Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:
|
|
- Camilla Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landbruget og dets bygninger i landskabet 2012 Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Promilleafgiftsfonden for landbrug
2 Lokaliseringsfaktorer for større landbrugsbyggeri vfl.dk
3 Dette notat beskriver, hvilke lokaliseringsfaktorer der spiller en rolle for placering af større landbrugsbyggeri. Notatet beskriver, hvilke faktorer der har betydning set med både kommunens og landmandens øjne, og det forholder sig dermed både til kommunens og til bedriftens skala. Notatets formål er at give kommuner og landmænd et fælles overblik over de mange lokaliseringsfaktorer, som de hver især har fokus på, så de får en indsigt i hinandens planlægningsmæssige forudsætninger. På den baggrund kan kommunerne udarbejde en planlægning, som forholder sig til landmændenes virkelighed, samtidig med at landmændene kan udarbejde en planlægning, som forholder sig til samfundets forventninger. Indhold 1. Fremtidens landbrugsbyggeri 2. Forskellige indgangsvinkler til planlægningen for landbrugsbyggeri 3. Planlægning på kommune-plan, område-plan og bedrift-plan 4. Lokaliseringsfaktorer for større landbrugsbyggeri 5. Tematisering af lokaliseringsfaktorer Udarbejdet af Trine Eide og Anna Dorte Nørgaard, Videncentret for Landbrug Layout af Trine Eide og Rikke Kragelund Matthews, Videncentret for Landbrug Udgivet 1. gang i januar 2013 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 2
4 Fremtidens landbrugsbyggeri Landbrugsbyggeri er under løbende forandring som resultat af udviklingen af produktionsmetoder, teknologi og materialer samt som resultat af ny viden om dyrevelfærd, sundhed og miljø. Gennem de seneste 50 år er der sket en udvikling mod større landbrugsanlæg og færre landmænd. Denne udvikling ser ud til at fortsætte. Hvis der ikke tages højde for de store anlæg i planlægningen, kan konsekvenserne blive store for fx miljø, landskab og transportforhold. Det medfører et øget fokus på sammenhængen og afvejningen mellem de forskellige interesser i det åbne land, og der er fra samfundets side opstået et behov for at kunne regulere landbrugsbyggeriets udvikling. Behovet er ved at opstå som en del af samfundets forventninger til beskyttelsen af det åbne land, hvilket bl.a. er udmøntet i Planlovens bestemmelser for landbrugsplanlægning. Forskellige indgangsvinkler til planlægningen for landbrugsbyggeri Både kommuner og landmænd planlægger for landbrugsbyggeri. Kommunen planlægger som myndighed og landmanden planlægger som ejer. Til trods for den store fælles interesse i det åbne land er der ingen formelle mødeflader mellem kommunernes planlæggere og de enkelte landmænd. Den eneste formelle mødeflade er miljøgodkendelsen af konkrete projekter, og i denne proces er der sjældent tid og faglighed til at drøfte, hvordan det konkrete byggeri indgår i en helhedsorienteret sammenhæng med det omkringliggende område. Det understreges også af, at den konkrete miljøgodkendelse og den overordnede planlægning oftest varetages af forskellige forvaltninger eller fagområder i kommunerne. Der er derfor behov for at se på, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem de lokaliseringsfaktorer, som hhv. kommune og landmand arbejder ud fra. Landmanden er som udgangspunkt den der ved, hvor fremtidigt landbrugsbyggeri helt konkret ønskes placeret, og hvordan det ønskes udformet. Men udfordringen er, hvordan denne viden bringes i spil i kommunernes overordnede planlægning, og hvordan denne planlægning kan blive meningsfuld for den enkelte landmand - dvs. før en egentlig miljøgodkendelsesproces. I dag samarbejder landmand og kommune oftest kun i forbindelse med konkret sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser. Der er således ikke tradition for en planlægningsmæssig sammenhæng. 3
5 I de følgende afsnit gennemgås de lokaliseringsprincipper, som har betydning for lokaliseringen af store landbrugsbygninger for hhv. kommune og landmand. Kommunens lokaliseringsprincipper Kommunerne skal iht. Planloven planlægge for beliggenheden af arealer til bygninger og anlæg til større landbrugsbyggeri til husdyr (over 500 DE). Planopgaven er en del af den samlede kommuneplanlægning, hvori kommunerne har det overordnede ansvar for at sikre en afvejet, helhedsorienteret og prioriteret planlægning og forvaltning af det åbne land, der tager hensyn til alle hovedinteresser såsom erhverv, bosætning, rekreation, natur og miljø, herunder landbrugsinteresserne. Kommunen skal således forholde sig til landbrugsbyggeriets sammenhæng med en lang række forhold i det åbne land som naturgrundlag, landskabsgrundlag, miljøbeskyttelse, landdistriktsudvikling, erhvervsudvikling, landbrugsgrundlag og en række planforhold i forbindelse med fx byer, veje, sommerhusområder mv. Kommuneplanlægningens udfordring Større landbrugsbyggeri kan have mange former og funktioner, og anlæggene kan påvirke sine omgivelser i forskellig grad. Kommunerne kan derfor have svært ved at vide, hvad der præcist skal planlægges for. Det betyder, at kommunerne naturligt vil have en tendens til at planlægge for worst-case bygningsscenarier. De har en tendens til at anvende de lokaliseringsfaktorer, som sidenhen vil skulle anvendes i en miljøgodkendelse af et landbrugsbyggeri. Disse lokaliseringsfaktorer er beskrevet under kommunale og statslige arealbindinger i afsnittet om tematisering af lokaliseringsfaktorer på s. 5. Landmandens lokaliseringsprincipper Når den enkelte landmand skal planlægge nyt landbrugsbyggeri, tager han udgangspunkt i den enkelte bedrift og i det omkringliggende område. Han vil være optaget af, at nyt landbrugsbyggeri placeres hensigtsmæssigt for en optimering af den eksisterende bedrift. Landmanden vil ofte være interesseret i at nyt landbrugsbyggeri: er koordineret med eksisterende landbrugsbyggeri på bedriften, så logistikken på bedriften kan optimeres med hensyn til fx transport af dyr og foder ligger hensigtsmæssigt i forhold til udspredningsarealer eller et biogasanlæg for husdyrgødning placeres med en vis afstand til andre husdyrproduktioner, så risikoen for smitte minimeres placeres til mindst mulig gene for naboer og omgivelser placeres i nærheden af landmanden eller driftslederens bopæl placeres med mulighed for en senere udvidelse Bedriftsplanlægningens udfordring Landmanden er meget opmærksom på at tilpasse projektet til de krav, som miljøgodkendelsen kræver, og de overordnede planlægningshensyn tilsidesættes eller overses i denne proces, fordi der fokuseres på at finde løsninger for det konkrete projekt i den konkrete sammenhæng. Hverken landmand eller kommune har tradition for at tage helikopterbriller på i den konkrete miljøgodkendelsesproces. 4
6 Planlægning på kommune-plan, område-plan og bedrift-plan I dag er kommunens og landmandens planlægningsindsats ikke koordineret. Kommunen planlægger på et overordnet kommune-plan, og landmanden planlægger på et mere detaljeret bedrift-plan, og der er næsten ingen dialog og koordinering af de respektive planer. Der er derfor tale om adskilte planlægningskulturer, hvor der ikke har været tradition for at mødes, og hvor der ikke har været et udtalt behov for en indbyrdes koordinering. Man kan sige, at kommune og landmand planlægger i forskellige skalaer og med hvert deres sæt af lokaliseringsprincipper. Den manglende koordinering og samspil øger risikoen for, at de intentioner der måtte være med planlægningen i sidste ende ikke bliver implementeret. Hvis der skal være en mulighed for at sikre denne sammenhæng, er der derfor behov for at se på samspillet mellem flere skalaniveauer. Kommunen kan fra kommune-plan gå ned i skala og se på flere detaljer i kommunens enkelt-områder for at få flere nuancer og konkrete forhold med i kommuneplanlægningen. Landmanden kan til gengæld gå fra bedrift-plan op i skala og se på området udenom bedriften for at opnå en større sammenhæng med nærområderne og kommunen som helhed. Der kan også være behov for at se på skalaen mellem en kommune-plan og en bedrift-plan, i denne sammenhæng kaldet en område-plan. På dette niveau kan man undersøge de temaer, der går på tværs af ejendomsgrænser, og som samtidig kan have en betydning, for de målsætninger der ligger hos kommunen, hos den enkelte landmand eller i lokalområdet som sådan. Det kunne eksempelvis være sammenhængende naturområder, boligstrukturer, klimatilpasning, m.m. Det er alle sammen parametre, der bør koordineres med lokalisering af større landbrugsbyggeri. En planlægning der tager udgangspunkt i alle 3 skalaer kan bidrage til en helhedsorienteret planlægning af det åbne land, hvad enten der er tale om overordnet kommuneplanlægning eller planlægning af en enkelt bedrift. De tre niveauer har en indbyrdes sammenhæng og bør koordineres hvis der skal opnås en helhedsorienteret planlægningsindsats for større landbrugsbyggeri. 5
7 Lokaliseringsfaktorer for større landbrugsbyggeri Der findes en række elementer og forhold af både fysisk og ikke fysisk karakter, som kan have betydning for placering af større landbrugsbyggeri. I dette notat kaldes disse elementer og forhold for lokaliseringsfaktorer. Nogle af de fysiske lokaliseringsfaktorer kan findes på kort i forskellige skalaer, andre ikke-fysiske lokaliseringsfaktorer, som fx sociale relationer, må man afsøge i et samspil med lokale interessenter eller ved at tage ud i udvalgte områder. I dette afsnit er der fokus på at synliggøre de lokaliseringsfaktorer der kan have indflydelse på lokaliseringen af landbrugsbyggeri, og som kan fungere som grundlag for og forberedelse til opgaven med at finde egnede områder til lokalisering af større landbrugsbygninger, hvad enten det er på kommune eller bedriftsniveau. Fysiske lokaliseringsfaktorer Nedenfor gennemgås, hvilke fysiske lokaliseringsfaktorer med betydning for større landbrugsbyggeri der kan findes på kort på hhv. kommune-plan, område-plan og bedrift-plan. På denne baggrund kan man danne sig et overblik over, hvilke områder der bør undersøges nærmere med hensyn til lokalisering af større landbrugsbyggeri, og blive skarpere på, hvor der bør gøres en særlig indsats. Lokaliseringsfaktorer på kommune-plan På kommune-plan har man mulighed for at se på kommunens overordnede hovedstrukturer som lokaliseringsfaktorer, dvs. byer, sommerhusområder, åbent land områder og store natur- og landskabsstrukturer som fx skove, søer, ådale og kyster. Hovedstrukturerne har sammen og hver for sig en positiv eller negativ betydning for lokalisering af større landbrugsbyggeri. Overordnet kort. Kortet indeholder oplysninger om hovedstrukturerne i det åbne land. 6
8 Lokaliseringsfaktorer på område-plan På område-plan har man mulighed for at se på områdernes fysiske elementer som lokaliseringsfaktorer, dvs. skove, hegn, søer, vandløb, fortidsminder, byer, landsbyer, bebyggelser, ejendomme, landbrug, veje, markveje, stier samt terrænforhold. De fysiske elementer har sammen og hver for sig en positiv eller negativ betydning for, hvor der kan placeres større landbrugsbyggeri, og ikke mindst hvordan det placeres. På område-plan træder anvendelsen af et område langt tydeligere frem end på kommune-plan. Suppleret med lokal viden og statslige data om landbrugsanvendelsen af ejendommene i det åbne land får man et godt billede af de stedlige lokaliseringsfaktorer. Topografisk kort. Kortet indeholder mange oplysninger om de fysiske elementer i det åbne land. 7
9 Lokaliseringsfaktorer på bedrift-plan På bedrift-plan kan man udover de fysiske elementer se på lokalområdets fysiske indhold, struktur, anvendelse og ejerforhold. Man kan fx se på bedriftens interne infrastruktur, markstruktur, markernes og bygningernes indbyrdes placering, naboernes beliggenhed, naboejendommenes anvendelse og beskaffenhed, ejendomsgrænser, ejerforhold, natur- og landskabsindhold, indhold af kultur, markanvendelse og bygningsanvendelse. Lokalområdets indhold, struktur, anvendelse og ejerforhold kan have afgørende betydning for, hvor der kan placeres større landbrugsbyggeri, og ikke mindst hvordan det kan indpasses i den lokale kontekst. Orthofoto. Kortet indeholder mange oplysninger om indhold, struktur og anvendelse af det åbne land. Ikke fysiske lokaliseringsfaktorer På både kommune-plan, område-plan og bedrift-plan findes der lokal viden, som ikke fremgår af officielle kortgrundlag og data, men som kan have indflydelse på placering af større landbrugsbyggeri. I dette afsnit er der opstillet en række spørgsmål med henblik på at indhente en lokal viden, som kan have relevans. For at kunne besvare de følgende spørgsmål vedr. lokal viden er det nødvendigt at bevæge sig på flere forskellige skalaer. Nogle spørgsmål kan besvares på kommune-plan, mens andre må besvares ud fra områdeplan eller bedrift-plan. Med mindre man har en rigtig god lokal viden om en hel kommune, er det nødvendigt at tage på feltbesøg for at kunne besvare flere af spørgsmålene. Feltbesøgene vil samtidig give et bedre kendskab til, hvilke faktorer der kan have betydning, og ikke mindst hvordan de indbyrdes påvirker hinanden. 8
10 Spørgsmål vedr. den lokale viden: Er der landbrugsområder i kommunen, hvor hovedfunktionen er landbrugsproduktion? Er der områder, hvor der er foretaget investeringer i landbrugsbyggeri inden for de seneste år? Er der konkrete landskaber i kommunen, som kan være egnede til landbrugsbyggeri? Er der områder i kommunen karakteriseret af afvikling, fraflytning og nedslidte boliger, som er egnet til husdyrproduktion? Er der saneringsmodne landbrugsejendomme, som er egnet til husdyrproduktion? Er der erhvervsområder i kommunen, der kan anvendes til landbrugsbyggeri? Har landbruget fokus på nogen særlige områder til landbrugsanlæg? Er der andre tekniske anlæg i det åbne land, som landbrugsbyggeri og evt. biogasanlæg kan ligge i tilknytning til? (fx foderstofcentral, slagteri, teglværk, varmeværk, transformatorstation) Hvor ligger landbrugsproduktionens følgevirksomheder som fx slagterier, mejerier, korncentral, gødningscentral, biogasanlæg? Hvor er der udvidelsesmuligheder på eksisterende bedrift/ejendom? Hvor er den helt lokale natur? Hvor er områdets fritidsejendomme, boliglandbrug, deltidslandbrug, gårdbutikker? Er der særlige sammenhænge mellem disse? Hvordan er fordelingen af hovedinteresser i kommunens delområder hvad angår erhverv, bosætning, rekreation, natur og miljø? I hvilke områder er den primære arealinteresse landbrugserhverv? Er der konkrete bedrifter, som har planer om større landbrugsbyggeri? Er der områder i kommunen med særlige visioner for udvikling? Det kan være både visioner for fx landbrug og energiproduktion, men også for andre interesser. Spørgsmålene kan fx afdække, om der er potentiale for store landbrugsbygninger i områder med nedlagte landbrugsejendomme præget af afvikling og fraflytning. Ved traditionelle dataanalyser af sådanne ejendomme vil de optræde som ejendomme, der skal holdes afstand til, og man vil dermed ikke opdage potentialet for afvikling af bosætning med henblik på udvikling af fx landbrugsproduktion. Spørgsmålene kan også afdække, om der er særlige klynger af andre interessenter, som fx gamle husmandsudstykninger, hvor ejendommene tilsammen indeholder en værdi som et sammenhængende bosætningsmiljø, og hvor det vil være uhensigtsmæssigt at placere større landbrugsbyggeri. Svarene på spørgsmålene kan resultere i et fokus på områder i kommunen, som umiddelbart ser ud til at rumme et potentiale for større landbrugsbyggeri, og som derfor bør undersøges nærmere. Den lokale viden kan skaffes på flere måder. Den kan skaffes fra kommunens egne medarbejdere, lokale landbrugsorganisationer, lokale landmænd, interesseorganisationer, beboerforeninger, den lokale følgeindustri og indbyggere i kommunen. Størstedelen af spørgsmålene kan besvares af kommunen selv i samarbejde med landbruget. Det kan være en hjælp, at man i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene samles om et stort og detaljeret kort, som indeholder de elementer, som tidligere er beskrevet under område-plan. Her kan man notere den lokale viden, som indsamles, hvad enten det er saneringsmodne ejendomme, rekreative områder eller store landbrugsbedrifter med udviklingsplaner. En lang række af de noterede forhold bør efterfølgende valideres ved feltbesøg. 9
11 Tematisering af lokaliseringsfaktorer Både de fysiske og ikke-fysiske lokaliseringsfaktorer som spiller en rolle for placering af større landbrugsbyggeri, kan via en tematisering give de første indikationer af de områder, hvor det vil være relevant at foretage en nærmere vurdering af mulighederne for at placere større landbrugsbyggeri. I denne sammenhæng er det nærliggende at undersøge områderne nærmere via feltbesøg eller ved at inddrage den viden, der findes lokalt. Lokaliseringsfaktorerne kan tematiseres i følgende temaer: 1. Landbrug (antal husdyr i området erhvervsklynger, miljøpåvirkning) 2. Afsætning (afsætning af dyr, gødning, foder, afgrøder, energi) 3. Arealbindinger (arealbindinger der begrænser muligheden for større landbrugsbyggeri) 4. Afstande (afstand til naboer eller andre interesser pga. gener) 5. Infrastruktur (afstand til overordnet vejnet) 6. Landskab og natur Hvert tema forholder sig til lokaliseringsfaktorer vedr. temaet på både kommune-plan, område-plan og bedrift-plan, og temaerne vil hver for sig pege på områder, der egner sig til større landbrugsbyggeri uden at være i konflikt med det enkelte tema. Hvert af områderne kan herefter vurderes i forhold til sammenfald med lokaliseringsfaktorer i de andre temaer. Der vil være særligt behov for at vurdere områderne i forhold til de ofte negative lokaliseringsfaktorer i temaet med arealbindinger og temaet med afstande, da disse kan begrænse muligheden for større landbrugsbyggeri. I det følgende beskrives lokaliseringsfaktorerne for hvert af de ovenstående temaer. Nogle temaer er lettere at beskrive end andre, da de baserer sig på eksisterende lokaliseringsfaktorer som fx arealbindinger og infrastruktur. Andre lokaliseringsfaktorer findes til gengæld ikke, og de må fremskaffes til formålet, som det fx er beskrevet i afsnittet om ikke-fysiske lokaliseringsfaktorer eller ved at indhente data via ny kortlægning eller fra forskellige databaser. Det er væsentligt at bemærke, at de fleste lokaliseringsfaktorer er foranderlige størrelser, og de kan ikke alene sige noget om mulighederne for fremtidige forhold. Lokaliseringsfaktorer kan ændres, så forholdene for større landbrugsbyggeri forbedres eller forværres. Der kan fx være mulighed for at forbedre infrastrukturen, så der bliver mulighed for større landbrugsbyggeri. 1. Landbrug Der findes en række oplysninger og data om husdyr i statens og kommunernes jordbrugsanalyser, som kan spille en rolle for placering af større landbrugsbyggeri. Særligt placeringen af de ejendomme som huser de eksisterende husdyr samt størrelsen af disse husdyrbesætninger kan være en lokaliseringsfaktor. Disse husdyrdata kan blandt andet være et udtryk for, at her findes landmænd som driver større landbrug, og som også på sigt kan være interesserede i udvikling af produktionen. Det kan desuden være en positiv lokaliseringsfaktor, fordi der kan være tale om en erhvervsklynge, men det kan også være en negativ faktor, fordi det kan resultere i for stor en miljøbelastning eller et øget smittetryk på den eksisterende husdyrproduktion. Udover data fra jordbrugsanalyserne er der også en lokal viden, som vil være relevant at inddrage vedr. landbrug. 10
12 2. Afsætning Følgeindustrien til landbrugsproduktion kan være en lokaliseringsfaktor for større landbrugsbyggeri, således at fremtidige landbrugsanlæg ligger i gunstig afstand til fx slagterier, mejerier, gødnings- og fodercentraler og energianlæg som fx biogasanlæg og biomassefyrede kraftværker. Informationer om disse lokaliseringsfaktorer fremskaffes primært ud fra lokal viden. 3. Kommunale og statslige arealbindinger Der findes en række af kommunale og statslige arealbindinger vedr. fysiske forhold og miljømæssige forhold, som spiller en rolle for placering af større landbrugsbyggeri. Listen nedenfor præsenterer en række af de arealbindinger, som kan blive drøftet som lokaliseringsfaktorer ved placering af større landbrugsbyggeri. Værdifulde landbrugsområder Afstand til naboer OSD område Nitratfølsomt vandindvindingsområde Kystnærhedszone Værdifuldt kulturmiljø Fortidsminde beskyttelseslinje Natur og økologiske forbindelser Landskaber og geologi Sø- og åbeskyttelseslinjer Beskyttede sten- og jorddiger Vindmølleområder Afstand til by og samlet bebyggelse Skovrejsningsområder Kommuneplanlagte områder som er støj og lugtfølsomme Råstofområde Lavbundsareal 300-meter-zone omkring drikkevandsboringer Drikkeindvindingsopland Fredning og fredede fortidsminder Beskyttet naturtype og vandløb Strand og klitfredning Kirker og kirkebyggelinjer Natura 2000 Nitratkort Ammoniakbufferzoner Kommunerne vil typisk tage udgangspunkt i disse arealbindinger, når de skal pege på områder til større landbrugsbyggeri. Det skyldes ikke mindst, at det er disse temaer, som landbrugsplanlægningen skal koordineres med i den endelige kommuneplanlægning, men der kan også være en tendens til, at disse arealbindinger ikke koordineres med andre relevante lokaliseringsfaktorer fra de øvrige temaer i dette notat, måske fordi disse ikke er så lettilgængelige. 4. Afstande Afstand til nabobebyggelse og andre interesser og anvendelser af det åbne land er en væsentlig lokaliseringsfaktor for landbrugsbyggeri. Det er forholdsvis enkelt at generere en afstandsbuffer på al bebyggelse i det åbne land, men denne analyse kan ikke tage højde for bebyggelsens anvendelse og tilstand. Det er derfor nødvendigt at kombinere denne lokaliseringsfaktor med lokal viden om anvendelsen af nabobebyggelse og andre relevante interesseområder. 11
13 5. Infrastruktur Infrastruktur er en væsentlig lokaliseringsfaktor for større landbrugsbyggeri, da der som oftest vil være en stor transport af dyr, foder, korn, gylle mv. til og fra et større landbrugsanlæg. Det kan derfor være en fordel at et større landbrugsbyggeri placeres forholdsvis tæt på et større vejnet uden at skulle påvirke fx bymæssig bebyggelse med megen trafik. Det er forholdsvis enkelt at generere en vilkårlig afstandszone omkring de overordnede veje i en kommune. Man bør dog samtidig være opmærksom på muligheden for at opgradere infrastrukturen i områder, der på en lang række andre parametre er egnede til store husdyrbrug eller afsøge muligheden for at etablere interne arbejdsveje. 6. Landskab og natur Landskabet og naturen er en væsentlig lokaliseringsfaktor for større landbrugsbyggeri. Nogle kommuner har nogle klare rammer for forskellige landskabers og naturområders egnethed for landbrugsbyggeri, mens andre må ty til andre vurderingsmetoder. Den lokale viden kan i dette tilfælde være en vej til at kortlægge landskabernes og naturområdernes egnethed for større landbrugsbyggeri. 12
14 13
Landbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereForeløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Læs mereNoter vedr. store husdyrbrug
Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan
university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereKommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE)
Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Grundlag for arbejdet vedrørende landbruget i kommunenplan 2013 Debatmøde torsdag d. 7. marts kl. 17.00 Nye store husdyrbrug Grøn Vækst-planen
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereså der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,
Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med
Læs mereGrøn Vækst og kommuneplanlægningen
Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund
Læs mereSådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune
Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse
Læs mereDato: 28. december qweqwe
Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse
Læs mereDialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund
Læs mereJordbrugsanalyser i den kommunale planlægning. Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017
Jordbrugsanalyser i den kommunale planlægning Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017 Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er baggrunden for jordbrugsanalysen Processen Jordbrugsanalyse 2016 Anvendelse i Kommuneplan
Læs mereBilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug
Udpegning af områder til store husdyrbrug Udpegningen tager udgangspunkt i Herning Kommuneplan 2013-2014, særligt kapitlet om jordbrug. Nuværende retningslinjer fastlægger at husdyrbrug at: 2. Anlæg til
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereRebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000
Rebild Kommune Kommuneplan 2013 Byer og byformål Veje og trafik Dato: 12-12-2012 Målestoksforhold: 1:130000 Byzoner og sommerhusområder Planlagt veje 1 Byzone Kommuneplanlagt Nye Veje 2 Potentiel fremtidig
Læs mereAFGØRELSE om etablering af silo på ejendommen Korsvej 3, 5953 Tranekær
Rubenlund Agro A/S Ulrik Bremholm Korsvej 3 Helletofte 5953 Tranekær Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk
Læs mereStatus på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017
Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs mereOmra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013
Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed
Læs merevindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune
Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning
Læs mereDebat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune
Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen
Læs mereBiogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning
Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning Energinet.dk 8. september 2010 Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Biogassekretariatet Miljøministeriet Disposition - Biogassekretariatet - Rammer
Læs mere"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13
"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 1 6. JUNI 2013 Følgende fremgår af "Aftale om Grøn Vækst", 16. juni 2009, og "Aftale om Grøn Vækst 2.0", 9. april
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereBorgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs merePlanlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger
Planlægningen og landbruget Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger Det åbne land Kommunerne varetager mange interesser i det åbne land Lovgrundlaget er Lov om Planlægning, specifikt beskrevet i 11a
Læs mereTillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 23 til Områder til placering af store husdyrbrug Hovedstruktur ændring af Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg
Læs merePlan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand
Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling 3.-4.10.08 Jørgen Primdahl Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand Landskabsstrategier- proces og sammenhænge: Overordnede mål
Læs mereBorgermøde om Iglsø Biogas
Borgermøde om Iglsø Biogas Tirsdag den 16. maj 2017 Program Kl. 17.00 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Kl. 17.35 Velkommen v/ Mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Regler og planer v/ Præsentation af Iglsø
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da
Læs mereTillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der
Læs mereFremtidens kommuneplan for det åbne land.
Fremtidens kommuneplan for det åbne land. Jammerbugt Kommune Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereKortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration
Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Læs mereBilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven
N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereBilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg
BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Munke Bjergby Delområde, gravefelt B. Mindre udvidelse mod vest Sorø Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde
Læs mereKommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science
Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set Helle Tegner Anker KU/Science Oversigt Retningslinjer for landbrugsbygninger Positivområder for store husdyrbrug Hvad, hvordan og hvorfor? Kommuneplan
Læs mereTale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren
Læs merePlanteavlskongres 2012
Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereDREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre
Læs mereKan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsomra der Holbæk Kommune 2013
Særligt værdifulde landbrugsomra der Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Beskrivelse af området... 5 Forskel i ny og gammel udpegning...
Læs mereDen Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereSkema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup
Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Projektbeskrivelse Antal møller: 6 Højde på møller: 130 m Produktion/ effekt: 3,2 MW Der nedtages 7 eksisterende møller. Der er i ansøgningen
Læs mereKommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..
Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes.. Temadag om Jordbrugsanalyser 29. august 2017 Odense Palle Graversgaard, Enhedschef Landbrugslov og Jordfordeling Landbrugsloven er henlagt
Læs mereSorø den 29. juli 2013
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber
Læs mereLandskab og energiplaner
Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereDrejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013
Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune
Læs mereStrategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger
Strategi for plan- og Agenda 21 2011 Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser
Læs mereBorgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen!
Borgermøde om vindmøller ved Låstrup Tirsdag den 16. august 2016 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Velkommen v/ Mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Vindmøller, regler
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereScreeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven
Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven Plantitel Planforslag 060 Myndighed Lovgrundlag Bornholms Regionskommune Lov om Miljøvurdering af planer og programmer [LBK nr. 936 af 24. september 2009]
Læs mereForslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015
Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog
Læs mereI dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.
Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige
Læs mereKommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Læs mereLandbruget og landskabet i kommuneplanen
Landbruget og landskabet i kommuneplanen Erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet Landbruget og landskabet
Læs mereJordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013
Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22
Læs mereDialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen
Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereMiljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
NOTAT Miljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LÆSEVEJLEDNING Lovgivning Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs merePlanlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018
Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018 Indhold Solcelleanlæg et teknisk anlæg? Solcelleparker fordele og ulemper Hvor kan vi planlægge for
Læs mereHøringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen
Læs mereHelhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Læs mereDu har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen
Læs mereNedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november
Læs mereAnsøgning vedr. vindmølleområde 1
Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen
Læs mereKurt Jepsen Randsigvej Outrup Erhvervscenteret
Kurt Jepsen Randsigvej 50 6855 Outrup Erhvervscenteret Bytoften 2, 6800 Varde 79947115 Afgørelse på anmeldelse af plansiloanlæg på Randsigvej 50, 6855 Outrup Varde Kommune har afgjort, at der kan bygges
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereKommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune
Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan
Læs mereAfgørelse om silo. 30. april 2019
Lars Poulsen Høve Bygade 3 4550 Asnæs 30. april 2019 _ Afgørelse om silo Etablering af fodersilo - Anmeldeordningen for husdyrbrug Høve Bygade 3, 4550 Asnæs (CVRnr. 35937536). Odsherred kommune modtog
Læs mereNotat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer
Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets
Læs merePlanlægning for og med landbrug
Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er
Læs mereNotat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning
Notat Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 26-04-2010 Sagsid.: 09.17.18-P19-7-08 Version nr.: 1 Ansøgning om miljøgodkendelse, Tåstebjerggyden
Læs mereVINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune
I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder
Læs mereFordebat. Borgermøde om fælles biogasanlæg mandag den 9. sept kl.19. Velkommen! Kilde: Biogasrejseholdet
Fordebat Borgermøde om fælles biogasanlæg mandag den 9. sept. 2013 kl.19. Velkommen! Kilde: Biogasrejseholdet Program Kl. 19.00 Kl. 19.15 Kl. 19.30 Kl. 19.45 Kl. 20.00 Kl. 20.45 Velkommen v/ Jens Ravn,
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereHenrik Halmø Terkelsen Bøllemosevej Gudbjerg. Afgørelse om etablering af en halmlade
Henrik Halmø Terkelsen Bøllemosevej 21 5892 Gudbjerg Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Afgørelse om etablering af en halmlade Svendborg
Læs mereMiljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver
Læs mereBilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg
BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder
Læs mereAfgørelse efter anmeldeordningen 10 etablering af foderlade
Tony Vous Lægdsgaard Gillesbjergvej 10 5900 Rudkøbing info@hvidtfeldtgaard.dk Vækst og Bæredygtighed Teknik og Miljø Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 teknik.miljoe@langelandkommune.dk 14-08-2018
Læs mere