Københavneraftale skal hindre social dumping Skraldemænd arbejder for fælles aftale på tværs af skraldefirmaer Side 11

Transkript

1 Kastrup Nr. 4 November 2014 Københavneraftale skal hindre social dumping Skraldemænd arbejder for fælles aftale på tværs af skraldefirmaer Side 11 Derfor går jeg til generalforsamling Side 2 Jeg vil holde længere på arbejdet Side 3 3F KASTRUP 10 ÅR Samling af SiD- og KAD-klubber: Færre krigserklæringer, mere omsorg Side 4 Skraldemænd og 3F Kastrup: Lykkeligt arrangeret ægteskab Side 9 Husk generalforsamling tirsdag den 25. november Indstik med alt materiale side 5 til 8

2 Fra en 3F er til en anden Derfor kommer jeg til generalforsamling Samarbejdet i fagforeningen er uundværligt for mit miljøarbejde, skriver Bibbi Bang. Derfor går jeg til generalforsamling i 3F Kastrup. Det skulle du også gøre. Af Bibbi Bang Det har de sidste par år været helt naturligt for mig, at gå til den årlige generalforsamling i 3F Kastrup. Det ligger i naturlig forlængelse af mit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant for mine kollegaer i SAS Cleaning. For fagforeningen er helt uundværlig i mit arbejde. Hvis indsatsen for et bedre arbejdsmiljø skal fastholdes, kræver det vedligeholdelse, vedholdenhed, vilje og ikke mindst forstærkning. Generalforsamlingen er det sted, hvor man kan blive informeret om, hvordan det er gået for de enkelte udvalg i huset, en slags status på året, der er gået. Det er også her formanden giver en beretning, der giver et billede af, hvor vi lægger vores kræfter. Det er på generalforsamlingen, at der er mulighed for at lytte, at blive hørt eller at præge arbejdet med gode ideer. Få indflydelse, men også komme med kritik. Eller bare mærke følelsen af at vi står sammen her er højt til loftet! Jeg er selv blevet en del af miljøudvalget i afdelingen. De andre medlemmer i udvalget har været en uundværlig inspiration i mit miljøarbejde. Det gælder ikke mindst arbejdet for at mindske partikelforureningen i lufthavnen. København er, så vidt jeg ved, den eneste lufthavn, der har fået indført tomgangsregler for fly. Der er stor respekt for overholdelsen af samme regler for køretøjer. Regler, der blev til og nu følges op af en adfærdsgruppe, der bl.a. arbejder for kontrol med, at flyene ikke står i tomgang i mere end de tilladte 5 minutter. For vi er naturligvis udsatte for den forurening, der udledes af fly! Ligeledes har udvalget været fortaler for brug af maske som værnemiddel mod partikler. Det kræver samarbejde, og det har 3F Kastrup også været dygtige til at skabe. Udvalget har også været med til at give mig en forståelse af forholdene i andre lufthavne; ikke mindst gennem internationale konferencer. Det har været en øjenåbner at indse betydningen af at arbejde med problemer i forhold til EU. En konference hos det Europæiske Arbejdsmiljøagentur EU-OSHA gav stof til eftertanke. Ikke mindst har vi et eget ansvar for at overholde sikkerhedsreglerne. Det er svært for mig at adskille arbejdet i fagforeningen fra deltagelsen i generalforsamlingen. Samarbejdet har betydet, at vi er blevet opmærksomme på nye problemer i vores arbejdsmiljø. Det var gennem fagforeningen, at det lykkes at få NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ud og lave en videnskabelig registrering af arbejdet blandt flycleanerne. Det kom bag på os, at det tempo, vi arbejder i, er mere stressende og belastende for hjertekar-systemet, end vi troede. Tempoet gav ikke kun bedre kondi. Nu ved vi, at det ikke er nok med fysisk arbejde. Man skal også tænke på kondi og kost for at kunne holde sig rask og rørig til det lange arbejdsliv, vi har i vente. Undersøgelsen har givet argumentation og videnskabelig bevis for fornuften i at etablerer et sundhedshus i lufthavnen for alle. Uanset hvilket logo, der står på trøjen. Mit fokuspunkt på generalforsamlingen er miljøarbejdet, men det er også rigtigt interessant at høre andre udvalg fremlægge rapporter om deres arbejde. Det bliver man kun klogere af. Mødet giver også mulighed for at møde andre medlemmer, så man kan bygge stærkere netværk op og lære fagforeningshuset på Saltværksvej bedre at kende og finde ud af, hvad det kan bruges til. Jeg har personligt oplevet at fagforeningsarbejdet, herunder deltagelse i generalforsamlingen, giver mulighed for at se på tingene i en lidt større sammenhæng. Det er altid sundt med et par større briller. Jeg interesserede mig ikke tidligere for politik. Men ved at deltage i fagforeningsarbejdet har jeg kunnet se, hvordan de helt små ting på arbejdspladsen hænger sammen med det politiske system. Ikke kun i Danmark, men i hele EU. Jeg har fået indblik i, hvordan man skal arbejde for at få indflydelse på kollegernes arbejdsvilkår, og jeg må udtrykke min store respekt til de tillidsvalgte. Jeg kan derfor kun opfordre andre til at møde op. Jeg ved af egen erfaring, at man bliver taget godt imod. Det sidste argument, jeg vil give for at gå til generalforsamling, handler om at få indflydelse og påvirke det gode samarbejde. Jeg møder i år op for at få arbejdsmiljøarbejdet mere ligestillet med det øvrige tillidsrepræsentantarbejde. Jeg synes, det var meget positivt, da vores nye forbundsformand Per Christensen udtalte, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter bør ligestilles. Jeg ser gerne, at generalforsamlingen i år vedtager, at arbejdsmiljørepræsentanterne får deres egen adgangsbillet til det årlige Tune-seminar, så ikke kun tillidsrepræsentanter er fødte deltagere. Jeg ser her en mulighed for at forstærke vores kræfter i fællesskab til gavn for dem, det handler om: vores kolleager. Ses vi? Det tror jeg da nok, vi gør :-) Bibbi Bang er miljøassistent i SAS Cleaning. Det er øjenåbner at opdage EU s betydning for arbejdsforhold og miljø, skriver Bibby Bang, miljøassistent i SAS Cleaning. Hun ses her til en konference i EU-parlamentet. Har du noget på hjerte så skriv til os 3F Kastrup Avisen bringer gerne debatindlæg fra medlemmer til medlemmer. Kontakt redaktionen med forslag til emner og skribenter gerne i god tid, før man sætter sig til tasterne. Vi hjælper gerne med kommaer, stavekontrol og korrekt sprog. Kontakt Ole Donbæk Jensen fra redaktionen: Er du tilmeldt Digital Post fra det offentlige Eller er du en af de , der stadig mangler at tilmelde dig den digitale postkasse. Fra den 1. november 2014 skal du kunne modtage digital post fra det offentlige. Få hjælp her i huset Vi byder på en ostemad og en kop kaffe i vores Net Café, hvor vi vil sidde klar hver torsdag frem til jul mellem kl og guider dig igennem Borger.dk eller E-Boks.dk, alt efter hvad du foretrækker. Tilmeld dig i vores reception eller på tlf eller kastrup@3f.dk Husk at medbringe din NEMID, som du bestiller på

3 Poul Smith kan godt mærke, at det fysiske slid er mindre, efter han har fået nedsat arbejdstiden med en seniorordning i Aviator. Poul Smith har siden 1. juli været på en seniorordning, der har nedsat arbejdstiden med 27 timer måneden. Poul Smith kan i efteråret 2014 fejre 25-årsjubilæum som 3Fmedlem og flyarbejder i lufthavnen. Selv om han har været glad for sin tid i flyhandling-selskaberne Servisair, Nordic Aero, Menzies og Avia tor (tidligere Novia) har den ikke været omkostningsfri. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være noget slidt. Det er især knæene, der kan give problemer og føles noget stive, siger Det er ikke så sært. For Poul Smith har været på arbejdsmarkedet fra 1972, først som skiltemaler, siden postarbejder og siden 1989 altså som flyarbejder. Siden 2008 har han arbejdet som rampearbejder hos Aviator, som også slider på fysikken. For en del af arbejdet består i håndtere bagage på knæ i flyenes lastrum. Nogen gange er lastrummene endda så små, at det er umuligt at rette sig helt op, selv om man arbejder på knæ. Nedsat arbejdstid, samme pensionsbidrag Poul Smith har derfor siden 1. juli været på en seniorordning, der har nedsat hans månedlige arbejdstid fra 147 til 120 timer. Seniorordningen er en mulighed, der er skrevet ind i Aviators lokalaftale med 3Fklubben. Lokkemidlet er, at man Flyarbejder på seniorordning: Jeg håber at holde længere på arbejdet kan opretholde hele sin pensionsopsparing og andre personalegoder og selvfølgelig undgå så stor nedslidning, som hvis man arbejder på fuld tid, siger Poul Smith. Til gengæld har det kostet lidt i løn. Det kan jeg da godt mærke, men indrettet mig efter. Men jeg håber, det betyder, at jeg kan blive længere i arbejde. Jeg har svært ved at forestille mig at holde, til jeg bliver pensionist som 67-årig. Så mit sigtepunkt er nu muligheden for efterløn som 62½-årig. Da må jeg se, hvordan situationen er, og tage den derfra, siger Rampen hårdt, men afvekslende Poul Smith hørte første gang om seniorordningen på et kursus, hvor han i en pause talte med en tillidsrepræsentant. Jeg havde overvejet at søge nogen af de fysisk mindre hårde job i firmaet fx som pendler, der kører med cargo og post, eller toilettjansen, siger Men muligheden for en seniorordning tiltalte ham mere. Jeg kan godt lide arbejdet på rampen. Det er afvekslende med flere arbejdsfunktioner, ikke kun i flylasten. Det er ofte udfordrende og man samarbejder med andre. Det giver et godt fællesskab. Derfor tog han spørgsmålet om seniorordningen op på et årligt medarbejdermøde i Avia tor og fik tilladelse til at komme på ordningen, selv om han egentlig er to år for ung til at være i målgruppen på medarbejdere på 60+. Kortere vagter Jeg var selvfølgelig spændt på, hvordan mine nye skift ville blive. Og jeg må sige, at de er blevet bedre: med færre ydertimer og uden så lange vagter som tidligere. Vagterne varierer nu mellem seks og 9½ time og ingen ligger efter klokken 24. Poul Smith har også, trods nedsat tid, fri hver anden weekend. Kan du så mærke en forskel i arbejdsbelastning? Ja, jeg synes efter nogle måneder klart, jeg har oplevet en lettelse. Hvad gør du med den ekstra fritid, du har fået? Den bruger jeg på familie og fritidsinteresser, blandt andet ture på motorcykel i sommerhalvåret. Jeg styrketræner også. For det kan jeg mærke hjælper til opbygning af ekstra muskelmasse, så jeg ikke slider så meget på knogler og led. Kan du anbefale ordningen til andre? Ja, absolut. Man skal selvfølgelig lave en individuel vurdering af ens fysik og arbejdssituation. Men for mig er det en måde, hvor jeg kan holde længere på arbejdsmarkedet, siger Vil du høre mere om muligheden for en seniorordning, så kontakt din tillidsrepræsentant eller en faglig sekretær i 3F Kastrup. L e d e r... Sammen er vi stærkest Den nødvendige fusion har arbejdsmarkedsforskere kaldt fusionen mellem KAD og SiD, der for snart 10 år siden førte til dannelsen af Fagligt Fælles Forbund 3F. Måske var tiden løbet fra verdens eneste kvindefagforbund. I hvert fald var det en kendsgerning, at flere og flere af de kvinder og mænd, der arbejdede side om side under samme overenskomst, ønskede at stå sammen i ét forbund og arbejde på samme lokalaftaler. I det nye forbund var kravet afdelinger med mindst medlemmer. Overraskende for alle søgte den lille, men velfungerende afdeling, Renovationsarbejdernes Fagforening, ikke mod København, men mod Kastrup. Omdrejningspunktet i forhandlingerne i 2004 var altså kvinder og skraldemænd, der ønskede fusion med netop SiD Kastrup. Det afspejledes i en god og åben samlingsproces, hvor hverken kamp om positioner eller økonomiske forhold kom på tværs, og med Kastrup som den fortsættende organisation og juridiske enhed. Vi har altså 10 år som 3F, men 118 års erfaring i rygsækken. Senere kom også RBF ere og enkelte TIB ere til. Igen fordi medlemmerne selv ønskede det og med udgangspunkt i én arbejdsplads - én fagforening. De fleste af de ti år har været barske, med kriseøkonomi, udliciteringer og udflytning af arbejdspladser. Det er givet, at vi havde stået svagere, hvis vi stadig havde været i tre-fire forskellige forbund. Fagligt Fælles Forbund er en nødvendig og god idé, men vi skal huske, at fusioner ikke i sig selv løser problemer. Seneste udfordring er fra det irske lavprisselskab Ryanair. De har Foto: Harry Nielsen Henrik Bay-Clausen, formand, 3F Kastrup. ikke skyggen af overenskomst med nogen som helst faggruppe, og det presser vores løn- og arbejdsvilkår, når Ryan presser handlingpriserne. Svaret på den udfordring er ganske enkel: Lige vilkår og indgåelse af kollektive overenskomster! Uden sammenligning i øvrigt, har også SAS lagt et gigantisk pres på de lokale forhandlinger med krav om mere weekendarbejde, mere fleksibilitet og forringelse af aftalerne om afskedigelser. Det ser ud til at lande nogenlunde fornuftigt. Men det viser også, hvad vi er oppe imod, når udlicitering og en mulig ny arbejdsgiver er med som blind makker. Det, at vi har Fagligt Fælles Forbund er en nødvendig og god idé, men vi skal huske, at fusioner ikke i sig selv løser problemer (næsten) hele vores del af luftfartsbranchen, og (næsten) hele vores del af renovationsbranchen i én fagforening, er en styrke for hvert enkelt medlem, for tillidsrepræsentanter og faglige klubber. Fusionen i 2005 var den rigtige fusion og det er stensikkert, at vi får brug for det fælleskab og den styrke, vi har i 3F Kastrup. Jeg glæder mig til at se Dig til generalforsamlingen den 25. november 3

4 3F KASTRUP FYLDER RUNDT 22. januar fejrer 3F Kastrup ti års-jubilæum. Den 1. januar 2005 blev SiD Kastrup forvandlet til 3F Kastrup med en kraftig vitaminindsprøjtning af nye medlemmer fra Kvindeligt Arbejderforbund, KAD. Samlingen var et resultat af fusionen af de to store, landsdækkende fagforbund, SiD og KAD, der blev vedtaget ved urafstemninger blandt medlemmerne. Det satte punktum for en hundrede år gammel faglig splittelse mellem mandlige og kvindelige arbejdere. Foreningen betød flere organiserede medlemmer, både centralt og lokalt. I Kastrup især nye medlemmer fra rengøring og catering i lufthavnen. Men også på mange arbejdspladser ændrede samarbejdet sig. Selv om LSG nu er lufthavnens mindste cateringselskab, eksisterer klubben stadig. I dag består klubber af både mænd og kvinder i cateringvirksomhederne. Færre krigserklæringer, mere omsorg Kvinderne er blevet skrappere til at formulere krav, og mændene er blevet mere diplomatiske og lyttende, mener Allan Mørch og Annette Thomsen, der har været fagligt aktive siden samlingen af cateringklubber og dannelsen af 3F Kastrup for ti år siden. Sæt i kalenderen Det faglige arbejde i cateringbranchen i lufthavnen har haft glæde af fusionen af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). Det mener Allan Mørch og Annette Thomsen, der begge var fagligt aktive i 2005, da klubben K.A.O.S for både mænd og kvinder blev grundlagt i LSG Sky Chefs. I dag er begge aktive i De Timelønnedes Klub i Gate Gourmet, der nu er lufthavnens største cateringfirma. Det faglige fællesskab har været et fremskridt, der har kvalificeret det faglige arbejde, mener de, ikke mindst dannelsen af fælles klubber i cateringfirmaerne. Det var næppe sket, hvis ikke de landsdækkende fagforbund, SiD og KAD, var blevet slået sammen i 3F i Vi havde faktisk forsøgt at komme under SiD-overenskomster og blive medlemmer af SiD Kastrup. Men det blokerede gamle stridigheder om faggrænser mellem forbundene for, fortæller Annette Thomsen, der på det tidspunkt var medlem af KAD og kvindernes klub, Fakua, i LSG Sky Chefs. Mandlig skepsis Der var dog også en vis portion modstand blandt mændene, der skulle overvindes. Jeg må indrømme, at der var skepsis imod fusionen. Det gælder også mig selv, siger Allan Mørch, der dengang var kasserer i SiD Klub 21, og nuværende formand for De Timelønnedes Klub i Gate Gourmet, DTK-GG. Vi var ængstelige for en svækkelse af klubben, der var bygget op gennem mange år. Den var stærk, havde et godt renommé, flere medlemmer end kvindernes, og den havde en god økonomi, siger Men det var en frygt, der blev gjort til skamme. Det lykkedes heldigvis vores daværende formand, Ken Fischer, at overbevise os om, at vi ville blive stærkere ved at blive 3F Kastrup fylder 10 år Jubilæumsarrangement den 22. januar kl hos 3F Kastrup, Saltværksvej 68 Det har styrket det faglige sammenhold, at mænd og kvinder er i samme klubber, mener Allan Mørch og Annette Thomsen. Annette Thomsen har stadig sin stemmeseddel fra første generalforsamling i den fælles klub i LSG. flere og bedre organiseret. Det endte da også med et kæmpe flertal for fusionen, siger Ikke i tvivl Jeg var ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning. Vi vidste jo godt, at mændenes Klub 21 var stærk og tit dominerede det faglige arbejde i LSG. Når chaufførerne sagde: Sid!, så sad vi, siger Annette Thomsen. Dertil kom, at hun kunne se fordele i medlemskab i en lokal fagforening: Der var nogle firkantede regler for mænds adgang til KAD s lokaler. Jeg husker en gang, hvor nogle indvandrerkvinder ikke måtte få deres mænd ind i huset som tolke. De måtte pænt vente udenfor. Det var ikke fedt, siger hun. Flere køn er en fordel Har I ikke mistet et kvindefællesskab ved at blive slået sammen? Nej, jeg mener egentlig kun, at det har skærpet vores faglige profil. Vi er blevet bedre til at formulere vores krav mere spidst. At være to køn betyder, at man kan se sagerne fra flere sider. Men det er selvfølgelig vigtigt, at bestyrelsen så repræsenterer de kønsfor- skelle, siger Annette Thomsen. Vi havde to forskellige kulturer, der skulle forenes, og det tog lidt tid, siger Allan Mørch. Vi har i den proces som mænd lært at være mindre krigeriske, tale pænere og være lidt mindre gadedrengeagtige. Evnen til lytte, udøve omsorg og tage fat i folk, når de fx er grædefærdige, er noget, vi som mandeklub ikke var så gode til. Den kom kvinderne med. Vi er bedre til at få folk til at stå på deres rettigheder og slås, siger Allan Mørch. Ja, vi er som kvinder nok bedre til at vise social forståelse. Men vi har lært af hinanden! Vi er blevet skrappere. Og I er er blevet bedre til at formulere jer blødere, siger Annette Thomsen. Solidariske fyringsprincipper Hvornår har I ellers haft glæde af fusionen? Det allerførste, vi gjorde, var, at vi holdt en helt formidabel fest, siger Annette Thomsen. Og det næste at bestyrelsen konstituerede sig med Ken Fischer og Laila Møller som formand og næstformand. Det var et unikt par. Det, den ene kunne med sin mund, kunne den anden få ned på skrift, uden at lyde som en krigserklæring, siger Allan Mørch. Men ellers har vi især sammen måtte kæmpe for at nye lokalaftaler. Og styrken er blevet afprøvet, når ledelsen har opsagt gamle aftaler, siger Annette Thomsen. Det skete sidst i Det tog et halvt år at få en ny på plads og endte i et ikke helt smukt syn, siger hun. Men det lykkedes i det mindste at få genindført det såkaldte SIFU-SUFI-princip, som vi har haft helt tilbage fra LSG-tiden, pointerer Allan Mørch. SIFU-SUFI går ud på, at de sidst ansatte er de første, der fyres, og at de sidst fyrede er de første, der er berettiget til genansættelse. Vi oplevede ellers, at nye chefer brød princippet og prikkede folk ved fyringer, siger SIFU-SUFI er et solidarisk system, hvor fyringer ikke misbruges i nedgangstider, siger Allan Mørch. Opslaget fortsætter på side 9 4

5 G E N E R A L F O R S A M L I N G Valg på generalforsamlingen 2014 Fagligt Fælles Forbund for Kastrup og Omegn indkalder til Generalforsamling Tirsdag den 25. november 2014 kl i salen, Saltværksvej 68 Dagsorden: 1. Valg af dirigenter 2. Bestyrelsens beretning ved Formand 3. Rapport fra udvalgene ved Udvalgsformand a) Oplysningsudvalg b) Miljøudvalg c) Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitiskudvalg d) Bladudvalget 4. Regnskab ved Økonomiansvarlig 5. Indkomne forslag a) Kontingent 2015 b) Andre 6. Valg ifølge lovene og valg af to bilagskontrollanter og to suppleanter Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 18. november Forslag til udtalelser, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være afleveret skriftligt til bestyrelsen senest mandag den 24. november 2014 kl. 12. Protokollen ligger til gennemlæsning i fagforeningen fra tirsdag den 11. november På bestyrelsens vegne Henrik Bay-Clausen Kl er der varm mad Vi byder på varm mad og et godt glas rødvin eller øl, derfor er tilmelding nødvendig. Godkendelse af A-kasseleder: Winnie Sørensen for tre år Bestyrelsesmedlemmer på valg for to år: Morten-J. Larsen, SGH Cargo - modtager genvalg Pia Kyhl, LSG Sky Chefs - modtager genvalg Morten Malchau, CPH Teknisk Service - modtager genvalg Helle Bendtsen, Flyarbejderne i SGH - modtager genvalg Michael Engelhardt, City Container - modtager genvalg Mike Stirling, City Renovation - modtager genvalg Gert Knudsen, Tårnby Kommune - modtager genvalg Personlige suppleanter er på valg hvert år: Dennis Machon suppleant for Brian Franklin Flemming Carlsen suppleant for Allan Mørch Bo Nielsen suppleant for Stig Brenøe Allan Slawecki suppleant for Arne Larsen Kim J. Christiansen suppleant for Morten J. Larsen Bjørn Sørensen suppleant for Pia Kyhl Carsten Nielsen suppleant for Peter Vium Jan Lolk Andreasen suppleant for Gert Knudsen Tommy Møller suppleant for Mike Stirling Ledig plads suppleant for Søren Jensen Dan Hansen suppleant for Morten Malchau Jane Larsen suppleant for Helle Bendtsen Erik Vangsgaard suppleant for Michael Engelhardt Stemmeudvalg for et år: Frank Jacobsen Finn Madsen Carsten Almskou Gert Knudsen Annette Thomsen Fanebærer for et år: Kim John Christiansen Stemmeudvalgssuppl.: Tom G. Sørensen Michael Thomasen Fanebærersuppl.: Bjørn Geckler Oplysningsudvalget. På valg er: Dennis Machon, INC Tom Jensen, Tommy Møller, RenoNorden Poul Andersen, GateGourmet og Peter Vium, CPH KOR Miljøudvalget. På valg er: Henrik R. T. Pedersen, SGS Ekspeditionsarbejderne Thomas Smidt, TIVOLI Tommy Svensson, SGS Ekspeditionsarbejderne Leo Michelsen, NOVIA Bibbi Bang, Flyarbejderne i SGH og Finn Skov Nielsen, SGS Ekspeditionsarbejderne Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg. På valg er: Pia Kyhl, LSG Sky Chefs Jan Lolk Andreasen, Tårnby Kommune Michael Friis Hansen, 3F Kastrup Ole Dannemann Jørgensen, M. Larsen og Henrik Jespersen, SGS Ekspeditionsarbejderne Bladudvalget. På valg er: Carsten Almskou, Novia Annette Thomsen, GateGourmet og Jane Larsen, Flyarbejderne i SGH Bilagskontrollanter: Tom G. Sørensen Jens-Ole Højmann Nielsen Suppl. for bilagskontrol.: Finn Madsen Erik Madsen Minimumsbeskyttelse: Der skal vælges to bestyrelsesmedlemmer Industrigruppen for to år Der skal vælges en bestyrelsesmedlem Transportgruppen Renovation/Øvrig for to år Der skal vælges en bestyrelsesmedlem Offentlig gruppe for to år Send en mail til kastrup@3f.dk og meld dig til. Har du brug for børnepasning i forbindelse med generalforsamlingen så ring i afdelingen på tlf Oplys: Dit navn, antal børn og alder på børn. Husk nyt ved valg..! Gruppevalgte bestyrelsesmedlemmer (mindretalsbeskyttelse) vælges direkte på generalforsamlingen ved stemmeflertal i de respektive grupper.

6 G E N E R A L F O R S A M L I N G Årsrapport for 2013 I 2013 lavede vi om på måden at stille regnskabet op, så den månedlige rapport til bestyrelsen og den samlede årsrapport fremover er opbygget ens. Det gør at sammenligningen i dette ene år mellem driften i 2012 og 2013, ikke giver mening på alle poster, og det ses tydeligt på opstillingen nedenfor. De vigtigste poster kan dog stadig sammenlignes: Kontingentindtægterne er på trods af en regulering af kontingentet med 2 kr. pr. måned faldet, da medlemstallet har fortsat sit fald i 2013; heldigvis ikke så meget som forudsat i budgettet. Nedskæringen i personaleudgifterne fra 2012 til 2013 er slået igennem som planlagt. Ombygningen af førstesalen blev (regnskabsmæssigt) færdig i 2012, og fra 1. januar 2013 flyttede Metal afd. 16 ind som lejer efterfulgt af AOF Amager den 1. marts. Begge lejere er med til at betale driften af huset, og nok så meget ses lejeindtægterne også under afskrivninger, hvor stigningen fra 2012 til 2013 er den del af lejeindtægten, der over ca. 10 år betaler ombygningen af den sidste del af 1. salen. I 2013 fik 3F et nyt A-kassesystem, som har givet mange frustrationer hos både medlemmer og ansatte, men økonomisk kan det ikke ses i regnskabet endnu. Efter henlæggelser har vi kunnet overføre et positivt resultat på kr. til afdelingens egenkapital. Helle Bliddal, økonomiansvarlig Resultatopgørelse for 1. januar december 2013 Til sammenligning Budget Regnskab Kontingent Andre indtægter Primære indtægter Personaleudgifter Administrationsomkostninger Ejendommene Medlemsskaber Avis Markering af 3 F Fagforeningsaktiviteter Kursusaktiviteter Andre udgifter Fortjenste ved salg af feriehus (indtægt) Sammenligningstal øvrige indtægter og udgifter Primære udgifter Resultat af primær drift Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før skat Foreningsskat Årets resultat Der disponeres således: Forbrugt af tidligere henlæggelser Til henlæggelser Overført til afdelingens egenkapital Balance pr. 31. december 2013 Til sammenligning 2012 Aktiver Ejendomme Inventar og ombygning Materielle anlægsaktiver Aktier Anlægsaktiver Tilgodehavender Likvide beholdninger Investeringsforeningsbeviser m.v Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Afdelingens egenkapital Egenkapital Henlæggelser Egenkapital i alt Feriepengeforpligtelse Langfristet gæld Mellemregning med klubber Mellemregning med forbund Offentlige kreditorer Anden gæld Kortfristet gæld Gældsforpligtelser Passiver i alt

7 Prognose 2014 G E N E R A L F O R S A M L I N G Afdelingens medlemstal er faldet år for år siden Hvis vi kan tro på udviklingen i dette efterår, er denne udvikling måske ved at ændre sig. Pga. en fejl i budgetlægningen ender kontingentindtægten alligevel under det budgetterede. Det er under alle omstændigheder dejligt at se mange års fald i medlemstallet bremse op. Personaleomkostningerne har klart oversteget budgettet. De mange problemer omkring det nye A-kassesystem, Facilia, har dels medført rigtigt meget ekstra arbejde, dels har det medført 2 langtidssygemeldinger. Begge dele har nødvendiggjort et meget større brug af vikarer, end vi havde regnet med. Vi har fået en vis kompensation fra forbundet, men ikke noget, der nærmer sig merudgifterne. I 2014 er salen blevet sat grundigt i stand. Vi havde taget højde for nogen istandsættelse i budgettet, men slet ikke i det omfang, som bestyrelsen endte med at beslutte. Vi har nu en lys og venlig festsal, der er spækket med tidsvarende elektronik. Den samlede omkostning til renoveringen af salen løber op i ca. 1,2 mio. kr., der delvist kan hentes fra tidligere års henlæggelser og afskrives over yderligere 2 år, men som sammen med færre kontingentindtægter og flere personaleudgifter er medskyldig i at årets resultat vil medføre et forbrug af egenkapitalen på ca kr. Når det ikke forventes at blive værre, skyldes det selvfølgelig, at udgifterne på mange andre poster er blevet mindre end forventet. Helle Bliddal, økonomiansvarlig Prognose 2014 Til sammenligning Budget Resultat Kontingent Andre indtægter Primære indtægter Personaleudgifter Administrationsomkostninger Ejendommene Medlemsskaber Avis Markering af 3 F Fagforeningsaktiviteter Kursusaktiviteter Andre udgifter Fortjenste ved salg af feriehus (indtægt) Primære udgifter Medlemsudvikling budget Resultat af primær drift Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Kontingent i 3F Kastrup kr. uden efterløn pr. md. Resultat før skat Foreningsskat ,50 188,50 Årets resultat Der disponeres således: Forbrugt af tidligere henlæggelser Til senere afskrivninger Til henlæggelser Overført til afdelingens egenkapital ,40 77,60 7,00 32,50 43,50 47, ,00 Forbundet Gruppelivsforsikring Fritidsulykkesforsikring Adm.bidrag til hovedkontoret Bidrag til dagpengeforsikring ATP-bidrag Fast adm.bidrag - afdelingen Aktivitetsbestemt adm.bidrag Kastrup afdeling

8 G E N E R A L F O R S A M L I N G Oplysningsudvalget Udvalget har i løbet af foråret holdt fem møder, alle om EU eller spørgsmål, der knytter sig til EU-systemet ikke mindst på grund af valget til EUparlamentet og folkeafstemningen om dansk deltagelse i EU s patentdomstol i juni måned. Flere af møderne er arrangeret i samarbejde med AOF Amager og Dansk Metals afdeling 16 på Saltværksvej. I alt har der været omkring 500 deltagere til møderne. Det første møde var med sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen, fra oplysningsforbundet DEO, med temaet EU og demokrati. Det handlede om, hvad EU er for en størrelse, og hvordan dets institutioner fungerer Det andet møde var ved tv-journalisten Svenning Dalgaard, der holdt oplæg om EU, krisen og Europas nedtur. Han fortalte blandt andet om de hårde krisebetingelser i Grækenland, Irland og Spanien. Det tredje møde var med den tidligere tv-journalist Poul Smidt, der lagde op til en diskussion om forskellen mellem skepsis mod EU i de ældre medlemslande og begejstringen i de nyere. De to sidste møder har været direkte relateret til EU-valget i juni. Det første var et valgmøde mellem Ole Nors Nielsen, kandidat for Folkebevægelsen mod EU, og Ole Christensen, MEP for Socialdemokraterne. Her deltog omkring 130 medlemmer. Det andet debatmøde var om EU-patentdomstolen. Debatdeltagere var Ole Tange, IT-udvikler, og Jan Simonsen fra patentvirksomheden Inspicos. Skottegårdsskolen over for fagforeningshuset var i øvrigt det eneste valgsted i landet, hvor der var flertal mod dansk tilslutning til domstolen. Det var nok ikke et direkte resultat af Oplysningsudvalgets arbejde. Men udvalget har været med til at sikre et mere oplyst grundlag for beslutningen. App-cafeén bliver flittigt brugt. Frederiksen, 3F og en række andre fagforbund og nogle større virksomheder. Udvalget har holdt to kurser for uddannelsesambassadører. Det ene var et introduktionskursus for nye ambassadører om muligheder, lovgivning mv. Det andet var et kursus for alle ambassadører om rammerne for den store erhvervsreform, der er undervejs. NB: Udvalget gør opmærksom på, at kurser for ordblinde og i dansk som andetsprog kan tages som er en del af retten under selvvalgt undervisning i overenskomsterne, dvs. med lønrefusion. Man kan høre mere om hos uddannelseskonsulent Michael Friis på Saltværksvej. Miljøudvalg Udvalget har arbejdet med to hovedtemaer i løbet af året. EU har været i centrum for arbejdet, her er 3F Kastrup medlemmer til demonstration 4. april i Bruxelles. Fremover overvejer udvalget at tage spørgsmål om udlicitering/outsourcing op, da det er begyndt at præge mange medlemmers hverdag. Der vil desuden komme et folketingsvalg, hvor et valgmøde i fagforeningen er en fast tradition. Uddannelsesudvalget Omdrejningspunktet for udvalgets arbejde har været et særdeles godt samarbejde med uddannelsesambassadørerne på arbejdspladserne. De har lagt et uundværligt fundament for, at kurser og udvalgsarbejde har kunnet imødekomme behovet ude på arbejdspladserne. Udvalget takker uddannelsesambassadørerne for samarbejdet. Der blev i januar startet to uddannelseshold med undervisning i dansk som andetsprog. Det ene var et blandet hold med deltagere fra tre virksomheder, det andet fra en enkelt virksomhed. Især det sidste hold har været en succes. Det er efter sommerferien mundet ud i et fortsætterhold samtidig med at et nyt begynderhold i dansk er startet op. Den åbne App-cafe har i foråret kørt i fire måneder én gang ugentligt. Den startede op som en café med hjælp til ordblinde. Den har udviklet sig, så alle kan komme og få hjælp med computerproblemer. Der har i alt været 76 besøg i cafeen. For mange har cafeen fungeret som afsæt for start på kurser for ordblinde. Den slags er der lige nu syv af, to aftenhold og fem daghold. En stor del af cafeens succes skyldes, at app-værktøjer for ordblinde har været præsenteret ude på arbejdspladserne, både af uddannelsesambassadører og frivillige fra udvalget. 3F finansierede i foråret en professionel underviser i cafeen, som kunne undervise nybegyndere ansigt til ansigt. Andre har fået undervisning af de frivillige hjælpere i cafèen. To medlemmer af udvalget modtog i maj måned Fællesskabsprisen for deres frivillige indsats mod læse- og stavevanskeligheder i afdelingen. Fællesskabsprisen er stiftet af blandt andet daværende beskæftigelsesminister Mette Det ene handler om partikelforurening, som er en problematik, der ser ud til holde sig meget længe. Udvalget diskuterer og analyserer løbende udviklingen og arbejdet i de cirka 20 arbejdsgrupper, der er nedsat for at få styr på problemet. En håndfuld heraf har medarbejderrepræsentanter, blandt andet adfærdsgruppen, hvor der er flere arbejdsmiljørepræsentanter. Udvalget har i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter lavet et forslag til ændring af trafikafviklingen i bestemte områder af lufthavnen. Ønsket er at få flere områder, hvor der ikke startes motorer op ligesom mellem finger A og B i dag. Det skal gerne spredes til andre områder, blandt andet finger C og indenrigsterminalen. Forslaget drøftes nu med lufthavnen, og de virksomheder, der er berørt af det. Det andet hovedområde handler om optimering af samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanter og andre tillidsfolk. Det lægger sig op af forbundets kongresbeslutning i 2013 om at opprioritere området. Udvalget er i gang med at udarbejde et idekatalog, som kan danne baggrund for diskussion og udvikling i afdelingen. Udvalget har desuden på næsten alle møder taget konkrete problemer op, som medlemmer har arbejdet med fra konkrete forhold som omklædningsforhold til mere generelle, som trivsel på arbejdspladserne. Det ser ud til, at de mange udliciteringer i lufthavnen og inden for renovationen skaber utryghed og dårligere psykisk arbejdsmiljø. Udvalget har i løbet af året besøgt forbundshuset i Kampmannsgade, hvor arbejdsmiljøkonsulenten Henrik Hansen orienterede om arbejdsmiljøarbejdet set fra forbundets side, og hvordan 3F har organiseret arbejde og arbejdsgange. På afdelingens konference for tillidsvalgte i Tune, var debatten om vi får et arbejdmiljø så vi kan holde længere på arbejdsmarkedet i centrum.

9 Skraldemænd i 3F Kastrup: Lykkeligt arrangeret ægteskab Når 3F Kastrup ved årsskiftet fejrer tiårsjubilæum, er det ikke kun for samling af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund. Det er også for optagelsen af Renovationsarbejdernes Fagforening. Det skete ganske vist formelt først et år senere, 1. januar 2006, men aftalerne var allerede på plads og praktiseret i Da beslutningen om optagelse var taget, åbnede fagforeningshuset på Saltværksvej sig op. Skraldemændene begyndte at straks at holde møder og bruge huset. Og vi følte os hurtigt velkomne, siger Leon Poulsen, der er tidligere formand for Renovationsarbejdernes Fagforening og med i forhandlingerne om sammenlægning. Vi blev taget imod med åbne arme også selv om vi har en omgangsform, der er noget højlydt, siger Palle Nissen, tidligere fællestillidsmand i Renovationsselskabet af 1898, R98. De to nuværende pensionister og tidligere skraldemænd er i dag enige om, at det var den rigtige beslutning. Vi er kommet med i en fagforening, hvor vi kan sætte tydeligt aftryk på den faglige linje. Vi er stadig en branche med egne udvalg og klubber. Vi har gode overenskomster og en organisering, der forbinder fagforeningen med arbejdspladserne, siger Leon Poulsen. Vi bakkes også altid op af andre brancher og klubber, når vi har en sag, der skulle kæmpes for, siger Palle Nissen. Ordre fra oven Renovationsarbejdernes Fagforening organiserede skraldemænd i København og på Frederiksberg, som var ansat i R98 og Renoflex. Den havde medlemmer. Ideen om fusion opstod ikke blandt skraldemændene selv. Vi var en stærk fagforening med egen forhandlingsret og overenskomst. Vi havde en direkte repræsentation af skraldemændene med en organiseringsgrad på næsten 100 procent. Så det var ikke vores ønske at opløse fagforeningen. Det var noget, vi blev Vi er kommet ind i en fagforening, hvor vi kan sætte tydeligt aftryk på den faglige linje, fortæller Palle Nissen (tv.) og Leon Poulsen, der nu begge er pensionerede skraldemænd. pålagt udefra der var faktisk stor modstand mod det fra starten, fortæller Leon Poulsen. Men A-kasse-lovgivning og en kongresbeslutning om, at 3F afdelinger skulle være på mindst medlemmer, tvang fagforeningen til at sadle om. Syv små dværge Skraldemændene ville først danne en fagforening sammen med seks andre fagforeninger, som de delte hus med på Frederiksberg. Vi blev tit kaldt de syv små dværge ude i byen, fortæller Leon Poulsen. Ingen af fagforeningerne i huset var store nok til at opfylde kravene til en A-kasse, men akkurat store nok tilsammen. Men planen led skibbrud, da en af fagforeningerne flyttede og blev optaget i andre fagforeninger. Tillidsmandskup Renovationsarbejderne begyndte derfor at undersøge mulighederne for optagelse i Lager- og Handelsarbejdernes Fagforening (som siden er blevet til 3F København efter optagelse af mange flere faggrupper). Vi havde et godt samarbejde med Lager og Handel, så det var naturligt at søge optagelse her. Jeg fik da også et mandat og gik i gang med forhandlingerne. Men så blev jeg kuppet af mine tillidsrepræsentanter, fortæller Leon Poulsen. Ja, vi havde holdt en stort tillidsmandsmøde, hvor vi var enige om sige nej til Lager og Handel. Vi var nervøse for at miste vores synlighed i en kæmpestor fagforening, der så ud til at blive på medlemmer, fortæller Palle Nissen. Tillidsfolkene ville i stedet ind i en mindre fagforening, altså 3F Kastrup. Tillidsmændene tog fuldstændig røven på mig, da jeg blev præsenteret for det krav på en konference på LO Skolen, siger Leon Poulsen. Men jeg så ikke noget til hinder for at undersøge muligheden. Vi havde jo også haft et godt samarbejde med Kastrup. Og fagforeningsbestyrelsen bakkede tillidsfolkene op, siger Kløjs i morgenbollen Da jeg ringede til Claus Lindegaard, som var formand for 3F Kastrup dengang, var han ved at kløjs i morgenbollen ja, det var hans egne ord, siger Leon Poulsen. Han kendte jo godt de problemer, vi skulle have løst, fordi jeg havde orienteret om forhandlingsforløbet på distriktsmøder for alle formænd i København, siger Leon Poulsen. Et af problemerne var, at Chaufførernes Fagforening mente, at skraldemændene skulle optages her. Men chaufførerne gav sig, da vi fik støtte fra både forbundet og andre fagforeninger, der godt kunne se, at det ikke var medlemmernes ønske. En medvirkende årsag var også, at vi havde vores egen overenskomst, siger Leon Poulsen. Forhandlinger med 3F Kastrup Forhandlingerne mellem skraldemændene og 3F Kastrup gik ifølge Leon Poulsen forbavsende let også selv om han ifølge eget udsagn pressede citronen. Vi fik ikke lov til at lave egne ansættelser, men vi fik lov at opretholde selvstændige udvalg og have afgørende indflydelse på, hvilke faglige sekretærer, der blev ansat til skraldeområdet, siger Andre spørgsmål, der skulle på plads, handlede om fordeling af poster i LO, og hvordan formuen i Renovationsarbejdernes Fagforening skulle bruges. En del blev skudt ind i fagforeningen, en del gik til støtte af skraldeklubbernes arbejde, fortæller Gensidige mærkværdigheder Hvordan var det så at komme ind i en ny fagforening? Vi følte os med samme hjemme. I starten var det svært at finde ud af alle forkortelserne og virksomhederne i lufthavnen. Men medlemmerne herude undrede sig sikkert også over os. Vi lærte dog hurtigt at se igennem hinandens mærkværdigheder, siger Palle Nissen. Har I kunnet bruge samarbejdet i fagforeningen til noget? Ja, mange af de proble- mer, vi har som skraldemænd, er jo også nogen, som er kendt i lufthavnen, fx tunge løft, arbejdsskader og partikelforurening, siger Palle Nissen. Det var også i kraft af samarbejdet i fagforeningen, at udliciteringen af skraldearbejdet i København ikke endte i en lorteaftale. Jeg mener, vi fik den bedst opnåelige aftale med udgangspunkt i en god overenskomst fra R98-tiden, siger Leon Poulsen. Vi undrede os selvfølgelig over beslutningen, men da der ikke var nogen vej uden om, havde vi stor gavn af afdelingens ekspertise i udliciteringer og EU-lovgivning. Det tvang overborgmesteren til at gå tilbage og ændre udbudsmaterialet, der i første udkast var hullet som en si, siger Palle Nissen. Hvad er den største forskel? Vi har som fagforening ikke samme overenskomst for alle medlemmer. Det har betydet, at det fælles fokuspunkt i højere grad er blevet arbejdsmiljø, siger Leon Poulsen. Vi må som skraldemænd arbejde med slags en dobbeltstrategi, som omfatter arbejdet i 3F Kastrup og i en brancheklub på landsplan, siger Palle Nissen. Ikke druknet I er blevet medlemmer af en fagforening med medlemmer er I ikke druknet, sådan som I frygtede? Nej, for fagforeningen er bygget op af en lang række klubber, der samlet udgør et stærkt netværk i fagforeningen. Vi har vores egne klubber, der fungerer. Og det understøtter fagforeningen, siger Palle Nissen. Det er jeg enig i. Det er meget vigtigt at fagforeningen holder hånden under tillidsrepræsentanterne og er meget synlig på arbejdspladserne. Da jeg var formand var jeg næsten altid ude og informere om snart det ene og så det andet, siger Leon Poulsen. Ja, du var sgu næsten ansat i R98, siger Palle Nissen. Vi har altid følt os velkommen i fagforeningshuset, hvor vi kan komme uden at føle os som et nummer. Der er ingen skrankepaver herude. Og det må du godt skrive: Alle i huset er søde, rigtig søde, siger Palle Nissen. 9

10 FAG LI G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen Ok med Hancock depot 3F Kastrup har indgået overenskomst med Hancocks øldepot, der ligger på Kristinehøj. Overenskomsten er en lokaloverenskomst direkte med 3F Kastrup. Portører i Bruxelles hos Swissport I begyndelsen af oktober besøgte en gruppe portører fra Ekspeditionsarbejdernes Klub lufthavnen i Bruxelles. Her mødtes de med portører fra Swissport, og deres faglige repræsentanter, for at udveksle erfaringer. Swissport ejer 10% af SAS Ground Handling og er som tidligere omtalt i en proces for at overtage hele SAS Ground Handling. Portører fra Swissport i Helsinki deltog også i besøget. CPH-kursus I slutningen af oktober var 25 fagligt valgte fra 3F klubberne i CPH til et årligt overenskomstkursus. Temaet i år var social dumping, også på jorden, og hvordan man holder længere tid på jobbet. GGD nedskæringer Som følge af at Emiraterne skifter til LSG var der lagt op til en nedskæring af 20 stillinger indenfor 3F området. Men ved øget uddannelse, annullering af fastansættelse af kontraktansatte m.m. blev fyringer undgået. Dog blev fem kokke opsagt GGD ny klub avis Klubberne hos Gate Gourmet har nu første nummer af en ny klubavis på gaden. Avisen der skal styrke kommunikation og debat blandt medlemmerne, hedder På den anden side. Vi byder avisen velkommen. Nok at tage fat på Michael Styrk Jensen er nyvalgt tillidsmand for de kommunalt ansatte og timelønnede i M. Larsen i Brøndby. 80 skraldemænd hos M. Larsen Renovation i Brøndby, der arbejder med haveaffald, glas, papir, aviser, metal mm., dvs. de områder i dagrenovationen, der ikke er på akkord, har fået deres egen tillidsrepræsentant. Michael Styrk Jensen blev valgt i starten af september og skal forstærke tillidsrepræsentantarbejdet i afdelingen, der har i alt 250 skraldemænd ansat. Vi har temmelig mange opgaver at kaste os over, blandt andet at sørge for at endnu flere bliver organiseret som skraldefolk i 3F Kastrup, siger Michael Larsen fortæller, at han glæder sig til samarbejde med andre tillidsfolk og Københavnerklubben for skraldemænd. Swissport i WFS: Klubarbejdet skal styrkes 3F-klubben i World Flight Service er i løbet af et år vokset fra godt 50 medlemmer til flere end hundrede. Det kræver styrkelse af klubarbejdet, mener Thomas Møller, tillidsrepræsentant for 3F erne i WFS. Flyportørerne i WFS er efter optagelsen af Swissport Cargo Services fragtterminal den 1. oktober blevet samlet i én klub. Swissports flyportører har besluttet at indgå i WFS-klubben og tilslutte sig dens lokalaftale med et indskrevet forbehold for weekend-arbejdet, der har været organiseret anderledes i Swissport. Bestyrelsen er blevet midlertidigt udvidet fra fem til syv medlemmer, så de tidligere Swissport-ansatte er repræsenteret. I slutningen af november holder klubben generalforsamling med blandt andet valg til bestyrelsen. 3F-klubben er på et år blevet næsten fordoblet. Derfor har vi behov for en ekstra vitaminindsprøjtning til bestyrelsen og arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden, siger Thomas Møller fra bestyrelsen. Medlemmerne i Ekspeditionsarbejdernes Klub skal i novemberdecember tage stilling til et helt nyt forslag til lokalaftale. Et forhandlingsudvalg fra Ekspeditionsarbejdernes Klub nikkede den 30. oktober ja til et forhandlingsresultat med SAS om en ny treårig lokalaftale. Udvalget var på syv per- SAS Ground Handling Udkast til lokalaftale på plads soner, inklusiv support fra 3F Kastrup. Det betyder, at et 31 sider langt forslag til en ny lokalaftale i SGH skal ud til diskussion blandt lufthavnsoperatørerne. Den 18. november er der generalforsamling i Ekspeditionsarbejdernes Klub, hvor diskussionerne skal samles op, og fra den 19. november til 7. december er der urafstemning om resultatet. Vi arbejder på en ordentlig præsentation af resultatet, der skal danne grundlag for en demokratisk proces blandt klubbens medlemmer, siger Bo Nielsen, der er formand for Ekspeditionsarbejdernes Klub. Det skal ikke være en hemmelighed, at det har været sindssygt opslidende at forhandle med SAS, efter ledelsen opsagde den gamle aftale. Derfor er jeg også spændt på, hvordan reaktionerne fra medlemmerne bliver på den nye aftale, siger Juletræsfest Lørdag den 29. november kl på Skottegårdsskolen Børn: 35 kroner. Voksne: 50 kroner Billetter sælges: Tirsdag den 11., 18. og 25. november kl og torsdag den 13. og 20. november. Ændring af CSRA-område i lufthavnen: Rygter manet i jorden Gazastriben skal sløjfes og ansatte vil blive hørt. Det fremfik af møde mellem Lufthavnsudvalget og repræsentanter for CPH i oktober. NYVALGT ARBEJDSMILJØREPRÆSENT Lena Handreck, Icopal Den 8. oktober holdt repræsentanter fra Københavns Lufthavne A/S og medlemmer af Lufthavnsudvalget i 3F Kastrup et møde om planerne om udvidelse af det såkaldte CSRA-område, altså sikkerhedsområdet i lufthavnen, som blev annonceret i sensommeren. På mødet blev de foreløbige planer fremlagt og vist på en planche. Den væsentligste ændring er, at Gaza-striben i midten af lufthavnen, nedlægges. Det vil betyde, at mange ansatte ikke længere skal gennem flere sikkerhedstjek, når man først er mødt ind på sit arbejde, siger Claus Thomsen, der er bestyrelsesmedlem i 3F klubben i Aviator, og som deltog i mødet. Der vil i stedet blive lagt et stort tjekpoint i hovedvagten. Enkelte virksomheder ser dog ud til stadig at kunne opretholde egne tjekpoints. Mødet afmonterede også rygtet om, at ændringerne vil være vedtaget ved årsskiftet og dermed fjerner alle muligheder for påvirkning af de endelige beslutninger. Afgørelserne bliver først taget i december CPH lovede faktisk at indkalde Lufthavnsudvalget til et nyt møde i foråret. CPH virkede meget lydhør for vores in-put. Jeg synes, det var et meget positivt møde, siger Claus Thomsen. Husk at give 3F Kastrup besked, når der vælges eller genvælges arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan blive anmeldt og beskyttet efter overenskomsten. 10

11 Det er vores erfaringer, der bruges Jan Nielsen (tv.) og Mickey Ventura, der begge har flere årtier som skraldemænd bag sig, er især glade for et arbejde, hvor man får tidligt fri. Skraldemænd er glade for arbejdet i M. Larsen, men udbudsrunder om skraldhåndtering i Københavns kommune skaber usikkerhed. Jeg kan godt lide at arbejde ude og skal aldrig mere spærres inde bag fire vægge, siger Jan Nielsen. Han og Mickey Ventura er skraldemænd i en afdeling af vognmandsfirmaet M. Larsen A/S, der holder til på Kraftværksvej på Amager. Begge har rute på Østerbro, men i forskellige vogne og distrikter. To år blev til 30 Jan Nielsen kommer fra en traditionsrig skraldefamilie. Både hans far, bror og svoger har været skraldemænd, og hans søster og mor har også været ansat i R98. Vi blev kaldt Radissefamilien, fordi min far også arbejdede på grønttorvet, fortæller Jan Nielsen har arbejdet som skraldemand i 30 år. Da jeg startede, troede jeg kun, at jeg ville være her i to år. Men vi har gode arbejdsforhold herude. Selv om jeg godt kan mærke sliddet efterhånden. Vintre med sne, regn og kulde kan være hårde at komme igennem. Men jeg er glad for arbejdet, min makker og kontakten til beboerne, siger Frie forhold under ansvar Hvad er det bedste ved arbejdet? Arbejdstiden! Vi har tidligt fri og har resten af dagen til os selv, siger Jan Nielsen. Det er Mickey Ventura enig i. Der er ingen, der blander sig, når man passer sit arbejde. Det giver frihed både på arbejdet og i fritiden, siger Mickey Ventura, der har arbejdet som skraldemand i 24 år, er også godt tilfreds med forholdene i M. Larsen. Firmaet er helt okay. Vi har selvfølgelig vores interne ting, men det finder vi ud af hen ad vejen, siger Mere besværligt at løse problemer Mickey Ventura synes derimod, at der problemer i, at skraldearbejdet er blevet udliciteret til private vognmandsfirmaer. Det har betydet, at det er blevet mere besværligt at løse problemer ude på ruterne. Det er blevet et krav fra kommunen, at alle problemer skal dokumenteres. Ikke kun med en mail, men med foto, siger Mickey Ventura. Jeg er en gang blevet bedt om at tage et foto af en standplads, hvor der ikke var lys. Halløj, hvordan gør man lige det? Før lå Kundeservice, hvor beboere og skraldemænd kan rapportere om problemer, i R98 s lokaler. Men efter privatiseringen af skraldearbejdet er kontoret flyttet ind i kommunale lokaler i city. Det har gjort det mere besværligt at komme igennem, og skraldemændene oplever at beskeder går tabt. Før kunne vi løse problemerne stille og roligt. Nu opfattes det som en sejr, hvis man er kørt fra en adresse, uanset om et problem er løst eller ej. Men det er os, der står med aben, hvis der kommer klager over manglende tømning, siger Mickey Ventura. Konflikter mellem beboere og skraldemænd kan også godt vokse sig større end nødvendigt, mener Jan Nielsen. Det er jo blevet meget lettere at klage med mails og mobiltelefoner. Derfor er meget vigtigt at snakke med beboerne ude på ruten. Det får antallet af klager til at falde og løser mange problemer, siger Usikkerhed om fremtid Både Mickey Ventura og Jan Nielsen frygter at licitationerne på sigt vil presse arbejdsforholdene: Vi kan jo se, at det er på arbejdsforholdene, at citronen presses. Det kan ende med længere arbejdstider, hvor vi ikke kan holde så lang tid til arbejdet, siger Jan Nielsen. Det giver stor usikkerhed. Vi ved ikke, om der er andre firmaer, der vinder licitationen, og hvordan vores fremtid så ser ud. Det er en psykisk ting: Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt, siger Mickey Ventura. Firmaerne tjener penge på licitationerne, men det er jo vores erfaringer, de må læne sig op ad for at udføre arbejdet ordentligt, siger Københavneraftale skal hindre social dumping Tillidsmændene for de københavnske skraldmænd arbejder for en fælles lokalaftale på tværs af skraldeselskaberne, fortæller Ole Dannemann Jørgensen, tillidsrepræsentant i M. Larsens københavnske afdeling. Arbejdsforholdene fra R98-tiden er stort set fastholdt i vognmandsfirmaet M. Larsen, der står for skraldhåndteringen på Østerbro og Nørrebro. Det fortæller Ole Dannemann Jørgensen, der er tillidsrepræsentant for de 104 skraldemænd i virksomheden. Ikke desto mindre arbejder han sammen med 3F Kastrup og andre københavnske tillidsrepræsentanter for en lokalaftale, der omfatter alle skraldefirmaer i København. Skraldemændene i M. Larsen holder til på Kraftværksvej på Amager. I samme lokaler som det kommunalt ejede Renovationsselskabet af 1898, R98, som stod for skraldhåndteringen i København og Frederiksberg frem til De sidste tre år har M. Larsen haft ansvaret for Østerbro og Nørrebro. I sommer vandt firmaet desuden en licitation om haveaffald. Det betyder, at seks ansatte fra City Renovation starter i firmaet fra årsskiftet. Det er gamle kolleger som vi kender fra R98, så det skal nok gå godt, siger Ole D. Jørgensen. Sikret virksomhedsoverdragelse Til gengæld er det usikkert, om M. Larsen fortsat skal stå for skraldearbejdet på Østerbro og Nørrebro. For opgaven er i efteråret lagt ud i en ny udbudsrunde. Vi ved ikke, hvem der vinder udbuddet. Men vi ved, at det bliver som en virksomhedsoverdragelse, hvis arbej- det går til et andet firma, siger Ole D. Jørgensen. Det betyder, at ansatte, overenskomster og lokalaftaler overføres til det nye firma. Københavns politikere ønsker heldigvis ikke, at udbudsrunderne skal underminere overenskomster og lokalaftaler. Derfor har de lyttet til os og 3F Kastrup og lavet et meget omfattende udliciteringsmateriale, siger Ole D. Jørgensen. Men det hindrer vel ikke firmaerne i at opsige lokalaftalerne? Nej, men sådan er det faglige system bygget op, siger Fælles københavneraftale For at imødegå forringelse af arbejdsforhold i konkurrencen mellem vognmandsfirmaerne, arbejder de københavnske skraldetillidsfolk for at lave en samlet københavneraftale, der gælder på tværs af alle virksomheder. Ideen er samle alle lokalaftaler til én, som så skal gælde En fælles københavneraftale på tværs af skraldefirmaerne skal hindre, at udliciteringer bruges til konkurrence på arbejdsforhold, fortæller Ole D. Jørgensen, tillidrepræsentant i M. Larsen på Kraftværksvej, Amager. alle tilbud, uanset hvem der vinder, fortæller Ole D. Jørgensen. Vi ved jo at vognmændene er røvere og banditter. Hvis skraldemændene ikke står sammen, kan de gode forhold, vi har tilkæmpet os, blive revet i stykker, siger Skraldemændene har sin egen klub i 3F Kastrup og ind- går samtidigt i en storkøbenhavnsk klub og en brancheorganisering på landsplan. Det fungerer godt. Vi er i stand til at markere os over for arbejdsgiverne, fastholde gode forhold og et godt sammenhold, siger Ole D. Jørgensen. Avisen udgives af: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: , l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen Redaktionsudvalg: Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Journalist: Ole Wugge Christiansen Fotos: 3F Kastrup l Grafisk produktion: 3F Kastrup l Tryk: otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 6. november 2014

12 Ryanair skal være velkommen på lige vilkår Vi glæder os hver gang, der kommer et nyt selskab til Københavns lufthavn. Men det skal selvfølgelig ske på lige vilkår, siger Henrik Bay-Clausen efter Ryanair har meddelt, at de vil starte en base op i CPH. På et pressemøde på Hilton Copenhagen Airport Hotel onsdag den 29. oktober meddelte Ryanairs kommercielle direktør David O Brien, at lavprisselskabet fra den 26. marts vil starte tre ruter op fra Københavns lufthavn. Og i løbet af resten af 2015 udbygge driften med yderligere ti ruter. Vi hilser selskabet velkommen. Men forventer også, at deres base i København kommer til at fungere på lige vilkår med andre selskaber i lufthavnen, både i forhold til de rabatter, de får af lufthavnen og i forhold til arbejdsforhold, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup. Ryanair er ellers kendt som et flyselskab, der presser priser og arbejdsforhold på både jord og i luften. Selskabet afviste allerede dagen efter pressemødet, at det vil forhandle med LOforbundet Flybranchens Personale Union om arbejdsvilkår for de 120 piloter og stewardesser, der vil få base i CPH. Og der opstod også formodninger om pres på arbejdsvilkår for flyportørerne, hvis Aviator skal stå for bagagehåndtering. Vi afventer nu og ser, hvad der sker. Vi ved ikke med sikkerhed om Ryanair vil bruge et af de nuværende handlingsselskaber, etablerer sin egen handling eller hente et nyt firma til København, siger Henrik Bay- Clausen. Men vi følger situationen nøje. Og vi er klar til både konflikt og sympatikonflikt, hvis det bliver en nødvendig konsekvens, siger ID-nr UMM Magasinpost Kastrup Nr. 4 November 2014 Arbejde for internetsupermarked gav overbelastet ryg Ung chauffør måtte stoppe løntilskudsjob efter en arbejdsskade ved at bringe varer ud for internet-supermarkedet Nemlig.com. Firmaet beskyldes for at presse chauffører til sort arbejde, løndumping og uhyrlige arbejdsforhold. Magnus Holm Lykkested pådrog sig i foråret en arbejdsskade, da han som chauffør skulle bringe varer ud for internet-selskabet Nemlig. com. Supermarkedet er i en række artikler i dagspressen blevet beskyldt for løndumping, sort arbejde og ekstremt hårde arbejdsvilkår. Internetsiden Avisen.dk beskrev i september arbejdsforholdene i virksomheden, blandt andet for Magnus Holm. I løntilskudsjob Det unge 3F Kastrup-medlem var fra december til maj ansat i et mindre vognmandsfirma, der havde kontrakt med Nemlig.com. Jeg ville gerne afprøve arbejdet som chauffør, da jeg skulle aktiveres som kontanthjælpsmodtager. Derfor fandt jeg frem til vognmanden og blev ansat med løntilskud, fortæller Men arbejdet med at slæbe dagligvarer for internetsupermarkedet betød, at han i starten af maj måtte melde sig syg med en arbejdsskade. Jeg fik så ondt, at jeg ikke kunne løfte en kasse med køkkenruller. Jeg går stadig til behandling for smerter i ryg, skulder og nakke, siger Ansvaret ligger hos Nemlig.com Magnus Holm bebrejder i dag ikke vognmandsfirmaet for ansvaret: Det var reelt Nemlig.com, der stod for arbejdsforholdene. Det var supermarkedet, der stod for rute, arbejdsbeskrivelse mv. Vognmanden forsøgte faktisk at hjælpe mig, siger Til gengæld har han ikke fået hjælp af kommunen. Den har intet gjort for at sikre, arbejdsforholdene var i orden. Og den har heller ikke Magnus Holm Lykkested modtager stadig behandling for smerter i ryg, skulder og nakke et halvt år efter, at han holdt op med at bringe varer ud for internet-supermarkedet Nemlig.com. hjulpet mig efter ansættelse ophørte, siger Magnus Holm arbejder nu som chauffør for DHL. Her er heldigvis meget bedre forhold, siger