Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere"

Transkript

1 Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 261 Offentligt Rapport om interview med gældsrådgivere

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Interview med gældsrådgivere De interviewede gældsrådgivere... 3 Gældskompagniet... 3 Valby Borgerservice... 4 Kristeligt Studenter-Settlement... 4 Forbrugerrådets Gældsrådgivning Beskrivelse af de gældsatte som samfundsgruppe... 6 Gældsatte, som er havnet i Luksusfælden... 6 Gældsatte, som har oplevet livsfaseskift... 7 Gældsatte, som er socialt udsatte og offentligt forsørgede Fakta om de gældsattes privatøkonomi Privatøkonomisk adfærd generelt set Privatøkonomisk adfærd når inkassoforløbet kører... 9 Personer med gælds-skyklapper De ihærdige Oplevelse af kreditorer Forbrugslåneudbydere Banker Gældsatte, som oplever tvangsauktion Oplevelse af et tvangsauktionsforløb Fogedrettens rolle i tvangsauktionsforløbet Kreditorernes rolle Cases Gældsrådgivernes forslag til indsatsområder Flere tilbud om gratis uvildig personlig gældsrådgivning Webportal til ressourcestærke Undervisning af unge Information, som afmystificerer tvangsauktionsforløb Telefonisk uvildig rådgivning... 19

3 1 Indledning Penge- og Pensionspanelet har iværksat en undersøgelse, som skal afdække, hvilke udfordringer og behov gældssatte forbrugere og forbrugere som er i risiko for at opleve en tvangsauktion har. Derfor har Penge- og Pensionspanelets sekretariat i foråret 2010 talt med fire forskellige gældsrådgivninger i landet. Der er blevet afholdt møder med gældsrådgivere fra henholdsvis Valby Borgerservice under Københavns kommune, Gældskompagniet, Kristeligt Studenter- Settlement samt Forbrugerrådets Gældsrådgivning 1. Denne rapport indeholder en afrapportering af hovedkonklusionerne fra disse besøg. 2 Interview med gældsrådgivere 2.1 De interviewede gældsrådgivere I det følgende gives en beskrivelse af de fire forskellige gældsrådgivninger, som Penge- og Pensionspanelets sekretariat har talt med. Gældskompagniet Gældskompagniet er en socialøkonomisk bruger- og interesseorganisation, hvis formål er at imødekomme efterspørgselen på gældsrådgivning. Gældskompagniet henvender især sig til folk i job eller under uddannelse, som har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen. De hjælper også gerne folk, der for nyligt har mistet deres job, samt folk, der oplever den svære overgang fra job til førtidspension, hvor den pludselige indtægtsnedgang kan skabe økonomiske problemer. Gældskompagniet er bygget op som en bruger- og interesseorganisation. Hos Gældskompagniet kan man som medlem få juridisk gældsrådgivning pr. telefon eller ved personlig henvendelse. 1 De 3 sidstnævnte er etableret med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet, som givet støtte til gratis gældsrådgivning hos fem organisationer. Indenrigs- og Socialministeriet har i alt støttet projekterne med 16 mio. kr.

4 Gældsrådgivningen foregår i et forløb, hvor den gældsatte får tilbudt det antal gældsrådgivningsmøder, der er behov for. Her får de hjælp til at få skabt overblik over rådighedsbeløb, lån og gældsposter og til at få lagt et budget. Gældskompagniet bistår endvidere med at kontakte relevante aktører fx ved at kontakte kreditorer med henblik på at få lavet betalingsaftaler mv. Gældskompagniet har både frivillige samt delvist lønnede medarbejdere bl.a. jura-, økonomi- og socialrådgiverstuderende. Gældskompagniet yder rådgivning i Århus med tilknytning til Den Sociale Retshjælp i Århus. Valby Borgerservice Valby Borgerservice, som hører under Københavns Kommune, har siden 18. januar 2010 tilbudt et gratis gældsrådgivningsforløb, som man kan booke tid til anonymt. Forløbet består af to møder, hvor gældsrådgiveren kan hjælpe den gældsatte med at få overblik over sin økonomi, vejlede om hvordan man kan prioritere og hjælpe med at lave en plan for det videre forløb. Derudover kan man få råd om, hvilke muligheder man har for at få økonomien på fode igen. Gældsrådgiverne går ikke ind i det konkrete sagsforløb, dvs. de bistår fx ikke med at kontakte kreditorer for at søge om henstand, men giver rådgivning om, at dette fx kan være en mulighed. Tilbuddet gælder alle borgere i Københavns Kommune. Kristeligt Studenter-Settlement Kristeligt Studenter-Settlement er en selvejende institution, som bygger på frivilligt socialt arbejde. Settlementet arbejder kort fortalt for bl.a. socialt og kulturelt ligeværd i samfundet og udsatte borgeres rettigheder og behov. De har tilknyttet en gældsrådgivning som et tilbud til borgere med lav indkomst, der har mistet overblikket over deres økonomi og gæld. Her rådgiver de ca. 22 borgere pr. uge. Rådgivningen er gratis og uvildig. Borgerne tilbydes et forløb, hvor de i et forløb med en række møder får gratis jævnlig og løbende gældsrådgivning, herunder hjælp til at

5 kontakte relevante aktører og kreditorer. Formålet er at skabe ro og overblik over rådighedsbeløb, lån og gældsposter samt bistå med hhv. at udarbejde et budget og undersøge hvilke muligheder borgeren har for fx henstand på lån mv. Gældsrådgivningen varetages af en gruppe frivillige, som har baggrund indenfor økonomi, jura og socialrådgivning. Der er altid to rådgivere tilstede i samtalen. Gældsrådgivningen tilbyder rådgivning på Vesterbro i København og åbnede 15. september Forbrugerrådets Gældsrådgivning Forbrugerrådets gældsrådgivning er et 3-årigt forsøg på at give socialt udsatte danskere hjælp til at komme ovenpå igen. Rådgivningen er uvildig og gratis og har som mål at skabe overblik og fokusere på handlemuligheder for socialt udsatte med gældsproblemer. Gældsrådgivningen startede op 1. februar 2010 på gældsrådgivningscentre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg. Forbrugerrådets gældsrådgivning henvender sig til særligt udsatte mennesker, som har behov for finansiel rådgivning. Folk, der kan henvende sig, har ofte lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb. Forbrugerrådet tilbyder et gældsrådgivningsforløb, hvor den gældsatte kan få rådgivning det antal gange, som der er behov for. De kan på møderne få hjælp til at skabe sig et overblik over deres økonomiske situation, få lagt et budget og vejledning i, hvordan de undgår problemer med kreditorer. Samtidig hjælper Forbrugerrådet gerne med at kontakte kreditorer mv. for fx at indgå betalingsaftaler. Rådgiverne arbejder frivilligt og ulønnet. De er uddannede (eller studerende) bankrådgivere, økonomer, socialrådgivere eller jurister. De har 85 frivillige rådgivere inklusiv 4 koordinatorer (en tilknyttet hvert gældsrådgivningscenter). Derudover har de 2 frivillige som udarbejder brugermanual, budgetter mv. til brug for rådgivningen.

6 2.2 Beskrivelse af de gældsatte som samfundsgruppe Interviewene med gældsrådgiverne indikerer, at der findes 3 typer gældsatte: gældsatte, som er havnet i luksusfælden ; gældsatte, som har oplevet livsfase-skift gældsatte, som er offentligt forsørgede socialt udsatte. Gældsrådgiverne oplever, at det især er de to første grupper der er i vækst, ligesom det især er disse grupper, der har behov for hjælp, fordi der pt. ikke er informations og rådgivningstilbud målrettet til disse grupper. De tre typer gældsatte beskrives nedenfor. Gældsatte, som er havnet i Luksusfælden En gruppe gældsatte, som er i hastig vækst, består af i øvrigt velfungerende danskere, der er kommet ud i økonomisk uføre pga. et løbende overforbrug. De har som resultat af et overforbrug mistet overblikket over deres økonomi. Gruppen har typisk løbende stiftet ny gæld i form af mange forbrugslån primært fordi de har levet over evne som følge af forbrugsfesten. De har således optaget forbrugslån til luksus-goder som fx fladskærms-tv, rejser etc. Gruppen består især af relativt ressourcestærke personer med en kort- eller mellemlang uddannelse. De har sædvanligvis en indtægt, som burde være tilstrækkelig stor til at dække almindelige husholdningsudgifter. Men et årelangt overforbrug har imidlertid betydet, at udgifterne til dyre forbrugslån pludselig bliver så store, at økonomien ikke kan hænge sammen. Når personer i denne gruppe kontakter en gældsrådgiver skyldes det typisk, at de simpelthen ikke har flere lånemuligheder tilbage, og dermed ikke ved hvordan de skal forholde sig deres gæld og økonomi. Mange af dem har mistet overblikket, og kan ikke se hvordan de skal komme på fode igen. Blandt denne gruppe ses en overvægt af offentligt ansatte - især med kortere eller mellemlange uddannelser.

7 Gældsatte, som har oplevet livsfaseskift Ifølge samtlige gældsrådgivere er en relativt stor gruppe gældsramte helt almindelige mennesker, som har oplevet, at deres livssituation har ændret sig fx pga. skilsmisse, dødsfald, sygdom, mistet arbejde, konkurs af egen virksomhed mv. Livsændringerne har typisk medført en indkomstnedgang, som har betydet, at de nu har fået svært ved at betale deres faste udgifter og har en meget stram økonomi. For at kunne betale de faste udgifter vælger en del i denne gruppe at optage lån eller måske sælge et hus med tab, hvorved de gældsætter sig og måske får endnu sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Blandt denne gruppe ses en overvægt af bl.a. offentligt ansatte. Der er også en overvægt af studerende, som er blevet syge under studieforløbet og nu er kommet på kontanthjælp, men samtidig også står med en studiegæld, der skal betales. Og der er en overvægt af pensionister, som har oplevet at ægtefællen er gået bort og at det derved bliver sværere at få økonomien til at hænge sammen. Gældsatte, som er socialt udsatte og offentligt forsørgede En del gældsatte, som søger rådgivning hos især Settlementet og hos Valby Borgerservice er personer, som før eller siden har været - eller er - på offentlig forsørgelse. Det er typisk uuddannede eller kortuddannede ledige eller sygemeldte uden hverken forsikring eller a- kasse. En typisk person i denne gruppe er en enlig mor, som bor i lejebolig og er kontanthjælpsmodtager. Hun er typisk uden uddannelse eller har kun en kortere uddannelse som fx kosmetolog eller lign. Typisk er vedkommende blevet afskediget fra et tidligere job pga. sygemelding med depression/stress opstået med afsæt i bl.a. privatøkonomiske problemer. Ofte har vedkommende over en længere periode ikke kunnet få pengene til at række til husholdningen. I den periode forsøger vedkommende typisk at prioritere udgifterne. Man prioriterer først og fremmest at betale alt vedr. husleje, el, varme mv., og nedprioriterer fx forsikring, fagforening og A-kasse - med det resultat, at man er meget udsatte, hvis man bliver arbejdsløs.

8 Denne gruppe har typisk løbende stiftet ny gæld i de senere år, fordi de har set sig nødsagede til at tage forbrugslån (fx VEKO-kort og L easy -lån) for at dække udgifterne til nødvendighedsvarer til børnene og husholdningen (fx ny flyverdragt, ny vaskemaskine etc.). Mange ønsker heller ikke, at børnene skal lide under, at det står småt til med pengene. Derfor prioriterer de, at børnene får de muligheder, som andre børn har derfor optager de fx lån for at kunne betale fx en mobiltelefon til børnene eller for at kunne betale kontingentet til børnenes fodbold-klub etc. Resultatet er, at gælden vokser. Og er de så uheldige at blive arbejdsløse eller få andre uforudsete udgifter (fx en efterregning fra skat), så vælter læsset og de er ikke længere i stand til at betale kreditorerne. Denne gruppe har ofte et rådighedsbeløb, der er så lavt, at det - allerede før gruppen begyndte at optage forbrugslån kræver et stramt budget for at få økonomien til at hænge sammen. Gældsrådgiverne oplever også, at mange ene og alene i bogstaveligste forstand lever af børnepengene til at dække de daglige udgifter. 2.3 Fakta om de gældsattes privatøkonomi Ifølge gældsrådgiverne har en gældsat typisk op mod forskellige kreditorer, som de skylder penge - inkl. husleje, el. mv. Hovedparten er typisk udbydere af forbrugslån. Typisk har mange af de gældsatte optaget en masse små forbrugslån for at kunne afdrage på større lån. Dette gælder uanset, hvilken type gældsat, man tilhører. Samtidig peger gældsrådgiverne på, at de gældsatte typisk vælger forbrugslån frem for banklån, fordi de oplever, at kreditvurderingen er nemmest her. Samtidig oplever de, at bankerne er uvillige til at oprette nye lån. Det er forskelligt, hvor stor deres gæld er, og hvornår de kan betale deres gæld ud. Nogle kan hjælpes, så de har betalt deres gæld ud på et år, mens andre har så stor en gæld, at de først vil have afdraget den om fx 10 år. Andre har så stor en gæld, at de er svære at hjælpe. I Forbrugerrådets gældsrådgivning er det fx 20-30%, som rådgiverne ikke kan hjælpe, fordi deres gæld simpelthen er for stor i forhold til deres indkomst og livsomstændigheder.

9 2.4 Privatøkonomisk adfærd generelt set De gældsatte har generelt slet ikke overblik over deres økonomi og dette stresser dem meget. De ved ikke hvor meget de skylder væk, de ved ikke præcist, hvad de bruger deres penge på, og de har ingen plan for, hvordan de vil afdrage på gælden. De kender heller ikke deres præcise antal kreditorer, men har kun en fornemmelse af antallet. Samtidig ved de ikke, hvor de skal starte for at få det nødvendige overblik over og viden om deres økonomi til at de kan gøre en indsats. De ved dybest set godt, at de bør få overblik over økonomien, lægge budget og herefter følge det, men de kan ikke overskue det og ved ikke hvor de skal starte. Derfor lever de gældsatte typisk fra dag til dag. De betaler én regning af gangen og de forsøger at prioritere udgifterne ved først og fremmest at betale alt vedr. husleje, el, varme mv. Mange oplever det desuden som tabu-belagt at være gældsat og de skammer sig over og er flove ved deres situation. Derfor tør mange slet ikke tage kontakt til kreditorerne. Og mange har det især moralsk svært med at skulle kontakte banken, hvis man fx andetsteds har lånt de penge, som banken afviste at udlåne. 2.5 Privatøkonomisk adfærd når inkassoforløbet kører Når læsset vælter, og rykkerne, inkassovarsler mv. begynder at vælte ind, oplever de gældsatte almindeligvis omkring 1 rykker ugentligt pr. kreditor. Når en gældsat har kreditorer betyder det, at nogle oplever et forløb med bjerge af rudekuverter. I den situation gennemgår de gældsramte et forløb, hvor gælden, og de mange rykkere belaster dem psykisk og stresser dem meget. Samtidig har de ikke overblik over deres økonomi, hvilket føles stressende. Og de ved ikke, hvor de skal starte for at få det nødvendige overblik over og viden om deres økonomi til at de kan gøre en indsats overfor inkassoforløbet. En del gældsatte udvikler pga. deres situation depressioner eller går ned med stress. Hos gældsrådgivningen Settlementet oplever de, at folk reagerer forskelligt på et forløb, hvor de modtager mange rykkere op til om ugen. De mener, at man kan opdele folk i to typer: Personer med gælds-skyklapper De ihærdige

10 Personer med gælds-skyklapper Nogle reagerer ud fra filosofien hvis jeg lukker øjnene, så går det væk. Det er en indstilling, hvor man ikke reagerer på rykkerne, og hvor mange giver udtryk for at være glade for de nye postkasser i opgangen. Postkasserne betyder nemlig, at man kan nøjes med at tømme den, når den er fyldt og derved ikke dagligt bliver mindet om de økonomiske problemer. Denne gruppe har inderst inde viljen til at gøre noget, men er opgivende, fordi de helt konkret slet ikke ved, hvad man kan gøre for at få sin økonomi på fode, når den først er kørt af sporet. Samtidig er mange så skamfulde over deres situation, at de ikke tør kontakte kreditorerne. Så er det en nemmere vej blot at lade stå til. Denne gruppe har typisk selv efter at have fået rådgivning fra en gældsrådgiver behov for at en rådgiver tager den direkte kontakt til kreditorerne for dem, fordi de selv synes det er for flovt eller fordi de ikke har de nødvendige ressourcer til tage kontakt. Banken er de især flove over at skulle kontakte, fordi de måske ydermere har optaget det forbrugslån (som banken i første omgang sagde nej til), hos et alternativt finansieringsselskab. De ihærdige Andre forsøger at gøre en ihærdig indsats. De kontakter kreditorerne og fortæller, at de ikke kan betale, men de føler, at de løber panden mod en mur, fordi de oplever at det er kreditorerne er uvillige til at hjælpe dem. De oplever således bankerne som uvillige til at give henstand på lån eller sætte renter/afdrag ned, hvis det fx betyder at man i en periode ikke betaler de fulde renter og gælden dermed stiger. Denne gruppe har stor vilje til at gøre noget, men bliver hurtigt opgivende, fordi de opdager, at de ikke ved hvordan de skal gribe tingene an, hvis de skal få ørenlyd hos kreditorer og banker. Denne gruppe kan hjælpes ved, at de får anvisninger til, hvordan de skal gribe tingene an. De kan derfor selv kontakte kreditorerne, men har forud for det behov for instruktion i, hvad de skal gøre.

11 2.6 Oplevelse af kreditorer Gældsatte ser generelt banker, realkreditinstitutter og andre kreditorer som fjenderne og som dem, der tager dine penge. Og de mener ikke, at det er hos fjenderne der er hjælp at hente. De har generelt ikke tillid til de råd, de får fra kreditorerne til, hvordan de kan komme af med deres gæld. Samtidig er de bange for at blive registreret, hvis de fx ringer til banken eller realkreditinstituttet og de har ikke tillid til, at den enkelte kreditor ikke bare vil forsøge at få deres egne penge tilbage, uden at forholde sig til, at den gældsatte skylder penge til flere forskellige kreditorer. Desuden spiller det også ind, at de gældsatte oplever det som en stor psykologisk barriere overhovedet at skulle kontakte kreditorerne og for mange er det forbundet med stor skam/tabu selv at ringe. Forbrugslåneudbydere De gældsatte oplever hyppigt, at forbrugslåneudbydere, som yder lån uden sikkerhed, er uvillige til at hjælpe dem, hvis de selv kontakter dem. De gældsatte oplever endvidere forbrugslåneudbyderens adfærd som meget maskinel. Så snart man ikke har betalt en regning sker det hele pr. brev. Man får rykkerskrivelse 1, rykkerskrivelse 2, inkassovarsel mv. - uden at man overhovedet er blevet kontaktet personligt for at man kan tale sammen om en betalingsaftale. Når en gældsrådgiver kontakter en forbrugslåneudbyder oplever de imidlertid ofte, at det er muligt at få lavet en afdragsaftale for de gældsatte. Men de oplever det også som langt vanskeligere at få lavet aftaler med disse kreditorer end med fx banker og realkreditinstitutter. Således kan det eksempelvis være svært at få lavet en aftale om at sætte renten ned på en i forvejen dyr kontokort-kassekredit. Muligheden for at få lavet en afdragsaftale hænger desuden sammen med den gældsattes betalingshistorie om det er første gang at vedkommende er i betalingsproblemer, eller om den gældsatte allerede fx er registreret som dårlig betaler eller flere gange har haft svært ved at betale sine afdrag. Banker Særligt bankerne er en del gældsatte skeptiske overfor. Dette skyldes bl.a. at bankerne har en særlig adgang til at hapse penge på ens

12 konto. De gældsatte oplever, at så snart der går løn ind, så tager bankerne blot deres del af pengene (til at dække den gældsattes renter og afdrag på lån i banken). Og de gældsatte oplever, at der efterfølgende kun er et mikroskopisk beløb tilbage til at dække leveomkostningerne. Interviewene med gældsrådgiverne peger samtidig på, at de gældsatte ikke oplever tilsvarende problemer med at Skat foretager lønindeholdelse på en måde, så de gældsatte ikke kan leve af de tilbageværende midler. De gældsatte føler, at bankens adfærd fratager dem deres ret til selv at prioritere, hvilke regninger (fx husleje, el, vand, varme mv.) de først og fremmest synes, er vigtigst at betale. Og de føler at det derved bliver umuligt at efterleve de eventuelle budgetter, som de selv har opstillet, fordi disse forudsætter, at man selv kan disponere over, hvordan man vil bruge hele sin indkomst. De gældsatte oplever ofte, at bankerne er uvillige til at ændre denne adfærd og altid selv sørger for at få som minimum deres egne renter og helst også afdrag. Og visse situationer er bankerne imidlertid villige til at indgå aftale om, at man i en periode kan få lavet sit lån afdragsfrit. Men de afviser normalt at oprette nye lån, som kan dække tilbagebetalingen af dyre lån hos andre kreditorer. Og de er typisk uvillige til at lade gælden stige. Det betyder, at bankerne sædvanligvis ikke vil gå med til aftaler om, at man fx i en kortere periode kan undlade at betale renter (eller kun betale fx halvdelen af renterne). Den mulighed efterlyser de gældsatte, fordi det vil give dem bedre mulighed for at betale de dyreste lån af først. De gældsatte oplever dog, at bankerne generelt er gode til at hjælpe med at få samlet flere banklån, omlagt lån eller lign, så det bliver en billigere løsning. De oplever imidlertid, at så snart en gældsrådgiver ringer, så er både banker og realkreditinstitutter mere forstående overfor at lave en ny aftale med brugerne fx ved at sætte renten ned, eller ved at sætte processen i bero. 2.7 Gældsatte, som oplever tvangsauktion Op mod % af de gældsatte, som Gældskompagniet og Forbrugerrådet rådgiver, har ejet eller ejer egen bolig. Nogle af disse kan ved at få et servicetjek af deres økonomi blive siddende i deres bolig, mens det for andre ender med en tvangsauktion.

13 Generelt er de gældsatte, som kommer i gældsrådgivningen, ikke så tæt på en tvangsauktion, men en del er teknisk insolvente, og hvis deres jobsituation desuden er usikre kan der være risiko for en tvangsauktion med store økonomiske følger. De personer, som gennemgår tvangsauktion, og som derfor oplever gældsproblemer, er ofte relativt ressourcestærke personer med en kort, mellemlang eller videregående uddannelse. Denne gruppe mangler imidlertid også overblik over deres økonomi, og har derfor også behov for hjælp til at få et gældsoverblik og få visualiseret deres budget. Oplevelse af et tvangsauktionsforløb I et tvangsauktionsforløb er den psykiske belastning typisk ret stor og forløbet skaber generelt en usikkerhed og utryghed hos de gældsramte og en følelse af, at andre har overtaget kontrollen over deres liv. Ofte er det en voldsom psykisk oplevelse at skulle have eller at få sin bolig solgt på tvangsauktion, så vedkommende har ofte brug for at tale om det først, inden de er klar til at modtage økonomisk rådgivning. Desuden ser gældsrådgiverne ofte at gældsatte, som har været igennem en tvangsauktion, ofte har en gæld på over 1 mio. kr. med sig. Mange er i den situation ikke klar over, at de efter en tvangsauktion sandsynligvis ikke er gældfri. Fogedrettens rolle i tvangsauktionsforløbet Mange gældsatte møder generelt ikke op i fogedretten og ser ikke fogedretten som en instans, der kan hjælpe dem med at komme ud af deres uføre inden tvangsauktionen er en realitet. De ser snarere fogedretten som den instans, der kan fratage dem hele deres livsgrundlag. Fogedretten anses således som fjenden på linje med at realkreditinstituttet også opfattes som fjenden. De gældsatte, som er gennem et fogedret-forløb, oplever samtidig, at fogedretten ikke gør noget progressivt i fht., at hjælpe folk til at forstå et tvangsauktionsforløb. Generelt opfattes brevene fra fogedretten som kedelige breve med tunge juridiske formuleringer, der er svære at gå til. Møderne i fogedretten opfattes ligeså. Samtidig oplever de, at de såkaldte vejledning, som i fogedretterne ifølge lovgivningen skal give, ikke er en egentlig vejledning, der kan hjælpe dem på vej, men allerhøjest en masse juridisk snak, som den gældsatte ikke forstår noget af.

14 En gældsrådgiver nævner, at udfordringen især er, at de gældsatte generelt ikke er gearede til vejledningsmødet i fogedretten. Det finder gældsrådgiveren ærgerligt, idet vedkommende mener, at mange gældsatte kunne have fået en bedre løsning i fogedretten, hvis de på mødet havde været i stand til at fremlægge et budget mv. Opfattelsen er derfor, at det er væsentligt, at få afmystificeret forløbet i fogedretten og få gjort klart, at det er en fordel for den gældsatte, at samarbejde med fogedretten og møde op, når de kalder til møde. Kreditorernes rolle Gældsrådgiverne oplever ofte, at så længe at den gældsattes sag ikke er overgivet til advokaten (og tvangsauktionen er anmeldt til statstidende), så er kreditorerne generelt villige til at indgå en aftale, så det er muligt at forhindre tvangsauktionen. Dette skyldes givetvis først og fremmest kreditorernes økonomiske interesse i at hindre tvangsauktionen. Cases Følgende cases beskriver nogle af de forløb, som personer med risiko for tvangsauktion oplever: CASE 1: Gitte Gitte er i 20 erne, har arbejde som pædagogmedhjælper og har i sin tid lånt til en lejlighed til omkring 1,8 mio. kr. (købt da priserne toppede i 2006) - med sin far som kautionist. Gitte er ikke i stand til at betale sine boliglån, og trues af tvangsauktion. Faderen er imidlertid gået konkurs og hans kaution hjælper derfor ikke kreditorerne. Lejlighedens er faldet 20-30% i værdi siden købet og risikerer derfor at stå med en betydelig gæld i kølvandet på en tvangsauktion. Gitte beskriver, at hun under forløbet har en oplevelse af, at banken bestemmer og kontrollerer hele hendes liv. Hun har skullet give banken en salgsfuldmagt og hun føler nu, at banken bestemmer det hele de bestemmer ejendomsmægler, bestemmer alt vedr. forsøg på salg af lejlighed i fri handel mv. og hun føler, at hun slet ikke hører noget om, hvad der sker. Gitte har fået at vide, at banken kun vil forsøge i maksimalt 3 måneder at sælge lejligheden i fri handel - og den korte tidsfrist er hun yderst utilfreds med. Hun føler, at de ikke giver det en fair chance og føler, at hun selv er sat udenfor indflydelse på forløbet. Samtidig er hun sur over, at banken forsøger at bestemme hvor hun skal bo henne hun er fraflyttet sin lejlighed og det har banken været yderst utilfreds med. Gitte har en drøm om at starte med at læse til pædagog, men hun oplever, at banken ikke vil give hende lov til det - de siger, at hun skal arbejde. Gitte har både realkreditlån (80%) og banklån (20%), men oplever det som om, at hele hendes lån er i banken, fordi det alene er banken, hun har kontakt til. Al kontakt til realkreditinstituttet går via banken og Gitte er derfor knap klar over, at realkreditinstituttet overhovedet findes.

15 CASE 2: Erik og Lene Et ægtepar - Erik og Lene - har lagt to andelslejligheder sammen til én, hvorfor de også har istandsat et badeværelse. De får svært ved at få økonomien til at løbe rundt og ønsker derfor at sætte lejligheden til salg mhp. at bosætte sig i noget mindre og billigere. Det viser sig imidlertid, at Andelsboligforeningen ikke vil give dem lov at sælge lejligheden i fri handel, fordi badeværelset viser sig at være ulovligt istandsat og ikke lever op til kravene til vådrumsisolering mv. De har imidlertid ikke pengene til at istandsætte badeværelset (anslås at koste kr.) og ingen vil låne dem disse penge. De må derfor opgive at sælge. Parrets økonomiske problemer bliver imidlertid værre og værre, da de fortsat har en husleje, der er for høj i forhold til hvad de har råd til. Derfor kræver banken, hvor parret har sit boliglån, lejligheden sat på tvangsauktion. Paradokset i denne sag er, at parret hermed ender i en situation med mere gæld end hvis de havde lånt kr. til istandsættelse og fået lejligheden solgt i fri handel. 3 Gældsrådgivernes forslag til indsatsområder Gældsrådgiverne har under interviewene peget på en række mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre de gældsatte situation. Deres forslag er beskrevet nedenfor. 3.1 Flere tilbud om gratis uvildig personlig gældsrådgivning Samtlige gældsrådgivere peger på, at der er behov for flere tilbud om gratis personlig rådgivning tæt på eller hjemme i den gældsattes bopæl. Baggrunden for behovet for personlig rådgivning er, at de gældsatte ofte er så psykisk belastede af deres situation, at de har behov for at blive holdt i hånden. De har behov for, at en ekstern person giver dem nogle klare rammer for deres fremtidige budget, så de kan få styr på økonomien. Samtidig nævner gældsrådgiverne, at flere har en psykologisk barriere overfor at kontakte banker, realkreditinstitutter eller andre kreditorer og behøver ofte hjælp hertil. Derfor peger flere på, at personlig gældsrådgivning ideelt set skal være uvildig. Det understøttes af, at flere gældsramte har et dårligt forhold til hhv. deres egen bank og realkreditinstitut, som de opfatter som fjenden. Samtidig har flere ringe tillid rådgivningen hos kreditorerne, idet flere

16 mener kreditorerne har en økonomisk interesse i rådgivningen, som ikke matcher den gældsattes. Nogle gældsatte er endvidere bange for at blive registreret hos kreditorerne og banker, idet de frygter at én kreditor videregiver oplysninger om dem til en anden kreditor. Derfor peger flere gældsrådgiverne på, at der også er behov for rådgivningstilbud, som lægges et andet sted end hos kreditorerne. Hvad skal rådgivningen hjælpe med? Samtlige gældsrådgivere nævner, at personlig rådgivning kan hjælpe gældsatte til at få overblik. De peger på, at det giver ro og mindre stress for de gældsatte at få klarlagt, hvordan privatøkonomien ser ud. Ifølge gældsrådgiverne har de gældsatte især behov for at få hjælp til at få lavet en gældsoversigt, få viden om, hvad de skal gøre og hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt (budget mv.) for at indgå i dialog med kreditorerne om at få en særlig betalingsordning. at kontakte kreditorerne og fx få samlet gældsposter et sted til en fornuftig rente, få henstand eller særlige afdragsordninger hos kreditorerne, få eftergivet offentlig gæld evt. ansøge om gældssanering få lagt et budget få visualiseret budgettet, så det er til at forstå. Hvordan skal rådgivningen tage form? Flere gældsrådgivere peger på, at det er nødvendigt at tilbyde det antal timer, som den enkelte har behov for, for at kunne yde ordentlig gældsrådgivning. Og det kan være helt forskellige rådgivningsforløb alt afhængig af, hvor store gældsproblemer den gældsatte har. Nogle har behov for et til to møder, mens andre har brug for fx 10 møder for at få løst deres gældsproblemer. Samtidig mener flere gældsrådgivere, at det er væsentligt med en ordentlig og grundig undervisning af gældsrådgivere. En gældsrådgiver nævner, at dette erfaringsmæssigt kræver minimum 28 timer pr. person. Samtidig anbefaler flere gældsrådgivere, at brugeren kommer ind til et team bestående af to personer, idet dette sikrer den bedste rådgivning, og gør det muligt for gældsrådgiverne at hjælpe hinanden i en situation, hvor der oftest også er en del psykiske udfordringer at tackle.

17 Hvor skal rådgivningen placeres? Gældsrådgiverne mener generelt, at rådgivningen bør placeres hos en uvildig instans og at den bør være tilgængelig overalt i landet. En gældsrådgiver peger på, at man med fordel kan oprette uvildige rådgivningscentre, som skal placeres i de 24 retskredse, dvs. i tilknytning til fogedretterne. Her skal man kunne få hjælp til at lægge budget mv. forud for det egentlige møde i fogedretten. Gældsrådgiveren peger på, at det kunne være en løsning, at der automatisk sendes besked til et uvildigt rådgivningscenter, når en gældsat indkaldes til møde i fogedretten. Rådgivningscenteret skal herefter opsøgende kontakte den gældsatte og tilbyde råd og vejledning forud for mødet i fogedretten. En enkelt gældsrådgiver fraråder, at der oprettes deciderede gældsrådgivning i kommunerne. Det skyldes, at kommunerne ikke er uvildige ifht. de gældsatte, idet kommunen betaler til mange af de gældsatte i form af fx kontanthjælp, friplads, boligstøtte mv. Der er således modsatrettede interesser. Af hensyn til kommunens budget er parolen hos kommunerne færrest mulig sociale udgifter, mens den er mest mulig indkomststøtte fra kommunen hos den gældsatte. mange gældsatte er bange for kommunen, fordi det er dem der kan fratage dig sociale ydelser som fx friplads i børnehave mv. Folk er derfor bange for at forevise de reelle budgettal og oplysninger om privatøkonomien mv. for kommunen af frygt for, at de kan få negative konsekvenser for økonomien. Samtidig er nogle gældsatte måske skyldnere til kommunen. mange af de mere ressourcestærke har en psykologisk barriere ifht. at gå til kommunen. For dem er det kun sociale tabere som er i kontakt med kommunen og går til samtale hos deres kommunale sagsbehandler. 3.2 Webportal til ressourcestærke Gæld er forbundet med tabu og skam og derfor mener flere gældsrådgivere, at personlig rådgivning ikke kan stå alene. De finder, at der også er behov for information til den stigende gruppe ressourcestærke personer, som er fortrolige med internettet og som hellere vil søge anonym rådgivning via nettet end ved at møde personligt op. Den gruppe tæller især de forholdsvis ressourcestærke gældsatte, som dels er havnet i luksusfælden, dels har gennemgået et livsfaseskift.

18 Flere gældsrådgiverne foreslår en uafhængig hjemmeside/webportal med information om, hvordan man kan komme ud af en gældsfælde. Gældsrådgiverne understreger, at det er vigtigt, at webportalen er uvildig, og at dette står klart for brugeren. Denne webportal mener flere gældsrådgivere også kan være til nytte for dem selv, og især de relativt små gældsrådgivningssteder efterlyser en webportal, som de kan henvise til og som de selv kan anvende, som et led i deres rådgivning. Samtidig vil portalen kunne være til nytte for venner og bekendte til gældsramte, som kan have vanskeligt ved at få overblik over, hvad man kan gøre, når man er pårørende til en gældsramt. Samtidig kan den evt. bruges af socialrådgiverne i kommunerne, så de bedre kan hjælpe og rådgive deres brugere. En mulighed som også nævnes er, at webportalen kunne gøres mere lettilgængelig med fx filmklip og den kunne gøres interaktiv med en blog/chat, hvor man kan komme i kontakt med en gældsrådgiver etc. Flere gældsrådgiverne understreger, at det er vigtigt, at de gældsatte opnår kendskab til hjemmesiden. Derfor skal hjemmesiden markedsføres. Fx foreslår en gældsrådgiver, at der med fordel kunne være link til den uafhængige offentlige information om gæld, når folk logger ind på SKAT s hjemmeside i deres skattemappe. Endvidere kunne der fx være et link til siden fra folks netbank. 3.3 Undervisning af unge Gældsrådgiverne peger samlet set på, at det er vigtigt at sætte tidligt ind, hvis de gældsatte som målgruppe skal hjælpes. Derfor bør folk rammes, allerede inden læsset vælter. Fx mener flere, at det er vigtigt at give unge, som er i risiko for at oparbejde gæld, flere simple økonomiske færdigheder, som budgetlægning mv. Dette kunne fx ske via en undervisningsindsats. 3.4 Information, som afmystificerer tvangsauktionsforløb De fleste gældsramte oplever også, at der er behov for en afmystificering af, hvad der sker i fogedretten i forbindelse med en tvangsauktion, idet mange har svært ved at få hold på dette forud for første besøg i fogedretten.

19 En gældsrådgiver peger på, at én af de vigtigste ting ifht. at yde hjælp til gældsatte, er at få afmystificeret forløbet i fogedretten og få gjort klart, at det er en fordel for den gældsatte at samarbejde med fogedretten og møde op, når de indkalder til møde. Samtidig mener flere, at en række gældsatte ville have god gavn af en pjece eller lign., som fx udsendes via fogedretterne og som på lettilgængeligt sprog afmystificerer forløbet. En mulighed som nævnes er endvidere, at der på den foreslåede webside - jf. punkt 4.2 indarbejdes information om tvangsauktionsforløb. Denne løsning stemmer fint overens med, at de tvangsauktionsramte typisk er relativt ressourcestærke personer, som er havnet i luksusfælden og/eller har gennemgået et livsfaseskift. 3.5 Telefonisk uvildig rådgivning En gældsrådgiver nævner også, at det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte en uvildig telefonisk rådgivning til de gældssatte som et supplement til personlig rådgivning. Forbrugerrådet vil i den kommende tid afprøve dette for derigennem at afklare, om det er personlig rådgivning via gældsrådgivningen der er behov for, eller om den gældsatte har brug for anden hjælp.

GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS

GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS Der findes en række organisationer, som tilbyder gratis gælds- og økonomisk rådgivning i Aarhus by. Her finder du en oversigt over disse tilbud. Gratis tilbud i Aarhus Mødrehjælpen

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Initiativer for gældsatte

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Initiativer for gældsatte Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt Initiativer for gældsatte Maj 2011 Initiativer for gældsatte Maj 2011 Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk

Læs mere

Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning. Annette Mathiasen, projektleder

Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning. Annette Mathiasen, projektleder Ea r ly Warning 17. Juni 2014 Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning Annette Mathiasen, projektleder Hvad vil jeg tale om Kort om Forbrugerrådet Tænk Social- og Indenrigsministeriets tiltag for at hjælpe

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING. - et gratis og uvildigt tilbud

SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING. - et gratis og uvildigt tilbud SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING - et gratis og uvildigt tilbud 1 Jeg har fået en tro på, at jeg kan komme godt ud på den anden side. Rådgivningen har både været konkret, men har også været en moralsk/psykologisk

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012

På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012 På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012 Side 1 af 26 Markante resultater for de borgere vi har hjulpet 80 % af borgerne bor til leje. 77 % er enlige og 42 % har børn under 18 år. Størstedelen

Læs mere

Skal Kommunerne have opgaven?

Skal Kommunerne have opgaven? Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 04-02-2015 - Rettelser i "Christiansborg til udlevering" fra afsender.) BEU Alm.del Bilag 81 Offentligt Skal Kommunerne have opgaven? Skal kommunerne forpligtes

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Årsrapport 2014 Indhold Forord... - 1-1. Gældsrådgivningen og de gode resultater for 2014... - 2 - Projekt Styr din gæld... - 3 - Åbning af rådgivningscenter

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Overordnet kløft Viden Penge Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvilken hjælp modtager borgerne og hvad har hjælpen betydet?... 2 Økonomisk støtte... 2 Venteliste... 3

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning.

Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning. Landstingssalen, Christiansborg, d. 18. 01.2012 Referat fra konferencen om udfordringer og løsninger ved overgældsætning. Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet, byder velkommen til konferencen om

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner 1 2 Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Den almene boligsektor bidrager til at løse

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ADVOKATERNE FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER

ADVOKATERNE FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER GÆLD, GÆLDSRÅDGIVNING OG GÆLDSSANERING FOR SOCIALT UDSATTE ADVOKATERNE FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER GÆLD, GÆLDSRÅDGIVNING OG GÆLDSSANERING FOR SOCIALT UDSATTE Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 6 3.

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse

Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse Oplæg 2 til konference 13. september om Matematikkens Dag Louise Skjødsholm, Sociolog Penge- og Pensionspanelets

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Det danske skattesystem betyder bl.a., at dansk økonomi er

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 Gældsvejledning skaber nye muligheder for afvikling

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST MULIG STIFTELSE AF A/B SOFIEGÅRDEN Ove Bech Holdensen har den 6. oktober 2014 runddelt et brev til alle beboere i ejendommen Sofiegården. Ove Bech Holdensen repræsenterer ikke beboerrepræsentationens synspunkter

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling ! AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling PROCES FØR UNDER SITUATION / HANDLING Bent er folkepensionist og bor alene med sine to døtre på 12 og 15 år. Han har ikke det store økonomiske

Læs mere

Når du har planer om en ny bolig

Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig At blive boligejer er en stor begivenhed i livet og derfor sjældent noget, man beslutter fra den ene dag til den anden. For hvad er der

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Med denne guide vil vi gerne give dig en forståelse af, hvorfor

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig 2014 BREVETS STYRKE FIND VEJ TIL DANSKERNES HJERTER Brevets styrke 2014 er en analyse af danskernes forhold til kommunikation fra virksomheder via fysisk brev og brev lagt i e-boks sammenlignet med, web,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder til dig, der gerne vil have styr på, hvilke rettigheder og forpligtelser,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Morten Kolberg. Lånene er dyre

Morten Kolberg. Lånene er dyre ABFnyt nr. 1, februar 2015: Morten Kolberg. Lånene er dyre Morten Kolberg minder meget om alle andre 41-årige danskere. Han er gift, far til to, og da han og hans hustru for seks år siden ventede deres

Læs mere

guide få en stærk økonomi hele livet Slår pengene til? December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide få en stærk økonomi hele livet Slår pengene til? December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 få en stærk Slår pengene til? økonomi hele livet Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 STÆRK ØKONOMI HELE LIVET INDHOLD SIDE 4 Ændrer din livssituation sig pludselig dramatisk,

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SKILSMISSE SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE SKILSMISSE sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SÅDAN UNDGÅR DU DEN DYRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 R178 G210 R116 G178 INDHOLD SIDE 4 PLUS logo De daglige udgifter eksploderer, hvis du bliver skilt, viser

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sådan slipper du af med din gæld

Sådan slipper du af med din gæld Sådan slipper du af med din gæld Rigtig mange danskere er alvorligt gældsplagede. En opgørelse fra Debitor Registret, Danmarks næststørste skyldnerregister, viste i 2010, at problemet aldrig har været

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0122 /LAA

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0122 /LAA ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0122 /LAA Klager: Indklaget energiselskab: NN 2700 Brønshøj KE Kunde A/S CVR 2550 2108 v/ DONG Energy A/S CVR 3621 3728 Salg og Distribution Nesa Allé 1 2820 Gentofte

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere