STATISTISKE OPLYSNINGER CFV ODENSE, TABEL 1: ANTAL HENVENDELSER... 6 TABEL 2: ANTAL AKUTTE HENVENDELSER FORDELT PÅ ÅRET... 7 TABEL 3: ANTAL AKUTTE HENVENDELSER FORDELT PÅ ANKOMSTTIDSPUNKT... 8 TABEL 4: AKUTTE HENVENDELSER FORDELT PÅ DØGNET... 9 TABEL 5: ANTAL TIMER FRA OVERGREB TIL HENVENDELSE I DET AKUTTE FORLØB TABEL 6: DEN RAMTES SAMLIVSFORHOLD (KUN AKUTTE) TABEL 7: DEN RAMTES BESKÆFTIGELSE (KUN AKUTTE) TABEL 8: HENVISER (KUN AKUTTE) TABEL 9: OPFØLGENDE SAMTALER TABEL 10: ANTAL AKUTTE HENVENDELSER FORDELT PÅ ALDER TABEL 11: OPRINDELSESLAND HVIS IKKE DANMARK (KUN AKUTTE) TABEL 12: KENDSKAB TIL GERNINGSMAND (KUN AKUTTE) TABEL 13: RELATION TIL GERNINGSMAND (KUN AKUTTE) TABEL 14: ANTAL GERNINGSMÆND (KUN AKUTTE) TABEL 15: GERNINGSSTED (KUN AKUTTE) TABEL 16: INDTRÆNGNING MED PENIS (KUN AKUTTE) TABEL 17: LEGEMSÅBNING (KUN AKUTTE) TABEL 18: UDSAT FOR FYSISK VOLD (KUN AKUTTE) TABEL 19: KARAKTER AF FYSISK VOLD (KUN AKUTTE) TABEL 20: FYSISKE SKADER (KUN AKUTTE) TABEL 21: DEN RAMTES MODSTAND (KUN AKUTTE) TABEL 22: MEDICIN (KUN AKUTTE)

3 TABEL 23: PRØVER (KUN AKUTTE) TABEL 24: DEN RAMTES ALKOHOLINDTAG INDEN OVERGREBET (KUN AKUTTE) TABEL 25: ANGIVER AT HAVE TAGET STOFFER (KUN AKUTTE) TABEL 26: MISTANKE OM DRUGRAPE (KUN AKUTTE) TABEL 27: POLITIANMELDTE (I DET AKUTTE FORLØB) TABEL 28: RETSMEDICINSK UNDERSØGELSE PSYKOLOGBISTAND I CFV, OUH SOCIALRÅDGIVERBISTAND I CFV, OUH SEMINAR FOR CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE STYREGRUPPE VED CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE KLIP FRA MEDIERNE TAGER SAMFUNDET VOLDTÆGT ALVORLIGT NOK? ANTALLET AF DOMME FOR VOLDTÆGT ER STEGET DANSKE KVINDERS RISIKO FOR AT BLIVE VOLDTAGET ER STEGET DRAMATISK I DE SENESTE ÅR DET DOKUMENTERES NU SORT PÅ HVIDT VOLDTÆGTSOFRE MÅ VENTE OP IMOD ET ÅR PÅ BEHANDLING: - DET ER EN STOR BELASTNING AT VENTE SÅ LÆNGE

4 4

5 Indledning v. overlæge Ulla Bonde van Zwol På Center for Voldtægtsofre i Odense har vi oplevet en stigning på 21 % i antallet af akutte henvendelser (indenfor 1 uge efter overgrebet). Den store stigning giver udfordringer i forhold til at give den nødvendige hjælp til især senhenvendere (> 1 uge efter overgrebet). Antallet af samtaler pr. offer er for år tilbage reduceret til 1 visiterende og 5 behandlingssamtaler. Reduktionen blev iværksat for at holde ventetiden nede. For de akutte ofre er det aktuelle antal samtaler i vid udstrækning acceptabelt. For senhenvenderne er det derimod oftest ikke nok, da der her i mange tilfælde er tale om årelange komplekse psykosociale problemstillinger med baggrund i overgrebet. Dette er derfor et fokuspunkt for Center for Voldtægtsofre, og vi vil arbejde på at forbedre tilbuddet til senhenvendere. I slutningen af 2017 oplevede vi alle starten på #MeToo-bevægelsen, der internationalt via de sociale medier bidrog til stor opmærksomhed på især kvinders oplevelser af seksuel chikane og seksuelle overgreb. #MeToo-bevægelsen har formentlig været medvirkende til, at mange ofre for seksuelle overgreb har fået samlet mod til at opsøge hjælp og få talt om det, de har været udsat for. På landsplan har der været en massiv stigning i antal henvendelser i centrene for voldtægtsofre. Antallet af politianmeldelser er også steget, - tallet nåede således i 2017 op på 890, hvor det i 2016 var 744. En medvirkende faktor udover #MeToo-bevægelsen er sandsynligvis Rigspolitiets kampagne, der fra oktober 2017 har kørt med henblik på at opfordre til at anmelde voldtægt. I medierne er der fortsat stor bevågenhed på voldtægtsofre, og det har bidraget til, at et vigtigt emne som ventetid på psykologbehandling i centrene for voldtægtsofre har været berørt i starten af Sundhedsministeren har bedt om input fra centrene vedrørende ventetiden, og der afventes en tilbagemelding fra ministeren. 5

6 Statistiske oplysninger CfV Odense, 2017 v. centersygeplejerske Anne Mette Jørgensen Tabel 1: Antal henvendelser Akutte Sene Mænd Total Akutte ofre er betegnelsen for de ofre, der har været udsat for et overgreb begået inden for 7 fulde døgn. Sene henvendelser er betegnelsen for de ofre, der henvender sig i Centeret mere end 7 fulde døgn efter at have været udsat for et overgreb. 6

7 Tabel 2: Antal akutte henvendelser fordelt på året Januar 7 8,2 % Februar 4 4,7 % Marts 4 4,7 % April 9 10,6 % Maj 12 14,1 % Juni 4 4,7 % Juli 13 15,3 % August 9 10,6 % September 5 5,9 % 7

8 Oktober 4 4,7 % November 8 9,4 % December 6 7,1 % Total % Der ses intet signifikant mønster i antallet af henvendelser fordelt over året. I 2016 var der flest henvendelser i april, maj, september og oktober. I 2017 er der flest henvendelser i april, maj, juli, august og november. Der ses generelt en markant stigning i akutte henvendelser over de senere år. På 10 år har der været en stigning på over 50 %. Tabel 3: Antal akutte henvendelser fordelt på ankomsttidspunkt Klokken ,4 % Klokken ,1 % Klokken ,5 % Total % 8

9 Fordelingen af henvendelser har rykket sig, og vi har igen fået flere opkald i dagtimerne og nattetimerne. Der er fra sket et fald fra 45 % til 34 % i tidsrummet kl Der ses fortsat flest henvendelser i dagtimerne fra kl med 42 % i Tabel 4: Akutte henvendelser fordelt på døgnet Mandag kl fredag kl % Lørdag kl mandag kl % Der ses fra en stigning i henvendelser i weekenderne. I 2016 var andelen 47,9 % mod 60 % i Tabel 5: Antal timer fra overgreb til henvendelse i det akutte forløb timer 37 43,6 % timer 19 22,4 % timer 10 11,8 % 9

10 48 timer 7 døgn 19 22,4 % Total % Der ses en let stigning i henvendelserne fra 0-12 timer efter overgrebet på 38 % i 2016 til 43,6 % i Henvendelserne fra 48 timer 7 døgn er faldet fra 33,8 % i 2016 til 22,4 % i I 2017 har 77,8 % henvendt sig inden for 48 timer. Tallet har været ret stabilt siden Tabel 6: Den ramtes samlivsforhold (kun akutte) Gift / samlevende 8 9,4 % Bor alene 22 25,9 % Bor hjemme 31 36,5 % Andet / uoplyst 24 28,2 % Total % Vi har en stor andel af uoplyst på 28,2 % i Der ses en stigning i antallet af ofre, der bor hjemme hos forældrene på 28,2 % i 2016 til 36,5 % i Samlet set er det de hjemmeboende ofre, vi har set flest af i 2017, hvor de der bor alene i 2017 udgør 25,9 %. I 2016 var denne gruppe den største og udgjorde 38 %. 10

11 Tabel 7: Den ramtes beskæftigelse (kun akutte) Under uddannelse 38 44,7 % Faglært arbejder 6 7,0 % Ufaglært arbejder 9 10,6 % Uden beskæftigelse 23 27,1 % Andet 6 7,0 % Uoplyst 3 3,5 % Total % Fordelingen er lig de foregående år, hvor ca. halvdelen af voldtægtsofre er under uddannelse. Fra ses en stigning inden for ofre uden beskæftigelse fra 15,5 % til 27,1 % 11

12 Tabel 8: Henviser (kun akutte) Politi 51 60,0 % Selvhenvender 14 16,5 % Skadestue 5 5,9 % Egen læge / vagtlæge 5 5,9 % Andet / uoplyst 10 11,8 % Total % Der ses en markant stigning i antallet af politihenviste fra fra 50,7 % til 60 % 12

13 Tabel 9: Opfølgende samtaler Opfølgende samtale med sygeplejerske (akut forløb) 57 67,1 % (57/85) Heraf udeblevet 40 70,2 % (40/57) Psykologsamtaler (akut forløb) 63 74,1 % (63/85) Psykologsamtaler til senofre 32 71,1 % (32/45) Psykologsamtaler med ofre fra andre centre? Antallet af opfølgende samtaler med sygeplejerske er steget fra 50,7 % i 2016 til 67 % i 2017, men der ses desværre en yderligere stigning i udeblivelse fra sygeplejesamtaler på 70 %. Psykologsamtaler til akutte og senofre ligger på 70-75%. 13

14 Tabel 10: Antal akutte henvendelser fordelt på alder < 15 år 4 4,7 % år 32 37,6 % år 22 25,9 % år 9 10,6 % år 6 7,1 % Over 34 år 12 14,1 % Total % Tendensen er den samme som de foregående år med en overvægt af unge mellem å 14

15 Tabel 11: Oprindelsesland hvis ikke Danmark (kun akutte) Land Eritrea / Island 3 3,5 % Grønland 5 5,9 % Irak / Kurdistan 1 1,8 % Kuwait / Sri Lanka 1 1,8 % Slovakiet / Tysk 2 2,4 % Somalia 1 1,8 % Sverige 1 1,8 % Tyrkiet 1 1,8 % Total 19 17,6 % (15/85) I 2016 havde vi 22,4 % med anden etnisk baggrund. Dette er faldet til 17,6 % i Vi ser en stigning i ofre fra Island. Der er stagnering på ofre fra Grønland. Der ses en meget lille andel med mellemøstlig baggrund. 15

16 Tabel 12: Kendskab til gerningsmand (kun akutte) Længerevarende kendskab (> 24 timer) 44 51,8 % Kortere kendskab 29 34,1 % (< 24 timer) Overfaldsvoldtægt 9 10,6 % Husker intet 3 3,5 % Total % Tallene er meget lig de forrige år, hvor mere end halvdelen har haft et længerevarende kendskab til gerningsmanden på over 24 timer. Der ses et fald i ofre, der intet husker, fra 11,3 % i 2016 til 3,5 % i

17 Tabel 13: Relation til gerningsmand (kun akutte) Ven 37 43,6 % Ekskæreste/ægtefælle/samlever 11 12,9 % Kæreste, ægtefælle, samlever 1 1,8 % Familie 2 2,4 % Ukendt 21 24,8 % Andet % Vides ikke 2 2,4 % Total % Der ses en lille stigning fra , hvor gerningsmanden anses som en ven fra 38 % i 2016 til 43,6 % i Antallet af overfaldsvoldtægter ligger stabilt fra

18 Tabel 14: Antal gerningsmænd (kun akutte) 1 person 74 87,1 % 2 personer 4 8,2 % 3 eller flere personer 2 2,4 % Vides ikke 5 5,9 % Total % Fordelingen er stort set uændret fra sidste år. Dog er der lidt færre ofre, der intet husker. Dette er faldet fra 16,9 % til 5,9 % i

19 Tabel 15: Gerningssted (kun akutte) Gerningsmandens bolig 22 25,9 % Den ramtes bolig 22 25,9 % Anden privat bolig 9 10,6 % Udendørs offentligt sted 17 20,0 % Indendørs offentligt sted 7 8,2 % Taxa 1 1,2 % Bil 2 4,9 % Diskotek/bar 1 1,2 % Uoplyst 4 4,7 % Total % Der ses ingen signifikant ændring fra i forhold til gerningssted. Det hyppigste sted er gerningsmandens bolig samt offerets bolig. Der ses et fald fra 14,1 % til 4,7 % ift. uoplyst sted. 19

20 Tabel 16: Indtrængning med penis (kun akutte) Indtrængning 63 74,1 % Indtrængning forsøgt 2 2,4 % Ingen indtrængning 11 12,9 % Uoplyst / vides ikke 9 10,6 % Total % Tallene er stort set uændrede fra 2016 til Tabel 17: Legemsåbning (kun akutte) 2017 Skede 63 Mund 13 20

21 Endetarm 9 Uoplyst / vides ikke 7 Tabel 18: Udsat for fysisk vold (kun akutte) Ja 30 35,3 % Husker intet 15 17,6 % Uoplyst 40 47,0 % Total % Her ses et markant fald af ofre, der har været udsat for vold under overgrebet. Fra 53,5 % i 2016 til 35,3 % i

22 Tabel 19: Karakter af fysisk vold (kun akutte) 2017 Fastholdt 28 Bundet 1 Kradset 2 Slag med hånd/ genstand 8 Spark 1 Snit, bid, stik 1 Fremmedlegeme i legemsåbning 1 Kvælningsforsøg / taget om halsen 5 Skubbet, hevet, trukket, væltet 8 Ødelagt tøj 0 22

23 Tabel 20: Fysiske skader (kun akutte) Skader på hud 15 17,6 % Skader på kønsdele 17 20,0 % Der ses igen et fald af skader på hud, fra 28,2 % i 2016 til 17,6 % i I 2015 var tallet 19,7 %. Der er ikke nogen signifikant stigning ift. skader på kønsdele. Tabel 21: Den ramtes modstand (kun akutte) Verbal modstand (nej, stop, lad være ) Verbal advarsel (smittefare m.m.) Gråd 48 56,5 % 3 3,5 % 4 4,7 % Skrig / råb 9 10,6 % 23

24 Løb 3 3,5 % Slag, spark, skub 15 17,6 % Riv / bid 1 1,2 % Ingen modstand 12 14,1 % Vides ikke 13 15,3 % Der ses en mindre stigning i antallet af sager, hvor ramte ikke har ydet modstand fra 8,5 % i 2016 til 14,1 % i Derudover er tallene stort set uændrede over de sidste 3 år. Tabel 22: Medicin (kun akutte) Azithromycin 64 75,3 % NorLevo (nødprævention) 32 37,6 % Der ses en stigning i antallet af ofre, der modtager forebyggende behandling med Azithromycin. Fra 54,9 % i 2016 til 75,3 % i

25 Tabel 23: Prøver (kun akutte) Chlamydia og gonoré 59 69,4 % HIV/hepatitis 68 85,0 % Graviditetstest 62 72,9 % En større andel ofre vælger at få taget blodprøver for HIV og hepatitis, og flere bliver undersøgt for graviditet. Tabel 24: Den ramtes alkoholindtag inden overgrebet (kun akutte) Under 5 genstande 16 18,8 % Over 5 genstande 40 47,1 % Indtag medførende hukommelsestab 8 9,4 % 25

26 Intet indtag 15 17,6 % Uoplyst/vides ikke 6 7,1 % Total % Tallene viser ingen signifikante ændringer. Der er fortsat en overvægt på 47,1 %, der har et indtag på over 5 genstande. Tabel 25: Angiver at have taget stoffer (kun akutte) Ja 4 4,7 % Der ses et fald ift. at have taget stoffer fra 9,8 % i 2016 til 4,7 % i Tabel 26: Mistanke om drugrape (kun akutte) Ja 8 9,4 % Tallet er faldet fra 12,7 % til 9,4 %. 26

27 Tabel 27: Politianmeldte (i det akutte forløb) Ja 59 69,4 % (59/85) Vides ikke 26 30,6 % (26/85) Der ses en ganske lille stigning i anmeldelser fra på 6 %. Tabel 28: Retsmedicinsk undersøgelse Ja % Andelen var i ,6 %. Der ses en marginal relativ stigning gennem de sidste 27

28 Psykologbistand i CfV, OUH v. psykolog Anne Mette Andersen I CfV tilbydes psykologisk støtte og behandling af kortere varighed til kvinder og mænd fra 15 år og op, som har været udsat for voldtægt og andre former for seksuelle overgreb, dog ikke incest. Der er tale om et tilbud specifikt målrettet psykiske reaktioner relateret til voldtægt og øvrige seksuelle overgreb, og det afklares ved visiterende samtale, hvorvidt centrets tilbud er det rette. Hvis der er tale om andre konkurrerende problemstillinger, herunder anden psykisk lidelse, psykosociale problemstillinger m.m., som forhindrer den ramte i at kunne profitere af behandlingen, henvises til andre relevante tilbud. Det vil da være muligt at henvende sig med henblik på ny visiterende samtale senere hen. Der er ikke for nuværende nogen øvre tidsgrænse i forhold til, hvornår man kan henvende sig til CfV og blive tilbudt visiterende samtale ved psykolog. Afhængigt af antallet af henvendelser, kan der imidlertid være ventetid til behandling. I 2017 blev 95 henvist videre til psykolog i centret efter at have henvendt sig i CfV, herunder 63 akutte og 32 senhenvendere. I forhold til akutte henvendelser har den psykologiske behandling i centret som overordnet mål at hjælpe den ramte til at genetablere en følelse af sikkerhed, stabilisering og tilbagevenden til forudgående funktionsniveau. Ofte indebærer dette et fokus på at identificere og afhjælpe posttraumatiske symptomer som undgåelse, vagtsomhed, genoplevelse og øget arousal. I forhold til senhenvendelser kan der være tale om mere komplekse tilstande, hvor selve overgrebsoplevelsen samt mulige akkumulerede efterreaktioner og senfølger tilsammen kan vanskeliggøre hverdagen for den ramte i betydelig grad. Foruden ovennævnte traumesymptomer vil temaer som tillid til og tro på selv, andre og fremtiden, følelser og antagelser relateret til oplevelsen af personligt værd og intimitet/seksualitet ofte være centrale i forløb med senhenvendere. Generelt er behandlingsbehovet imidlertid meget forskelligartet hos de ramte, da også omstændighederne ved de seksuelle overgreb såvel som de personer, der udsættes for overgreb, er meget forskellige. Ved behov for videre behandling anvises andre relevante behandlingstilbud. 28

29 I alt 31 % af de, som har været henvist videre til og afsluttet ved psykologerne i CfV i 2017, har været unge under 18 år. Unge synes generelt særligt udsatte i forhold til at opleve traumer, herunder seksuelle overgreb, og mere sårbare i forhold til eventuelle senfølger, da det kan forstyrre de igangværende biologiske, psykologiske og sociale modningsprocesser. I ungdommen er identitet og selvopfattelse, seksualitet og følelsesregulering i forvejen ofte forbundet med udfordringer. Udsættes den unge herudover for seksuelle overgreb ses i CfV ofte et stort behov for at afdække indre og ydre ressourcer og faktorer, som kan bidrage til at den unge bedre kan håndtere de aktuelle og intensiverede udfordringer efter overgrebet. 29

30 Socialrådgiverbistand i CfV, OUH v. socialrådgiver Ina Djernis Der har været tilknyttet socialrådgiver til CfV siden Opgaverne til socialrådgiveren kommer ofte fra ambulatoriet eller psykologerne i CfV. I mødet mellem patienten og psykolog er der ofte mange spørgsmål indenfor det socialfaglige område, der presser sig på. Derfor er der ugentligt afsat tid til tværfaglig drøftelse mellem psykolog og socialrådgiver med henblik på, at de problemstillinger, som ligger ud over de egentlige samtaler med psykolog, bliver løst på en smidig måde. Det kan fx være spørgsmål vedrørende forsørgelse, sygemelding, hverdagen efter et overgreb, rusmiddelbehandling og meget andet. Det kan ofte også være opgaver i forhold til unge under 18 år, hvor der er behov for samarbejde med kommune, pårørende, samarbejde med egen læge eller anden afdeling på sygehuset. Der synes løbende at være behov for meget koordinering vedrørende de unge under 18 år, som har været udsat for overgreb. Fra efteråret 2017 blev det besluttet, at alle underretninger vedrørende de unge under 18 år sendes af socialrådgiveren. Der sendes proceduremæssigt en underretning, hvis en ung under 18 år, henvender sig til CfV. Underretningen sendes for, at bopælskommune får mulighed for at vurdere på evt. støttebehov til den unge og/eller familien i en svær situation. Der sendes, ved vurderet behov herfor, ny underretning eller opfølgning på første underretning når en ung afsluttes, og der er vurderet yderligere støttebehov, den unge er udeblevet fra aftaler eller der er anden udvikling, som giver anledning til bekymring for den unges sundhed, udvikling og trivsel. Generelt har både psykolog og socialrådgiver løbende fokus på videre behov og andre behandlingstilbud/muligheder til patienterne efter afslutning i CfV. Der er tilbud om én samtale til pårørende til offer, ligeledes med fokus på spørgsmål vedrørende socialfaglige spørgsmål eller overordnet rådgivning i forhold til som pårørende at støtte op om den, der har været udsat for seksuelt overgreb. 30

31 Torsdag d. 12. april 2018 Seminar for Center for Voldtægtsofre Odense Universitetshospital Hotel Fåborg Fjord, Svendborgvej 175, Fåborg Program d april 2018 Kl Ankomst, check-in på værelser og kaffe Kl Velkomst v. overlæge Ulla Bonde van Zwol Kl Tal fra CfV, 2017 v. sygeplejerske Anne Mette Jørgensen Kl Juridiske aspekter i forhold til ofre under 18 år v. cand. jur. Caroline Adolphsen, Århus Universitet Kl Kaffepause Kl Skyld, skam og ansvar v. sognepræst Lone Vesterdal Kl Pause Kl Hold til det - om bæredygtige strategier for psykisk krævende opgaver v. sundhedspsykolog Rikke Høgsted Kl Pause før middagen Kl Middag i restauranten, og derefter kaffe og socialt samvær i baren 31

32 Fredag d. 13. april 2018 Kl Morgenbuffet Kl Gennemgang af 2 konkrete sager v. Afd. for Personfarlig Kriminalitet, Fyns Politi Kl Kaffepause Kl Den retsmedicinske personundersøgelses betydning for afgørelsen af en voldtægtsanmeldelse udvikling og tendenser v. kandidatspeciale-stud. Mette Louise Gram Kjærulff, Retsmedicinsk Institut, SDU Kl Tværfagligt diskussionsforum Kl Frokost Kl Evaluering af det tværfaglige tilbud ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus v. ph.d. Louise Hjort Nielsen, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet Kl Kl Opsamling og idéer til næste års seminar Slut og tak for denne gang 32

33 Styregruppe ved Center for Voldtægtsofre Ø Sygehusdirektør Kim Brixen Ø Ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen, afd. D Ø Oversygeplejerske Pia Dybdal, afd. D Ø Afdelingssygeplejerske Annette Henriksen, DO Ø Centersygeplejerske Anne Mette Jørgensen Ø Psykolog Anne Mette Andersen, CfV Ø Vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen, Retsmedicinsk Institut, SDU Ø Retsmediciner Birgitte Schmidt Astrup, Retsmedicinsk Institut, SDU Ø Politikommissær Carsten Dichmann-Andersen, Afd. for Personfarlig Kriminalitet, Fyns Politi Ø Anklager Peter Nygaard-Hansen, Fyns Politi Ø Ledende psykolog Torben Bæk Klein, Psykiatrisk afd., OUH Ø Lægefaglig leder overlæge Ulla Bonde van Zwol 33

34 Klip fra medierne Tager samfundet voldtægt alvorligt nok? Tegning: Morten Voigt 30. juni 2017, kl. 0:00 Af Stephanie Hollender Fakta om voldtægt Cirka 4200 kvinder udsættes årligt for voldtægt, viser undersøgelser. I 2015 modtog politiet 628 anmeldelser for voldtægt eller forsøg herpå. Ved 70 procent af anmeldelserne sigter politiet en gerningsmand. Omkring 50 personer bliver hvert år dømt for voldtægt. I 38 procent af tilfældene er gerningspersonen en nuværende eller tidligere partner. I 22 procent af tilfældene er gerningsmanden en ven eller bekendt. Det skønnes, at unge under 25 år er mere udsatte. I 69 procent af tilfældene er ofrene ikke påvirket af alkohol. Det naturlige reaktionsmønster ved voldtægt er, at kroppen fryser, og man derfor ikke gør modstand. Man kan risikere at klandre en uskyldig, hvilket kan have store konsekvenser for den mistænkte. Retsstaten hviler på, at ingen er skyldige, før de er dømt. Det kan være svært at bevise voldtægten. Man risikerer at mistænkeliggøre offeret i stedet for gerningsmanden. 34

35 Ofrene kan opleve, at de skal forsvare deres anmeldelse, fordi voldtægt er blevet et billede på falske anmeldelser. En åben dialog om voldtægt er med til, at ofrene ikke føler sig skamfulde, og tabuet brydes. Voldtægtssager bevæger sig ofte på en knivsæg mellem beskyttelse af offeret og mistænkeliggørelse af en potentiel gerningsmand. Gråzonen smitter af på den måde, vi forholder os til forbrydelsen Sommeren er over Danmark. Det betyder festivaler, lange lyse nætter og sommerforelskelser. Men ikke alle flirts og varme blikke ender som romantiske fortællinger. For juni og august er nogle af de travleste måneder på Center for Voldtægtsofre i Aarhus, viser en opgørelse. Og når snakken falder på voldtægter, får det mange til at stille spørgsmålet: Blev hun rent faktisk voldtaget? Voldtægter bliver ofte placeret i en gråzone, fordi der kan være alkohol involveret, og fordi gerningsmand og offer kender hinanden i de fleste tilfælde. Men problematikken bliver yderligere kompliceret, når man går på sproglige listefødder, fordi man ikke er helt sikker på, om voldtægten har fundet sted. Det mener sognepræsten ved Hals og Hou Kirker og mediekonsulent i Aalborg Stift Christian Roar Pedersen. For nylig reagerede han i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten på, at medier i forbindelse med karnevalet i Aalborg skrev, at en 14-årig pige angiveligt var blevet voldtaget. For sognepræsten er det sproglige forbehold angiveligt et billede på det problematiske omdrejningspunkt i voldtægtsdebatten. Sproget skaber, hvad det nævner. Ved at skrive angiveligt, sår man tvivl hos læserne, og når man helst ikke vil anklage nogen, smitter det af på dem, det er gået ud over, siger Christian Roar Pedersen, der mener, at man antyder, at offeret har misforstået hændelsen. Set fra sognepræstens perspektiv findes der ikke en gråzone i voldtægtssager, for enten har kvinden indvilget i at have sex, eller også har hun ikke. Det burde ifølge ham ikke være svært at forstå, selvom både offer og gerningsmand kan have været berusede under overgrebet. Han er bevidst om, at kønnene kan have spillet op til hinanden. Selvfølgelig presser man den parringsleg til en vis grænse. Den grænse går ved, om der er samtykke eller ej, og den grænse skal vi italesætte, lyder det fra sognepræsten. Det Kriminalpræventive Råd skønner på baggrund af undersøgelser, at 4200 kvinder blev voldtaget i Knap 630 af tilfældene endte som anmeldelser hos politiet. Et tal, der er for lavt ifølge Christian Roar Pedersen. Firkantet sagt vil jeg hellere have, at der er nogen, der bliver uskyldigt anklaget, frem for at der er nogle ofre, der ikke får sagt, hvad der er sket, siger han. Men så let er det ikke. Den danske retsstat hviler på det urokkelige fundament, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Eller som Trine Baumbach, lektor og ph.d. i strafferet ved Københavns Universitet, formulerer det: Hellere må 10 skyldige gå fri end én uskyldig blive dømt. 35

36 Derfor er pressen og retsvæsenet også nødt til at tage sproglige forbehold som angiveligt voldtaget, lyder vurderingen fra Trine Baumbach. Det er vigtigt at holde fast i, at ingen uskyldige må blive dømt, men problemet er ifølge lektoren, at den danske lovgivning er forældet på området. Straffelovens paragraf 216 lyder i dag, at den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil otte år. Der er altså et juridisk fokus på tvang og ikke på samtykke. Men i dag bør lovgivningen i langt højere grad afspejle, om kvinden frivilligt gik med til at have sex eller ej, mener Trine Baumbach. Retsbestemmelsen på voldtægtsområdet har rødder tilbage til Danske Lov fra 1683, hvor kvinder skulle være renlige, og man anså sex uden for ægteskabet som et brud på sædelighed. Men var det sket med tvang, kunne man redde kvindens og familiens ære. Vi bærer historien med os, og sprogbrugen afspejler nogle værdier fra dengang, hvor kønsæren skulle beskyttes frem for kvindens autonomi, siger lektoren og påpeger, at voldtægter på beklagelig vis er blevet et billede på falske anmeldelser. Man skal tale om voldtægt på en bedre måde. Kvinder skal ikke forsvare deres anmeldelse, og mændene skal ikke føle, at de er nødt til at være beskyttet af retsvæsenet, siger Trine Baumbach. Gråzonen bliver endnu mere kompleks, når man ikke har konkrete beviser for, at voldtægten har fundet sted, idet det så bliver et spørgsmål om troværdighed. Det betyder i praksis, at bevisbyrden skal være tung, og at der skal meget til for at blive dømt for voldtægt, fordi enhver netop er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, påpeger Trine Baumbach. Hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus forholder man sig også til skyld, men på en anden måde end i retsvæsenet. Mange af ofrene føler skyld og skam over hændelsen og har derfor svært ved at søge hjælp. Centerets kampagne Er du i tvivl? skal gøre op med myterne om voldtægt, så gråzonerne ikke forhindrer ofrene i at få sat ord på overgrebene, for selvom man dansede tæt den aften, betyder det ikke, at det ikke var et overgreb, forklarer Rikke Sophie Bak, ledende psykolog på centeret. Kampagnen går ud på at fortælle, hvornår der kan være tale om voldtægt, og på den måde få flere til at søge hjælp, hvis de har brug for det. Selvom den primært henvender sig til ofrene, indebærer den også et vigtigt budskab til resten af befolkningen. Nogle af ofrene kan møde bebrejdelse ude i samfundet som hvorfor gik du også med ham hjem?. Vi skal sætte ord på, hvornår der kan være tale om voldtægt, og som samfund er det vigtigt, at vi forholder os til det, siger Rikke Sophie Bak. 36

37 Antallet af domme for voldtægt er steget Nye tal viser, at flere bliver dømt for voldtægt. Debatten har påvirket politiet, siger sektionsleder. I løbet af de første syv måneder i 2017 er der faldet 99 domme. (Foto: Jens nørgaard Larsen Scanpix) 09. sep kl Der er sket en stigning i antallet af både anmeldelser, sigtelser og domme for voldtægt fra 2014 til Det viser tal fra Rigsadvokaten, skriver Jyllands-Posten. Samtidig tyder intet på, at der bliver begået flere voldtægter end tidligere. I 2014 faldt der 49 domme for voldtægt af personer over 12 år. I 2015 steg tallet til 103. Og i 2016 var der 139 domme. I løbet af de første syv måneder i 2017 er der faldet 99 domme. Der har dog også siden været sager. Blandt andet blev en ung mand i august idømt en fængselsstraf på tre år og seks måneder at have voldtaget en cyklist tæt på Silkeborg Langsø i oktober Manden, der blev fundet skyldig af en domsmandsret i Viborg, ankede dog dommen på stedet. Forklaringen på stigningen i antallet skal findes i en lang række initiativer, heriblandt en voldtægtspakke som blev lanceret af daværende justitsminister Søren Pind (V) i 2016, lyder det fra blandt andet politi og organisationer. Samtidig har debatten de seneste år gjort indtryk i politiet, skriver Jyllands-Posten. 37

38 - Der er ingen tvivl om, at det påvirker alle i politiet, når vi hører og læser, at der er nogle, som føler sig dårligt behandlet i mødet med politiet, siger Thomas Brædder, sektionsleder i Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet, til avisen. /ritzau/ Danske kvinders risiko for at blive voldtaget er steget dramatisk i de seneste år det dokumenteres nu sort på hvidt Januar 24, 2017 Poul Erik Andersen Antallet af voldtægter er mere end fordoblet på fem år: Nu bliver der i gennemsnit voldtaget to kvinder om dagen i Danmark. Det er efterhånden blevet mere og mere risikofyldt for danske kvinder at færdes alene ude. Risikoen for at blive voldtaget er konstant steget år for år, og alene gennem de sidste fem år er antallet af anmeldte voldtægter blevet mere end fordoblet. I 2016 blev der således i gennemsnit voldtaget to kvinder hver dag i Danmark, idet antallet af anmeldte voldtægter sidste år nåede op på i alt 744 tilfælde. Der er her tale om en stigning på 78 procent i forhold til 2015, hvor der blev anmeldt 419 voldtægter. 38

39 Set over en femårig periode er antallet af voldtægter i Danmark nu mere end fordoblet fra 364 tilfælde i 2012 til de nævnte 744 tilfælde i 2016, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. Asylansøgere er stærkt overrepræsenterede Siden 1. januar 2012 er i alt 17 asylansøgere blevet dømt for voldtægt, fremgår det af et svar fra tidligere justitsminister Søren Pind (V) til Folketingets Retsudvalg. Det skal tilføjes, at antallet ikke dækker hele perioden frem til 1. januar i år, men udelukkende frem til 23. september Antallet kan således viser sig at være højere, når tallene for fjerde kvartal af 2016 er tilgængelige. Antallet på 17 voldtægtsdømte asylansøgere i den femårige periode svarer til tre om året og skal ses i relation til, at omkring 50 personer ifølge MetroXpress hvert år bliver dømt for voldtægt. I forhold til de omkring personer, der konstant opholder sig på landets asylcentre, og dermed udgør under en halv procent landets befolkning, er asylansøgere således overrepræsenterede som voldtægtsforbrydere. En tredjedel af alle voldtægter begås i fem kommuner Ikke nok med at en tredjedel af samtlige voldtægter i 2016 blev begået i landets fem største kommuner, så er der her også tale om fordobling af antallet af voldtægter i forhold til I alt blev 249 af det samlede antal voldtægter på i alt 744 i 2016 begået i landets fem største kommuner, og her var der tale om en fordobling i forhold til 2015, hvor der i de fem kommuner blev anmeldt 129 voldtægter. Antallet af voldtægter tredoblet i Aarhus Med sine indbyggere per 1. oktober 2016 er København landets ubestridt største kommune, og her blev der således også begået de fleste tilfælde af voldtægt. Her steg antallet fra 63 anmeldelser i 2015 til i alt 113 anmeldte voldtægter i I landets næst største kommune, Aarhus med indbyggere per 1. oktober 2016, blev antallet af voldtægter tredoblet fra 19 tilfælde i 2015 til i alt 58 anmeldte voldtægter i Aalborg er med sine indbyggere per 1. oktober 2016 landets tredje største kommune, og her blev der i 2015 begået 20 voldtægter, og det antal steg i 2016 til i alt

40 I Odense, som er landets fjerde største kommune med indbyggere per 1. oktober 2016, skete der næsten en fordobling i antallet anmeldte voldtægter fra 19 tilfælde i 2015 til i alt 36 voldtægter i Landets femte største kommune er Esbjerg med indbyggere, og her er overgrebene også i forhold til kommunens størrelse langt færre end i de fire øvrige kommuner med otte voldtægtsanmeldelser i 2015 og ti i De fem kommuner udgør med deres tilsammen indbyggere en lille fjerdedel at landets samlede befolkningstal på i alt indbyggere per 1. oktober Voldtægtsofre må vente op imod et år på behandling: - Det er en stor belastning at vente så længe 29. jan. 2018, 13:45 af Kristina Hohlmann, Ledende psykologer er bekymrede over, at ofre for voldtægt må vente månedsvis på at få hjælp. 18-årige Dyveke Brandenburg fortæller, at hun blev voldtaget efter en privatfest i foråret sidste år. Siden har hun døjet med søvnbesvær, mareridt og voldsomme migræneanfald. Én gang så alvorligt, at hun i december måtte indlægges på neurologisk afdeling. Hendes koncentration er også påvirket, og det går ud over hendes skolegang. - Jeg ville virkelig så gerne være der hele tiden (på gymnasiet, red.), være på, få de karakterer, jeg ved, jeg kan få. Men det hele bliver påvirket af, at jeg ikke får sovet om natten, og at mine tanker er et helt andet sted, siger Dyveke Brandenburg, der til daglig går i 3.g. Dyveke Brandenburg fortalte ikke nogen, hun var blevet voldtaget før efter et halvt år. Nu er hun på venteliste til at få specialiseret psykologbehandling på center for voldtægtsofre i Århus. Foto: TV 2 / Amalie Radoor / TV 2 Et års ventetid I september anmeldte hun voldtægten til politiet, og herfra blev hun henvist til Center for Voldtægtsofre i Aarhus for at få psykologhjælp. Men hvis man som Dyveke Brandenburg henvender sig mere end en måned efter, at voldtægten har fundet sted, kategoriseres man i systemet som en "senhenvender". Og for netop dén gruppe er der lige nu et års ventetid i Aarhus. En ventetid, som også den ledende psykolog i Aarhus er ked af. 40

41 - Det er naturligvis en stor belastning for dem, der går og venter på at komme i behandling. Men for os som klinik og personale er det også en belastning at vide, at der er folk derude, der har brug for vores hjælp. En hjælp, vi ikke kan give dem, fordi vi simpelthen ikke har ressourcerne til det, siger ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus Mikkel Berg Arendt. Mikkel Berg Arendt er ledende psykolog ved center for voldtægtsofre i Århus, hvor ventetiden for senhenvendere er oppe på et år. Flere søger hjælp Men Aarhus er ikke det eneste sted, hvor ventetiden for såkaldte senhenvendere er lang. Ventetid på landets centre for voldtægtsofre Aarhus: 12 måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. Odense: Fire måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. Aalborg: Tre-fire måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. København: Syv måneders ventetid på psykologbehandling for senhenvendere. Man betragtes som senhenvender, når man henvender sig mere end en måned efter, at voldtægten har fundet sted. I Odense og Aalborg er der lige nu tre-fire måneders ventetid på Center for Voldtægtsofre, mens ventetiden i København er på syv måneder. - Når de endelig beder om hjælp, så er det, fordi der er sket en eller anden form for kollaps i deres liv, der gør, at de har det rigtig dårligt. Og at skulle gå i det ingenmandsland, mens man venter, det er 41

42 ekstremt belastende, men det betyder også, at det bliver sværere at få det godt igen, siger Line Ejby Andersen, psykolog på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. I 2014 blev tidsgrænsen for, hvornår man kan få hjælp på centrene, ophævet. Det betyder, at personer, der er blevet voldtaget tidligere i livet, nu kan søge hjælp, flere år efter at voldtægten har fundet sted. Siden har centrene fået langt flere henvendelser end tidligere. Alene i Odense, Aarhus og København havde de sidste år 232 såkaldte senhenvendere, og det er mere end dobbelt så mange som i De seneste år har der været et stort fokus - både i medierne, men også i kampagner - på voldtægter. Det er positivt, at flere henvender sig. Det er bare frustrerende, at vi ikke har ressourcerne til at tage dem ind hurtigt nok, siger Ulla Bonde Van Zwol, overlæge på Center for Voldtægtsofre i Odense. "Falske forhåbninger" Hvis man ikke vil vente på en ledig psykologtid hos Center for Voldtægtsofre, har man mulighed for at henvende sig til egen læge, og derigennem blive henvist til en psykolog uden for centret. Men det er ifølge Ulla Bonde Van Zwol slet ikke det samme. - Vi er specialiserede inden for lige netop det her traume, der er forårsaget af seksuelle overgreb. Og vi har jo de her centre af en grund. Jeg mener faktisk, at man ender med at give falske forhåbninger til ofrene, når vi ikke kan give dem hjælp med det samme, siger overlægen. Men hvis man i forvejen har ventet måneder, måske år, hvorfor er det så et problem at vente et par måneder mere? - Når de endelig får taget mod til sig, så er det meget vigtigt, at de får hjælp med det samme, for ellers risikerer man, at de springer fra igen. Og så får de ikke den hjælp, de måske har behov for, siger Ulla Bonde Van Zwol. Pengene må komme fra Christiansborg Det er regionerne, der står for driften af landets centre for voldtægtsofre. Men det var politikerne på Christiansborg, der i 2013 besluttede, at hjælpen på centrene skulle tilbydes til alle ofre, også dem, der er blevet udsat for voldtægt tidligere i livet. Siden dengang har centrene årligt modtaget 4,4 millioner kroner via satspuljemidlerne. Men ifølge Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, er der brug for flere penge. - Det er en statslig beslutning, at der skal være hjælp til alle. En god beslutning, men det er også nødvendigt, at økonomien er til stede, siger Ulla Astman. Udover pengene fra satspuljen har der i en årrække været afsat fem millioner kroner på finansloven til fordeling mellem de to største centre i Aarhus og København. De penge er også afsat på dette års finanslov. Forsøger at finde anden hjælp 42

43 Dyveke Brandenburg har forsøgt sig med en psykolog uden for centret, men det var ifølge hende et dårligt match. Nu overvejer hun at opsøge endnu en psykolog, men allerhelst vil hun gerne ind på Center for Voldtægtsofre i Århus, hvor de har speciale i lige netop seksuelle overgreb. - Jeg håber, det vil give mig min livskvalitet tilbage, for den er virkelig, virkelig ødelagt. Min normale hverdagsrutine, mit normale jeg er næsten væk, siger Dyveke Brandenburg. 43