Bilag. Region Midtjylland

Transkript

1 Region Midtjylland Plan for politisk godkendelse vedrørende udbud af bygherrerådgivning til Masterplanen for sygehusene i Århus samt forberedelse af salg af ejendommen Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade Bilag til Underudvalget vedr. generelle sager møde den 15. august 2006 Punkt nr. 10

2 Bilag 1 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 1. juni Anders Larsen ala@ag.aaa.dk Notat vedr. plan for politisk godkendelse vedr. udbud af den gennemgående bygherrerådgivning samt udarbejdelse af overordnet dispositionsforslag til Masterplanen. For at forberede og gennemføre byggeriet i Masterplanen for sygehusene i Århus er der behov for at tilknytte en gennemgående bygherrerådgiver, der som første opgave skal udarbejde et overordnet dispositionsforslag for Masterplanen. I følgende notat beskrives hvilke opgaver den gennemgående bygherrerådgiver skal varetage, plan for de politiske beslutninger i forbindelse med udbud af den gennemgående bygherrerådgiver og de økonomiske bindinger knyttet til de kommende faser af projektet. Det er væsentligt at Masterplanen gennemføres som et trekantssamarbejde mellem 1) forvaltningen i Region Midtjylland, 2) ledere, medarbejdere og brugere på sygehusene samt 3) eksterne rådgivere i form af arkitekter og ingeniører m.v. Aktørerne skal gennem tæt dialog skabe et engagement der sikrer den bedst mulige gennemførsel af Masterplanen, så der sikres optimale forhold for patienterne på det nye sygehus. Den gennemgående bygherrerådgiver skal medvirke til at understøtte dette samarbejde Den gennemgående bygherrerådgiver Århus Amtsråd besluttede d. 10. januar 2006 at involvere Forberedelsesudvalget i Masterplanen for sygehusene i Århus. I forlængelse af dette tilsluttede Forberedelsesudvalget d. 8. marts 2006 at fortsætte arbejdet med Masterplanen med opbakning til, at Masterplanen forsøges gennemført væsentligt hurtigere end de år, som Århus Amt oprindeligt har planlagt. Planlægningsarbejde vedr. Masterplanen har været i gang siden foråret 2005, hvor Masterplansekretariatet blev etableret. Arbejdet har bl.a. omfattet følgende: Fastlæggelsen af strukturen i sygehusbyggeriet, herunder organisering af afdelingerne i faglige fællesskaber, organisering af akutområdet og børneområdet, organisering af de tværgående kliniske afdelinger etc. Forberedelse af det fysiske plangrundlag Organisering af forskning og undervisning på det nye universitetshospital Organisering af arbejdet med Masterplanen under projektering og gennemførsel af byggeriet Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi og planlægning Lyseng Allé Højbjerg Tlf: Fax: sus@ag.aaa.dk Åbningstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

3 Hertil kommer en række andre opgaver, der sammen med ovenstående opgaver indgår i arbejdsplanen for det interne planlægningsarbejde. Opgaverne er beskrevet i det materiale, der indgik som grundlag for amtsrådets beslutning d. 10. januar 2006 og Forberedelsesudvalgets beslutning d. 8. marts Yderlig information er tilgængelig på Masterplanens hjemmeside ( Arbejdet med den interne planlægning er nu så fremskredent, at rammerne for projektering og gennemførsel af selve byggeriet skal fastlægges. Dette vedrører bl.a. udbud af rådgiverydelsen, hvor direktionen foreslår, at der udarbejdes en konkret køreplan for den politiske beslutningsproces i forbindelse med EU-udbud af bygherrerådgivningen til Masterplanen. Amtsrådet og Forberedelsesudvalget har henholdsvis d. 10. januar 2006 og d. 8. marts 2006 godkendt, at mulighederne for finansiering af Masterplanen udredes nærmere, herunder muligheden for at gennemføre projektet som et offentligt-privat partnerskab (OPP), hvilket på nuværende tidspunkt er under udredning. Valg af finansieringsform vurderes dog ikke at være en forudsætning for udbud af den gennemgående bygherrerådgivning og udarbejdelse af det overordnede dispositionsforslag. Amtet/regionen vil uanset finansieringsform have behov for faglig rådgivning og en samlet plan for sygehusbyggeriet for at sikre en optimal gennemførsel af Masterplanen. Ved en offentlig organisering af byggeopgaven vil rådgiverne bl.a. skulle koordinere udbuddet og gennemførslen af de enkelte etaper, mens rådgiverne ved OPP vil skulle bistå Region Midtjylland som bestiller af sygehusbyggeriet. Flere modeller for planlægning og gennemførsel af byggeriet har været overvejet. Bl.a. er der i flere store norske sygehusbyggerier etableret en stor intern bygherreorganisation med omfattende arkitekt- og ingeniørkompetencer til at varetage relationerne til eksterne rådgivere og håndværkere. Da behovet for forskellige kompetencer og arbejdsopgaverne forventes at være meget skiftende over tid, vurderes dette som en meget dyr løsning set i en dansk sammenhæng. Det anbefales derfor, at opgaverne udbydes til erfarne eksterne arkitekt- og ingeniørfirmaer, der vil fungere som den gennemgående bygherrerådgiver for Masterplanen. Rådgiverne forventes at have gode kvalifikationer på baggrund erfaring fra andre sygehusbyggerier og har bedre mulighed for at tilpasse kapaciteten i løbet af projektet. Den gennemgående bygherrerådgiver udformer i samarbejde med bygherren Region Midtjylland de overordnede arkitektoniske, tekniske og infrastrukturelle principper for sygehusbyggeriet. Desuden skal den gennemgående bygherrerådgiver gennem hele projektet koordinere gennemførslen af byggeriets enkelte etaper på baggrund af de overordnede arkitektoniske, tekniske og infrastrukturelle principper. Opgaverne vil gennem hele projektet blive løst i et tæt samarbejde mellem sygehusene og forvaltningen i Region Midtjylland, der primært vil være repræsenteret af Masterplansekretariatet. De overordnede arkitektoniske, tekniske og infrastrukturelle principper vedrører bl.a. Placering af de faglige fællesskaber i byggeriet Placering af de tværgående kliniske afdelinger i byggeriet Udformning af standardrum (bl.a. sengestuer) Forsyning af el, vand, kloak, varme, køling, IT-infrastruktur, medicinske gasser etc. Intern og ekstern logistik, f.eks. vareforsyning i form af robottransport og rørpost Region Midtjylland skal som bygherre internt have en organisation, der bl.a. kan koordinere relationerne mellem sygehusene og rådgiverne, og som løbende kan træffe beslutninger om byggeriet på vegne af bygherren. Desuden skal organisationen sikre at fordelene ved det nye 2

4 byggeri realiseres, og at det nye sygehus opfylder fremtidens krav til kvalitet og økonomi m.m. Der er derfor behov for løbende at udbygge Masterplansekretariatet til at varetage disse opgaver, hvilket bliver beskrevet nærmere i forbindelse med den politiske behandling af udbudsgrundlaget i november/december Forudsætningen for udbud af rådgiverydelsen er, at Århus Kommune formelt igangsætter arbejdet med ændring af kommuneplantillægget for området omkring Skejby Sygehus. Dette forventes at ske ved en byrådsbeslutning i august Desuden skal en række elementer i sygehusets overordnede struktur (organisering af afdelinger i faglige fællesskaber etc.) være fastlagt, hvilket forventes at være på plads i september Sideløbende med udarbejdelse af udbudsgrundlaget i efteråret 2006 vil der blive arbejdet videre med planlægningen af det nye sygehus. Denne planlægning vil være grundlaget for det videre samarbejde med den gennemgående bygherrerådgiver, når denne er valg i efteråret Planlægningsopgaverne vedrører bl.a. Udredning af finansieringsformer og udarbejdelse af plan for finansiering Udarbejdelse af modeller for ledelsesmæssig organisering Udarbejdelse af overordnet tidsplan, herunder plan for udflytning af funktioner fra Århus Sygehus Planlægning af forsyningsfunktioner Udvikling/tilpasning af det eksisterende Skejby Sygehus til nybyggeriet Planlægning af brugerinddragelse Analyse af den fremtidige udvikling inden for sygehus- og sundhedsområdet Forberede bortsalg af Århus Sygehus eksisterende bygninger For at sikre involvering af både Århus Amtsråd og Forberedelsesudvalget i Region Midtjylland foreslås følgende politiske beslutningsplan vedr. valg af rådgivere til Masterplanen. Planen skal sikre en politisk godkendelse af grundlaget og spillereglerne for udbud af den gennemgående bygherrerådgivning og udarbejdelse af det overordnede dispositionsforslag. Amtsrådsmødet 7. november 2006 / Møde i Forberedelsesudvalget 13.december 2006: Godkendelse af grundlaget for udbud af den gennemgående bygherrerådgivning, herunder Godkendelse af principper for den interne struktur i sygehuset Udbudsstrategi o Valg af udbudsform o Fastlæggelse af udbudsforløb o Konkretisering af indhold i kontrakt o Samlet beskrivelse af udbudsstrategi til det politiske niveau Anlægsbevilling til gennemførsel af EU-udbud (evt. præmier etc.) Fremtidig organisering af Masterplanarbejdet, herunder Masterplansekretariatet Bevilling til Masterplansekretariatet

5 Den konkrete politiske beslutningsproces forventes at blive følgende: Møde i Sundhedsudvalget 25. oktober 2006 Møde i Økonomiudvalget 30. oktober 2006 Møde i Amtsrådet 7. november 2006 Underudvalget vedr. service og kvalitet og plan og struktur 22. november 2006 Det generelle udvalg 5. december 2006 Forberedelsesudvalget 13. december 2006 Planen for beslutningerne kan blive ændret, idet det forsøges at fremskynde beslutningsprocessen ved en parallel politisk behandling i Århus Amt og Region Midtjylland. Møde i Regionsrådet efterår 2007: Godkendelse vedr. valg af gennemgående bygherrerådgiver, herunder Godkendelse af gennemgående bygherrerådgiver på baggrund af EU-udbuddet Anlægsbevilling til udarbejdelse af overordnet dispositionsforslag/skitseprojekt De præcise datoer for den politiske godkendelse er endnu ikke fastlagt. Efter valget af den gennemgående bygherrerådgiver forventes følgende politiske beslutninger vedr. byggeriet: Møde i Regionsrådet medio 2008: Godkendelse af overordnet dispositionsforslag, herunder Godkendelse af overordnet dispositionsforslag og evt. skitseprojekt 1 Overordnet anlægsøkonomi i de enkelte etaper Udflytningsplan Igangsætning af udbud af rådgivning vedr. 1. etape Anlægsbevilling til projektering af byggeriets 1. etape Møde i Regionsrådet i 2009: Godkendelse af projektforslag, herunder Godkendelse af projektforslag for 1. etape Anlægsbevilling til byggeri af 1. etape For de øvrige etaper vil der også skulle være en politisk godkendelse af udbud af rådgivningen og projektforslaget. Det forventes endvidere, at Regionsrådet eller Det generelle udvalg godkender valg af rådgiver og licitationsresultatet for hver etape. 1 Faseopdelingen af projekteringen vil blive nærmere fastlagt i samarbejde med den gennemgående bygherrerådgiver og kan medføre ændringer i planen for de politiske beslutninger. 4

6 Planen for de politiske beslutninger vedr. byggeriet fremgår af nedenstående figur: Skitse for tidsplan vedr. politiske beslutninger om byggeri Godkendelse af udbudsresultat Jordkøb Godkendelse af overordnet dispositionsfors lag/skitseprojek t, udbud af projektering vedr. 1. etape Byggemodning Godkendelse af grundlag for udbud af gennemgående bygherrerådgiver Projektforslag 1. etape Byggeri af øvrige etaper Udover politiske beslutninger om selve byggeriet i Masterplanen vil der løbende komme andre væsentlige emner vedr. Masterplanen på den politiske dagsorden til orientering eller beslutning. Det gælder bl.a. finansiering, jordkøb samt tilrettelæggelse af strukturen og driften på sygehuset. Desuden er Masterplanen løbende på dagsordenen i Underudvalget vedr. service og kvalitet og plan og struktur på sundhedsområdet (Region Midtjylland). Økonomiske bindinger Beslutningen om den politiske køreplan for EU-udbud medfører ikke på nuværende tidspunkt yderligere økonomiske bindinger for Århus Amt eller Region Midtjylland. For at udarbejde udbudsgrundlaget er der behov for at tilknytte en ekstern rådgiver. Rådgivningen finansieres af bevillingen til Masterplansekretariatet i Til gennemførsel af selve udbuddet kan der blive behov for bevilling af eventuelle præmier. I forlængelse af udbuddet bliver der behov for en bevilling til finansiering af den gennemgående bygherrerådgivers udarbejdelse af det overordnede dispositionsforslag. Desuden er der behov for at styrke Masterplansekretariatet, så Regionen som bygherre kan sikre fremdrift og sammenhæng i samarbejde med de eksterne rådgivere og sygehusene. Ressourcebehovet til ovenstående vil blive afklaret nærmere i forbindelse med udarbejdelse af udbudsgrundlaget. Politiske beslutninger vedr. anlægsbevillinger til Masterplanen forventes af følge følgende foreløbige tidsplan 2, hvis Regionen selv finansierer og bygger sygehuset. Tildelingen af anlægsbevillinger vil ske med udgangspunkt i det oprindelige overslag for Masterplanen på 5,3 mia. kr. (index 108,8). Dimensioneringsgrundlaget og anlægsøkonomien forventes at blive yderligere præciseret i forbindelse med udarbejdelsen af det overordnede dispositionsforslag. Tidsplan for anlægsbevillinger til Masterplanen: Godkendelse af udbudsstrategien for udbud af den gennemgående bygherrerådgivning til Masterplanen november - december 2006: Anlægsbevilling til gennemførsel af EU-udbud Anlægsbevilling til finansiering af Masterplansekretariatet De økonomiske bindinger er angivet under forudsætning af, at regionen selv bygger og finansierer sygehusbyggeriet. Hvis projektet gennemføres som et offentligt-privat partnerskab (OPP) vil tidspunktet for de økonomiske bindinger være anderledes. Dette beskrives nærmere i en senere sagsfremstilling vedr. finansieringsformer. 5

7 Godkendelse af EU-udbuddets resultat efterår 2007: Anlægsbevilling til udarbejdelse af overordnet dispositionsforslag og evt. skitseprojekt Godkendelse af skitseprojekt/overordnet dispositionsforslag samt udbud af rådgivning vedr. 1. etape: medio 2008: Anlægsbevilling til projektering af byggeriets 1. etape Godkendelse af projektforslag samt licitation af håndværkerydelser vedr. 1. etape: 1. halvdel af 2009: Anlægsbevilling til byggeri af 1. etape Der vil således først være behov for en anlægsbevilling til selve byggeriet i Anlægsbevillingerne til projektering og byggeri af 1. etape kan dog blive slået sammen til en samlet anlægsbevilling i 2008, hvis der f.eks. anvendes totalentreprise eller partnering. Der vil være behov for anlægsbevillinger til projektering og byggeri af de øvrige etaper fra 2010 og frem afhængigt at tidsplanen for etapeopdelingen og finansieringsmulighederne. Frem til 2009 vil der være behov for anlægsbevillinger til gennemførsel af EU-udbud, finansiering af Masterplansekretariatet i samt udarbejdelse af et overordnet dispositionsforslag og evt. skitseprojekt. Selv om der er tale om, at den gennemgående bygherrerådgiver som udgangspunkt skal følge byggeriet frem til, at alle somatiske sygehusfunktioner i Århus er flyttet til Skejby, vil kontrakten blive udformet således, at man ikke er økonomisk bundet, hvis det f.eks. bliver nødvendigt at udsætte byggeriet. Foruden anlægsbevillinger til projektering og gennemførsel af selve sygehusbyggeriet vil der blive behov for anlægsbevillinger til jordkøb efterhånden som der indgås aftale med de enkelte lodsejere. Desuden skal der bruges ressourcer til byggemodning (etablering af veje, tekniske hovedforsyninger etc.). Ved ibrugtagning af byggeriet vil der også skulle bevilges midler til medico-teknisk udstyr og andet, der ikke er indeholdt i selve byggeriet. Planen for de politiske beslutninger vedr. anlægsbevillinger til byggeriet fremgår af nedenstående figur: Skitse for tidsplan vedr. anlægsbevillinger til Masterplanen Gennemførsel af EU -udbud Masterplansekretariatet Bygherrerådgivning Jordkøb? Projektering af 1. etape Byggeri af 1. etape Byggemodning? Medicoteknik etc.? Byggeri af øvrige etaper? Masterplan sekr

8 7

9

10

11

12 Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 8. juni Anders Larsen ala@ag.aaa.dk Notat om udarbejdelse af plangrundlag for udbygning af Skejby Sygehus (Masterplanen) 1. Indledning Århus Amtsråd har d. 1. februar 2005 besluttet, at Skejby Sygehus skal udvides således, at sygehusbyggeriet i Skejby kan rumme funktionerne fra Århus Sygehus på Nørrebrogade, Tage Hansensgade og P.P. Ørumsgade (Masterplanen for sygehusene i Århus By). Projektet indeholder i hovedtræk følgende: Nybyggeri af ca m 2 Anlægsøkonomi på ca. 5,3 mia. kr. Grønne omgivelser til gavn for patienter, pårørende og personale Ud fra de nuværende aktivitetstal vil aktiviteten på sygehuset være ca. o indlæggelser o sengedage o ambulante besøg og skadestuebesøg Arbejdsplads for ca beskæftigede Årligt driftsbudget på mere end 4 mia. kr. Omfattende uddannelses- forsknings- og udviklingsaktivitet Fraflytning af Århus Sygehus bygninger i Nørrebrogade og Tage Hansensgade, hvor der kan skabes nye byområder med boliger m.v. D. 8. marts 2006 vedtog det kommende regionsråd (Forberedelsesudvalget) i Region Midtjylland ensstemmigt at arbejde videre med sygehusudvidelsen. Desuden godkendte Forberedelsesudvalget, at Århus Amt erhverver jord af Århus Kommune til sygehusudvidelsen. Der var generelt tilslutning til, at sygehusudvidelsen gennemføres på ca år, dvs. hurtigere end de år Århus Amt oprindeligt har planlagt. Forud for beslutningerne i Amtsrådet og Forberedelsesudvalget har der siden foråret 2004 været drøftelser med Århus Kommune vedrørende projektet bl.a. omkring placeringen af byggeriet, udformning af grønne områder, forlægning af Herredsvej mod vest og andre elementer i infrastrukturen omkring Skejby Sygehus. Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi og planlægning Lyseng Allé Højbjerg Tlf: Fax: sus@ag.aaa.dk Åbningstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

13 Tidligere borgmester Louise Gade og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen har efter Amtsrådets beslutning d. 1. februar 2005 nedsat en fælles planlægningsgruppe med deltagelse fra Århus Amt og Århus Kommune til at udarbejde det fysiske plangrundlag for byggeriet. Der er afholdt en række møder i planlægningsgruppen i løbet af 2005 og i starten af På møderne er der drøftet en række planlægningstemaer af relevans for sygehusbyggeriet og infrastrukturen i området omkring Skejby Sygehus. Efter aftale i planlægningsgruppen anmoder Århus Amt hermed om, at Århus Kommune igangsætter arbejdet med ændring af plangrundlaget i området omkring Skejby Sygehus, herunder udarbejdelse af en ny lokalplan for sygehusbyggeriet. Formålet med byggeriet Formålet med samling af sygehusfunktionerne i Skejby er at samle de lægefaglige specialer med henblik på at skabe bedst mulige behandlingsforløb for patienterne samt at skabe bedre fysiske rammer for patienter og personale ved at fraflytte utidssvarende lokaler på Århus Sygehus. Visionen for det nye sygehus er todelt: Sygehuset skal være blandt de førende universitetshospitaler i Europa, der leverer specialiseret sygehusbehandling til Region Midtjylland og resten af Vestdanmark med høj kvalitet. Den højtspecialiserede behandling understøttes af forskning, udvikling og uddannelse som en del af Århus Universitetshospital. Sygehuset skal samtidigt være et velfungerende lokalsygehus, hvor ca borgere i Århus har adgang til almindelig sygehusbehandling af høj kvalitet. Det kommende storsygehus har dermed særlig stor betydning for Århus by med hensyn til betjening af byens borgere, men er med sine ca beskæftigede også af stor betydning for byens økonomi. Sygehuset vil være en del af sygehusvæsenet i Region Midtjylland. Anvendelse af Århus Sygehus bygninger til nye formål Med rømningen af Århus Sygehus bygninger i Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade bliver der mulighed for at skabe nye spændende områder i Århus Midtby, da bygningerne ikke længere skal anvendes til sygehusformål. Århus Amt / Region Midtjylland forventer snart at ville opstarte et samarbejde med Århus Kommune om udarbejdelse af ny rammelokalplan for ejendommen i Tage-Hansens Gade med henblik på at forberede salget af bygningerne. På et senere tidspunkt forventes der også et samarbejde om en ny rammelokalplan for ejendommen i Nørrebrogade. De nye rammelokalplaner skal danne det bedst mulige grundlag for bortsalg af ejendommene. Flytning af sygehusfunktionerne vil medvirke til at aflaste trafikbelastningen i Midtbyen. Det grønne sygehus Det nuværende Skejby Sygehus er kendt for sine grønne omgivelser bl.a. i form af gårdhaver, sygehuspark med sø og dyreliv samt de grønne områder der grænser op til sygehuset. Der et stort ønske at plangrundlaget for området skaber plads til at videreføre den grønne tænkning i det kommende byggeri, hvilket bliver uddybet nærmere i afsnit 3. Skejby Sygehus som det grønne sygehus er endvidere beskrevet af Arkitektfirmaet C.F. Møller og Landskabsarkitekt Pirkko Faaborg i bilag 2. 2

14 Status for projektet Efter Amtsrådets beslutning d. 1. februar 2005 om at igangsætte planlægningsarbejdet er der i maj 2005 etableret et asterplansekretariat under Sundhedsstaben i Århus Amt. Masterplansekretariatet skal varetage gennemførslen af hele projektet, herunder tilvejebringelse af det nødvendige plangrundlag for byggeriet. D. 28. september 2005 godkendte Sundhedsudvalget en arbejdsplan for planlægning af byggeriet frem til udbud af selve byggeriet. Den 11. oktober 2005 godkendte amtets økonomiudvalg, at der optages forhandlinger om køb af jord. Der er modtaget et tilbud fra Århus Kommune om ca m 2 jord til sygehusbyggeriet. Tilbuddet er godkendt af Århus Amtsråd d. 10. januar 2006 og Forberedelsesudvalget i Region Midtjylland d. 8. marts Der forhandles endvidere med de private lodsejere i området om køb af op til ca m 2 jord. Der er flere scenarier for udfaldet af disse forhandlinger, herunder at det kan blive nødvendigt at anmode Århus Kommune om at gennemføre en ekspropriation af de pågældende arealer. Ændringen af plangrundlaget for området skal derfor give mulighed for at gennemføre en ekspropriation. D. 8. marts 2006 godkendte Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland at fortsætte planlægningen af sygehusbyggeriet. Desuden blev det godkendt, at Forberedelsesudvalget involveres i Masterplanen. Involveringen af Forberedelsesudvalget medfører, at indstillinger vedr. Masterplanen i 2006 forelægges Forberedelsesudvalget efter behandling i Amtsrådet, og at direktionen for Region Midtjylland indgår i planlægningsarbejdet. Det samlede byggeri forventes afsluttet om år. Tidsplanen er afhængig af finansieringsmulighederne og i hvilket takt man ønsker at gennemføre anlægsinvesteringer på regionens øvrige sygehuse i Region Midtjylland i perioden, hvor der også er ønsker om bedre fysiske forhold og om udbygning af de specialiserede funktioner. På mødet i Forberedelsesudvalget d. 8. marts 2006 var der flere tilkendegivelser af, at Masterplanen bør gennemføres så hurtigt som muligt. Det er således væsentligt for projektet, at der hurtigst muligt skabes klarhed om de planmæssige forudsætninger for sygehusudvidelsen. Indholdet i det nye kommuneplantillæg og den nye lokalplan er væsentligt i udarbejdelsen af det overordnede dispositionsforslag og den videre projektering af byggeriet. Århus Amt / Region Midtjylland forventer at sende bygherrerådgivningen vedr. det overordnede projekt i udbud i starten af De første etaper af byggeriet planlægges foreløbigt med henblik at kunne udflytte Århus Sygehus nuværende afdelinger på Tage Hansensgade (det tidligere amtssygehus) så bygningerne her kan bortsælges og medvirke til at finansiere nybyggeriet. Den næste fase omfatter nybyggeri til erstatning af Århus Sygehus på Nørrebrogade (det tidligere kommunehospital). Disse bygninger indgår også i finansieringsgrundlaget for projektet. Århus Amts Natur- og Miljøforvaltning har vurderet, at der skal udarbejdes en VVMscreening af projektet vedrørende projektets visuelle og trafikale konsekvenser. VVMscreeningen indgår i grundlaget for ændring af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan. Screeningen forventes færdig snarest mulig. Århus Amt ønsker at inddrage ca m 2 fredskov på amtets egne matrikler. Amtet har oprindeligt medvirket til etablering af skoven. Inddragelse af fredskoven til sygehusformål er drøftet på møde mellem Silkeborg Statsskovsdistrikt, Århus Kommunes Naturforvaltning og Århus Amt i oktober På baggrund af mødet forventes størstedelen af skoven jf. Skovloven at kunne inddrages til sygehusbyggeri, da arealet er oprindeligt er udlagt til 3

15 sygehusbyggeri og da skoven er under 20 år gammel. Århus Amts ansøgning om ophævning af fredskovspligten er under sagsbehandling i Silkeborg Statsskovsdistrikt. Århus Amt ønsker at inddrage arealet mellem Brendstrup Busvej og Skejby Sygehus nuværende matrikel for at gøre plads til sygehusbyggeri og parkeringspladser samt til at give mulighed for en grøn afslutning af sygehuskomplekset mod Vestereng. Arealet er i dag en del af matrikel 141a, Århus Markjorder (ejet af Århus Kommune). Århus Amt ønsker endvidere at inddrage den nordlige del af matrikel 136, Århus Markjorder (ejet af Århus Kommune), med henblik på etablering af byggeri til sygehusformål. Arealet er i dag omfattet af tinglyst fredskovspligt, der forventes at kunne ophæves mod betaling af erstatning til puljeskov. Århus Amt har tidligere tilkendegivet interesse for disse arealer, og vil gerne indgå i nærmere drøftelser med Århus Kommune om overtagelse af arealerne. 2. Århus Amts ønsker til plangrundlaget for byggeriet Det grønne sygehus Skejby Sygehus har fra starten tænkt som et grønt og åbent sygehus, og sygehusets gårdhaver og andre grønne områder er i dag et væsentligt element i sygehusets gode omdømme. Andre universitetshospitaler som Rigshospitalet og Odense Universitetshospital består primært af højhuse og ligger i bymidter, hvor det grønne element er stærkt begrænset. Sygehusets nuværende udformning er fastlagt i samarbejde mellem Århus Amt og Århus Kommunen i den oprindelige lokalplan for sygehuset. Den markante grønne profil er bl.a. muliggjort af en maksimal bygningshøjde på 3 etager og en bebyggelsesprocent på 35. Desuden fastlægger den lokalplan konkrete grønne områder. Det er naturligt, at den forestående sygehusudvidelse bygger videre på de oprindelige intentioner for Skejby Sygehus. Det er afgørende at det eksisterende og kommende byggeri er en integreret del af det landskabsmæssige miljø i form af: Gårdanlæg med beplantning til gavn for patienter, pårørende og personale Grønne områder rundt om sygehuset og i midten af sygehusområdet som er tilgængeligt for publikum svarende til Universitetsparken med træer, bakker, småsøer og engarealer der skaber optimale vilkår for dyrelivet - til gavn for offentligheden samt patienter, pårørende og personale Ydre landskabsmæssige omgivelser i en naturlig sammenhæng med sygehusområdet Århus Amt ønsker at udforme det kommende sygehusbyggeri, så der er god overensstemmelse mellem den grønne hovedstruktur og sygehusområdet. Som i dag vil sygehusbyggeriet blive udformet så det respekterer det grønne forløb i området. Dette er især muligt hvis kommunen tillader, at et tiltrækkeligt stort areal kan anvendes til sygehusbyggeri således, at det grønne element ikke ødelægges af for høje eller for tætte bygninger. Som på det nuværende Skejby Sygehus skal der skabes plads til grønne områder med plads til rekreative haveanlæg og lignende til gavn for patienter, pårørende og personale. Forskning viser, at de fysiske omgivelser har betydning for, hvor hurtigt patienterne bliver raske. Udsynet og udsigten fra bl.a. sengestuer og opholdsarealer har derfor stor betydning. Hensynet til rekreative omgivelser internt i sygehusbyggeriet, mængden af dagslys m.v. medfører begrænsninger for, hvor meget af sygehuskomplekset, der kan bestå af høje huse. Foruden rekreative omgivelser og udvidelsesmuligheder skal udenomsarealerne bl.a. rumme plads nok til vejanlæg med svingbaner, cykelstier, fortove, letbanetracé, cykelparkering, udluftning fra ventilation, buslommer og ikke mindst parkeringspladser til patienter og pårørende fra hele Jylland og parkeringspladser for personalet. Netop ved at skabe plads nok 4

16 omkring byggeriet kan man opnå fordelene ved at flytte væk bykernen, som har været en væsentlig begrundelse for samling af Århussygehusene ved Skejby Sygehus. Sygehusbyggeriet bør desuden ligge spredt nok til, at der en fleksibel mulighed for mindre udvidelser af eksisterende funktioner i sygehuskomplekset. Udvidelsen af sygehuset får betydning for den grønne hovedstruktur i området. For at kunne udvide sygehuset er det nødvendigt at inddrage arealer fra den grønne hovedstruktur vest og sydvest for det nuværende sygehus. Sygehusudvidelsen medfører dog ikke færre grønne, rekreative områder for borgerne i området. Hovedparten af den grønne hovedstruktur, som Århus Amt ønsker at inddrage til sygehusudvidelsen, er i dag landbrugsjord. De grønne områder i det kommende sygehusbyggeri vil være åbne for offentligheden og vil blive udformet således, at der bliver en naturlig sammenhæng til Vestereng og Brendstrup Skov. Dermed kan sygehusudvidelsen give flere rekreative arealer end borgerne i området i dag har adgang til. Konkret kan dele af sygehusbyggeriet åbnes op mod syd jf. bilag 1 (variant nr. 1 med grøn kile fra syd), så der bliver adgang til sygehusparken i kernen af byggeriet, og så der bliver en naturlig sammenhæng mellem Vestereng/Brendstrup Skov og de grønne områder i sygehusbyggeriet. Dog er der behov for en gangforbindelse der forbinder de forskellige funktioner i sygehusbyggeriet. Den anden variant er, at sygehusbyggeriet åbnes op mod vest, hvor der bliver adgang til sygehusparken i midten af sygehusbyggeriet. For at kunne skabe den optimale sammenhæng mellem de grønne områder i sygehusbyggeriet og den grønne hovedstruktur udenfor det kommende lokalplanområde er der behov for, at Århus Kommune udarbejder en konkret plan for den fremtidige grønne hovedstruktur i området. På den baggrund kan kommunen og amtet i fællesskab udarbejde en plan for det landskabsmæssige miljø i og omkring det nye sygehus, der tilgodeser byens borgere samt patienter, pårørende og sygehuspersonalet. Udover at byggeriet visuelt fortsat skal være et grønt sygehus bør plangrundlaget for byggeriet også være åbent for, at der vedvarende energikilder og energioptimerende foranstaltninger til f.eks. opvarmning og afkøling af sygehuset. Det er endnu ikke afklaret hvilke metoder der kan anvendes til at reducere forbruget af konventionelle energikilder i projektet, men emnet vil indgå i den videre planlægning. Bilag 2 beskriver Skejby Sygehus som det grønne sygehus det er i dag og hvordan det grønne sygehus kan blive videreudviklet i forbindelse med Masterplanen. Sygehusudvidelsens omfang Skejby Sygehus udgør i dag ca m 2 incl. igangværende nybyggeri. Hertil kommer ca m 2 kælder. Arealbehovet til udvidelsen er opgjort til ca m 2. Dermed er arealbehovet incl. det nuværende sygehus ca m 2. Hertil kommer arealer til parkeringshuse etc. Udvidelsen omfatter primært byggeri til sygehusformål, dvs. operationsstuer, sengestuer, ambulatorier, laboratorier og kontorer. Hertil kommer en række hjælpefunktioner som lager, køkken, vaskeri, apotek, sterilcentral, værksteder samt auditorier kantiner m.m. Da Århus Sygehus og Skejby Sygehus indgår i Århus Universitetshospital vil der desuden skulle etableres yderligere forsknings- og undervisningsfaciliteter. Det vil være kortsigtet kun at skabe plads til det nuværende arealbehov. For at fremtidssikre sygehuset bør der skabes mulighed for betydelige udvidelser af sygehuset samtidigt med, at det fortsat er muligt at have plads til grønne omgivelser samt tilstrækkelige udenomsarealer til parkering (herunder parkeringshuse) m.v. Et væsentligt mål med byggeriet er at samle 5

17 sygehusfunktionerne. Dette mål vil ikke kunne opnås, hvis nye funktioner eller udvidelser skal placeres andre steder i Århus eller Region Midtjylland. Mange faktorer påvirker arealbehovet i fremtiden. Følgende peger på et reduceret arealbehov: Mere effektiv behandlingsteknik og organisation reducerer sengebehov Kommunal varetagelse af sundhedsopgaver reducerer sengebehov Til gengæld peger følgende faktorer på et større arealbehov end det der planlægges på nuværende tidspunkt: Andelen af befolkning over 65 år stiger markant Øget forekomst af livstilssygdomme Øget forskningsaktivitet Stadigt stigende krav til de fysiske omgivelser fra Arbejdstilsynet Behov for centralisering af sygehusvæsenet bl.a. af hensyn til behandlingskvalitet Større aktivitet inden for de højtspecialiserede funktioner på universitetshospitalet Forventning om en væsentlig befolkningstilvækst i Århusområdet Særligt befolkningstilvæksten vil alt andet lige betyde en betydelig øgning af arealbehovet. I dag kommer ca. 75% af patienterne på Århussygehusene fra Århus Kommune og anvender dermed, ud fra en simpel udregning, m 2 af det kommende sygehus på i alt ca m 2. Hvis befolkningstallet i Århus øges med 30% i løbet af de næste 30 år vil arealbehovet alt andet lige blive forøget med m 2. Hertil kommer, at universitet forventer en stor vækst i forskningsaktiviteten evt. med en fordobling af antallet af Ph.d.-studerende. Det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet rangerer ifølge en undersøgelse som nr. 1 i Danmark, nr. 3 i Norden, nr. 22 i Europa og nr. 68 i verden. De gode resultater skyldes bl.a., at forskningen er knyttet tæt sammen med patientbehandlingen på sygehuset. Fremover forventes der tiltrukket endnu mere forskningsaktivitet til Århus Universitetshospital i takt med, at der flyttes forskningsmidler fra Øst- til Vestdanmark. Det skal sikres, at de fysiske rammer kan understøtte en øget sundhedsvidenskabelig forskningsaktivitet i Århus. De mange faktorer der kan udløse et større arealbehov, end det der er kendt på nuværende tidspunkt betyder, at der skal reserveres en udvidelsesmulighed på ca m 2 i sammenhæng med den planlagte udbygning. Udover Skejby Sygehus er Forskerpark Skejby placeret inden for det nuværende lokalplanområde. Det er planlagt at Forskerparken skal kunne udvides med ca m 2 Samlet kan arealbehovet til selve sygehusbyggeriet opgøres til følgende: Samlet sygehusbyggeri (eksisterende byggeri og udvidelse) m 2 Evt. parkeringshus(e) på f.eks m 2 Nuværende og planlagte udbygninger af Forskerpark Skejby m 2 Udvidelsesmulighed, somatiske sygehusfunktioner m 2 Arealbehov total m 2 Udover selve lokalplanområdet foreslås det, at der reserveres arealer til fremtidige sygehus/ sundhedsformål nord for sygehusbyggeriet jf. bilag 1. Arealerne vil på et senere tidspunkt kunne anvendes til psykiatri, sundhedscenter, forskningsvirksomhed eller andre sundhedsrelaterede aktiviteter. En del af arealerne er placeret i områder, der i dag er udlagt til andre formål (bl.a. C.F. Gården). Århus Amt vil gerne indgå i en dialog med Århus Kommune om mulighederne for at reservere arealer til kommende sygehus/sundhedsformål, herunder om der skal skabes plads til andre bymæssige formål, der har sammenhæng med sygehusbyggeriet. 6

18 Konkret har psykiatriledelsen i Århus Amt tilkendegivet, at det på længere sigt kan være relevant at placere psykiatrien sammen med de somatiske sygehusfunktioner i Skejby. Psykiatrisk Hospital råder i dag over ca m 2. Placering af byggeriet Det kommende nybyggeri ønskes gennemført vest for Skejby Sygehus i forlængelse af den sydlige og nordlige afslutning af sygehusets nuværende hovedkorridor. Denne løsning giver med de lavest mulige anlægsinvesteringer den bedste mulighed for at opnå fordelene ved projektet. Fordelene ved at udflytte funktionerne fra Århus Sygehus vedrører bl.a. Væsentligt forbedrede fysiske rammer for patienterne. Forbedret samarbejde på tværs af de lægefaglige specialer, hvilket medvirker til forbedret patientbehandling samt forbedret forskning, udvikling og uddannelse som en del af Århus Universitetshospital. Væsentligt forbedret arbejdsmiljø for personalet, herunder afhjælpning af de fysiske arbejdsmiljøproblemer der i dag resulterer i en række påbud fra Arbejdstilsynet til Århus Sygehus. Nybyggeriet giver mulighed for tilrettelæggelse af en mere rationel drift. Behovet for transport af patienter, personale, laboratorieprøver etc. mellem de nuværende sygehuse fjernes. Udvidelsen mod vest er den eneste hensigtsmæssige løsning vurderet ud fra følgende begrundelser: Gennem en udvidelse i forlængelse af den nuværende hovedkorridor skabes der en tæt forbindelse mellem det eksisterende og fremtidige sygehusbyggeri. Dette skaber grundlag for sammenhængende patientforløb med kortest mulige transporter af patienterne (vurderet i tid). Det sammenhængende sygehusbyggeri skaber de nødvendige rammer for fagligt samarbejde på tværs af de forskellige lægefaglige specialer. Samarbejdet omfatter patientbehandling samt forskning og udvikling. Sygehusbyggeriet er mod nord afgrænset af et bånd af vej, cykelstier og parkeringspladser. Udvidelser i andre retninger ville medføre betydelige udgifter til ombygninger af det nuværende sygehusbyggeri for at opretholde en hensigtsmæssig logistik for patienter og personale. Sygehuset skal derfor udvides gennem en forlængelse af hovedkorridoren mod vest i den sydlige og nordlige ende af sygehuset jf. bilag 1. Samtidig skal der åbnes der mulighed for forbindelser på tværs af midterfeltet i sygehusbyggeriet. Dermed opnås den bedst mulige interne og eksterne logistik. Internt vil den gennemgående hovedkorridor blive anvendt til diverse forsyningsfunktioner i kælderetagen, mens patienter og personale let kan bevæges mellem afdelingerne på de øvrige etager. Eksternt giver opbygningen mulighed for en intern ringvej, så patienter og pårørende let kan finde indgangen til den relevante afdeling. Det har været vurderet, om det ville være hensigtsmæssigt at udvide sygehusbyggeriet i andre retninger. Udvidelsen af sygehuset er mod øst forhindret af erhvervsområdet mellem sygehuset og Randersvej. Mod syd er udvidelsen forhindret af naturområdet Vestereng. Det er derfor kun muligt at gennemføre sygehusudvidelsen mod nord eller mod vest. Den oprindelige lokalplan sygehuset (lokalplan 148 fra 1982) fastlægger, at udvidelser af sygehuset skal ske mod vest. Dette er årsagen til, at den nord-sydgående hovedkorridor, der forbinder de første dele af sygehuset, er afrundet mod vest i den nordlige ende i forbindelse med det omfattende byggeri til Børneafdelingen, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling og 7

19 Patienthotellet, der blev taget i brug i Senest er denne del af sygehuset udvidet med nye faciliteter til Barselsafsnit og dagkirurgi, der blev taget i brug i Med dette byggeri er sygehuset rykket endnu længere mod vest. I 2005 er påbegyndt et nybyggeri i den sydlige del af sygehuset til Retsmedicinsk Institut. I den forbindelse vil hovedkorridoren i denne del af huset også blive drejet mod vest. Med udgangspunkt i lokalplanen fra 1982 er retningen for udvidelsen af sygehuset dermed fastlagt således, at fremtidige udvidelser bør ske mod vest I udvidelsesplanerne for sygehuset er der allerede planlagt anvendt et areal nord for det nuværende sygehus, der indgår erhvervsområdet omfattet af lokalplan 358. Arealet forventes anvendt til forsyningsfunktioner som køkken, vaskeri, apotek og varelager, dvs. funktioner uden direkte patientkontakt. Forsyningsfunktionerne forbindes til sygehuset via en tunnel. Mens de somatiske sygehusfunktioner bør placeres vest for det nuværende sygehus er det evt. muligt at placere psykiatrien i området nord for sygehuset. En særlig udfordring i forbindelse med psykiatrien er, at der er behov for udgang til det fri fra alle sengestuer. Dette betyder, at byggeriet til psykiatrien primært bør opføres i en etage. Byggeriet får dermed en meget stor udstrækning og vil derfor optage en stor del af arealet nord for sygehuset. Forsyningsfunktionerne bør ligeledes places i et lavt byggeri for at skabe den bedst mulige logistik. Kommunen bør generelt sikre, at der er mulighed for at etablere sygehus/sundhedsrelaterede funktioner tæt på sygehuset som f.eks. kommunale sundhedsfunktioner og daginstitutioner men også forskningsvirksomhed og biomedicinske virksomheder etc., så området kan medvirke til at understøtte kommunens Vækst og Udviklingsplan. Der kunne bl.a. reserveres arealer nord for sygehuset til disse formål. Arealbehovet til psykiatrien, forsyningsfunktionerne og sygehusrelaterede funktioner forventes at optage hele arealet nord for sygehuset. Dette er endnu en årsag til, at udbygningen af de somatiske sygehusfunktioner mod nord hverken er en god eller relevant løsning. Der er således væsentlige begrundelser for at inddrage arealerne vest for sygehuset til sygehusformål. Inklusiv udvidelsesmuligheder er der samlet behov for at skabe plads til nybyggeri på ca m 2 vest for det nuværende sygehusbyggeri incl. udvidelsesmuligheder på ca m 2. Hertil kommer arealer til eventuelle parkeringshuse etc. Byggeriets udformning Den overordnede udformning af byggeriet vil først blive fastlagt i forbindelse med et udbud af arkitekt og ingeniøropgaverne i forbindelse med byggeriet. Med det foreslåede areal vurderes det som sandsynligt, at udvidelse primært gennemføres i et 4 etagers byggeri med enkelte komponenter af højere og lavere bygninger hvor det er logistisk og arkitektonisk hensigtsmæssigt (jf. bilag 1). Bl.a. kan det på grund af terrænfald være hensigtsmæssigt at anvende 6 etagers bygninger. Hertil kommer enkelte højhuse på etager. Som beskrevet ovenfor er et væsentligt element i det nuværende og kommende sygehusbyggeri den gennemgående hovedkorridor, der forbinder de forskellige funktioner med hinanden. I nybyggeriet i bilag 1 er denne hovedkorridor udformet som en åben glasgade i stueplan, der går igennem alle etager og afsluttes med glas i toppen af byggeriet. Det vil muligt at bevæge sig på langs og på tværs af denne glasgade i alle etager. Transport på langs af glasgaden vil evt. ske i sidebygningerne. Glasgaden er kun en model for udformning 8

20 af hovedkorridoren, den endelige udformning fastlægges først i forbindelse med udarbejdelse af den overordnede dispositionsplan for byggeriet. Det er væsentligt at lokalplanen giver fleksibilitet i forhold til antallet af etager. Det omfattende sygehusbyggeri gør det nødvendigt at bygge højere end de nuværende to etager på Skejby Sygehus for at undgå, at byggeriet bliver for spredt. Den nuværende logistik på Skejby Sygehus indebærer bl.a., at kælderetagen anvendes til forsyningsstrukturen, ambulatorier placeres i stueetagen, operationsstuer, røntgen m.v. placeres i 1. sals-højde, at sengeafsnit er logisk placeret i nærheden af relevante operationsgange og røntgenfaciliteter og at der ikke er gennemgang gennem de enkelte sengeafsnit. I det kommende sygehusbyggeri er det væsentligt at videreføre nogle gennemgående logistiske principper for at sikre en høj funktionalitet. Dette medfører, at der fortsat kan være behov for et forholdsvist lavt og udstrakt sygehusbyggeri til enkelte funktioner. Højere huse kan anvendes, hvor dette passer ind i logistikken. Nuværende plangrundlag og grundareal til sygehusudvidelsen En stor del af det areal som der ønskes anvendt til udvidelsen indgår allerede i eksisterende lokalplaner. I lokalplan 148 fra 1982 beskrives ca m 2 jord, der er reserveret til sygehusformål. Selve lokalplanen omfatter ca m 2. Desuden er der behov for at inddrage ca m 2 nord for det nuværende sygehus, der indgår i den nuværende lokalplan 358. Århus Amts forslag til fremtidigt lokalplanområde til sygehusformål omfatter ca m 2 incl. det nuværende lokalplanområde for Skejby Sygehus jf. bilag 1. Heraf har ca. ¾ af arealet indgået i den oprindelige lokalplan for Skejby Sygehus fra 1982 eller i lokalplan 358. Med et samlet byggeri på ca m 2 vil der blive en bebyggelsesprocent på ca. 44% inden for lokalplanområdet. Incl. arealet til fremtidige udvidelser af sygehusbyggeriet på ca m 2 bliver bebyggelsesprocenten ca. 54%. Der ønskes derfor en bebyggelsesprocent på mindst 54 for hele området i lokalplanen. Der ønskes generelt mulighed for varierende bygningshøjder på op til 6 etager i hele området. Århus Kommune anmodes om at indarbejde følgende i plangrundlaget for området: At der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for området jf. bilag 1 At der generelt bliver mulighed for byggeri i op til 6 etager samt enkelte højhuse i etager At bebyggelsesprocenten i området generelt bliver 60, også i området der i dag er omfattet af lokalplan 148 At der bliver mulighed for etablering af overfladeparkering og parkeringshus til betjening af sygehuset At der så vidt muligt reserveres arealer til fremtidige sygehus/ sundhedsformål nord for sygehusbyggeriet jf. bilag 1 At Århus Kommune udarbejder en plan for de grønne områder, der støder op til det kommende lokalplanområde, med henblik på at skabe sammenhæng til de grønne arealer i sygehusets lokalplanområde Desuden ønsker Århus Amt en tilkendegivelse af, at Århus Kommune vil gennemføre en ekspropriation af arealerne inden for lokalplanområdet, hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med de private lodsejere inden for et rimeligt prisniveau. 9

21 3. Overordnede trafikale forhold Skejby Sygehus udvidelsesmuligheder mod vest begrænses i dag af Herredsvejs placering. Allerede i lokalplan 148 fra 1982 indgår planer om en forlægning af Herredsvej. En væsentlig forudsætning for udvidelsen af sygehuset er, at den nuværende Herredsvej forlægges. For at sikre plads nok til en udvidelse, der giver de optimale rammer for indretningen af sygehuset ønskes forlægningen af Herredsvej placeret umiddelbart øst for Brendstrup jf. bilag 1. Fra forlægningen af Herredsvej vil der kunne etableres en indkørselsvej, der betjener den vestlige del af sygehuset. Fra krydset ved Marienlystvej/Paludan Müllersvej vil der via den eksisterende Herredsvej kunne etableres tilkørsel til sygehusområdet fra syd. Den eksisterende indkørselsvej fra Brendstrupgårdsvej vil blive opretholdt således, at der fortsat er mulighed for indkørsel fra øst. Det er væsentligt for sygehuset, at gennemkørende trafik uden ærinde på sygehuset holdes uden for sygehusområdet, selvom det skal være muligt at køre hele vejen rundt om sygehuset. I forbindelse med etablering af Søften-Skødstrup Motorvejen bliver den nuværende Herredsvej sandsynligvis lukket ved Randersvej i efteråret I stedet skal der etableres en ny vej til rundkørslen ved Ikea. Da der er behov for at forlægge Herredsvej vest om sygehuset vil det være hensigtsmæssigt, at der gennemføres en samlet forlægning af Herredsvej fra krydset ved Marienlystvej/Paludan Müllersvej og rundkørslen ved Ikea. Allerede i 2009 kan der ud fra den nuværende tidsplan blive påbegyndt sygehusbyggeri, der går på tværs af den nuværende Herredsvej. Det er derfor af særdeles stor betydning for Århus Amt, at Århus Kommune arbejder videre med en samlet forlægning af Herredsvej frem for en forlægning opdelt i etaper. Udbygningen af Skejby Sygehus vil give væsentligt mere trafik omkring sygehuset, men mindre trafik omkring det tidligere kommunehospital og det tidligere amtssygehus, der er beliggende inden for Ringgaden. I forbindelse med VVM-screeningen er der gennemført en analyse af, hvor meget trafikken i området vil stige. Følgende tal kan give et billede af hvor meget trafikken i området vil stige som følge af sygehusudvidelsen. Når sygehuset er fuldt udbygget forventes antallet af senge at være udvidet fra ca. 446 senge til senge. Med udgangspunkt i aktivitetstallene fra 2004 vil antallet af udskrevne patienter stige fra ca til ca , antallet af sengedage vil stige fra til , mens antallet af ambulante besøg vil stige fra ca til ca Hertil kommer ca skadestuebesøg der vil blive flyttet fra Århus Sygehus til det nye sygehus. Antallet af beskæftigede forventes øget fra ca til ca Fra den nye vej vest for sygehuset vil der være gode forbindelser til Ringvejen og Søften- Skødstrup Motorvejen. Det er væsentligt at vejanlæggene dimensioneres således, at ambulancer kan komme hurtigt til sygehuset, også i perioder med meget trafik. Dette gælder også tilslutningen til Ringvejen ved Paludan Müllersvej og Herredsvej samt forbindelsen mod vest til Viborgvej via Marienlystvej. Århus Kommune planlægger at etablere en letbane fra Århus C til Lisbjerg, der passerer Skejby Sygehus. Transport til og fra det udvidede Skejby Sygehus forventes at ville udgøre en væsentlig del af passagergrundlaget for letbanen. Masterplansekretariatet vil i samarbejde med Magistratens 2. Afdeling arbejde videre med at fastlægge den bedst mulige placering af letbanetracéet forbi Skejby Sygehus. De foreløbige overvejelser understøttet af analyser udarbejdet af Rambøll Nyvig peger i retning af, at den bedste placering af letbanen er i skellet øst for Skejby Sygehus. 10

22 Uanset placering af letbanen forventer Århus Amt, at der bliver behov for en tilslutningsbus ( shuttlebus ) der kan fragte passagerer fra letbanestoppestederne rundt til sygehusets forskllige indgange samt til erhvervsområdet øst for sygehuset. Århus Amt anmoder om, at denne tilslutningslinie indarbejdes i de videre planer med letbanen. Hvor meget biltrafik udvidelsen af sygehuset generere afhænger af, hvor gode forbindelser der bliver til området via den kollektive trafik, og hvor gode muligheder der er for at komme til sygehuset på cykel. Århus Amt forventer derfor, at der bliver etableret cykelstier, så det er muligt at ankomme til sygehuset fra alle retninger via cykelsti. Århus Kommune anmodes om at indarbejde følgende i plangrundlaget for området: At Herredsvej forlægges med den placering, der er foreslået i bilag 1, herunder: o At vejen anlægges med cykelsti, fortov og belysning o At der gennemføres en samlet forlægning af Herredsvej mellem Ikearundkørslen og Paludan Müllersvej o At forlægningen af Herredsvej kan tages i brug ultimo 2008/2009 At der bliver følgende tilkørselsmuligheder til sygehusområdet: o Den eksisterende tilkørsel via Brendstrupgårdsvej o Tilkørsel fra den forlagte Herredsvej mod vest o Tilkørsel via Herredsvejs eksisterende forløb fra krydset ved Marienlystvej og Paludan Müllersvej til Brendstrup Busvej At det overordnede vejsystem i området tilrettelægges således, at gennemkørsel gennem sygehusområdet forhindres At vejanlæg i området dimensioneres således, at kødannelser undgås At placering af letbanetracéet ved Skejby Sygehus drøftes mellem Århus Kommune og Århus Amt At Århus Kommune forbereder etablering af en tilslutningsbus fra letbanen til de forskellige dele af sygehuset og til de øvrige virksomheder i området Det videre arbejde Det er af stor betydning for det videre arbejde, at der hurtigt skabes klarhed om, hvilke rammer der forventes at blive gældende for det kommende byggeri. Århus Amt ser frem til et fortsat tæt og godt samarbejde med Århus Kommune om plangrundlaget for sygehusbyggeriet. I forlængelse af Forberedelsesudvalgets tilkendegivelse af, at Masterplanen bør gennemføres hurtigt er Århus Amt stærkt interesseret i, at der gennemføres en politisk behandling af Masterplanen i Århus Byråd i august En igangsætning af arbejdet med plangrundlaget for området er nødvendigt af hensyn til udbud af den gennemgående bygherrerådgivning og igangsætning af byggeriet. Desuden har plangrundlaget betydning for forhandlingerne med private lodsejere om jordkøb. Udover et højt fagligt niveau og høj patienttilfredshed er Skejby Sygehus i dag kendt for sine grønne omgivelser. Det nye sygehus bliver Danmarks største sygehus, og visionen er at blive et af Europas førende universitetshospitaler samtidig med, at sygehuset er et velfungerende sygehus for borgere i Århus by. Desuden skal de fysiske rammer og strategien om det grønne sygehus gøre sygehuset til noget specielt og medvirke til at understøtte visionen. Sygehuset forventes i endnu højere grad i fremtiden at medvirke til at tegne Århus by udadtil. Det er derfor væsentligt, at Århus byråd giver sygehuset de nødvendige fysiske rammer således, at Århus får et endnu stærkere universitetshospital og lokalsygehus. Århus Amt anbefaler derfor, at amtets forslag til lokalplanområde godkendes. 11

23 Masterplansekretariatet 8. juni 2006 Morten Weise Olesen Anders Larsen 12

24 VISUALISERINGSSKITSER VEDRØRENDE UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS TIL BEHANDLING I ÅRHUS BYRÅD 1. JUNI 2006 BILAG 1

25 2

26 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE S. 3 PLACERING I VEJSYSTEMET S. 4 PRINCIPSKITSE FOR LOGOSTIK S. 5 VARIANT NR 1 MED GRØN KILE FRA SYD S. 6 SITUATIONSPLAN 1:5000 S. 7 FACADER 1:2000 S. 8 SITUATIONPLAN PÅ LUFTFOTO 1:5000 S. 9 SITUATIONPLAN PÅ MATRIKELKORT 1:5000 S. 10 AKSONOMETRI PÅ LUFTFOTO S. 11 AKSONOMETRI MED KOTER OG PRINCIPSNIT S. 13 VARIANT NR 2 MED GRØN KILE FRA VEST S. 14 SITUATIONSPLAN 1:5000 S. 15 FACADER 1:2000 S. 16 SITUATIONPLAN PÅ LUFTFOTO 1:5000 S. 17 SITUATIONPLAN PÅ MATRIKELKORT 1:5000 S. 18 AKSONOMETRI PÅ LUFTFOTO S. 19 AKSONOMETRI MED KOTER OG PRINCIPSNIT S. 21

27 PLACERING I VEJSYSTEMET E 45 O2 O1 4

28 PRINCIPSKITSE FOR LOGISTIK VED UDVIDELSE SKEJBY SYGEHUS LETBANEN PLACERET ØST FOR SYGEHUSOMRÅDET LETBANEN GENNEM BYGGERIET TRAFIK INTERNT I BYGGERIET TRAFIK INTERNT PÅ GRUNDEN OFFENTLIG TRAFIK LETBANE 5

29 VARIANT NR. 1 MED GRØN KILE FRA SYD 6

30 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS MED GRØN KILE FRA SYDS SITUATIONSPLAN MÅL 1:5000 7

31 FACADER 1:2000 MED GRØN KILE FRA SYD PARKFACADE NORDFACADE 8

32 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS MED GRØN KILE FRA SYD

33 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS MED GRØN KILE FRA SYD MATRIKELKORT 10

34 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS MED GRØN KILE FRA SYD M EKSISTERENDE BYGGERI NYBYGGERI 200 M 300 M AXONOMETRI MÅL 1:

35 12

36 AKSONOMETRI MED KOTER AF PRINCIPSKITSE 4-6 ETAGER P-HUS TÅRNBYGNING HELIPORT TÅRNBYGNING 4-6 ETAGER P-HUS ARKITEKTONISKE OVERVEJELSER SOM UDGANGSPUNKT SAMME TAGLINIE MED ENKELTE HØJHUSE SOM TÅRNE PÅ EN BASE MED ÅBNING AF GRØN KILE MOD SYD GENEREL HØJDEGRÆNSEPLAN 4-6 ETAGER PARTIELT HØJDEGRÆNSEPLAN ETAGER 13

37 VARIANT NR. 2 MED GRØN KILE FRA VEST 14

38 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUSS SITUATIONSPLAN MÅL 1:

39 FACADER 1:2000 PARKFACADE NORDFACADE 16

40 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS 17

41 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS MATRIKELKORT 18

42 PRINCIPSKITSE FOR UDBYGNING AF SKEJBY SYGEHUS M EKSISTERENDE BYGGERI NYBYGGERI 200 M 300 M AXONOMETRI MÅL 1:

43 20

44 AKSONOMETRI MED KOTER AF PRINCIPSKITSE 4-6 ETAGER P-HUS TÅRNBYGNING HELIPORT TÅRNBYGNING 4-6 ETAGER TÅRNBYGNING P-HUS ARKITEKTONISKE OVERVEJELSER SOM UDGANGSPUNKT SAMME TAGLINIE MED ENKELTE HØJHUSE SOM TÅRNE PÅ EN BASE GENEREL HØJDEGRÆNSEPLAN 4-6 ETAGER PARTIELT HØJDEGRÆNSEPLAN ETAGER 21

45 Skejby Sygehus og det Grønne Nærværende notat er udfærdiget med henblik på særskilt, at beskrive landskabsplanlægningen for Skejby Sygehus. Notatet omhandler en beskrivelse af den allerede eksisterende grønne plan for sygehuset, både hvad angår gårdrum og det omkringliggende landskab. Der beskrives, ved brug af citater, den positive indflydelse denne bevidste grønne planlægning har haft og har på sygehusets dagligdag. Notatet opsummerer, endvidere, intentionerne for landskabsplanlægningen som allerede nu er indarbejdet i Masterplan - Skejby Sygehus. Notatet tager udgangspunkt i Masterplanens afsnit om Skejby Sygehus arkitektur og landskab. TEGNESTUEN HAVESTUEN v. Pirkko Aarnio-Faaborg