INDHOLD 1. INDLEDNING... 4

Transkript

1 Kvalitetsrapport Dagtilbud 2013/2014

2 INDHOLD 1. INDLEDNING SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Status for området Arbejdet med børnemiljøet Det pædagogiske læreplansarbejde Børn med særlige behov Tosprogede Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Brugeroplevet kvalitet INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I HERNING KOMMUNE De politiske rammer Beskrivelse af området Struktur Arbejdet med årsmålene 2013/ Kommunale strategier jf. knæk kurven/flere inkluderes i almenområdet Kommunale strategier jf. 95% målsætningen/alle børn skal blive så dygtige de kan ARBEJDET MED BØRNEMILJØET Børnenes kompetencer Børnenes trivsel Børnenes sundhed Børnenes sprog DET PÆDAGOGISKE LÆREPLANSARBEJDE Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Fokus i den kommende læreplansperiode Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Mål for børnenes sociale kompetencer Mål for børnenes sproglige udvikling Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier

3 5.7. Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne Arbejdet med børn med særlige behov Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet børn med særlige behov Arbejdet med tosprogede Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet tosprogede børn KVALITETSOPLYSNINGER UD FRA KVALITETSTREKANTEN Faglig kvalitet Medarbejdernes uddannelsesniveau Pædagogernes efteruddannelse Ledernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling Handleplan for overgange Skoleudsættelser Organisatorisk kvalitet Dagtilbudstyper Kapacitet Økonomiske rammer Regnskabstal Åbningstid Brugeroplevet kvalitet Børnemiljø KOMMUNALE UDVIKLINGSTILTAG

4 1. INDLEDNING Der blev i 2012 for første gang udfærdiget kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet, dels på kommunalt niveau og dels på lokalt niveau. Det er hermed anden gang at en kommunal kvalitetsrapport udarbejdes på dagtilbudsområdet for de 0-6 årige i Herning Kommune. Kvalitetsrapporten henvender sig til dagtilbuddene, forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Rapporten skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten indgår i sammenhæng med det kommunale pædagogiske tilsyn. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet, og derudover rummer de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i lige år og dækker således over en to årig periode, nærværende rapport dækker derfor over 2013 og Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Kvalitetsrapporten er blevet til i et udviklingsarbejde, som vil fortsætte frem mod næste kvalitetsrapport, der udkommer i GOD LÆSELYST Centerchef Pædagogiske leder Leder af dagtilbud mm. Sven Nørgaard Britta Andersen Pia Elgetti Telefon Telefon: Telefon: Mail: cblsn@herning.dk Mail: cblba@herning.dk Mail: cblpe@herning.dk 4

5 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Denne kvalitetsrapport er blevet til på bagkant af den største strukturændring af dagtilbudsområdet i Herning kommunes historie, hvilket besvarelserne også må formodes at bære præg af. Der vil dog stadig kunne tegnes et realistisk billede af den samlede kvalitet i Herning kommunes dagtilbud, samt synliggøres nogle tendenser for det pædagogiske arbejde Status for området Herning Kommune opfylder pasningsgarantien og har en mangfoldighed af tilbud på dagtilbudsområdet i alle de 13 pasningsdistrikter. Mange af tilbuddene er aldersintegrerede og selvejende, hvilket giver en særlig sammensætning af området i Herning Kommune ift. andre sammenlignelige kommuner. Der er et godt samarbejde mellem forvaltningsniveauet og dagtilbuddene. Eksempelvis administrationen, PPR, sprogkonsulenterne og de pædagogiske konsulenter. For at sikre fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbud gennemførtes der i 2012 en større strukturændring på området. Med strukturændringen skete der væsentlige ændringer på rammerne, men ikke ift. indlæggelse af besparelser på området som helhed, hvilket har betydet en videreudvikling i tråd med resultaterne fra den forrige kvalitetsrapport. Sprogarbejdet og sprogvurderingerne er organiseret med inddragelse af talelærerne, sprogkonsulenterne fra Center for Børn og Læring, samt sprogkoordinatorerne i de enkelte dagtilbud og ca. 1/3 af de 3-årige sprogvurderes. Det er i Herning kommune ikke obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige. Kvalitetsrapporten for 2011/2012 viste at procentdelen af skolestarterne, der skoleudsættes var højere i Herning Kommune ift. lignende kommuner. Der blev derfor fra skoleåret 2011/2012 iværksat en indsats, der havde til hensigt at nedbringe dette tal. Nærværende kvalitetsrapport viser at dette tal er nedbragt fra 16% til 7,8% Arbejdet med børnemiljøet Arbejdet med børnemiljøet i kvalitetsrapporten dækker over det pædagogiske personales vurderinger af barnets kompetencer, trivsel, sundhed og sprog. Dagtilbuddene vurderer generelt at de i høj grad når de mål de har sat omkring børnemiljøet, og der er en mangfoldighed i metoderne. Fokus er anerkendelse og inddragelse af børnene og en grundsten i den pædagogiske praksis er samlingen, rundkredsen eller børnemødet som en stor del af dagtilbuddene giver særlig fokus. 5

6 Børnenes kompetencer inden for de seks læreplanstemaer vurderes af dagtilbuddene til at ligge over middel ved alle læreplanstemaer og alle aldersgrupper. Børnenes sundhed og trivsel scorer ligeledes højt med et snit på 3,7, hvor 4 er højest Det pædagogiske læreplansarbejde Ligesom i 2011/2012 har de fleste dagtilbud prioriteret arbejdet med sproglig udvikling og sociale kompetencer højest, hvilket falder godt i tråd med kommunes indsatsområder omkring sprog- og læsestrategien, samt knæk kurven/inklusionsstrategien. Det er også inden for de samme to læreplanstemaer at dagtilbuddene vurderer, at deres arbejde har skabt mest værdi for børnene. Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier er det tema færrest har prioriteret som særligt indsatsområde, og det er også her at dagtilbuddene vurderer, at arbejdet har skabt mindst værdi for børnene. Læreplanstemaet natur og naturfænomener er det næstlavest prioriterede tema, og dagtilbuddene nævner at det særligt er deltemaet omkring naturfænomener, der bør sættes mere fokus på. Dette ønske imødekommes ift. natur- og matematikstrategien. Desuden vil 10 dagtilbud og 3 dagplejedistrikter deltage i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud fra august 2014 og 2 år frem. I Fremtidens Dagtilbud er der klare og konkrete rammer for det pædagogiske arbejdet med alle læreplanstemaerne. I den kommende periode prioriterer mange af dagtilbuddene, at have læreplanstemaerne krop og bevægelse, sproglig udvikling og sociale kompetencer som særligt fokus, hvilket afspejler de indsatser, der allerede er igangsat omkring inklusion, sprog- og læsestrategi og certificering af idrætsinstitutioner Børn med særlige behov Dagtilbuddenes arbejde med børn med særlige behov, har generelt set samme udgangspunkt som for børn på normalområdet. Dagtilbuddene har et stort fokus på den anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og der stræbes efter en institutionskultur, hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke. Dagtilbuddene har ligeledes fokus på hvordan de kan differentiere de pædagogiske tiltag ift. børn med særlige behov, hvilket foregår gennem særlige hensyn, der skal sikre at alle børn trives i institutionen. Dette er tilfredsstillende og disse pædagogiske tiltag bliver i høj grad understøttet af de evidensbaserede programmer, som Herning kommune har indført på dagtilbudsområdet i form 6

7 af LP modellen 1, DUÅ 2 og Herning modellen 3. Derudover er der flere certificerede idrætsinstitutioner, som beskriver at idræt som metode er særlig god til børn med særlige behov. Helt konkret støtter dagtilbuddene børn med særlige behov bl.a. ved at: Skabe trygge rammer Forberede barnet på hverdagen - skabe genkendelighed og faste rutiner Medvirke til at styrke barnets udvikling Give barnet redskaber til at håndtere vanskeligheder Lære børnene om hinandens forskelligheder De højest prioriterede indsatser i arbejdet med børn med særlige behov indebærer: Principper fra evidensprogrammerne Herning model, LP og DUÅ Handleplaner ud fra SMTTE Fokus på forældresamarbejde Idrætsskemaer Målrettede differentierede børnegrupper Ressourcepersoner ift. AKT og sprogkoordinator 2.5. Tosprogede I Herning Kommune arbejdes der ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene taler deres modersmål eller det sprog de taler bedst. Endvidere anbefaler sundhedsplejen, at tosprogede børn sendes i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i hjemmet. Pasning i daginstitutioner med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære at tale dansk. Dagtilbuddene beskriver at det er vigtigt at sætte ord på og italesætte både voksnes og børnenes aktiviteter og følelser, samt de mange begreber, som indgår i dagligdagen. Den særlig indsats kan fx foregå gennem ugentlige sprogstimuleringsaktiviteter, hvor der kan være 2 til 4 tosprogede børn sammen med en voksen i sproggrupper. I 2013 har 95% tosprogede børn et særligt behov for støtte og modtager et sprogstimuleringstilbud. De sidste 5% tosprogede børn har et generelt behov. Alle tosprogede børn i Herning Kommune er indmeldt i et dagtilbud. 1 Læringsmiljø og Pædagogiske analyse 2 De Utrolige År 3 Mix af DUÅ og systemisk tænkning fra LP 7

8 2.6. Faglig kvalitet Uddannelsesniveau pædagogisk personale Siden sidste kvalitetsrapport, er der sket en reducering i antallet af pædagogisk personale på dagtilbudsområdet fra til 908. Denne reducering skal forklares med den føromtalte strukturændring, der effektueredes pr. 1/ og betød at dagtilbudsområdet gik fra at udgøre 64 kommunale/selvejende daginstitutioner, 1 privat daginstitution, 354 dagplejere og 1 puljeordning pr. 1/ til 36 kommunale/selvejende daginstitutioner, 5 private daginstitutioner 264 dagplejere og 1 puljeordning pr. 1/ Pædagogernes efteruddannelse Qua strukturændringen har pædagogernes arbejdsindsats i 2013 været præget af ny organisationsopbygning og indsatser mod at finde fælles samarbejds- og værdiggrundlag. Desuden er der lagt mange efteruddannelsestimer i inklusionsstrategiens implementering af de evidensbaserede programmer LP, DUÅ og Herning modellen. Ledernes uddannelsesniveau Ledergruppens uddannelsesniveau bærer præg af et særdeles veluddannet felt. 88% af den pågældende ledergruppe har gennemført mindst én efteruddannelse i form af enten en diplom eller en anden form for formel eller relevant lederuddannelse. Lederens efteruddannelse Grundet strukturændringen og de mange fusioneringer, har et flertal af lederne, siden medio 2012, været særdeles beskæftigede med organisationsarbejde i dagtilbuddene, hvorfor tiden til efteruddannelse i den forudgående periode ikke har været en højprioriteret. Alligevel er der 9% af institutionslederne og 12% af de pædagogiske ledere, som har påbegyndt eller gennemført en diplom eller en anden formel eller relevant lederuddannelse i Organisatorisk kvalitet Dagtilbudstyper Herning Kommune er kendetegnet ved at have mange selvejende institutioner. Før strukturændringen på dagtilbudsområdet udgjorde de ca. 70% af den samlede forsyning på dagtilbudsområdet. Efter strukturændringen udgør de 42%. Herning Kommune er ligeledes kendetegnet ved at have et stort antal aldersintegrerede institutioner med børn til og med fritidshjem. De aldersintegrerede institutioner udgør 94% af dagtilbudsområdet. Forældrebetaling Forældrebetalingen for en plads i dagpleje, vuggestue og børnehave udgør 25% af den samlede bruttoudgift jf. Dagtilbudslovens regelsæt. Betaling for et sundt frokostmåltid, er dog 100% 8

9 finansieret via forældrebetaling. Forældrebetalingen for en fuldtidsplads pr. barn pr. år udgjorde i kr. for en fuldtidsplads i dagpleje, kr. for en fuldtidsplads i vuggestue og kr. for en fuldtidsplads i børnehave. Sygefravær Herning kommunes totale sygefravær ligger på 4,6% for hele dagtilbudsområdet, hvilket indebærer et fald fra 2011 til 2013 på 0,4% af den samlede decentrale sygefravær Brugeroplevet kvalitet Børnemiljø I henhold til Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud inklusiv dagplejen arbejde med børnemiljøet som en integreret del af det pædagogiske arbejde med læreplanerne. Denne sammentænkning af børnemiljø og læreplansarbejdet skal fremgå skriftligt af den pædagogiske læreplan. Et dagtilbuds fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. På baggrund af børnemiljøvurderingsarbejdet og udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner har hvert dagtilbud overordnet beskrevet hvordan der arbejdes med børnemiljøet, herunder hvordan børnenes perspektiv inddrages i arbejdet, og hvordan børnemiljøvurderinger anvendes til at skabe rummelige læringsmiljøer. Ved at gennemgå dagtilbuddenes data kan der sammenfattes to overordnede fokuspunkter ift. arbejdet med børnemiljøet. Disse to er gennemgående for dagtilbuddenes besvarelser og omfatter medinddragelse af børneperspektivet og indretning af det fysiske rum, hvilket udfoldes i afsnit

10 3. INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I HERNING KOMMUNE 3.1. De politiske rammer Dagtilbudspolitikken er det grundlæggende element i hele dagtilbudsområdet og tager sit udgangspunkt i Børne- og Unge politikken og Familie politikken. Herning kommune ønsker at give familierne valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud, så den enkelte familie så vidt muligt kan tilrettelægge familieliv og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker. Herning kommune har fokus på at udvikle fysiske, sociale og æstetiske børnemiljøer, som fremmer barnets sundhed, trivsel, udvikling og læring. I samarbejde med forældrene lægges der vægt på at give børn tryghed, omsorg og alderssvarende udfordringer, så barnets læring og udvikling fremmes. Barnet tilbydes en hverdag, hvor der er balance mellem spontane oplevelser og planlagte aktiviteter, der giver barnet mulighed for fordybelse, erfaring og udvikling. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene skal fortløbende udvikles. Det betyder, at der arbejdes systematisk med målsætning, dokumentation og evaluering, og at erfaringerne herfra omsættes i hverdagen. En anerkendende tilgang er afgørende for børnenes udvikling og læring, hvorfor vi har fokus på at udvikle disse kompetencer Beskrivelse af området Herning Kommunes vision på dagtilbudsområdet er at sætte barnet i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende anerkendende dialog. Området kendetegnes ved et overordnet ressourceorienteret perspektiv gennem rummelighed, inklusion, udvikling, kontinuitet og tværfaglighed. Udgangspunktet er accept af og respekt for barnet og forældrenes forskellighed. Den enkeltes integritet skal respekteres og retten til lige muligheder skal accepteres. Herning kommune arbejder ud fra 4 værdigrundlag. Disse værdier danner en væsentlig ramme om arbejdet i dagtilbuddene. De 4 værdier er: 1. Udfoldelsesfrihed 2. Økonomisk sans 3. Professionalisme 4. God dømmekraft Dagtilbuddene har med udgangspunkt i Herning Kommunes værdier udarbejdet værdigrundlag for områdets arbejde, hvilket kan findes i dagtilbuddenes kontrakter. 10

11 Kontrakter Herning Kommunes dagtilbud drives på baggrund af en kontrakt med hver enkelt institution. Kontrakterne indeholder aftaler om det pædagogiske indhold, ressourcetildelinger, norm- og nøgletal, kompetencefordeling m.m. og har en indbygget dialogmodel, der sikrer at de relevante parter på området inddrages. Kontrakterne kan fra begge sider opsiges med ni måneders varsel. Indsatsområder på dagtilbudsområdet Det tværfaglige samarbejde skal sikre at børn og forældre oplever et velfungerende tværfagligt og koordineret samarbejde, hvor de føler sig medinddraget. Faggrupperne i Børn og Unge forvaltningens forskellige faglige kompetencer inddrages i arbejdet med børn og sørger for, at relevant viden er tilgængelig for alle faggrupper, forældre og børn. Den tidlige indsats skal sikre at børn og forældre modtager den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt gennem en koordineret indsats. Denne koordinerede indsats iværksættes af et velfungerende SSDsamarbejde 4, der har til formål at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn, der mistrives. Den sundhedsfremmende indsats sætter fokus på sundhed ud fra en sundhedsfremmende vinkel. Indsatsen har til formål at fremme, styrke og bevare ressourcer hos børn og forældre. Det er et vigtig tiltag at den sundhedsfremmende indsats iværksættes i barnets tidligste barndom. Fritidstilbud skal sikre at børn oplever at have mulighed for et aktivt fritidsliv. Fritidstilbuddene gives så tæt på lokalmiljøet som muligt gennem et samarbede mellem frivillige forenings- og fritidsliv, familielivet og Herning kommune. Gennem indsatsen er der fokus på en bred og helhedsorienteret satsning i tæt samarbejde med skoler, SFO er og dagtilbud. Inklusion. Denne indsats sikrer at børn og forældre oplever, at der arbejdes helhedsorienteret og tværfagligt med en positiv tilgang til det enkelte barns potentialer og kompetencer. I Inklusionsarbejdet er det barnets ressourcer og udviklingsmuligheder der er udgangspunktet, når dagtilbud aftales mellem fagpersoner og forældre. Det er vigtigt at alle børn har et udviklende dagtilbud så tæt som muligt på deres nærmiljø. Børn med funktionsnedsættelse sikrer at børn med nedsat funktionsevne gives optimale opvækstog udviklingsmuligheder med udgangspunkt i en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. 4 Skole, Sundhedsplejen og Dagtilbud 11

12 De evidensbaserede programmer Herning kommunes tilgang til arbejdet med børn er baseret på den nyeste forskning og viden. Siden 2012 er de evidensbaserede programmer blevet en fastforankret og kontinuerlig del af det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet. De evidensbaserede programmer, der arbejdes med i Herning kommunes dagtilbud er LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), DUÅ (De Utrolige År) og Herning Model. Sidstnævnte bygger på en systemteoretisk tænkning i form af DUÅ, samt en analysemodel inspireret af LP. Herning modellen skal i lighed med LP og DUÅ styrke professionalismen af det fastansatte personale i dagtilbud ift. inklusion. Over en fire årig periode fra 2012 til 2016 vil alle institutioner have valgt at arbejde med en af de tre ovenstående evidensprogrammer. Fra 2015 begynder uddannelse og implementering af DUÅ i dagplejen. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Lederen er ansvarlig for at det enkelte dagtilbuds læreplan offentliggøres på institutionens hjemmeside, og revideres når evalueringer har givet anledning dertil. Bestyrelsen i det enkelte dagtilbud udpeger tre læreplanstemaer, der er særlig fokus på og disse afrapporteres til kommunalbestyrelsen i oktober i lige år. Lederen er ansvarlig for at læreplanen evalueres og denne foretages samlet for hele dagtilbuddet. Sådan afrapporteredes der før Tidligere foregik afrapporteringen omkring de pædagogiske læreplaner ikke i en kvalitetsrapport, men ved at dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner blev behandlet i kommunalbestyrelsen, som efterfølgende gav tilbagemeldinger på arbejdet. Evalueringerne var forinden præsenteret for bestyrelsen. Dagplejens opbygning og værdigrundlag Den kommunale dagpleje er et af Herning kommunes dagtilbud til børn. Dagplejeren har ansvaret for op til 5 børn i alderen 6 måneder - 2,9 år. Den politiske målsætning i Herning Kommune er, at der i gennemsnit er 3,66 barn pr. dagplejer. Pasning foregår i dagplejerens eget hjem. Dagplejen benytter desuden lokaler i en række daginstitutioner, i spejderhytter eller kulturcentre til afholdelse af hel- og halvdagsnetværksgrupper. Der er 6 dobbeltdagplejere i Herning Kommune, hvor to dagplejere tilsammen passer 8-10 børn i deres eget hjem. 12

13 Dagplejerens vigtigste opgave er, at hvert enkelt barn trives og udvikles i samspil med de andre børn i børnegruppen. Det er vigtigt, at der er en rød tråd i barnets hverdag, og forældre og dagplejer indgår derfor i et tæt samarbejde om barnets udvikling og læringsmål. I Dagplejen bliver barnet stimuleret og udviklet gennem de pædagogiske aktiviteter, som tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplanstemaer. Dagplejeren arbejder selvstændigt. Som sparring har dagplejeren altid kompetente dagplejepædagoger at drøfte hvert barns trivsel og udvikling med, bl.a. ift. dagplejens pædagogiske læreplanstemaer Struktur Der blev i 2011 gennemført en omfattende strukturanalyse på dagtilbudsområdet, hvilket har ført til store strukturelle forandringer. Disse forandringer trådte i kraft d. 1/ og har betydet, at de 13 pasningsdistrikter består af følgende institutionstyper: 21 selvejende dagtilbud 15 kommunale dagtilbud 6 private dagtilbud 264 dagplejere 1 puljeordning Ligeledes har forandringerne betydet at følgende institutionstyper er blevet lukket: 7 selvejende dagtilbud 1 kommunal dagtilbud De strukturelle forandringer på dagtilbudsområdet har udover ovenstående udfald også medfødt 20% flere økonomisk bæredygtige 5 dagtilbud, og 30% flere fagligt bæredygtige 6 dagtilbud, samt sikret et varieret udbud af pladstyper i alle pasningsdistrikterne. Kort opsummeret er der med strukturændringen sket en styrkelse af både den pædagogiske og ledelsesmæssige faglighed. Herning kommunes 13 pasningsdistrikter er opdelt på følgende vis: 5 Den økonomisk bæredygtige institution rummer ca. 100 børnehavebørn alt efter vægtede børnetal. Dette svarer til ca. 15 ansatte. 6 Den fagligt bæredygtige institution rummer ca. 20 og 25 medarbejdere, svarende til børnehavebørn efter vægtede børnetal samt indeholder en personalegruppe kendetegnet ved at en bred spekter af ressourcepersoner i form af AKT-medarbejder og en sprogkoordinator. 13

14 I nærværende kvalitetsrapport har alle 21 kommunale og 15 selvejende dagtilbud, samt den centrale dagpleje indleveret data. Her ses en procentmæssig stigning på 22% i indrapporteringen fra dagtilbuddene sammenlignet med forrige kvalitetsrapport, hvor 78% af dagtilbuddene leverede data Arbejdet med årsmålene 2013/2014 Årsmålene for 2014 er begyndelsen på en ny 4 årig periode. Denne periode betyder ændringer i arbejdet med årsmålene. I Børn og Unge arbejdes der med to overordnede fokusområder: 1. Flere inkluderes i almenområdet 2. Alle børn skal blive så dygtige de kan 14

15 Begge målspor er begrundet i ministerielle målsætninger. Til hvert målspor er der to delmål. Ved målsporet alle børn skal blive så dygtige de kan er delmålene lederskab i et børneperspektiv og kvalitetsudvikling. Kun ét delmål skal vælges pr. år, og det forventes at dagtilbuddene selv fastlægger hvilket. Der kan arbejdes med samme delmål over flere år. Til hvert delmål er der foreslået flere indsatser, som baserer sig på viden fra nyeste forskning. Det forventes, at dagtilbuddene arbejder med én eller flere af de foreslåede indsatser. Ved delmålet lederskab i et børneperspektiv under målsporet alle børn skal blive så dygtige de kan er følgende indsatsområder: Gruppeledelse Implementering af DUÅ, LP og Herning modellen i dagtilbud Teamsamarbejde I perioden 2009 til 2013 blev der tilsvarende arbejdet med målsætningen omkring flere inkluderes i almenområdet i form af knæk kurven og alle børn skal blive så dygtige de kan i form af 95% målsætningen - Flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor målet med Knæk kurven var at mindske udgifterne til det specialiserede område, er målsætningen med flere inkluderes i almenområdet, at give alle børn øgede muligheder for at deltage og lære i det almene område. Ud over de før præsenterede indsatsområder i afsnit 3.2. har Center for Børn og Læring udarbejdet strategier og indsatser, der understøtter de to overordnede målspor. Disse vil blive præsenteret i de følgende to afsnit Kommunale strategier jf. knæk kurven/flere inkluderes i almenområdet Knæk kurven - Inklusionsstrategien På baggrund af stigende udgifter til det specialpædagogiske område samt antal børn, der henvises til specialiserede tilbud, blev knæk kurven på dagtilbudsområdet i 2012 iværksat. Knæk kurven omfatter en inklusionsstrategi, hvis formål er at nedbringe procentsatsen for 2012 på 1,9% til 1,6% i 2015 ift. antal ekskluderede børn i dagtilbud. Vejen til målet er bl.a. en forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Som nævnt tidligere under præsentationen af de evidensbaserede programmer, skal alle dagtilbud i perioden 2012 til 2016 vælge en af de tre evidensprogrammer LP, DUÅ eller Herning Model. Baggrunden for at arbejde med evidens, som pædagogisk grundlag, er et led i at sikre høj grad af faglighed, opkvalificere evnen til at arbejde metareflektorisk, give værktøjer til at sætte ind med en tidlig indsats samt sikre en begrebsafklaring af inklusion og trivsel i alle dagtilbud. 15

16 Efter iværksættelsen af knæk kurven ser dagtilbuddenes evidensbaserede profiler således ud. Oversigten er et stilbillede af hvordan knæk kurvens inklusionsstrategi har udbredt sig i dagtilbuddene i 2013 til og med andet kvartal af Pasningsdistrikt LP Herning model DUÅ Grønt spireflag Idrætsbørnehave Special grupper Pædagogisk grundlag og værdier Børneh.Stjernen Børneh. Solstrålen Hvepsereden Børneh. Himmelblå Kildebakken SNild Timrings lærecenter Vinding Børnehave Børnehøjen Regnbuen Eventyrhaven Børneliv Skalmejegården Skovmyren Haderup Børnehus Feldb. Børneunivers Holtbjerg Børnehus Holtbjerg FC Børnegården 7 Østb. Børnecenter Børneh. Molevitten Brændgård Børnecenter Nord Galaxen Børneuniverset Kernehuset/Engblo. Hurlumhejhuset Tangsøgård Barnets Hus Børneoasen Lind Højgård Børnehus Kaldalen Solsikken Kløverhuset ABC Tusindfryd Klatretræet 16

17 om vist i ovenstående oversigt, er der 22 dagtilbud som har påbegyndt implementeringen af et af evidensprogrammerne. De resterende 14 dagtilbud forventes at påbegynde det evidensbaserede arbejde i Ud over de tre evidensbaserede programmer arbejder Herning kommunes dagtilbud også med grønt spireflag og idræt. Grønt spirerflag er en minicertificeringsordning. Ved at gennemføre og dokumentere en række natur- og miljøaktiviteter med børnene kan institutionen modtage et grønt spireflag fra Friluftsrådet. Spireflaget skal, ligesom skolernes grønne flag, holdes ved lige med årlige aktiviteter, for at institutionen kan bevare flaget. Sammen med ovenstående grønne spirer institutioner har tre dagplejere ligeledes opnået grønt spirerflag. I certificerede idrætsbørnehaver udvikles hele personalegruppen gennem en idrætspædagogisk bevidsthed, hvor idræt som metode opfylder de pædagogiske mål. Personalet idrætsbørnehaver er bl.a. uddannet i at fremme bevægelsesliv og -glæde. Personalet er bevidst om alsidige bevægelsesmuligheder og har kendskab til de muligheder, der findes lokalt i relation til at skabe et alsidigt bevægelsesmiljø for det enkelte barn. Den lilla kolonne i oversigten ovenfor indikerer dagtilbuddenes opgave i at synliggøre fagligheden. Opgaven er et krav om, at hver dagtilbud skal beskrive deres pædagogiske grundlag i form af institutionens værdier og pædagogiske principper. Beskrivelsen dokumenteres af alle dagtilbud på en fælles platform i Hjernen&Hjertet. Som oversigten viser, har alle 36 dagtilbud udført opgaven. Desuden har dagplejen, som udarbejder én fælles rapport, ligeledes udført opgaven. Ressourcepersoner i dagtilbud Den fagligt bæredygtig institution har en personalegruppe, der er kendetegnet ved en bred spekter af ressourcepersoner i form af AKT-medarbejder og en sprogkoordinator. Ved at stille spørgsmålet: hvilke ressourcepersoner rummer dagtilbuddet?, viser det sig, at 90% rummer en sprogkoordinator og 81% rummer en AKT-medarbejder. Figur 1. Ressourcepersoner i Herning kommunes dagtilbud % Sprogkoordinator 81% AKT-medarbjeder 17

18 Forældresamarbejde Et sidste vigtigt element i knæk kurvens inklusionsstrategi, som vil blive belyst i nærværende kvalitetsrapport, er dagtilbuddenes fokus på forældresamarbejdet. Samarbejdet med forældre er altid vigtigt, og skal inklusion lykkes, er det særdeles vigtigt, at forældre medinddrages i bestræbelserne. Ved at stille dagtilbuddene spørgsmålet Hvor stor er den fokuserede indsats på det gode forældresamarbejde?, tydeliggøres det i figur 2, at vægtningen af samarbejdet med forældrene spiller en central rolle i dagtilbuddenes daglige arbejde. Figur 2. Forældresamarbejdet i dagtilbuddene Kommunale strategier jf. 95% målsætningen/alle børn skal blive så dygtige de kan Regeringen har en målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Målsætningen forventes nået i I Herning Kommune var ca. 90% af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i For at understøtte denne målsætning er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. I perioden 2010 til 2013 har Herning kommune arbejdet med at 91% af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. At 45% er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse. At sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5% af børnene, der har behov for en særlig 18

19 indsats og de 10%, der har behov for en fokuseret indsats. I forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogisk indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes. For at nå disse mål har Herning kommune valgt, at hver institution udarbejder en beskrivelse af deres pædagogiske grundlag og pædagogiske profil. Denne opgave har alle dagtilbud løst, hvilket blev belyst i oversigten på side 16. Desuden har Herning kommune valgt at udarbejde følgende tre strategier: Strategi og handleplan for sprog og læsning 0-18 år IT og mediestrategi 0-18 år Natur og matematikstrategien 0-18 år Strategi og handleplan for sprog og læsning blev færdigudarbejdet i juni 2013 og har til hensigt, at danne ramme om, give inspiration og idéer til, hvordan sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem/sfo er og folkeskoler kan arbejde med sprog og læsning. Det er op til den enkelte institution at beslutte, hvordan de vil sammensætte deres strategi- og handleplan, men med den kommunale strategi for sprog og læsning er rammerne på forhånd givet. IT og mediestrategien. Med baggrund i IT-strategien for folkeskolen kom tillægget IT og mediestrategi for dagtilbud. De konkrete indsatser der er fremkommet gennem IT og mediestrategien er følgene: Kommunikationsplatformen NemBørn med MitBarn (forældredelen), er implementeret i 35 institutioner. Platformen er med til at dække behovet for intern kommunikation, videndelig, organisering og dokumentation. MitBarn dækker store dele af den daglige kommunikation mellem institutioner og forældre og giver forældre adgang til på en let og overskuelig måde at følge med i barnets hverdag både på PC og på mobile enheder. Systemet anvendes i dagplejen til kommunikation mellem dagplejere og dagplejepædagoger. På kompetenceområdet er iværksat første del af planen, hvor 36 IT-ambassadører fra 16 institutioner har påbegyndt deres IT-uddannelse. Alle institutioner har nu fuld udbygget trådløst netværk i alle læringsrelevante bygninger. Der er udarbejdet udstyrskatalog med udstyr målrettet anvendelse i dagtilbud og institutionerne har fået mulighed for at erhverve dette gennem en leasingaftale, der gør det muligt at sprede udgiften over flere år. Natur- og matematikstrategien er i skrivende stund ved at blive færdigudarbejdet. Formålet med strategien for natur og matematik er at skabe helhed i 0-18-åriges læring om natur og naturfænomener. At sikre en sammenhæng mellem læseplanstemaerne, naturfagene og matematik. Samt at skabe spændende, vedkommende og fascinerende læreprocesser, der fra dagtilbud og igennem skoleforløbet fører til livslang interesse for naturfagene. 19

20 4. ARBEJDET MED BØRNEMILJØET I dette kapitel vises udvalgte resultater fra det løbende arbejde med børnene i kommunens dagtilbud. I kapitlet indgår resultater fra følgende vurderinger af børnene: Vurdering af børnenes kompetencer Vurdering af børnenes generelle trivsel Vurdering af børnenes generelle sundhed Resultater fra gennemførelse af sprogvurderinger Resultaterne er fremkommet på baggrund af kommunens pædagogiske medarbejderes vurderinger af børnemiljøet. I forbindelse med læsningen af vurderingsresultaterne, er det meget vigtigt at have in mente at figur 3 til og med 8 er fremkommet på baggrund af et uligevægtigt antal besvarelser ift. sammenligningsværdien mellem 2013 og Følgende skema viser hvor mange besvarelser resultaterne bygger på fordelt på de tre aldersgrupper: De få besvarelser i 2013 kan således ikke give et 100% validt billede af børnenes udvikling fra 2013 til 2014, men de medtages da der ønskes fremtidige sammenligninger i de kommende kvalitetsrapporter Børnenes kompetencer Herning kommunes dagtilbud tager udgangspunkt i et ressourceperspektiv. Det er vigtigt at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Det tilstræbes, at børn med særlige behov kan rummes i dagtilbuddene, og at den enkelte på trods af forskelligheder udvikler kompetencer samt bliver accepteret og inkluderet i fællesskabet. Barnet skal opleve sammenhæng og kontinuitet i hverdagen samt i forbindelse med overgang til andre tilbud. I forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagtilbud foretager forældre og pædagoger en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. 20

21 De seks læreplanstemaer er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger vurderer barnet med tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala: Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. Barnet viser en meget begrænset aktiv interesse og overlader initiativet til en anden eller opgiver, fordi det ikke kan. fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. Barnet træner og øver sig og har i den forbindelse ikke brug for hjælp fra andre. betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert. Figur 3., 4. og 5. viser resultaterne for de pædagogiske medarbejderes kompetencevurderinger i læringshjulet af børn i aldersgrupperne 9-14 måneder, godt 2 år og godt 5 år for 2014 og I disse figurer fremgår detaljerede resultater ift. gennemsnittet af de pædagogiske medarbejderes vurderinger af børnenes kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. Figur 3. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer for de 9-14 måneder 21

22 Som figur 3. indikerer, vurderes de 9-14 måneder børns kompetencer højt ift. krop og bevægelse og alsidig personlig udvikling både i 2014 og Ift. sociale kompetencer, er der sket en positiv stigning. Denne stigning kan have en sammenhæng med de evidensbaserede indsatser og arbejdet med inklusion. Grafen angiver således også et fald i børnenes kompetencer ift. kulturelle udtryksformer, natur og naturfænomener og sproglig udvikling. Det konkluderes at et fald i den sproglige udvikling ikke er et realistisk billede. I samtlige andre undersøgelser er sproglig udvikling det tema, hvor børnene har udviklet sig mest. Faldet må forklares med det uligevægtige besvarelsesantal, der i denne sammenhæng dækker over 8 besvarelser i 2013 mod 33 i Figur 4. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer for aldersgruppen 2 år Generelt ses et billede af positive stigninger ved alle læreplanstemaerne undtagen sociale kompetencer. Igen skal det nævnes at figurens stigninger og fald ikke kan dække over et 100% validt billede eftersom 2013 besvarelserne består af 7 imod 148 i De laveste scorer er begge år kulturelle udtryksformer og natur og naturfænomener. Dette kan have en sammenhæng med, at det netop er disse to læreplanstemaer, der i kommunen arbejdes mindst med. 22

23 Figur 5. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer for aldersgruppen 5 år De 5-årige vurderes af de pædagogiske medarbejdere til at scorer højt på krop og bevægelse, sociale kompetencer og sproglig udvikling. Ligesom de 2-årige, og sandsynligvis af samme grund, scorer denne aldersgruppe lavest på kulturelle udtryksformer og natur og naturfænomener. Skønt det skæve besvarelsesantal mellem 2013 og 2014, kan det udledes at Herning kommunes indsatser med de certificerede idrætsbørnehaver har en positiv indflydelse på læreplanstemaet krop og bevægelse. Ligeledes har de evidensbaserede indsatser bevirket en stigning i de sociale kompetencer ved størstedelen af børnegruppen. Der vil i fremtiden blive arbejdet på et større fokus på læreplanstemaerne kulturelle udtryksformer og natur og naturfænomener Børnenes trivsel Ligesom vigtigheden i at dagtilbuddene beskriver og italesætter deres pædagogiske grundlag og profil, er det ligeså vigtigt at italesætte hvad det betyder at børnene trives i dagtilbud. Både nationalt og internationalt forskning viser, at et af de vigtigste elementer i børns trivsel, er at have gode venner. Børnerelationerne har således stor betydning for børns trivsel i dagtilbuddene. I forbindelse med kompetencevurderingerne i dagplejen og daginstitutionerne vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes trivsel ved at svare på følgende spørgsmål: Oplever du, at barnet trives godt alt i alt? Har du indtryk af, at barnet er glad for at være i dagtilbuddet? Er der en god relation mellem børn og voksne? De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 23

24 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 6. viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børnenes trivsel for 2014 og Figur 6. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes trivsel Figur 6. viser, at vurderingen af børnenes trivsel både i 2014 og 2013, ved alle tre pinde, i gennemsnit ligger overvejende mod 4, som indikerer høj grad af trivsel. Dertil erfares det, at der er sket en positiv trivselsudvikling på både den generelle trivsel og i relationen til de voksne på stuen fra 2013 til Denne udvikling kan hænge sammen med de evidensbaserede tiltag vedrørende Knæk kurven og inklusionsstrategien, der i høj grad har styrket fagligheden, opkvalificeret evnen til at arbejde metareflektorisk, samt sikret en begrebsafklaring og italesættelse af hvad inklusion og trivsel er i alle dagtilbud Børnenes sundhed Siden 1. januar 2007 er det i Sundhedsloven bestemt at kommunerne har hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark. I forlængelse heraf har Sundhedsstyrelsen i 2012 udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne omhandler fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i institutioner, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer, alkohol og tobak. De første otte forebyggelsespakker er alle understøttende elementer i arbejdet med sundhed og trivsel i Herning kommunes dagtilbud. 24

25 Herning Kommune arbejder desuden med et hygiejneprojekt i daginstitutioner, hvis formål er at nedsætte sygeligheden hos børn og voksne. Et pilotprojekt er startet med 10 institutioner i 2013 og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Projektet fortsætter i I dagtilbuddene vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes sundhed ved at svare på følgende spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? Er barnet glad for fysisk aktivitet? Spørgsmålene besvares ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 7. viser de gennemsnitlige vurderinger af børnenes sundhed for 2014 og Figur 7. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes sundhed Ligesom trivselsresultaterne viser figur 7 en samlet vurdering, der bærer præg af overvejende høj grad af sundhed, både ift. barnets generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet. Glæden ved fysisk aktivitet kan have en sammenhæng med de mange certificerede idrætsinstitutioner, der netop har et personel, der er uddannet i at motivere børnene til fysisk aktivitet Børnenes sprog Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering. Alle børn som ikke er optaget i dagtilbud skal sprogvurderes ved 3 år. Herning Kommune anvender Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab. Et redskab som giver adgang til at vurdere sproglige kompetencer hos 3-årige, 5-årige og børn i børnehaveklassen. Sprogvurderingsværktøjet har været obligatorisk siden august 2013 for Herning kommunes dagtilbud. På baggrund af denne anvendelsesperiode, skal resultaterne tages med forbehold, da dagtilbuddene stadig er i en opstartsfase ift. brugen af redskabet. 25

26 Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: Talesproglige kompetencer Lydlig opmærksomhed Generelle sproglige kompetencer Kommunikative kompetencer På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. 2. Fokuseret indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. 3. Særlig indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Tosprogede børn i fokuseret eller særlig indsats henvises til Center for Børn og Læring i Herning kommunes Børn og Unge forvaltning. Sprogpædagogerne får vejledning og sparring to gange om året af sprogkonsulenterne. Figur 8. viser antal sprogvurderinger i kommunen fordelt på aldersgrupper for årene 2014 og Figur 8. Antal sprogvurderinger i kommunen Antal sprogvurderinger årige årige Total I 2014 er der sket en stigning af antal sprogvurderinger, hvilket hænger sammen med at sprogvurderingsværktøjet har været obligatorisk siden august En anden opgørelse over dagtilbuddenes arbejde med at sprogvurdere de 3-årige viser, at der er 28%, der sprogvurderer alle børn ved 3 år. De resterende 72% sprogvurderer efter behov. 26

27 Størstedelen af Herning kommunes dagtilbud sprogvurderer altså, hvis de vurderer, der er et behov for en særlig indsats Figur 9. Sprogvurdering af 3 årige 72% 28% Sprogvurderer alle 3 årige Sprogvurderer efter behov Sprogvurderer alle 3 årige Sprogvurderer efter behov Figur 10. og 11. viser resultater for de 3-årige og 5-årige børns sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper. Figur 10. Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for 3-årige børn Figur 11. Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for 5-årige børn Der skal her gøres opmærksom på, at det forholdsvis høje antal børn i den særlige og fokuserede indsats kan skyldes, at børn i de fleste dagtilbud netop sprogvurderes, hvis det formodes at en barn har brug for en særlig indsats. 27

28 5. DET PÆDAGOGISKE LÆREPLANSARBEJDE Alle dagtilbud skal, ifølge dagtilbudsloven, udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart. I Herning kommune vægtes det højt, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene fortløbende udvikles. Det betyder, at der arbejdes systematisk med målsætning, dokumentation og evaluering og at erfaringerne herfra omsættes i hverdagen. En anerkendende tilgang er afgørende for børnenes udvikling og læring. Herning kommunes dagtilbudspolitik er inddelt i følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhænge og overgange Kulturelle udtryksformer og værdier Sociale kompetencer Sprog Trivsel og sundhed Natur og miljø Og fungerer som understøttende elementer for dagtilbudslovens seks læreplanstemaer. Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der værksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 28

29 5.1. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Tidligere fastlagde Herning Kommune hvilke læreplanstemaer institutionerne skulle have fokus på, men fra 2010 har institutionerne selv skullet prioritere. Dagtilbuddene har i 2013 og 2014 prioriteret læreplanstemaerne ift. hinanden som vist i figur 17 og 18 nedenfor. De har ligeledes givet en vurdering af hvorvidt deres arbejde inden for de forskellige temaer har skabt værdi for børnene. Jf. Dagtilbudslovens 8, 9 og 10, arbejdes der i Herning kommunes dagtilbud med Rambøll Dokumentation, som pædagogisk redskab til at opfylde kravet om både beskrivelsen af dagtilbuddets arbejde med læreplanstemaerne samt evalueringen af disse. Som beskrevet i 10 skal dagtilbuddene mindst hvert andet år evaluere arbejdet med læreplanerne, hvilket er koordineret med udarbejdelsen af både den kommunale og de lokale kvalitetsrapporter. Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier I Herning kommune anvender ca. 95% af dagtilbuddene SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne. Gennem SMTTE beskrives sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) ift. hvert af de seks læreplanstemaer Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100%. Procentangivelsen vises i grafen som "Prioritering i perioden". Dernæst har dagtilbuddene besvaret spørgsmålet "Uanset den tidligere prioritering - på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i grafen som "Værdi for børnene". Figur 12. Dagtilbuddenes prioritering af læreplaner og vurdering af børnenes udvikling, 0-2,9-årige 29

30 Figur 13. Dagtilbuddenes prioritering af læreplaner og vurdering af børnenes udvikling, 2,9-6-årige Generelt vurderes det, at dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner er nogenlunde ligeværdigt prioriteret med en procentmæssig spredning fra 13% til 20% for dagpleje og vuggestue og 16% til 19% i børnehaverne. Af ovenstående procentvisninger tydeliggøres det, at de to læreplanstemaer, der i 2013 og 2014 er blevet prioriteret højest er sproglig udvikling og sociale kompetencer, hvilket falder godt i tråd med kommunes indsatsområder omkring sprog- og læsestrategien samt knæk kurven. I dagplejen og vuggestue er krop og bevægelse desuden prioriteret ligeså højt, som sociale kompetencer på 18%. I børnehaverne er krop og bevægelse det tredje mest prioriterede tema, hvilket kan hænge sammen med stigningen af certificerede idrætsbørnehaver. De to lavest prioriterede læreplanstemaer for alle dagtilbuddene er kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener. Det er ligeledes de to læreplanstemaer, der af dagtilbuddene vurderes til at have mindst værdi for børnenes udvikling. Dette kan hænge sammen med den lave prioritering af arbejdet eller at der mangler konkrete rammer og retningslinjer for et målrettet arbejde. Dette er forsøgt opfyldt ift. natur og naturfænomener i form af natur- og matematikstrategien. Desuden vil 10 dagtilbud og 3 dagplejedistrikter afprøve forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud fra august 2014 og 2 år frem. I Fremtidens Dagtilbud er der klare og konkrete rammer for det pædagogiske arbejdet med alle læreplanstemaerne. Det læreplanstema der vurderes til at have størst værdi for alle 0-6 årige børns udvikling er sproglig udvikling. Dette kan indikere at rammesætningen for arbejdet med sprog i form af sprog- og læsestrategien har haft en positiv og udviklende effekt på sprogarbejdet Fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddene har vurderet, inden for hvilke læreplanstemaer de vil lægge fokus, i den kommende læreplansperiode. Nedenstående graf viser dagtilbuddenes angivelser. 30

31 Figur 14. Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode 0-2,9-årige Figur 15. Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode 2,9-6-årige Som ovenstående figur 14 og 15 viser, vil prioriteringen fortsat ligge højest ift. læreplanstemaerne sproglig udvikling, sociale kompetencer og krop og bevægelse. Dette kan forklares ud fra to ting. For det første ligger læreplanstemaerne i god tråd med de kommunale strategier vedrørende sprog og inklusion. For det andet er det de tre læreplanstemaer, som dagtilbuddene vurderer har størst værdi for børnenes udvikling Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddene har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke værktøjer de anvender til dokumentation af arbejdet med læreplanerne ift. hele børnegruppen. 31

32 Figur 16. Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 0-2,9-årige Figur 17. Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 2,9-6-årige Ud fra ovenstående procentvisninger kan det sammenfattes, at de tre hyppigst anvendte dokumentationsværktøjer i 2013 og 2014 er foto, iagttagelse/observation og video. Dette er fælles for hele dagtilbudsområdet. De største procentmæssige forskelle fra de 0-2,9-årige og de 2,9-6-årige er ift. arbejdet med lydoptagelser og børneinterview. Især børneinterview er et dokumentationsredskab, der hyppigt anvendes med de 3-6-årige med 61%, mens det i mindre omfang på 24% anvendes for de 0-2,9-årige. Dette kan hænge sammen med kvaliteten og udfaldet af dokumentationsværktøjet i arbejdet med de 0-2,9-årige, der er en aldersgruppe, hvor størstedelen 32

33 har et begrænset ordforråd. I dette perspektiv vil fx videooptagelser være bedre til at indfange et helhedsperspektiv af barnet, hvor også det nonverbale kropssprog registreres Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddene har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke metoder de anvender til evaluering af arbejdet med læreplanerne ift. hele børnegruppen. De følgende to figurer viser, hvilke pædagogiske metoder dagplejen og institutionerne har anvendt til evaluering af arbejdet med læreplanerne. Figur 18. Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 0-2,9-årige Figur 19. Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 2,9-6-årige 33

34 De hyppigst anvendte metoder til evaluering af læreplanerne er for hele dagtilbudsområdet SMTTE modellen og TRAS. I Herning Kommune benyttes SMTTE modellen af pædagogerne ift. at planlægge og evaluere læreplanerne, men den anvendes ligeledes af dagtilbudsledelsen som metode til at arbejde opkvalificerende og nytænkende med strategisk pædagogisk ledelse. Efter Rambøll Sprog blev et integreret og obligatorisk sprogvurderingsværktøj i Herning kommunes dagtilbud fungerer TRAS som et supplement i de tilfælde hvor der opstår særlige forhold vedrørende den sproglige udvikling hos et barn mellem 2-5 år. TRAS kan være med til at be- eller afkræfte en eventuel bekymring for barnets sproglige udvikling Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Målene er: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Figur 25. Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2,9-årige 34

35 Figur 26. Resultater for alsidig personlig udvikling, 2,9-6-årige Dagtilbuddene har efterfølgende beskrevet deres refleksioner på baggrund af deres evaluering af læreplanstemaet alsidig personlig udvikling. Nedenfor præsenteres et udsnit af refleksionerne. Jo højere grad der arbejdes med tiltag og mål, jo mere udvikling sker der. Herning Modellen har givet brugbare redskaber til vores arbejde med den alsidige personlige udvikling. Herning modellen er blevet til et fælles tredje. Det fungerer godt at lade alsidig personlig udvikling stå som det overordnede for de øvrige temaer. Det skaber sammenhæng mellem de enkelte afdelingers konkrete mål og handlinger, at der er et fælles udgangspunkt Mål for børnenes sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Målene er: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de er, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn i et dagtilbud uden mobning og sociale ekskluderinger At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser Figur 20. Resultater for sociale kompetencer, 0-2,9-årige 35

36 Figur 21. Resultater for sociale kompetencer, 2,9-6-årige Dagtilbuddenes efterfølgende refleksioner på baggrund af deres evaluering af læreplanstemaet sociale kompetencer. Nedenfor præsenteres et udsnit af refleksionerne. DUÅ-perspektivet er meget givende ift. at arbejde med børnenes sociale kompetencer. Vi har gennem de senere år brugt Mobbekufferten (Mary Fondens Fri for Mobberi) med et godt resultat. Børnene er meget interesseret i at få materialet præsenteret og det giver anledning til mange gode dialoger med børnegruppen. Anerkendelse kan ikke nævnes for tit og vi er aldrig i tvivl om effekten af, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Vi oplever hele tiden, at alle børn, vokser og viser mere selvværd når de får anerkendelse. Det kunne være interessant at se på børnekulturen. Hvordan og hvornår inddrager børn andre børn? Hvad er kriterierne for at blive indlemmet eller udelukket af en leg? Hvordan kan vi skabe endnu bedre forudsætninger for legen og børnenes relationer? Hvordan hjælper vi bedst et barn ind i en leg og til at få sociale relationer? Hvilken betydning har de voksnes indsats? Hvordan kan vi arbejde systematisk hermed i hverdagen? Mål for børnenes sproglige udvikling Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målene er: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed ift. tegn, symboler, bogstaver og tal 36

37 Figur 22. Resultater for sproglig udvikling, 0-2,9-årige Figur 23. Resultater for sproglig udvikling, 2,9-6-årige Dagtilbuddenes efterfølgende refleksioner på baggrund af deres evaluering af læreplanstemaet sproglig udvikling. Nedenfor præsenteres et udsnit af refleksionerne. Efter et års intens og fokuseret sprogarbejde, er det blevet synligt for personalet, hvor meget sproglæring der er i dagligdagsaktiviteterne og hvor vigtigt det er, at starte udviklingen af sprogfærdighederne fra barnets start i børnehaven. Det er de voksnes ansvar, at tale et sprog der udvikler, og anvende de redskaber, der er givet fra sprogpakken. Små sproggrupper har en inkluderende virkning. Vi prioriterer arbejdet med sprog og har altid tilbudt alle børn sprogvurderinger. Det giver et godt billede af de enkelte børn og giver personalet et godt afsæt for det videre pædagogiske arbejde. Det nye sprogvurderingsmateriale er rigtig godt. Der er et rigtigt godt samarbejde med talepædagogerne og sprogkonsulenterne. Vi vil gerne have endnu mere fokus på sproget, da barnets ordforråd som 3 årig er proportionalt med det ordforråd barnet har som 6 årig. Derfor vil vi iværksætte tiltag allerede i vuggestuen og fortsætte med at bygge ovenpå og "forfine" det sprogarbejde der har været udført i børnehaven gennem de sidste år Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og 37

38 sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målene er: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Figur 24. Resultater for krop og bevægelse, 0-2,9-årige Figur 25. Resultater for krop og bevægelse, 2,9-6-årige Dagtilbuddenes efterfølgende refleksioner på baggrund af deres evaluering af læreplanstemaet krop og bevægelse. Nedenfor præsenteres et udsnit af refleksionerne. Det er vigtigt at personalet har fokus på at skabe passende udfordringer for barnet, så det ikke mister lysten eller viljen til at ville udfordre sin egen kunnen og formåen. Som pædagogisk idrætsinstitution gør vi brug af de redskaber og metoder, som dette koncept anvender. Udgangspunktet har været, at når barnet bruger dets krop stimuleres dets sanseapparat. Ved at bevæge sig oplever barnet både sig selv og sin krop, ligesom det oplever og erfarer verden gennem kroppen og sanserne. Det er ud fra denne forståelse at fundamentet i 38

39 pædagogisk idræt har været en indgangsdør til arbejdet med de andre læreplanstemaer, hvor barnets læring har fået bedre betingelser gennem brug af den kropslige dimension Mål for læreplanstemaet naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene er: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Figur 26. Resultater for natur og naturfænomener, 0-2,9-årige Figur 27. Resultater for natur og naturfænomener, 2,9-6-årige Dagtilbuddenes efterfølgende refleksioner på baggrund af deres evaluering af læreplanstemaet natur og naturfænomener. Nedenfor præsenteres et udsnit af refleksionerne. Vigtigheden i at personalet præsenterer børnene for naturen og dens fænomener i et barneperspektiv, da det ellers hurtigt vil kunne bliver uforståeligt og uinteressant for barnet. 39

40 Det Grønne flag er medvirkende til, at vi holder fokus på emnet. Vores personalegruppe er meget kompetente og har interesse ift. dette, og vores legeplads og de omkringliggende omgivelser er perfekte. Ved at personalets er gode rollemodeller og viser lyst og initiativ til at udforske naturen, det ser vi har en afsmittende virkning hos børnene Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Målene er: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv ift. et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Gennem mødet med andre udtryksformer - både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier - udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige Figur 28. Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2,9-årige Figur 29. Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 2,9-6-årige 40

41 Dagtilbuddenes efterfølgende refleksioner på baggrund af deres evaluering af læreplanstemaet sociale kompetencer. Nedenfor præsenteres et udsnit af refleksionerne. Kulturelle udtryksformer er noget der vægtes højt i vores dagligdag. Vi gør meget for at børnene kan udtrykke sig gennem de kreative processer, ved at tilbyde meget forskelligt i det kreativ værksted. Vi har i årets løb givet børnene oplevelser som definerer den danske og deres lokale kultur. Vi har gennem mad, klippe klister, male og udklædning givet dem forskellige måde at forstå og udtrykke deres kultur arv på. Kulturpåvirkninger kan styrke barnets dannelsesproces. Det gør barnet mere alsidigt. Det fremmer forståelsen for det anderledes og hinanden. Barnet har "godt af" at møde "anderledesheden", at blive rystet lidt - så det overskrider egne grænser og forståelser, hvilket styrker barnet i mødet med noget nyt Sammenfatning for arbejdet med læreplanstemaerne Dagtilbuddene har i stort omfang nået deres egne fastsatte mål for læreplansarbejdet med børnene og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen. Særligt arbejdet med sproglig udvikling har resulteret i at ca. 50% af dagtilbuddene i meget høj grad har nået deres mål, og at arbejdet i meget høj grad har stået mål med indsatsen. Resultaterne for krop og bevægelse og natur og naturfænomener ift. de 2,9-6-årige vurderes også meget høj, hvilken kan hænge sammen med de mange certificerede idrætsbørnehaver og institutioner med grønt spireflag Arbejdet med børn med særlige behov I Herning kommune tilstræbes det, at børn med særlige behov på grund af handicap, sociale, emotionelle og faglige udfordringer, inkluderes i dagtilbuddenes almentilbud. Målet for inklusionen er, at den enkelte på trods af forskelligheden udvikler kompetencer og bliver accepteret og inkluderet i barndommens, ungdommens og voksenlivets fællesskab. Dagtilbuddenes pædagogiske arbejde med børn med særlige behov, har generelt set samme udgangspunkt som for børn på normalområdet. Dagtilbuddene har et stort fokus på den anerkendende tilgang og et ressourceorienteret syn på børnene, og der stræbes efter en institutionskultur, hvor fællesskabet prioriteres højt og hvor forskellighed ses som en styrke. Dagtilbuddene har ligeledes fokus på hvordan de kan differentiere de pædagogiske tiltag ift. børn med særlige behov, hvilket foregår gennem særlige hensyn, der skal sikre at alle børn trives i institutionen. 41

42 Helt konkret støtter dagtilbuddene børn med særlige behov ved at: Skabe trygge rammer Forberede barnet på hverdagen - skabe genkendelighed og faste rutiner Medvirke til at styrke barnets udvikling Give barnet redskaber til at håndtere vanskeligheder Forebygge uhensigtsmæssig udvikling og adfærd Skabe grundlag for at børnene udvikler deres selvværd Lære børnene om hinandens forskelligheder Samarbejde med forældrene om barnets styrker og svagheder I følgende figur 30. vises hvilke metoder dagtilbuddene anvender i den forebyggende og støttende indsats over for børn med særlige behov. Figur 30. Dagtilbuddenes metoder over for børn med særlige behov 42

43 Tabellen nedenfor viser en samlet opgørelse over fordelingen af børn i kategorier efter Børnelinealen. Der er tale om en skønsmæssig fordeling af børnene ud fra institutionsledere, pædagogiske ledere og dagplejepædagogers vurdering af børnene. Det vil ikke være muligt at sammenligne resultaterne i nedenstående fire figurer med den forrige kvalitetsrapports resultater. Dette fordi disse resultater ikke blev opgjort i kvalitetsrapporten fra 2011/2012. Figur 31. Fordeling af børn efter Børnelinealen Drenge Piger Antal Procent Antal Procent Kompetente børn med alderstypiske problemstillinger % % Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer % % Børn med specifikke behov for særlig støtte % 113 9% Børn med væsentligt behov for særlig støtte 98 7% 47 4% Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade 7 1% 7 1% Handikappede med let til svær nedsat funktionsevne 16 1% 14 1% 43

44 Figur 32 viser antallet af gange hvor det pædagogiske personale har modtaget støtte fra PPR vedrørende et barn samt antal børn i specialgrupper. Figur 32. Fordeling af børn med særlige behov Indskrevne børn Antal enkelt inklusioner Pædagogisk støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Dagpleje Børnehave Integreret inst Total Pædagogisk støtte kendetegnes af at være et fælles projekt mellem en daginstitutions personale og en PPR pædagog. Formålet med indsatsen er, at understøtte og optimere barnets trivsel og læring gennem udvikling af daginstitutionens pædagogiske praksis. Der blive derfor fokuseret på det pædagogiske læringsmiljø, de voksnes relationer til barnet og de øvrige børnefællesskaber, hvorfor indsatasen også indeholder vejledning. De 33 børn der er i specialgrupper er alle børn der modtager specialpædagogiske bistand og som derfor også fremgår af tallene i figur 33 og 34. Figur 33. Børn med specialpædagogisk bistand Antal børn der modtager bistand Antal drenge der modtager bistand Antal piger der modtager bistand Antal tosprogede der modtager bistand Total Figur 34. Børn med specialpædagogisk bistand ift. tale- og sprogvanskeligheder Børn med tale- og sprogvanskelighed er i alt Antal drenge der modtager bistand Antal piger der modtager bistand Antal tosprogede der modtager bistand Total

45 Alle kommuner skal indberette oplysninger om småbørn. Specialpædagogisk bistand omfatter specialpædagogisk rådgivning, særlige pædagogiske hjælpemidler samt undervisning og træning af barnet. Helt konkret dækker ovenstående figur 34 over børn med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, sociale og miljøbetingede vanskeligheder og bevægelsesvanskeligheder. Figur 35 dækker over børn med tale- og sprogvanskeligheder. Figur 35. Børn med særlige behov i særlige dagtilbud Indskrevne børn 2013 Børn i særlige dagtilbud efter Servicelovens 32 (faktisk indmeldte børn) 20,8 Børn i særlige dagtilbud efter Servicelovens 32 (årsnormering) 20, Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet børn med særlige behov Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og at dette skal afspejles i beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter. Således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I Herning kommunes dagtilbud vægtes det højt at tilgodese børn med særlige behov på forskellige måder. Dagtilbuddenes tiltag er fx at opdele børnegruppen i mindre grupper, lave særlige handleplaner for børnene, lave særligt tilrettelagte aktiviteter og øge forældreinddragelsen Arbejdet med tosprogede I Herning Kommune arbejdes der ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene taler deres modersmål eller det sprog de taler bedst. Endvidere anbefales det, at tosprogede børn sendes i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i hjemmet. Pasning i daginstitutioner med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære at tale dansk. Tosprogede børn får styrket deres ordforråd på samme måde som andre børn gennem børnerettede samtaler, dialogisk læsning og fælles opmærksomhed. For tosprogede børn er det en klar fordel, at der er et tæt forældresamarbejde, som understøtter barnets fortællinger af dets oplevelser i børnehaven på modersmålet. Og omvendt er det vigtigt at barnet får talt om oplevelser hjemmefra i børnehaven. 45

46 Sprogkoordinatoren eller barnets pædagog i dagtilbuddet foretager en sprogvurdering af børnene i samarbejde med forældrene. Pædagoger, der har deltaget i kurser om sprogstimulering af tosprogede børn varetager sprogstimuleringen i dagtilbuddet under vejledning af konsulenterne. Sprogkonsulenterne i Center for Børn og Læring foretager en sprogvurdering af børn, der ikke er i dagtilbud i samarbejde med forældrene. Sprogkonsulenterne henviser desuden tosprogede børn jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 4 til et sprogstimuleringstilbud i form af en 15 timers plads eller jf. stk. 5 til et sprogstimuleringstilbud i form af en 30 timers plads om ugen i et centralt udpeget dagtilbud, når det vurderes at børnene har behov for obligatorisk sprogstøtte. Nedenstående figur 36 og 37 viser en opgørelse over tosprogede børn fordelt efter deres behov for sprogstimulering på baggrund af de gennemførte sprogvurderinger. Figur 36. Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn pr. 5. september 2013 Indmeldte tosprogede børn i alt Tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud (dagtilbudslovens 11, stk. 3) Tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i 30 timer om ugen Antal Antal % Antal % Total % 0 0% Figur 37. Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn, der ikke går i dagtilbud Indmeldte tosprogede børn i alt Antal tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som modtager sprogstimulering, fx hvor forældrene selv forestår sprogstimuleringen (dagtilbudslovens 11, stk. 3) Antal tosprogede børn der ikke går i dagtilbud, og som modtager et 15 timers sprogstimuleringstilbud (Dagtilbudsloven 11 stk. 4) Total I figur 36 og 37 indgår tosprogede børn som er fyldt 3 år senest den 1.8. og endnu ikke er startet i skole. Af figur 36 fremgår det, at 95% tosprogede børn har et særligt behov og de modtager et sprogstimuleringstilbud. 5% tosprogede børn har et generelt behov. Figur 37 viser at alle tosprogede børn i Herning Kommune er indmeldt i et dagtilbud. 46

47 Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet tosprogede børn I forbindelse med læreplansarbejdet og understøttende aktiviteter, alt fra dialogisk læsning af billedbøger til ture i skoven, må der arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger. Dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten. Et lille ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn den største udfordring. Børnene må gives forskelligartede muligheder for at udbygge deres ordforråd fx i form af temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk læsning, sange, rim og remser. Det anbefales at daginstitutionens arbejde med tosprogede børns sprog optræder i de pædagogiske læreplaner på lige fod med arbejdet med børns sprogudvikling generelt. Formålet er at sætte øget fokus på denne gruppe børns sproglige udvikling samt at beskrive, hvordan den lovpligtige indsats organiseres og udmøntes i den enkelte afdeling. 47

48 6. KVALITETSOPLYSNINGER UD FRA KVALITETSTREKANTEN Kommunernes Landsforening arbejder med fire aspekter af kvalitet på dagtilbudsområdet: Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Brugeroplevet kvalitet Politisk kvalitet De tre første aspekter af kvalitet vil i nærværende kapitel blive koblet til kvaliteten i Herning kommunes dagtilbud i ovenstående rækkefølge Faglig kvalitet Den fagligt definerede kvalitet handler om de faglige og lovgivningsmæssige standarder og krav, der stilles til ydelse og service. Faglig kvalitet vil derfor blive ekspliciteret gennem en gennemgang af det pædagogiske personales uddannelsesniveau, efteruddannelse og kompetenceudvikling. Desuden vil det blive belyst hvor mange dagtilbud, der har lavet handleplaner for overgange samt hvor mange skoleudsættelser der er registreret pr. 5. september Medarbejdernes uddannelsesniveau Figur 38. Uddannelsesniveau - Pædagogisk personale 2013 Pædagoger Kort pæd. uddannelse Ingen relevant uddannelse. Praktikanter Pæd. medarb. i alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Dagpleje 7 3% 0 0% % 0 0% 271 Børnehave 80 56% 1 1% 52 36% 11 8% 144 Integreret inst % 7 1% % 39 8% 493 Total % 8 1% % 50 6%

49 Figur 39. Uddannelsesniveau - Pædagogisk personale 2011 Ved at sammenligne pædagogernes uddannelsesniveau 2013 med ovenstående resultat fra 2011 kan det udledes at den procentmæssige fordeling er nogenlunde ens. Derimod er antallet af pædagogisk personale generelt faldet. Denne reducering kan forklares med den føromtalte strukturændring, der effektueredes pr. 1/ og betød at dagtilbudsområdet gik fra at udgøre 64 kommunale/selvejende daginstitutioner, 1 privat daginstitution, 354 dagplejere og 1 puljeordning pr. 1/ til 36 kommunale/selvejende daginstitutioner, 5 private daginstitutioner 264 dagplejere og 1 puljeordning pr. 1/ Pædagogernes efteruddannelse Figur 40. Pædagogernes efteruddannelse 2013 Enkelt moduler diplom Pæd. medarb. i alt Antal % Antal Dagpleje 7 2% 294 Børnehave 7 5% 144 Integreret institution 17 4% 493 Total 31 3% 931 Figur 41. Pædagogernes efteruddannelse