Yunus - en frontløber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Yunus - en frontløber"

Transkript

1 1

2 Yunus - en frontløber Rolf Kenneth Myhre 2

3 Yunus - en frontløber Af Rolf Kenneth Myhre Bekæmpelse af verdens fattigdom med mikrokredit. Muhammad Yunus og Grameen Bank fik Nobels Fredspris. Denne artikel giver en kort præsentation af Yunus, af hans bankvirksomhed og af hans filosofi om økonomi. Født i 1940 i Chittagong I 1998 udgav Muhammad Yunus sin selvbiografi Banker to the Poor: The autobiography of Muhammad Yunus, founder of the Grameen Bank. Yunus blev født i 1940 og voksede op i millionbyen Chittagong i nutidens Bangladesh. Af fjorten børn var han én af ni overlevende. Hans far var guldsmed. Yunus fuldførte sin uddannelse i økonomi i USA og vendte tilbage til Bangladesh i 1972 nogle måneder 3

4 efter landets frigørelse. Hans nationalfølelse var stærk, og derfor deltog han aktivt i genopbygningen af landet. Yunus fik stillingen som chef og professor ved fakultetet for økonomi ved Chittagongs universitet. Han deltog desuden i flere jordbrugseksperimenter, der kunne blive til hjælp for de fattige. Fattige allerfattigste Han indså, at hans mission ikke var at hjælpe fattige, men at hjælpe de allerfattigste. I lighed med mange nødhjælpsorganisationer var det hensigtsmæssigt set fra et totalt samfundsperspektiv at investere i kvinder i stedet for i mænd. Problemet for de fattigste over hele verden er, at ingen bank vil give dem kredit, og at private långivere kræver skyhøje renter. Som et personligt eksperiment i 1976 udlånte Yunus 27 dollars fra sin egen tegnebog til 42 personer. Han prøvede at få bankerne til at give de fattigste kvinder lån, men bankerne betragtede hans forespørgsel som absurd, for det ville være et brud på alle skrevne og uskrevne bankregler. Yunus så til slut bare én løsning: Han måtte selv starte en bankvirksomhed, der brød alle skrevne og uskrevne regler. Bankvirksomhed for fattige kvinder I årene eksperimenterede Yunus med bankvirksomhed for de fattigste kvinder. Han fik tilladelse til at etablere sin egen afdeling i syv forskellige banker. Dette medførte dog ikke en tilfredsstillende løsning. Den 2. oktober 1983 åbnede Yunus en selvstændig bank, Grameen Bank, der skulle drives efter hans egne principper. Grameen betyder for landsbyen. Enkle regler Alle Grameen Bank-låntagere skal tilhøre en gruppe med fem medlemmer, som skal hjælpe og støtte hinanden, når der opstår problemer. Medlemmerne har dog ikke noget gruppeansvar. De skal ikke være garanter for, at de andres lån bliver tilbagebetalt. Inden en kvinde kan blive låntager, skal hun gennemgå syv dages undervisning, som afsluttes med en mundtlig optagelsesprøve, hvor hun skal vise, at hun forstår bankens filosofi og udlånsprincipper. Hun skal også lære nogle slagord 4

5 udenad i dag i alt 16 som hun skal forsøge at leve op til. Disse slagord stimulerer bl.a. initiativer, der bekæmper uretfærdighed, og som kan forbedre svagheder ved det nuværende samfundssystem. Nogle af slagordene går ud på, at familierne skal være mindre end sædvanligt, at traditionen med medgift helt skal standses, at arrangerede barneægteskaber ikke må finde sted, at påføre andre uretfærdighed skal undgås, og at man altid skal vise villighed til at hjælpe hinanden. Modstand fra bankverdenen Yunus mødte hele vejen modstand fra det traditionelle bankvæsen, som på mange måder er blevet en levende fossil. Det ser i dag ud som om de ordinære bankers virksomhed udelukkende går ud på at tjene flest mulige penge i kraft af mindst muligt arbejde og indsatsen skal helst være begrænset til standardiserede og traditionelle rutiner. Grameen Bank tog udgangspunkt i de fattiges behov og livssituation og tilpassede bankens virksomhed og procedurer derefter. Her beskrives nogle af forskellene på Grameen Bank og traditionel bankvirksomhed: 1. Pantsikkerhed. Grameen Bank spørger ikke efter pantsikkerhed. Traditionel bankvirksomhed er baseret på pantsikkerhed. Jo rigere en person er, jo større lån gives der. En person, der kun har lidt eller slet intet at stille som pantsikkerhed, får kan ikke låne. Det betyder, at over halvdelen af verdens befolkning ikke kan få et lån. 2. Juridiske dokumenter og retslige procedurer. Grameen Bank kræver ikke, at låntagerne underskriver juridiske dokumenter. Grameen Bank har heller ikke til hensigt at retsforfølge låntagere, der ikke betaler lånet tilbage til aftalt tid. Udlånsbeløbene udvides efterhånden, som låntageren viser evne og vilje til at tilbagebetale allerede godkendte lån. 5

6 3. Rentebeløb tak. Grameen Bank skiller sig ud fra traditionel bankvirksomhed ved at låntageren under ingen omstændigheder skal betale mere i renter end selve beløbet på det oprindelige lån uanset hvor lang tid det tager at tilbagebetale lånet. En kvinde, der låner kr., vil aldrig komme til at betale mere tilbage end max kr. 4. Traditionelle banker ejes i de fleste tilfælde af rige mænd, og målet for dem er at maksimere profitten. Grameen Bank ejes af fattige kvinder, og målet er at hjælpe de fattigste ud af fattigdommen. Grameen Bank har desuden egne udlånsprocedurer og hjælpeprogrammer for tiggere. 5. Traditionelle banker holder til i storbyer, og kunderne skal komme til dem. Grameen Bank holder til i landsbyer og praktiserer opsøgende virksomhed. Tilsvarende projekter verden over Grameen Bank Replication Program blev lanceret i 1989 med det formål at bekæmpe fattigdom på verdensbasis. Det foregår ved, at der gives teknisk og finansiel støtte til at kopiere Grameen-projektet i andre lande. I skrivende stund er 89 Grameen Bankprojekter aktive i 28 lande. Erfaringen viser, at Grameen-projektet skal tilpasses den lokale kultur, men når det er sket, er mikrokredit lige så vellykket verden over som i Bangladesh. Det inkluderer både byer og ghettoer i Europa, USA og Canada. Yunus beskriver sine oplevelser i delstaten Arkansas i 1986, hvor daværende guvernør Bill Clinton havde inviteret ham til at opbygge et Grameen Bank-projekt. Hillary og Bill Clinton har siden været tilhængere af Grameen Bank-modellen. Europæiske problemer for arbejdsløse I Europa kan det at modtage, kontanthjælp, socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse være en uoverstigelig barriere for mange, der kunne tænke sig at forsøge sig som 6

7 iværksætter, for de fleste er i tvivl om det kan betale sig, fordi de mister rettigheden til hjælp og understøttelse ved at tjene penge. Det menneske, der muligvis har arbejdet mest med denne problemstilling i Europa, er Rosalind Copisarow. Hun var vicepræsident for JP Morgan og chef for deres polske afdeling, da hun i 1993 læste en artikel om Grameen Bank. Hun fratrådte sin stilling, og etablerede året efter med hjælp fra den polske finansminister en Grameen Bank-inspireret mikrofinansieringsinstitution i Polen Fundusz Mikro. I året 2000 stiftede hun mikrofinansieringsinstitutionen Street UK i England. Hun indså, at skattelovene og systemet for arbejds- og ledighedsunderstøttelse skulle ændres for at få modtagerne af understøttelse til at blive selvstændige næringsdrivende. Rosalind Copisarow bearbejdede og opfordrede myndighederne til at ændre systemet, og hun opnåede flere resultater. I dag har Rosalind Copisarow en vicepræsidentstilling for ACCION International, hvor hun skal forsøge at indføre mikrokredit i Tyrkiet, Kina og nogle af de fattigste områder i Afrika. Hun ser et stort potentiale i, at konventionelle banker kan oprette deres egne afdelinger for mikrofinansiering, fordi de allerede har infrastrukturen i orden. Norge og Finland Yunus (1998) roser også Bodil Maal, der lancerede mikrokreditprojekter på Lofoten i Norge og i det nordlige Finland for at standse den tiltagende fraflytning. Yunus besøgte selv Nordnorge for at studere resultaterne af projektet. Bodil Maal tog i 1992 initiativ til at oprette Nettverkskreditt i Norge i dag findes der 80 grupper med medlemmer. Tilbagebetalingen har været helt oppe på 99%. Grameen Bank II På grund af to større naturkatastrofer, der resulterede i en tilbagebetalingskrise, gennemgik Grameen Bank fra april 2000 til april 2002 et reorganiseringsprojekt af alle procedurer og udlånsbetingelser. Resultatet blev etablering af Grameen Bank II. Følgende tal gælder pr. maj 2006 for Grameen Bank efter 23 års virksomhed. 7

8 o 94% af banken ejes af låntagerne 6% af regeringen. o Banken har afdelinger, ansatte, der arbejder i landsbyer. Totalbeløbet, som er udlånt siden 1983 er 5,52 milliarder US-dollars. Heraf er 4,89 milliarder US-dollars blevet tilbagebetalt, og udestående fordringer er på milliarder US-dollars. Dette giver en tilbagebetalingsgrad på 98,55%, hvilket er ekstremt godt set i forhold til traditionel bankvirksomhed. o De sidste 12 måneder har udlånet pr. måned gennemsnitligt været 55,56 millioner US-dollars. o Det totale antal låntagere er 6,33 millioner, 97% af dem er kvinder og ca. 80% af dem er analfabeter. o 58% af låntagerne hos Grameen Bank har klaret at krydse fattigdomstærskelen. Resten bevæger sig støt og roligt hen imod denne tærskel nedefra. o Renterne på lånene varierer efter typen af lån, men er altid lavere end de statslige bankers. Indskudsrenterne er mellem 8,5-12%. o Med undtagelse af årene 1983, 1991 og 1992 har Grameen Bank i alle årene haft overskud. Opbygning af en psykosocial infrastruktur Yunus havde større ambitioner med Grameen Bank end at føre folk ud af fattigdom ved hjælp af mikrokredit han ville også udvikle den psykosociale infrastruktur. Kombinationen af at tilhøre de allerfattigste og være vokset op som kvinde i en stærk patriarkalsk kultur (islamisk og hinduistisk) giver et dårligt selvværd man er ikke noget værd og kan ikke noget. Yunus brugte mikrokreditten som springbræt til at ændre kvindernes selvfølelse, der som resultat skulle føre til ændring af selve kulturen. 8

9 Antal fødsler i Grameen Bank-låntagerfamilier er betydeligt lavere end det nationale gennemsnit. Det viser, at så snart en kvinde har en regelmæssig indtægt, så skifter hun fra overlevelsesstrategi (flest mulige børn fordi de mange børn hovedsagelig har nytteværdi) til livskvalitetsstrategi (få børn, der kan gives kærlighed, omsorg og uddannelse). Politisk bevidsthed Den proces, som Grameen Bank-låntagerne måtte igennem, medførte, at disse kvinder gradvis blev politisk bevidste og interesserede. Yunus opfordrede dem gennem sin organisation til at bruge deres stemmeret, men uden at påvirke dem i den ene eller anden retning. Valget i 1996 var første gang flere kvinder end mænd brugte deres stemmeret. Et politisk parti, som havde et negativt syn på kvinder, blev nærmest fejet ud af parlamentet, og Grameen Bank-kvinder blev valgt ind i offentlige stillinger på lokalplan. Yunus har også bidraget til dannelse af ca. 15 uafhængige entreprenørselskaber, der bidrager til at skabe teknologisk infrastruktur og arbejdspladser ude i landsbygderne. Mest kendt er måske Grameen Phone, hvor ældre kvinder fra landsbyen tjener en skilling ved at udleje en mobiltelefon. Sociale forretningsentreprenører Det ser ud, som om Yunus har en ambivalent holdning til kapitalisme. Han siger rent ud, at han på den ene side har en positiv holdning til kapitalisme, men at han på den anden side erkender klart, at noget er gået galt med nutidens form for kapitalisme. Han siger, at fattigdom ikke er de fattiges skyld. Skylden ligger i det socioøkonomiske system på grund af den måde, det er opbygget. 1 Det, der er fejlen ved nutidens kapitalistiske samfund, er ifølge Yunus, at der er alt for få af det, han kalder sociale forretningsentreprenører. Dermed mener han virksomheder, der primært har en holistisk-altruistisk dagsorden, og som sekundært satser på og derfor også opnår økonomisk overskud. Løsningen for Yunus er at få samfundet til at etablere flere sociale entreprenører, for så vil man få et kapitalistisk tog, hvor alle vognene (de forskellige sociale lag) samlet bevæger sig fremad mod øget velstand. 1 Commonwealth Lecture,

10 Er verdens fattigdomsbekæmpelse reel? Yunus undrer sig over, at resten af verdens projekter til fattigdomsbekæmpelse ikke følger op på hans succes og lærer af den. Han har i særlig grad en negativ holdning til Verdensbanken og til de konsulentselskaber, der hjælper med at gennemføre udviklingsprojekter. Deres penge går ikke til de fattigste, men til projekter, der hovedsageligt kommer de rige til gode. Der går også enorme beløb til bestikkelse af offentlige tjenestemænd for at få deres godkendelse af projekterne. Yunus mere end antyder, at de største givere i verden til fattigdomsbekæmpelse egentlig ikke har som dagsorden at afskaffe fattigdommen. 2 Når afskaffelse af fattigdommen ikke er deres egentlige dagsorden, betyder det så, at de skjuler deres egentlige dagsorden bag tilsyneladende inkompetence? 2 Commonwealth Lecture,

11 Kapitalismens værste sider kan bekæmpes Yunus har med Grameen Bank og tilsvarende projekter verden over vist på en positiv måde, at mikrokredit er et kraftfuldt værktøj til at få mennesker ud af den værste fattigdom. Han har vist, at mikrofinansieringsinstitutioner, der er baseret på hans metoder, ikke er en samfundsudgift. De kan faktisk betale sig. Han er overbevist om, at mikrokredit kan blive nøglen til at udrydde verdensfattigdommen, og at Grameen Bank og de tilsvarende projekter skal tage sig af en betydelig procentandel. Mikrokredit kan sandsynligvis aldrig kompensere for eller rette op på de uretfærdigheder, som kapitalismen forårsager, men mikrokredit har vist sig som et af flere effektive værktøjer til afskaffelse af fattigdommen i verden i en overgangsperiode, hvor kapitalismens værste sider samtidig bekæmpes på makroniveau. Yunus havde pr. juli 2006 modtaget 60 ærespriser verden over (ca. fem pr. år de seneste år). Han er æresdoktor ved 23 universiteter og har modtaget 15 andre æresbevisninger. 11

12 12

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 Økonomi- og Valutaudvalget 2009 2008/2122(INI) 16.10.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Om: Gennemførelse af Europa-Parlamentets budget for 2008

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Om: Gennemførelse af Europa-Parlamentets budget for 2008 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 14.3.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Gennemførelse af Europa-Parlamentets budget for 2008 Vedlagt fremsendes forslag til bevillingsoverførsel C 6 Regnskabsåret

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

WTC advokaterne og Ken Torpe Christoffersen

WTC advokaterne og Ken Torpe Christoffersen WTC advokaterne og Ken Torpe Christoffersen 12 advokater - ligger i Hillerød og Helsingør - etableret helt tilbage i 1869, KTC har speciale indenfor fast ejendom og erhvervsret - 25 års erfaring med køb

Læs mere

SIKKERHED OG OMSORG FOR UDVEKSLINGSSTUDENTER I DANMARK LONG TERM SHORT TERM MULTIDISTRICT DANMARK Distrikt 1440 1450 1460 1470 1480

SIKKERHED OG OMSORG FOR UDVEKSLINGSSTUDENTER I DANMARK LONG TERM SHORT TERM MULTIDISTRICT DANMARK Distrikt 1440 1450 1460 1470 1480 SIKKERHED OG OMSORG FOR UDVEKSLINGSSTUDENTER I DANMARK LONG TERM SHORT TERM MULTIDISTRICT DANMARK Distrikt 1440 1450 1460 1470 1480 Februar 2008 I overensstemmelse med Rotary International s retningslinier

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Ønsker du at udbygge dine færdigheder som menneske-kender?

Ønsker du at udbygge dine færdigheder som menneske-kender? R O L E S N //COU R O T N E //M S I S Y L A N A D N A //H Ønsker du at udbygge dine færdigheder som menneske-kender? Ønsker du at kunne give direkte sparring, der virker og som aldrig er den samme fra

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed.

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed. 2008 DATS er inde i en lidt turbulent tid hvad angår DATS navn og de værdier, som navnet repræsenterer. Der har været år med faldende medlemstal, og det er efterhånden blevet tydeligt, at navnet Dansk

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7

Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7 Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7. Prolog...2 32. Metodologi...4 293. Teori...8 304. Teoridiskussion...13 5. Case studie...14 316. Interview...16 327. Analyse...17 338. Diskussion...18

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Aon og Børnehjælpsdagen - forenet i kamp for anbragte børn og unge!

Aon og Børnehjælpsdagen - forenet i kamp for anbragte børn og unge! STATUSRAPPORT 212-213 Aon og Børnehjælpsdagen - forenet i kamp for anbragte børn og unge! www.aonbhd.dk INDHOLD Indledning Voksende berøringsflade Børnehjælpsdagens aktiviteter Aon United Dagen Aon Football

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere