Antibiotikabehandling under pres nationale kliniske retningslinjer er nødvendige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antibiotikabehandling under pres nationale kliniske retningslinjer er nødvendige"

Transkript

1 Lægeforeningen Marts 2012 Politikpapir Antibiotikabehandling under pres nationale kliniske retningslinjer er nødvendige Der er behov for en samlet, koordineret og systematisk indsats for at dæmme op for den stigende forekomst af resistente bakterier. Allerede i dag dør patienter som følge af antibiotikaresistens, får varige men og tab af funktion, arbejdsevne eller livskvalitet. Udviklingen skal vendes, hvis antibiotika fortsat skal kunne anvendes til behandling af selv banale infektioner som f.eks. lungebetændelse og blærebetændelse. 1. Antibiotikabehandling lægens ansvar Fakta Antibiotika oprindeligt naturlige substanser som produceres af mikrober, og som hæmmer væksten af eller dræber andre mikrober. I dag produceres antibiotika industrielt. Antibiotikaresistens en bakteries evne til at modstå antibiotika. Antibiotika anvendes til behandling af infektioner forårsaget af bakterier bl.a. lungebetændelse, urinvejsinfektion, rosen, alvorlig halsbetændelse, kønssygdomme, hjernehindebetændelse, skarlagensfeber, tuberkulose, sårinfektioner og anvendes til at forebygge infektioner ved operationer. Antibiotika forkorter varighed af smitteperiode. Da antibiotika er receptpligtige lægemidler, er det lægens ansvar, hvornår, hvor meget, hvordan og hvor længe antibiotika skal anvendes i behandlingen. Lægeforeningens politikpapir har derfor primært fokus på sikring af rationel antibiotikaanvendelse til humant brug, men perspektiverer også til en række andre indsatsområder, som ligeledes er nødvendige for at sikre en fortsat virksom antibiotikabehandling. Opbakning til national handlingsplan og organisation Lægeforeningen bakker generelt op om den besluttede nationale fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan (maj 2010) samt planens initiativer og forslag. Handlingsplanen understreger vigtigheden af sammenhængen mellem et stærkt overvågningssystem som forudsætning for at træffe beslutninger på oplyst grundlag samt en effektiv kommunikation, så beslutningerne hurtigt kan få virkning i praksis. Lægeforeningen er enig i, at Det Nationale Antibiotikaråd med fordel kan være den centrale faglige aktør i forhold til gennemførsel af handlingsplanen og i øvrigt være samlende og koordinerende instans på antibiotikaområdet.

2 2. Rationel antibiotikabehandling Fakta For alle antibiotika er der påvist resistens. Enhver brug af antibiotika medfører risiko for selektion af resistens. Der er en signifikant sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og hyppighed af antibiotikaresistens. Øget forbrug af antibiotika fører til stigende resistens og omvendt vil reduktion i antibiotikaforbrug oftest medføre fald i resistensforekomst. Resistensmekanismer udvikler sig nærmest eksponentielt som følge af overforbrug eller misbrug af antibiotika. Forekomsten af multiresistente bakterier er steget kraftigt i de seneste år. Af hensyn til resistensudviklingen er det vigtigt at begrænse både det samlede forbrug og forbruget af bredspektrede antibiotika. Der er derfor behov for at sikre, at der kun anvendes antibiotika til behandling, når det er nødvendigt. Og at det er det bedst egnede antibiotikum, der anvendes i rette dosis og behandlingsvarighed. Lægen skal med andre ord ordinere rationelt. Med udgangspunkt i den enkelte patient skal lægen ordinere det mest effektive antibiotika med de færreste bivirkninger, og som påvirker det mikrobielle økosystem mindst. Det betyder, at hvor flere antibiotika kan anvendes med samme effekt, vælges det, hvor risikoen for resistensudvikling er mindst. Lægeforeningen er enig i den nationale handlingsplans forslag om at udarbejde nationale sundhedsfaglige principper vedrørende brug af antibiotika og skal pege på følgende hovedprincipper for rationel antibiotikabehandling: Sikring af at mikrobiologisk diagnostik i videst muligt omfang foreligger, før der indledes antibiotisk behandling Kun anvende antibiotika, hvor det er indiceret (diagnosedrevet) og kan forventes at bekæmpe sygdomstilstanden Vælge så smalspektrede antibiotika som muligt som første valg Patienten skal som udgangspunkt tilses inden evt. udskrivelse af antibiotika (ikke telefonisk recept). Det skal dog understreges, at det i forbindelse med behandling af akut syge patienter på sygehuse kan være nødvendigt at igangsætte behandling med et bredspektret antibiotikum, før der foreligger en sikker mikrobiologisk diagnose. I disse tilfælde bør der foretages en revurdering af ordinationen inden for 24 og 48 timer f.eks. ved patienter med blodforgiftning. 2/11

3 Lægeforeningen finder, at det eksisterende tilskudssystem skal understøtte mulighederne for rationel antibiotikabehandling - i lighed med understøttelse af rationel farmakoterapi i øvrigt. Nationale kliniske retningslinjer nu DANMAP-rapporten for 2010 viser, at danske læger både i almen praksis, i speciallægepraksis og på sygehusene udskriver stadig mere antibiotika også mere bredspektrede antibiotika. Og mere end der kan forklares ved stigende aktivitet, og mere end der kan forklares som følge af den øgede resistensudvikling. Det er helt afgørende, at der opnås enighed om, hvornår der skal behandles med antibiotika, hvilke typer der skal tages i brug, hvor stor dosis skal være, og hvor lang tid behandlingen skal vare. Derfor kalder området på nationale kliniske retningslinjer (NKR). Den nye stigning i forbruget understreger behovet herfor. Hvis der er usikkerhed om behandlingen, så stiger risikoen for, at lægen giver for meget eller for bredspektrede antibiotika. Men hvis lægen har adgang til præcise og opdaterede nationale klinisk retningslinjer, så er det alt andet lige nemmere at give det rigtige antibiotikum i den nødvendige mængde. Det foreslås, at Sundhedsstyrelsen via Det Nationale Antibiotikaråd og sammen med de lægevidenskabelige selskaber udarbejder retningslinjer for behandling af konkrete sygdomme med antibiotika under hensyntagen til resistens. Med anerkendte nationale kliniske retningslinjer fås tillige et redskab, der umiddelbart kan omsætte nationale beslutninger om ændringer i anvendelse af antibiotika f.eks. som følge af ændringer i resistensmønstret - til ændret adfærd i den kliniske praksis. Altså et redskab til sikring af kæden fra overvågning over beslutning til ændret adfærd. Nationale kliniske retningslinjer et multiredskab I forbindelse med udarbejdelse af NKR vil det være relevant at rette fokus mod følgende Almen praksis og speciellægepraksis nedsættelse af totalforbruget, skift fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika, stærk reduktion i anvendelse af critically important antibiotics (CIAs) 1, behandlingsvarighed af almindelige infektioner (øre, hals, lunger, bihuler, urinblære m.m.) og mulighed for naturlig helbredelse af infektioner Hospitaler skift fra CIAs til mindre kritiske antibiotika, afkortning af behandlingsforløb med antibiotika, hurtig revurdering af igangsatte behandlinger (inden for 24 timer ved speciallæge) 1 CIA s er karakteriseret ved at være eneste behandling eller en af få muligheder for at behandle alvorlige sygdomme hos mennesker, herunder bl.a. sygdomme, der er forårsaget af organismer, som kan overføres via ikke-humane kilder eller sygdomme forårsaget af organismer, som kan udvikle resistente gener fra ikke-humane kilder (WHO kriterier Copenhagen report 2007) 3/11

4 Penicillinallergikere afklaring af hvornår patienter kan kategoriseres som allergiker (udredning for penicillinallergi) Lægeforeningen skal i denne forbindelse understrege vigtigheden af, at læger er præcise med at anføre indikation for sygdom på recepterne og i Elektronisk patient medicinering (EPM) på sygehusene (diagnosekode/indikationskoder), således at det bliver muligt at følge, til hvilke sygdomme antibiotika rent faktisk anvendes til og dermed også mulighed for at overvåge og om nødvendigt ændre - udviklingen. Udviklingen af det Fælles Medicinkort (FMK) bør ligeledes indeholde nye og forbedrede muligheder for kortlægning af det helt aktuelle antibiotikaforbrug samt skift fra antibiotika som kan inducere resistens. Det er Lægeforeningens forventning, at indførsel af NKR vil resultere i et mindre forbrug af antibiotika. Lægeforeningen skal dog anerkende, at der kan blive behov for enten forbud mod anvendelse af visse antibiotika eller nationalt politisk fastsatte mål for sænkning af forbruget af specifikke antibiotika og af det samlede antibiotikaforbrug. Det skal her dog anbefales, at sådanne mål først sættes efter forudgående faglige anbefalinger og kvalificeres i forhold til behandlingsområder, hvor de negative konsekvenser i første omgang vil være små. NKR, FMK samt de eksisterende overvågningsredskaber vil kunne medvirke til at identificere eventuelle behandlingsområder. Undervisning og audit vil kunne nedbringe forbruget Lægeforeningen skal generelt opfordre til, at sygehusejerne og praksissektoren prioriterer undervisning og audit vedr. anvendelse af antibiotika i behandling. Der bør således gennemføres regelmæssige antibiotikaaudits både i primærsektor og på hospitaler. Det vil være naturligt, at udarbejdelsen af NKR følges op af information om og undervisning i de nye retningslinjer bl.a. via udvikling af et e-learningsprogram for læger og øvrigt sundhedspersonale i lighed med det nationalt udviklede e-learningsprogram om indberetning af lægemidlers bivirkninger. Det er anbefalingen, at undervisningen skal gennemføres systematisk og indtænkes i afprøvede effektfulde undervisningsforløb/modeller. I forhold til praksissektoren skal Lægeforeningen pege på det etablerede samarbejde mellem APO (Audit Projekt Odense metoden v/ Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet), de praktiserende læger og kliniske mikrobiologer i Danmark. Lægeforeningen skal endvidere foreslå, at der etableres tætte bånd mellem speciallæger på hospital og almen praksis og speciallægepraksis inden for relevante specialer. Formålet er læring i praksissektoren bl.a. vedr. diagnostik og behandling af bakteriologiske infektioner. Ved at øge kvaliteten af diagnosticeringen i praksissektoren vil den rigtige behandling oftere kunne igangsættes som første behandling. 4/11

5 I forhold til hospitalssektoren vil APO-metoden ligeledes være relevant evt. sammenholdt med konkrete mål på afdelingsniveau for forbruget af antibiotika. Der er behov for monitorering ved gennemførsel af eventuelle projekter. Endelig skal der peges på behovet for mere klinisk undervisning i diagnostik og behandling af infektioner præ- og postgraduat. Bedre og hurtigere diagnostik Det vil være en afgørende faktor, at læger får adgang til bedre og hurtigere diagnostik. Ved lægen, hvad patienten fejler fra start, kan man i mange tilfælde undgå at give antibiotika for en sikkerheds skyld. I forbindelse med udarbejdelse af NKR skal det afklares, hvilke laboratorietests, der med fordel kan udføres i praksis og hvornår, der bør indsendes test til nærmere bakteriologisk udredning. Jo flere tests der kan gennemføres umiddelbart i praksis jo større sikkerhed for hurtig og rigtig diagnostik under forudsætning af testens validitet. Samtidig bør der stilles den nødvendige laboratoriekapacitet til rådighed, således at patienten ikke kommer til at vente unødigt længe på resultatet. Ordination af visse antibiotika kan gøres afhængig af, at der er gennemført de nødvendige tests. Antibiotika bør som hovedregel ikke udskrives i forbindelse med telefonkonsultation. NKR bør også redegøre for hvilke infektioner/sygdomstilfælde, hvor patienten kan/skal afvente naturlig helbredelse evt. angive hvor mange dage patienten kan/skal afvente, før evt. behandling iværksættes. Moderne tidssvarende lægehuse indebærer bedre muligheder for, at flere tests kan gennemføres umiddelbart i almen praksis, der ligeledes bør være opmærksom på deltagelse i kurser i mikrobiologisk diagnostik. Tålmodige og velinformerede patienter Udover at sikre ensartet behandling overalt i landet vil kliniske retningslinjer også udgøre en god rygstøtte i den dialog, som læger skal tage med patienter, som forventer at få en recept på et antibiotikum, hvis termometret viser 38,5 grader. Der er generelt behov for at bevidstgøre befolkningen om forskellen på bakterieinfektioner og virusinfektioner mange infektioner går over af sig selv vigtigheden af at igangsat behandling skal følges nøje med indtagelse af antibiotika på de angivne tidspunkter (høj compliance). sammenhængen mellem behandling med antibiotika og resistens forebyggelse af smitte ved afbrydelse af smitteveje og elimination af smittekilder f.eks. hygiejne fremme vaccinationer 5/11

6 Lægeforeningen skal foreslå, at der evt. via sundhed.dk - etableres en elektronisk platform med indgange til information, oplysninger og viden om antibiotika og antibiotikaresistens målrettet både borgere og sundhedspersonale. 3. Forebyggelse af infektionssygdomme og resistens Fakta Mikrober, incl. resistente mikrober, kan sprede sig ved - kontakt mennesker imellem - indirekte kontakt - kontakt mellem mennesker og dyr - smitte gennem fødevarer eller drikkevarer Øget international trafik af mennesker, dyr, kød, grønsager og frugt bidrager til, at mikrober hurtigt kan bevæge sig globalt Bedre hygiejne Kommunale institutioner Lægeforeningen har noteret, at den nationale handlingsplan fremhæver, at der er behov for at styrke den hygiejniske indsats i kommunerne, herunder på plejehjem og specialinstitutioner. Lægeforeningen vil ligeledes understrege behovet for en styrket hygiejnisk indsats i børneinstitutioner og skoler, herunder mulighed for samtidigt at gennemføre den første basale læring om hygiejne, smitte, sygdom og brug af lægemidler. Lægeforeningen foreslår, at Regeringen og Kommunerne aftaler konkrete initiativer i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger gerne på baggrund af inspiration fra Rådet for Bedre Hygiejne. Sygehuse Lægeforeningen skal henvise til projekt Patientsikkert Sygehus (Dansk Selskab for Patientsikkerhed). Projektet, som indeholder en række delprojekter, har vist, at det er muligt gennem en målrettet indsats at nedbringe antallet af sygehusinfektioner, der truer patienterne på liv og helbred betragteligt. Det gælder bl.a. via bedre håndhygiejne blandt hospitalspersonalet (efterlevelse af håndhygiejneretningslinjer) samt sikring af kliniske procedurer i forbindelse med anlæggelse og pleje af katetre (centrale venekatetre CVK). Lægeforeningen skal anbefale, at alle sygehuse følger op på initiativerne i Patientsikkert Sygehus. Lægeforeningen skal endvidere understrege behovet for, at sygehuse lever op til en rengøringsstandard, der minimerer risikoen for smittefare samt sikrer en forsvarlig bortskaffelse af smittefarligt sygehusaffald. 6/11

7 One Health Begrebet One Health er en erkendelse af sammenhængen mellem mennesker og dyrs sundhed og sygdom i det miljø, som vi lever i. Begrebet indebærer, at udviklingen og spredningen af smitsomme sygdomme skal forstås i et helhedsperspektiv i samspillet mellem mennesker, dyr, natur og miljø. Begrebet understreger dermed også behovet for et tværvidenskabeligt/tværfagligt samarbejde mellem humanmedicin, veterinærmedicin og økologi for at styrke sygdomsbekæmpelse og forbedre sundheden. I forhold til antibiotikabehandling og antibiotikaresistens er det besluttede EU-forbud mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmere i fødevareproduktionen et godt eksempel på vigtigheden af One Health perspektivet samt en understregning af den internationale karakter, som både One Health og antibiotikaresistens indebærer. Lægeforeningen og Den Danske Dyrlægeforening har etableret et fælles samarbejde med henblik på at koordinere og styrke begge foreningers indsats i forhold til One Healthperspektivet både nationalt og internationalt. Nationalt På nationalt niveau er der grund til at fremhæve det etablerede formaliserede tætte samarbejde mellem Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet om overvågning og forebyggelse af fødevarebårne bakterielle infektioner. Fødevarer kan være blevet forurenet med sygdomsfremkaldende organismer under produktion, forarbejdning samt ved tilberedning og servering. Personer, der udskiller bakterier eller virus, kan bidrage til, at mad bliver forurenet. En særlig del af samarbejdet er det etablerede DANMAP-program. Programmets formål er at overvåge forbruget af antibiotika at overvåge forekomsten af antibiotikaresistens i produktionsdyr, fødevarer og mennesker at undersøge sammenhængen mellem forbruget af antibiotika til dyr og mennesker og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker. DANMAP-programmet har siden 1995 udgivet en årlig rapport, der beskriver det årlige forbrug og forekomsten af resistens i forskellige reservoirer. Den kontinuerlige overvågning af antibiotikaforbrug og resistens gør det muligt at analysere tendenserne over tid. Internationalt Danmark og de øvrige nordiske lande er frontlande i forhold til regulering og overvågning af forbruget af antibiotika. De nordiske lande hører således til de europæiske lande, som har det relativt mindste forbrug af antibiotika både på human- og veterinærside. 7/11

8 En ekspertgruppe i Nordisk Råds Regi med deltagelse af bl.a. Lægeforeningen og Den Danske Dyrlægeforening har i med udgangspunkt i de nordiske landes tilrettelæggelse af arbejdet fremsat følgende forslag, som vil kunne styrke indsatsen mod antibiotikaresistens på europæisk niveau: Formaliseret samarbejde mellem de humane og veterinære sektorer Overvågning med dataindsamling (humant og veterinært) som grundlag for forebyggelse nær kilden Begrænsning af den samlede mændge anvendte antibiotika, specielt anvendelse af bredspektrede antibiotika Behandling af mennesker og dyr baseret på diagnostik og viden om resistensmønster Bedre kontrol af udslip af antibiotika i miljøet herunder bl.a. lægemiddelvirksomheder (globalt perspektiv) Læger og dyrlæger må ikke sælge (og ikke tjene penge på salg af) antibiotika Nordiske og europæiske erfaringer skal anvendes til at påvirke den internationale udvikling (f.eks. WHO og OIE) Lægeforeningen har noteret at en række af forslagene indgår i EU-kommissionens handlingsplan, herunder bl.a. øget samarbejde med World Health Organisation (WHO) og World Organisation for Animal Health (OIE), styrkelse af overvågningssystemer både på human og veterinær side samt styrke hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer bl.a. ved at forbedre gennemførelsen af receptpligt for antimikrobielle stoffer (humanmedicin) i alle medlemsstater. Lægeforeningen skal dog pege på følgende helt afgørende grundlæggende forudsætninger for rationelt antibiotikaforbrug, som bør have første prioritet i EU s handlingsplan og som pt. ikke er medtaget: Indførsel og systematisk håndhævelse af receptpligt for antimikrobielle stoffer også i veterinærmedicin i alle medlemsstater således at det kun er dyrlæger, der kan ordinere antibiotika til behandling af dyr. Gennemførsel af det nordiske princip - om at dyrlæger ikke må sælge antibiotika - implementeres i alle de øvrige EU-lande. Begge punkter er essentielle forudsætninger for at kunne overvåge og styre antibiotikaforbruget på veterinærområdet og dermed også grundlæggende forudsætninger for at bekæmpe antibiotika-resistens. 8/11

9 4. Udvikling og forskning Fakta Introduktion af nye antibiotikaklasser 1930 erne: sulfonamider 1940 erne: penicilliner, aminoglycosider 1950 erne: chloramphenicol, tetracykliner, makrolider, glycopetider 1960 erne: cefalosporiner, streptograminer, quinoloner, lincosamider 1970 erne: trimethoprimer 1980 erne: erne: - 00 erne: lipopeptider, oxazolidinoner 10 erne: Pt. ingen forventede nye antibiotika i pipeline Der er registeret resistens inden for alle antibiotikaklasser Traditionelt har løsningen på opstået resistens været udvikling af nye antibiotika. n først i 1970 erne har udviklingen nærmest været stillestående. De to nye klasser, der er udviklet i det nye årtusinde, bekæmper begge de såkaldte grampositive bakterier, og vil derfor kun kunne anvendes i afgrænsede tilfælde. Med hensyn til udviklingen af nye præparater inden for de eksisterende klasser er der kun få forsøg med nye præparater enten i fase 1 eller fase 2. Der er på denne baggrund behov for tæt monitorering og forskning i rationel antibiotikabehandling (grund- og klinisk forskning) samt behov for at styrke mulighederne for udvikling af nye antibiotika. Rationel antibiotikabehandling Lægeforeningen har noteret, at følgende forskningsemner er fremhævet i EU s handlingsplan (november 2011): Fremme yderligere forskning med det formål at opnå en bedre forståelse af antibiotika-resistens og interaktioner mellem patogene værter Fremme yderligere forskning i udviklingen af diagnostiske værktøjer, vacciner og andre forebyggende foranstaltninger Støtte lanceringen af et initiativ til fælles programmering med det formål at koordinere nationale forskningsaktiviteter med relation til antimikrobiel resistens Støtte en analyse af årsagerne til den omfattende anvendelse af antimikrobielle stoffer i lande med den højeste forekomst af resistens Bidrage til en global kortlægning af antibiotikaresistens. 9/11

10 Lægeforeningen skal pege på følgende relevante kliniske forskningsemner, der bør prioriteres (nationalt/internationalt): Optimering af infektionsdiagnostik forskning i point of care - tests (udvikling af nye tests, kliniske konsekvenser af tests) Muligheder for afkortning/justering af medicinske patientforløbs behandlingsvarighed Afdækning af det diagnostiske beslutningsgrundlag for anvendelsen af antibiotika i almen praksis Afklaring af hvilke antibiotika der hjælper på hvilke infektioner og hvad hjælper ikke Hvilke forhold der har effekt på resistensudvikling Sammenhæng mellem human og veterinære infektioner (infektioner med zoonotiske bakterier, herunder resistente bakterier overført fra produktionsdyr til mennesker) Sundheds- og omkostningsmæssige konsekvenser ved resistens Nye antibiotika Der er mange årsager til manglen på industrielle investeringer i nye antibiotika. Udviklingen af nye effektive og sikre antibiotika bliver mere og mere videnskabeligt vanskelig og omkostningskrævende. Restriktioner på anvendelse af antibiotika og risiko for resistensudvikling fjerner incitamentet til investeringer. Prisstrukturen fremmer ikke udviklingen af nye midler. De fleste antibiotika administreres i korte perioder. Generiske midler udgør en stigende andel af antibiotikamarkedet. Lægeforeningen skal på denne baggrund understrege, at forskning i og udvikling af nye antibiotika i høj grad bør være en offentlig opgave evt. et offentligt/privat samarbejde. Lægeforeningen bakker op om EU-handlingsplanens (november 2011) tiltag med henblik på at fremme nye tiltag inden for samarbejdsforskning og udvikling med henblik på at tilvejebringe nye antibiotika til patienter ved bl.a. at forbedre effektiviteten af forskning i og udvikling af nye antibiotika gennem hidtil uset åben videndeling (forskningsprogram) styrke mulighederne for offentligt privat samarbejde med hensyn til forskning og udvikling (rammeaftale). Lægeforeningen skal afslutningsvist slå fast, at både den rationelle antibiotikabehandling samt udvikling af nye antibiotika bør prioriteres i den nationale 2020 forskningsplan samt EU-forskningsprogrammer (FP7) samt det kommende forsknings- og innovationsprogram (Horizon 2020). 10/11

11 Kilder: Fælles antibiotika- resistenshandlingsplan, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Fødevareministeriet, 26. maj Nasjonal strategi for forebygging av infeksjoner i helsetjenesten og antibiotikaresistens ( ), Departementerne i Norge, juni 2008 Videnskab, Ugeskrift for Læger 45/2011/s IRF antibiotikavejledning til almen praksis 30. september 2011 DANMAP-rapport 2010 Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet Europa-kommissionen: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parlamenetet og Rådet Handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens Critically Important Antimicrobials for Human Medicine, Report of the Second WHO Expert Meeting, Copenhagen maj 2007, WHO. 11/11

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme

Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)

Læs mere

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2011 KOM(2011) 748 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens 1. INDLEDNING

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

/2017. November Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

/2017. November Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner 5/2017 Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 November 2017 114.6 22.480 908 5 / 2017 Beretning

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Anledning: Samråd om rådsmødet den 22. juni Jeg skal fortælle om de vigtigste sager på dagsordenen for det Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 673 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Anledning: Samråd om

Læs mere

Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika

Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika Region Hovedstaden Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika Centerdirektør Bettina Lundgren Ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen 20. Januar 2017, Vilvorde Kursuscenter

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.7.2012 2012/2041(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om den mikrobielle udfordring - den voksende trussel fra antimikrobiel resistens

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen og Lægeforeningen

Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen og Lægeforeningen Notat Jr. /2015-2120 Emne: Til: Fra: En sikker model for forsøgsordning med medicinsk cannabis Folketingets Sundhedsudvalg Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Danske Patienter, Epilepsiforeningen

Læs mere

Antibiotika som driftsmål

Antibiotika som driftsmål Antibiotikaindsats Antibiotika som driftsmål 1. Samlet forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (J01) i DDD pr. 100 sengedage 2. Andelen af beta-lactam, antibakterica, penicilliner (J01C,)

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Ansøgning til ABT-fonden

Ansøgning til ABT-fonden Ansøgning til ABT-fonden Formål At modernisere det kliniske meldesystem Elektronisk blanket 1515 til embedslæger og epidemiologisk afdeling, SSI Forventet afklaring før sommer 2011! Mail 28/6-2011 Kære

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger NOTAT Veterinærkontoret Ref. MKRO Den 25. oktober 2016 Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra 2006 30. september 2016 departementets bemærkninger Indledning Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020 JULI 2017 Indhold Forord: Antibiotika eller ej?... 2 Introduktion: Baggrund for

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika. Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen

Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika. Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen INDHOLD Lærings- og kvalitetsteams Hvad er et LKT og organisering

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den 26. maj 2008 Samlenotat for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015 Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Oktober 2015 BERETNING OM FØDEVAREMINISTERIETS INDSATS MOD HUSDYR-MRSA Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 8. oktober

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

antibiotikaforbruget

antibiotikaforbruget Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere