Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning.

Transkript

1 Landstingssalen, Christiansborg, d Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning. Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet, byder velkommen til konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning. Han glæder sig over den store interesse for konferencen og omtalen i medierne som udtryk for en markering af bevidstheden om behovet for gratis gældsrådgivning. Formålet med konferencen er at sætte fokus på de samfundsmæssige udfordringer og konsekvenser, der er forbundet med overgældsætning og at give et indblik i erfaringer fra gældsrådgivningerne. Rasmus Kjeldahl understreger, at der er et behov for frivillig indsats til at håndtere finanskrisens konsekvenser, og at de erfaringer, der er opnået gennem de tre frivillige organisationer; Forbrugerrådet, KFUM s Sociale Arbejde og Kristeligt Studenter Settlement, kan bruges i forhold til håndteringen af overgældsætning. Overgældsætning er et problem, der rammer både privat og på samfundsplan, og der er derfor behov for at undersøge løsningsmuligheder. Rasmus Kjeldahl foreslår derfor, at gældsrådgivning kommer på finansloven. Frivillig gældsrådgivning Eva Tetzlaff, koordinator i Kristeligt Studenter Settlement og Malene Simonsen, projektleder i KFUM s Sociale Arbejde, fortæller om erfaringer og resultater fra den frivillige gældsrådgivning, og hvordan en typisk brugerprofil ser ud. Kristeligt Studenter Settlement, KFUMs Sociale Arbejde og Forbrugerrådets Gældsrådgivning har fået midler fra Socialministeriets pulje på 16 millioner kroner til gratis gældsrådgivning. Malene præsenterer de fire grundlæggende principper bag gældsrådgivningerne; uvildighed, frivillighed, tværfaglighed og god tid. Karakteristika for uvildige gældsrådgivninger er uformelle rammer, hvor der ikke er fordomme, og muligheden for at skabe en tryg atmosfære, der beroliger borgerne. Princippet om frivillighed bygger på engagerede medarbejdere, der vil styrke deres personlige udvikling og sociale bevidsthed. En særlig udfordring ved frivilligheden er, at det koster, fordi de frivillige skal uddannes til at kunne kommunikere med målgrupperne. Desuden er der jævnligt en udskiftning i rådgivere, og der er derfor brug for fastansatte, der kan sikre den faglige standard og indsamle data. Det særlige ved gældsrådgivningerne er, at der samarbejdes tværfagligt mellem jurister, socialrådgivere, bankrådgivere og revisorer. Der gives kvalificeret rådgivning fra professionelle og studerende. Princippet om tid betyder, at der skal være tid til den enkelte borger. Det er en langsom proces for borgerne at erkende, at man har brug for hjælp. Dette skal der være plads til.

2 De fire principper fremhæver Malene som essentielle i gældsrådgivningerne, hvor der dagligt arbejdes med borgere med sociale problemer, psykiske vanskeligheder, misbrugere, folk, der er ramt af en enkelt begivenhed som fx skilsmisse og arbejdsløshed, der forårsager gældsproblemer. Eva præsenterer eksempler fra gældsrådgivningerne. Fælles for sagerne er, at der er tale om borgere med komplekse problemstillinger, der føler sig håbløse, når de henvender sig til gældsrådgivningerne. Hos gældsrådgivningerne skabes der fuldt overblik over den økonomiske situation, og der skabes kontakt til kreditorerne. Gældsrådgivningen giver borgeren ro og tro på at kunne komme videre. Eva kalder organisationerne for håbets vendepunkt. Herefter fortæller Eva om resultater fra gældsrådgivningerne. De målbare resultater er, at der skabes overblik og kontakt mellem kreditor og debitor, og at gældsrådgivning kan forebygge yderligere gældsætning. De mindre målbare resultater er, at borgeren får ro, mindre stress, tager ansvar for eget liv og får øget selvværd og overskud. Til slut udtrykker Eva et politisk ønske om fast bevillig til gældsrådgivningerne over finansloven fremover, samt mere hjælp til udkantsområderne i Danmark. Eva finder ligeledes et behov for forebyggende arbejde og samarbejde med almene boligforeninger. Efter Malene og Evas oplæg bliver der stillet spørgsmål. Ordfører Hanne Dam spørger til, hvad der vil blive gjort ved, at der ikke findes gældsrådgivninger i udkantsdanmark. Johs Bertelsen, forstander i Kristeligt Studenter Settlement, fremhæver, at organisationerne, med de erfaringer de har gjort sig, har et ønske om udvidelse og samarbejde med kommunerne. En fortaler for Rådet for Socialt Udsatte fremhæver, at organisationerne kunne være mere opsøgende. Annette Mathiasen fra Forbrugerrådet fortæller, at Forbrugerrådet er i gang med et samarbejde med Lolland-Falster, der har store gældsproblemer. Katharina Jespersen fra Den Sociale Retshjælp opfordrer til, at der tænkes over, hvilke grupper man fokuserer på, og at man ikke sætter alle socialt udsatte over en kam. Danske familiers gæld i historisk og internationalt perspektiv Jens Lunde, lektor, cand.polit. på Institut for Finansiering, CBS, fortæller om danske familiers gæld i historisk og internationalt perspektiv, og hvordan boligmarkedet kan skabe gældsproblemer. Jens Lunde pointerer, at vi i Danmark har verdensrekord i husholdningsgæld, og har haft det siden Husholdningsgælden er et problem for samfundet generelt, da låntagernes problemer ofte kommer i stimer, hvilket går ud over bankerne. Dette kan føre til bankkrak, der sætter pres på de offentlige finanser. Jens Lunde fremhæver, at Nationalbanken er bekymret for det høje bruttogældsniveau i Danmark, der kan føre til økonomiske tilbageslag i den finansielle sektor eller stigende renter. Nationalbanken er ligeledes bekymret for den stigende arbejdsløshed. Jens Lunde offentliggør for første gang siden 2009 skattestatistikker uden selvstændige. Statistikkerne viser, at boligejernes gæld siden er steget langt mere end indkomsten i alle aldersklasser. Desuden er gælden mindst fordoblet fra i forhold til indkomsten for de 20

3 % med størst nettogæld/indkomstkvoter, hvorefter det kan være et problem at få afbetalt disse lån. Jens Lunde fortæller i øvrigt, at låntagere har fået stadig mere risikable lån, som f.eks. rentetilpasningslån uden afdrag. Det kan have alvorlige følger, hvis renterne pludselig stiger, samtidig med at låntagerne skal betale afdrag. Jens Lunde afslutter sit oplæg med at se på hvad der kan gå galt ved overgældsætning. Han konstaterer, at arbejdsløshed, faldende realindkomster og rentestigninger kan være direkte konsekvenser. Som konsekvenser af overgældsætning nævner Jens Lunde voksende restancer, flere RKI-noteringer og flere tvangsauktioner, samt høje sociale omkostninger. Jens Lunde konstaterer, at der bliver et behov for rådgivning som gældsrådgivning, og at dette er nødvendigt før det går galt for låntagerne. Efter Jens Lundes oplæg stilles der spørgsmål og kommentarer. Eyvind Vesselbo (V) pointerer, at det er centralt at give rådgivning til folk med gældsproblemer. Preben Kristensen fra Frelsens Hær fortæller, at 80 % af dem der kommer med gældsproblemer hos Frelsens Hær, er lejere. Indkomst og gældstyper Jonas Schytz Juul, chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fortæller om sammenhængen mellem betalingsproblemer og låntyper. Jonas Schytz ser nærmere på begrebet fattig, og hvornår man kan kvalificeres som fattig. Han forklarer, at der i Danmark ikke er en officiel fattigdomsgrænse, hvilket er et problem, når man som analytiker skal måle fattigdom. Jonas forklarer, at fattigdomsgrænsen kan bruges til at se på årsager og konsekvenser af fattigdom, og hvor vi som samfund er på vej hen. Jonas vurderer ud fra en international fattigdomsgrænse, at der er fattige i Danmark, og at der har været en kraftig stigning på 5 % siden Jonas fremhæver, at familier, der har været fattige i lang tid, dvs. over tre år, er særlige risikogrupper, hvor der er behov gældsrådgivning. Dette støtter Jonas på analyser, der viser, at jo længere man er fattig, jo sværere er det at komme ud af problemerne. I sit oplæg konkluderer Jonas, at fattige oftere har gæld, og at gælden er mindre end for ikkefattige, men at gælden fylder mere i forhold til disse personers bruttoindkomst. Ligeledes har fattige oftere dyrere lånetyper, som f.eks. sms-lån, og deres renter er typisk højere. Jonas Schytz afslutter med at konstatere, at det er dyrt at være fattig. Efter oplægget er der spørgsmål og kommentarer fra resten af salen. Maja Panduro (A) mener, at det er nødvendigt at fastsætte en fattigdomsgrænse, og at der i regeringsgrundlaget arbejdes på at opstille en sådan grænse. Eyvind Vesselbo (V) støtter op om forslaget til at lave en fattigdomsgrænse. Karin Nødgaard (DF) fokuserer på at fattigdom skal nedbringes, og at fattigdomsvurderingen skal være nuanceret. Dette støtter Jonas Schytz op om. Han mener også, at

4 der er behov for en nuanceret fattigdomsgrænse, og at han har fulgt den internationale, fordi det er vigtigt at sætte fokus på fattigdomsvurderingen. Forebyggelse af overgældsætning retlige virkemidler Tanja Jørgensen, cand. jur., ph.d., Aarhus Universitet, kigger nærmere på om overgældsætning kan begrænses ved retlige virkemidler. Tanja Jørgensen starter med at konstatere, at optagelse af kredit adskiller sig fra andre forbrugerhandler, fordi forbrugeren risikerer at overgældsætte sig, og det får konsekvenser for forbrugeren selv, kautionisten og samfundet. Af denne grund mener Tanja Jørgensen, at der er moralske og økonomiske interesser i at forebygge overgældssætning. Tanja Jørgensen fremhæver, at lovgivningen skal være med til at forebygge og afhjælpe overgældsætning. Pt er der ved forebyggelse af gældsætning mere fokus på samfundsinteresser og mindre på forbrugeren. Tanja fremhæver hensigtsmæssigheden i at gøre det til et formål i dansk ret at forebygge gældsoversætning, som det f.eks. ses i England i the Consumer Credit Act. Tanja Jørgensen pointerer, at der er behov for retlig regulering, fordi ikke alle forbrugerdispositioner foretages ud fra rationelle valg. Hun nævner, at der f.eks. er over shopaholics i Danmark. Hun fremhæver, at en forbruger subjektivt kan have en interesse i at optage lån, selvom det objektivt er tydeligt, at lånet ikke bør tages. Der er yderligere et behov for retlige virkemidler, fordi långiver kan have personlige interesser i at yde lån, også hvor der er tale om uansvarlige lån. I forhold til Kreditaftaleloven, der regulerer kreditgivning, mener Tanja, at informationspligten efter loven kan kritiseres, idet der er grænser for, hvor meget information forbrugere kan tage ind. Ved for mange informationer er der en risiko for, at vigtige informationer drukner. Hun foreslår, at ÅOP fremhæves, uddybes og evt. omdøbes til det mere brugervenlige hvad er prisen på lånet? Tanja Jørgensen bakker op om et nyt EU-direktiv, hvor der er indført en obligatorisk kreditvurderingspligt, hvor kreditgiver i oplagte tilfælde skal afstå fra at yde kredit. Dette er ansvarlig kreditgivning. Ansvarlig kreditgivning bruges allerede i Australien i the Consumer Protection Act, hvor kreditgiver skal undersøge sandsynligheden af byrden ved aftalen. Dette kan hjælpe mod overgældsætning. Tanja Jørgensen afrunder sit oplæg med at fastslå, at overgældsætning kan begrænses med retlige virkemidler som ansvarlig kreditgivning, målrettet informationspligt, begrænsning af markedsføring af forbrugslån samt privatøkonomi i folkeskolerne. Afhjælpning af overgældsætning bør ske ved gældssanering, tilbageholdelse af ejendomsforbehold og gældsrådgivning. Hun støtter således op om behovet for gældsrådgivning, der i sidste ende vil blive til glæde for samfundet. Efter oplægget stilles spørgsmål og kommentarer. Karin Nødgaard (DF) støtter op om, at det er for nemt at låne penge, og at gebyrer er for uigennemsigtige. Eyvind Vesselbo (V) fremhæver, at man

5 skal passe på med at lovgive for meget i områder for borgernes private sfære. Erik Fraas fra Forbrugerrådet spørger, om man ikke kan fastsætte en øvre grænse for, hvad der kan opkræves i renter og gebyrer. Paneldebat hvad er vejen frem? I paneldebatten deltager socialordførerne: Maja Panduro (A), Eyvind Vesselbo (V), Karin Nødgaard (DF), Pernille Skipper (EL), og repræsentanterne fra organisationerne: Rasmus Kjeldahl (Forbrugerrådet), Lars Rahbek (KFUM) og Johs Bertelsen (Kristeligt Studenter Settlement). Ordstyrer Hanne Dam giver hver deltager et par minutter til at komme med deres bud på, hvordan overgældsætning kan forebygges, og hvordan gældsrådgivning skal finansieres fremover. Maja Panduro mener, at forebyggelse af gældsoversætning er vigtig, og at regeringen derfor har tredoblet beløbet til gældsrådgivning på satspuljen. Maja Panduro vil arbejde for at udvide gældsrådgivning til unge mennesker og geografisk spredning af gældsrådgivningerne. I forhold til spørgsmålet om, at gældsrådgivningen skal på finansloven, udtaler hun, at der er penge til gældsrådgivning de næste 4 år, og at det vil være en god ide at udvide området. Dette kunne f.eks. ske ved finansiering via den finansielle sektor. Eyvind Vesselbo fastslår, at gældsrådgivning ikke skal være et midlertidigt projekt, men et permanent arrangement. Han fremhæver, at det er en god start at have gældsrådgivning i satspuljen, men at gældsrådgivning bør have en fast bevilling på finansloven. Desuden skal rådgivningen udvides på boligområdet med et samarbejde mellem rådgivningerne, kommunerne og boligselskaberne, og at gældsrådgivning ikke kun skal være for udsatte grupper, men for alle. Karin Nødgaard mener, at privatøkonomi skal gøres til et selvstændigt fag i skolerne, der kunne forebygge problemerne ved overgældsætning. Hun mener desuden, at borgerne skal tage ansvar for eget liv, og hvordan det skal leves. Pernille Skipper fremhæver, at forebyggelse af gæld og rådgivning hænger sammen, og at der er behov for regulering. Hun mener, at der i Danmark er et rådgivningsbehov, der skal omfatte alle mennesker og desuden være gratis. Hun understreger, at det er vigtigt at ordningen bliver permanent på finansloven for at undgå usikkerhed. Der skal ligeledes være et samspil mellem kommunerne og organisationerne i forhold til gældsrådgivning. Rasmus Kjeldahl udtrykker bekymring for, at de økonomiske konsekvenser af krisen først vil vise sig nu, og der derfor er behov for rådgivning. Rådgivningen skal være forebyggende, og ikke kun hjælpe borgerne, når det er gået galt, men også før det går galt. Han mener ligeledes, at der på baggrund af erfaringer fra vores nabolande skal ses nærmere på at sætte en øvre grænse for, hvad lån må koste. Han støtter op om Tanja Jørgensens forslag om ansvarlig kreditgivning. Ligeledes

6 fremhæver han, at man i Sverige har succes med at kræve afgifter fra den finansielle sektor til gældsrådgivning. Lars Rahbek mener, at det er vigtigt, at al den viden og de kompetencer, der er opbygget i gældsrådgivninger, ikke går tabt. Han mener, at der skal være adgang til rådgivning for alle, og at rådgivningen skal være i hele landet. Han fremhæver, at der skal stilles krav til rådgivernes sociale kompetencer, der er en væsentlig del af rådgivningen. Ligeledes skal der være samarbejde mellem den økonomiske sektor, det offentlige og NGO er. Johs Bertelsen går ind for en permanent ordning på finansloven. Han mener, at der skal være mere undervisning om gæld, her i blandt hos indvandrere. Han fremhæver ligeledes, at der er et behov for et samarbejde mellem rådgiverne og boligselskaberne, så socialt udsatte ikke sætte på gaden. Han mener ligeledes, at der er behov for gældsrådgivning i alle kommuner, fordi borgerne ikke kan gennemskue systemet selv, og fordi det offentlige har et ansvar. Efter oplæggene kommer de øvrige deltagere med spørgsmål og kommentarer. Mads Christiansen fra Danske Bank fremhæver, at Danske Bank har forskellige gældsrådgivningsprojekter, hvor de uddanner unge i at forstå økonomi. Advokat Line Barfod pointerer, at det er en god ide med permanent rådgivning og fremhæver, at det er noget, hun har talt for i mange år. Hun understreger dog, at det er vigtigt at sikre en god kvalitet i rådgivningen. Overgældsætning er noget der kan ske for alle og hun understreger, at det er vigtigt at få dette budskab ud. Advokat Carsten Müller bakker op om ansvarlig kreditgivning, og gør politikerne opmærksomme på, at kreditgiverne har begrænsede muligheder for at foretage en kreditvurdering. Han opfordrer politikerne til at give kreditgiverne bedre muligheder for kreditvurderinger. Eyvind Vesselbo støtter op om dette, men vil have tekniske forslag. Maja Panduro mener, at det er et voldsomt indgreb i privatsfæren med fælles gældsregistre som de har i Sverige. Rasmus Kjeldahl fremhæver, at der er tale om et område, hvor der skal være bevidsthed om balancen mellem behovet for kreditvurderinger og privatlivet. Opsummering af dagen Rasmus Kjeldahl afslutter dagen med at takke deltagerne i panelet, såvel som i salen, for de mange spændende bidrag. Han fastslår, at der er en fælles forståelse for, at overgældsætning er et vigtigt problem, og at der er behov for løsninger. Han pointerer, at det er vigtigt med en tidlig indsats, og at det vil være en fordel at se på vores nabolande i forhold til forebyggelse af overgældsætning. Forbrugerrådet mener, at Gældsrådgivning skal være for alle borgere, og

7 undervisning i skolerne vil være en fordel. Han fastslår desuden, at bankerne gør en god indsats med hensyn til undervisning, men at ansvaret bør overlades til samfundet. Se de forskellige oplæg som powerpoints på taenk.dk/dokumentation/afholdte-konferencer/overgaeldssaetning-18-januar-2012