HUSUMKVARTERET. Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl på Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUSUMKVARTERET. Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl. 14-17 på Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290"

Transkript

1 HUSUMKVARTERET ska ha et løft Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl på Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290

2 2 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Husum- et handlekraftigt kvarter De næste seks år skal Husum være i centrum. Frederikssundsvej er Husumkvarterets midtpunkt. Her kan man mødes, gå i butikker eller på biblioteket, snakke sammen og tage en pause. Livet i Husumkvarteret er mangfoldigt og rigt, og det er med til at skabe kvarterets helt egen identitet og charme. Samtidig skaber de mange forskellige behov nogle udfordringer i kvarteret. Husum er et sammensat kvarter både fysisk og socialt. Der kunne sagtens være flere - gerne grønne - steder at mødes. Frederikssundsvej har behov for en ansigtsløftning, der kan bidrage til at samle de to områder nord og syd for handelsgaden og skabe et bedre handelsstrøg. I andre områder er der behov for en større social indsats. De almene boliger i kvarteret har gode udendørsforhold, men kæmper med sociale problemer med beskæftigelse og integration. Vi har derfor brug for at skabe et godt samarbejde med boligorganisationerne, når vi skal sikre Husumkvarteret en bæredygtig udvikling, socialt og økonomisk. Områdefornyelsen skal bidrage til, at næste generation også har lyst til at flytte hertil. Forhåbentlig kan den skabe nogle netværk og give bedre sammenhold på tværs af kvarteret, så Husum bliver et sammenhængende område med en god og funktionel handelsgade, som centrum for bylivet i kvarteret. Områdefornyelsen i Husum Kommunens nye områdefornyelse har fået tildelt 27,5. mio. kr. Samtidig har de syv forvaltninger i kommunen forpligtet sig til at rette et ekstra fokus på Husum i de kommende seks år. Områdefornyelsen og forvaltningerne samarbejder om indsatser i kvarteret. Både skole, sundhed og motion, beskæftigelse, integration og byrum skal styrkes og være med til at gøre Husums mangfoldighed og rigdom til et endnu stærkere aktiv. Bæredygtig borgerinddragelse For at områdefornyelsen kan blive en succes, har vi brug for ekspertviden omkring kvarterets fremtidige udvikling. Og her findes ingen bedre eksperter end alle jer, der bruger kvarteret i hverdagen. Derfor har vi brug for alle de beboere, forretningsdrivende, ansatte og foreninger, der har lyst til at deltage i projektet. Vi har brug for jeres drømme, håb og meninger om, hvordan vi skal gøre Husum mere bæredygtig både fysisk, socialt, økonomisk og miljømæssigt. Af Teknik-og Miljøborgmester Klaus Bondam Jeg ser frem til at følge udviklingen sammen med jer i de kommende år. Det er mit håb, at I vil være med at skabe en bæredygtig bydel, der først og fremmest er til gavn for alle jer, der bruger den. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam Hvorfor fornyer vi? Københavnerne har i en årrække været vidner til og aktører i kvarterløft og nu områdefornyelser. De sidste 11 år har der været indsatser i gang over hele København. Indsatser der har betydet, at enkelte udvalgte kvarterer er blevet løftet og gjort til mere bæredygtige områder med muligheder. København har i forbindelse med løftene fået glæde af synlige projekter som Det Maritime Ungdomshus ved Amager Strandpark, en ny idrætshal (Prismen) i Holmbladsgade og mange forskellige kulturelle og sociale aktiviteter. Alt sammen projekter og aktiviteter, som har været en del af kvarterløft og områdefornyelser i de forgangne år. Nu er turen kommet til Husum! Hvad kan områdefornyelse? En fornyelse er dog ikke kun fokuseret på synlige fysiske tiltag. Indsatserne, der etableres og gennemføres i en områdefornyelse, har også social, økonomisk og miljømæssig karakter. Formålet med indsatserne er at skabe et bæredygtigt kvarter på alle fronter. Den sociale del af områdefornyelsen er fokuseret på kultur, netværk og uddannelse. Miljøet handler om naturen og mennesker og det sidste ben, økonomisk bæredygtighed, skal sikre en positiv fremadrettet udvikling for beskæftigelse og fremtidige investeringer i kvarteret. Husum er udvalgt til områdefornyelse, fordi kvarteret står med udfordringer, der potentielt kan tære på områdets ressourcer. Erfaringer fra andre områder i byen har vist, at man ved støtte og opbakning til lokalområdet kan igangsætte en positiv udvikling. Områdefornyelse skal arbejde I København har kvarterløft- og områdefornyelsesprojekter ført mange ting med sig. Her er nogle eksempler fra det Københavnske bybillede. Illustration: BIG med kvarterets sociale, kulturelle og miljømæssige udfordringer og iværksætte indsatser, der kan forny Husum og styrke kvarterets potentialer og ressourcer. Foto: Thorkild Amdi Christensen Oktober 2009 Oktobernovember 2009 November januar 2010 Januar 2010 Februarapril 2010 Aprilaugust 2010 Augustseptember 2010 Sekretariatet starter på Husum Bibliotek. Kom og besøg os og få en snak! Sensommer Nye tema- og arbejdsgrupper etableres. De står for at gennemføre kvarterplanens projekter Hvad skal pengene bruges til? Dialog med Husumkvarteret Små og lidt større projekter ser dagens lys Vinter Forår 2015 Plan for forankring af projekter og aktiviteter Projektet slutter Københavns kommune har fået 27,5 mio. kroner, der er øremærket til Husumkvarteret. Hvad kunne du tænke dig, at pengene blev brugt til? Infomøde: lørdag d. 14 nov. kl på Husum Bibliotek, hvor styregruppe nedsættes og kvarterplan for Husum drøftes Bygge- og anlægsprojekter gøres færdige Fase 3 Flere aktiviteter. Vi vil gerne ud og opleve noget. Nogle ture til Lalandia eller sådan noget. Esa Hammid Arbejdsmøde om kvarterplan Man kunne gøre noget for butikkerne. Alle tager ind til byen. Herfra og til Brønshøj Torv er det ikke nogen spændende handelsgade. Man kunne bruge nogle penge på at gøre Frederikssundsvej til en god handelsgade. Det mener jeg! Vera Andersen Fase 2 Færdiggørelse af kvarterplan Kvarterplanen behandles af politikere i Københavns Kommune Jeg kunne godt tænke mig et kultursted - en biograf kunne jeg godt tænke mig. Og hvis man også kunne lave nogle flere ting til de unge, så de havde nogle aktiviteter at gå til. Niwman Indenrigs - og Socialministeriet godkender kvarterplanen Så går det løs! Tidsplan for områdefornyelsen i Husum De ældre i bystævneparken mangler steder at gå hen, hvis man kunne etablere en købmand eller noget andet så de ældre ikke skal gå så langt for at handle ind. Ib Asbæck Fase 1 Galleri Hamlet: Galleri Hamlet er Danmarks største gadegalleri og har jævnligt udstillinger på den 130 meter lange mur ud til Hamletsgade. Fotograferne bag billederne på gallerivæggen er børn og unge mellem år fra kvarterets klubber og skoler. Frederikssundsvej skal løftes En central del af områdefornyelsen bliver et strøggadeløft af Frederikssundsvej. Men hvad er en strøggade og hvordan løfter man en gade? Af Adam Carsten Pedersen Strøggaden kan sammenlignes med den klassiske landsbyhovedgade. Langs den vigtigste trafikåre samles handel, offentlig transport, servicefunktioner, kulturelle tilbud, osv. Det er denne sammenblanding af praktiske og rekreative funktioner, der giver strøggaden dens specielle kvaliteter. Forskellige befolkningsgrupper samles ofte i hver deres lille område af kvarteret. Derfor spiller strøggaden en vigtig rolle for en by eller et kvarter, for her har alle et ærinde. Strøggaden er en hverdagsgade, hvor man ofte kommer forbi. For at købe ind, tage bussen, gå på biblioteket, eller sidde på en bænk og lade sig Superkilen: Den grønne kile der går fra Nørrebrogade mod Tagensvej langs Mjølnerparken skal omdannes til et internationalt grønt område med navnet Superkilen. Den nuværende Kile skal forskønnes, fornys og indeholde elementer fra hele verden. underholde af bylivet. Her støder man på venner og bekendte, men også dem man ikke kender. Den gode strøggade fungerer som et funktionelt og socialt omdrejningspunkt, der binder områdets forskellige kvarterer og beboere sammen. Trafikken har historisk skabt forudsætninger og kundegrundlag for handelsgaden. Øget trafik skaber dog store problemer for handels- og bylivet på strøggaden. Trafikken gør det besværligt og utrygt at krydse gaden. Larm og udstødning gør det uattraktivt at stoppe op og tage ophold. En velfungerende strøggade skal have en god balance mellem trafik og gadens andre funktioner. Hvis ikke, udgør gaden en barriere, i stedet for at skabe sammenhæng i kvarteret. Der findes ikke nogen fast opskrift på, hvordan dette gøres bedst. Alle strøggader er forskellige. Der er dog en række grundlæggende elementer, der bør være i orden: Krydsningsmuligheder: Det skal være nemt og trygt at krydse gaden. Lysregulerede fodgængerovergange er ikke nok. Heller og midterrabatter som på f.eks. Gl. Kongevej kan være en løsning. Shared space -arealer, hvor fortov og vejbane flyder ud i ét, og biltrafikken må tage hensyn til krydsende fodgængere. Opholdsmuligheder: Der skal være gode steder, hvor man kan tage ophold for kortere eller længere perioder. Små pladser ved sidegader med planter, rar belysning og to gode bænke kan være en måde at indrette de fysiske rammer på. Plads: På fortovet bør der både være plads til handelslivet og plads til bylivet. Butikkerne skal have mulighed for at sætte varer ud på gaden. Gaden bliver mere farverig og imødekommende. Der skal være plads til at stoppe op og se på varerne, plads til at glo på vinduer. Plads til at en barnevogn kan passere en rollator uden, at der dannes trafikprop. Pipperen : Børnene fik en legeplads med mulighed for boldspil eller bare hænge ud, og hvor kun fantasien sætter grænser. Foto: Philip Naegeli Arnhild Fysiske rammer alene gør det imidlertid ikke. Kommunen alene heller ikke. Hvis strøggaden skal fungere, skal en lang række ikke-fysiske elementer i spil. Aktiviteter som kun lokalmiljøet kan drive frem. Det kan handle om markedsdage, kulturelle aktiviteter og liv i sidegaderne. Lokale strategier for at tiltrække butikker som supplement til de eksisterende: Mangler der korttidsparkering, cykelstativer eller legepladser? Præcis hvad der bør ske, og hvordan det bør gøres, kræver samarbejde mellem fagfolk med teknisk viden og borgerne i Husum, der kender kvarteret og Frederikssundsvej.

3 4 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Hvad er det bedste ved det kvarter du bor i? Emil Dahlin 5.V Det er et roligt kvarter. Det er ikke ligesom inde i byen, hvor der hele tiden er larm. Iffat-Naz Haq 6.Y Det bedste ved at bo i Husum er omgivelserne. Der er legepladser til børn, og så er der butikker lige i nærheden. Niels Frederiksen 5.V Det bedste er at man bor tæt på ens venner, så man kan bare cykle derned. Der hvor jeg bor er der mange andre børn og gode naboer. Asta Kramer-Mikkelsen 5.V Der er så mange gode venner. Jenniffer Bentzen 6.Y Jeg kan godt li de stille veje, hvor man kan gå og hygge sig. Det er sjovt med legepladserne. Der er mange skoler i nærheden, og folk er altid søde. Skolen skal præge kvarteret positivt Husum Skoles nye skoleleder vil arbejde for en skole med plads til alle og drømmer om at invitere kvarteret indenfor i skolens verden. Af Philip Naegeli Arnhild Skolen på Karlslundsvej 23 har været en del af Husumkvarterets udvikling og historie siden Skoleleder Karina Møller har været med til at præge Husum skoles siden 1. marts Skolen og kvarteret har gennem årene gennemgået en forandring, der har medvirket til et kvarter med større kulturel mangfoldighed, en udvikling, som viser sig i skolens elevsammensætning. I dag er 25 procent af Husum Skoles elever tosprogede. Karina Møller er tilfreds med udviklingen mod en mere mangfoldig repræsentation i skolegården og mener, at skolen skal afspejle det omkringliggende kvarter. Mangfoldighed er med til at give eleverne indsigt og forståelse for at der findes andre mennesker og måder at leve på i samfundet. Og jeg ser det som en stor gave til skolen, at der er elever med anden etnisk baggrund end dansk, siger skolelederen. Arbejdet med mangfoldighed kræver nye tilgange til undervisningen. Husum Skole har sendt lærerne på kursus i at undervise børn med anden etnisk baggrund Hammad Sadique 6.Y Jeg kan godt lide parken fordi man kan spille fodbold og have det sjovt i fritiden. end dansk og hvad det vil sige at have dansk som andetsprog. Det har været en svær proces for skolen, eleverne og lærerne at omstille sig til deres nye virkelighed, men skolen er kommet godt igennem processen. Vi er kommet styrket ud på den anden side, og alle på skolen er rigtig glade for det arbejde, man har gjort for at give plads til alle, fortæller Karina Møller. Husum Skole og Husum Kvarteret og skolen er i et gensidigt afhængighedsforhold. Vi har brug for bred opbakning til skolen i nærmiljøet, og nærmiljøet har brug for, at skolen giver kvarterets børn de bedste forudsætninger for fremtiden. Netop samspillet mellem skolen og kvarteret er noget, der optager Karina Møller. Arbejdet med at få skabt en skole, som er særlig god til dialog og samarbejde med naboerne og naboskolerne, er noget, der skal indtænkes i skolens udvikling. Det kunne være fedt med en synergi mellem foreningerne og skolen. At vi kunne udnytte hinandens ressourcer til at skabe mere socialt liv - mange af de ældre borgere i kvarteret besidder nogle egenskaber, vi sagtens kunne bruge i forbindelse med undervisningen, siger Karina Møller Synlighed er et ord, der popper op flere gange under samtalen med Karina Møller. Skolen vil gerne være mere synlig i kvarteret. En strategi, som indebærer information til kvarteret om skolen og skolens aktiviteter. Hvad er det, vi særligt kan her? Det prøver vi at kaste lidt lys på gennem annoncering med aktiviteter og skolens profil i de lokale medier, forklarer skolens leder Karina Møller. Den gode skole Karina Møllers målsætning for Husum Skole er den gode skole. Vores indsats er målrettet mod at lave den gode skole, fordi vi er overbevist om, at en skole med fokus på høj faglighed, trivsel og integration kan være med til at styrke kvarteret. Karina Møller er da også overbevist om, at skolens rolle som en social institution er vigtig. Skolen kan være med til at præge de børn og unge, der bor og lever i kvarteret. Den ballast, som vi giver børnene, er medvirkende til at skabe et sundt kvarter, hvor man respekterer hinanden og de forskelligheder, der er. Skolen skal være et positivt eksempel på rummelighed. Hvis vi viser, at der er plads til alle i vores skole og uddanner børnene til at tage ansvar for andre og bidrage positivt til fællesskabet, har det forhåbentlig en positiv afsmitning på kvarteret. Husum Skole arbejder med trivsel og medbestemmelse for eleverne som en del af den gode skole -strategi. De skal vide, at man kan søge indflydelse på beslutninger og selv arbejde for at gennemføre initiativer på skolen eller i undervisningen. Hvis vi viser, at børnenes ønsker til skolen bliver taget alvorligt, er det med til at styrke deres engagement og selvforståelse siger skolelederen. Foto: Thorkild Amdi Christensen Skolen som kulturcentrum En områdefornyelse af kvarteret er en kærkommen lejlighed til at få sat ord på drømmene og visionerne for kvarteret og skolen. Hvis Karina Møller havde frit valg på alle hylder, ville en opkvalificering af idrætsfaciliteterne i området - gerne en ny idrætshal - og bygninger til folkebiblioteket omkring skolen stå højt på ønskelisten. Den store skole ligger ofte ubrugt hen efter skoletid, en situation Karina Møller gerne ser ændret. Skolens beliggenhed ud til Husum Parken, hvor der om aftenen og i weekenderne er masser af liv, har inspireret til tankerne om at gøre skolen til en mere integreret del af Husumkvarteret. Hvis man samlede en række af de kulturelle tilbud omkring skolerne i kvarteret kunne man skabe et kulturelt omdrejningspunkt. Og skolens faciliteter kunne blive en større del af kvarteret - også efter lukketid, foreslår Karina Møller. En centrering af forenings- og kulturlivet omkring skolen ville også kunne præsentere foreningslivet for børnene. Skolelederen håber, at områdefornyelsen kan være med til at gøre foreningslivet mere til stede i børnenes hverdag. Vi vil så gerne opdrage vores børn til at være en del af foreningsdanmark, og hvis vi vil det, må foreningslivet godt række ind i børnenes hverdag. Man kunne for eksempel få foreningerne til at spille med i vores skoleverden, mener Karina Møller Skoleleder Karina Møller føler sig overbevist om, at kvarterets beboere har masser af ideer og drømme for kvarteret. Hun håber at mange af skolens elever og forældre vil være med til at formulere en vision for kvarterets udvikling. Skolelederen slutter med at sige, at Husum Skole vil gøre vores for at bidrage positivt til kvarterets udvikling. IF STADION - en håndboldklub med en drøm IF Stadion og boligafdelingen AAB afdeling 38 fandt fælles fodslag om en vision. Deres drøm blev født på baggrund af en skolelukning og ønsket om at udnytte lukningen til noget positivt for kvarteret. IF Stadion - Københavns ældste håndboldklub - udklækkede i 2007 idéen om et energicenter på den nedlagte Voldparken Skole. Et energicenter, som kan blive samlingssted og aktivitetscenter for alle borgere i Husum, Tingbjerg og Brønshøj. Integration og samarbejde Københavns Internationale Forening håber, at områdefornyelsen bliver en løftestang for et bredt foreningssamarbejde. I den blå bygning på Gadelandet 18 holder Københavns Internationale Forening (KIF) til, og det er her formanden Said Hussein tager imod til en snak om foreningen og foreningens ønsker for fremtiden med områdefornyelse. Foreningen blev stiftet tilbage i 2002, som en somalisk klub, men fungerer i dag som multikulturelt mødested. Medlemmerne kommer for det sociale fællesskab og for at benytte sig af foreningens faciliteter. De unge hænger ud i computerrummet, hvor der spilles og chattes på livet løs. I caféen kan man få lidt at spise og drikke. I fitnesslokalet sveder man over vægtstænger og motionsmaskiner. En anden populær aktivitet i KIFs lokaler er lektiecaféen, som drives i samarbejde med Dansk flygtningehjælp. Lektiecaféen besøges flittigt af skolebørnene og forældrene. I lektiecaféen står flere frivillige hjælpere klar til at hjælpe med lektierne eller tage Tankerne bag Energicenteret bunder i IF Stadions ønske om at give borgerne et sted at dyrke deres fritidsinteresser og gennem fritidslivet være med til at danne identitet og understøtte integrationen på tværs af alder, køn og etnicitet. Klubbens kasserer Karsten Brisell er drivkraften og én af initiativtagerne til projektet og er blevet klubbens og lokalområdets ansigt ud af til, når det handler om Energicenteret. Karsten Brisell lægger mange kræfter i arbejdet for at realisere drømmen om et dynamisk kraftcenter for bevægelse og sundhed i Husum. Idrætsfaciliteter i Husum er en mangelvare, derfor er vi i IF Stadion meget opsatte på at gøre idéen og visionen Energi- Center Voldparken til en realitet, siger Karsten Brisell. Men for at drømmen kan blive til virkelighed, kræver det opbakning fra borgerne, institutionerne og en snak med børn og forældre. KIF ønsker at give de unge noget positivt i hverdagen, derfor tilbyder KIF fritidsaktiviteter, rådgivning og hjælp til de unge for at guide dem i en positiv retning og give dem redskaberne til en sund og stabil tilværelse. Vores målsætning er at give de unge et fast holdepunkt. De skal have forståelse for deres egen baggrund og det danske samfund, de lever i. Når det lykkes, er det et fundamentet for vellykket integration, siger Said Hussein. KIFs arbejde foregår på frivillig basis. Deres aktiviteter og tilbud til kvarterets børn og unge afhænger derfor af et godt netværk, både internt og eksternt i kvarteret. Said Hussein efterlyser et bredt foreningssamarbejde i kvarteret. Og ønsket er da også, at områdefornyelsen kan understøtte et bredt funderet samarbejde på tværs af institutionerne foreningerne i Husum. Den lokale opbakning til projektet er essentiel for, at politikerne vil tage forslaget seriøst og arbejde videre med idéen om et energicenter i Husum, forklarer Karsten Brisell. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har flere gange vist sin støttet til projektet EnergiCenter Voldparken. Lokaludvalget har bl.a. ydet økonomisk støtte til, at to arkitekter har kunnet udarbejde en idéskitse på projektet. EnergiCenter Voldparken vil give området et tiltrængt løft. Med den grundlæggende filosofi om åbenhed og tilgængelighed Frivillig Marie Balch hjælper med hjemmearbejdet i KIFs lektiecafé. Foto: Thorkild Amdi Christensen og foreningerne i kvarteret. Og dermed styrke de lokale indsatser, kommunikation og medvirke til bedre og mere målrettede aktiviteter for de unge i Husum. Samarbejdet og muligheden for videndeling er noget, Said Hussein håber KIF kan få glæde af, når områdefornyelsen går i gang. Energicenter Voldparken kan blive centrum for sundhed og fysisk udfoldelse i Husum vil børn og voksne i alle aldre mødes, hvilket vil give en gensidig inspiration og forståelse. EnergiCenter Voldparken skal indeholde både sundhedstilbud og nærlokale beboeraktiviteter, men som foreningsmand er jeg overbevist om, at de forbedrede muligheder for fysisk udfoldelse for bl.a. de unge vil være med til at løse nogle af de udfordringer, området står overfor, som Karsten Brisell udtrykker det. EnergiCenter Voldparken har igangsat en proces, som i sidste ende kan udmønte sig til en stor gevinst for Husumkvarteret og Foreningens arbejde i kvarteret kræver ressourcer. Saids ønske er derfor, at det lokale områdeløftssekretariat kan bidrage med hjælp til, at foreningen kan udnytte de frivilliges ressourcer bedre til fordel for kvarterets beboere. Vi bruger meget tid på administrativt arbejde, det kunne vi bydelen i almindelighed. Energi- Center Voldparken har siden offentliggørelsen vundet større og større lokal opbakning, og den nødvendige lokale forankring er til stede. Nu mangler projektet bare at blive til virkelighed. Samtaler med kommunen er påbegyndt, og projektet er blevet vel modtaget på Rådhuset. På kan man finde oplægget til EnergiCenter Voldparken. På både hjemmesiden og Facebook kan man udtrykke sin opbakning til projektet. godt bruge lidt hjælp til, siger formanden. Det ligger KIF meget på sinde at kunne tilbyde gode og velfungerende muligheder for kvarterets beboere. For på den måde at være med til at løfte og skabe gode fremadrettede forandringsprocesser for de unge i Husum.

4 6 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Vi skal arbejde for kvarteret Sekretariatet for områdefornyelsen får til huse i stueetagen på Husum Bibliotek. Vi tager gerne imod besøg - også det spontane. Mød medarbejderne her. Her holder vi til. Stueetagen på Husum Bibliotek Her er dit kvarter Adam Carsten Pedersen Projektleder Jeg glæder mig i første omgang meget til at begynde at lære kvarteret at kende. Fornemme stemningen og, hvordan byen bliver brugt. Jeg er arkitekt, så jeg skal især arbejde med byrummene og trafikken. Det bliver spændende, at få skabt nogle steder, til glæde for folk i kvarteret. Nogle flere rum, hvor man mødes, og måske rammer for aktiviteter, der ikke findes i dag. Men først skal vi jo til at tale med folk så vi sammen kan finde ud af, hvad det egentlig er, der skal foregå de næste 5-6 eller flere år. Det bliver en sjov og lang proces. Kvarterets boliger. Foto: Søren Hvas Kvarterets boliger Der er ca boliger i kvarteret. Af dem udgør de almene boliger næsten halvdelen - i alt De fleste af boligerne i kvarteret er opført før 1950, beliggende i etagebyggeri og med et gennemsnitligt boligareal på ca. 70 m2. Etnicitet Der bor ca personer i Husum, og gruppen af personer med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige-lande udgør hver femte af Husums borgere. Personer med anden etnisk baggrund bor typisk i de almene boligafdelinger i den nordlige ende af Husum. Nicolas Jespersen Projektmedarbejder Husumkvarteret er et område, som har stort behov for at få tilført nye visioner, så bæredygtige opholdssteder og oplevelsesmuligheder kan udfolde sig. I den proces er det ikke blot vigtigt med nye kræfter, men også at mobilisere de mange beboere, institutioner og aktører som allerede findes i bydelen. Det kræver en stærk fælles indsats, som jeg glæder mig meget til at iværksætte med både respekt og gå-på-mod! Marianne Linder Sekretær Områdefornyelsens mangfoldighed og store kontaktflade er helt unik. Jeg glæder mig rigtig meget, til at få kontakt til min gamle bydels detailhandel, virksomheder, børn og unge, pensionister, indvandrere, idræts og boligforeninger m.v. Det bliver en spændende opgave, hvor jeg som sekretær glæder mig til at servicere de lokale samarbejdspartnere. Borgerne i centrum Tommy Kristoffersen Projektchef Tommy Kristoffersen ser frem til at starte områdefornyelsen i Husum til oktober. Områdesekretariatet får base på Husum Bibliotek. Herfra vil medarbejderne søge ud i området, for at præsentere sig og etablere kontakt til interessenter i kvarteret. Det er vigtigt for projektchefen at borgerne, foreningerne, institutioner og virksomheder i Husum inddrages i arbejdet. Vi skal sikre en god dialog mellem områdefornyelsen og kvarteret, og dialog mellem de forskellige grupper af aktive., siger Tommy Kristoffersen. En vigtig pointe for Tommy Kristoffersen er at, områdefornyelsen understøtter det eksisterende samt igangværende initiativer. Tiltagene i Husum skal spille sammen med bydelsplanerne for hele Brønshøj- Husum og Tingbjerg, som projektchefen udtrykker det. Et fast projekt i områdefornyelsen bliver strøggadeløft på Frederikssundsvej. Dette projekt er en central del af områdefornyelsen. Områdesekretariatet har derfor afsat ressourcer til projektet, og ansat en medarbejder med erfaring fra tidligere strøggadeløftprojekter. De resterende projekter er endnu ikke besluttet. Det er borgerne, der er i centrum, siger Projektchefen. Målsætningen for områdefornyelsen er, at alle skal spille en rolle i områdefornyelsen. Derfor er projektchefen opsat på at få et enkelt budskab ud til alle i Husum Kontakt os, så vi ved I findes. Hvad synes du mangler i Husumkvarteret? Motionstilbud der ikke koster en bondegård. I 2400 NV får de gratis motion, så hvis man kunne lave nogle motionstilbud der var gratis - det mangler vi. Anette Lauridsen Mange af de ældre er kede af posthuset er rykket til 7eleven, så de nu skal gå meter, og så er det ikke et rigtigt posthus. Et rigtigt posthus, det synes jeg der mangler. Shamoon Butt Man skulle have nogle flere bænke. Hvis man kigger ned ad villavejene, der er de smukkeste syn, men der mangler bænke. De ældre, der har boet i kvarterene vil gerne op og se, hvordan det har udviklet sig. Charlotte Næsted Trafik. Foto: Philip Naegeli Arnhild Trafik Frederikssundsvej skærer gennem Husumkvarteret, og den gennemkørende trafik er med til at præge kvarteret og de boliger, der ligger ud til vejen. Der kører dagligt mange biler gennem kvarteret, hvilket medfører en vis støjbelastning af kvarteret omkring Frederikssundsvej, og trafikken kan virke som en barriere mellem områderne nord og syd for Frederikssundsvej. Arbejdspladser. Foto: Søren Hvas Arbejdspladser Der er mulighed for at arbejde lokalt i Husum. Kvarteret har i alt ca arbejdspladser, hvor erhverv, der arbejder med social og sundhed, fremstilling og handel udgør de største erhvervsgrupper i kvarteret - i alt udgør de tre erhvervsgrupper otte ud af ti arbejdspladser i kvarteret. Fordelingen af arbejdspladser er sammenhængende med ældre- og plejeboliger i Bystævneparken, Føtex på Frederikssundsvej og Radiometer. De tre arbejdspladser er de største i kvarteret.

5 8 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Husum fra landsby til københavner bydel. Af Christian Kirkeby Bestyrelsesmedlem i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Husum bliver i 1901 indlemmet i Københavns Kommune. I årene efter får Husum landsbys byudvikling for alvor et skub i retning af københavner bydel. Husum rummer derfor i dag en række karakteristiske bebyggelser, der er med til at tegne kvarterets historie. Etagebyggeriet begynder syd for Frederikssundsvej, skoler og kirker Husum Kirke var den første kirke i det nye Husum sogn og blev opført i Kirken har siden opførslen ændret udseende og minder i dag lidt om en teknisk pumpestation fra 1970 erne. Husumvold Kirke blev indviet i 1948 og var i et årti barakkirke på selve Husumvoldens yderside ved Åfløjen/Frederikssundsvej, deraf navnet. Den nuværende kirke er fra 1960 og ligger i dag et helt andet sted, nemlig på Gadelandet ved Åkandevej. Husum Skole blev bygget i 1930, som en moderne aulaskole, sammen med Husumparken. Først i 1952 kommer den næste til, nemlig Korsager Skole, som var en etplansskole. Voldparken Skole fra samme år bliver fuldt udbygget i 1955, men er nu lukket og venter på at blive omdannet til et nyt formål. Det var begge skoler med en krog til gruppeundervisning, og som indretningsmæssigt fraveg det traditionelle firkantede klasselokale. KAB er den store almene bygherre i Husum under anden verdenskrig. I perioden bliver Humlevænget bygget, med første indflytning september 1942, som to etages rækkehuse syd for Husumparken. Med 395 boliger var det en stor bebyggelse. Boligerne var kakkelovnsboliger, toiletterne havde gulvafløb, så de var forberedt til bad. Bebyggelsen havde mange grønne fællesarealer med små legepladser mellem rækkerne og en større børnelegeplads i forlængelse af Boeslundevej i bebyggelsens nordlige ende. I bygges Glumsøparken med 426 boliger og Lollikhuse med 156 boliger, øst for Husum Skole. Vest for Skolen mellem Smørumvej og Merløsevej opføres bebyggelsen Falsterbo med 165 boliger. Omkring 1950 bygges der nord for skolen og Korsager Allé ældreboligerne Husum Vænge, men indtil da lå her en skolebotanisk have. Den sidste blok KAB bygger øst for Husumvej ud til Frederikssundsvej er Langelandshus med 60 boliger. Øst for Terløsevej ned mod Korsager Skole byggede kommunen også etageblokke, som i dag er private andelsboligforeninger. Syd for Husum Skole kommer rækkehusene på Gislingevej og Stenmaglevej til. Boligerne var så små, at de blev kaldt for kaniburene eller hønsehusene. Det der kendetegner etageboligerne her syd for Frederikssundsvej er, at det er små lejligheder i fortrinsvis 3-etagers blokke, som ganske vist i dag har bad og centralvarme. Men dengang var 2-værelses lejligheder forbeholdt familier med mindst et barn. Derfor var det også nødvendigt for KAB at få bygget en Ungdomsgård med det hele: vuggestue, børnehave, fritidshjem og fritidsklub. Ungdomsgården opføres i på hjørnet af Norsrupvej og Smørumvej. Husum udvides nord for Gadelandet Det næste store almene byggeri i Husum var bebyggelsen Voldparken, som den kaldes, med i alt ca boliger og afgrænset af Bystævnet, Gadelandet og Mosen. Her var lejlighederne generelt større. Mest 2 værelser plus kammer og 2 værelser og 2 kamre. Der var mange børn. I en enkelt opgang var der for eksempel i Kobbelvænget nr.10 i alt 24 børn og seks sæt forældrepar i Etagehøjden var på tre etager og med seks skyskrabere, som de blev kaldt, op ad volden fordelt på de tre ejendomme på 7½ etage, med elevator. De blev opført af FSB i med 401 boliger, kommunens i 1951 med ca. 283 boliger, og AAB med 400 boliger ligeledes i Der var tre steder med basale fødevareforretninger, nemlig i Voldparken ved Gadelandet (bageri, mejeri, kolonial, kiosk, skomager, slagter, viktualier f.eks.), på Kobbelvænget 18 (Kommunens med bager, viktualier, kiosk vistnok) og endelig på Gadelandet 19 mellem Arildsgård og Kobbelvænget med kiosk og ikke mindst med Brugsens supermarked, vistnok en af de første i landet. Senere kom Børnegården Voldparken til nede ved Gadelandet mellem Voldparken og Arildsgård ( & ) med vuggestue, børnehave, fritidshjem og børneog Ungdomspension. Forstander Jørgen Andersen, som mange kender ham fra 60 erne og 70 erne. Han kunne tryne enhver overborgmester for sin sag. Når man nævner Voldparken i 1950 erne, undgår man ikke at nævne SBBU s forstander Jørgen Andersen, (SBBU = Socialt Boligbyggeris Børne- og Ungdomsklubber). For nok er bebyggelsen med masser af lys og luft, gode store lejligheder m.m. men de socialkulturelle tiltag betød utrolig meget. I Klubben Voldparken nr. 10, ved butikstorvet, så man som barn Chaplins film, Gøg og Gokke, Fyrtårnet og Bivognen m.fl., der var snedkerværksted med Lange Jørgen i kælderen, hvor kanobyggeri var et hit, diverse udflugter, dans til grammofonmusik m.m. ligesom andre kælderlokaler, hvor der var fotoklub, her fremkaldte man film og lavede billeder, spillede bordtennis, og på den store plæ- ne mellem FSBs skyskraber og kommunens opstillede man to håndboldmål, hvor man spillede fodbold på tværs af alder, også med de voksne, som deltagere. Hvert år var der fastelavn med tøndeslagning, arrangeret af lejerforeningen, køen af børn var utrolig lang. Mange af aktiviteterne var ikke kun for FSBs beboere i Voldparken, også fra de andre afdelinger, sågar fra Bispebjergkvarteret i Nordvest kom man forbi for at deltage. Man fik også inddraget mange voksne f.eks. i filmklub for de voksne og andre aktiviteter. I aktiviteterne deltog også en del fra kommunens afdeling. Nok var mange blevet genhuset fra Borgergadesaneringen med nogle værre rødder og anderumper, som var unge med masser af brulecreme i håret, i blandt. Grupperne lærte dog hurtigt at sameksistere med de andre i boligområdet. Når man den gang kunne klare de problemer, så kan man også gøre det i dag med den kommende områdefornyelse. Senere flyttede Jørgen Andersen SBBU s moderklub til Tingbjerg på hjørnet af Terrasserne og Gavlhusvej ud mod Hareskovvej Tingbjerg Ungdomsgård. Når man taler med folk, som er opvokset i den periode er det med Julelys i øjnene. Husums landsbys endeligt Med byggeriet på Tingbjerg forsvandt mange kolonihaverne i området, og i blev ældreboligerne og plejehjemmet Bystævneparken bygget, hvor kolonihaveforeningen Bavnehøj lå. I dag er der kun få af de rigtige kolonihaver, som Birkevang og Rosenvang, tilbage ud til Mørkhøjvej inden for volden. Men op ad volden er der stadig masser af nyttehaver til afløsning af de egentlige kolonihaver. I hele denne byggeproces lå Husum landsby stort set intakt. Gårdene var forsvundet med bygningen af FSBs Voldparken i Men byhusene, boliger for oprindelige husmænd og håndværkere omkring gadekæret lå der forsat med stråtag og stokroser. Vejen ved Bystævnet nord for Gadelandet blev omlagt til stor vej, men var fra Gadelandet til Frederikssundsvej forsat intakt vejsti til Branddammen. Omkring 1970 anlagde HT - busremise og værksted, og dermed forsvandt den sidste halve rest af landsbyen. Gamle Gadelandet var en smal asfaltvej over for Husum op til Gadelandet, den blev skåret over. Indtil da var de nævnte veje smutveje fra Voldparken og egentlig også fra Tingbjerg ned til Frederikssundsvej. Øst for Gamle Gadelandet lå flere Gadekæret Branddammen anno Foto: Thorkild Amdi Christensen større produktionsvirksomheder og langsomt blev der bygget flere moderne produktionsvirksomheder og salgslokaler, hvor den kendteste er Radiometer, nærmest Mosen. Men i 1989 var det slut. Området blev omdannet til FSBs Husumgård med 212 boliger og AABs afd. 80 (Gadelandet) med 167 boliger, blev bygget færdig i 1994 sammen med den helt store Føtex med Cafe overfor Husumvej. Føtex er nok noget af det, der kan konkurrere med Brønshøjs strøggade på Frederikssundsvej, hvor Husum bibliotek også flyttede hen klods op ad ved indkørslen til Føtex P-plads. Den del af Frederikssundsvej mellem Husum Torv og Kobbelvænget er nok der, hvor den egentlige strøggade er i Husum, og her må den miljøprioriterede del udbygges mere, men også forbindelserne nord på må forbedres med bredere stier, som der var med de oprindelige veje i landsbyen, og genetableringen af broen over voldgraven i Blæsenborgvej-gabet midt på Voldparken. Især nord for Frederikssundsvej med Voldparken og Tingbjerg, der har haft sit eget områdeløft, gælder det om at være fleksibel og benytte områdets ressourcer, som Jørgen Andersen gjorde det i Voldparken og Tingbjerg. Det må gentages, men nok på en anden måde end den gang. Husums fikspunkter fra 1901 Husum kort 1906 Forside af udlejningskatalog fra ca. 1942, da de første indflytninger skal til at foregå. Kort over KAB s byggerier under 2. verdenskrig i Husum syd for Frederikssundsvej. Luftfoto af den vestlige del af voldparken. Foto fra 1983 i FSB s Røde Bog og deres byggerier fra Foto af Husum landsbys gadekær - kaldet Branddammen - fra 1931 set fra det senere anlagte Gadelandet mod Frederikssundsvej. Sådan så det ud frem til remisens anlæggelse i Foto fra Asger Fogs: Husum, landsbyen der forsvandt Husum indlemmes i Københavns Kommune Grundstenen til Husum Kirke bliver nedlagt Husum Skole opføres som en moderne aulaskole KABs bebyggelse Humlevænget påbegyndes Husumvænge og Voldparken kommer til Korsager Skole bliver skole nr. to i Husum HT anlægger busremise og dermed Husum landsbys endeligt Husumsløjfen omdøbes til Husum Torv Gadelandet og Føtex bygges Områdefornyelse Husum starter.

HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDE- FORNYELSE

HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDE- FORNYELSE HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDE- FORNYELSE 2 HUSUM KVARTERPLAN Vision: Husum skal være et kvarter med en stærk fælles identitet og mange lokale netværk. Smukke grønne områder og en velfungerende mangfoldighed

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udarbejdet af NORD Arkitekter. November 2009

Udarbejdet af NORD Arkitekter. November 2009 Udarbejdet af NORD Arkitekter November 2009 INDHOLD: Indledning Kommentarer fra Rød Stand Kommentarer fra Orange Stand Kommentarer fra Lyserød Stand Kommentarer fra Grøn Stand Kommentarer fra Lyseblå Stand

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

VI HAR DET HELE LIGE HER

VI HAR DET HELE LIGE HER studsgaardby.dk STUDSGÅRD facebook.com/studsgaardtonul VI HAR DET HELE LIGE HER DAGPLEJE BØRNEHAVE FRITIDSHJEM OG KLUB FRISKOLE GRØN BYDEL SPORTSPLADS MINIHAL IDRÆTSFORENING TOGSTATION NATUR BORGERFORENING

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. VÆR MED når vi sammen udvikler HEDEMARKEN

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. VÆR MED når vi sammen udvikler HEDEMARKEN HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT VÆR MED når vi sammen udvikler HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT 01:2015 KOLOFON HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT udgives i sammenhæng med arbejdet med den fysiske helhedsplan. Udgivelsen har to

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen!

Kære Byrådsmedlem! Med venlig hilsen Forældre og kommende forældre til elever på Rundhøjskolen! Kære Byrådsmedlem! Vi er borgere i Højbjergområdet, og vi er vælgere i Århus. Rundhøjskolen er Folkets skole, som vi bakker op. Men vi bakker ikke op om en hvilken som helst Folkeskole. Vi ønsker en ambitiøs

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere