BAG OM AUTISME AF BERIT VIUF, JOURNALIST ILLUSTRATION AF CACHETE JACK. 8 Diagnoser
|
|
- Mikkel Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAG OM AUTISME AF BERIT VIUF, JOURNALIST ILLUSTRATION AF CACHETE JACK Antallet af børn, der får en autismediagnose, har været støt stigende de seneste årtier. Derfor har fagfolk længe været optaget af, hvad tallet dækker over. Det kan fx være meget vanskeligt at finde ud af, om et barn har autisme, der er medfødt, eller en tilknytningsforstyrrelse, der har rødder i omsorgssvigt, fordi symptomerne ligner hinanden. Magasinet P ser på debatten. 8 Diagnoser
2
3
4 D a den norske specialpsykolog Gunn Stokke i midten af 00 erne skiftede job, opdagede hun, at hun i sit virke måske havde fejldiagnosticeret nogle af sine unge klienter. Hun havde i mange år arbejdet med børn med autisme, men da hun skiftede job og begyndte at vejlede personalet på et børnehjem, lagde hun mærke til, at flere af børnehjemsbørnene havde mange af de samme træk som børnene med autisme. De havde store vanskeligheder med sociale signaler, de havde svært ved at forstå andres behov, de havde svært ved at regulere følelser, og deres sprogudvikling haltede. Alle karaktertræk, som hun kendte fra sit tidligere job. Faktisk ville hun, hvis hun havde mødt de samme børn i habiliteringsteamet ved Molde sykehus, formodentlig have givet flere af dem en diagnose på autismespektret. Det gik op for mig, at jeg måske havde taget fejl både i mit gamle job og i mit nye job. Og så tænkte jeg: Det her må jeg bare finde ud af, fortæller Gunn Stokke i telefonen fra Bufetat Senter for foreldre og barn i Molde i Midtnorge. Hun kontaktede Nasjonal kompetanseenhet for autisme og spurgte, om de var interesserede i et samarbejde om et statusstudie om ligheder og forskelle mellem autismespektrumforstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder 1. Og det var tiltrængt. Enheden havde fået mange henvendelser fra forældre, som ikke mente, at deres børn passede ind i den diagnose, de havde fået. Det kunne måske tyde på, at de fagprofessionelle simpelthen ikke havde nok viden om forskellen på autisme og på tilknytningsforstyrrelser? Gunn Stokke fandt dengang ingen direkte sammenligningsstudier af de to diagnoser, så den empiriske del af projektet måtte stykkes sammen af studier om henholdsvis autisme og tilknytningsforstyrrelser. I 2011 publicerede hun en status på området, og siden har hun jævnligt vendt tilbage til litteraturen for at finde forskning, der specifikt ser på forskellene og lighederne af de to diagnoser, hvoraf den ene (autisme) menes at have baggrund i biologien/ genetikken, mens den anden (tilknytningsforstyrrelser) skyldes en skadelig omsorgssituation. Ligesom årsagerne til de to diagnoser er forskellige, skal behandlingen naturligvis også gribes helt forskelligt an, som hun understreger. Det kan jo få meget store konsekvenser, når man konkluderer, at barnet har tilknytningsforstyrrelser, for så kan konsekvensen være, at barnet bliver fjernet fra familien. Hvis man tager fejl her, kan det jo føre til en kritisk ændring i børnenes liv, forklarer Gunn Stokke, der især mener, at det er svært at adskille Aspergers fra tilknytningsforstyrrelser. Siden undersøgelsen blev offentliggjort har hun modtaget mange henvendelser fra både forældre, psykologer og advokater, der har beskrevet vanskeligheder med at adskille kendetegnene fra de to diagnoser fra hinanden. I Norge er det ofte forskel- 1 Her bruges DSM-IV s samlede betegnelse for autismespektrumforstyrrelser ASD og tilknytningsforstyrrelser RAD, da det er de betegnelser, der er brugt i forskningen, som ligger til grund for status-studiet. lige faglige miljøer, der møder børn med autisme/asperger, og dem, der møder børn med tilknytningsforstyrrelser. Det betyder, at meget få fagfolk har ekspertise i begge diagnoser, noget, jeg mener er absolut nødvendigt for at skelne dem fra hinanden, forklarer Gunn Stokke, der af gode grunde ikke kan vurdere situationen i Danmark. Forskellige træk Autisme og reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) minder symptommæssigt om hinanden på en række områder. Det gælder særlige sociale funktionsnedsættelser, problemer med at regulere følelser og det at sætte sig i andres sted. Sprogligt kan begge grupper have svært ved det pragmatiske sprog, brugen af sproget i forskellige sociale situationer, og derved kan de komme med upassende udsagn, afbryde eller skifte tema på en meget forstyrrende og grænseoverskridende måde. Alligevel er det ifølge Gunn Stokke muligt at skelne mellem nogle træk. Ved autisme vil børnene knytte sig til bestemte omsorgspersoner, som de føler sig trygge ved, mens børn med RAD generelt undgår tilknytning til omsorgspersoner. Og den grænseløse adfærd, som ses både hos børn med autisme og børn med RAD, hvor de tager uopfordret kontakt, vil hos børn med autisme oftest komme til udtryk ved, at de henvender sig for at fortælle om deres egne faktabaserede interesser, mens børn med RAD kan være optagede af temaer, knyttet til deres egne oplevelser eller traumer. Netop særinteresser er noget, der ofte adskiller de to diagnoser, fortæller Gunn Stokke. Det kan være meget svært at se forskel på de to diagnoser ude i klinikken, og der er selvfølgelig mange situationer, hvor jeg også er usikker. Men særligt det med samtaletemaer udtrykker sig forskelligt. Hos børn med autisme eller Aspergers er samtalen meget informationsbaseret, fortæller hun. Børn med begge diagnoser kan vise lidenskab for at gå i detaljer med et specifikt emne, men børn med tilknytningsforstyrrelser vil oftere have mere følelsesladede indgangsvinkler, siger hun. Mange børn vil opleve, at nogen i familien dør, og det kan gøre dem interesserede i fx kirkegårde. Et barn med RAD vil måske kredse om, hvordan folk på en kirkegård er døde, mens et barn på autismespektret vil gå mere forskningsmæssigt til værks. Fx ved at kortlægge, hvilke århundreder, de forskellige folk på kirkegården er døde. Autisme anses i dag for at være en grundlæggende neurologisk udviklingsforstyrrelse, der indebærer, at børnene mangler specifikke evner, som børn med tilknytningsforstyrrelser i virkeligheden har, men som er svære at spore i deres adfærd. Fejlen er nok, at der er forskel på usikre tilknytningsmønstre og decideret udviklingsforstyrrelser, som er en patologisk tilstand, siger chefpsykolog Lennart Pedersen fra organisationen Center for Autisme. Diagnoser 11
5 Et barn med autisme kan godt have et usikkert eller selektivt tilknytningsmønster, der kan forveksles med en decideret tilknytningsforstyrrelse, forklarer han. Hvis barnets forældre ikke evner eller ved, hvordan de skal håndtere barnets manglende sociale og kommunikative kompetencer, kan det accelerere og så gå ud over barnets psykiske harmoni. Og så kan det være, at det bliver henvist med en mistanke om en adfærdsforstyrrelse snarere end autisme. Hvor et barn med en tilknytningsforstyrrelse som regel vil rette op, hvis det bliver anbragt i den rette omsorgssituation, vil et barn med autisme aldrig blive i stand til at aflæse og indgå i sociale situationer, og det er en frustrerende situation for forældrene, der risikerer at blive kastet rundt i systemet. Lennart Pedersen er derfor glad for Gunn Stokkes gennemgang af symptomer på de to diagnoser, for selvom han ikke selv finder det vanskeligt, grundet hans specifikke kendskab til autisme, er han klar over, at det kan være yderst vanskeligt for den mindre specialiserede fagperson. Fejldiagnoser Når et barn får en tilknytningsforstyrrelse, forstås det ofte som børn, der er vokset op under sårbare forhold, hvor deres basale behov for fysisk og emotionel nærhed er blevet negligeret. Men andre mindre drastiske former for omsorgssvigt kan også påvirke barnet så meget, at det kan udvise adfærd, der minder om autisme og derfor kan skabe tvivl om diagnosen. Måske kan det endda tænkes, at autisme i nogle tilfælde skyldes vanskeligheder i omsorgen for barnet, selv om en sådan sammenhæng ikke anerkendes af den etablerede psykiatri. Det mener i hvert fald privatpraktiserende børnepsykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Lars Rasborg, der i en årrække har arbejdet med omsorgssvigtede børn og er forfatter til flere bøger om bl.a. miljøterapi. Når mange børn i dag får diagnosen autisme, hænger det bl.a. sammen med, at diagnosekriterierne alene drejer sig om adfærden. Det indgår ikke, om der er forhold i barnets historie og livssituation, som kan gøre autistisk adfærd forståelig. På baggrund af mine kliniske erfaringer har jeg en formodning om, at en stor del af de børn, som får diagnosen autisme, reagerer på et miljø, der fx er karakteriseret ved, at det er svært at aflæse forældrene, fordi de skjuler deres følelser, fortæller Lars Rasborg. Han nævner et eksempel, hvor et forældrepar, i bedste mening, anstrengte sig for at fremtræde som rolige og glade, men som bag facaden var bange for, at moderen, der var alvorligt syg, skulle dø. Deres barn havde svært ved at aflæse både dem og andre mennesker. Her var forældrenes håndtering af følelser måske en væsentlig grund til barnets vanskeligheder. Hos andre børn med lignende vanskeligheder er årsagen måske primært en række medfødte genafvigelser. Hos atter andre er psykosociale og biologiske årsagsfaktorer måske lige stærke, påpeger Lars Rasborg. Dermed peger han på, at mange fagfolk kun regner med biologiske årsager frem for også at tage psykosociale forhold i betragtning. - Børnepsykiatrien siger i dag, at autisme altovervejende har biologiske årsager, selvom man endnu ikke ved det. Den interesserer sig ikke for mulige faktorer i barnets historie eller livssituation. Jeg mener, at fagfolk burde tage både biologiske og psykosociale årsagsfaktorer i betragtning, siger Lars Rasborg. Adoptionsstudier Det er ikke et synspunkt, der harmonerer med den gængse opfattelse af autisme som en medfødt genetisk faktor. Men Lars Rasborg finder støtte for det i The English and Romanian Adoptee Study (ERA) et forskningsprojekt, der blev etableret i 1990 erne af den engelske psykolog Michael Rutter, og som er et sammenligningsstudie af den psykologiske og neurologiske udvikling af adoptivbørn, der var opvokset under forfærdelige vilkår på rumænske børnehjem under den tidligere rumænske statsleder Nicolae Ceaușescus styre modsat engelske adoptivbørn, der ikke havde oplevet samme sårbare opvækst. Hans resultater viste, at der blandt de rumænske børn var en klar overrepræsentation af børn med autistiske træk. Det kom totalt uventet, da autisme også dengang blev opfattet som stærkt genetisk betinget og dermed ikke var medtaget som et parameter i den oprindelige undersøgelse. I et separat studie fra 1999, der udelukkende fokuserede på autisme, fandt han, at 11 børn ud af en gruppe på 111 rumænske adoptivbørn viste tegn på autisme 2 et tal, der stod i skarp modsætning til den forekomst, man normalt regner med på én %. Da børnene nåede 11-årsalderen, viste omtrent 10 % af adoptivbørnene stadig autistiske træk. Michael Rutter og hans gruppe havde formodentlig forventet at se emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder samt kognitiv forsinket udvikling, men de tydelige tegn på autisme fik Rutter til at opstille en teori om quasi-autisme: Autisme opstået på grund af omsorgssvigt. Edmund Sonuga-Barke, der er ny leder af studiet på Department of Child and Adolescent Psychiatry på Kings College i London, Storbritannien, har fulgt op på Rutters studier og undersøgt de samme børn som voksne i årsalderen. Det var umuligt at forestille sig, at så mange børn med autisme kunne være på grund af genetiske faktorer, så i første omgang forestillede vi os, at disse træk formodentlig ville forsvinde, fordi de var miljømæssigt bestemt. Men det er ikke sket. Vi ser, at de unge mennesker stadig har trækkene. Særligt sprog og kommunikation, tvangsmæssig gentagende adfærd samt usædvanlige interesser, adfærd og handlinger, fortæller han. I februar 2017 publicerede gruppen en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor de giver en overordnet gennemgang af resultaterne, og Edmund Sonuga-Barke fortæller, at der er en yderligere artikel er på vej, hvor de ved hjælp af hjerneskanninger kan se, at der tydelige 2 onlinelibrary.wiley.com/doi/ / /abstract 12 Diagnoser
6
7 Mange forældre kan bedre acceptere, at barnet har en forstyrrelse i hjernen, end at det reagerer på det psykosociale miljø, som de jo selv er en vigtig del af. Lars Rasborg, specialist i klinisk børnepsykologi tegn på, at der er sket nogle grundlæggende fysiske ændringer i hjernen, der formodentlig er permanente. Bl.a. mindre hippocampus-volumen, en del af hjernen, der er sårbar over for stress. Så spørgsmålene, som forskerne stiller sig selv, er: Kan autisme alligevel opstå som resultat af et vanskeligt opvækstmiljø, og hvis det kan, er det så virkelig autisme i klassisk forstand? De havde tydeligvis de samme træk, som fortsatte op i voksenalderen, så i den forstand minder det om det klassisk autistiske barn. Men det er også anderledes på andre måder. Fx viste mange af børnene en tidlig kognitive svækkelse, som var blevet væsentlig forbedret i voksenalderen, hvilket er ret ekstraordinært, siger Edmund Sonuga-Barke. Konfliktskyhed ved udredning Udover sin skepsis over for hvorvidt man udelukkende kan tale om noget medfødt, når det handler om autisme, mener Lars Rasborg også, at det kan bidrage til, at mange børn får en autisme-diagnose, at der blandt nogle psykologer er en konfliktskyhed i forhold til forældrene. Mange forældre kan bedre acceptere, at barnet har en forstyrrelse i hjernen, end at det reagerer på det psykosociale miljø, som de jo selv er en vigtig del af. Forældrene i mit eksempel fra før kunne således bedre acceptere, at der var en biologisk begrundelse til deres barns adfærd end at begynde på at tale om frygten for sygdom og død. Og når selv en psykolog siger autisme, kan forældre med rette tænke, at de roligt kan udelukke psykosociale faktorer. I det hele taget er antallet af børn med en autisme-diagnose steget voldsomt gennem de seneste år. En medvirkende årsag kan være, at forældre presser på for at få en diagnose, fordi det kan lette adgangen til hjælp, hvis der er en psykisk diagnose frem for fx en psykologisk caseformulering. Det til trods for, at det er i strid med serviceloven at tillægge det betydning, om barnets vanskeligheder kan beskrives med en diagnose eller på anden måde. Jeg tror, det spiller ind, at psykiske diagnoser opfattes som mere sikre og objektive end psykologiske caseformuleringer. Og eftersom der i dag er mange fagfolk ud over psykiaterne, som tænker biologisk, blandt andre psykologer og kommunale sagsbehandlere og deres chefer, kan der være en tendens til at lægge vægt på den biologiske psykiatris diagnoser, fx autisme frem for vanskeligheder med omsorgen. 14 Diagnoser
Nr årgang
Nr. 4 2018 4. årgang 8 MINDFUL COMPASSION 5-stjernet kursus og retreat i Thailand med Dr. Chris Irons i november 2018 Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereBørnepsykologisk Team
Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereAUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm
AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm AUTISMEFORÆLDRE Jeg møder flere og flere forældre, der er blevet slået helt ud af kurs som pludselig føler sig rådvilde,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereEUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00.
Komplekse autismetilstande: Når autismeperspektiv og autismepædagogik ikke rækker - en temadag om Gua-diagnosen og andre blandingstilstande ved autismespektrum forstyrrelser Niels Bilenberg Niels Bilenberg
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereSøren Hertz Børne- og ungdomspsykiater
Århus d. 31. august 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns invitationer som omdrejningspunkt.. Symptomer som fremtrædelse, som øjebliksbilleder
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereForældreforløb i Molis
i Molis et henvender sig til forældre til børn og unge med autisme, der ønsker at øge og udvikle deres viden om autisme. Det vigtigste for forældre er, at deres børn har det godt og oplever trivsel i deres
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereKURSUSTILBUD forår 2015
KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge
ADBB i sundhedsplejen Sundhed og Trivsel Børn og Unge Investering i tidlig indsats Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem eller udfordring 2 SLI Sundhedsplejen og de faglige strategier
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereSpædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag
Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Ved psykologerne Tove Weis & Stine Tofte fra BUPP Landsmøde Dansk Institut for Spædbarnsterapi Haraldskær 27. marts 2019 BUPP: Børne- og Ungepsykologisk Praksis
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereStofskifte og udviklingsforstyrrelser
Følgende udtalelse om og anbefalinger på baggrund af ScanBrit studiet er alene Center for Autismes og ikke nødvendigvis udtryk for en samlet vurdering eller holdning hos forskningsgruppen. Center for Autisme
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereOM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE. Birgitta Frello 19. marts 2019
OM VIDEN I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Birgitta Frello Program Præsentationsrunde Kort om tre måder at forstå og studere viden i det socialpædagogiske arbejde Lille oplæg: Hvad siger socialpædagoger om viden?
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mere