HUSUMKVARTERET. Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl på Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUSUMKVARTERET. Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl. 14-17 på Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290"

Transkript

1 HUSUMKVARTERET ska ha et løft Mød op til informationsmøde lørdag d. 14. november 2009 kl på Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290

2 2 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Husum- et handlekraftigt kvarter De næste seks år skal Husum være i centrum. Frederikssundsvej er Husumkvarterets midtpunkt. Her kan man mødes, gå i butikker eller på biblioteket, snakke sammen og tage en pause. Livet i Husumkvarteret er mangfoldigt og rigt, og det er med til at skabe kvarterets helt egen identitet og charme. Samtidig skaber de mange forskellige behov nogle udfordringer i kvarteret. Husum er et sammensat kvarter både fysisk og socialt. Der kunne sagtens være flere - gerne grønne - steder at mødes. Frederikssundsvej har behov for en ansigtsløftning, der kan bidrage til at samle de to områder nord og syd for handelsgaden og skabe et bedre handelsstrøg. I andre områder er der behov for en større social indsats. De almene boliger i kvarteret har gode udendørsforhold, men kæmper med sociale problemer med beskæftigelse og integration. Vi har derfor brug for at skabe et godt samarbejde med boligorganisationerne, når vi skal sikre Husumkvarteret en bæredygtig udvikling, socialt og økonomisk. Områdefornyelsen skal bidrage til, at næste generation også har lyst til at flytte hertil. Forhåbentlig kan den skabe nogle netværk og give bedre sammenhold på tværs af kvarteret, så Husum bliver et sammenhængende område med en god og funktionel handelsgade, som centrum for bylivet i kvarteret. Områdefornyelsen i Husum Kommunens nye områdefornyelse har fået tildelt 27,5. mio. kr. Samtidig har de syv forvaltninger i kommunen forpligtet sig til at rette et ekstra fokus på Husum i de kommende seks år. Områdefornyelsen og forvaltningerne samarbejder om indsatser i kvarteret. Både skole, sundhed og motion, beskæftigelse, integration og byrum skal styrkes og være med til at gøre Husums mangfoldighed og rigdom til et endnu stærkere aktiv. Bæredygtig borgerinddragelse For at områdefornyelsen kan blive en succes, har vi brug for ekspertviden omkring kvarterets fremtidige udvikling. Og her findes ingen bedre eksperter end alle jer, der bruger kvarteret i hverdagen. Derfor har vi brug for alle de beboere, forretningsdrivende, ansatte og foreninger, der har lyst til at deltage i projektet. Vi har brug for jeres drømme, håb og meninger om, hvordan vi skal gøre Husum mere bæredygtig både fysisk, socialt, økonomisk og miljømæssigt. Af Teknik-og Miljøborgmester Klaus Bondam Jeg ser frem til at følge udviklingen sammen med jer i de kommende år. Det er mit håb, at I vil være med at skabe en bæredygtig bydel, der først og fremmest er til gavn for alle jer, der bruger den. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam Hvorfor fornyer vi? Københavnerne har i en årrække været vidner til og aktører i kvarterløft og nu områdefornyelser. De sidste 11 år har der været indsatser i gang over hele København. Indsatser der har betydet, at enkelte udvalgte kvarterer er blevet løftet og gjort til mere bæredygtige områder med muligheder. København har i forbindelse med løftene fået glæde af synlige projekter som Det Maritime Ungdomshus ved Amager Strandpark, en ny idrætshal (Prismen) i Holmbladsgade og mange forskellige kulturelle og sociale aktiviteter. Alt sammen projekter og aktiviteter, som har været en del af kvarterløft og områdefornyelser i de forgangne år. Nu er turen kommet til Husum! Hvad kan områdefornyelse? En fornyelse er dog ikke kun fokuseret på synlige fysiske tiltag. Indsatserne, der etableres og gennemføres i en områdefornyelse, har også social, økonomisk og miljømæssig karakter. Formålet med indsatserne er at skabe et bæredygtigt kvarter på alle fronter. Den sociale del af områdefornyelsen er fokuseret på kultur, netværk og uddannelse. Miljøet handler om naturen og mennesker og det sidste ben, økonomisk bæredygtighed, skal sikre en positiv fremadrettet udvikling for beskæftigelse og fremtidige investeringer i kvarteret. Husum er udvalgt til områdefornyelse, fordi kvarteret står med udfordringer, der potentielt kan tære på områdets ressourcer. Erfaringer fra andre områder i byen har vist, at man ved støtte og opbakning til lokalområdet kan igangsætte en positiv udvikling. Områdefornyelse skal arbejde I København har kvarterløft- og områdefornyelsesprojekter ført mange ting med sig. Her er nogle eksempler fra det Københavnske bybillede. Illustration: BIG med kvarterets sociale, kulturelle og miljømæssige udfordringer og iværksætte indsatser, der kan forny Husum og styrke kvarterets potentialer og ressourcer. Foto: Thorkild Amdi Christensen Oktober 2009 Oktobernovember 2009 November januar 2010 Januar 2010 Februarapril 2010 Aprilaugust 2010 Augustseptember 2010 Sekretariatet starter på Husum Bibliotek. Kom og besøg os og få en snak! Sensommer Nye tema- og arbejdsgrupper etableres. De står for at gennemføre kvarterplanens projekter Hvad skal pengene bruges til? Dialog med Husumkvarteret Små og lidt større projekter ser dagens lys Vinter Forår 2015 Plan for forankring af projekter og aktiviteter Projektet slutter Københavns kommune har fået 27,5 mio. kroner, der er øremærket til Husumkvarteret. Hvad kunne du tænke dig, at pengene blev brugt til? Infomøde: lørdag d. 14 nov. kl på Husum Bibliotek, hvor styregruppe nedsættes og kvarterplan for Husum drøftes Bygge- og anlægsprojekter gøres færdige Fase 3 Flere aktiviteter. Vi vil gerne ud og opleve noget. Nogle ture til Lalandia eller sådan noget. Esa Hammid Arbejdsmøde om kvarterplan Man kunne gøre noget for butikkerne. Alle tager ind til byen. Herfra og til Brønshøj Torv er det ikke nogen spændende handelsgade. Man kunne bruge nogle penge på at gøre Frederikssundsvej til en god handelsgade. Det mener jeg! Vera Andersen Fase 2 Færdiggørelse af kvarterplan Kvarterplanen behandles af politikere i Københavns Kommune Jeg kunne godt tænke mig et kultursted - en biograf kunne jeg godt tænke mig. Og hvis man også kunne lave nogle flere ting til de unge, så de havde nogle aktiviteter at gå til. Niwman Indenrigs - og Socialministeriet godkender kvarterplanen Så går det løs! Tidsplan for områdefornyelsen i Husum De ældre i bystævneparken mangler steder at gå hen, hvis man kunne etablere en købmand eller noget andet så de ældre ikke skal gå så langt for at handle ind. Ib Asbæck Fase 1 Galleri Hamlet: Galleri Hamlet er Danmarks største gadegalleri og har jævnligt udstillinger på den 130 meter lange mur ud til Hamletsgade. Fotograferne bag billederne på gallerivæggen er børn og unge mellem år fra kvarterets klubber og skoler. Frederikssundsvej skal løftes En central del af områdefornyelsen bliver et strøggadeløft af Frederikssundsvej. Men hvad er en strøggade og hvordan løfter man en gade? Af Adam Carsten Pedersen Strøggaden kan sammenlignes med den klassiske landsbyhovedgade. Langs den vigtigste trafikåre samles handel, offentlig transport, servicefunktioner, kulturelle tilbud, osv. Det er denne sammenblanding af praktiske og rekreative funktioner, der giver strøggaden dens specielle kvaliteter. Forskellige befolkningsgrupper samles ofte i hver deres lille område af kvarteret. Derfor spiller strøggaden en vigtig rolle for en by eller et kvarter, for her har alle et ærinde. Strøggaden er en hverdagsgade, hvor man ofte kommer forbi. For at købe ind, tage bussen, gå på biblioteket, eller sidde på en bænk og lade sig Superkilen: Den grønne kile der går fra Nørrebrogade mod Tagensvej langs Mjølnerparken skal omdannes til et internationalt grønt område med navnet Superkilen. Den nuværende Kile skal forskønnes, fornys og indeholde elementer fra hele verden. underholde af bylivet. Her støder man på venner og bekendte, men også dem man ikke kender. Den gode strøggade fungerer som et funktionelt og socialt omdrejningspunkt, der binder områdets forskellige kvarterer og beboere sammen. Trafikken har historisk skabt forudsætninger og kundegrundlag for handelsgaden. Øget trafik skaber dog store problemer for handels- og bylivet på strøggaden. Trafikken gør det besværligt og utrygt at krydse gaden. Larm og udstødning gør det uattraktivt at stoppe op og tage ophold. En velfungerende strøggade skal have en god balance mellem trafik og gadens andre funktioner. Hvis ikke, udgør gaden en barriere, i stedet for at skabe sammenhæng i kvarteret. Der findes ikke nogen fast opskrift på, hvordan dette gøres bedst. Alle strøggader er forskellige. Der er dog en række grundlæggende elementer, der bør være i orden: Krydsningsmuligheder: Det skal være nemt og trygt at krydse gaden. Lysregulerede fodgængerovergange er ikke nok. Heller og midterrabatter som på f.eks. Gl. Kongevej kan være en løsning. Shared space -arealer, hvor fortov og vejbane flyder ud i ét, og biltrafikken må tage hensyn til krydsende fodgængere. Opholdsmuligheder: Der skal være gode steder, hvor man kan tage ophold for kortere eller længere perioder. Små pladser ved sidegader med planter, rar belysning og to gode bænke kan være en måde at indrette de fysiske rammer på. Plads: På fortovet bør der både være plads til handelslivet og plads til bylivet. Butikkerne skal have mulighed for at sætte varer ud på gaden. Gaden bliver mere farverig og imødekommende. Der skal være plads til at stoppe op og se på varerne, plads til at glo på vinduer. Plads til at en barnevogn kan passere en rollator uden, at der dannes trafikprop. Pipperen : Børnene fik en legeplads med mulighed for boldspil eller bare hænge ud, og hvor kun fantasien sætter grænser. Foto: Philip Naegeli Arnhild Fysiske rammer alene gør det imidlertid ikke. Kommunen alene heller ikke. Hvis strøggaden skal fungere, skal en lang række ikke-fysiske elementer i spil. Aktiviteter som kun lokalmiljøet kan drive frem. Det kan handle om markedsdage, kulturelle aktiviteter og liv i sidegaderne. Lokale strategier for at tiltrække butikker som supplement til de eksisterende: Mangler der korttidsparkering, cykelstativer eller legepladser? Præcis hvad der bør ske, og hvordan det bør gøres, kræver samarbejde mellem fagfolk med teknisk viden og borgerne i Husum, der kender kvarteret og Frederikssundsvej.

3 4 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Hvad er det bedste ved det kvarter du bor i? Emil Dahlin 5.V Det er et roligt kvarter. Det er ikke ligesom inde i byen, hvor der hele tiden er larm. Iffat-Naz Haq 6.Y Det bedste ved at bo i Husum er omgivelserne. Der er legepladser til børn, og så er der butikker lige i nærheden. Niels Frederiksen 5.V Det bedste er at man bor tæt på ens venner, så man kan bare cykle derned. Der hvor jeg bor er der mange andre børn og gode naboer. Asta Kramer-Mikkelsen 5.V Der er så mange gode venner. Jenniffer Bentzen 6.Y Jeg kan godt li de stille veje, hvor man kan gå og hygge sig. Det er sjovt med legepladserne. Der er mange skoler i nærheden, og folk er altid søde. Skolen skal præge kvarteret positivt Husum Skoles nye skoleleder vil arbejde for en skole med plads til alle og drømmer om at invitere kvarteret indenfor i skolens verden. Af Philip Naegeli Arnhild Skolen på Karlslundsvej 23 har været en del af Husumkvarterets udvikling og historie siden Skoleleder Karina Møller har været med til at præge Husum skoles siden 1. marts Skolen og kvarteret har gennem årene gennemgået en forandring, der har medvirket til et kvarter med større kulturel mangfoldighed, en udvikling, som viser sig i skolens elevsammensætning. I dag er 25 procent af Husum Skoles elever tosprogede. Karina Møller er tilfreds med udviklingen mod en mere mangfoldig repræsentation i skolegården og mener, at skolen skal afspejle det omkringliggende kvarter. Mangfoldighed er med til at give eleverne indsigt og forståelse for at der findes andre mennesker og måder at leve på i samfundet. Og jeg ser det som en stor gave til skolen, at der er elever med anden etnisk baggrund end dansk, siger skolelederen. Arbejdet med mangfoldighed kræver nye tilgange til undervisningen. Husum Skole har sendt lærerne på kursus i at undervise børn med anden etnisk baggrund Hammad Sadique 6.Y Jeg kan godt lide parken fordi man kan spille fodbold og have det sjovt i fritiden. end dansk og hvad det vil sige at have dansk som andetsprog. Det har været en svær proces for skolen, eleverne og lærerne at omstille sig til deres nye virkelighed, men skolen er kommet godt igennem processen. Vi er kommet styrket ud på den anden side, og alle på skolen er rigtig glade for det arbejde, man har gjort for at give plads til alle, fortæller Karina Møller. Husum Skole og Husum Kvarteret og skolen er i et gensidigt afhængighedsforhold. Vi har brug for bred opbakning til skolen i nærmiljøet, og nærmiljøet har brug for, at skolen giver kvarterets børn de bedste forudsætninger for fremtiden. Netop samspillet mellem skolen og kvarteret er noget, der optager Karina Møller. Arbejdet med at få skabt en skole, som er særlig god til dialog og samarbejde med naboerne og naboskolerne, er noget, der skal indtænkes i skolens udvikling. Det kunne være fedt med en synergi mellem foreningerne og skolen. At vi kunne udnytte hinandens ressourcer til at skabe mere socialt liv - mange af de ældre borgere i kvarteret besidder nogle egenskaber, vi sagtens kunne bruge i forbindelse med undervisningen, siger Karina Møller Synlighed er et ord, der popper op flere gange under samtalen med Karina Møller. Skolen vil gerne være mere synlig i kvarteret. En strategi, som indebærer information til kvarteret om skolen og skolens aktiviteter. Hvad er det, vi særligt kan her? Det prøver vi at kaste lidt lys på gennem annoncering med aktiviteter og skolens profil i de lokale medier, forklarer skolens leder Karina Møller. Den gode skole Karina Møllers målsætning for Husum Skole er den gode skole. Vores indsats er målrettet mod at lave den gode skole, fordi vi er overbevist om, at en skole med fokus på høj faglighed, trivsel og integration kan være med til at styrke kvarteret. Karina Møller er da også overbevist om, at skolens rolle som en social institution er vigtig. Skolen kan være med til at præge de børn og unge, der bor og lever i kvarteret. Den ballast, som vi giver børnene, er medvirkende til at skabe et sundt kvarter, hvor man respekterer hinanden og de forskelligheder, der er. Skolen skal være et positivt eksempel på rummelighed. Hvis vi viser, at der er plads til alle i vores skole og uddanner børnene til at tage ansvar for andre og bidrage positivt til fællesskabet, har det forhåbentlig en positiv afsmitning på kvarteret. Husum Skole arbejder med trivsel og medbestemmelse for eleverne som en del af den gode skole -strategi. De skal vide, at man kan søge indflydelse på beslutninger og selv arbejde for at gennemføre initiativer på skolen eller i undervisningen. Hvis vi viser, at børnenes ønsker til skolen bliver taget alvorligt, er det med til at styrke deres engagement og selvforståelse siger skolelederen. Foto: Thorkild Amdi Christensen Skolen som kulturcentrum En områdefornyelse af kvarteret er en kærkommen lejlighed til at få sat ord på drømmene og visionerne for kvarteret og skolen. Hvis Karina Møller havde frit valg på alle hylder, ville en opkvalificering af idrætsfaciliteterne i området - gerne en ny idrætshal - og bygninger til folkebiblioteket omkring skolen stå højt på ønskelisten. Den store skole ligger ofte ubrugt hen efter skoletid, en situation Karina Møller gerne ser ændret. Skolens beliggenhed ud til Husum Parken, hvor der om aftenen og i weekenderne er masser af liv, har inspireret til tankerne om at gøre skolen til en mere integreret del af Husumkvarteret. Hvis man samlede en række af de kulturelle tilbud omkring skolerne i kvarteret kunne man skabe et kulturelt omdrejningspunkt. Og skolens faciliteter kunne blive en større del af kvarteret - også efter lukketid, foreslår Karina Møller. En centrering af forenings- og kulturlivet omkring skolen ville også kunne præsentere foreningslivet for børnene. Skolelederen håber, at områdefornyelsen kan være med til at gøre foreningslivet mere til stede i børnenes hverdag. Vi vil så gerne opdrage vores børn til at være en del af foreningsdanmark, og hvis vi vil det, må foreningslivet godt række ind i børnenes hverdag. Man kunne for eksempel få foreningerne til at spille med i vores skoleverden, mener Karina Møller Skoleleder Karina Møller føler sig overbevist om, at kvarterets beboere har masser af ideer og drømme for kvarteret. Hun håber at mange af skolens elever og forældre vil være med til at formulere en vision for kvarterets udvikling. Skolelederen slutter med at sige, at Husum Skole vil gøre vores for at bidrage positivt til kvarterets udvikling. IF STADION - en håndboldklub med en drøm IF Stadion og boligafdelingen AAB afdeling 38 fandt fælles fodslag om en vision. Deres drøm blev født på baggrund af en skolelukning og ønsket om at udnytte lukningen til noget positivt for kvarteret. IF Stadion - Københavns ældste håndboldklub - udklækkede i 2007 idéen om et energicenter på den nedlagte Voldparken Skole. Et energicenter, som kan blive samlingssted og aktivitetscenter for alle borgere i Husum, Tingbjerg og Brønshøj. Integration og samarbejde Københavns Internationale Forening håber, at områdefornyelsen bliver en løftestang for et bredt foreningssamarbejde. I den blå bygning på Gadelandet 18 holder Københavns Internationale Forening (KIF) til, og det er her formanden Said Hussein tager imod til en snak om foreningen og foreningens ønsker for fremtiden med områdefornyelse. Foreningen blev stiftet tilbage i 2002, som en somalisk klub, men fungerer i dag som multikulturelt mødested. Medlemmerne kommer for det sociale fællesskab og for at benytte sig af foreningens faciliteter. De unge hænger ud i computerrummet, hvor der spilles og chattes på livet løs. I caféen kan man få lidt at spise og drikke. I fitnesslokalet sveder man over vægtstænger og motionsmaskiner. En anden populær aktivitet i KIFs lokaler er lektiecaféen, som drives i samarbejde med Dansk flygtningehjælp. Lektiecaféen besøges flittigt af skolebørnene og forældrene. I lektiecaféen står flere frivillige hjælpere klar til at hjælpe med lektierne eller tage Tankerne bag Energicenteret bunder i IF Stadions ønske om at give borgerne et sted at dyrke deres fritidsinteresser og gennem fritidslivet være med til at danne identitet og understøtte integrationen på tværs af alder, køn og etnicitet. Klubbens kasserer Karsten Brisell er drivkraften og én af initiativtagerne til projektet og er blevet klubbens og lokalområdets ansigt ud af til, når det handler om Energicenteret. Karsten Brisell lægger mange kræfter i arbejdet for at realisere drømmen om et dynamisk kraftcenter for bevægelse og sundhed i Husum. Idrætsfaciliteter i Husum er en mangelvare, derfor er vi i IF Stadion meget opsatte på at gøre idéen og visionen Energi- Center Voldparken til en realitet, siger Karsten Brisell. Men for at drømmen kan blive til virkelighed, kræver det opbakning fra borgerne, institutionerne og en snak med børn og forældre. KIF ønsker at give de unge noget positivt i hverdagen, derfor tilbyder KIF fritidsaktiviteter, rådgivning og hjælp til de unge for at guide dem i en positiv retning og give dem redskaberne til en sund og stabil tilværelse. Vores målsætning er at give de unge et fast holdepunkt. De skal have forståelse for deres egen baggrund og det danske samfund, de lever i. Når det lykkes, er det et fundamentet for vellykket integration, siger Said Hussein. KIFs arbejde foregår på frivillig basis. Deres aktiviteter og tilbud til kvarterets børn og unge afhænger derfor af et godt netværk, både internt og eksternt i kvarteret. Said Hussein efterlyser et bredt foreningssamarbejde i kvarteret. Og ønsket er da også, at områdefornyelsen kan understøtte et bredt funderet samarbejde på tværs af institutionerne foreningerne i Husum. Den lokale opbakning til projektet er essentiel for, at politikerne vil tage forslaget seriøst og arbejde videre med idéen om et energicenter i Husum, forklarer Karsten Brisell. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har flere gange vist sin støttet til projektet EnergiCenter Voldparken. Lokaludvalget har bl.a. ydet økonomisk støtte til, at to arkitekter har kunnet udarbejde en idéskitse på projektet. EnergiCenter Voldparken vil give området et tiltrængt løft. Med den grundlæggende filosofi om åbenhed og tilgængelighed Frivillig Marie Balch hjælper med hjemmearbejdet i KIFs lektiecafé. Foto: Thorkild Amdi Christensen og foreningerne i kvarteret. Og dermed styrke de lokale indsatser, kommunikation og medvirke til bedre og mere målrettede aktiviteter for de unge i Husum. Samarbejdet og muligheden for videndeling er noget, Said Hussein håber KIF kan få glæde af, når områdefornyelsen går i gang. Energicenter Voldparken kan blive centrum for sundhed og fysisk udfoldelse i Husum vil børn og voksne i alle aldre mødes, hvilket vil give en gensidig inspiration og forståelse. EnergiCenter Voldparken skal indeholde både sundhedstilbud og nærlokale beboeraktiviteter, men som foreningsmand er jeg overbevist om, at de forbedrede muligheder for fysisk udfoldelse for bl.a. de unge vil være med til at løse nogle af de udfordringer, området står overfor, som Karsten Brisell udtrykker det. EnergiCenter Voldparken har igangsat en proces, som i sidste ende kan udmønte sig til en stor gevinst for Husumkvarteret og Foreningens arbejde i kvarteret kræver ressourcer. Saids ønske er derfor, at det lokale områdeløftssekretariat kan bidrage med hjælp til, at foreningen kan udnytte de frivilliges ressourcer bedre til fordel for kvarterets beboere. Vi bruger meget tid på administrativt arbejde, det kunne vi bydelen i almindelighed. Energi- Center Voldparken har siden offentliggørelsen vundet større og større lokal opbakning, og den nødvendige lokale forankring er til stede. Nu mangler projektet bare at blive til virkelighed. Samtaler med kommunen er påbegyndt, og projektet er blevet vel modtaget på Rådhuset. På kan man finde oplægget til EnergiCenter Voldparken. På både hjemmesiden og Facebook kan man udtrykke sin opbakning til projektet. godt bruge lidt hjælp til, siger formanden. Det ligger KIF meget på sinde at kunne tilbyde gode og velfungerende muligheder for kvarterets beboere. For på den måde at være med til at løfte og skabe gode fremadrettede forandringsprocesser for de unge i Husum.

4 6 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Vi skal arbejde for kvarteret Sekretariatet for områdefornyelsen får til huse i stueetagen på Husum Bibliotek. Vi tager gerne imod besøg - også det spontane. Mød medarbejderne her. Her holder vi til. Stueetagen på Husum Bibliotek Her er dit kvarter Adam Carsten Pedersen Projektleder Jeg glæder mig i første omgang meget til at begynde at lære kvarteret at kende. Fornemme stemningen og, hvordan byen bliver brugt. Jeg er arkitekt, så jeg skal især arbejde med byrummene og trafikken. Det bliver spændende, at få skabt nogle steder, til glæde for folk i kvarteret. Nogle flere rum, hvor man mødes, og måske rammer for aktiviteter, der ikke findes i dag. Men først skal vi jo til at tale med folk så vi sammen kan finde ud af, hvad det egentlig er, der skal foregå de næste 5-6 eller flere år. Det bliver en sjov og lang proces. Kvarterets boliger. Foto: Søren Hvas Kvarterets boliger Der er ca boliger i kvarteret. Af dem udgør de almene boliger næsten halvdelen - i alt De fleste af boligerne i kvarteret er opført før 1950, beliggende i etagebyggeri og med et gennemsnitligt boligareal på ca. 70 m2. Etnicitet Der bor ca personer i Husum, og gruppen af personer med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige-lande udgør hver femte af Husums borgere. Personer med anden etnisk baggrund bor typisk i de almene boligafdelinger i den nordlige ende af Husum. Nicolas Jespersen Projektmedarbejder Husumkvarteret er et område, som har stort behov for at få tilført nye visioner, så bæredygtige opholdssteder og oplevelsesmuligheder kan udfolde sig. I den proces er det ikke blot vigtigt med nye kræfter, men også at mobilisere de mange beboere, institutioner og aktører som allerede findes i bydelen. Det kræver en stærk fælles indsats, som jeg glæder mig meget til at iværksætte med både respekt og gå-på-mod! Marianne Linder Sekretær Områdefornyelsens mangfoldighed og store kontaktflade er helt unik. Jeg glæder mig rigtig meget, til at få kontakt til min gamle bydels detailhandel, virksomheder, børn og unge, pensionister, indvandrere, idræts og boligforeninger m.v. Det bliver en spændende opgave, hvor jeg som sekretær glæder mig til at servicere de lokale samarbejdspartnere. Borgerne i centrum Tommy Kristoffersen Projektchef Tommy Kristoffersen ser frem til at starte områdefornyelsen i Husum til oktober. Områdesekretariatet får base på Husum Bibliotek. Herfra vil medarbejderne søge ud i området, for at præsentere sig og etablere kontakt til interessenter i kvarteret. Det er vigtigt for projektchefen at borgerne, foreningerne, institutioner og virksomheder i Husum inddrages i arbejdet. Vi skal sikre en god dialog mellem områdefornyelsen og kvarteret, og dialog mellem de forskellige grupper af aktive., siger Tommy Kristoffersen. En vigtig pointe for Tommy Kristoffersen er at, områdefornyelsen understøtter det eksisterende samt igangværende initiativer. Tiltagene i Husum skal spille sammen med bydelsplanerne for hele Brønshøj- Husum og Tingbjerg, som projektchefen udtrykker det. Et fast projekt i områdefornyelsen bliver strøggadeløft på Frederikssundsvej. Dette projekt er en central del af områdefornyelsen. Områdesekretariatet har derfor afsat ressourcer til projektet, og ansat en medarbejder med erfaring fra tidligere strøggadeløftprojekter. De resterende projekter er endnu ikke besluttet. Det er borgerne, der er i centrum, siger Projektchefen. Målsætningen for områdefornyelsen er, at alle skal spille en rolle i områdefornyelsen. Derfor er projektchefen opsat på at få et enkelt budskab ud til alle i Husum Kontakt os, så vi ved I findes. Hvad synes du mangler i Husumkvarteret? Motionstilbud der ikke koster en bondegård. I 2400 NV får de gratis motion, så hvis man kunne lave nogle motionstilbud der var gratis - det mangler vi. Anette Lauridsen Mange af de ældre er kede af posthuset er rykket til 7eleven, så de nu skal gå meter, og så er det ikke et rigtigt posthus. Et rigtigt posthus, det synes jeg der mangler. Shamoon Butt Man skulle have nogle flere bænke. Hvis man kigger ned ad villavejene, der er de smukkeste syn, men der mangler bænke. De ældre, der har boet i kvarterene vil gerne op og se, hvordan det har udviklet sig. Charlotte Næsted Trafik. Foto: Philip Naegeli Arnhild Trafik Frederikssundsvej skærer gennem Husumkvarteret, og den gennemkørende trafik er med til at præge kvarteret og de boliger, der ligger ud til vejen. Der kører dagligt mange biler gennem kvarteret, hvilket medfører en vis støjbelastning af kvarteret omkring Frederikssundsvej, og trafikken kan virke som en barriere mellem områderne nord og syd for Frederikssundsvej. Arbejdspladser. Foto: Søren Hvas Arbejdspladser Der er mulighed for at arbejde lokalt i Husum. Kvarteret har i alt ca arbejdspladser, hvor erhverv, der arbejder med social og sundhed, fremstilling og handel udgør de største erhvervsgrupper i kvarteret - i alt udgør de tre erhvervsgrupper otte ud af ti arbejdspladser i kvarteret. Fordelingen af arbejdspladser er sammenhængende med ældre- og plejeboliger i Bystævneparken, Føtex på Frederikssundsvej og Radiometer. De tre arbejdspladser er de største i kvarteret.

5 8 Oktober 2009 Husumkvarteret Oktober Husum fra landsby til københavner bydel. Af Christian Kirkeby Bestyrelsesmedlem i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Husum bliver i 1901 indlemmet i Københavns Kommune. I årene efter får Husum landsbys byudvikling for alvor et skub i retning af københavner bydel. Husum rummer derfor i dag en række karakteristiske bebyggelser, der er med til at tegne kvarterets historie. Etagebyggeriet begynder syd for Frederikssundsvej, skoler og kirker Husum Kirke var den første kirke i det nye Husum sogn og blev opført i Kirken har siden opførslen ændret udseende og minder i dag lidt om en teknisk pumpestation fra 1970 erne. Husumvold Kirke blev indviet i 1948 og var i et årti barakkirke på selve Husumvoldens yderside ved Åfløjen/Frederikssundsvej, deraf navnet. Den nuværende kirke er fra 1960 og ligger i dag et helt andet sted, nemlig på Gadelandet ved Åkandevej. Husum Skole blev bygget i 1930, som en moderne aulaskole, sammen med Husumparken. Først i 1952 kommer den næste til, nemlig Korsager Skole, som var en etplansskole. Voldparken Skole fra samme år bliver fuldt udbygget i 1955, men er nu lukket og venter på at blive omdannet til et nyt formål. Det var begge skoler med en krog til gruppeundervisning, og som indretningsmæssigt fraveg det traditionelle firkantede klasselokale. KAB er den store almene bygherre i Husum under anden verdenskrig. I perioden bliver Humlevænget bygget, med første indflytning september 1942, som to etages rækkehuse syd for Husumparken. Med 395 boliger var det en stor bebyggelse. Boligerne var kakkelovnsboliger, toiletterne havde gulvafløb, så de var forberedt til bad. Bebyggelsen havde mange grønne fællesarealer med små legepladser mellem rækkerne og en større børnelegeplads i forlængelse af Boeslundevej i bebyggelsens nordlige ende. I bygges Glumsøparken med 426 boliger og Lollikhuse med 156 boliger, øst for Husum Skole. Vest for Skolen mellem Smørumvej og Merløsevej opføres bebyggelsen Falsterbo med 165 boliger. Omkring 1950 bygges der nord for skolen og Korsager Allé ældreboligerne Husum Vænge, men indtil da lå her en skolebotanisk have. Den sidste blok KAB bygger øst for Husumvej ud til Frederikssundsvej er Langelandshus med 60 boliger. Øst for Terløsevej ned mod Korsager Skole byggede kommunen også etageblokke, som i dag er private andelsboligforeninger. Syd for Husum Skole kommer rækkehusene på Gislingevej og Stenmaglevej til. Boligerne var så små, at de blev kaldt for kaniburene eller hønsehusene. Det der kendetegner etageboligerne her syd for Frederikssundsvej er, at det er små lejligheder i fortrinsvis 3-etagers blokke, som ganske vist i dag har bad og centralvarme. Men dengang var 2-værelses lejligheder forbeholdt familier med mindst et barn. Derfor var det også nødvendigt for KAB at få bygget en Ungdomsgård med det hele: vuggestue, børnehave, fritidshjem og fritidsklub. Ungdomsgården opføres i på hjørnet af Norsrupvej og Smørumvej. Husum udvides nord for Gadelandet Det næste store almene byggeri i Husum var bebyggelsen Voldparken, som den kaldes, med i alt ca boliger og afgrænset af Bystævnet, Gadelandet og Mosen. Her var lejlighederne generelt større. Mest 2 værelser plus kammer og 2 værelser og 2 kamre. Der var mange børn. I en enkelt opgang var der for eksempel i Kobbelvænget nr.10 i alt 24 børn og seks sæt forældrepar i Etagehøjden var på tre etager og med seks skyskrabere, som de blev kaldt, op ad volden fordelt på de tre ejendomme på 7½ etage, med elevator. De blev opført af FSB i med 401 boliger, kommunens i 1951 med ca. 283 boliger, og AAB med 400 boliger ligeledes i Der var tre steder med basale fødevareforretninger, nemlig i Voldparken ved Gadelandet (bageri, mejeri, kolonial, kiosk, skomager, slagter, viktualier f.eks.), på Kobbelvænget 18 (Kommunens med bager, viktualier, kiosk vistnok) og endelig på Gadelandet 19 mellem Arildsgård og Kobbelvænget med kiosk og ikke mindst med Brugsens supermarked, vistnok en af de første i landet. Senere kom Børnegården Voldparken til nede ved Gadelandet mellem Voldparken og Arildsgård ( & ) med vuggestue, børnehave, fritidshjem og børneog Ungdomspension. Forstander Jørgen Andersen, som mange kender ham fra 60 erne og 70 erne. Han kunne tryne enhver overborgmester for sin sag. Når man nævner Voldparken i 1950 erne, undgår man ikke at nævne SBBU s forstander Jørgen Andersen, (SBBU = Socialt Boligbyggeris Børne- og Ungdomsklubber). For nok er bebyggelsen med masser af lys og luft, gode store lejligheder m.m. men de socialkulturelle tiltag betød utrolig meget. I Klubben Voldparken nr. 10, ved butikstorvet, så man som barn Chaplins film, Gøg og Gokke, Fyrtårnet og Bivognen m.fl., der var snedkerværksted med Lange Jørgen i kælderen, hvor kanobyggeri var et hit, diverse udflugter, dans til grammofonmusik m.m. ligesom andre kælderlokaler, hvor der var fotoklub, her fremkaldte man film og lavede billeder, spillede bordtennis, og på den store plæ- ne mellem FSBs skyskraber og kommunens opstillede man to håndboldmål, hvor man spillede fodbold på tværs af alder, også med de voksne, som deltagere. Hvert år var der fastelavn med tøndeslagning, arrangeret af lejerforeningen, køen af børn var utrolig lang. Mange af aktiviteterne var ikke kun for FSBs beboere i Voldparken, også fra de andre afdelinger, sågar fra Bispebjergkvarteret i Nordvest kom man forbi for at deltage. Man fik også inddraget mange voksne f.eks. i filmklub for de voksne og andre aktiviteter. I aktiviteterne deltog også en del fra kommunens afdeling. Nok var mange blevet genhuset fra Borgergadesaneringen med nogle værre rødder og anderumper, som var unge med masser af brulecreme i håret, i blandt. Grupperne lærte dog hurtigt at sameksistere med de andre i boligområdet. Når man den gang kunne klare de problemer, så kan man også gøre det i dag med den kommende områdefornyelse. Senere flyttede Jørgen Andersen SBBU s moderklub til Tingbjerg på hjørnet af Terrasserne og Gavlhusvej ud mod Hareskovvej Tingbjerg Ungdomsgård. Når man taler med folk, som er opvokset i den periode er det med Julelys i øjnene. Husums landsbys endeligt Med byggeriet på Tingbjerg forsvandt mange kolonihaverne i området, og i blev ældreboligerne og plejehjemmet Bystævneparken bygget, hvor kolonihaveforeningen Bavnehøj lå. I dag er der kun få af de rigtige kolonihaver, som Birkevang og Rosenvang, tilbage ud til Mørkhøjvej inden for volden. Men op ad volden er der stadig masser af nyttehaver til afløsning af de egentlige kolonihaver. I hele denne byggeproces lå Husum landsby stort set intakt. Gårdene var forsvundet med bygningen af FSBs Voldparken i Men byhusene, boliger for oprindelige husmænd og håndværkere omkring gadekæret lå der forsat med stråtag og stokroser. Vejen ved Bystævnet nord for Gadelandet blev omlagt til stor vej, men var fra Gadelandet til Frederikssundsvej forsat intakt vejsti til Branddammen. Omkring 1970 anlagde HT - busremise og værksted, og dermed forsvandt den sidste halve rest af landsbyen. Gamle Gadelandet var en smal asfaltvej over for Husum op til Gadelandet, den blev skåret over. Indtil da var de nævnte veje smutveje fra Voldparken og egentlig også fra Tingbjerg ned til Frederikssundsvej. Øst for Gamle Gadelandet lå flere Gadekæret Branddammen anno Foto: Thorkild Amdi Christensen større produktionsvirksomheder og langsomt blev der bygget flere moderne produktionsvirksomheder og salgslokaler, hvor den kendteste er Radiometer, nærmest Mosen. Men i 1989 var det slut. Området blev omdannet til FSBs Husumgård med 212 boliger og AABs afd. 80 (Gadelandet) med 167 boliger, blev bygget færdig i 1994 sammen med den helt store Føtex med Cafe overfor Husumvej. Føtex er nok noget af det, der kan konkurrere med Brønshøjs strøggade på Frederikssundsvej, hvor Husum bibliotek også flyttede hen klods op ad ved indkørslen til Føtex P-plads. Den del af Frederikssundsvej mellem Husum Torv og Kobbelvænget er nok der, hvor den egentlige strøggade er i Husum, og her må den miljøprioriterede del udbygges mere, men også forbindelserne nord på må forbedres med bredere stier, som der var med de oprindelige veje i landsbyen, og genetableringen af broen over voldgraven i Blæsenborgvej-gabet midt på Voldparken. Især nord for Frederikssundsvej med Voldparken og Tingbjerg, der har haft sit eget områdeløft, gælder det om at være fleksibel og benytte områdets ressourcer, som Jørgen Andersen gjorde det i Voldparken og Tingbjerg. Det må gentages, men nok på en anden måde end den gang. Husums fikspunkter fra 1901 Husum kort 1906 Forside af udlejningskatalog fra ca. 1942, da de første indflytninger skal til at foregå. Kort over KAB s byggerier under 2. verdenskrig i Husum syd for Frederikssundsvej. Luftfoto af den vestlige del af voldparken. Foto fra 1983 i FSB s Røde Bog og deres byggerier fra Foto af Husum landsbys gadekær - kaldet Branddammen - fra 1931 set fra det senere anlagte Gadelandet mod Frederikssundsvej. Sådan så det ud frem til remisens anlæggelse i Foto fra Asger Fogs: Husum, landsbyen der forsvandt Husum indlemmes i Københavns Kommune Grundstenen til Husum Kirke bliver nedlagt Husum Skole opføres som en moderne aulaskole KABs bebyggelse Humlevænget påbegyndes Husumvænge og Voldparken kommer til Korsager Skole bliver skole nr. to i Husum HT anlægger busremise og dermed Husum landsbys endeligt Husumsløjfen omdøbes til Husum Torv Gadelandet og Føtex bygges Områdefornyelse Husum starter.

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Superkilen for skoleklasser

Superkilen for skoleklasser Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Henrik: Jeg er flyttet til Tingbjerg med min kæreste, fordi hun er gravid, og det er et godt område for børnefamilier. Her er meget natur, og så har vi fået en stor

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

EnergiCenter Voldparken

EnergiCenter Voldparken Visionen fra 2008 er kommet videre EnergiCenter Voldparken Voldparken Skole bliver til dynamisk kraftcenter 1. december 2010 Vision: Visionen for Energi Center Voldparken indebærer, at aktiviteterne skal

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 05-11-2009 Bilag 1 - Vedtægter for områdefornyelsen i Husum Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum 1 Navn Styregruppen for Områdefornyelse i Husum Sagsnr.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Erfaringsrapport - Brug Folkeskolen på Bispebjerg Resume På Bispebjerg vælger 48% af forældrene distriktsskolen fra. 25% af forældrene vælger

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

SIDEGADEN Plads til det skæve

SIDEGADEN Plads til det skæve SIDEGADEN Plads til det skæve PÅ EN GADE PÅ VESTERBRO ER EN DRENG I GANG MED AT KLATRE OP AD MUREN UNDER ET VINDUE I HALVANDEN SALS HØJDE. DRENGEN ER MALET AF KUNSTMALER CHRISTIAN HANSEN OG ER SÅ LIVAGTIG,

Læs mere

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Bilag 2 Referat af beboermøde den 4. december 2013 Baggrunden for mødet var, at Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDE- FORNYELSE

HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDE- FORNYELSE HUSUM KVARTERPLAN OMRÅDE- FORNYELSE 2 HUSUM KVARTERPLAN Vision: Husum skal være et kvarter med en stærk fælles identitet og mange lokale netværk. Smukke grønne områder og en velfungerende mangfoldighed

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Inviter borgerne på NATURENS DAG

Inviter borgerne på NATURENS DAG Inviter borgerne på NATURENS DAG Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 10. september 2017 Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet Naturens Dag for

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer:

Baggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer: GET TOGETHER Gethsemane blev bygget for at bringe kirken til folket i det tætbefolkede Vesterbro. Nu lukkes den som kirke, og tilbage står Gethsemane i forlængelse af Litauens Plads som et hus med højt

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Hvad er EnergiCenter Voldparken? EnergiCenter Voldparken er rigtig mange ting. EnergiCenter Voldparken er: visionen

Hvad er EnergiCenter Voldparken? EnergiCenter Voldparken er rigtig mange ting. EnergiCenter Voldparken er: visionen Hvad er EnergiCenter Voldparken? EnergiCenter Voldparken er rigtig mange ting. EnergiCenter Voldparken er: visionen organisationen aktiviteterne faciliteterne som tog sin begyndelse i 2008, hvor det blev

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere