Samarbejde hjælper de unge

Transkript

1 Samarbejde hjælper de unge Det kræver samarbejde på tværs af eksempelvis organisationer, skoler, gymnasier og erhvervsskoler, hvis vi skal opfylde 95-procent-målsætningen og dermed undgå at tabe store dele af ungdomsårgangene på gulvet. På det fjerde netværksmøde i Projekt Ungdomsuddannelse fortalte flere projekter om, hvordan de har succes med konkrete samarbejdsaftaler. Samarbejde mellem folkeskole og ungdomsuddannelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Vi har sat overliggeren så højt, at vi siger, at alle skal have en ungdomsuddannelse: Sådan indledte Tonni Leicht Jørgensen, der undervisningschef i Faaborg-Midtfyn Kommune sit oplæg om samarbejde mellem folkeskole og ungdomsuddannelser på det fjerde netværksmøde i Projekt Ungdomsuddannelse mandag d. 9. september i København. Skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune har igennem de senere år udviklet et tæt samarbejde med kommunens to gymnasier og Svendborg Erhvervsskole. Samarbejdet er karakteriseret ved at være ubureaukratisk og ved at udfoldes på leder-, lærer-, og elevniveau. Det kræver først og fremmest en fælles bevidsthed. Vi er alle sammen om det her fra folkeskolen til gymnasiet. Derudover skal det være naturligt at samarbejde. Vi skal fjerne bureaukratiet og fordre et uformelt samarbejde, sagde undervisningschefen. Han forklarede, at Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder med folkeskoler og ungdomsuddannelser om bl.a. science, naturfag, sprog, samfundsfag og praktiske fag. Det betyder for eksempel, at medarbejderne deltager i fælles kurser, at der er faste møder på ledelsesniveau bandt rektorer, skoleledere og skolechefen, samt udvikling af konkrete undervisningsforløb. Der er sat massivt ind for at højne kvaliteten af dagtilbuds- og skoleområde - bl.a. for at styrke overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Derfor har de bl.a. fokus på udvidede brobygningsforløb, inddragelse af virksomheder, håndværkercamps og på faglig læsning på de ældste klassetrin Vi forsøger at gøre de flotte tanker konkrete, så det er let at gå til. Mange ideer er døde pga. logistikken. Hvis det skal blive til noget, skal det være let at gå til, og man skal vide, hvem man skal kontakte for at komme videre. De involverede lærere har for eksempel udviklet et katalog med muligheder for temaer og events, sagde Tonni Leicht Jørgensen. Han er ikke i tvivl om, at samarbejdet gavner eleverne. Folkeskole- og ungdomsuddannelseselever får et øget fagligt udbytte på grund af utraditionel og motiverende undervisning, siger han og fortsætter: Derudover lærer folkeskolelærere og ungdomsuddannelseslærere af hinanden. Der er ikke længere fordomme. Samtidig får eleverne ansigt på de forskellige ungdomsuddannelser, hvilket betyder, at der er flere, der tager en ungdomsuddannelse.

2 Garantiskolen i Silkeborg Garantiskolen er et samarbejde mellem en lang række skoler, institutioner og vejledere, der sætter de unge i centrum. Grundtanken er, at hvis de unge gør deres bedste og er åbne for mulighederne, har de en garanti for at få hjælp til at finde vej gennem et uddannelsesforløb. Erik Amstrup Rohde, der er leder af UU-Silkeborg, havde et simpelt budskab med til deltagerne på netværksmødet. Penge gider vi ikke tænke på. Alle unge, der ønsker en ungdomsuddannelse, kan få en. Derfor skal vi have et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Silkeborg kommune. Han forklarede, at Silkeborg Kommune sender 1300 elever ud af 9. og 10. klasse hvert år, og intentionen er, at de alle skal ind i ungdomsuddannelsessystemet. Når eleverne starter, kommer de på en af togvognene i uddannelsessystemet, og det går godt for langt de fleste. Men der er nogen, der finder ud af, at de startede på det forkerte, eller der kan ske noget i deres liv, der gør, at de løber ind i nogle problematikker. Her skal lærerne på ungdomsuddannelserne reagere prompte, sagde han. Ifølge Erik Amstrup Rohde handler det om at sætte eleven i centrum. Vi arbejder altid individuelt med dem, der beder om hjælp. Det kræver fleksibilitet og nytænkning. Alt, hvad der findes af muligheder, skal prøves af. Hvis eleven løber ind i noget undervejs, så er vi der straks. Hvis det viser sig, at en elev skal have noget fagligt, flytter vi eleven væk i en periode f.eks. til produktionsskolen. Den er hovedbanegården i det her system, og den har mellem 60 og 70 igennem årligt. Han forklarer i den forbindelse, at ungdomsuddannelserne altid har ledige pladser, så det er muligt at tilbyde de unge en garantiplads, hvis de vil skifte. Parterne i samarbejdsaftalen om garantipladserne har besluttet, at det koster 50 kr. pr. lektion pr. elev, når de unge skifter skole. Det er dog mest proforma. De har fundet ud af, at det faktisk ikke kan svare sig at sende regninger, for I sidste ende går det lige op, siger Erik Amstrup Rohde.

3 Projekt unge, stoffer og alkohol (USA) i samarbejde mellem fire ungdomsuddannelser og Københavns Kommune. Projekt unge, stoffer og alkohol (USA) skal skabe et rusmiddelforebyggende miljø på de københavnske ungdomsuddannelser. Det betyder bl.a. en tidlig rådgivende/vejledende indsats over for elever, der er i risiko for eller på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Indsatsen skal formindske elevernes fravær og frafald på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Projektet sigter bl.a. på at skabe et fundament og nye rammer og metoder for et dynamisk og forpligtende samarbejde mellem kommunens uddannelsesinstitutioner. USA, der løber til udgangen af 2014, har været i gang i halvandet år, hvor der er arbejdet både intenst, eftertænksomt og med god energi med projektets indsatser. Alle fire uddannelsesinstitutioner har nu udarbejdet en rusmiddelpolitik. Vejene til målet har været meget forskellige, og der har været forskellig grader af elev- og lærerinvolvering. Ifølge Kurt Hansen fra projekt U-turn i Københavns Kommune er baggrunden for projekt USA, at knapt hver tredje, der starter på en erhvervsuddannelse, og knap 8 pct. af dem, der starter på gymnasiale uddannelser, falder fra. Erfaringerne fra uddannelsesinstitutionerne viser, at der ofte er en sammenhæng mellem fravær, frafald og rusmidler, siger han. Der ligger bl.a. en opgave i hjælpe lærere og elever med at kunne spørge til hinanden, hvis de oplever, at der er nogen, der ser ud til ikke at have det så godt. Vi skal sørge for, at vi alle tør tage snakken. Ingen skal føle sig magtesløse. Derfor er det også vigtigt, at alle ved, hvem de kan henvende sig til, lød det fra Kurt Hansen. Du kan læse mere om projekt USA her.

4 Psykologbistand til frafaldstruede unge Odense Kommune startede i marts 2012 et nyt Projekt PUST (Psykologisk UngeSTøtte) som en videreudvikling af det første Projekt Pust, der forløb fra Projektet er et psykologisk samtale-, rådgivnings- og vejledningstilbud, som samarbejder med fem erhvervsrettede ungdomsuddannelser og en produktionsskole i Odense. Projektet er målrettet unge til og med 25 år med psykiske og/eller psykiatrinære problemer, og som er i risiko for at stoppe deres uddannelsesforløb. Projektet yder terapeutiske samtaleforløb til eleverne og sparring til personalet på uddannelserne i relation til de problemer, som de oplever hos de unge. Det er kun logisk, at vi har unge, der løber ind i nogle problematikker, men der er stor forskel på, hvordan den enkelte håndterer vanskelige situationer. Det kan handle om alt lige fra overgreb til mobning, og ofte betyder det en kraftig forringelse af livskvalitet og lavt selvværd. Selvtilliden og tilliden til andre mennesker bliver foruroligende lille, sagde afdelingsleder i PPR i Odense Kommune Johnny B. Rasmussen. Han forklarer, at projektet er målrettet erhvervsrettede ungdomsuddannelser, hvor frafaldene skal reduceres. Det kører i flere spor. Det skal forebygge, at unges psykiske problemer udvikler sig til kroniske, behandlingskrævende lidelser. Det skal være med til i samarbejde med uddannelsesstederne at sikre, at elever med problemer får optimeret udbyttet af uddannelsen. Det skal mindske frafaldet på ungdomsuddannelser og opsamle/generere viden om gode måder at støtte og opspore de unge. Vi har et gennemsnit på 4,9 timer samtale pr. elev. Samtalerne giver den unge en tro på, at han kan overskue tingene, sagde Johnny B. Rasmussen. Han er ikke bange for at sige, at projektet virker, og det understøtter tallene da også. For eksempel er 87,5 pct. af de elever, der har gennemført et samtaleforløb, enige i, at samtaler med skolens psykolog var afgørende for, at han eller hun fortsætter/har gennemført grundforløbet. Og 97,5 pct. vurderer, at de fik nogle redskaber i samtalerne, der kan bringe dem videre. Læs mere om Projekt Pust her.

5 Beskæftigelsesindsatsen og det styrkede fokus på uddannelse til de unge Seniorkonsulent i Beskæftigelsesministeriets Cabi bedre arbejde til flere, Bente Nissen lagde vejen forbi netværksmødet for bl.a. at fortælle om kontanthjælpsreformen. Vores mission i Cabi er at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet. Vi har et samfundsmæssigt ansvar for at formidle viden, som virker i den retning og sørge for, den er tilgængelig. Vores viden får først rigtig værdi, når den anvendes af jobcentrene, virksomheder og vores samarbejdspartnere, forklarede hun. Hun pointerede, at der skelnes mellem personer over og under 30 år og personer med og uden uddannelse i den nye kontanthjælpsreform. Hendes oplæg tog imidlertid udgangspunkt i indsatsen for de under 30- årige unge uden uddannelse. Reformen betyder bl.a., at vi går fra kontanthjælp til uddannelseshjælp på niveau med SU, at der er uddannelsespålæg til alle under 30 år uden uddannelse, at der skal være en særlig indsats for enlige forsørgere, at alle uden ungdomsuddannelse testes samt indsatsen skal foregå i uddannelsesmiljø. Denne gruppe skal ikke være på jobcentret, sagde hun. Ifølge Bente Nissen er målgruppen delt ind i to grupper; de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. De uddannelsesparate skal hurtigst muligt i gang med uddannelse. Hvis der er behov for det, skal der være en individuel tilrettelagt uddannelsesrettet indsats, og der må ikke være huller op til uddannelsesstart, hvor de bare ligge hjemme på sofaen og vente. Så må de i gang med nyttejob, forklarede hun. I forhold til de aktivitetsparate handler det om en grundig afdækning af ressourcer og udfordringer. De har ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre en tværfaglig og koordineret indsats. Det skal være en tidlig, individuel, helhedsorienteret og uddannelsesrettet indsats. Det kan for eksempel være brobygning, læse- skrive eller regneundervisning, praktik eller mentorordninger. CABI har fulgt flere projekter, som handler om den koordinerede indsats, og de har spurgt de unge, hvad der gør en forskel for dem, når de skal i gang. De pegede bl.a. på, at De professionelle snakker sammen Der skal være gennemgående støttepersoner Hjælp til at navigere i systemerne Fleksibilitet og hurtighed Nogen der tror på dem og kan se, når det går godt De siger for eksempel, at de har brug for, nogle professionelle og støttepersoner, så de ikke hele tiden skal fortælle deres historie forfra. Der skal være nogle voksne, der kender deres forløb. De har også brug for hjælp til at navigere i systemerne. De kan ikke overskue, hvad de kan bruge de forskellige instanser til. De siger samtidig, de har brug for fleksibilitet og hurtighed. Motivation kan være en flygtig størrelse. Det er vigtigt at handle hurtigt, hvis de er motiverede. Der må ikke gå to måneder, forklarede Bente Nissen.

6 Hun påpeger i samme ombæring, at den tværfaglige hurtige og koordinerede indsats skal prioriteres. Vi skal have de forskellige fagligheder involveret, og vi skal have skabt helhed og arbejde koordineret. Alle relevante tværfagligheder inddrages, der skabes helhed i indsatsen, og indsatsen skal være koordineret. For i forhold til unge med komplekse problemer kan ingen af parterne løse hele opgaven alene, sagde hun. Det gør virkelig en forskel. Vi har eksempler på, at det gør en forskel, når jobcentrets aktiviteter spiller sammen med f.eks. misbrugskonsulenten. Eller det at få hjælp til at mestre fysiske udfordringer giver god mening, fordi det foregår samtidig med at den unge kommer i praktik, så han kan prøve tingene af i virkeligheden. Bente Nissen havde også en række råd med til deltagerne i netværket. Få etableret samarbejder mellem jeres institutioner Lær hinanden at kende på praktikerniveau Bring jeres viden i spil Gør en indsats for at skabe gode overgange Der skal laves nogle rammer, som medarbejderen kan handle inden for. Derfor skal ledelserne ville det, og det skal de melde ud til deres medarbejdere. Der skal være forventningsafstemning, og der skal skabes kendskab og tillid til hinanden. Erfaringerne siger, at det personlige kendskab er vigtigt. Det er lettere at ringe op, og det er lettere at spørge nysgerrigt til noget, man ikke forstår. Erfaringen er også, at det går hurtigere, når man kender hinanden og kan tage kontakt i stedet for at en sag kommer til at ligge som èn i bunken, lød det fra Bente Nissen. Men det kræver en indsats. I skal mødes, kende hinandens opgaver og muligheder og aftale, hvordan i konkret skal bruge hinanden. Sørg for at den viden I har fået sammen med den unge, kommer med videre. I skal have øje for, hvad der kom før jeres egen indsats, hvordan jeres egen indsats kan spille sammen med andre indsatser, og hvad der kommer efter jeres egen indsats. Læs mere om CABI her.