Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:"

Transkript

1 Landbruget og dets bygninger i landskabet 2012 Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Promilleafgiftsfonden for landbrug

2 Lokaliseringsfaktorer for større landbrugsbyggeri vfl.dk

3 Dette notat beskriver, hvilke lokaliseringsfaktorer der spiller en rolle for placering af større landbrugsbyggeri. Notatet beskriver, hvilke faktorer der har betydning set med både kommunens og landmandens øjne, og det forholder sig dermed både til kommunens og til bedriftens skala. Notatets formål er at give kommuner og landmænd et fælles overblik over de mange lokaliseringsfaktorer, som de hver især har fokus på, så de får en indsigt i hinandens planlægningsmæssige forudsætninger. På den baggrund kan kommunerne udarbejde en planlægning, som forholder sig til landmændenes virkelighed, samtidig med at landmændene kan udarbejde en planlægning, som forholder sig til samfundets forventninger. Indhold 1. Fremtidens landbrugsbyggeri 2. Forskellige indgangsvinkler til planlægningen for landbrugsbyggeri 3. Planlægning på kommune-plan, område-plan og bedrift-plan 4. Lokaliseringsfaktorer for større landbrugsbyggeri 5. Tematisering af lokaliseringsfaktorer Udarbejdet af Trine Eide og Anna Dorte Nørgaard, Videncentret for Landbrug Layout af Trine Eide og Rikke Kragelund Matthews, Videncentret for Landbrug Udgivet 1. gang i januar 2013 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 2

4 Fremtidens landbrugsbyggeri Landbrugsbyggeri er under løbende forandring som resultat af udviklingen af produktionsmetoder, teknologi og materialer samt som resultat af ny viden om dyrevelfærd, sundhed og miljø. Gennem de seneste 50 år er der sket en udvikling mod større landbrugsanlæg og færre landmænd. Denne udvikling ser ud til at fortsætte. Hvis der ikke tages højde for de store anlæg i planlægningen, kan konsekvenserne blive store for fx miljø, landskab og transportforhold. Det medfører et øget fokus på sammenhængen og afvejningen mellem de forskellige interesser i det åbne land, og der er fra samfundets side opstået et behov for at kunne regulere landbrugsbyggeriets udvikling. Behovet er ved at opstå som en del af samfundets forventninger til beskyttelsen af det åbne land, hvilket bl.a. er udmøntet i Planlovens bestemmelser for landbrugsplanlægning. Forskellige indgangsvinkler til planlægningen for landbrugsbyggeri Både kommuner og landmænd planlægger for landbrugsbyggeri. Kommunen planlægger som myndighed og landmanden planlægger som ejer. Til trods for den store fælles interesse i det åbne land er der ingen formelle mødeflader mellem kommunernes planlæggere og de enkelte landmænd. Den eneste formelle mødeflade er miljøgodkendelsen af konkrete projekter, og i denne proces er der sjældent tid og faglighed til at drøfte, hvordan det konkrete byggeri indgår i en helhedsorienteret sammenhæng med det omkringliggende område. Det understreges også af, at den konkrete miljøgodkendelse og den overordnede planlægning oftest varetages af forskellige forvaltninger eller fagområder i kommunerne. Der er derfor behov for at se på, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem de lokaliseringsfaktorer, som hhv. kommune og landmand arbejder ud fra. Landmanden er som udgangspunkt den der ved, hvor fremtidigt landbrugsbyggeri helt konkret ønskes placeret, og hvordan det ønskes udformet. Men udfordringen er, hvordan denne viden bringes i spil i kommunernes overordnede planlægning, og hvordan denne planlægning kan blive meningsfuld for den enkelte landmand - dvs. før en egentlig miljøgodkendelsesproces. I dag samarbejder landmand og kommune oftest kun i forbindelse med konkret sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser. Der er således ikke tradition for en planlægningsmæssig sammenhæng. 3

5 I de følgende afsnit gennemgås de lokaliseringsprincipper, som har betydning for lokaliseringen af store landbrugsbygninger for hhv. kommune og landmand. Kommunens lokaliseringsprincipper Kommunerne skal iht. Planloven planlægge for beliggenheden af arealer til bygninger og anlæg til større landbrugsbyggeri til husdyr (over 500 DE). Planopgaven er en del af den samlede kommuneplanlægning, hvori kommunerne har det overordnede ansvar for at sikre en afvejet, helhedsorienteret og prioriteret planlægning og forvaltning af det åbne land, der tager hensyn til alle hovedinteresser såsom erhverv, bosætning, rekreation, natur og miljø, herunder landbrugsinteresserne. Kommunen skal således forholde sig til landbrugsbyggeriets sammenhæng med en lang række forhold i det åbne land som naturgrundlag, landskabsgrundlag, miljøbeskyttelse, landdistriktsudvikling, erhvervsudvikling, landbrugsgrundlag og en række planforhold i forbindelse med fx byer, veje, sommerhusområder mv. Kommuneplanlægningens udfordring Større landbrugsbyggeri kan have mange former og funktioner, og anlæggene kan påvirke sine omgivelser i forskellig grad. Kommunerne kan derfor have svært ved at vide, hvad der præcist skal planlægges for. Det betyder, at kommunerne naturligt vil have en tendens til at planlægge for worst-case bygningsscenarier. De har en tendens til at anvende de lokaliseringsfaktorer, som sidenhen vil skulle anvendes i en miljøgodkendelse af et landbrugsbyggeri. Disse lokaliseringsfaktorer er beskrevet under kommunale og statslige arealbindinger i afsnittet om tematisering af lokaliseringsfaktorer på s. 5. Landmandens lokaliseringsprincipper Når den enkelte landmand skal planlægge nyt landbrugsbyggeri, tager han udgangspunkt i den enkelte bedrift og i det omkringliggende område. Han vil være optaget af, at nyt landbrugsbyggeri placeres hensigtsmæssigt for en optimering af den eksisterende bedrift. Landmanden vil ofte være interesseret i at nyt landbrugsbyggeri: er koordineret med eksisterende landbrugsbyggeri på bedriften, så logistikken på bedriften kan optimeres med hensyn til fx transport af dyr og foder ligger hensigtsmæssigt i forhold til udspredningsarealer eller et biogasanlæg for husdyrgødning placeres med en vis afstand til andre husdyrproduktioner, så risikoen for smitte minimeres placeres til mindst mulig gene for naboer og omgivelser placeres i nærheden af landmanden eller driftslederens bopæl placeres med mulighed for en senere udvidelse Bedriftsplanlægningens udfordring Landmanden er meget opmærksom på at tilpasse projektet til de krav, som miljøgodkendelsen kræver, og de overordnede planlægningshensyn tilsidesættes eller overses i denne proces, fordi der fokuseres på at finde løsninger for det konkrete projekt i den konkrete sammenhæng. Hverken landmand eller kommune har tradition for at tage helikopterbriller på i den konkrete miljøgodkendelsesproces. 4

6 Planlægning på kommune-plan, område-plan og bedrift-plan I dag er kommunens og landmandens planlægningsindsats ikke koordineret. Kommunen planlægger på et overordnet kommune-plan, og landmanden planlægger på et mere detaljeret bedrift-plan, og der er næsten ingen dialog og koordinering af de respektive planer. Der er derfor tale om adskilte planlægningskulturer, hvor der ikke har været tradition for at mødes, og hvor der ikke har været et udtalt behov for en indbyrdes koordinering. Man kan sige, at kommune og landmand planlægger i forskellige skalaer og med hvert deres sæt af lokaliseringsprincipper. Den manglende koordinering og samspil øger risikoen for, at de intentioner der måtte være med planlægningen i sidste ende ikke bliver implementeret. Hvis der skal være en mulighed for at sikre denne sammenhæng, er der derfor behov for at se på samspillet mellem flere skalaniveauer. Kommunen kan fra kommune-plan gå ned i skala og se på flere detaljer i kommunens enkelt-områder for at få flere nuancer og konkrete forhold med i kommuneplanlægningen. Landmanden kan til gengæld gå fra bedrift-plan op i skala og se på området udenom bedriften for at opnå en større sammenhæng med nærområderne og kommunen som helhed. Der kan også være behov for at se på skalaen mellem en kommune-plan og en bedrift-plan, i denne sammenhæng kaldet en område-plan. På dette niveau kan man undersøge de temaer, der går på tværs af ejendomsgrænser, og som samtidig kan have en betydning, for de målsætninger der ligger hos kommunen, hos den enkelte landmand eller i lokalområdet som sådan. Det kunne eksempelvis være sammenhængende naturområder, boligstrukturer, klimatilpasning, m.m. Det er alle sammen parametre, der bør koordineres med lokalisering af større landbrugsbyggeri. En planlægning der tager udgangspunkt i alle 3 skalaer kan bidrage til en helhedsorienteret planlægning af det åbne land, hvad enten der er tale om overordnet kommuneplanlægning eller planlægning af en enkelt bedrift. De tre niveauer har en indbyrdes sammenhæng og bør koordineres hvis der skal opnås en helhedsorienteret planlægningsindsats for større landbrugsbyggeri. 5

7 Lokaliseringsfaktorer for større landbrugsbyggeri Der findes en række elementer og forhold af både fysisk og ikke fysisk karakter, som kan have betydning for placering af større landbrugsbyggeri. I dette notat kaldes disse elementer og forhold for lokaliseringsfaktorer. Nogle af de fysiske lokaliseringsfaktorer kan findes på kort i forskellige skalaer, andre ikke-fysiske lokaliseringsfaktorer, som fx sociale relationer, må man afsøge i et samspil med lokale interessenter eller ved at tage ud i udvalgte områder. I dette afsnit er der fokus på at synliggøre de lokaliseringsfaktorer der kan have indflydelse på lokaliseringen af landbrugsbyggeri, og som kan fungere som grundlag for og forberedelse til opgaven med at finde egnede områder til lokalisering af større landbrugsbygninger, hvad enten det er på kommune eller bedriftsniveau. Fysiske lokaliseringsfaktorer Nedenfor gennemgås, hvilke fysiske lokaliseringsfaktorer med betydning for større landbrugsbyggeri der kan findes på kort på hhv. kommune-plan, område-plan og bedrift-plan. På denne baggrund kan man danne sig et overblik over, hvilke områder der bør undersøges nærmere med hensyn til lokalisering af større landbrugsbyggeri, og blive skarpere på, hvor der bør gøres en særlig indsats. Lokaliseringsfaktorer på kommune-plan På kommune-plan har man mulighed for at se på kommunens overordnede hovedstrukturer som lokaliseringsfaktorer, dvs. byer, sommerhusområder, åbent land områder og store natur- og landskabsstrukturer som fx skove, søer, ådale og kyster. Hovedstrukturerne har sammen og hver for sig en positiv eller negativ betydning for lokalisering af større landbrugsbyggeri. Overordnet kort. Kortet indeholder oplysninger om hovedstrukturerne i det åbne land. 6

8 Lokaliseringsfaktorer på område-plan På område-plan har man mulighed for at se på områdernes fysiske elementer som lokaliseringsfaktorer, dvs. skove, hegn, søer, vandløb, fortidsminder, byer, landsbyer, bebyggelser, ejendomme, landbrug, veje, markveje, stier samt terrænforhold. De fysiske elementer har sammen og hver for sig en positiv eller negativ betydning for, hvor der kan placeres større landbrugsbyggeri, og ikke mindst hvordan det placeres. På område-plan træder anvendelsen af et område langt tydeligere frem end på kommune-plan. Suppleret med lokal viden og statslige data om landbrugsanvendelsen af ejendommene i det åbne land får man et godt billede af de stedlige lokaliseringsfaktorer. Topografisk kort. Kortet indeholder mange oplysninger om de fysiske elementer i det åbne land. 7

9 Lokaliseringsfaktorer på bedrift-plan På bedrift-plan kan man udover de fysiske elementer se på lokalområdets fysiske indhold, struktur, anvendelse og ejerforhold. Man kan fx se på bedriftens interne infrastruktur, markstruktur, markernes og bygningernes indbyrdes placering, naboernes beliggenhed, naboejendommenes anvendelse og beskaffenhed, ejendomsgrænser, ejerforhold, natur- og landskabsindhold, indhold af kultur, markanvendelse og bygningsanvendelse. Lokalområdets indhold, struktur, anvendelse og ejerforhold kan have afgørende betydning for, hvor der kan placeres større landbrugsbyggeri, og ikke mindst hvordan det kan indpasses i den lokale kontekst. Orthofoto. Kortet indeholder mange oplysninger om indhold, struktur og anvendelse af det åbne land. Ikke fysiske lokaliseringsfaktorer På både kommune-plan, område-plan og bedrift-plan findes der lokal viden, som ikke fremgår af officielle kortgrundlag og data, men som kan have indflydelse på placering af større landbrugsbyggeri. I dette afsnit er der opstillet en række spørgsmål med henblik på at indhente en lokal viden, som kan have relevans. For at kunne besvare de følgende spørgsmål vedr. lokal viden er det nødvendigt at bevæge sig på flere forskellige skalaer. Nogle spørgsmål kan besvares på kommune-plan, mens andre må besvares ud fra områdeplan eller bedrift-plan. Med mindre man har en rigtig god lokal viden om en hel kommune, er det nødvendigt at tage på feltbesøg for at kunne besvare flere af spørgsmålene. Feltbesøgene vil samtidig give et bedre kendskab til, hvilke faktorer der kan have betydning, og ikke mindst hvordan de indbyrdes påvirker hinanden. 8

10 Spørgsmål vedr. den lokale viden: Er der landbrugsområder i kommunen, hvor hovedfunktionen er landbrugsproduktion? Er der områder, hvor der er foretaget investeringer i landbrugsbyggeri inden for de seneste år? Er der konkrete landskaber i kommunen, som kan være egnede til landbrugsbyggeri? Er der områder i kommunen karakteriseret af afvikling, fraflytning og nedslidte boliger, som er egnet til husdyrproduktion? Er der saneringsmodne landbrugsejendomme, som er egnet til husdyrproduktion? Er der erhvervsområder i kommunen, der kan anvendes til landbrugsbyggeri? Har landbruget fokus på nogen særlige områder til landbrugsanlæg? Er der andre tekniske anlæg i det åbne land, som landbrugsbyggeri og evt. biogasanlæg kan ligge i tilknytning til? (fx foderstofcentral, slagteri, teglværk, varmeværk, transformatorstation) Hvor ligger landbrugsproduktionens følgevirksomheder som fx slagterier, mejerier, korncentral, gødningscentral, biogasanlæg? Hvor er der udvidelsesmuligheder på eksisterende bedrift/ejendom? Hvor er den helt lokale natur? Hvor er områdets fritidsejendomme, boliglandbrug, deltidslandbrug, gårdbutikker? Er der særlige sammenhænge mellem disse? Hvordan er fordelingen af hovedinteresser i kommunens delområder hvad angår erhverv, bosætning, rekreation, natur og miljø? I hvilke områder er den primære arealinteresse landbrugserhverv? Er der konkrete bedrifter, som har planer om større landbrugsbyggeri? Er der områder i kommunen med særlige visioner for udvikling? Det kan være både visioner for fx landbrug og energiproduktion, men også for andre interesser. Spørgsmålene kan fx afdække, om der er potentiale for store landbrugsbygninger i områder med nedlagte landbrugsejendomme præget af afvikling og fraflytning. Ved traditionelle dataanalyser af sådanne ejendomme vil de optræde som ejendomme, der skal holdes afstand til, og man vil dermed ikke opdage potentialet for afvikling af bosætning med henblik på udvikling af fx landbrugsproduktion. Spørgsmålene kan også afdække, om der er særlige klynger af andre interessenter, som fx gamle husmandsudstykninger, hvor ejendommene tilsammen indeholder en værdi som et sammenhængende bosætningsmiljø, og hvor det vil være uhensigtsmæssigt at placere større landbrugsbyggeri. Svarene på spørgsmålene kan resultere i et fokus på områder i kommunen, som umiddelbart ser ud til at rumme et potentiale for større landbrugsbyggeri, og som derfor bør undersøges nærmere. Den lokale viden kan skaffes på flere måder. Den kan skaffes fra kommunens egne medarbejdere, lokale landbrugsorganisationer, lokale landmænd, interesseorganisationer, beboerforeninger, den lokale følgeindustri og indbyggere i kommunen. Størstedelen af spørgsmålene kan besvares af kommunen selv i samarbejde med landbruget. Det kan være en hjælp, at man i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene samles om et stort og detaljeret kort, som indeholder de elementer, som tidligere er beskrevet under område-plan. Her kan man notere den lokale viden, som indsamles, hvad enten det er saneringsmodne ejendomme, rekreative områder eller store landbrugsbedrifter med udviklingsplaner. En lang række af de noterede forhold bør efterfølgende valideres ved feltbesøg. 9

11 Tematisering af lokaliseringsfaktorer Både de fysiske og ikke-fysiske lokaliseringsfaktorer som spiller en rolle for placering af større landbrugsbyggeri, kan via en tematisering give de første indikationer af de områder, hvor det vil være relevant at foretage en nærmere vurdering af mulighederne for at placere større landbrugsbyggeri. I denne sammenhæng er det nærliggende at undersøge områderne nærmere via feltbesøg eller ved at inddrage den viden, der findes lokalt. Lokaliseringsfaktorerne kan tematiseres i følgende temaer: 1. Landbrug (antal husdyr i området erhvervsklynger, miljøpåvirkning) 2. Afsætning (afsætning af dyr, gødning, foder, afgrøder, energi) 3. Arealbindinger (arealbindinger der begrænser muligheden for større landbrugsbyggeri) 4. Afstande (afstand til naboer eller andre interesser pga. gener) 5. Infrastruktur (afstand til overordnet vejnet) 6. Landskab og natur Hvert tema forholder sig til lokaliseringsfaktorer vedr. temaet på både kommune-plan, område-plan og bedrift-plan, og temaerne vil hver for sig pege på områder, der egner sig til større landbrugsbyggeri uden at være i konflikt med det enkelte tema. Hvert af områderne kan herefter vurderes i forhold til sammenfald med lokaliseringsfaktorer i de andre temaer. Der vil være særligt behov for at vurdere områderne i forhold til de ofte negative lokaliseringsfaktorer i temaet med arealbindinger og temaet med afstande, da disse kan begrænse muligheden for større landbrugsbyggeri. I det følgende beskrives lokaliseringsfaktorerne for hvert af de ovenstående temaer. Nogle temaer er lettere at beskrive end andre, da de baserer sig på eksisterende lokaliseringsfaktorer som fx arealbindinger og infrastruktur. Andre lokaliseringsfaktorer findes til gengæld ikke, og de må fremskaffes til formålet, som det fx er beskrevet i afsnittet om ikke-fysiske lokaliseringsfaktorer eller ved at indhente data via ny kortlægning eller fra forskellige databaser. Det er væsentligt at bemærke, at de fleste lokaliseringsfaktorer er foranderlige størrelser, og de kan ikke alene sige noget om mulighederne for fremtidige forhold. Lokaliseringsfaktorer kan ændres, så forholdene for større landbrugsbyggeri forbedres eller forværres. Der kan fx være mulighed for at forbedre infrastrukturen, så der bliver mulighed for større landbrugsbyggeri. 1. Landbrug Der findes en række oplysninger og data om husdyr i statens og kommunernes jordbrugsanalyser, som kan spille en rolle for placering af større landbrugsbyggeri. Særligt placeringen af de ejendomme som huser de eksisterende husdyr samt størrelsen af disse husdyrbesætninger kan være en lokaliseringsfaktor. Disse husdyrdata kan blandt andet være et udtryk for, at her findes landmænd som driver større landbrug, og som også på sigt kan være interesserede i udvikling af produktionen. Det kan desuden være en positiv lokaliseringsfaktor, fordi der kan være tale om en erhvervsklynge, men det kan også være en negativ faktor, fordi det kan resultere i for stor en miljøbelastning eller et øget smittetryk på den eksisterende husdyrproduktion. Udover data fra jordbrugsanalyserne er der også en lokal viden, som vil være relevant at inddrage vedr. landbrug. 10

12 2. Afsætning Følgeindustrien til landbrugsproduktion kan være en lokaliseringsfaktor for større landbrugsbyggeri, således at fremtidige landbrugsanlæg ligger i gunstig afstand til fx slagterier, mejerier, gødnings- og fodercentraler og energianlæg som fx biogasanlæg og biomassefyrede kraftværker. Informationer om disse lokaliseringsfaktorer fremskaffes primært ud fra lokal viden. 3. Kommunale og statslige arealbindinger Der findes en række af kommunale og statslige arealbindinger vedr. fysiske forhold og miljømæssige forhold, som spiller en rolle for placering af større landbrugsbyggeri. Listen nedenfor præsenterer en række af de arealbindinger, som kan blive drøftet som lokaliseringsfaktorer ved placering af større landbrugsbyggeri. Værdifulde landbrugsområder Afstand til naboer OSD område Nitratfølsomt vandindvindingsområde Kystnærhedszone Værdifuldt kulturmiljø Fortidsminde beskyttelseslinje Natur og økologiske forbindelser Landskaber og geologi Sø- og åbeskyttelseslinjer Beskyttede sten- og jorddiger Vindmølleområder Afstand til by og samlet bebyggelse Skovrejsningsområder Kommuneplanlagte områder som er støj og lugtfølsomme Råstofområde Lavbundsareal 300-meter-zone omkring drikkevandsboringer Drikkeindvindingsopland Fredning og fredede fortidsminder Beskyttet naturtype og vandløb Strand og klitfredning Kirker og kirkebyggelinjer Natura 2000 Nitratkort Ammoniakbufferzoner Kommunerne vil typisk tage udgangspunkt i disse arealbindinger, når de skal pege på områder til større landbrugsbyggeri. Det skyldes ikke mindst, at det er disse temaer, som landbrugsplanlægningen skal koordineres med i den endelige kommuneplanlægning, men der kan også være en tendens til, at disse arealbindinger ikke koordineres med andre relevante lokaliseringsfaktorer fra de øvrige temaer i dette notat, måske fordi disse ikke er så lettilgængelige. 4. Afstande Afstand til nabobebyggelse og andre interesser og anvendelser af det åbne land er en væsentlig lokaliseringsfaktor for landbrugsbyggeri. Det er forholdsvis enkelt at generere en afstandsbuffer på al bebyggelse i det åbne land, men denne analyse kan ikke tage højde for bebyggelsens anvendelse og tilstand. Det er derfor nødvendigt at kombinere denne lokaliseringsfaktor med lokal viden om anvendelsen af nabobebyggelse og andre relevante interesseområder. 11

13 5. Infrastruktur Infrastruktur er en væsentlig lokaliseringsfaktor for større landbrugsbyggeri, da der som oftest vil være en stor transport af dyr, foder, korn, gylle mv. til og fra et større landbrugsanlæg. Det kan derfor være en fordel at et større landbrugsbyggeri placeres forholdsvis tæt på et større vejnet uden at skulle påvirke fx bymæssig bebyggelse med megen trafik. Det er forholdsvis enkelt at generere en vilkårlig afstandszone omkring de overordnede veje i en kommune. Man bør dog samtidig være opmærksom på muligheden for at opgradere infrastrukturen i områder, der på en lang række andre parametre er egnede til store husdyrbrug eller afsøge muligheden for at etablere interne arbejdsveje. 6. Landskab og natur Landskabet og naturen er en væsentlig lokaliseringsfaktor for større landbrugsbyggeri. Nogle kommuner har nogle klare rammer for forskellige landskabers og naturområders egnethed for landbrugsbyggeri, mens andre må ty til andre vurderingsmetoder. Den lokale viden kan i dette tilfælde være en vej til at kortlægge landskabernes og naturområdernes egnethed for større landbrugsbyggeri. 12

14 13

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE)

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Grundlag for arbejdet vedrørende landbruget i kommunenplan 2013 Debatmøde torsdag d. 7. marts kl. 17.00 Nye store husdyrbrug Grøn Vækst-planen

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Rebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000

Rebild Kommune. Byer og byformål Veje og trafik. Dato: Målestoksforhold: 1:130000 Rebild Kommune Kommuneplan 2013 Byer og byformål Veje og trafik Dato: 12-12-2012 Målestoksforhold: 1:130000 Byzoner og sommerhusområder Planlagt veje 1 Byzone Kommuneplanlagt Nye Veje 2 Potentiel fremtidig

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning

Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning Energinet.dk 8. september 2010 Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Biogassekretariatet Miljøministeriet Disposition - Biogassekretariatet - Rammer

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science

Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set Helle Tegner Anker KU/Science Oversigt Retningslinjer for landbrugsbygninger Positivområder for store husdyrbrug Hvad, hvordan og hvorfor? Kommuneplan

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Sorø den 29. juli 2013

Sorø den 29. juli 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup

Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Projektbeskrivelse Antal møller: 6 Højde på møller: 130 m Produktion/ effekt: 3,2 MW Der nedtages 7 eksisterende møller. Der er i ansøgningen

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Landbruget og landskabet i kommuneplanen

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Landbruget og landskabet i kommuneplanen Erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet Landbruget og landskabet

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Fordebat. Borgermøde om fælles biogasanlæg mandag den 9. sept kl.19. Velkommen! Kilde: Biogasrejseholdet

Fordebat. Borgermøde om fælles biogasanlæg mandag den 9. sept kl.19. Velkommen! Kilde: Biogasrejseholdet Fordebat Borgermøde om fælles biogasanlæg mandag den 9. sept. 2013 kl.19. Velkommen! Kilde: Biogasrejseholdet Program Kl. 19.00 Kl. 19.15 Kl. 19.30 Kl. 19.45 Kl. 20.00 Kl. 20.45 Velkommen v/ Jens Ravn,

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Kurt Jepsen Randsigvej Outrup Erhvervscenteret

Kurt Jepsen Randsigvej Outrup Erhvervscenteret Kurt Jepsen Randsigvej 50 6855 Outrup Erhvervscenteret Bytoften 2, 6800 Varde 79947115 Afgørelse på anmeldelse af plansiloanlæg på Randsigvej 50, 6855 Outrup Varde Kommune har afgjort, at der kan bygges

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

De juridiske rammer for lokalisering af landbrugsbyggeri

De juridiske rammer for lokalisering af landbrugsbyggeri De juridiske rammer for lokalisering af landbrugsbyggeri Knud Erik Jensen,, Plan & Miljø, Landboret Koldkærgård Konferencecenter 27. august 2009 Økonomi og Jura Udtalelse juli 2009 Halvdelen af al byggeri

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune.

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune. Sorø den 29. august 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Høringssvar til kommuneplan for Sorø Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Borgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen!

Borgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen! Borgermøde om vindmøller ved Låstrup Tirsdag den 16. august 2016 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Velkommen v/ Mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Vindmøller, regler

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Brønderslev Kommune Tlf.: 99454545 Ny Rådhusplads 1 Fax: 99454500 9700 Brønderslev E-mail: sikkerpost@99454545.dk Web: www.bronderslev.dk Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af

Læs mere

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Ikke noget aktuelt men se på det i forhold til f.eks. Ølsted Nord 5.6 Fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og havnevirksomheder

Ikke noget aktuelt men se på det i forhold til f.eks. Ølsted Nord 5.6 Fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og havnevirksomheder Notat Sagsnr.: 2011/0002276 Dato: 9. februar 2012 Titel: Oversigt over temaer til Kommuneplan 2013 Sagsbehandler: Jørgen Krog Planlægger Kommuneplanrevisionen skal indeholde en række punkter, som er meldt

Læs mere

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Tilladelsesordningen Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og op til 75 DE

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer.

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OLE NIELSEN Pallisgårdvej 3 7600 Struer DATO 8-9-2015 JOURNALNUMMER 09.17.24-P19-3-15 RÅDHUSET, PLAN

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder

Læs mere

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Notat Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 26-04-2010 Sagsid.: 09.17.18-P19-7-08 Version nr.: 1 Ansøgning om miljøgodkendelse, Tåstebjerggyden

Læs mere

Sammenhængende landbrugsplanlægning

Sammenhængende landbrugsplanlægning Sammenhængende landbrugsplanlægning Inspiration til kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Værd at vide om planemnerne hver for sig...4 2.1 Placeringen af de store husdyrbrugs bygninger...

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.: 77497315

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.: 77497315 Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd Stensbyvej 41, 5485 Skamby CVR.nr.: 77497315 Den 19. december 2012 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF STALD PGA. DYREVELDFÆRD... 4 BAGGRUND...

Læs mere

Afgørelsen er truffet i medfør af 30 i bekendtgørelse nr. 44 af 11.januar 2016 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug.

Afgørelsen er truffet i medfør af 30 i bekendtgørelse nr. 44 af 11.januar 2016 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. JAN NØRGAARD NIELSEN Trabjergvej 5 7500 Holstebro Dato: 06-06-2016 Sagsnr.: 09.17.42-P19-2-16 Henv. til: Allan E. Clausen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 20 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering.

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Christian Riis Sindberg Kallerupvej 5 Kallerup 7790 Thyholm Opførelse af kornsilo på ejendommen Kallerupvej

Læs mere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Indledning Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af en plan, hvis det vurderes, at den kan have en

Læs mere

AFGØRELSE om etablering af fodersilo på ejendommen Biskopstorpvej 3,

AFGØRELSE om etablering af fodersilo på ejendommen Biskopstorpvej 3, TJØRNTVED A/S Skovsbovej 14 5900 Rudkøbing Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 23-03-2016 J. nr. 16/2926

Læs mere