Science-strategi Tønder Kommune

Transkript

1

2 Kolofon Tønder Kommune, 2013 Bettina Brandt og Lisbeth Hoff Find science-strategien, undervisningsforløb og besøgsmuligheder her 2

3 Forord I foråret 2011 indgår kommunerne i Region Syddanmark aftale om, at regionen skal være Danmarks første science-region. Det betyder, at kommunerne udarbejder egen strategi for, hvordan science-området skal udvikles i den enkelte kommune. Fokus på science skal også medføre, at flere unge uddanner sig inden for science-området og dermed er medvirkende til, at der skabes flere arbejdspladser i Region Syddanmark. Tønder Kommune ønsker at være med til at skabe en bæredygtig fremtid både som kommune, for kommunens børn og unge og for Region Syddanmark og har derfor udarbejdet en science-strategi gældende for dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser. Sciencestrategien skal være med til at sikre, at kommunens børn og unge møder og udvikler sig i miljøer, hvor science-området indgår naturligt, udfordrende, overraskende og inspirerende. Vores børn og unge skal møde kompetente voksne inden for natur, teknik og sundhed, som kan være med til at åbne øjnene for de mange muligheder, der ligger i science-området. Science-strategien skal både være med til at skabe rød tråd og progression i det naturfaglige arbejde, som børn og unge møder fra dagtilbud, gennem skole og til ungdomsuddannelserne og give indblik i, at science er i os og omkring os. Science-strategien er også et skridt på vejen i arbejdet med at sikre, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. At få en uddannelse er vejen til mange muligheder i tilværelsen. For at nå 95%-målsætningen skal der arbejdes på en bred front. I den sammenhæng er det vigtigt at sætte fokus på science-området, fordi: reel indsigt og solide kompetencer er afgørende i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse det rummer uddannelsesmuligheder inden for en meget varieret vifte: natur, teknik og sundhed - med mulig appel til mange unge uddannelse inden for det naturvidenskabelige område genererer flere arbejdspladser end uddannelse inden for det humanistiske felt. Science-strategien er udarbejdet i et samarbejde med inddragelse af dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser, uformelle læringsmiljøer og erhvervsliv. Et vellykket samarbejde mellem alle involverede parter er fundamentet, når indholdet i Tønder Kommunes science-strategi skal gøres levende med betydning for hele kommunen. 3

4 Hvad betyder science? Science kan direkte oversættes med naturvidenskab naturvidenskab arbejder med at give objektiv beskrivelse af og forklaring på fænomener og processer i naturen. Lidt populært kan det siges, at naturvidenskaben forsøger at beskrive og forklare, hvordan og hvorfor verden er indrettet, som den er. Arbejdet med naturvidenskabelige elementer skal sættes ind i en sammenhæng i forhold til, om vi er i børnehaven eller på ungdomsuddannelserne. Det vil sige at Science er: når man i børnehaven dufter og smager på bær, man har samlet i naturen, eller når man indsamler, sorterer og laver en collage med efterårets løvfald Science er; når man i indskolingen stiller spørgsmål til vejrfænomener, bruger simple måleinstrumenter og ser på skytyper eller bager kager med og uden gær. Science er: når man på mellemtrinnet undrer sig over, at vand koger ved 100 grader, og når man designer og afprøver et forsøg omkring udformning af diger og stormfloders påvirkning af digerne. Science er: når man i udskolingen opsætter forsøg og indsamler data i forhold til fotosyntese og anvender et begreb som respiration, og når man sammenligner udledning af CO 2 i forskellige forbrændingsprocesser Science er: når man på ungdomsuddannelserne anvender avanceret udstyr til måling af lysabsorption i forskellige farvede stoffer, eller når man med udgangspunkt i klimaforandringer undersøger, uddrager og forklarer teorier, søger information, diskuterer med disse som udgangspunkt og tager stilling 4

5 Vision: Børn og unge fra Tønder Kommune møder verden med en forståelse af, at science er en del af dagligdagen. Mål med strategien 1. at der iværksættes tiltag, der synliggør og kvalificerer overgangene inden for det naturfaglige område for 0-18 årige 2. at alle børn får indsigt i natur, teknik og sundhed gennem dagtilbud, skole, uformelle læringsmiljøer og erhvervsliv 3. at flere unge vælger ungdomsuddannelse inden for det naturfaglige område herunder natur, teknik og sundhed 5

6 Grundtanken i science-strategien Grundtanken i Tønder Kommunes science-strategi er, at når man opnår bevidsthed om noget, så gør det en i stand til at handle, ændre, udvikle og forme. Science-strategien i Tønder Kommune skal hjælpe med til, at 0-18-årige får bevidsthed om, at science er en del af hverdagslivet, at vi i alt, hvad vi foretager os, omgiver os med elementer, der på den ene eller den anden måde peger ind i science-feltet. Den bevidsthed skal skabes, udfordres, udfoldes og pirres både i daginstitutionerne, i grundskolerne og i ungdomsuddannelserne. Daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser har en fælles opgave i arbejdet med at synliggøre science i dagligdagen for kommunens børn og unge. Science-strategien tager udgangspunkt i den forståelse, at der allerede eksisterer uanede faglige muligheder inden for dagtilbuddets læreplaner, grundskolernes Fælles Mål og ungdomsuddannelsernes læreplaner. Science-strategien indeholder derfor ikke nye krav eller beskrivelser af, hvad den formelle undervisning i fagene skal indeholde. Science-strategien sætter i stedet fokus på, at der skal iværksættes tiltag, der både synliggøre og kvalificerer overgangene inden for science-området for 0-18 årige. Der skal være en naturlighed i udviklingen af science-området. For at sikre kvalificerede overgange skal samarbejdet mellem aktørerne i de formelle læringsmiljøer styrkes. At blive bevidst om at science er en del af dagligdagen, stiller krav om, at også verden uden for dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser åbner sig og stiller brugen af science til rådighed. Derfor indgår de uformelle læringsrum og det lokale erhvervsliv som helt centrale medspillere i Tønder Kommunes science-strategi. I det daglige skal science-strategien bidrage med nye indsigter, nye vinkler og nye måder at lære på, som skaber motivation og lyst til at lære mere, og som ingen vil være foruden. 6

7 Indsatsområder i strategien Science-strategiens indsatsområder: Tønder Kommunes science-strategi har 3 indsatsområder: De professionelles samarbejde Uformelle læringsmiljøer og science Det lokale erhvervsliv som rollemodeller De 3 indsatsområder skal hver især og i fællesskab bidrage til, at den kommunale vision bliver virkelighed. 7

8 1. De professionelles samarbejde De professionelles samarbejde er et indsatsområde med fokus på samarbejdet mellem de aktører, der professionelt arbejder med 0-18 årige i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse. Samarbejdet mellem de professionelle skal styrkes, så der skabes større kendskab til hinandens arbejde og faglige områder i forbindelse med science, fordi det er med til at sikre den faglige kontinuitet i de overgange, som barnet og den unge oplever. Overgangene er både de store overgange fra dagtilbud til skole til ungdomsuddannelse, men også de små overgange fra indskoling til mellemtrin til overbygning. De ansatte i daginstitutioner, i børnehaveklasser, i indskolingen, på mellemtrinnet, i udskolingen og ved ungdomsuddannelsen skal gennem samarbejde ved overgangen fra et trin til det næste, sikre progression og videreførelse af viden og læring inden for de tre områder natur, teknik og sundhed. Samarbejdet kan have mange former. Der skal skabes faglige netværk med deltagere fra dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser: netværk mellem dagtilbud og skole, på tværs af kommunens grundskoler og mellem grundskoler og ungdomsuddannelse. Der skal skabes muligheder for samarbejde i konkrete projekter: Naturvidenskabsfestival, Opfinderspirer, Grønt Flag Grønne Spirer, DM i Skills og andre projekter på tværs af institutioner. Der skal skabes muligheder for at få bedre indsigt i de forskellige institutioners indhold, vilkår, krav og arbejdsformer inden for science-området, således at alle professionelle både har kendskab til indholdet i den institution man modtager, egen institution og den institution man sender videre til. På mange skoler er der forholdsvist få undervisere i de naturfaglige fag, det betyder, at det kan være begrænset hvor mange kolleger, man kan diskutere den naturfaglige undervisning med. De professionelles samarbejde vil betyde, at lærere fra hele kommunen kan få mulighed for at dele viden og udveksle erfaringer. Helt konkret kommer samarbejdet til at betyde, at vi får udviklet nogle naturfaglige undervisningsforløb med udgangspunkt i lokale virksomheder og vigtigst; at vi får mulighed for at dele disse. Eleverne vil bl.a. opleve, hvor de naturfaglige principper benyttes i erhvervslivet. En gevinst vil forhåbentlig være, at vi motiverer flere elever til at vælge de naturfaglige uddannelser, fordi de har fået konkretiseret hvad de kan bruges til, og kan se, at der er mulighed for mange forskellige jobs efterfølgende..signe Vorting, lærer, Løgumkloster Friskole 8

9 2.Uformelle læringsmiljøer og science Uformelle læringsmiljøer er populært sagt alt det, der læres uden for skolen. Uformelle læringsmiljøer er alle de steder, hvor den traditionelle skoleundervisnings faglige indhold levendegøres, anvendes i praksis og er grundlaget for produktion og nyudvikling. Udeskole, feltarbejde, museumsbesøg, virksomhedsbesøg og naturskolebesøg er nogle af de ord, der traditionelt betegner uformelle læringsmiljøer. I det uformelle læringsmiljø foregår iagttagelser, aktiviteter, undersøgelser og eksperimenter, der støtter op omkring og supplerer det, der er lovkrav i forhold til undervisningen i de enkelte fag. Undervisning/oplevelser i det uformelle læringsmiljø kan være spontane, uforberedte eller forberedte på forskellige niveauer. Fælles er, at det giver eleverne førstehåndserfaring som kan styrke deres nysgerrighed og motivation til at interessere sig for naturfaglige emner. Det giver mulighed for at koble teori og erfaring. Eleverne bliver udfordret på flere kanaler. Uformelle læringsmiljøer har meget at byde på i arbejdet med science her indgår en spændvidde fra skolepedellens værksted over museumsformidlerens fortælling ved rundvisning til brændeovnsekspertens forklaring om forbrænding og rundvisning på genbrugspladsen. De uformelle læringsmiljøer skal bidrage med indblik i, at science er en del af dagligdagen både i kulturlivet, i fritidslivet og i erhvervslivet. Det vil sige at Science er: når man i børnehaven besøger et museum og følger teknikkens udvikling gennem malerier Science er; når man i indskolingen undersøger vingernes form og fremdrift på den lokale mølle Science er: når man på mellemtrinnet laver observationer af gæssenes træk og påvirkning på naturen i Nationalpark Vadehavet. Science er: når man i udskolingen afprøver kraft og bevægelse gennem kastemaskiner og bueskydning i Oldtidsparken Science er: når man på ungdomsuddannelserne undersøger hastigheder, accelerationer og bremselængder på go-cart-banen. Hvorfor har gamle vindmøller fire vinger, når moderne vindmøller kun har tre? Det er bare et af de mange spørgsmål, vi får fra elever på tur rundt i Højer Mølle. Når eleverne bevæger sig rundt i Højer Mølle er de omgivet af science. I modsætning til nutidens computerchips er her intet skjult: kamhjul, møllesten, hejseværk, kopelevator, rensemaskine, centrifugalsigte er blot nogle af de funktioner, der gør science håndgribeligt og konkret. Møllen og dens inventar er sig selv et vidnesbyrd om menneskets nysgerrighed, viden og opfindsomhed kombineret med datidens behov for udvikling. Og så sætter møllen også nutiden i perspektiv: for nutidens møllevinger er mere end tre gange så lange som Højer Mølle er høj! Og hvorfor nu det?. Anne Marie Overgaard, Museumsinspektør, Museum Sønderjylland Højer Mølle og Skærbæk 9

10 3.Det lokale erhvervsliv som rollemodeller Det lokale erhvervsliv som rollemodeller er et indsatsområde med fokus på, at de lokale virksomheder rummer et utal af jobs inden for natur, teknik og sundhed kommunens børn og unge skal blot bevidstgøres om, at disse jobs også findes lokalt. Det lokale erhvervsliv skal åbnes for kommunens børn og unge, så der skabes kendskab til, hvor mange forskellige typer jobs, der rent faktisk findes i Tønder Kommune. Kommunens unge skal have indblik i det lokale erhvervslivs mangfoldighed af job og arbejdsprocesser virksomhederne skal være rollemodeller for vores unge. Indsatsområdet skal også bruges som en platform for virksomhederne, så deres muligheder og behov bliver tydelige for kommunens unge. På den måde kan virksomhederne som rollemodeller være med til at påvirke unge menneskers uddannelsessøgning i retning af natur, teknik og sundhed. I samarbejde med lokale erhvervsvirksomheder og øvrige arbejdspladser som fx kommunens egne afdelinger inden for forsyning, sundhed, teknik og miljø, hvor der arbejdes med natur, teknik og sundhed, skal der udarbejdes undervisningsforløb og ideer til undervisning, som kan gøre elever på alle alderstrin bekendt med science-relaterede erhverv i kommunen. Samarbejde mellem dagtilbud, skole, ungdomsuddannelse og lokale virksomheder skal udvikles fra at være en enkeltstående oplevelse til at være en oplevelse forbundet med læring og faglig udvikling. Erhvervslivet som rollemodel skal bidrage med indblik i, at også i Tønder Kommune har en lang række virksomheder og arbejdspladser, hvor science er en forudsætning for det daglige arbejde. Det vil sige at Science er: når man i børnehaven får besøg af dyrlægen, der fortæller om, hvordan man kan aflæse hundens adfærd, eller hvordan man skal passe sit kæledyr Science er: når man i indskolingen sammen med en Skov- og landskabsingeniøren fra kommunen besøger åen og ved hjælp af tov og sandsække lærer om erosion og genslyngning Science er: når man på mellemtrinnet besøger træningscentret, og fysioterapeuten fortæller om sammenhæng mellem kost og motion, og eleverne selv er med til at lave et træningsprogram. Science er: når man i udskolingen besøger landmanden og diskuterer kønsselekteret sæd, dyrevelfærd eller økologi. Science er: når man i ungdomsuddannelserne besøger kemiingeniøren på en virksomhed, ser hvordan han tester kemikaliernes virkning på produkterne og får inspiration til selv at opstille hypoteser og afprøve forsøg for at optimere processerne og få det bedste produkt inden for kemiområdet. 10

11 Vi står i en verden i hastig forandring med store og stigende udfordringer for klodens stigende befolkning. Her tænker jeg blandt andet på adgangen til rent drikkevand og en miljømæssig korrekt bortskaffelse af spildevandet og affaldet. Dette er områder, Tønder Forsyning arbejder med, og hvor vi i fremtiden får brug for mange kloge hoveder, der skal komme med de rigtige løsninger. Susanne Nicolajsen, Informations- og affaldskonsulent, Tønder Forsyning 11

12 Det daglige arbejde med strategiens mål og indsatsområder Alle daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, der er en del af den kommunale science-strategi, er forpligtede på at udarbejde en plan for, hvordan arbejdet med strategiens 3 mål og 3 indsatsområder indgår i det daglige arbejde. Det skal fremgå af institutionens hjemmeside, hvordan institutionen i det daglige bidrager til, at de 3 mål med science-strategien nås: 1. at der iværksættes tiltag, der synliggør og kvalificerer overgangene inden for det naturfaglige område for 0-18 årige 2. at alle børn får indsigt i natur, teknik og sundhed gennem dagtilbud, skole, uformelle læringsmiljøer og erhvervsliv 3. at flere unge vælger ungdomsuddannelse inden for det naturfaglige område herunder natur, teknik og sundhed Endvidere skal det fremgå af institutionens hjemmeside, hvordan den enkelte institution sikrer, at institutionens ansatte indgår i professionelle samarbejder. at institutionens børn og unge jævnligt møder og undervises i science-området via de uformelle læringsmiljøer at institutionens børn og unge jævnligt møder science-rollemodeller og undervises i science-området via det lokale erhvervsliv For kommunale daginstitutioner og folkeskoler skal institutionens udbytte af arbejdet med science-strategien indgå i de pædagogiske læreplaner og kvalitetsrapporten. Der skal her fokuseres på konkrete iværksatte tiltag og børnenes/elevernes faglige udbytte af disse tiltag. Evaluering Hvorvidt målene nås evalueres dels gennem daginstitutionernes og folkeskolernes pædagogiske læreplaner og kvalitetsrapport og dels gennem kommunal opfølgning. Den kommunale opfølgning kommer til at indgå som en del af samarbejdet mellem Samarbejdsforum for uddannelse, de uformelle læringsmiljøer og det lokale erhvervsliv og vil bestå af såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering. Desuden vil Region Syddanmark anskueliggøre effekterne af kommunernes science-strategi i den årlige opfølgning på Syddansk Uddannelsesaftale. 12

13 De formelle undervisningsmiljøer De formelle læringsmiljøer traditionelle skole- og undervisningsinstitutioner er en selvfølge i science strategien. I daginstitutionerne arbejdes der med naturen og hverdagsfænomener, i grundskolen handler det om fag som natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi, som samlet set har betegnelsen naturfag, og på ungdomsuddannelserne er der naturvidenskabelige fag som teknologi, biologi og naturgeografi. De pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, Fælles mål i grundskolen og læreplanerne i ungdomsuddannelserne danner i deres nuværende form vide rammer for undervisningen. Matematik er et fag, som bidrager med en grundlæggende faglighed, der gør det lettere at begå sig i det naturvidenskabelige felt. Gode matematiske kompetencer er ofte vigtige i arbejdet med delelementer inden for science-området. Faget indeholder endvidere den samme fokus på arbejdsmåder og tankegange, som de øvrige fag i det naturvidenskabelige felt og det er derfor naturligt, at der som et led i udviklingen af det enkelte barns naturvidenskabelige kompetencer også fokuseres på arbejdet med de matematiske kompetencer ikke som et mål i sig selv, men som et redskab også til brug i de naturvidenskabelige fag. Praktisk eksperimenterende arbejde. Praktisk eksperimenterende arbejder er et særkende for arbejdet i science og naturfag. Eksperimenterende arbejder er både hands on -arbejde og tænke-arbejde, hvor børnene og eleverne får muligheder for at udforske spontant, opstille og afprøve hypoteser, se science i praksis og selv udfordre områdets muligheder og indhold. Det eksperimenterende arbejde kan fx være at titrere chlorid med sølv(ii)nitrat, dissekere en ørred og finde svømmeblæren eller at undersøge skovbundens førnelag, men også bare observationer af naturfagsfænomener som regnbuen eller iskrystallerne på ruden. Der er forskel på udbyttet af det praktiske arbejde, og det er bl.a. afhængig af de mål som pædagogen, læreren eller formidleren sætter op, og hvor gennemtænkt observationen eller aktiviteten er. En observation, der fører til et praktisk eksperiment, kan opstå spontant, når der fx er blodregn på bilruden eller det kan være planlagt, at man tager ud og ser på vindmøller i forhold til vingetyper, strømproduktionen etc.. Uanset hvordan det er planlagt eller opstår, så bidrager praktiske aktiviteter til en mere varieret undervisning. En undervisning der kan skabe undring og interesse, og som kan føre til øget motivation for læring. Der ligger en progression i den måde, hvorpå man målsætter og arbejder med praktisk eksperimenterende tilgange. Skemaet her illustrerer progressionen i de arbejdsmåder og tankegange, som børn/elever møder i arbejdet med science-området på vejen fra børnehave til ungdomsuddannelse. 13

14 14

15 Faglig læsning faglig skrivning fagligt sprog At dygtiggøre sig inden for det naturvidenskabelige område kræver også, at eleverne er fortrolige med og forstår det sprog, som tilhører de naturvidenskabelige fagområder. Det er en forudsætning, at eleverne kender fagenes sprog, for at de kan optage ny viden gennem læsning af fagenes tekster. At kende fagenes sprog og kunne optage ny viden gennem fagtekster betyder blandt andet, at man er undervist i fagteksternes opbygning, at relevante fagbegreber sættes under lup i undervisningen, at man er undervist i strukturering og fastholdelse af ny viden, og at man konsekvent opfordres til at sætte sin egen viden i spil i arbejdet med at forstå tekstens indhold. Det er helt centralt i udviklingen af naturvidenskabelig indsigt, at eleverne forstår fagbegreberne i det enkelte fag og på tværs af fag. Denne forståelse skal udfordres og udfoldes gennem såvel læsning som skrivning af faglige tekster. Desuden er det også vigtigt, at eleverne lære at tale fagenes sprog. Det betyder, at eleverne skal motiveres og opfordres til at udvikle mundtlighed inden for science-området, således at fagbegreberne også bliver et aktiv i elevernes talte sprog. For at støtte udviklingen af den faglige læsning og give eleverne brugbare redskaber til at sætte sig ind i og fastholde ny viden indgår arbejdet med faglig læsning som en central del i den sprog- og læsepolitik, som er gældende for Tønder Kommune fra august Digitale læremidler og informationssøgning (Skrevet af pæd. it-konsulent, Erik S. Kristensen, Tønder Kommune, og overbibliotekar Karl Posselt, Tønder Kommunes Biblioteker) Faglighed og informationskompetence Midlerne til at opnå målet om et fagligt løft inden for scienceområdet natur, teknik, sundhed er bl.a. elevers og læreres engagement og motivation ved hjælp af en undervisning, der kombinerer teori og praksis. Faglighed handler ikke blot om læring med henblik på at opnå aktuel viden inden for science-fagene. Det handler også om at give eleverne både digital- og informationskompetence. Udover brugen af internettet og pc ere tænkes digital kompetence også her som brug af måleudstyr fx. dataloggere, brug af digitale kamaraer, mobiltelefoner, det at arbejde med lyd og video i naturfagsundervisningen. Informationskompetence forstås her som evnen til at søge, samle, strukturere, systematisere, sammenligne og vurdere den fundne information. Med andre ord om evnen til løbende at være i stand til at ajourføre og forny sin viden gennem hele livet. Digitale læremidler Både skolebiblioteker/læringscentre og folkebiblioteker (uformelle læringsmiljøer) leverer materialer til brug for læring og undervisning. I øjeblikket foregår en stor omstilling fra analoge til digitale læremidler. Den kreative udnyttelse af it-teknologien giver adgang til helt nye materialetyper og nye muligheder for at motivere og engagere eleverne i undervisningen. 15

16 Der er derfor helt naturligt, at der er fokus dels på integration af it i alle fag i skolen, dels på udvælgelse, implementering og anvendelse af digitale læremidler i undervisningen. Det kommer til udtryk både via Medielæseplanen for skolerne i Tønder Kommune, og via kommunale budgetmidler, der suppleres af statslige puljemidler til digitale læremidler i perioden Elever og lærere på skolerne i Tønder kommune har adgang til en række digitale ressourcer, der har omdrejningspunkt omkring science og det naturfaglige område. På skolecomputerne og på internettet findes ligeledes en række velegnede læremidler/tjenester. Fremadrettet vil det ved anskaffelse af digitale læremidler være centralt, at disse også kan være med til at udfordre og understøtte science-området. Digitaliseringsstrategi Optimal udnyttelse af digitale læremidler og onlinetjenester kræver bl.a., at eleverne kan begå sig i det digitale univers og er informationskompetente. Derfor er der også i Medielæseplanen fokus på informationssøgning og færdsel på nettet. Såvel folke- som skolebibliotek kan bidrage med viden om databaser, søgninger (både analogt og digitalt) og mediekendskab. Realisering af Danskernes Digitale Bibliotek og et nyt fælles bibliotekssystem for folke- og skolebiblioteker vil i løbet af få år forenkle borgernes (uanset alder) adgang til digitale ressourcer og dermed understøtte sciencestrategien. 16

17 Etablering af science-område i folkeskolerne Med budget 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen i Tønder at afsætte 54 mio. til opdatering af folkeskolernes bygningsmasse frem til Som en helt central del af de afsatte midler står etablering af science-områder på de 4 Distriktsskoler og Grundskolen i Tønder. Etableringen af science-områder skal understøtte den kommunale satsning på science. Science-områderne skal give bedre muligheder for at arbejde eksperimenterende, inddrage digitale læremidler og give plads til forsøgsarbejder, så de arbejdsformer, som ligger naturligt inden for science, også får gode fysiske rammer. 17

18 Tønder Kommune rummer storslået natur i Nationalpark Vadehavet, et spændende erhvervsliv med store og små virksomheder i hele kommunen og et væld af historisk funderede og moderne uformelle læringsmiljøer samlet se består Tønder Kommune af et utal af muligheder, når arbejdet med science-området sættes på dagsordnen. Rigtig god fornøjelse. 18

19 19

20